[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
Abstract
Malcolm X is one of the prominent Afro-American figures in
American history. His methods and beliefs often made him an
extremely controversial individual, but nonetheless one who
greatly influenced the Afro-American mindset. This paper
examines the changes Malcolm X went through in his lifetime
and the impact he had on the Afro-Americans in America. I
have analyzed two representative speeches from different
periods in his life. In my analysis of “Black Man’s History” and
“The Ballot or the Bullet” I have found that the two speeches
show Malcolm X at two different stages of his life. My
comparison of the two speeches illustrate that the topics
discussed are very different, but that some of the themes are still
the same as earlier in MX’s life. The paper concludes that the
difference and evolvement in Malcolm X’s work shows that he
was a man of change, but that he consistently believed in the
black man’s strength and ability to overcome. And it is because
of those two traits that we is remembered and recognized by the
STX 3.g
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
Indholdsfortegnelse
Indledning ......................................................................................................................... 1
Malcolm X ........................................................................................................................ 2
Malcolm X’s tid hos The Nation of Islam .................................................................... 2
Malcolm X’s brud fra NOI og de sidste år af hans liv .................................................. 3
Afro-amerikanernes levevilkår under Malcolm X’s tid ................................................ 4
Black Man’s History ......................................................................................................... 6
Formål ........................................................................................................................... 6
Retoriske virkemidler ................................................................................................... 7
Appelformer .................................................................................................................. 8
Toulmins argumentationsmodel ................................................................................. 10
The Ballot or the Bullet .................................................................................................. 12
Formål ......................................................................................................................... 13
Retoriske midler .......................................................................................................... 14
Appelformer ................................................................................................................ 15
Toulmins argumentationsmodel ................................................................................. 17
Malcolm X’s indflydelse på afro-amerikanerne i Amerika ............................................ 18
Konklusion ..................................................................................................................... 22
Litteraturliste .................................................................................................................. 24
Bilag ............................................................................................................................... 26
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
1
Indledning
I denne opgave vil jeg beskæftige mig med Malcolm X, som var en vigtig afro-
amerikansk leder og forkæmper for afro-amerikanernes rettigheder i 1950’erne og
60’erne. Malcolm blev kendt som fortaler for den religiøse organisation the Nation of
Islam, som var for afro-amerikanske muslimer. Senere brød han dog med
organisationen og startede sin egen moske og organisation. Han var en af de
fremtrædende ledere inden for de sortes kamp for borgerrettigheder i Amerika.
I det følgende vil jeg give en kortfattet redegørelse for Malcolm X’s personlige
baggrund, som basis for mine analyser af hans taler da det er relevant i forhold til hans
dannelse og udvikling af synspunkter og holdninger. Til redegørelsen har jeg anvendt
Malcolm X’s selvbiografi og en kortere opsummering af hans liv fra bogen They Had a
Dream: The Civil Rights Struggle from Frederick Douglass to Marcus Garvey to Martin
Luther King Jr. and Malcolm X. De to kilder giver en nuanceret fortælling af Malcolm
X med fokus på forskellige detaljer og aspekter af hans liv. Yderligere vil jeg redegøre
for afro-amerikanernes levevilkår på Malcolm X’s tid, da det er relevant i forhold til
MX’s politik og kamp for borgerrettigheder til de sorte. Til denne del af redegørelsen
har jeg anvendt Causes & Consequenses of the Afro-American Civil Rights Movement,
som giver en grundig, men kortfattig gennemgang af hændelserne fra
Jeg vil belyse Malcolm X’s argumentation, synspunkter og politiske holdning igennem
en kronologisk analyse og fortolkning af to af hans taler; ”Black Man’s History” og
”The Ballot or the Bullet”. I min analyse ser jeg på MX’s brug af retoriske virkemidler,
appelformer og hans argumenter på baggrund af Toulmins argumentationsmodel. I min
fortolkning vil jeg sammenfatte mine konklusioner fra analysen og belyse, hvilke
holdninger og budskaber Malcolm X’s prøvede at formidle til sit publikum. Dette er
baseret på det grundlag, at disse kilder er den bedst mulige måde at klarlægge Malcolms
synspunkter og tanker på.
Til sidst vil jeg vurdere Malcolm X’s betydning for afro-amerikanerne i Amerika, hvor
jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i blandt andet en klumme af Stanley Crouch,
forskellige meningsmålinger og min egen fortolkning af MX.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
2
Malcolm X
Malcolm X blev født d.19. maj 1925 i Omaha, Nebraska. Han blev døbt Malcolm Little.
Kort efter hans fødsel flyttede hans familie til Lansing, Michigan på grund af trusler fra
Ku Klux Klan. Hans far, Earl Little, var baptistpræst, og han var samtidig en stor
tilhænger af politikeren Marcus Garvey og var endda formand for UNIA
1
i Omaha.
Hans far blev dræbt, på grund af sit arbejde, af medlemmer af The Black Legion i 1931,
men det blev dog aldrig bevist. Han mor, Louise Little, stod nu helt selv for at forsørge
MX og hans 9 andre søskende. Det pres, det var, at skulle forsørge sin familie gjorde at
hans mor fik et nervøst sammenbrud i 1938 og blev erklæret sindssyg. Det medførte at
MX og hans søskende blev splittet op og sendt til forskellige plejefamilier. MX var
utrolig bitter over, at familien blev splittet og mente, at regeringen ødelagde hans
familie
2
. MX brugte meget af sin barndom på at prøve at blive accepteret af sine hvide
klasse kammerater. MX droppede ud af skolen i som femtenårig og flyttede kort efter til
Boston for at bo sammen med sin halv-søster Ella
3
. I MX’s ungdom blev han involveret
i kriminalitet og fik et alvorligt stofmisbrug, hvilket endte i, at han som 20-årig blev
arresteret og idømt 10 års fængsel i Charlestown State Prison
4
.
Malcolm X’s tid hos The Nation of Islam
Imens MX var i fængsel, begyndte han at modtage breve fra flere af sine søskende, som
var konverteret til the Nation of Islam, og de opfordrede ham til at tilslutte sig
religionen. MX’s søster, Hilda, opfordrede ham til at skrive til organisationens leder,
Elijah Muhammad. MX fulgte hendes opfordring, og Muhammed og ham fortsatte de
med at korrespondere resten af hans tid i fængsel. MX begyndte at studere de sortes
historie og mente, at han fandt grundlag for Muhammads lærdom. Malcolm X
konverterede til Nation of Islam imens, han sad i fængsel.
Da MX blev løsladt i 1952 flyttede han til Detroit og begyndte regelmæssigt at besøge
templet i byen
5
. Det var omkring denne tid at MX ændrede sit efternavn fra Little til X
6
.
1
En organisation som er grundlagt af Marcus Garvey og lagde vægt på at være stolt over at være sort og
kæmpe for at forbedre de sortes levevilkår.
2
Haley, Alex & Malcolm X, s. 102
3
Archer, Jules, s. 189-190
4
Archer, Jules, s. 191
5
Archer, Jules, 193
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
3
På Elijah Muhammads opfordring begyndte MX intenst at rekruttere unge sorte til
organisationen. I 1953 resulterede hans hårde arbejde i at medlemstallet i templet i
Detroit tredobledes på kun 3 måneder.
7
Elijah Muhammad roste ham meget for hans
arbejde, og i selv samme år blev MX udnævnt til assisterende præst i templet i Detroit.
MX fortsatte sit hårde arbejde, og året efter blev han anerkendt som den nye drivkraft i
the Nation of Islam, og han blev udnævnt til præst for Temple Seven i New York City.
MX's popularitet blandt de sorte steg, men det var dokumentaren ”The Hate that Hate
Produced”
8
der omhandlede the Nation of Islam, der præsenterede MX for masserne. I
1962 blev han forfremmet til national præst for the Nation of Islam. Omkring dette
tidspunkt begyndte Elijah Muhammads helbred at forværres. Derfor var det op til MX at
repræsentere Muhammad og the Nation of Islam på tv, i radioen og til forskellige
arrangementer. Organisationens medlemstal var steget fra 500 i 1952 til 30.000 i 1963.
Æren for dette blev tilskrevet MX og hans arbejde for organisationen
9
.
Malcolm X’s brud fra NOI og de sidste år af hans liv
I 1963 begyndte pressen at skrive om flere faderskabstester rettet mod Elijah
Muhammad af ikke mindre end to af hans tidligere sekretærer
10
. MX afviste med det
samme anklagerne, men det viste sig, at anklagerne var sande. Dette skabte spændinger
mellem Malcolm X og hans leder, da Muhammads handlinger knuste det billede, MX
havde af sin leder. Det skabte yderligere splid mellem de to parter, da MX trodsede
Muhammads ordre og kommenterede Kennedys mord i december 1963
11
. MX’s
kommentar skabte et stort røre i den amerikanske presse. Elijah Muhammad var vred
over, at MX havde sat organisationen i et dårligt lys og idømte ham 90 dages tavshed i
både medier og hans tempelembeder. MX mistænkte, at det var et forsøg på at slippe af
med ham, da Muhammad var bange for, at MX var begyndt overskygge ham i
medierne, og at MX ville prøve at tage magten i the Nation of Islam. MX begyndte at
6
X’et står for hans ukendte afrikanske efternavn, da han ikke længere ville bærer sine forfædres
slaveejers efternavn.
