Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
GEOGRAFI ØVELSE 5
1
Fødevareproduktion og forbrug i Mali
GEOGRAFI ØVELSE 5
Hydrotermfigur for Bamako, Mali
Beskriv og forklar årstidsvariationen i temperatur og nedbør og forklar ud fra
klimadefinitionerne hvilket klima- og plantebælte Bamako hører til. Hvilke andre klima- og
plantebælter har man i Mali?
På hydrotermfiguren kan man aflæse, at temperaturerne generelt er høje i alle årets måneder,
hvilket skyldes Bamakos beliggenhed tæt ved ækvator. Man kan se at dagtemperaturen året rundt
kun variere med ca. 10 grader – mellem 30 og 40 grader. Nattemperaturen ligger mellem ca. 15 og
25 grader. Det er koldest i månederne juli, august og september, hvilket også er de måneder det
regner mest. Årsagen til nedbøren i netop disse måneder skyldes den intertropiske
konvergenszone, ITK zonen. Når solen står i zenit over ækvator vil solindstrålingen være højest, og
luften ved jordoverfladen vil blive opvarmet, og derfor stige til vejrs og dermed dannes et termisk
lavtryk. Ved vendekredsene dannes der dermed subtropiske højtryk. Disse højtryk er dynamiske
idet de er dannet af bevægelser i vindene i de højere luftlag. På grund af disse disse lavtryk og
højtryk dannes vinde ind mod ækvator fra nord og syd. På grund a Corioliskraften bøjes vindende
og bliver til nørdøstenvinde og sydøstenvinde (NØ-passaten og SØ-passaten). Det er det
ækvatoriale lavtryksbælte hvor disse vinde mødes (konvergerer) der kaldes for ITK-zonen. Når
passatvindende bevæger sig mod ækvator vil de blive varmere og varmere, og kan derved optage
og indeholde store vandmængder, som vil fortættes til regn når passatvindene mødes og stiger op
i flere kilometers højde. Det er forklaringen på nedbøren ved ITK-zonen. ITK-zonen bevæger sig
mellem den sydlige og nordlige vendekreds, da den følger solens zenitbane, dog med 1-2
måneders forsinkelse.
Andre forhold påvirker også nedbøren i et bestemt område. Mængden af vand der kan fordampe
og senere fortættes til nedbør er afgørende. Det er derfor af stor betydning om passatvindene
inden mødet i ITK-zonen har passeret over havområder eller tørre landområder. I Mali passerer
NØ-passaten først hen over ørkenen Sahara, og giver derfor ikke så meget nedbør.
Når ITK-zonen passerer Mali mod nord, vil den medfølgende sydøstlige passatvind ændre retning
(pga Corioliskraften), til en sydvestlig vind. Denne vind vil på sin vej til Mali optage en masse vand
fra Atlanterhavet, som igen fortættes inde over land, og giver nedbør i Mali.
August er den måned med mest nedbør. Den når op på næsten 240 mm. I december, januar og
februar er der absolut ingen nedbør, og i marts og november kun få mm.
Ved at kigge på temperaturen i den koldeste måned (15 grader) og på tørkeperioden (3-5 mdr.)
kan vi se at Bamako ligger tropisk klima og høre til plantebæltet med savanne.
Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
GEOGRAFI ØVELSE 5
2
Ved at kigge på at atlas kan man også se at der i den nordlige del af landet også er subtropisk klima
med busksteppe.
Landbrugssystemer i Mali
Klima- og plantebælterne i Mali er afgørende for hvilke typer landbrug man kan have. Gør ved
hjælp af Bilag 1 rede for, hvilke typer landbrug der er i Mali. Hvad vil du forvente at man kan
producere i de forskellige landbrugstyper?
Hudfarvet: I den nordlige og største del af landet, hvor der er ørken er der ikke mange muligheder
for landbrug. I disse områder er der ekstensiv nomadisme. Nomader er folk, som vandrer rundt
med deres dyr efter hvor der er nedbør.
Lyserød: Længere mod syd er der mulighed for ekstensiv dyrkning af hirse og sorghum da der her
er savanne. Sorghum er tørketålende og er derfor godt at dyrke i Mali, da der er store
tørkeperioder hvert år.
Orange: Aller længst syd på dyrker de også blandet korn og rodfrugter.
