Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

Tryghed, rammer og velstand

Lykke er et bredt ord og rækker over massere af uklare og udefinerede aspekter. Hvornår er man

ge? Og skal det defineres og kategoriseres, hvad der det præcist er hvad der SKAL gøre os lykkeli-

ge? Har vi som individer i demokratisk samfund ikke lov til synes hvad vi nu engang gør? En lille

mand kan muligvis ikke se over hækken, men gør det ham mindre lykkelig end ham som kan? Han

ved alligevel ikke hvad det er han går glip af. Jeg vil i denne analyse tage udgangspunkt i det udle-

verede materiale. Materialet består af novellerne ”Lykke” (1977) og ”Udflugt” (1973) af Henning

Mortensen. Dette tekstmateriale kan begge relateres kernefamiliens fremstående i samfundet. Samt

materialisme og identitetskrise. Og i denne analyse vil jeg fokusere på novellens ”Lykke” indhold,

form med specielt fokus på en personkarakteristik af jegfortælleren. For at få en bedre forståelse for

teksternes modsætninger og ligheder, vil en sammenligning blive udformet. Ydermere vil et kortere

essay blive udformet, hvor datidens samtid vil blive perspektiveret til samtiden.

og i dette tilfælde er der tale om individets selvrealisering og den stigende tendens til egocentralis-

me og fokusering på materialisme i samfundet. Man har svært ved at se ud over sin egen næsetip og

tilgodese andre individer i samfundet. Længere nede i analysen vil jeg komme ind på handlingen på

realplan, eftersom det kan karakteriseres som en fortolkning.

Novellen strækker sig over en kort periode i slutningen af 1970erne. Den fortalte tid er nutidig, men

vi får indblik i familiens liv som strækker sig over 10 år. ”Efter ti års ægteskab og med to sunde og

kvikke børn, Henrik på otte år og Lone på seks, som vore største glæder, har vi nu kunnet bygge

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

vort eget parcelhus på over 200 kvadratmeter med alt, hvad der hører til sådan et hus” (s. 1, linje

2-7). Dette eksempel tilkendegiver argumentet ovenfor, hvor det vi får et indblik i familiens liv på

et spektrum af 10 år, men det fortælles nutidigt.

økonomien og har slået om sig med penge i sine yngre dage. Dette ses i citatet: ”Dengang vi mød-

tes, slog jeg om mig med penge, men på en stilfærdig og fin måde fik hun mig til at begribe, hvor-

dan penge kan stabilisere lykken, hvis man bruger dem rigtigt og ikke bare køber sig kortvarige

fornøjelser.” (s. 1, spalte 1, linje 26-31). Det er yderst tydeligt, at han finder sig selv lykkelig og det

er beskrevet flere gange. ”Jeg er meget lykkelig.” (s.1, spalte 1, linje 1) er den første sætning som er

skrevet og understreger hans lykke. Ydermere kan det også ses i citatet førnævnt, hvor han siger

”men på en stilfærdig og fin måde fik hun mig til at begribe, hvordan penge stabilisere lykken”.

Han mener, at hvis man bruger pengene fornuftigt bliver man oftest mere lykkelig. Han er ikke vit-

terligt fantasifuld, men mener alligevel at konens fantasifulde ideer i form af kunst i huset medbrin-

ger at han er begyndt at kunne se forskel på kunst og ikke-kunst. Dette er synliggjort i citatet som

hånden blevet helt god til at se, hvornår noget er kunstnerisk og hvornår det bare almindeligt”

snit 3, linje 1-5) og modstridende ”Selv om vi ikke snakker ret meget om vort kærlighedsliv, kan jeg

da godt afsløre, at det er meget harmonisk, og vi giver den romantiske side af sagen en chance og

begynder ofte forspillet med lidt dæmpet belysning og måske et enkelt glas rødvin, når børnene so-

ver.” (side 2, spalte 2, linje 1-8).