7
Archer, Jules, s. 194
8
En tv-dokumentar lavet af Louis Lomax og Mike Wallace i 1959, som overvejende skildrer the Nation of
Islam på negativ vis.
9
En biografi af Malcolm X: http://www.malcolmx.com/about/bio2.html
10
Archer, Jules, s. 202
11
Archer, Jules, s. 203-205
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
4
høre folk fra organisationen snakke dårligt om sig, og han begyndte føle sig truet af sin
egen organisation
12
.
Derfor valgte MX at bryde med the Nation of Islam d. 8. marts 1964. MX var stadig
muslim, men han mente ikke længere, at han kunne være en del af organisationen. MX
følte dog, at det var hans pligt at oprette en organisation, der kunne kæmpe for og
sammen med de sorte i Amerika. MX grundlagde derfor kort efter den religiøse
organisation Muslim Mosque, Inc. I New York City og OAAU
13
. Det var også i denne
tid, at MX konverterede til sunni-islam
14
og tog på en pilgrimsrejse til Mekka. Under
sin pilgrimsrejse mødte MX muslimer af alle hudfarver, og det ændrede hans syn på
blandt andet integration. I det sidste stykke tid af sit liv besøgte MX Afrika, Europa og
mellemøsten. Han holdt op til flere taler på vegne af OAAU, omkring de sortes situation
i Amerika, samtidig med at han holdt møder med forskellige ledere i et forsøg på at
oprette et broderskab mellem de sorte i Amerika og resten af verden. Malcolm X blev
myrdet d. 21. februar 1965, da han holdt en tale på vegne af OAAU på Manhattan. Han
blev skudt af 3 attentatmænd og døde som 39-årig. Han efterlod sin kone Betty X samt
6 døtre.
Afro-amerikanernes levevilkår under Malcolm X’s tid
De første sorte kom til Amerika som slaver i 1500-tallet, og fortsatte med at leve under
disse dårlige vilkår indtil præsident Abraham Lincoln i 1963 udstedte ”the
Emancipation Proclamation”
15
og befriede alle de afro-amerikanske slaver, men de sorte
var stadig langt fra frie. Ifølge Amerikas uafhængighedserklæring fra 1776 er alle
mennesker født lige og med de samme muligheder:
”We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are
endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life,
Liberty and the pursuit of Happiness.”
16
12
Archer, Jules, s. 205
13
Organization of Afro-American Unity, som overvejende gik ind for sort nationalisme.
14
Den største retning inden for islam som følger Koranen og Profeten Muhammads sunna.
15
En præsidentiel ordre udstedt af Abraham Lincoln i 1963 som førte til vedtagelsen af the Thirteenth
Amendment og derved afskaffelsen af slaveriet
16
http://www.ushistory.org/declaration/document
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
5
Uafhængighedserklæringen er selve grundstenen i Amerikas ideologi, men selv om
denne tankegang er amerikanernes ideal, så var det langt fra realitet på MX’s tid.
Den sydlige del af Amerika var præget af Jim Crow-lovgivningen
17
, som sørgede for
raceadskillelse af offentlige faciliteter, service og muligheder i stort set alle aspekter af
livet. Dette inkluderede blandt andet busser, tog, uddannelse, forsikring og arbejde.
Ifølge the Fourteenth Amendment
18
, så skulle loven beskytte alle borgere lige meget og
sørge for, at de alle havde de samme muligheder. Hvilket vil sige, at faciliteterne skulle
være af lige god kvalitet trods adskillelsen, men dette var langt fra tilfældet i
virkeligheden. På trods af disse lovgivninger var de sortes levevilkår stadig ringe og de
blev behandlet som andenrangs borgere. Trods det klare budskab i the Fifteenth
Amendment
19
, så blev sorte ofte forhindret i at udøve deres rettighed til at stemme. I
den nordlige del af Amerika fandtes der ikke Jim Crow-love eller andre diskriminerende
love hvilket gjorde, at der ikke var den samme niveau af åbenlys diskrimination, men
derfor var Norden alligevel langt fra et idealsamfund. Der var stadig adskillelse af sorte
og hvide i det offentlige rum. Et begreb, der blandt andet var meget alvorligt i Norden,
var ”red-lining”, som gjorde det utrolig svært for de sorte at købe huse eller ejendomme
i Norden, da det var ulovligt for banker at optage lån i ejendomme, som kunne ses som
en risikabel investering. I bankens øjne skulle der kun én sort familie til i nabolaget før
de andre ejendomme blev set som risikable investeringer, hvilket førte til at de hvide
familier i nabolaget blev endnu mere fjendtlige og prøvede at forhindre de sorte i at
flytte ind
20
.
En af de ting som virkelig begyndte at gøre en forskel var NAACP’s
21
måde at
bekæmpe diskriminationen på. De valgte at gå rettens vej og lægge sag an mod
forskellige institutioner og derved kræve lige rettigheder for de sorte. Op igennem
30’erne og frem til 60’erne var det denne taktik, der blev brugt. Metoden gav resultater
og lige så stille blev de forskellige Jim Crow-love og andre diskriminerende love fjernet
17
http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAjimcrow.htm
18
http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment14/
19
http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment15/
20
Weber, Michael, s. 34
21
National Association of the Advancement of Colored People, som var en organisation som kæmpede
for de sortes borgerrettigheder
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
6
af Højesteret
22
. The Civil Rights Movement havde stor succes og i 1964 blev al
segregation afskaffet. Det var en kæmpe sejr for de sorte, men det betød desværre ikke
at kampen var ovre, da diskrimination var stadig et stort problem, med eller uden love.
Black Man’s History
I december 1962 holdt Malcolm X en tale som bliver kaldt ”Black Man’s History”
23
.
Denne tale er et typisk eksempel på fra MX’s involvering i NOI, da den overvejende
fokuserer på religionen og selve organisationens synspunkter. Malcolm fortæller i talen
om religionen, og at den er for den sorte mand i Amerika. Han beskriver den sorte
mands situation i Amerika. MX forklarer, at den sorte mand er undertrykt, fordi han
ikke kender til sin egen historie. MX mener, at det er vigtigt, at den sorte mand kender
til sin egen historie, fordi så vil han ikke lade den hvide mand undertrykke sig. Derefter
forklarer han the Nation of Islams syn på verdenshistorien og argumenterer for disse.
Han deler Elijah Muhammads fortællinger med publikum. Hovedparten af disse
fortællinger handler om forholdet mellem den sorte og hvide race. Talen ender med at
MX fortæller, hvordan disse fortællinger om den hvide race kan hjælpe den sorte mand
til at tage stilling til situationen i Amerika. Den sorte race skal stræbe efter separation
fra den hvide race, ikke integration. Ud fra talen kan det høres at MX er tilhænger af
Muhammads lærdom og skildring af den hvide race. Især MX’s ordvalg, når det gælder
beskrivelser af den hvide race, giver et billede af en utrolig bitter og vred mand. MX ser
the Nation of Islam og Elijah Muhammad som løsningen på de sortes problemer. Derfor
handler talen ikke særligt meget om politik eller aktivt arbejde i kampen for rettigheder.
Han fortæller blot om the Nation of Islams synspunkter og holdninger til nutidens
problemer igennem fortolkningen af deres fortællinger. Han argumenterer for at disse
fortolkninger er de korrekte, og at det er sådan den sorte mand skal leve sit liv.
Formål
MX’s publikum består hovedsagelig af middelklasse eller fattige sorte, som enten var
medlem af the Nation of Islam eller var interesseret i MX’s synspunkter. Talen er også
rettet mod de skeptikere, der måtte være blandt publikum, da den forklarer og
argumenterer for religionens synspunkter. MX’s tale omhandlende the Nation of Islams
22
Weber, Michael, s. 36
23
I dette afsnit er der henvist til Bilag 1 – Black Man’s History, medmindre andet er angivet.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
7
synspunkter og til en vis grad også MX’s. Det bliver understreget at MX udtalelser er på
vegne af organisationen, og at de er en del af Elijah Muhammads lærdom. Malcolm X
er blot en talsmand. Det er i virkeligheden Elijah Muhammads ord: ”And the one who is
actually the author of this new thinking is The Honorable Elijah Muhammad.” (ll. 35-
34). Malcolm X taler derfor ikke på sine egne vegne, og det kan derfor være svært at
bedømme til hvilken grad, han går ind for budskabet. Talen kan derfor tolkes som
institutionel og ikke personlig, da MX ikke taler frit, men inden for religionens rammer.
The Nation of Islams observeringer og dokumentation omkring verdens oprindelse og
historie kan ikke bruges til noget, da de hverken er samtidige eller har nogen form for
bevis. Talen er dog en god kilde, som kan fortælle om MX’s og the Nation of Islams
opfattelse af den sorte mands historie og raceproblemet i Amerika i 1950’erne og
60’erne.
Retoriske virkemidler
Malcolm X var kendt som en fantastisk taler, og derfor er det interessant at gå ind at
kigge på hvilke retoriske virkemidler, han har brugt for at skabe en bestemt effekt.
Retoriske midler, som MX bruger utroligt meget, er gentagelser og modsætninger.