Lyseblåt: Kunstvandede områder. Her dyrkes der formodentlig ris.
0
200000
400000
600000
800000
1000000
1200000
1400000
2005
hirse
sorghum
ris
majs
jordnødder
Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
GEOGRAFI ØVELSE 5
3
1985
1990
1995
2000
2005
Hirse
871 312
737 007
706 667
759 114
1 157 810
Sorghum
477 108
531 433
711 645
564 661
629 127
Ris
213 841
282 366
476 090
742 808
945 824
Majs
140 066
196 579
266 136
214 548
634 464
Jordnødder
85 057
179 933
157 112
193 073
279 503
Hvilke fødevarer har haft de største stigninger i produktionen? Hvordan kan man forklare disse
stigninger?
Ris har haft den største stigning. Produktionen af ris er den eneste der i perioden der
ikke har haft noget fald på noget tidspunkt. Desuden er produktionen af majs steget en del, og i de
sidste 10 år er produktionen af hirse også steget en del. Stigningen inde for fødevare produktion
skyldes den grønne revolution som er et forsøg på at indføre bedre dyrkningsmetoder i ulandende.
Dette skulle gøres ved at overføre moderne landbrugsteknologi. Der blev i Mali udviklet tre nye
sorghum afgrøder med mulighed for at firdoble høsten.
Fødevareforbruget i Mali:
Af figuren i bilag 3 kan man aflæse at det daglige forbrug pr indbygger i Mali er meget lavt. I
perioden indtog en indbygger kun 1700 kalorier om dagen. I 2002 var tallet steget over
2240 til 2200 kalorier, altså først en stigning og dernæst et lille fald igen. Ud fra det kan man
konkludere at ernæringstilstanden er blevet bedre. Men kigger man på det anbefalede daglige
energibehov pr. indbygger, kan man se at ca. 2500 kalorier anbefalet for stillesiddende arbejde, og
ca. 4000 kalorier for hårdt fysisk arbejde. Da de i Mali udfører hårdt fysisk arbejde, må man derfor
gå ud fra at befolkningen altså stadig er stærkt underernæret.
Man kan på figuren aflæse kalorieindtaget fra udvalgte fødevare, og størstedelen af
kalorieindtaget kommer fra ris og dernæst sorghum. De fødevarer indbyggerne får færrest kalorier
fra er kød og mælkeprodukter. Man kan også aflæse af figuren at den mest indtagne energikilde er
kornsorter med omkring 75%. Det er altså klart vegetabilske fødevare der er daglig energikilde.
Kosten i Mali er altså ikke varieret nok. Store dele af befolkningen får derfor ikke de næringsstoffer
de har brug for, og er derfor højst sandsynligt fejlernæret.
Familien Natomo fra Mali er et eksempel på hvordan en familie i Mali spiser. Alle måltider består
af grød lavet af enten ris, majsmel eller andre kornsorter. I grøden kan de blande olie, tamarind,
okra eller tørrede peberfrugter i. En gang i mellem, når der er råd tid det, spiser familien fisk. Frugt
får de fra deres ti mangotræer, og de køber appelsiner på markedet hvis der er penge til det.
Måltiderne er tilberedt over et bål, for der er ingen elektricitet, og alle i familien hjælper til.
Familiens madvaner passer altså med det de selv dyrker – de er stort set selvforsynende.
Fødevareproduktion og -forbrug i Mali
GEOGRAFI ØVELSE 5
4
De madvarer familien spiser, passer næsten med hvad landet kan producere, dog er der nogen
import af f.eks. korn, mælk og sukker.
Der er ikke mange fordele ved Malis fødevaresituation. Kalorieindtaget er for lille, og kosten er
ikke varieret nok, så de får ikke de næringsstoffer der er nødvendige for at være sund og rask. For
eksempel kan konsekvenserne af at være underernæret som barn være katastrofale. Børnenes
immunforsvar er svækket og de bliver lettere syge og risikere at dø. Hvis de overlever kan de få
deres mentale og fysiske udvikling skadet for resten af livet.
Derudover er en under- og fejlernæret befolkning ikke optimalt arbejdsduelig pga. mangel på
energi, mangelsygdomme og dårligt immunforsvar.
Der er i Mali også en stor befolkningstilvækst, så der ville skulle alvorlige produktionsforbedringer
til, for at rette op på fødevaresituationen.