Han er beskyttende overfor sine omgivelser og har særlige tilknytninger til sin kone, Bitten og hans

to børn, Henrik (otte år) og Lone (seks år). Han ser det vigtigt, at børnene har et godt forhold til

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

deres forældre og gør en umage i hygge sig med dem, ”Vi hygger os meget hjemme, enten i haven

eller indendøre, og altid sådan, at børnene ikke føler sig isolerede fra os. Vi tror på, at børn hele

tiden skal føle, at forældrene holder af dem” (side 1, spalte 2, afsnit 2, linje 1-4). Hans tilknytning

og Bitten ikke gør oprør med traditionerne og har samme holdning er følgende: ”Men vi sætter be-

stemte rammer for deres udfoldelse, det giver børnene tryghed. Den fuldstændige frihed og uhæm-

methed er vi bestemt ikke tilhængere af. Og der kan godt falde en lille huskekage til dem, hvis de

bliver for voldsomme, men det er sjældent. Henrik og Lone er et par søde og velopdragne børn, hvis

jeg selv skal sige det.” side 1, spalte 2, afsnit 2, linje 3-13). Dette referer til, at man på dette tids-

punkt søgte tryghed og rammer, hvor førhen værdier i hippie kulturen havde været stærke. Man

søgte nu at kunne sætte trygge rammer op omkring sin familie.

Jeg vil mene at Bitten er en parallel person til jegfortælleren, eftersom han omtaler hans holdninger

som ligeledes at være deres holdninger. Han er ikke en beslutningstager i hjemmet, men det er må-

mere aktiv beslutningstager. Han udviser hermed også et lav selvværd ved at have adopteret en stor

voksende og yderst anvendt i typehuskvarterene. Han bor dog selv i et typehus men beskriver det

således: ”Tag nu huset for eksempel. Det er et ganske almindeligt typehus, men sandelig om hun

ikke allerede har fået gjort det spændende og anderledes end de andres.” (side 1, spalte 1, linje 36-

39). Han mener selv at han ikke er småborgerlig, egoistisk og har en bred kulturel horisont, og hører

dermed til den bedre og den mere velrenommerede del af samfundet. Dog lever han såvel i et helt

almindeligt typehuskvarter, men føler sig bedre stillet end i forhold til andre mennesker i samfundet

og mener, at deres måde at leve på er mere optimal og fungere bedre som helhed. Deres levemåde

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

giver dem mere lykke end så mange andre personer. Eksempelvis naboen som ikke kan holde sin

have i fin stand og hans kone ikke formår at holde sig fra alkoholen, mens hans er kone er et pragt-

eksemplar af en kone: ”Når vi lige ser bort fra naboen til den ene side (han er et frygteligt svin med

omverdenen er modstridende. Fordommene til omverdenen og samfundet afspejles i følgende cita-

ter: ”Vores vennekreds er ikke stor, men de venner, vi har, er virkelige venner. Sådan vil vi helst

have det, så spares der også på udgifter til al den tomme komsammen med druk og ædelse (ja und-

skyld!), som så mange mennesker i dagens Danmark hengiver sig til, fordi de er forvirrede og ikke

kan få styr på deres tilværelse” (side 2, spalte 2, afsnit 2, linje 1-8) og ”Vort ægteskab stivner ikke i

vane og ligegyldighed. Hvor mange kan sige sådan efter ti, snart elleve, års samliv?”. (side 2, spal-

te 2, linje 9-10)

Han har ikke den store indflydelse på huset og dens udformning og udsmykning – både indvendigt

og udvendigt. Dette kan ses i citatet: ”Inde i huset har Bitten også gjort meget for at sætte sit per-

badekarrest kant, hvilket giver rummet et frodigt udseende. I stuen anbringer hun gerne sine egne

delklassen. Hans forhold til bilen er ikke vitterligt detaljeret beskrevet udover at hans synes, at den

er økonomisk og driftsikkert. ”Vi har udover dette haft råd til at udskifte den gamle folkevogn fra

64 med en meget velholdt Datsun 100 A fra 72, et køretøj, som jeg vil kalde pænt og regulært, øko-

nomisk og driftsikkert. Nydelig karryfarvet, FM-radio, kun 4000 kr. i udbetaling” (side 1, spalte 1,

linje 7-13) Men eftersom hans forstand på økonomi er minimal, er denne holdning højst sandsynligt

Bittens. Opfattelsen af mandens holdning til biler er underforstået, at en bil skal være hurtig og væ-

re aggressiv. Dermed stemmer kategoriseringen af Datsun’en ikke overens med dette. Alligevel er

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

en Datsun 100a anderledes i forhold til middelmådige andre biler og virker måske lidt mere eksotisk

af en middelklasse bil af være, eftersom den oprinder fra Japan. Dette får dem også til at stå ud fra

den ordinære forstads familie.

være: ”Men vi sætter bestemte rammer for deres udfoldelse, det giver børnene tryghed. Den fuld-

stændige frihed og uhæmmethed er vi bestemt ikke tilhængere af. Og der kan godt falde en lille hu-

ske til dem, hvis de bliver for voldsomme, men det er sjældent.” Adjektiver som stabile, trygge, stil-

re end så mange andre. Der er tale om talesprog, da vi hører personens egne tanker. Teksten frem-

står ironisk.

