!"#$%%$&'$%(")$&*+)%,$(-$)& &

./0&

!"#$"#%&%'(%

Mangan i te

Formål

At bestemme indholdet af mangan i te

Opstilling

4

n = c

V

Vi brugte den oplyste aktuelle koncentration af MnO

4

-

c(KMnO

hvor c = 0.025 mM:

! ! !!! ! !"

!!! ! !!!"!!! ! !!!" ! !"

Så vi skulle bruge 0.625 mL af stamopløsningen, så dette kunne vi bruge til at beregne, hvor meget

vand vi skulle bruge:

!"!!" ! !!!"#!!" ! !"!!"#!!"

Der skulle altså bruges 49.375 mL vand til denne standardopløsning.

!"#$%%$&'$%(")$&*+)%,$(-$)& &

./0&

!"#$"#%&%'(%

Denne metode brugte vi til at beregne volumenet af forholdsvis vand og KMnO

standardopløsninger.

Sulfit er et reduktionsmiddel, og når vi nedsænker digellåget med asken ned i syreblandingen,

Vi kan se, at der sker en reduktion af Mn, da stoffets oxidationstal går fra +III til +II, samtidig sker

der en oxidation af svovl, da dette stofs oxidationstal går fra +IV til +VI. Reaktionen reagerer også

med H

2

O, hvilket gør det muligt at danne hydrogensulfat, afstemme reaktionen med H

+

reaktionen finder sted i et surt miljø. Denne reaktion bruges til at sørge for, at alle mangan-ionerne

er blevet omdannet til Mn

! !!!!"

Vi afstemmer reaktionen ved hjælp af oxidationstallene, og vi kan se, at I reduceres fra +VII til +V

og Mn oxideres fra +II til +VII. For at sørge for at ladningen og antallet af O-atomer er ens på

begge sider af reaktionen tilsætter vi H

O og H

, da denne reaktion også foregår i et surt miljø.

!"#$%%$&'$%(")$&*+)%,$(-$)& &

./0&

!"#$"#%&%'(%

Det vi ved om denne graf er, at den molare absorptionskoefficient ikke er konstant, da den afhænger

af bølgelængden, hvilket heller ikke er konstant her. Vi ved, at det gør sig gældende, at ved den

Vi ved, at [MnO

] og bredden af kuvetten, l, er konstante ved denne graf, så vi kan se på brøken, at

jo større absorbansen er, des større er den molare absorptionskoefficient. Så vi kan aflæse på grafen,

at ! er størst ved " = 544 nm. Vi bruger ikke denne bølgelængde, når vi måler i vores forsøg, da

spektrofotometret ikke er i stand til at måle så høje værdier for absorbansen, så derfor måler vi ved

vi spaltede alle de organiske stoffer fra under forbrændingen. Dette gjorde vi indtil alle tebladene

var blevet til aske.

Vi hældte herefter 10 mL phosphorsyre og 25 mL 2 M saltpetersyre op i et bægerglas. Så opløste vi

0.1 g natriumsulfit i syreblanding. Herefter nedsank vi det afkølede digellåg ned i syreblandingen

og lod det koge sagte i 5 min. Dette gjorde vi for at reducere Mn

for at få reaktionen til at gå hurtigere, da dette fungerer som en katalysator.

Så tilsatte vi 1 g kaliumperiodat, for at få selve reaktionen til at forløbe og skabe oxidere mangan til

igen.

!"#$%%$&'$%(")$&*+)%,$(-$)& &

./0&

!"#$"#%&%'(%

2. Fremstilling af standardopløsninger

Vi fyldte en burette med 0.0020 M KMnO

4

og fyldte en anden burette med demineraliseret vand.

Herefter fremstillede vi standardopløsningerne med koncentrationerne fra tabel 1 og målene, som vi

3. Spektrofotometrisk analyse

Vi hældte standardopløsningerne i hver sin kuvette, hvor vi fyldte dem ! op. Vi holdt kuvette

bredden konstant, så vi ikke ville få to ubekendte i vores ligning for absorbansen. Herefter målte vi

opløsningernes absorbans ved 520 nm og noterede værdierne i tabel 1. Dette gjorde vi for at kunne

lave en standardkurve, så vi kunne få en lineær funktion, så vi kunne beregne den aktuelle

koncentration af vores prøveopløsning.

Til sidst fyldte vi vores prøveopløsning i en kuvette og bestemte opløsningens absorbans ved 520

Opløsning

)

(mL)

V(Vand)

A

3.

2.500

47.500

0.206

!"#$%%$&'$%(")$&*+)%,$(-$)& &

./0&

!"#$"#%&%'(%

Vi starter med at lave en standardkurve, hvor vi laver det bedste mulige lineære fit, hvilket kommer

til at se således ud:

Vi ved, at jo tættere korrelationskoefficienten er på +/- 1, des mere præcis er det fit, som vi har

lavet. Vi kan se, at korrelationskoefficienten i dette tilfælde er 0.9998, hvilket fortæller os, at vores

lineære fit er meget præcist. Vi kan så aflæse den lineære funktion, hvilket er:

A = 2.064 mM

–1

· [MnO

4

–

]

!"#$%%$&'$%(")$&*+)%,$(-$)& &

./0&

!"#$"#%&%'(%

Vi kan benytte vores lineære funktion til at finde koncentrationen af permanganat i vores

prøveopløsning ved løse ligningen, da vi kender absorbansen. Dette giver følgende resultat: