Analyse og Fortolkning af Filmen "Mænd der hader Kvinder"

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 1

Mænd der hader kvinder

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indledning ........................................................................................................................... 2

Karakteristik af Niels Arden Oplev ................................................................................... 3

Resume af filmen………………………………………………………………………………….4

Den fortællermæssige komposition………………….…………………………………...5-10

Filmens virkemidler…………………………………………………………………………10-14

Temaerne og samfundet der skildres……………………………………………………..14

Filmens titel og budskab…………………………………………………………………...14-15

Personkarakteristik…………………………………………………………………………14-18

Vurdering…………………………………………………………………………………….18-19

Konklusion……………………………………………………………………………………...19

Litteraturliste…………………………………………………………………………………..20

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 2

Abstract:

The study investigates the movie;” Men that hates women” by Niels Arden Oplev. 18

percent of Swedish woman has at some time in their lives been threatened by a man. 46

percent of all Swedish women have been a victim of violence. 92 percent of all Swedish

women, who have been sexually violated, have not notified the assault to the police. The

purpose is to put particular reference to the title of the movie and to portray the relation

between the genders. The analysis will involve the movies composition, its plot and its

artistic effects. The society and what time the movie takes place is written down. The main

characters in the movie have been broken down and analyzed. The message with this

movie is to put more focus on the problem, to create a political debate regarding women’s

abuse and to get the women to notify if they are being abused, which many women may

not dare to do. Harriet, whom is the great mystery in the movie, also has the role to give

women the courage to run away from the violent circumstances. It is important to make

people aware of how a huge problem female abuse really is.

Indledning:

Allerede på omslaget af Niels Ardens spillefilm ”Mænd der hader kvinder” er tonen lagt an:

et mørkt og dystert omslag, med et billede af de to, vidt forskellige hovedpersoner. Seerne

oplever gennem filmen, en serie af ubehagelige, utrygge og grusomme historier: kvinder

der bliver udsat for voldtægt, mænd der prygler kvinder i enhver given situation, en

morders hemmelighed og en 16 år gammel piges uforklarlige forsvinden. Denne film

skildrer, forholdet mellem kønnene. Jeg har tænkt mig at belyse, hvilken sammenhæng

der er mellem filmens titel og kønsrollerne og i hvilken forstand ”Mænd der hader kvinder”

kan tolkes som en kritik af vores samfund? Dette er, hvad jeg med denne opgave prøver

at belyse ved hjælp, ved hjælp af analyse og fortolkning.

Karakteristik af Niels Arden Oplev:

Niels Arden Oplev (født 26. marts 1961) er en dansk film- og tv-instruktør. Han har

opnået stor folkelig succes med instruktion af flere af Dr´s store serier, blandt andet

rejseholdet. Det var med filmen Drømmen, han for alvor slog igennem som

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 3

spillefilmsinstruktør. I februar 2009 var han aktuel som instruktør på filmen mænd der

hader kvinder en filmatisering af Stieg Larssons bogtrilogi: Mænd der hader kvinder

Filmens genre: Krimi/Thriller.

Resume af filmen:

Den mandlige hovedperson er den midaldrende journalist, Mikael Blomkvist. Historien

begynder i et retslokale, hvor han taber en sag, til den korrupte svenske industrialist Hans

Erik Wennerström. Dette får alvorlige følger, for hans tidsskrifts, Millenniums, fremtid.

Mikael bliver en dag opsøgt af Henrik Vanger, fra Vangerkoncernen, som vil have ham til

at nedskrive sin familiehistorie. Hans egentlige formål er at løse en mystisk sag, nemlig en

forsvinden af hans niece, Harriet Vanger, som har været forsvundet, siden hun var 16 år

gammel. Han har hvert eneste år, modtaget en blomst. Denne blomst har hvert år, været

fra et nyt sted i verden. Henrik tror det er Harriets morder, der hvert år sender ham disse

blomster. Blomkvist er dog sikker på, at han ikke kan opdage noget nyt i sagen, da det er

en gammel sag, men påtager sig alligevel jobbet.

Da Blomkvist går med til det, sendes han til en lille ø, hvor familien Vanger

(Vangerkoncernen) holder til. Det meste af familien Vanger lever her og Blomkvist skal

leve på øen, indtil han skal afsone sin dom. Hans mission går herfra ud på, at finde

Harriets morder. Den kvindelige hovedperson i filmen er Lisbeth Salander, en asocial

punker, som har været plaget af myndighederne gennem hele sit liv. Ved et tilfælde møder

hun Blomkvist, og det usandsynlige par bliver et nyt klassisk detektiv par, hvor jægerne

bliver de jagede. Det lykkes dem efterfølgende at grave ned i familiehemmelighederne og

sprede lys over det gamle puslespil.

http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Arden_Oplev +

http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6nd_der_hader_kvinder_(film)

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 4

Den fortællermæssige komposition:

Anslag:

Den fortællermæssige komposition starter med et anslag, som i dette tilfælde er når

beskueren i begyndelsen af filmen ser en pakke, som bliver åbnet med en lille kniv. Det

vækker stor nysgerrighed at se hvad der er i pakken og får derfor seeren til at blive

hængende. I pakken er der en billedramme med en indtørret blomst i, efter pakken er

blevet åbnet bryder manden som har åbnet pakken i gråd. Dette virker besynderligt og

uforklarligt for læseren, men der danner sig et billede for historien lige efter, fordi et

sorthvidt portræt af en ung pige dukker op på skærmen, samt filmens titel.

