Skinsyge
Sten Steensen Blichers "Skinsyge" er en tragisk kærlighedshistorie fra 1845. Blicher var kendt for
sin moderne fortæller-form, hvilket kommer til udtryk i novellen og skaber en helt særlig historie.
Det ses også i novellen, at han benytter sin egen tragiske livshistorie i fortællingen om de to
elskende.
Novellen fortælles af Blicher selv, hvorfor undertitlen er "En virkelig Begivenhed, fortalt af St. St.
Blicher". Dette er med til at give et realistisk indtryk af den ellers utrolig tungsindige fortælling.
Den egentlige handling i fortællingen begynder på Falster, hvor Blicher fortæller historien. Han
fortæller om Gunslev, der ligger på den lille ø Falster, og om en halvvoksen hønsepige, som
fortællingen drejer sig om. En hollandsk konstabel, Cornelis, indkvarteres på Gunslev Præstegård,
som hønsepigen Bodild bor på, og forelsker sig i hende. Uheldigvis er Bodild allerede forelsket i
Jens, og de har et forhold. Cornelis forsøger at vinde Bodilds hjerte ved at hænge et hollandsk digt
på sit værelse og spørge hende, om hun vil være hans. Hun bruger sine forældre som
undskyldning, men Cornelis tænker ikke, at forældrene vil have et problem med at gifte deres
datter væk til en udenlandsk soldat, så han beder om hendes hånd. Forældrene ender med at
indvilge i at gifte datteren væk til Cornelis. Herefter kommer et afbræk i fortællingen, og den
omhandler nu en klapjagt i en mose mellem Gunslev og Holgershaab. Her omtales to bønder, og
der går rygter om, at den ene bonde har en affære med den andens kone. Under klapjagten skyder
den ene bonde den anden, ved hvad der synes at være et uheld. Men et halvt år efter gifter
drabsmanden sig med den afdøde bondes enke. Og det viser sig, at det ovennævnte par var
Bodilds forældre. Blicher forlader Falster og møder en nationalartillerist, som fortæller ham resten
STX 3.g
fortæller historien, om han vil være forlover. Men der går ikke længe, før Cornelis kommer ind
med en blodig kniv, da han har opdaget affæren mellem Jens og Bodild. Cornelis har stukket
Bodild ihjel ude i porten, da han hørte de to tale sammen. Han forlanger at blive dræbt for sine
handlinger og lagt i graven sammen med hende, men han bliver blot kastet uden for
kirkegårdsdiget.
Fortællingen er opdelt i fortællingen om Bodild og Cornelis og Blichers egen fortælling om
henholdsvis Gunslev og nationalartilleristen. Dette er det umiddelbare motiv, komposition og
fortællervinkel, som læseren opfatter. I fortællingen bruges den personaliserede jeg-fortæller,
som Blicher var kendt for. Altså kan "jeg´et" blive så direkte involveret i fortællingen, at det ender
med at blive hans egen. I "Skinsyge" er forfatteren Blicher og fortælleren Blicher, men i
virkeligheden præsenteres vi for både skovfogeden og Jennum som fortællere. Det karakteristiske
ved Blichers personaliserede jeg-fortæller er, at det ofte misforstår eller udelader dele af historien.
Dette gør, at der er flere fortællerlag i historien og viser, at Blicher ikke kun havde en forkærlighed
for den gode historie, men også hvordan den blev fortalt. Dette spring mellem fortællerne i
historien kan ske midt inde i sætningen, hvilket bl.a. ses på linje 4 s. 301: (…) naar hendes Mand
ikke var hjemme, og at det havde saadan sine Aarsager. Naa, saa ere vi da - som jeg siger - paa
Klapjagt; og, da vi har denne saat (…) Her kan vi se, hvordan det skifter fra at være skovfogeden,
der fortæller om rygterne om Bodilds forældre til, efter tankestregen, at være tilbage til
fortællingen om jagten. Vi ser også et skift i fortællervinklen, da Blicher møder Jennum, som
fortæller slutningen på historien om Bodild og Cornelis. Jennum fortæller beskrivende om den
forfærdelige kærlighedstragedie og bliver identisk med en jeg-fortæller. Der ses en komposition,
hvor Blicher starter med at have fortællervinklen og slutter med fortællervinklen, hvilket ses i
næstsidste linje: "Hermed var min Landsmands Fortælling ude." Hvilket er et eksempel på denne
cirkelkomposition: hjem-ude-hjem, som var populær for romantismen.
Blichers skrivestil kan kaldes for poetisk eller tragisk realisme. Man kalder det for poetik, da den
tids digte også behandlede eksistensen med fokus på Gud. Samtidig behandles ulykkelig skæbne
som et tragisk element og hverdagens konflikter i Blichers noveller. I "Skinsyge" ses den ulykkelige
kærlighed mellem Cornelis og Bodild, som er et udtryk for, at kærlighed er uden for den enkeltes
kontrol. Samtidig skaber Blicher også et realistisk grundlag for historien, i og med han vælger at
benytte undertitlen "En virkelig Begivenhed, fortalt af St. St. Blicher". Her drager han en parallel
mellem det virkelige og det fiktive. Altså "fortælleren Blicher" og den "fiktive fortæller Blicher".