MX's brug af gentagelser er til for at understrege hans vigtigste pointer. Samtidig så er
det også de ting, som er blevet gentaget nok, som publikum husker efter talen er ovre. I
denne tale lægger han utrolig meget vægt på den sorte mands historie, og hvor vigtigt
det er at have kendskab til den, som en sort mand i Amerika. Det understreger MX ved
at gentage ”history” gang på gang:
“They may come here out of the jungles, but they know their history. They may come
here wearing sheets with their heads all wrapped up, but they know their history. You
and I can come out of Harvard but we don't know our history. There's a basic difference
in why we are treated as we are: one knows his history and one doesn't know his
history!” (ll. 103-107)
Ikke nok med at selve budskabet bliver understreget, så medvirker gentagelser også til
at give talen en god rytme. Sætningerne i begge eksempler bliver nærmest som vers i et
digt. Hans brug af gentagelser ses også her:
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
8
”The Jews know their history, the Jews know their culture, the Jews know their
language; they know everything there is to know about themselves. They know how to
rob you, they know how to be your landlord, they know how to be your grocer, they
know how to be your lawyer, they know how to join the NAACP and become the
president -right or wrong?”(ll. 273-277)
Det er en utrolig god måde at fange publikum på, forenkle sit budskab og få sproget til
at flyde på. Det kan være et være en god måde at trænge igennem på i og få fat i
publikummet.
MX bruger modsætninger til at trænge igennem med sit budskab omkring de sorte i
Amerikas kamp mod deres hvide undertrykkere. Han sætter det sådan op at publikum
får en følelse af, at det er os mod dem, de sorte mod de hvide, de gode mod de onde.
Ved at sætte disse to ekstreme yderpunkter op, så fremtvinger han også en reaktion hos
sit publikum. Publikummet bliver tvunget til at tage stilling til problemet. Man er enten
med ham eller i mod ham. En af de måder han gør det på er, at han konsekvent omtaler
sig selv og publikummet som ”us”, ”our” og ”we”: “ And all of our people who have
not yet become white are still black, or at least part of the Black Nation, and here at
Muhammad's Mosque when you hear us using..” (ll. 18-20). Det får publikum til at føle
de er en del af et fællesskab med MX. Samtidig så omtaler han den hvide mand og
Amerika som ”they”: ”Because the lighter they got, the weaker they got. As they began
to get lighter and lighter they grow weaker and weaker.” (ll. 732-733). MX bruger
konstant betegnelserne ”the black man” (l. 70) og ”the white man” (l. 41). Det er disse
to kontraster, som konstant bliver sat op mod hinanden. Kontrasten mellem de to bliver
kun forstærket af, at han bruger adjektiver som ”wicked” og ”weak” om den hvide
mand (l. 732-735), mens han bruger ”powerful” (l. 486) og ”good” (l. 37) om den sorte
mand. MX generaliserer i et stort omfang. Det skinner også igennem i hans brug af
modsætninger i talen. Hans synspunkter er utrolige sort/hvid, og det er enten eller.
Appelformer
De tre appelformer patos, etos og logos er sproglige virkemidler, som anvendes til at
overbevise modtageren. Patos er, når taleren prøver at påvirke modtageren
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
9
følelsesmæssigt og fremprovokere en reaktion. Den teknik bruger MX i største delen af
talen, da han konstant prøver at opildne sit publikum og fremprovokere forskellige
følelser. En af de måder, han gør dette på, er ved konsekvent at drage publikum ind i
sine fortællinger: “When you go in, they put a lambskin apron around your waist. They
put you in what's called the "cable tow." (l.822-823). Det gør, at publikum identificerer
sig selv med det, MX fortæller om. Publikummet bliver lige pludselig konfronteret med
deres undertrykkelse, og de bliver konstant sat ind i alle nedværdigende scenarier, som
MX nævner. MX prøver at fremprovokere vreden og utilfredsheden i dem. MX
appellerer til sit publikums medfølelse og forargelse: ”In order for the white one to
come into existence, the darker one was always murdered, murdered, MURDERED!”
(ll. 740-741). Han ønsker at de skal hidse sig op og få lyst til at handle.
Etos er en appel om tillid og troværdighed. MX bruger det ikke særlig meget om sig
selv, men lægger utrolig meget vægt på, at man skal have tillid til Elijah Muhammad og
the Nation of Islam. MX bruger konsekvent betegnelsen ”The Honorable” om the
Nation of Islams leder Elijah Muhammad. Herved viser MX at han står inde for den
mand og de værdier han repræsenterer. MX nævner sjældent sig selv, men han bruger
der i mod sin egen autoritet til at forstærke Elijah Muhammads udtalelser og person.
Malcolm X havde rigtig mange tilhængere, og når han så støttede organisationen satte
det også den i et positivt lys i publikummets øjne. MX deler også ting fra sin egen
baggrund og erfaring. MX bruger f. eks et anekdotisk bevis som dette: ”My father was a
black man and my mother was a black woman, but yet the songs that they sang in their
church were designed to fill their hearts with the desire to be white.” (ll. 49-51). Når
MX bruger det, er det fordi, at publikummet skal kunne genkende sig selv i fortællingen
og erkende hans udsagn som gyldigt, fordi de kan genkende det som virkelighed. Det
forstærker igen billedet af Malcolm som en tillidsfuld mand, der blot fortæller om
verdens realiteter.
Logos er når taleren appellerer til publikums fornuft og intelligens. Det gør han ved at
argumentere for sin sag og fremstille sine udsagn som faktuelle. MX bruger også etos i
mange vendinger, selv om hans appel kan blive meget utroværdig, da han langt fra er
objektiv eller neutral i sine vendinger. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved mange
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
10
af de argumenter som MX fremstiller, men han præsenterer dem på sådan en måde at
publikummet ofte kan opfatte som fakta. Han bruger blandt andet logos, når han
snakker om, hvilken religion der er Guds originale folk. Ved brug af sine argumenter
appellerer han til publikummets logik, da hans pointer fremstilles på sådan en måde, at
det næsten ikke kan afvises:
”Why is it called Christianity? It is called Christianity, they say, because it was named
after a man called Christ who was born two thousand years ago. Now you know,
brothers and sisters, God is and old God, and the world is and old world. The universe
has been here a long time. I think all of you would agree that the universe has been here
longer than two thousand years” (ll. 130-134)
Ved overstående eksempel: ”I think all of you would agree..” udfordrer MX
publikummets intelligens og siger indirekte, at hvis de ikke er enige med ham, så er det
dem, der er problemet. Han får sig selv og Muhammad til at fremstå som lærere og
publikum som elever. Ved at stille retoriske spørgsmål drager MX også publikum ind i
diskussion og opfordrer dem til selv at tage stilling til problemet. Malcolm appellerer i
høj grad til publikums logik, men han har en meget snedig måde at få dem til at se sine
nærmest indiskutable pointer på. Han starter med at fortælle om hvordan den hvide
mand er blevet skabt og at han er en djævel: “White, that's their color, but devil, that's
what they are.” (ll. 762). Han fremstiller den hvide race på sådan en måde at publikum
ikke kan andet end at føle afsky overfor dem. Efter publikum har draget disse
konklusion om de hvide, er det, at han kommer med sin egentlig pointe, hvilket er at
man ikke skal integrere med den hvide mand, da han korrumperer den sorte race. MX
fremstiller det på sådan en måde at efter påstanden er blevet fremsat, så kan publikum
ikke benægte det.
Toulmins argumentationsmodel
Toulmins argumentationsmodel er en måde at undersøge et arguments holdbarhed på.
Der er tre hoveddele, som ethvert godt argument bør bestå af; påstand, belæg og
hjemmel. Der er også tre udbyggende elementer: Gendrivelse, styrkemarkør og
rygdækning. Jeg vil mest lægge mest vægt på Toulmins tre hoveddele, da MX ikke gør
særlig brug af styrkemarkør, gendrivelse eller rygdækning. MX generaliserer utrolig
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
11
meget i sine udtalelser og afviser en hver kritik af sine udtalelser, derfor lægger han ikke
vægt på undtagelser eller at skulle forsvare sine udsagn.
Malcolm X’s påstand er, at de sorte i Amerika er undertrykte af den hvide mand. Den
påstand er i sig selv ikke noget nyt eller overraskende fra hverken MX eller det
tidspunkt i historien. Det der gør udtalelsen interessant, er der i mod belægget og
hjemlen. Ifølge MX lader de sorte i Amerika sig undertrykke af den hvide mand fordi de
ikke kender deres egen historie, og derfor tror de, at de er underlegne: ”He's confined,
he's limited, he's held under the control and the jurisdiction of the white man who knows
more about the history of the Negro than the Negro knows about himself.” (ll. 110-112).
Derfor bliver belægget, altså grunden til at de sorte i Amerika er undertrykt, at de sorte i
Amerika ikke kan deres egen historie. MX mener, at den eneste måde den sorte mand
kan bryde fri af sine lænker på, er hvis han får kendskab til sin egen historie. Den sorte
mand skal ikke lytte til, hvad den hvide mand fortæller ham, men studere sin egen
historie og derfor få kendskab til den rigtige levevej (the Nation of Islam) og bruge
denne visdom mod den hvide mand:
”But when you and I wake up, as we're taught by The Honorable Elijah Muhammad,
and learn our history, learn the history of our kind, and the history of the white kind,
then the white man will be at a disadvantage and we'll be at an advantage.” (ll. 112-
115).