Præsentation:

Efter anslaget bliver vi præsenteret for filmens kvindelige hovedperson, nemlig Lisbeth

Salander, en sortklædt kvinde, med hætte trukket over hovedet

. Det er en meget

hemmelighedsfuld og dyster præsentation af hende. Hun går i hurtigt tempo igennem en

mørk togstation og vi ser kun ryggen af hende. Efter denne scene, ser man hende igen,

denne gang blandt andre folk i retssalen. I retssalen bliver får vi igen præsenteret et af

filmens vigtige ansigter. Nemlig Carl Mikael Blomkvist, den mandlige hovedperson, som

også kaldes Kalle Blomkvist i filmen. Mikael er journalist og chefredaktør på tidsskriftet

Millennium. Mikael har skrevet en artikel om en mand, ved navn Hans-Erik Wennerström,

hvor han beskylder ham for at have misbrugt statsbevillinger til våbenhandel. Mikael

kommer ud i en konflikt, idet beviserne og domstolen ikke er på hans side. Han bliver dømt

for bagvaskelse og krænkelse af finansmanden, Mikael bliver idømt en stor bøde og en

fængselsstraf på 3 måneder.

Uddybning:

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 5

Henrik Vanger, tidligere direktør i Vangerkoncernen, tager efterfølgende kontakt til Mikael,

for at fortælle om den værste dag i hans liv. Henrik vil hyre Mikael til at skrive en

slægtshistorie om familien Vanger, men det er i virkeligheden en dækkehistorie, for at

opklare hvad der i virkeligheden skete med hans niece Harriet Vanger i 1966. Henrik

kræver at han arbejder på opgaven indtil han skal afsone sin dom, men til gengæld lover

han ham at han bliver en velhavende mand, hvis han opklarer mysteriet om Harriets

forsvinden. Mikael bestemmer sig for, at holde en pause fra Millennium, for ikke at skade

deres renommé og komme lidt væk fra det hele.

Parallelt med Mikaels historie, høre vi om hovedpersonen som er Lisbeth Salander.

Lisbeth er ansat ved Milton Security, hos den administrerende direktør Dragan Armanskij.

Hun er en dygtig researcher, og laver blandt andet personanalyser af folk, ved at hacke sig

ind på personlige ejendele, og det viser sig senere, at hun har lavet en meget grundig

rapport om Mikael, da Henrik skulle ansætte ham. Mikael får også senere brug for hendes

evner, til at opklare gåden.

Mikael flytter efterfølgende til Hedestad, hvor Henrik og en stor del af familien Vanger bor.

Dette er blandt andet for, at få nemmere adgang til beviser og vidner, da selve

papirmaterialet om Harriets forsvinden fylder mange flyttekasser og det er derfor nemmere

at bo tæt på Henrik, da han ved lige præcis hvem der var på øen den dag. Dagen hvor

Harriet forsvandt, skete der en ulykke som i første omgang overskyggede hendes

forsvinden. Der var sket et trafikuheld på broen over til Hedestad, så ingen kunne komme

til eller fra Hedestad. Der måtte altså være tale om en, som var på øen, da ulykken skete.

Mikael er sikker på at det er en fra familien, som har begået forbrydelsen, da det også er

Henriks mistanke.

Lisbeth er under tiden også blevet umyndiggjort, og det udnytter hendes advokat, Nils Erik

Bjurman, til at voldtage hende. ”Hvis du er sød mod mig, så er jeg sød mod dig”, han

afpresser hende til sex, før han vil udlevere hendes egne penge. Hun finder dog på at

hævne sig og optage det, så hun kan true med at offentliggøre det, og på den måde slippe

for ham. Ifølge berettermodellen er det også i uddybningen, man finder ud af dem der er

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 6

de onde og hvem der er de gode. I begyndelsen af filmen kan man godt tro, at det er

Lisbeth Salander der er filmens ondskab, på grund af hendes sorte påklædning og den

dystre atmosfære der altid er omkring hende, men dette vender fuldstændig, da man ser

Hun bliver udnyttet af Bjurman, som man efterfølgende opfatter, som den onde i filmen.

Man føler som beskuer, stor sympati for Lisbeth.

Mistanken vender endnu engang, da hun indleder samarbejdet med Mikael, for at hjælpe

med at opklare hvad der skete med Harriet, plus at hun forsvarer ham, i sagen mod

Wennerström.

Mikael har fundet 5 navne, efterfulgt af nogle tal kombinationer, som Harriet har skrevet

ned, i hendes gamle bibel. Det er Lisbeth der finder ud af, at Harriet referer til bibelcitater

og sender derfor ledetråden til Mikael. Han ved endnu ikke, hvem der sender ham disse

ledetråde. Men da Henrik Vanger får et hjertetilfælde og bliver akut indlagt på hospitalet,

sidder Mikael med Dirch Frode på hospitalsgangen. Han fortæller Dirch at der er en, ved

kopier af et af hans egne dokumenter. Det vil sige at vedkommende har hacket sig ind på

hans harddisk. Dirch har tidligere mødt Lisbeth, igennem Milton Security, hvor han havde

hyret hende til at undersøge Mikael, inden han fik tildelt opgaven om Vanger mysteriet.

