Studiekompasset.dkKlasse: STX 1.g · Fag: Dansk A
Lektier stresser børn
Har eleverne i de danske
gymnasier svært ved at nå
deres lektier? Ja, hvis de
samtidig har erhvervsarbej-
de og fritidsinteresser ved
siden af gymnasiet eller ret-
tere fuldtidsjobbet, som
gymnasiet jo tidsmæssigt er.
Det mener i hvert fald nogle
folk inden for skoleverde-
nen. Det vil være umuligt at
gå i skole 6-8 timer om da-
gen, overkomme den dagli-
ge lektielæsning i mindst
halvanden time, samtidig
med at arbejdsgiveren på
fritidsjobbet stiller krav om
10 timers erhvervsarbejde
om ugen. Derudover er fri-
tidsinteresser og omgang
med venner ikke inkluderet,
hvilket er et vigtigt aspekt i
forbindelse med elevens
udvikling og dannelse. Til
spørgsmålet om det er mu-
ligt at have erhvervsarbejde
og fritidsinteresser, mens
man går i gymnasiet, svarer
en stor del af studievejlede-
re rundt omkring i landet:
”Ja, selvfølgelig. Det kan
ligefrem være vigtigt at ha-
ve. Det må blot ikke have
førsteprioritet, og det skal
være i begrænset omfang.
Når man kommer i gymna-
siet, er det ofte nødvendigt
at vælge noget og vælge
andet fra. Man kan blive
nødt til at prioritere mellem
sine fritidsinteresser”.
Mange eksperter mener at i
værste tilfælde kan udfaldet
være, at det går hen og på-
virker samfundet. Da de
mener at stressede elever
ikke er fagligt dygtige nok,
når de skal erstatte den æl-
dre generation. Og det vil
måske resultere i en stigen-
de tilvækst af fremmedar-
bejdere, på de fleste af top
stillingerne på det danske
arbejdsmarked. Og mange
nyuddannede vil stå uden
arbejde, og lysten til at stu-
dere vil måske forsvinde,
pga. af frygt for ikke at
kunne få arbejde. Eksper-
ternes konklusion er at stu-
derende skal have tid til at
lave deres lektier i skolen,
så de slipper for at stresse
over dem når de kommer
hjem. Dette vil betyde læn-
gere skoledage, men en me-
re afslappet dag når de er
færdige med skolen. Selv-
om mange eksperter er eni-
ge, er der delte meninger
blandt politikerne og skole-
folkene.
Politikernes holdning er ba-
seret på frygt, de er bange
for at det vil komme til at
koste staten alt for mange
penge. Og på baggrund af
det må det betragtes som
rimeligt utroværdigt da det
ikke er omkostningerne, der
skal afgøre hvordan skole-
gangen skal udføres. Det er
jo trods alt de unge og stu-
derende der kommer til at
styre landet en dag.