Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 21. april 2017
”Arendse kommer” – Litterær artikel
I overgangen fra barn til voksen kan følelserne virke til at sidde uden på tøjet. Kroppen kan dog også
bombardere en ung krop med følelser, der slet ikke har noget med tøj at gøre. En bevidsthed om
seksualitet og intimitet udvikler sig løbende gennem hele livet, men allerede i barndommen kan en
oplevelse pirre sanserne i en sådan grad, at den bliver central for seksualiteten i det senere liv. I Sven
Holms ”Arendse kommer” fra novellesamlingen Midt i den blanke nat (2011) siver erotikken ind i et minde
fra jegfortællerens barndom. En perlekæde, der bliver klippet over, dukker igen og igen op i den ældre
fortællers liv, men han synes aldrig at nå til den forløsning, perlekædens brist symboliserer. Det fører til en
besættelse af en ung kvinde, hvis uhæmmede grin bliver et tilbagevendende element i hans hæmmede liv.
”Arendse kommer” er en novelle med et tilbageskuende perspektiv. Det er jegfortællerens minder, der
udgør novellens historie, og læseren får lov at møde fortælleren i to intense stadier i hans liv. Det første
stadie i novellen er en erotisk erindring fra fortællerens barndom, mens det andet stadie er scener fra hans
ungdom, hvor oplevelsen fra barndommen stadig har en central plads. Mindet repræsenterer ellers
umiddelbart et ret uskyldigt uheld. Fortælleren vil nemlig klippe sin mosters perlehalskæde over for at få
fat på en enkelt perle. Hele kæden går dog i stykker, idet han klipper, og perlerne vælter ud på glasbordet i
mosterens soveværelse. Handlingen er simpel, og konsekvensen af uheldet er også umiddelbart
overskuelig, men det er fortællerens beskrivelse af scenen, der markerer, hvor betydningsfuldt dette minde
egentligt er. Sanserne er sat i spil, og det er både farver, følelser og lyd, som jegfortælleren genkalder i sit
barndomsminde. Det mørkeblå soveværelse, den grønne græsplæne og den kokosmælkshvide glasplade
danner scenen, mens fortælleren husker tilbage på ”de tavseste kærtegn, jeg nogensinde har modtaget”
(s.4, l. 4) fra de tynde gardiner i rummet. Gardinerne bevæger sig op ad låret på ham, og med disse
bevægelser bliver den erotiske stemning i mosterens soveværelse sat. Den intensiveres yderligere i
fortællerens beskrivelse af sine planer med perlen: ”Det var kun en enkelt perle, der skulle blive min,
bagefter ville jeg gemme den i lommen og altid være klar til at lukke hånden om den når ingen kunne se
det. Det var let nok at lade spidsen af den lange saks glide ind mellem to af perlerne og klippe til” (s. 4, 19-
22). Den hemmelige genstand i bukserne og ønsket om at lade den lange saks glide mellem noget rundt og
hvidt lader læseren vide, at der under overfladen gemmer sig en stor, seksuel spænding i denne passage.
Fortælleren knytter perlernes farve til mosterens hvide hud, og mellem linjerne ligger der en barnlig, men
sensuel fascination af en ældre kvindes former og seksualitet. Idet perlekæden falder fra hinanden, fyldes
fortælleren med glæde og sang, og han opnår en form for forløsning for den seksuelle spænding, han
oplever i soveværelset. Perlerne bliver levende på glasbordet, idet de ”sang og dansede hen over
glaspladen, de frembragte en høj og vidunderlig musik” (s. 4, l. 25-26). De sanselige beskrivelser gør det
klart, at øjeblikket er ganske overvældende for fortælleren, og det sætter et stærkt præg på hans forhold til
sig selv og andre.
Det bliver tydeligt i novellens næste stadie, hvor fortælleren beskriver sin ungdom. Han bor nu i en lejlighed
med sin kæreste, men oplevelsen fra barndommen er stadig dominerende i hans liv. En kvinde, der bor i en
lejlighed i nærheden af dem, har nemlig en latter, der minder ham om perlernes fald. Han hører hende
grine kontrolleret en gang imellem, men helt uhæmmet hører han hende kun om natten, når hans kæreste
er gået i seng. Fortælleren beskriver aldrig nøjagtigt, hvad han hører, men læseren får hurtigt en anelse,
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 21. april 2017
idet fortælleren bemærker: ”Den unge kvinde gjorde ingenting for at dæmpe sin opløftede sang, jeg indså
at det måtte være en meget lang og slynget halskæde hun var i færd med at vikle sig ud af” (s. 5, l. 59-61),
og helt tydelig bliver lydenes oprindelse den nat, han for første gang hører kvindens navn: ”Åh Arendse” (s.
6, l. 80) stønner kvindens kæreste nemlig. De har sex, og fortælleren sidder og lytter med om natten. Han
ved, at det er tirsdag, fredag og nogle gange søndag, at det sker, og han virker afhængig af at høre
Arendses høje røst. Det giver ham en forløsning hver gang, og han beskriver, hvordan det føles som om, at
halskæden ”blev trukket langsomt og rislende ned gennem min rygsøjle, ned, ned fra hjerteregionen og
helt ned i sædet på den lille taburet” (s. 5, l. 71-73). Han oplever en fysisk fornemmelse ved blot at lytte til
det fremmede par, og det fortæller, hvor hæmmet hans seksuelle liv faktisk er.