Derfor er Dirch ikke i tvivl, om at Lisbeth stadig har adgang til alt, der har med Mikael at

gøre. Dirch siger til Mikael, at han har et bud på, hvem det kunne være. Det er af denne

grund, Mikael opsøger Lisbeth. De finder sammen ud af, at det er mord, som er begået i

Sverige og at tallene er en hentydning til nogle bibelcitater, som angiver hvordan, mordene

er blevet begået. Lisbeth udarbejder en rapport, omkring hvad der er sket i forbindelse

med disse mord, for at se om de kan kobles sammen. Lisbeth og Mikael bliver sammen

filmens helte, da de indleder dette ”teamwork” og de personer man som beskuer,

identificere sig med. Det udvikler sig undervejs til en affære, mellem de to.

Point of no return:

Mikael bliver kaldt ind på Vagnerkoncernen, på grund af et opslag i lokalavisen, et opslag

der har været aktuelt, mens han har været bortrejst. Der er et billede af ham og Lisbeth og

overskriften på avisen er: ”Mikael Blomkvist’s nye unge kæreste”. Det er meget

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 7

opsigtvækkende for folk, da han stadig er under eksil, på øen Hedeby. Hos

Vangerkoncernen, sidder Henriks familiemedlemmer, klar til at konfronterer Mikael, med

avisens nyhed, som de ser som et problem, der rammer alle i Vangerkoncernen. Martin

Vanger opfordrer Mikael, til at trække sig tilbage. Han fortæller Mikael at han måske skulle

tage en pause, da hans opgave har været opslidende for ham. Martins hensigt er at få

Mikaels undersøgelser og opgave stoppet, inden han som gerningsmand bliver afsløret. Af

netop denne grund, siger Martin også at Harald Vanger desværre ikke kunne komme til

mødet, da han er på jagt. Dette gør han, for at rette mistanken mod Harald.

Dirch Frode kommer med en vigtig udtalelse, under dette møde. I Mikaels forsvar siger

han: ”Henrik har underskrevet en kontrakt, så længe han lever, kan den ikke ophæves,

uanset om Mikael vil det eller ej, er han tvunget til at fortsætte”. Det er ”point of no return”,

da dette får alvorlige konsekvenser. Hans liv bliver sat på spil, da han fortsætter opgaven,

selvom han er blevet advaret, om at han skal stoppe.

Konfliktoptrapningen:

Point of no return, hænger lidt sammen med konfliktoptrapningen. Fordi Mikael valgte at

fortsætte, har det bragt konflikter med sig. På en løbetur i skoven, bliver der skudt efter

Mikael, nogen bryder sig ikke om, hvor meget de nu ved og jagter derfor Mikael. Som

Lisbeth rigtig nok siger, må de være rigtig tæt på, at opklare mysteriet. De har fundet

fællesnævneren for alle mordene, det er alle jødiske navne, så flere ting peger på Harald,

da han er den eneste levende, af de nazister der var i Vanger familien. Mikael beslutter

sig, derfor for at bryde ind hos Harald, for at finde beviser. Lisbeth prøver samtidig med, at

kigge i Vangerkoncernens bogføring, netop for at finde ud af, om Harald har været på

gerningsstederne, under forretningsrejser, mens mordene fandt sted. Mikael bliver

imidlertid opdaget af Harald, idet han bryder ind. Harald står med en riffel og truer ham, da

Martin pludselig kommer ind, hvilket får Mikael til at tro at Martin redder ham. Han tager

med Martin hjem, for at kontakte politiet.

Optrapning til klimaks:

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 8

Optrapning til klimaks sker, da Lisbeth finder ud af, at regningerne fra de tider og steder

mordene har fundet sted, er underskrevet af Gottfried, som er Martins far. I 1964 ser hun,

at det er underskrevet, af både Gottfried og Martin. Martin genkendes også på et billede,

fra Barnets dag i 1966. På dette billede kigger Harriet skræmt hen på en person, som står

overfor hende, en person som indtil nu har været ukendt.

Klimaks:

Hjemme hos Martin, spørger Mikael hvad han ledte efter, hjemme hos Harald. Mikael

afslører overfor Martin, hvad de har fundet ud af og at Lisbeth er i gang med, at gå

Vangerkoncernens bogføring igennem. Da Mikael siger: ”Hvis Lisbeth kan spore hans

forehavende, via regnskaberne, har vi beviser mod ham”. Det er netop i dette øjeblik det

går op for Martin, at han er afsløret, han siger at han vil ringe til politiet og går. Martin

vender tilbage og stikker Mikael i halsen, med en sprøjte. Mikael vågner lidt efter, et sted

han ikke kender til, bundet og bedøvet af et stof, der gør at han ser sløret og hverken kan

snakke, eller skrige. Klimaks sker, da Martin kort tid efter, fortæller Michael, at det er ham

der er morderen.

Konfliktløsning:

Martin røber alt om sig selv, han fortæller, om hans motiver og hvad der driver ham.

Dette tillader han sig selv, at røbe, fordi han alligevel har tænkt sig, at slå Mikael ihjel.