Hjemlen er således, at så længe de sorte i Amerika ikke kender til deres egen historie, så
kan de ikke ”besejre” den hvide mand.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
12
Endnu en af MX's påstande i ”Black Man’s History” er at de sorte i Amerika ikke skal
integrere sig med de hvide. De skal kæmpe for deres eget separate samfund. Som belæg
for denne påstand bruger MX det meste af sin tale på at fortælle om den hvide races
oprindelse, og hvorfor den af natur er ond (ll. 130 -918). Han fortæller også om den
profeti i Biblen, der fortæller om et folk, der skal være slaver i 400 år indtil de igen skal
få oprejsning:
”"And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be a stranger in a land
that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years;
and also that nation, whom they shall serve, will I judge: and afterward shall they come
out with great substance."” (ll. 244-249).
MX påpeger at denne profeti kun passer på de sorte i Amerika og at Elijah Muhammad
er en profet, der er sendt, for at frelse dem (ll. 304-312 og ll. 341-342). Han siger også,
at det kun er et spørgsmål om tid før Gud udrydder de hvide (l. 923 og l. 930-931).
Hjemlen er derfor, at hvis de sorte slutter sig til de hvide, så vil de også blive udryddet,
da de vil begynde at omgås djævlen: ”And if we integrate we'll be destroyed along with
them. If we separate then we have a chance for salvation” (ll. 930-931) Så for at undgå
undergang skal den sorte race sørge for at adskille sig fra de hvide.
The Ballot or the Bullet
D. 12. april 1964 holdte Malcolm X sin mest berømte tale ”The Ballot or the Bullet”
24
.
Efter MX’s brud med the Nation of Islam havde han nu frihed til at blive politisk
involveret i de sortes kamp for borgerrettigheder. I denne tale får man forståelse for MX
egne synspunkter og modsat hans tid med the Nation of Islam, så handler denne tale
24
I dette afsnit er der henvist til Bilag 2 – The Ballot or the Bullet, medmindre andet er angivet
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
13
ikke om religion, men politik. MX taler om the Civil Rights Movement, og hvad der
skal gøres for at ændre på den sortes mands situation. MX’s publikum er hele det sorte
Amerika og ikke blot dem der sidder i salen. Talen er en god kilde når man kigger på
Malcolm X’s holdninger efter the Nation of Islam. Dog så sker der yderligere
ændringer, når det gælder hans holdninger omkring hudfarve, efter hans rejse til Mekka.
Talen er dog stadig repræsentativ fra den mere radikale bevægelse inden for the Civil
Rights Movement. Samtidig er talen langt mere personlig, da MX ikke længere er
medlem af en organisation, men er fri til at ytre sine egne holdninger. Malcolm X er dog
meget tendentiøs, når det gælder hans skildring af Amerika, da han er præget af stærk
skepsis overfor de hvides forsøg på at støtte og hjælpe de sorte i deres kamp.
Formål
I talen tager Malcolm X afstand fra sin fortid, og gør det klart overfor sit publikum, at
han ikke er kommet for at snakke om religion, men hvordan de sorte kan løse deres
fælles problem. Han opfordrer alle sorte til at slutte sig sammen trods deres
forskelligheder og kæmpe for en fælles sag. Igennem hele talen snakker MX om ”the
ballot” og ”the bullet”. De repræsenterer de to muligheder, som det sorte folk i Amerika
har. ”The ballot” er den magt, som de sorte har med henblik på de kommende valg. MX
taler om, hvor vigtigt det er for dem at engagere sig i politik, og tænke over, hvor de
lægger deres stemme. Så går han også ind i en lang kritik af den amerikanske regering,
og deres arbejde for de sortes rettigheder. MX taler også om sine ambitioner om at tage
de sortes kamp for rettigheder til FN
25
, i håb om at resten af verden vil anerkende
problemet. Han ønsker at forvandle fokus fra borgerrettigheder til menneskerettigheder.
Endvidere så fortæller MX også løbende om sort nationalismes
26
filosofi inden for bl.a.
økonomi og sociologi. MX siger at hvis de sortes bønner fortsat bliver ignoreret, så er
de tvunget til at ty til voldsommere midler. Han siger ikke, hvad disse er, men vold er
underforstået. Det er her at ”the bullet” er konsekvensen, hvis der ikke snart sker nogle
handlinger fra den amerikanske regerings side af. MX stiller et ultimatum til regeringen
om at hvis de ikke vedtager the Civil Rights Bill i 1964, så vil der opstå optøjer.
25
En verdensorganisation som er til for at forhindre krig. Der er også her menneskerettighederne er
blevet formuleret og de arbejder aktivt for at forhindre diskrimination i verden.
26
En ideologi der går ind for at de sorte skal være uafhængig af den hvide mand og være stolte af sin
hudfarve.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
14
Talen afspejler den ændring der er sket med Malcolm X’s holdninger og synspunkter
efter hans brud med the Nation of Islam. Han er nu i stand til at adskille religion og
politik og vil derfor gerne være en aktiv del af the Civil Rights Movement. Han rækker
ud til andre ledere og organisationer i håb om at skabe et samarbejde. MX går dog
stadig ind for sort nationalisme og mener derfor, at den sorte mand stadig skal lære at
være uafhængig af den hvide mand. Malcolm X understreger, at han ikke længere
nærer et had til den hvide race, men hans ordvalg og beskrivelse af den hvide race og
Amerikanske regering udtrykker dog stadig stor skepsis og fjendtlighed.
Retoriske midler
Et af de virkemidler som Malcolm X benytter meget er igen gentagelser. Han bruger det
ofte når han skal fastslå en pointe eller understrege et budskab. I denne tale gør han det
f. eks når han taler om de sortes stemmer: ”It was the black man's vote that put the
present administration in Washington, D.C. Your vote, your dumb vote, your ignorant
vote, your wasted vote put in an..” (ll. 88-89). Ved brug af denne metode føler
publikum næsten, at MX står og peger på hver eneste af dem. De bliver stillet til ansvar
for tidligere beslutninger. Samtidig så skaber ordene en god rytme som er nem at huske
for publikummet. Det som Malcolm X gentager flest gange i talen og virkelig ønsker at
understrege er ”the ballot” og ”the bullet”. Han præsenterer de to muligheder i starten af
talen og vender konstant tilbage til dem i løbet af talen. Publikummet bliver konstant
påmindet om det valg, som de skal tage: ”It'll be ballots, or it'll be bullets. It'll be
liberty, or it will be death.” (ll. 229-230). MX forenkler på denne måde sit budskab og
gør det let tilgængeligt for masserne. Det bliver næsten et slogan, som er nemt at huske
for publikummet (ll.564-565).
En af de ting som MX er meget bevidst om i sin tale, er sit ordvalg. Han understreger og
uddyber med få ord den situation den sorte mand er i i Amerika: “You don't need to go
to the employer alone, it is the government itself, the government of America, that is
responsible for the oppression and exploitation and degradation of black people in this
country.” (ll.200-203). Ordene i den sætning er utrolig negativt ladede. Det, at MX så
sætter dem i sammenhæng med regeringen i Amerika, gør at publikum får et negativt
syn på regeringen. Disse beskrivelser giver også et godt billede af MX’s egen meninger.
Selv om MX måske ikke ytrer dem direkte, så kan man bare ved at se på ordene mærke,
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
15
om han er positiv eller negativ over for situationen. Han bruger også ord som ”illegally”
og ”unconstitutionally” (ll. 145-147) om senatorer og medlemmer af kongressen i
Amerika. Dette er kun med til er at styrke publikums i forvejen negative opfattelse af
regeringen og dets arbejde i Amerika.
En stor del af Malcolm X’s publikum og tilhængere er uuddannede sorte fra ghettoen.
Malcolm X er meget bevidst om dette og sørger derfor også for at gøre sit sprog
forståeligt for denne målgruppe. En af de måder han gør dette på, er ved at forklare
nogle af de politiske situationer i billedsprog: ”I'm not going to sit at your table and
watch you eat, with nothing on my plate, and call myself a diner. Sitting at the table
doesn't make you a diner, unless you eat some of what's on that plate.” (ll. 63-65). På
samme måde som gentagelserne, så bliver disse udsagn et uddrag af talen, som er
nemmere at huske og forstå for publikum, da det er blevet forklaret på deres niveau og
ikke i en uforståelig abstrakt form: ”When you take your case to Washington, D.C.,
you're taking it to the criminal who's responsible; it's like running from the wolf to the
fox. They're all in cahoots together.” (ll.328-329). Et eksempel på et sted, hvor MX
virkelig tager sit sprog ned på et lavere niveau for at få forbindelse med sit publikum, er
når han bruger slangudtryk fra ghettoen: ”..and where 800 million Chinamen are sitting
there waiting to throw their weight on our side.” (ll. 323-324).
Et interessant virkemiddel i MX’s tale er hans brug af Amerikas personificering ”Uncle
Sam”. Han fremstiller derved Amerika og dets regering som en samvittighedsløs
person: ”Uncle Sam's hands are dripping with blood, dripping with the blood of the
black man in this country. He's the earth's number-one hypocrite.” (ll. 317-318). Det er
en voldsom generalisering fra MX’s side af, men den gør det lettere for hans publikum
at rette deres vrede mod ét sted. MX ønsker nemlig publikums skepsis og utilfredshed
overfor den amerikanske regering. MX vil have, at hans publikum skal have lyst til at
tage handling. Det skal have lyst til at kæmpe for deres rettigheder.