Cornelis fremstilles i fortællingen som en vellidt mand, dog stolt og trodsig, med et alvorligt blik.
Han holdt sig fra alkohol og kvinder. Dette ses fra linje 14-22 s. 297. Bodild får dog Cornelis
omvendt fra at være en alvorlig og stolt mand til at blive fortabt i forelskelsen hvilket ses i linje 7-9
s. 298. "Naar han ikke var i Tjenesten, sad han, eller gik frem og tilbage i sit Kammer. Han sukkede
mere end han sov, som Forelskede pleie." Han er en mand, der ved, hvad han vil have og går efter
målet. Da han får at vide af Bodild, at hendes forældre ikke vil gifte hende bort til en udenlandsk
soldat, tager han det ikke som en afvisning, men går derimod til forældrene selv. Selvom
forældrene til at starte med ikke vil gifte hende bort, overbeviser han dem om, at han er god nok
til hende ved at vise sin arv. Man kan karakterisere ham som manipulerende i sin vej til målet, da
han benytter pengene til at overbevise dem. Og da han har fået tilladelse af forældrene, og de vil
hente hende ind, er hun ikke hjemme, i og med hun er sammen med Jens i porten. Der er altså
denne dramatiske parallel-historie. Dertil kan man sige, at han for det første er blind af kærlighed,
men muligvis også naiv. I fortællingen er kun én reel samtale mellem Cornelis og Bodild, og på
intet tidspunkt har hun vist ham sin kærlighed. Da han får lov at gifte sig med hende af forældrene,
spørger han sin soldaterkammerat, om han vil være forlover, inden han ved, at brylluppet vil finde
sted. Han kan karakteriseres som styret af sine umiddelbare lyster og drifter. Både i forbindelse
med kærlighed, men også med had. Da han finder ud af, at Bodild har en anden, vælger han at slå
hende ihjel, enten fordi han ikke vil kunne bære tanken om at leve uden hende, eller fordi han vil
have hævn. Begge dele er lige selvisk og egoistisk. Dertil vil han stadig ligge hos hende i graven,
men bliver derimod smidt uden for kirkegården, fordi alle andre godt kan se, det ville være forkert,
men han selv er blændet af kærligheden til Bodild.
"Skinsyge" er en tragisk kærlighedshistorie, hvilket gør, at kærlighed må være at betragte som et
centralt tema. Kærlighed og hævn er motiverne for en del af Cornelis´ handlinger med et ulykkeligt
udfald. Titlen "Skinsyge" betyder jalousi, som karakteriseres som stærke følelser forbundet med
smerte og vrede, når man mister en bestemt position hos en person til fordel for en anden. Hvilket
Cornelis rammes af i historien "Skinsyge" og derfor reagerer med hævn.
Det ses i fortællingen, at Blicher i sit eget kærlighedsliv har oplevet utroskab, hvilket er et tema,
han ofte benytter. Han var overbevist om, at hans hustru var ham utro, og de blev separeret.
Ægteskabet blev dog optaget, og det har senere vist sig, at beskyldningerne var falske. I "Skinsyge"
ses denne jalousi og afmagt, og det er denne følelse, som kommer til udtryk i hans fortælling om
Cornelis og Bodild.
Der er i novellen flere erotiske referencer, som kan fortolkes vha. Freud. På s. 296 linje 8 benyttes
ordene "svulmende læber" og "dejlige piger", som viser, at Blicher beundrede kvinder. Derudover
beskrives mødet mellem Bodild og Jens i porten utroligt malende, og hvad der på den tid har
været passende. Mødet mellem de to elskende foregår i en port, hvilket i Freuds teori kan
indeholde seksuelle undertoner. Åbninger generelt repræsenterer kvindens skød, hvilket i dette
tilfælde kunne symboliserer Bodilds underliv, som er åbnet for Jens.
Blicher bidrog med sin personaliserede jeg-fortæller til romantismen og var en del af biedermeier-
kulturen, som satte harmonien, det trygge, bondelandskabet, familien og det idylliske i fokus. Det
ses i Blichers "Skinsyge", at han ikke er bange for at skrive noget, han ved appellerer til læserne, og
derfor benytter han novelleformen, som kontra digtene i hans samtid var populært blandt den
almene befolkning. Blichers novelleform får lov at folde sig ud i en periode, hvor det ikke var
sædvanligt. Han var dristig for sin samtid. Han formåede at skabe en god historie med både
kærlighed, tragedie og gys. Dette ses fx, da episoderne i mosen beskrives. Han trækker på
elementer, der er nye for sin tid, men taler til mange læsere, hvorfor hans samlede værker fra
1832 blev udsolgt utrolig hurtigt.
Det kan konkluderes, at "Skinsyge" er et udtryk for Blichers egen følelser i den periode i hans liv,
hvor han oplevede utroskab på egen krop. Derudover er Blichers særlige fortællerform med til at
skabe en dynamisk novelle med mange forskellige lag.