Mikael er den første, der er kommet så tæt ind på ham og hans hemmelighed, derfor er

Mikael også den første mand, han bliver nødt til at slå ihjel. Imens skynder Lisbeth sig

hjem fra Vangerkoncernens arkiv. Da Mikael ikke er hjemme, tjekker hun

overvågningssystemet, de sammen har sat op. Herpå kan hun se at Martin har gået rundt,

og luret, omkring deres opholdssted. Hun kan se på overvågningssystemet, hvilken retning

Mikael er gået og samme vej er Martin også gået.

Martin hænger Mikael, men Lisbeth kommer ham til undsætning og slår Martin i hovedet,

med en golfkølle, samt hans højre arm. Martin flygter ud af døren og køre af sted i en bil,

mens Lisbeth befrier Mikael.

Lisbeth følger efter på motorcykel. Under hendes jagt, prøver Martin at skifte gear, men

det har han problemer med, eftersom hans højre arm er forslået. Idet han prøver at

undvige en lastbil, snitter den ham og det medføre, at han kører ud over afgrunden. Bilen

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 9

antenner sig selv, mens Lisbeth går ned til ham. Han beder om hjælp og hun har valget

mellem enten, at redde ham eller lade ham brænde. Hun står og kigger, uden nogen form

for medlidenhed og vælger, at lade ham brænde. Bagefter vender hun tilbage til Mikael og

sammen finder de alle beviserne, billeder som Martin har taget af alle ofrene, med dato og

årstal på. Konflikten løser sig på dette tidspunkt, da morderen er fundet.

Udtoningen:

Da Henrik efter 40 år, får at vide, hvem der er morderen. Kommer Mikael med en

kommentar, han fortæller at de ikke er færdige endnu, da Harriet ikke var et af Martins

ofre. Lisbeth har efterladt et brev til Mikael, da han kommer hen til opholdsstedet igen.

Brevet fortæller ham, at der findes to ”Anita Vanger”, den ene døde i London (Harriets

kusine) og den anden lever i Australien, under navnet ”Anita Cochran” den sidste kom til

Australien i 1966, det årstal Harriet forsvandt. Mikael opsøger Anita Cochran i Australien

og finder ud af, at det er Harriet. Mikael bringer Harriet tilbage til Henrik Vanger, på

Hedeby, for at hun kan fortælle hvorfor hun forsvandt. Hun fortæller at hun var blevet

voldtaget af sin far Gottfried og at hun druknede ham, som resulterede i at Martin blev

sendt på kostskole, men efter noget tid, vendte ham tilbage og hun var nødt til at flygte,

det gjorde hun ved hjælp af sin kusine, Anita Vanger. Mikael har hermed løst mysteriet i

Vangerfamilien.

Mikael vender tilbage for at afsone sin straf, da han har halvanden måned tilbage, kommer

Lisbeth med alle de manglende beviser, mod Hans Erik Wennerström. Wennerström

efterlyses, men findes kort tid efter død, i sin lejlighed i Marbella, Spanien. Mikael har nu

fuldført sin opgave og ”renset sig selv”, ved at have fremlagt de manglende beviser mod

Wennerström.

Filmens virkemidler:

Kameraets øje svarer i virkeligheden til vores øje, gennem hele filmen.

I begyndelsen af filmen oplever vi et nærbillede af pakken som Henrik Vanger modtager,

det får os til at bemærke detaljerne og vigtigheden af pakken. Virkemidlet ved at bruge

”close up”, er at det ofte kan virke skræmmende eller voldsomt for beskueren. Det virker i

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 10

dette tilfælde også på den måde, fordi der er meget fokus på kniven, som han bruger til at

skære snorene på pakken op med. Det skræmmer beskueren at se en farlig genstand på

så nær hånd. Kniven kan på mange måder også opfattes som en skjult kommentar til

filmens handling, der kan i film være ledemotiver der giver os en ide om hvad der venter

os senere i filmen. Men fordi det er imod vores logik, godtager vi som beskuer ikke filmens

symboler og ledemotiver. Inderst inde skaber det alligevel en forventning om at der er

noget på færde. Vi får allerede her en forventning om at der sker noget brutalt og

uhyggeligt i filmen.

Derudover er der brugt lyd i baggrunden for at forstærke synsindtrykket. Lyd i film er blandt

andet brugt til at manipulere beskueren og bestemmer hvordan vedkommende skal føle.

Der er i dette tilfælde brugt lyd effekt, for at gøre uhyggen af filmen endnu større. Da han

har åbnet pakken og han sætter sig ned på sin stol igen, er der brugt underlægningsmusik,

hvilket skaber stemning for de følelser der går igennem ham i sekundet. Næsten al musik

der er brugt i filmen, er noget der får det til at løbe koldt ned af ryggen på beskueren.

I scenen med Henrik Vanger og pakken, er der også brugt kolde farver. Der er en blålig og

grålig nuance, der efter min overbevisning er et udtryk for kold stemning, smerte og sorg,

hvilket han oplever i sammenhæng med Harriets forsvinden. Med hensyn til lys/skygge,

benyttes der clairobscur, som ofte bruges til spænding. Lys/mørk kan også sammenlignes

med god/ond.

I denne scene er der også et nærbillede af Henrik Vanger, hvor hans ansigt er opdelt i en

mørk og en lys side, hvilket symbolisere at han på den ene side oplever situationen mørk

og dyster, fordi han tror det er morderen der sender ham blomster hvert år. Den mørke

side af ham frygter, at Harriet er død og han aldrig ser hende igen. Men på den lyse side,

gemmer der sig et håb om at hun stadig er i live, fordi han netop modtager de samme

blomster, som Harriet plejer at sende ham.

