Studiekompasset.dkKlasse: HF 1. år · Fag: Billedkunst C
1
Billedkunst
Lund domkirke
Lund domkirke er Nordens største metropolitaknkirke og smukkeste eksempel på Romansk stil.
Den er grundlagt omkring 1100 og byggeriet blev indledt under ærkebiskop Assers tid og
1.september 1123 blev kryptens højalter indviet.
I 1145 stod kirken færdig, men er gennem tiderne blevet ændret og bygget til flere gange, og den
kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige Lund-domen at gøre. Den eneste detalje
der er urørt er apsisen.
1800-tallet renoveredes kirken omfattende,
først af Carl Georg Brunius, derefter af Helgo Zettervall;
da fik de to tårne deres nuværende udseende med pyramidale tage.
Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, blev placeret i skibet omkring 1424. Når uret
spiller den tysk-latinske julesang ”In dulci jubilo” (I dejlig glæde), træder De Hellige Tre Konger
frem og priser Jesusbarnet, som Jomfru Maria holder i sin favn. Urets øverste tavle er viser blandt
andet månefaserne. Den nederste tavle er en kalender, og den centrale figur er St. Laurentius
(Hellig Lars), som er kirkens skytshelgen og har givet den navn. Kalenderen er omgivet af
evangelistsymbolerne.
Den syvarmede lysestage i koret er sandsynligvis fremstillet i Hamburg i slutningen af 1400-tallet.
På den sydlige væg findes et stenrelief fra ca. 1510 forestillende domkirkens beskyttere, blandt
andet Knud 4. den Hellige.
I 1370 fik kirken sine gotiske korstole og i 1398 den gotiske fløjaltertavle.
Krypten, hvis korshvælvinger hviler på uensartede søjler, indeholder sarkofager og mindetavler, og
den har stort set været uberørt siden indvielsen i 1123. (En krypt er et helt eller delvist
underjordisk rum. Dette rum har ofte hvælv og ligger som regel under koret i en kirke. Krypten
blev brugt til begravelser af helgener og findes hyppigst i romansk arkitektur.)
2
Lunds Domkirke blev bygget i flere etaper
Krypten, som er den ældste del, blev opført af den danske konge Knud den Hellige i 1080´erne,
efter at Skåne var blevet kristent. Da Lunds biskop i 1103 blev ophøjet til ærkebiskop, hentede
man stenhuggere fra bl.a. Italien. Den første ærkebiskop Asker indviede kryptens højalter i 1123,
og i 1145 kunne hans efterfølger, ærkebiskop Eskil, indvie Lunds Domkirke i sin helhed.
Knud den Helliges kirke stod indtil den nuværende krypt var færdigbygget i 1123. Den udvendige
apside er Donatus mesterværk fra o.1130. Over den massive sokkel ses en tredelt etageinddeling,
nederst blændarkader, derover arkader med frie søjler og øverst et søjlegalleri. Stilen kendes fra
romanske apsider i nord og mellemitalien, f.eks. apsiden på Pieve di Santa Maria i Arezzo.
Stenhuggere fra Rhinlandet og Italien ledede kirkebyggeriet.
Efter opførelsen af apsiden påbegyndte man nedrivningen af den gamle kirke i takt med
opførelsen af den nye kirke, idet man begyndte med de sydlige dele, nordmuren var det sidste
man opførte
Sydportalen har en rigt udsmykket baldakin med fantasidyr i rankeværk. Baldakinen bæres af
halvsøjler med kapitælbånd, udsmykket med duer og løver. På portalens tympanon ses
Korslammet omgivet af evangelistsymboler. Skibets syddør mod vest har tympanon med
løvekroppe om fælles hoved.
Nordportalen har en rigt udsmykket baldakin, i tympanonfeltet ses David redde en vædder fra
løvens klør (eller Samson overvinde løven). Portalen har løvevagt og kapitæler med fantasidyr.
Skibets norddør mod vest har tympanon med fantasidyr i rankeværk. Nordportalen var
afslutningen på domkirkebyggeriet, den vender ud mod Lundagårdshuset, hvor ærkebispen havde
bolig, og gennem denne portal gik ærkebispen gik ind i kirken.
Desuden blev store dele af den vestlige del genopbygget, bl.a. de to tårne og vestportalen, som er
udsmykket af Karl Johan Dyfverman, der også har udført bronzeportalens relieffer i 1888-89. Om
kirken oprindelig har haft to tårne vides ikke, men tegninger viser, at kirken havde to tårne i 1500-
tallet. Kirken har også været rigt dekoreret med kalkmalerier, af disse er kun et fragment bevaret
på Lunds historiske museum
En fantastisk ting der er i den fantastiske domkirke er denne minimodel af kirken,
der er stort set alle detaljer, og man kan løfte de forskellige tagsektioner
og se ned i kirkerummet, og føle dets indhold.
Indgangsdøren er smukt dekoreret med relieffer.
Vi går ind i den fantastisk smukke katedral - Kirken er beklædt med sandsten,
men tidens tand og bl.a. udstødningsgasserne fra biler m.m.
tager hårdt på denne belægning.
Bygningen har fra begyndelsen været i hvid sandsten,
men som man kan se, er angrebene voldsomt fremtrædende.