Hovedtemaet er materialismens indflydelse på mangel på identitetsgenkendelse. Jegfortælleren

fremstår ikke som lykkelig. Hans konstante bekymring for hans sociale image udadtil og den sti-

gende fokusering på materialisme som en central den af ens liv, formår ikke at frembringe jegfor-

”Når vi lige ser bort fra naboen til den ene side (han er et frygteligt svin med sin have og konen

stigende velstand i Danmark medførte et langt højere fokus på materialisme og det sociale image

som man bar rundt på. Men gør det os mere lykkelige, at afspejle ens lykke i materielle goder? Mu-

ligvis ikke, og det er også derfor at overskriften, efter min mening, er ment som værende ironisk.

Jegfortælleren står midt i en identitetskrise, hvor materielle goder og Bittens stærke karakter har sat

sit præg. Hvem er han egentlig længere? Og medfører denne velfærd og dermed også den vigtighed

i at afspejle ens formue til omverdenen et bredere og mere velnuanceret billede af lykken? Medfører

materielle goder og trygge rammer mere lykke?

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

Teksten er skrevet i 1970erne, hvor tiden før dette var præget af hippie kulturens værdier. Disse

værdier bestod i frihed, uhæmmethed og i at udforske de ting som ikke var tilladt tidligere i det dan-

ske samfund. Disse medførte, at der var mangel på struktur i folks liv. Især dette, er familien i mod

læseren læser mellem linjerne, og at Henning Mortensen ikke relativt åbenlyst udtrykker sine hold-

ninger. Jeg mener at Henning Mortensens konstante fokusering på materielle goder i novellen sam-

tidig med at udtrykke jegfortællerens vigtighed i at være lykkelig viser, at han ikke mener at de ma-

terielle goder skal afspejle lykkelighed. Og at det være lykkelig, ikke er at have det perfekte sociale

image udadtil i form af materielle goder. Dette kan også ses når han sætter to kontrastpersoner op

imod hinanden, jegfortælleren, og naboen og hans kone. Deres sociale image og udstråling udadtil

stemmer ikke overens med jegfortællerens forestilling om at være lykkelig. Dermed kan jegfortæl-

leren ikke relatere eller være med venner med disse mennesker, eftersom de vil ødelægge familiens

sociale image udadtil og dermed også implicit ødelægge familiens lykke. Ydermere, det at fokusere

på det materialistiske og dermed implicere at dette afspejler en bedre form for lykke end andres ses

sag.” (side 2, spalte 1, linje 10-12). Ironien i dette er altoverskyggende og Henning Mortensens

virker umiddelbart som om at han tager afstand fra disse tendenser som man så i 60erne. Tendenser

hvor hippie kulturens værdier særligt influerede. Efter industrialiseringen opstod der velstand og

befolkningen flyttede tættere ind mod byen og der dannede sig disse typehuskvarterer. Dette med-

førte dyrkningen af materialisme. Men på realplan mener jeg at Henning Mortensens holdning til

disse typehuskvarterer og måden at leve på, hvor især image og materialisme er tilstede afspejler sig

i ironi og han derfor tager afstand fra den bedre vidende og jegfortællerens forestilling om at være

mere værd en andre mennesker. Han er dog blot stadig et almindeligt menneske, som bor i et al-

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

mindeligt typehus kvarter men ved at fokusere på sin materialisme tror han at han opnår mere lyk-

ke. Mortensen forhold og mening til jegfortælleren er at han er en mand i identitetskrise. Han har

svært ved at finde sig selv. Denne fokusering på det materielle afviger os fra vores identitet og gør

31). Bitten bestemmer dermed også hvilke normer og værdier de skal leve efter, og bruger jegfor-

tælleren som et talerør.