Efter dette skifter kamerabevægelserne, der skabes en vidvinkel, hvilket betyder at motivet

skubbes væk, dette sker i øjenhøjde. Vidvinklen er brugt til at give billedet dybde, det får i

dette tilfælde også beskueren til at fornemme Henriks dybde følelser, han virker ensom i

det store mørke rum, det er også her at han bryder i gråd. Der kommer længere og

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 11

længere afstand mellem kameraet og Henrik, indtil der sker en dvælende klipning og et

billede af Harriet dukker op. Det kan for beskueren godt virke som om der er en person

som ser ham for sig og kan forstå hans ensomhed. Men som kameraet tager afstand,

virker det som om at Harriet er beskueren, da det i øjeblikket efter skifter over til et

nærbillede af hende, hvor hendes øjne, kigger direkte ind i linsen og fanger ens blik.

Desuden er billedet et virkemiddel i sig selv, da det er et sort/hvidt portræt, det får effekten

af at virke meget gammelt og man kommer derfor til at tænke at der må være sket noget

med hende, men at det er meget længe siden.

Herefter skifter scenen til Lisbeth Salander, hun går med ryggen til kameraet, mens

kameraet følger hende bagfra. Hun er klædt i sort og går i alene på en mørk station,

allerede her skildres det hvilken type person hun er. Da hun går igennem tunnelen, kunne

være symbol for at hun i sit liv ”står i mørket”, men hun kæmper sig alligevel vej ud af

tunnelen. Kameraet har filmen på den måde at vi som beskuer allerede fra start af prøver

at få kontakt med hende, der er her brugt den kamerabevægelse som hedder

Travelling/tracking, hvilket betyder at kameraet enten bevæger sig væk eller mod motivet.

Vi bevæger os mod hendes ryg og følger hende nærmest mens hun går. Men da hun går

om hjørnet, kommer vi helt tæt på, men hun virker afvisende, da hun ikke kigger op. Man

når lige at skimte lidt af hendes ansigt og så zoomer kameraet ud igen. Når kameraet

zoomer ud igen, virker det til at man lader hende slippe, fordi hun ikke ønsker kontakt.

Denne første præsentation af Lisbeth Salander, holder sådan set stik hele filmen igennem.

Man kommer ikke helt ind på livet af hende, men ”ser” kun ryggen af hende. Hun gemmer

sit ansigt, hvilket betyder at hun gemmer sit ”sande jeg”. Hun virker dyster og mørk

allerede her og man finder også ud af senere at hun gemmer på dystre hemmeligheder. I

denne scene vil jeg mene at der er benyttet metaforiske virkemidler.

Sproget er også et stort virkemiddel i forhold til Lisbeth Salanders karakter. Hun bruger et

meget nøgternt sprog, der på samme tid virker koldt og kontant. Hun svarer på det der

skal svares på, hvilket er konkrete spørgsmål. Dette gør hun for at undgå at indlede dybe

samtaler med personerne. Hun har ikke lyst til at skulle fortælle om hendes oplevelser,

dette opnår hun netop ved at holde samtalerne på et overfladisk plan. Hun holder sin

hårde facade oppe og det reflekteres i hendes sprog. Der er dog et tidspunkt hvor hun

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 12

viser lidt blødhed og siger ”Tak” til Mikael. Når hun i resten af filmen er meget sparsom

med den slags ord, viser det beskueren at hun får et særligt forhold til Mikael.

Der er brugt både fugleperspektiv, normalperspektiv og frøperspektiv gennem hele filmen.

Et eksempel på fugleperspektiv er på et tidspunkt hvor Mikael opholder sig hos Henrik

Vanger. På det tidspunkt ser vi at de snakker sammen, mens vi som beskuer ser

situationen ovenfra, som om vi selv sad på trappen. Det får Mikael og Henrik vanger til at

virke mindre end de i virkeligheden er. Det man ser prøver at vise beskueren at deres

sammenkomst og situation er meget større og vanskeligere end den ser ud til. Det er med

til at skabe et lille overblik for beskueren og er måske en varsel om at vi skal bevare

overblikket for at følge med.

I modsætning til normalperspektiv som virker roligt på beskueren (fordi vi ser

virkeligheden, på en måde vi kan forholde os til), virker frøperspektiv på den modsatte

måde. I scenen hvor Martin har givet Mikael noget, som han er blevet stærkt påvirket af,

virker frøperspektivet af Martin endnu kraftigere. Mikael ligger på jorden og ser sløret op

på Martin da han vågner, hvilket er skabt med effekten subjektivt kamera. Dette giver

beskueren mulighed for identifikation med Mikael. Man bliver selv bange og nervøs fordi

man ser tingene fra den vinkel og det føles meget virkeligt. Det at Martin bliver set nedefra,

får ham allerede der til at virke som en trussel, fordi man selv føler sig lille og han virker

meget større end han er i virkeligheden.