Appelformer
Malcolm X er bevidst om sit publikum, og hvordan han skal fremprovokere den
ønskede følelse og reaktion fra dem. Hans publikum er den undertrykte og frustrerede
sorte mand og MX udnytter dette til sin fordel.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
16
“Not only did we give of our free labor, we gave of our blood. Every time he had a call
to arms, we were the first ones in uniform. We died on every battlefield the white man
had. We have made a greater sacrifice than anybody who's standing up in America
today. We have made a greater contribution and have collected less.”(ll. 254-257)
MX bruger pronomen ”we” for at få publikum til at føle at denne sag gælder dem alle
og for at få dem til at identificere sig med situationen. Han appellerer til deres
utilfredshed og ønske om retfærdighed. MX ophidser publikummet og skaber en
stemning hvor der kræves handling, hvilket er præcis, hvad der er ønsket, når MX skal
præsentere sit eget budskab.
MX gør brug af etos, da han fremstiller sig selv, som en der blot vil forene de sorte i
Amerika og ikke dele dem:
”I'm not here to argue or discuss anything that we differ about, because it's time for us
to submerge our differences and realize that it is best for us to first see that we have the
same problem, a common problem, a problem that will make you catch hell whether
you're a Baptist, or a Methodist, or a Muslim, or a nationalist” (ll. 21-25)
Derved opfordrer MX til at hans publikum skal have tillid til ham og lytte til hans
udsagn. Der udover tager han afstand fra politikere (ll. 56-57), og han signalerer derved
at han ikke er ude på at påvirke deres stemme, men at han blot vil informere dem om
deres stemmes betydning. Det gør at publikum er mere villige til at lytte til hans
opfordringer.
Malcolm bruger logos, da han appellerer utroligt meget til publikums fornuft og deres
evne til at se det logiske i hans argumenter. Han pointere, skridt for skridt de logiske
konklusioner, og som slutresultat har han et stærkt argument:
”And anyone who puts forth any effort to deprive you of that which is yours, is breaking
the law, is a criminal. And this was pointed out by the Supreme Court decision. It
outlawed segregation. Which means segregation is against the law. Which means a
segregationist is breaking the law. A segregationist is a criminal.” (ll. 263-267).
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
17
Hans forklaring er så fuldstændig logisk, at publikum ikke kan betvivle det. Det, som
gør hans brug af logos yderligere interessant, er den sammenhæng han bruger det i.
Igennem talen udpeger han nemlig både regeringen, senatorer og politikere kongressen
som segregatorer og på grund af hans tidligere logik har publikum svært ved at benægte
dette. Han fremprovokerer de ønskede konklusioner hos publikum.
Toulmins argumentationsmodel
Som sagt er Toulmins argumentationsmodel er en måde at undersøge et argumentets
holdbarhed på. Ligesom tidligere nævnt så lægger MX ikke særlig meget vægt på
gendrivelser eller rygdækning så derfor fokuseres der på MX’s brug af de tre hoveddele,
som ethvert godt argument bør bestå af; påstand, belæg og hjemmel.
Malcolm X’s påstand, er at demokraterne trods deres udtalelser ikke ønsker at hjælpe
den sorte mand i Amerika. Den påstand er i sig selv ikke noget nyt eller overraskende
hverken fra MX eller på det tidspunkt i historien. Belægget for dette, er at demokraterne
mister deres flertal, hvis de modarbejder ”the dixiecrats”
27
, som er en del af deres parti,
eller hvis de giver de sorte deres fulde rettigheder: ”If the black man in these Southern
states had his full voting rights, the key Dixiecrats in Washington, D. C., which means
the key Democrats in Washington, D.C., would lose their seats. The Democratic Party
itself would lose its power.” (ll. 168-170). Hjemlen er således, at demokraterne derfor
ikke smider ”the dixiecrats” ud af deres parti og med at vilje undlader at håndhæve de
sortes rettigheder for at bevare deres flertal.
27
Segregatorer inden for det demokratiske parti
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
18
Endnu en af MX's påstande i ”The Ballot or the Bullet” er, at de sortes kamp for
borgerrettigheder skal laves om til en sag om menneskerettigheder. I sit belæg for denne
påstand siger MX, at så længe at det blot handler om menneskerettigheder, så er det kun
et problem i Amerika og Amerika nægter at hjælpe dem:
“Whenever you are in a civil-rights struggle, whether you know it or not, you are
confining yourself to the jurisdiction of Uncle Sam. No one from the outside world can
speak out in your behalf as long as your struggle is a civil-rights struggle.”
Derfor mener han, at det er vigtigt, at de sorte i Amerika tager deres sag videre (ll. 320-
321). Hjemlen for dette er, at når deres situation bliver et en sag om
menneskerettigheder, så kan Amerika stilles for retten i FN. Endnu en hjemmel er, at
andre lande bliver gjort opmærksomme på problemet og kan hjælpe.
Malcolm X’s indflydelse på afro-amerikanerne i Amerika
Malcolm X var et fængslende individ som havde en del mystik og kontrovers omkring
sin person, dels på grund af sine ideologier, metoder og de sidste hektiske år af si liv.
MX forbliver dog en fremtrædende persona inden for de sortes kamp for
borgerrettigheder. MX’s eftermægle er en meget blandet affære. Han har en stor skare
af tilhængere, der mener at han gjorde en forskel og at han ofrede sig selv for en større
sag. Så er der dem, der mener at han en fortaler for had, racisme og vold. Et eksempel
på dette er en klumme af journalisten Stanley Crouch i onlineavisen Seattle PI
28
, hvor
han kritiserer Malcolm X’s person og betydning:
”If not for Spike Lee's film about him, Malcolm X would have been forgotten. His
legacy did not add up to inspiring one important piece of legislation, leading one
28
Se bilag 3
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
19
important march or actually getting anything done that had objective significance.”
(Bilag 3, ll. 29-31)
Crouch påpeger at Malcolm ikke var med til at vedtage nogle love og siger at han
modarbejdede the Civil Rights Movement. Det var et problem, at der ikke altid var
enighed i det sorte samfund, da Malcolm X ofte skabte splittelse med sin kritik. MX var
en samfundskritiker frem for alt og han lod sig ikke nøjes med løfter for fremtiden. Han
synes ofte at the Civil Rights Movement’s metoder var for ineffektive og langsomme.
Malcolm X var også stor kritiker af den amerikanske regering. Han mente ikke at
regeringen behandlede den sorte mand retfærdigt og derfor kunne den sorte mand ikke
være afhængig af den til at få sine rettigheder. MX var frustreret over de amerikanske
politikere og manglen på resultater.
Det kan argumenteres at MX i sin levetid aldrig kom frem til nogle konkrete resultater
eller fik indført nogen form for ændringer i kampen for borgerrettigheder. Han nåede
aldrig at holde nogen marcher eller få vedtaget nogle love. Men MX drog konstant
opmærksomhed til den uretfærdighed og diskrimination, som de sorte blev udsat for i
Amerika. En af MX’s mål senere i hans liv var at gøre resten af verden opmærksom på
de forbrydelser der blev begået mod den sorte mand i Amerika. I en tid hvor sorte
frygtede den hvide mand turde MX stille sig forrest. Han sagde tingene som de var og
lod sig ikke true til tavshed.
Crouch mener ikke at MX var en person af betydning for de sortes kamp for
borgerrettigheder, men blot en folkeforfører. Malcolm X var en farlig mand på mange
punkter. Han havde ofte underklassen på sin side, som ikke havde noget at tabe. I hans
tid med the Nation of Islam var tonen oftest direkte hadsk over for den hvide race.
Malcolm X’s ekstreme metoder og udtalelser gjorde han oftest var frygtet af den hvide
og sommetider også den sorte mand. Hans opfordring til oprør og selvforsvar skræmte
folk og mange af hans kritikere i dag mener at han var fortaler for vold. Malcolm X
mente ikke at man skulle lade den hvide mand træde på sig. Ifølge MX lod man sig
underminere af den hvide man, hvis man bare vendte den anden kind til. Man skulle
kæmpe tilbage. Hans trusler om oprør handlede ikke om hans ønske til at dræbe eller at
såre de hvide, men et signal om at han nægtede at finde sig i de hvides behandling.
Malcolm X kæmpede med hans ord, og trusler var også en del af dette. Selv om han
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
20
senere inspirerede nogle militaristiske sorte nationalistiske grupper, så var det ikke dette
han stod for. Malcolm X initierede aldrig vold, men vi vil aldrig få at vide om han
nogensinde ville have gået så vidt for sin sag. Utilfredsheden i landet nåede aldrig til det
punkt hvor der opstod den revolution som MX truede med, selvom stemningen var i
lang tid på kogepunktet.
Hvis man ligesom Crouch sammenligner Malcolm X med Martin Luther King Jr.
29
(Bilag 3, ll. 46-49), så er det oftest Malcolm X som bliver set som taberen. De to mænd
kæmpede essentielt for den samme sag, men de havde vidt forskellige metoder og
baggrunde. MLK’s metoder var langt mere moralsk korrekte og Malcolm X står derfor
ofte i skyggen af MLK. Det kan f. eks ses i en meningsmåling i the New York Times i
1964 blandt byens sorte hvor 75 % mente at Martin Luther King Jr. gjorde det bedste
stykke arbejde for de sorte
30
.
Avisen observerede dog også at størstedelen af MLK’s tilhængere tilhørte middel- og
overklassen, mens MX’s tilhænger skulle findes blandt underklassen. Dette skyldtes
oftest at disse mennesker var de mest utilfredse og efter at have været undertrykt i
mange år, var blevet skubbet til det punkt hvor de var klar til at gøre hvad som helt. Det
gjorde dem til åbenlyse tilhængere af Malcolm X’s ideologi og metoder. Endnu en ting
som gjorde at disse mennesker var, som sagt, at de så sig selv i ham. Han kom fra det
samme sted og blev derfor accepteret som deres talsmand. Malcolm X havde en evne til
at fornemme og udtrykke den vrede og frustration som folket følte.
