
Corey Murphy 1.A Slotshaven
Lyrikanalyse af ”Natmaskinen” og ”Børn af natten”
tet er et episk digt da det beretter om en historie, fortalt over et forløb. Digtet er opdelt i 4
strofer med henholdsvis 10 vers i første strofe, 12 i næste, 11 i tredje strofe og 7 i den sidste
strofe. Digtet er en smule kringlet at læse, fordi der bliver benyttet mange metaforer for
eksempel “Med vinger af fremtidssang” og igen “med barnet i blodet”. Det er meget svært
at finde rytmen i digtet, hvilket kan betyde digtet er skrevet med en fri rytme. Digtet har
ingen rim overhovedet, hverken bogstavrim, krydsrim, paarrim eller omsluttende rim.
I første strofe står der således “Stjerneknapperne blinker og på måneskærmen ses de første
billeder” der bliver berettet om knapper og en skærm, hvilket er en modernisering af gamle
digte. De to vers har et ungdommeligt mediepræg. Det siger noget om hvor meget ung-
dommen, har haft præg på den identificeret verden, som der er skabt i digtet. I digtet er der
tale om en “Jeg” synsvinkel, men i strofe to ændre jeget sig til et “vi”, så der nu bliver snak-
ket om et vi som i generationen af punk, og som en helhed. ses i digtet her: “Jeg er til kon-
cert i Rockmaskinen. Ugens overlevende trænges om den lille scene luften er hed af musik. Vi
er i trance og trang”. Derudover kan det også ses i strofe 2, i de sidste 3 linjer, hvor hans
indtryk af fællesskabet skaber et billede i hovedet. står beskrevet således “Vi er forkomne
englebørn med vinger af fremtidssang, med barnet i blodet og smøgen i kæften”
Digtet har et fast centralpunkt nemlig rockkoncerten, alt det der sker omkring koncerten
har ingen faste punkter. I strofe 3 kan der ses et eksempel på postmodernisme “Vi er en del
af Natmaskinen” og igen her “bytter køn og masker”. Det er et eksempel på hvordan de i
løbet af rockkoncerten skaber en identitet sammen, og nærmest smelter sammen til en en-
hed. Jeg personen skaber sig den nye identitet, han ønsker sammen med de andre. Et andet
eksempel er “bytter drømme og cigaretter.”
I strofe et kan det tolkes, at jeget tager afsted på sin rejse som en spirituel rejse eller drøm-
merejse gennem nattelivet i form af en rockkoncert. Digtet bliver sat i gang med en god
stemning allerede fra vers et “Langsomt oplades natten af byens lys.”, det kan samtidig tol-
kes til opstarten af noget da natten bliver ladt op, og altså bruger energi. I strofe 2 i sidste
vers står der “med barnet i blodet og smøgen i kæften.” som er en metafor. Den kan tolkes
til at jeget i digtet, eller også er det måske endda Strunge selv, som føler at han stadig har
barnet i sit blod og leger rundt i en drømmeverden. “smøgen i kæften” kan tolkes til at selv-
om han har barnet i sit blod, er han stadig en voksen, som er i oprør mod samfundet, og