En anden effekt der også er gjort brug af i filmen, er at der er brugt speak/voice over, idet

Mikael sidder med Harriets dagbog. Dagbogens indhold bliver læst op med hendes

stemme, hvilket er med til at skabe overblik over situationen samtidig med at et pludselig

virker meget mere levende for os. Hun bliver personliggjort overfor beskueren, hvilket får

hele handlingen til at virke troværdig.

Der bliver også anvendt flash back, fem gange i filmen, hvilket bryder den kronologiske

opbygning. Lisbeth får flashback, to gange i filmen, Mikael får også to gange og Martin en

enkelt gang. Dette er med til at forklare og skabe bedre forståelse for filmens

hovedpersoner.

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 13

Se bilag til virkemidler



Temaerne og samfundet der skildres:

Det samfund der skildres i filmen, er nutidens samfund i Sverige. Man får at vide at Harriet

forsvandt i 1966 og at det er 40 år siden, hvilket vil sige at filmen finder sted i året 2006.

Det er et realistisk samfund med kriminalitet, nazisme, vold, politik, social arv og

kvindemishandling (filmens temaer). Det er et portræt af et ret patriarkalsk samfund, som

egentlig afviger fra det normale portræt af Sverige - det lidt mere socialdemokratiske

lighedsprincip-Sverige. I dette samfund, får man indblik i en forunderlig udgave af en

svensk verden, med et underlæggende mørke af kræfter, som er hele ondskaben mod

kvinder.

Filmens titel og budskab:

I bogen ”Mænd der hader kvinder”, står der nederst på bladet, et faktum om kvinder ”18

procent af svenske kvinder er på et eller andet tidspunkt blevet truet af en mand”

”46

procent af alle svenske kvinder er blevet udsat for vold af en mand”

”92 procent af alle

svenske kvinder, der blev krænket seksuelt, sidste gang de var ofre for vold, har ikke

anmeldt overgrebet til politiet”

. Disse fakta oplysninger, har en vis sammenhæng med, at

bogen/filmen har fået titlen ”Mænd der hader kvinder”. Det er tilpasset sådan at

oplysningerne, samt filmens titel, refererer til episoder i filmen, hvor mænd har behandlet

kvinder dårligt. Lisbeth er især eksempel på, hvad flere kvinder udsættes for dagligt og

eksemplet på kvinden, i titlen, ”Mænd der hader kvinder”. Hun bliver flere gange i filmen,

dårligt behandlet af mænd. Første gang, bliver hun truet og udsat for voldeligt overgreb, af

en gruppe mænd på en station. Den anden gang bliver hun seksuelt misbrugt af Bjurman,

uden at hun melder det. Hun i sig selv, eksempel på en kvinde som hader mænd, fordi de

hader kvinder. Martin er derimod eksemplet på manden der hader kvinder. Når man ser på

statistikkerne, er det let at forestille sig hvad filmens budskab er. Efter min overbevisning,

er det at få mere fokus på problemet og skabe en politisk debat om kvindemishandling,

Side 12, ”Mænd der hader kvinder”

Side 128, ”Mænd der hader kvinder”

Side 428, ”Mænd der hader kvinder”

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 14

samt for at få kvinderne til at melde det, eller forlade deres mænd, som udsætter dem for

mishandling, hvilket mange kvinder ikke tør, men Harriet skal give kvinderne mod på at

flygte fra de voldelige omstændigheder, som hun selv gjorde. Det er vigtigt at gøre folk

opmærksomme på, hvor stort et problem det egentlig er. For selvom det starter i det

”små”, som Lisbeth oplever, så kan mishandlingen hurtig gå så vidt, som det gjorde for

Martins ofre. Lisbeth spreder et budskab til kvinderne, om hvordan en kvinde der har

oplevet så meget modstand i livet, formår at være stærk, intelligent og yderst betagende.

Hun giver kvinder håb og lyst til at klare livet selv, og ikke lade sig slå ud af modstand. Hun

giver håb til kvinder der har problemer med ”mænd der hader kvinder”, og hun viser

hvordan man kan håndtere, og ikke lade sig påvirke af dem.

Personkarakteristik:

Lisbeth Salander:

Lisbeth er en asocial punker, med tatoveringer og mange piercinger. Hun arbejder for

Milton Security, som professionel hacker. Hun går altid klædt i sort, hvilket man som

beskuer opfatter, som en refleksion på hendes indre følelser. Man kan fornemme på

hende at hun har mange traumatiske oplevelser med sig i bagagen, som hun prøver at

glemme og fortrænge. Dette resulterer i at det på et tidspunkt dukker op i et mareridt, hun

senere har. Mareridtet oplever man som et flashback i filmen, hvor hun som barn sætter ild

til en mand. Dette mareridt har hun, da hun sidder i bilen med Mikael. Han prøver at

vække hende, man hun slår ud efter ham og går sin vej. Man kan klart fornemme på

hende, at hun ikke vil snakke med nogen, fordi hun ikke vil konfronteres med hendes

fortid. Det oplever man også da, Mikael spørger hende på et tidspunkt om hun har

fotografisk hukommelse, han siger han selv ville ønske han havde det. Men i stedet for at

tage det til sig, går hun med det samme, netop fordi hun ikke har lyst til at se sin fortid for

sig. Hun siger flere gange i filmen, at alle har hemmeligheder, hvilket gør det acceptabelt

for omverdenen, at hun gemmer sine hemmeligheder.