Malcolm X’s sejre og hans indflydelse kan dog ikke dokumenteres entydigt, da mange
af hans resultater i dag kan ses i de sortes selvopfattelse og deres nationale identitet. En
af de ting som MX var utrolig kritisk overfor, var de sortes selvopfattelse og mangel på
viden omkring deres egen baggrund og historie. MX mente at den sorte mand vidste så
lidt om hans egen baggrund at han lod den hvide mand fortælle ham hvem han var. Den
sorte mand begyndte at tro at han blot var en andenrangs borger. Malcolm X brugte
meget af sin karriere på at modarbejde denne opfattelse. Han ville have at den sorte
mand skulle have stolthed og være uafhængig af den hvide mand. MX mente at den
29
Meget fremtrædende sort leder inden for the Civil Rights Movement, som gik ind for anti-voldelige
metoder
30
Archer, Jules, s. 186.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
21
sorte mand var blevet ”hjernevasket” af den hvide mand og det amerikanske samfund
som han levede i. Der kan spekuleres om det også var derfor, at han var så ekstrem sine
udtalelser og metoder. Han skulle sende et signal, der passede til det han prædikede:
Den sorte mand skulle finde sin styrke og holde op med at lade den hvide mand
undertrykke sig.
MX ville have, at den sorte mand ikke skulle se sig selv som blot en neger, men som en
afro-amerikaner. De skulle sætte pris på deres afrikanske rødder og være stolte af dem.
Derfor var Malcolm X bl.a. stærk modstander af ordet ”Negro”
31
. Han brugte ofte ”the
so-called Negro” i hans taler, når han henviste til afro-amerikanere, da han ville have at
både hvide og sorte skulle tænke over hvad dette ord i virkeligheden betød. ”Negro” var
et udtryk, som blev brugt af den hvide mand, når han snakkede om den sorte mand, som
han undertrykte. De sortes brug af ”negro” var ydermere endnu et eksempel på deres
accept af de betingelser, den hvide mand gav dem. MX ville have, at de sorte skulle
løsrive sig fra denne tankegang og vende tilbage til deres rødder. De skulle finde
stolthed og sammenhold i deres hudfarve. Derfor var MX tilhænger af ordet ”afro-
amerikaner”, da henviste til racens afrikanske rødder.
Malcolm X var meget karismatisk og veltalende, og meget af hans popularitet blandt de
sorte masser skyldtes hans evne til at tale på deres vegne. Meget bedre end nogen anden
sort leder, var han i stand til at ytre de sortes frustrationer og vrede. Endnu en ting som
gør, at Malcolm X er et forbillede for mange sorte, var hans baggrund. MX stammede
fra det fattige kvarter. Han tilbragte sin ungdom i ghettoen, hvor han var indblandet i
stoffer og kriminalitet. Han har været helt nede og skrabe bunden, men han overvandt
disse ting og han brugte sin baggrund til noget positivt. MX prøvede aldrig at skjule sin
til tider mørke og grimme fortid. Han delte sin historie med sit publikum i håb om at
inspirere, og at andre kunne lære af hans fejl. Hans mangel på uddannelse og plettede
straffeattest var blot et billede på den modgang, han havde haft i sit liv, men at han
havde styrken til at overkomme det. MX mente også, at han fortid gjorde, at han forstod
de mennesker han skulle tale på vegne af. Menneskerne i ghettoerne tog også Malcolm
X til sig, fordi at han var ”en af dem”. Han var en rollemodel og en repræsentant fra et
ellers succesforladt sted.
31
Person af sort afstamning eller udseende. Opfattes oftest som nedladende.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
22
Det kan diskuteres hvor vidt afro-amerikaneren i dag har fuld forståelse for Malcolm X
og hvad han stod for. Ikke desto mindre er han blevet gjort til en helt for de sorte, på
godt og ondt. En meningsmåling fra 1992 viser at næsten 25 år efter MX’s mente 57 %
af de sorte, at han var en af de sortes helte
32
. De skildrer de sortes villighed til at overse
og til en vis grad tilgive Malcolm X for hans ekstreme tendenser, men vælge at elske
ham for det han symboliserer. Den samme meningsmåling viser at 82 % mener, at MX
repræsenterer en stærk sort mand. Han er billedet på en mand, der overvandt sine
forhindringer og kæmpede for sine overbevisninger, og det elsker de sorte i Amerika
ham for.
Malcolm X’s metoder og udtalelser vil altid være kontroversielle og meningerne om
hans eftermæle vil for evigt være delte. Han fortjener dog at blive husket som en mand,
der kæmpede for sit folk.. Han var langt fra perfekt, men de sorte i Amerika vil huske
ham, som den leder han var. Midlerne kan betvivles, men MX troede på den sorte races
styrke, og han kæmpede for deres frihed til den dag han døde:
”For the freedom of my 22 million black brothers and sisters here in America, I do
believe that I have fought the best that I knew how, and the best that I could, with the
shortcomings that I have had. I know that my shortcomings are many.” – Malcolm X
33
Konklusion
Malcolm X’s hurtige udvikling og til tider modstridende udtalelser gør, at hans person
er åben for forskellige fortolkninger. Når man ser på Malcolm X i starten af sin karriere
får man et billede af en hævngerrig og til tider skræmmende mand. MX ønskede
brændende at være en leder, der kunne føre sit folk den frihed de længtes efter. Efter sit
brud fra the Nation of Islam, fik han mulighed for at gøre en indsats og mobilisere afro-
amerikanerne politisk. Malcolm X var en stor fortaler for uddannelse og stræbte efter
viden. Han ønskede ikke blot, at folket skulle få sin frihed, men at de blev uddannede og
veloplyste nok til at gøre nytte af den. De to taler af Malcolm X; ”Black Man’s History”
og ”The Ballot or The Bullet”, skildrer hans udvikling, samtidig med at de også viser, at
Malcolm X’s konsistens i hans tro på den sorte races styrke.
32
Se meningsmåling under bilag 4.
33
Haley, Alex & Malcolm X, s. 498.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
23
Fortællingen om Malcolm X er dog meget mere end blot endimensionel. Det er en
historie om udviklinger og muligheden for at ændre sig. MX var så mange ting i sin
levetid, at det nogle gange kan være svært at forene dem i den samme person. Ligesom
hans opfordringer til uddannelse fortsatte Malcolm X resten af sit liv med at stræbe efter
viden. I takt med at hans viden voksede, udviklede han sig som person, politiker og et
religiøst menneske. Hans historie vidner om en mand, der havde sine fejl, men som
aldrig holdt op med at kæmpe for hvad han troede på. For afro-amerikanerne vil han
være det evige symbol på, at man kan overkomme sine forhindringer og at man skal
finde stolthed i sig selv og sine aner. Når man reflekterer over Malcolm X’s liv, så kan
man ikke andet end at gisne om, hvilke ting han ville kunne have opnået, hvis han
havde fortsat med at lære og lære fra sig.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
24
Litteraturliste
Bøger
- Archer, Jules. ”They Had a Dream: The Civil Rights Struggle from Frederick
Douglass to Marcus Garvey to Martin Luther King Jr. and Malcolm X”. Puffin
Books. Harmondsworth, 1993.
- Breitman, George. “Malcolm X Speaks”. Pathfinder Press. New York, 1989.
Side 23-44: The Ballot or The Bullet.
- Haley, Alex og Malcolm X. “The Autobiography of Malcolm X”. Penguin
Books. Harmondsworth, 1964.
- Weber, Michael. “Causes & Consequences of the African-American Civil Rights
Movement”. Evans Brothers. London, 1997.
Elektroniske kilder
- X, Malcolm: En direkte afskrift af Black Man’s History, 1962.
http://www.africawithin.com/malcolmx/black_man.htm
Hentet d. 8. december 2010.
- Crouch, Stanley: Klummen Malcolm X, Lost Cause Martyr”, november 2008.
http://www.seattlepi.com/opinion/389867_crouchonline29.html
Hentet d. 19. december 2010.
- Newsweek: En artikel om Malcolm X arv i forbindelse med udgivelsen af Spike
Lee’s film, 1992.
http://www.newsweek.com/1992/11/16/malcolm-x.html
Hentet d. 19. december 2010.
- MalcolmX.com: En kortfattet biografi af Malcolm X.
http://www.malcolmx.com/about/bio2.html
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
25
Hentet d. 19. december 2010.
- Spartacus Educational: Definition og uddybning om Jim Crow-lovgivningen.
http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAjimcrow.htm
Hentet d. 11. december 2010.
- FindLaw.com: U.S. Constitution - Fourteenth Amendment.
http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment14/
Hentet d. 11. december 2010.
- FindLaw.com: U.S. Constitution - Fifteenth Amendment.
http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment15/
Hentet d. 11. december 2010.
- USHistory.org: Amerikas Uafhængighedserklæring.
http://www.ushistory.org/declaration/document
Hentet d. 10. december 2010.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
26
Bilag
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
1
Bilag 3
______________________________________________________________________
Malcolm X, lost cause martyr
By Stanley Crouch
November 28, 2008. 5
Former Secretary of State James Baker once said that the free advice from a man who
offered his opinions often was worth what the secretary had paid for it.