Selvom han bor med sin kæreste, bliver hun aldrig beskrevet i detaljer, og modsat Arendse får læseren
heller aldrig hendes navn at vide. Omdrejningspunktet for hans erotiske forløsning er i stedet den
utilnærmelige Arendse, der måske netop ved at være på afstand kan give ham den forløsning, han søger. I
de sidste passager af novellen bevæger fortælleren sig dog tættere og tættere på den lyd, han er så
fascineret af. Han observerer Arendse i Føtex og Superbest, og han hvisker desperat til hende, at hun skal
le. Fortælleren virker mere og mere besat, men da Arendse endelig kommer tæt på, bliver han overvældet
af følelser. Til sidst i novellen sidder hun nemlig pludselig i deres lejlighed og det med en stor
perlehalskæde på. Mindet fra barndommen slår ham næsten omkuld, da hans to symboler for forløsning
ramler sammen, og da han giver hende hånden, vender han øjeblikkeligt tilbage til mosterens soveværelse.
Han mærker gardinerne ved sine lår, og han oplever, at det snurrer ”mørkeblåt og græsgrønt” (s. 6, 107-
107) for hans øjne. Den fysiske tilstedeværelse af både Arendse og perlerne er for meget for ham, og hans
sind bliver trukket tilbage til barndommens erotiske højdepunkt. Novellen ender, hvor den begyndte, og
den cirkulære struktur peger på, at fortælleren igen og igen vil blive fanget i dette sensuelle loop.
Der sker derfor ingen fremgang med fortælleren i ”Arendse kommer”. Med den indre synsvinkel kan
læseren ellers følge med i fortællerens udvikling gennem novellen, men den eneste overgang er den helt
tydelige fra barn til ung, da fortællingen springer i tid. Den cirkelkomposition, der opstår ved at begynde og
ende det samme sted i novellen, peger til gengæld på, at fortælleren i virkeligheden ikke udvikler sig. Han
er hæmmet hele novellen igennem, og han må udleve sin lyst gennem andre personer eller ting. Hele hans
liv er præget af det erotiske øjeblik fra fortiden, og selv sproget er påvirket af den uforløste spænding, han
bærer rundt på. Titlen ”Arendse kommer” er fx stærkt seksuelt ladet. Bevægelser, der går frem og tilbage
eller op og ned, er også flere gange nævnt, og især gardinerne er opladet med disse seksuelle undertoner.
Perlerne bevæger sig også på denne måde, idet de ”falder, mens deres sang bare stiger og stiger” (s. 4, l.
28). Fortælleren udtrykker aldrig hans hæmmede forhold til sex direkte, men sprogets erotiske rytmer lader
læseren vide, at hans lyst hele tiden er til stede. Han kan ikke selv give slip som Arendse, og derfor bliver
hendes hæmningsløse lyde både hans forløsning, men også et fængsel. Et fængsel, der er indrettet som
mosterens soveværelse.
Ved at lægge fokus på et individs psykologi og hukommelse er novellen typisk for sin tid, idet
postmodernismen ofte undersøger identiteten og individet. Fortælleren lever sin seksualitet ud gennem
andre, og det vidner om en tomhed i hans liv, der er karakteristisk for det moderne menneske. Selvom
fortælleren og hans kæreste har en smuk femtesals lejlighed, er deres forhold tomt og meningsløst. Han
finder ingen tilfredsstillelse i hende, og hun nævnes derfor knap nok. Postmodernismen fokuserer ligeledes
på seksualiteten, fordi kroppen i en flydende og ustabil verden fremstår som noget fysisk og fast.
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 21. april 2017
Fortællerens krop modarbejder ham dog i denne novelle, idet han ikke kan styre sine udløsninger. Han er
besat af at høre Arendses stemme, og da han rører ved hende, tvinges han tilbage til det barndomsminde,
der har påvirket hele hans liv. Desuden kan den sproglige intensitet også trække linjer tilbage til
ekspressionismen. Fortællerens indre uro bliver spejlet i hans ydre verden, og det kommer til udtryk i de
farverige beskrivelser af mosterens soveværelse og den intense og ganske subjektive beskrivelse af
perlekædens brist.
Novellen tematiserer dermed den seksuelle bevidsthed, der allerede i barndommen dukker op og påvirker
individet. I ”Arendse kommer” får fortælleren ikke bearbejdet den stærke erotiske oplevelse, han har i
mosterens soveværelse, og det skaber et hæmmet forhold til sex senere i hans liv. Selvom det aldrig
italesættes, er det tydeligt, at fortælleren ikke har et reelt seksuelt forhold til sin kæreste. I stedet finder
han Arendses uhæmmede lyde befriende, selvom de i virkeligheden blot igen og igen fanger ham i
perlekædens tråd. Den enorme påvirkning, oplevelser i barndommen har på det unge og voksne individ, er
ikke til at komme udenom. Det styrer i denne novelle faktisk fortællerens liv. Lige meget hvor mange
perlekæder, der rives itu, undslipper fortælleren aldrig mindets magt.