Hun har på baggrund af sine 24 år, været meget igennem meget, hun gennem hele sit liv

har været plaget af myndighederne. Dette har gjort hende til et meget selvstændigt

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 15

menneske, der ikke tager imod for meget hjælp fra andre. Bjurman som bliver hendes nye

værge, nævner på et tidspunkt i filmen, at hun har voldelige og psykiske problemer. Han

udsætter hende senere for grov mishandling og voldtager hende også på et tidspunkt.

Lisbeth påtager sig ikke en offerrolle efter begivenheden, men hun slår fra sig og hun slår

hårdt. Hun hævner sig på Bjurman, ved at optage voldtægten og truer efterfølgende med

at offentliggøre det, hvis han ikke adlyder hende. Hun får tatoveret ordene ”Sadistiske svin

og voldtægtsmand” på hans mave, så han bliver mærket for livet, på samme måde som

han har mærket hende. Hun ryger ofte, især i pressede situationer, dette ser man at hun

gør lige efter voldtægten og efter at hun efterlod gerningsmanden Martin i flammerne, så

han kunne brænde ihjel. Selvom Martin var opdraget til at blive morder, siger hun

efterfølgende at han havde et valg. Hun mener derfor, at man godt kan gå imod sin sociale

arv. Hun ser ham ikke som et offer, men som et forbandet svin, som hadede kvinder.

Mikael mener dog, at alle folk ville blive syge i hovedet af den opvækst. Lisbeth er også

meget mistroisk over for mænd, hun hilser ikke engang på Dirch Frode, da han rækker

hende hånden hos Milton Security. Hun har en forudindtaget holdning til mænd, om at alle

mænd behandler kvinder dårligt. Dette skyldes blandt andet hendes dårlige far, som man

hører om, da hun besøger hendes mor. Hendes mor undskylder overfor hende, at hun ikke

valgte en bedre far til hende. Dette får også betydning i det hun indleder forholdet til

Mikael. Det er på dette tidspunkt nok første gang, at hun møder en mand, der taler pænt til

hende, smiler til hende og som gerne vil lærer hende bedre at kende. Hun holder

følelsesmæssig afstand til Mikael, fordi hun frygter at forelske sig, ligesom hendes mor

gjorde i hendes far. Dog kan man se at hun har følelser for Mikael, både fordi hun altid

hjælper ham når han er i nød, men hun nævner også overfor sin mor, at der er en mand i

hendes liv, men at det ikke kan gå. Tidligere ser vi også, at hun ligger nøgen, ved siden af

en anden pige, måske er dette udtryk for at hun kun stoler på kvinder. Lisbeth gør også

mange ting som stræber imod normen, f. eks: At være sammen med en kvinde, hendes

påklædning, tatoveringer, piercinger og hendes væremåde. Hun lader ikke verden sætte

rammerne for hende, men hun gør derimod hvad der passer hende.

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 16

Mikael Blomkvist:

Mikael er en mand på 43 år, som er utrolig kvik og engageret, i det han gør. Dette ved

man, fordi han tidligere har opklaret et bankrøveri i 1980´erne, og fordi han også påtager

sig den store opgave, at skulle finde Harriet, hvilket han formår at løse. Han er fraskilt fra

Erika, som er medejer af tidsskriftet Millennium og skal snart afsone sin dom, måske er

dette årsag til at han påtager sig opgaven, han har intet at miste. Han er af karakter, en

meget tør og kedelig person, set udefra. Han virker meget opslidt og træt, men holder sig

ofte kørende med en kop kaffe, han drikker også alkohol, et par gange i filmen. Man ser

ham også dyrke motion, to gange i filmen, måske for at supplere hans stressede livsstil,

med noget sundt. De eneste gange man ser ham smile, er når han er sammen med

Lisbeth. Man kan se igennem filmen, at Mikael bliver betaget og virker til sidst forelsket i

Lisbeth. Han prøver ofte, at få øjenkontakt med hende, komplimenterer hende og vil gerne

finde ud af mere omkring hende, da han bogstavelig talt ikke ved en skid om hende og hun

ved alt om ham, som han selv siger. Han er pænt klædt på, er høflig og følger normen, i

modsætning til Lisbeth. Han er politisk engageret, han går meget ind for socialistisk

ideologi. Man hører i filmen, at der er meget delte meninger, omkring Mikael. Han

betragtes for nogen, som den sidste idealistiske journalist.

Lisbeth omtaler Mikael, som en offentlig person, uden store hemmeligheder. Hun nævner

også at han er ren, her mens ren straffeattest, der er intet dårligt at finde omkring ham. Vi

ser i filmen at han har en søster, som er advokat, hun tilbyder hjælp, men han er ydmyg

nok til at takke nej, da han ikke vil bringe resten af familien ind i hans problemer. Mikael

virker som en meget spontan person, fordi han tager af sted til Henrik Vanger, juleaftens

dag og vi ser det også senere, da han pludselig begår indbrud hos Harald, uden nærmere

overvejelser.

Martin Vanger:

Martin er en mand med alter ego/to identiteter. På den ene side er han meget nede på

jorden, han virker meget gæstfri, fordi han inviterer Mikael over til spisning. Men man kan

gætte sig til, at det kun er fordi han vil udspørger Mikael, om hvor langt han er nået, i hans

efterforskning. Han har en facade med sympati, med hensyn til måden, han taler til Mikael

på. Han siger f. eks: ”I alt venskab”, da han beder Mikael om at tage en pause fra

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 17

efterforskningen, som om det skulle være det bedste for Mikael. Han lader også til at vise

medfølelse, overfor Mikael, da han ”redder” ham, hos Harald. Da han afslører sig selv,

som morder, ser vi en helt anden side af ham, hans rigtige side.