This is how blacks in America need to take Ayman al-Zawahiri's recent tape praising
Malcolm X and condemning Barack Obama.
As Osama bin Laden's top deputy, Zawahiri knows a mark when he sees one and 10
believes black Americans to be a collective chump gullible enough to be swayed by
arguments against Obama that try to smack him with the dead horse of black
nationalism.
The threatening video issued last week was intended to whip up support for what is
known as radical Islam by using a martyr to a lost cause, Malcolm X. 15
Malcolm X was one of the naysayers to American possibility whose vision was
permanently crushed beneath the heel of Obama's victory on Nov. 4. Though his ideas
had nothing to do with the ultimate form of nonviolence -- voting -- those desperate to
praise him will pretend now that he was actually a civil-rights leader! This has been
going on for an unforgivably long time, especially among black academics. 20
Malcolm X had nothing to do with Obama's accomplishment, as did none of the other
militants who preached their own version of separatism and gleefully attacked the civil-
rights movement as offering no more than pie in the sky and misleading black people.
So Malcolm X was no more than a charismatic heckler of the civil-rights movement and
a man whose career was soaked in racism, potted history and absurd ideas of one sort or 25
another. He was a good rabblerouser and he was a good saber rattler. On Feb. 21, 1965,
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
2
he was murdered in public as one of the victims of the tribal wars that distinguished
radical black nationalist cults and purported "revolutionary" leadership like the Black
Panthers.
If not for Spike Lee's film about him, Malcolm X would have been forgotten. His legacy 30
did not add up to inspiring one important piece of legislation, leading one important
march or actually getting anything done that had objective significance.
So why would Zawahiri praise this dead horse of black nationalism as an "honorable
black American" and say to Obama "in you and in Colin Powell, [Condoleezza] Rice
and your likes, the words of Malcolm X (may Allah have mercy on him) concerning 35
'House Negroes' are confirmed"? Quite simply because he was also able to say, much
more accurately, that the assassinated rabblerouser had called for the "worldwide
revolution against the Western power structure."
Where exactly is that worldwide revolution taking place right now? Actually, it exists in
every place where people are inspired by Obama's victory to believe even more deeply 40
in the ability that democracy provides for extraordinary hope and change.
That appeals to far more people than trash talking and gun waving and threatening to
overthrow the federal government. Or making it all about, as Malcolm X predicted, "the
bullet or the ballot." He was wrong about that as he was wrong about almost everything
that he said. He had plenty of verbal flourish but, in the end, it was all no more than hot 45
air.
The real hero of that moment and the prophet of what we have seen in these past months
since the Iowa primary clearly is the Rev. Martin Luther King Jr. He and all of those
who rejected black nationalism and the threat of violence were the ones we should
revere. 50
They amounted to such visionaries that they reached across the ethnic aisle and made so
many friends and allies over the long march to this presidential election that it is an
insult to their accomplishments to add the names of people like Malcolm X to the list of
great Americans that they comprise.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
1
Bilag 4 55
Malcolm X
November 16, 1992.
X ... X ... X ... X ... X / Now that Malcolm's dead ... / We all love Malcolm; / Malcolm's
alive ... / Though His body's been Dead / Damn near Thirty Years Now ... / Yes ... I''m
sure Malcolm loves / His name scrawled all over / Drug peddlers backs / X ... X ... X 60
marks the spot/ X ... Gang Violence/ X ... Babies having babies / X ... literacy is kool /
I'm sure Brother Malcolm loves / The way his philosophy / Is held in those young black
fists / Delivering fiery resolve / To trivial issues ... ..MR0-
As a black kid growing up in Harlem, poet Benson Wheeler heard only about The Bad
Malcolm X. He went with his family to see Malcolm speak once, and he remembers 65
they seemed frightened by the tall, red-haired mulatto who called white people devils.
For years after Malcolm X was killed in 1965, Wheeler had an image of a "reefer-
smoking, gun-carrying ex-con, a mad, angry Black Muslim." Then he went to college
and read Malcolm's speeches and autobiography. There, he discovered The Good
Malcolm--the eloquent advocate of black "enlightenment," self-respect and self-70
reliance. Now a performance artist and community activist in Boston, Wheeler tries to
capture that Malcolm in his rough-edged street poetry. But around the neighborhood, he
sees a lot more interest in X clothes than in Malcolm's ideas. "The large majority of
folks don't know where to tell you to find a copy of 'Malcolm X Speaks'" he says. "But
ask them about an X hat: you can get one on every corner." 75
In life, Malcolm X was a numbers runner, thief, prison convert, ant-white demagogue
and, finally, globe-trotting seeker of a new multiracial truth. In death, he's become a
martyr, a myth and a fashion statement. Now director Spike Lee and actor Denzel
Washington are about to turn him into something even more improbable: Malcolm the
Matinee Idol. Lee's much-awaited 3-hour 21-minute movie, "Malcolm X," won’t be in 80
theatres until next week, but already it's given rise to a media and marketing blitz that's
part history lesson, part retailing bonanza. At least six national magazines have already
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
2
put Malcolm, Spike or Denzel on their covers. In the next year, several new biographies
and a PBS documentary are due out. Lee himself has written a companion volume, "By
Any Means Necessary-The Trials and Tribulations of the Making of 'Malcolm X'," 85
about the hurdles he faced in bringing his $34 million project to the screen (page 71).
Looking to cash in on the inevitable boom in caps and T shirts, Spike has even opened
two new boutiques in Los Angeles to sell his own line of clothes.
The movie's distributor, Warner Bros., is also pursuing any means necessary to
maximize its return on Malcolm's memory, hiring UniWorld Group, one of the nation's 90
largest black advertising firms, to market the movie to black consumers. But the studio
whose parent company, Time Warner, took so much heat for distributing rapper Ice-T's
incendiary "Cop Killer" is also mindful of the passionate emotions that Malcolm can
still stir on both sides of the color line. To reassure older whites who may remember
Malcolm only as a militant troublemaker, Warner Bros. has prepared movie trailers that 95
portray the film character as a relative moderate. It has also scheduled special
screenings for L.A. Mayor Tom Bradley and other city officials across the country to
allay worries that "Malcolm X" might set off the kind of unrest that another Warner
Bros. release, "New Jack City," did last year.
Within the black community, the sense of possessiveness over Malcolm's legacy is so 100
intense that Lee came under attack simply for making the movie. Writer Amiri Baraka
charged that Lee was too "bourgeois" to do justice to Malcolm's story. Others who have
found Lee's earlier films a little too self-indulgent wondered whether he could tell
Malcolm's story straight. Yet after almost two years of work, Lee has managed to
produce a film that achieves the sweep of an old-fashioned Hollywood epic and still 105
captures the complicated intellectual and personal odyssey chronicled in "The
Autobiography of Malcolm X" (page 74). Alex Haley, who co-authored the
autobiography, saw a print of the movie before he died. "Malcolm would have loved
this," he said.
Lee relies on a subsequent trail of investigative reporting to tell the story of Malcolm's 110
brutal death. At the time, a group of Muslim extremists were found to have acted alone
in gunning down Malcolm gangland style as he gave a Sunday-afternoon speech in
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
3
Harlem's Audubon Ballroom on Feb. 21, 1965. Yet later digging unearthed strong
evidence of at least indirect orders from Malcolm's former mentor, Black Muslim leader
Elijah Muhammad. Lee points strongly to the larger conspiracy and even hints that the 115
FBI had knowledge of the plot and at best did little to prevent it. But Lee isn't out to
play Oliver Stone and retry the case on the screen. He keeps his focus on Malcolm's life
and his remarkable series of transformations. "It was that evolution that fascinated me,"
Lee says.
For all its appeal, Lee's movie can't fully explain why Malcolm X continues to be such a 120
figure of fascination-why he still "haunts America's racist conscience," as Detroit-based
scholar Paul Lee puts it. Recent surveys suggest that most whites today know and care
little about Malcolm. Even among African-Americans, a NEWSWEEK Poll found, only
half have a clear knowledge of who he was and what he stood for. Yet, fully understood
or not, Malcolm still holds a powerful grip on blacks' imagination. A majority of 125
African-Americans-and an overwhelming 84 percent of young blacks-say they consider
him a hero. Most rank him only after Martin Luther King in his importance to the black
community today. And surprisingly, most who admire him say it's not because they
think that blacks are worse off now or that today's black leadership is lacking. Clearly,
many blacks believe that Malcolm's indictment of racist attitudes is still relevant today, 130
but his appeal goes even deeper than that. To understand it, black scholars say, requires
an appreciation of just how many things Malcolm X stood for. As Kansas City, Mo.,
Mayor the Rev. Emanuel Cleaver puts it, he was a man with "10 different personalities
and 11 messages to be learned from them."
Although there's been much talk of "a rediscovery" of Malcolm in recent years, black 135
scholars insist that his influence never really faded. In fact, "Malcolm has always been
popular within the black community," says Paul Lee, who served as a consultant on the
movie. A decade before Martin Luther King's birthday became a national holiday,
blacks in Washington, D.C., celebrated Malcolm X Day on May 19; for years, there
have been similar unofficial commemorations in Philadelphia, Cleveland and Harlem. 140
Mayor Cleaver has 25-year-old memories of getting together with school friends to
listen to and analyze records of Malcolm X's speeches. To hear young blacks today
discussing Malcolm, Cleaver says, "is like the '60s all over again."