Novellen ”Lykke” og ”Udflugt” er begge skrevet af Henning Mortensen i omtrent samme tidsperio-

de. Derfor afspejler det sig også ligeledes, at novellerne berør nogenlunde de samme centrale em-

ner. De berør emnerne om den materialisme som finder sted i samtiden og hvordan denne kernefa-

milie skal fremstå som værende perfekt og velrenommeret. Udadtil er alt perfekt og dette afspejles i

materielle goder og værdier, i novellens ”Udflugt” tilfælde at familien kører i en vogn, som bestemt

ikke en nogen bus som faderen beskriver den. De er yderst kultiveret og faderen overholder alle

tidspunkt. På dette tidspunkt bliver der også snakket om sorte huller, hvilket blev offentliggjort

hæk, husets dekorering – indvendigt såvel udvendigt. Det er konen som står for dette. Han ser også

dem som værende bedre end andre.

Mændene har begge svært ved at finde deres oprindelige identitet og kan karakteriseres som væren-

de i en identitetskrise. I ”Udflugt” afspejles det i følgende citat: ”Han var altid så tydeligt andres

meninger” (side 2, afsnit 2, linje 14-15). Og ligeledes kan det siges om jegfortælleren i ”Lykke”

som er stærkt influeret af Bitten og har dermed ikke egne meninger og holdninger til livet.

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

Lige siden tidernes morgen har mennesket været i en konstant udvikling. Denne udvikling fortsatte

ligeledes igennem både 1960erne og 70erne, hvor industrialiseringen af det landbrugssamfund som

tanker og sætter problemerne op om materialismen og det at have den perfekte kerne familie udad-

til. Men er materialisme lig med en større lykke? Og afspejler den perfekte og traditionelle kerne-

familie lykke? En lykke som ikke kan opnås på andre måder. At tilbageholde nogle af de tanker

man brænder inde med, for at fremstå som en mere raffineret og velrenommeret familie, tilbagehol-

der dig måske ligefrem fra at opnå en oprigtig lykke.

Denne karakteristik om den oprindelige kernefamilie, hvor faderen arbejder og moderen går hjem-

me og passer børnene er ikke så udbredt længere. Dette er grundet den økonomiske nedgang i sam-

fundet som man så i midten af 1970erne. Samtidigt med denne økonomiske nedgang havde kvin-

derne også fået en mere stabil position på arbejdsmarkedet. Kvinderne og mændene arbejdede ofte

den perfekte kernefamilie stadig er tilstede i Danmark, så er svaret efter min mening, nej. Ved at

hjemmet er blevet mere nuanceret og lige fordelt. Men at sige, at den kernefamilie som vi husker

den, stadig er tilstede i dagens Danmark, ville blot være en løgn. Industrialiseringen medførte en

hurtig udvikling i teknologien og fokusset skiftede til materialisme. Man kan spørge sig selv om

man kan som indehaver af en identitet, stadig kan fastholde denne identitet som vi nu engang har.

Eller vil heller som individer fremstå udadtil som værende et andet menneske, bare for at prøve på

at følge med den konstante udvikling, men kan vi finde os selv bagefter? Efterlader vi en lille del af

os selv, når vi tyer til at opretholde vores gode sociale image?

Niels Brock, IBB

[navn fjernet]

I dag kan en familie bestående af fire individer godt sidde omkring sofabordet, med henholdsvis

hver deres iPhone i hånden, uden at udveksle et enkelt ord med hinanden. Hvad blev der af social

sammenspil og konversation? Er vi blevet ligeglade med vores medmennesker og fokusere vi kun

jeg. En forrådnelse indefra, som til sidst når vores ydre og rammer hele vores samfund. Et samfund

i opløsning, med fokusset rettet på mig, mig og ja… mig. Et samfund bestående af en død osende

kage af egoisme og materialisme. Hvornår er det vi indser at lykken, måske afspejler sig i andet end

materialismen og dit sociale image?

Så til dig siger jeg: tag din hørertelefoner ud af ørerne. Sluk din iPhone. Kig dig omkring. Tag hjem

til din mor. Sig hvor meget du elsker hende og tænk over følgende: Hvad er det i virkeligheden der

gør mig lykkelig?

Vi ser stadig i Danmark at fokusset på trygge rammer samt materialisme er eksploderet. Vi shopper

ledes også til stede i 70erne. Tendenser som er så udbredt og er blevet normaliseret af samfundet i

dag.