Han viser ingen tegn på følelser, eller sympati for de mennesker han har gjort ondt. Han er

meget voldelig og dominerende overfor Mikael, da han fanger ham. Da Martin røber sig

selv, overfor Mikael, siger han: ”Jeg udlever alle mænds drøm, jeg tager, hvad jeg vil

have”. Martin har et meget lavt syn på kvinder, han siger at hans ofre er ludere og

indvandrere, nogen som ingen vil savne. Martin var 16 år, da han begik sit første mord,

sammen med sin far Gottfried. Gottfried viste ham, hvordan man skulle kvæle kvinderne. I

modsætning til hans far, som var nazist, lader Martin ikke ligene ligge, men han kaster

dem i havet, så ingen kan finde dem. Han siger det var forkert af hans far, at han blandede

race og religion, ind i mordene. Martin siger det handler om sex, aflivningen er for ham,

bare en natur følge af voldtægten. Han viser tydelige tegn på psykopattræk, da han også

forklarer Mikael, at han elsker at se skuffelsen, i ofrenes øjne. Han siger de altid nægter, at

forstå de skal dø. Martin virker meget stolt af sine bedrifter, han elsker at se andre i pine,

men når han selv føler smerte, da Lisbeth slår ham, med en golfkølle, er han hurtig til at

”stikke halen mellem benene”. I de sidste sekunder af hans liv, da han er ved at brænde

ihjel i bilen, beder han også Lisbeth om hjælp, der går det op for ham at han ikke er

udødelig.

Vurdering/konklusion:

Filmen lever efter min vurdering fremragende op til krimi/thriller genren. En svensk krimi, i

den solide tradition, for at finde skurkene på toppen af samfundspyramiden. Instruktøren

har gennem hele filmen formået at få den helt rigtige stemning frem, gennem dramatisk lyd

på de rigtige steder, dystre visuelle billeder og karaktererne er bragt til livs, gennem

dygtige skuespillere. At filmatiserer en bog, som har været bestseller er noget af det

sværeste der findes. Men efter utallige positive anmeldelser, har det lykkes Niels Arden

Gennem hele filmen ’ Mænd der hader kvinder, lader Niels seerne overvære forfærdelige

hændelser, ubehagelige scener og direkte grusomhed. Der tages fat på de emner, der er

svære at snakke om, da folk har svært ved at se grusomhederne i øjnene. Men for at

http://www.scope.dk/film/5518-maend-der-hader-kvinder

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 18

emnerne ikke skal forblive tabubelagte og lige så stille sive rundt i luften, er nogen jo nødt

til at bringe dem til livs og chokere folk – og det gør Niels i stor stil.

Konklusion:

Under filmen ”Mænd der hader kvinder”, kan man ikke lade være med at sidde og tænke

„Hvad ville jeg selv gøre, hvis jeg stod som kvinde, i den situation?” Svaret er sjældent

ligetil og enkelt, for kvinderne, i en krisesituation. Det er en af de mange ting ved filmen

der gør den til så spændende, tankevækkende og intens. Det identificerende lag i

fortællingerne, det realismeprægede der gør, at man ikke kan undgå at få historierne ind

under huden. Men denne identificering er samtidig vigtig, for at kunne forstå disse kvinders

problemer og konflikter. Budskabet taler for sig selv, der skal politisk debat i gang, for at

komme problemet til livs og få det løst. Filmen giver seerne forskellige

tolkningsmuligheder, da intet bliver serveret på et sølvfad, men dette er min tolkning. Men

nøglerne til forståelsen ligger mellem linjerne i historierne og for at komme derned, er en

identificering nødvendig; seerne skal så vidt muligt forsøge at sætte sig i historiens

personers sted og forstå, hvorfor de dog gør og hvilke muligheder de har. Hvis vi fortsat

lukker øjnene for tabubelagte ting og ignorerer dem, vil samfundet ikke gennemgå den

nødvendige udvikling, som jeg også har nævnt i vurderingen.

[navn fjernet] 2.j Større skriftlig opgave 21/12-09

[navn fjernet] 2.j Mænd der hader kvinder Side 19

Litteraturliste:

Primærlitteratur:

 Oplev, Niels Arden: Mænd der hader kvinder, 2009

Sekundærlitteratur:

 Komposition: http://birtheogkatrine.wordpress.com/2008/10/16/analyse-af-film/

 Forsidefoto: Forside: http://fiktionogkultur.files.wordpress.com/2009/08/mc3a6nd-

der-hader-kvinder.jpg

 Anmeldelse: http://www.scope.dk/film/5518-maend-der-hader-kvinder

 Filmiske virkemidler: http://intern.jcvu.dk/it-

medier/1Videofilm/Analyse/Filmanalyse(Lis)/Filmiske%20virkemidler.htm

 Bogen, mænd der hader kvinder, s. 12, 128, 428.

 Karakteristisk af Niels: http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Arden_Oplev +

http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6nd_der_hader_kvinder_(film