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
4
When Malcolm X was alive, he was portrayed in the national press mostly as an apostle
of violence, a kind of vengeful antithesis to Martin Luther King and his creed of 145
nonviolence. Yet unlike the Black Panthers and later militant groups, Malcolm and his
followers never made a fetish of preparing for armed conflict. Before he made his
famous call for blacks in Harlem to form "rifle clubs," he consulted lawyers about just
how far he should go in wording the statement. His real intent, many students of his
speeches now agree, was not actually to supplant the pacifist tactics of Dr. King with a 150
more violent battle plan; it was to offer a psychological alternative: a way of talking
back, if not fighting back. As longtime Chicago political activist and friend of
Malcolm's Timuel Black puts it, "Violence was not his theme, but his position was 'You
don't turn the other cheek'."
It was for that undaunted ability to talk back to The Man that so many blacks adored 155
Malcolm, no matter what some thought of his more extremist rhetoric. At a time when
most black folks had to weigh every word they said around white people, Malcolm
stood up before crowds and TV cameras and uttered thoughts that most African-
Americans gave voice to only in private: that whites would never really accept blacks as
equals, and that the promise that blacks could get ahead if only they acted "more white" 160
was a cruel illusion. Even more gratifying, Malcolm told off the white man with an
eloquence, wit and confidence that was a match for any white orator. "People were
afraid of Malcolm, but they loved Malcolm," recalls Abdul Alkalimat, a Northeastern
University professor who is writing a book on "How to Read Malcolm X." "They loved
Malcolm as the young warrior who dared to say things." 165
Malcolm was able to talk so defiantly to white people partly because he didn't want
anything from them. In Lee's film, there's a poignant moment when a well-meaning
white student approaches Malcolm as he arrives to give a speech at Harvard University.
She insists she's a good person despite being white, and asks what she can do to help his
cause. "Nothing," Malcolm replies coldly, walking away. In the last year of his life, 170
Malcolm was to rethink that position and express a willingness to cooperate with
sympathetic whites. But even then, his message was that blacks had to stop waiting for
whites to solve their problems and start helping themselves. Long before Jack Kemp or
Daniel Patrick Moynihan entered the debate, Malcolm articulated the need for blacks to
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
5
start their own businesses, break free of welfare, keep their families intact and provide 175
positive role models for black children.
He also emphasized the importance of instilling "self-esteem" in black kids decades
before it became a trendy educational buzzword. It was Malcolm who insisted that
blacks start calling themselves "Afro-Americans" as a symbol of pride in their roots and
a spur to learn more about their history. In the period when he was a spokesman for the 180
Black Muslim doctrine of racial separation, he portrayed it as a way for blacks to
discover their own worth, free of the images of white beauty and success that pervade
mainstream culture. Malcolm later abandoned full-scale separatism as impractical-but
his notions about separate education still live on in the current debate over establishing
special programs and schools for black inner-city kids. In Minneapolis, Dr. Willarene 185
Beasley cites Malcolm as an influence in her push for an experimental all-black junior-
high school that is now part of the city-school system.
Asked to sum up what Malcolm and his message represented to them, blacks through
the decades have come back to one word: "manhood." In the beautiful eulogy that actor
Ossie Davis gave at Malcolm's funeral-and that he reads over newsreel footage at the 190
end of Lee's movie-he proclaims, "Malcolm was our manhood, our living, black
manhood! This was his meaning to his people." It was how Malcolm himself used to
taunt white people: "I am the man you think you are." In an age when white men wanted
to be John Wayne or Steve McQueen, Malcolm offered an image of a black gunslinger
to his people--a man who was gentle and upright with family and friends but fearless 195
toward adversaries. Former Atlanta mayor Andrew Young recalls that simply seeing
Malcolm in action had a therapeutic effect for many black people. "He did, really, what
a psychiatrist does," Young says. "He made them proud of themselves and proud of
being black."
When black kids in the inner cities put on their X caps, that's what they're identifying 200
with, says Ojo, at 43 a kind of elder statesman in the Disciples street gang in Chicago.
"They don't really know what Malcolm's message was. They just know that he was one
of the first real outspoken black men." On the street, most kids have heard enough about
Malcolm to know that he was one of them-a city punk who grew up poor, got in trouble,
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
6
did time and kicked drugs. Today, a staggering 23 percent of African-American males 205
between the ages of 20 and 29 are in prison, or on parole or probation, and millions
more are only one more wrong move away. For them, Malcolm X is one of the few
"role models" whose life stories have any resonance. As Rep. Maxine Waters, whose
district includes South-Central L.A., site of this spring's riots, puts it, "They know
[Malcolm] knew what the real deal was. He was a brother who had been in prison, he'd 210
been on the streets."
If some young blacks now consider Malcolm X more of a hero than Martin Luther
King, it's a testimony to both the success and the failure of King's dream. King's crusade
for legal equality and greater opportunity has made life better for millions of blacks,
allowing them to get better jobs, move to the suburbs and enjoy many of the same 215
comforts that white Americans do. But that exodus has had the cruel effect of making
those left behind-the kind of poor urban blacks who grew up like Malcolm-even worse
off. One reason for Malcolm X's enduring appeal "lies in the simple fact that we have
not yet overcome," says Duke University professor C. Eric Lincoln, who was a friend of
Malcolm's. "For many of the kids in the ghetto we are right back where we were. The 220
few advances that have been made have not reached them. So if we didn't make it with
King, what have we to lose? We might as well make it with Malcolm."
What are the chances that Spike Lee's movie will get through to those kids? The director
is hoping that, at the very least, it will give them a greater understanding of what
Malcolm X stood for, and of the role that education played in turning his life around. 225
"We've got to turn this backward thinking around where ignorance is champion over
intelligence," Lee says. "Young black kids being ridiculed by their peers for getting A's
and speaking proper English: that's criminal." The movie ends by encouraging viewers
to read "The Autobiography of Malcolm X," and Warner Bros. plans to send a study
guide to the movie to high-school teachers in America's 100 largest cities. In South-230
Central L.A., Congresswoman Waters hopes to form a reading group to study the book.
And Malcolm X scholar Manning Marable of the University of Colorado at Boulder has
called on Warner Bros. to donate 1 percent of the film's gross profit to set up public
forums, archives and an oral-history project to promote the study of Malcolm's life.
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
7
Yet some black leaders are worried that the movie may only serve to turn Malcolm into 235
more of a commodity. So many companies have taken to making caps, T shirts and
other products with Malcolm's name or image on them that Malcolm's widow, Betty
Shabazz, has hired a management group to seek license fees. The firm has already sued
five companies, and has hinted that it might be contemplating a lawsuit against Spike
Lee's retailing operation. After seeing the movie, many kids will just want to rush out 240
and buy the clothes predicts Eric Ellison, a psychology major who runs an "Afrocentric"
bookstore at Michigan State University and refuses to stock the X caps. The danger,
says Harvard historian Henry Louis Gates, is of "a lot of people running around with X
caps who ain't read the autobiography and ain't gonna read the autobiography. They've
emptied [Malcolm] of his complexity." 245
Ultimately, the film's impact will depend on which of the many Malcolms it portrays
will remain fixed in the audience's mind. Will it be the firebrand who goaded white
people and talked up armed self-defense-the image of Malcolm that many kids have
gotten from rappers like Public Enemy and KRS-One? Will it be the stern advocate of
black self-discipline-the Malcolm who "would want young African-Americans to build 250
a strong family, develop African-American economic institutions, devoutly practice a
religion and nurture the next generation," as black author Shelby Steele of San Jose
State University puts it? Or will it be the impatient seeker of the last year of Malcolm's
life-a phase, a bit too telescoped in Lee's version, when he was trying to intensify his
fight against injustice while also reaching out to white Americans and other people of 255
color around the world?
Or, in the end, should it be all three? For as historian Paul Lee points out, the real
message of Malcolm's life is about "the ability to change." That, certainly, is the lesson
that Ricky Troupe learned from Malcolm. At 15, Troupe came to L.A. as a ward of the
court and all but dropped out of school and started to steal and deal drugs. One day he 260
picked up "The Autobiography of Malcolm X." "I was just going to read a little part of
it," he says, "[but] I stayed up all night trying to finish that book." It gave Troupe hope
that if Malcolm could emerge from the streets and turn his life around, so could he. He
went back to school, and now, at 21, he's pulling A's in a paralegal program at a
community college and hoping to get into a four-year program and eventually to law 265
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
8
school. "I'm constantly setting high goals for myself," says Troupe. "That all ties into
the effect Malcolm had on my life." It's a story that's still all too rare. But in today's
Black America, it's tribute enough to Malcolm's legacy.
Do you consider Malcolm X a hero for black Americans today? (% saying yes)
Does Malcolm X represent the following: (% saying yes)
84 %
Blacks helping one another
82 %
A strong black male
74 %
Black self-discipline
62 %
Blacks as part of a multicultural society
50 %
Arming blacks for self-defense
40 %
Black separatism
29 %
Violence as a means to black goals
For this special NEWSWEEK Poll, The Gallup Organization telephoned 501 blacks age
15 and older Nov. 5-6. Margin of error +/- 5 percentage points. "Don't know" and other
responses not shown.
The NEWSWEEK Poll copyright 1992 by NEWSWEEK, Inc.
ALL BLACKS
AGE GROUPS
15-24
25-49
50-PLUS
57 %
84 %
59 %
33 %
[navn fjernet] 3.b 2010
Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie
1