1
Margrete I
En kvinde der skrev historie
STX 1.g
Indholdsfortegnelse:
Indledning 2
1) Gør rede for hovedpunkter ved Margrete I's regeringsperiode 3
1. Margretes barndom, ægteskab og moderskab
2. Oluf bliver konge, Margrete bliver rigets fuldmægtige formynder
3. Oluf dør, to versioner af Kalmarunionen begyndelse
2) Undersøg hvad der ligger bag dannelsen af Kalmarunionen 4
1. Unionsmødet og dannelse
2. Kroningsbrev
3. Taktiske grunde til oprettelsen
4. Praktiske grunde til oprettelsen
3) Diskuter hvordan Margrete I kunne fastholde sin magt 6
1. Margretes kompetencer
2. Brevet til Håkon
3. Kontakter og udnyttelse af disse
Konklusion 8
Litteraturliste 9
2
Indledning:
Margrete I var en dygtig politiker og Danmarks første kvindelige regent. Hun forstod at regere og få
sin vilje, hvilket gjorde hende til en speciel kvinde. Margrete sad på magten i Danmark fra 1375 og
indtil sin død i 1412. Hvordan kunne det lade sig gøre, nu hvor hun var kvinde? Hvad gjorde hun
for at fastholde sin magt?
Jeg vil i denne rapport redegøre for, hvad der gjorde Margrete så enestående, at hun som kvinde
kunne ændre så drastisk på Danmarks historie i løbet af hendes regeringsrid. Fokuset kommer til at
ligge på, hvordan hun med sin smidighed og klogskab, kunne få gennemført alt hvad hun ikke. Jeg
vil samtidig undersøge, hvad der ligger bag dannelsen af Kalmarunionen i 1397, med fokus på
Margretes bedrifter. Hvorfor blev Kalmarunionen dannet, og hvordan gik det til? Sidst – men ikke
mindst – vil jeg diskuterer, hvordan Margrete kunne fastholde sin magt i alle disse år, på trods af
hendes hårde ods.
Gør rede for hovedpunkter ved Margrete I's regeringsperiode
1. Margrete blev født i 1352 og var den yngste af en børneflok på seks. Hendes far, Valdemar
Atterdag, var på dette tidspunkt konge i et svækket rige. Danmark havde på daværende
tidspunkt lige afsluttet en krig mod de tyske hansestæder og stod midt i en økonomisk krise som
effekt af pesten.
Da Margrete var seks år gammel, blev hun forlovet med den 18-årige kong Håkon af Norge. I
1363 stod brylluppet, hvilket var et smart trick af Valdemar Atterdag, da ægteskab mellem
fyrstebørn først og fremmest var en slags forbundstraktat, hvor penge, jord og magt var
hovedsagen. Det vil sige, at forhandlinger med Norge blev lettere gennemførlige. Et par år
senere kom sønnen Oluf Håkonsson.
1
1. Valdemar Atterdag døde i 1375, og tiden var inde til at der skulle findes en ny konge.
Valdemars førstefødte søn Christoffer, som var den retmæssige tronfølger, var død, hvilket
skabte kaos, da landet derved pludselig var kongeløst. Det er her, vi første gang ser Margrete
involvere sig i dansk politik; hun så gennem fingre med farens aftale om, at Heinrich af
Mecklenburg skulle overtage kongemagten og foreslog i stedet, at hendes 5-årige søn Oluf
skulle overtage den. Margrete allierede sig med hansestæderne, biskoppen i Roskilde og
Henning Podebusk. Drost Henning Podebusk havde tjent Magretes far, han sad også i spidsen af
rigsrådet, hvilket gjorde det smart at være venner med ham. Hun forsøgte derefter at overtale
1
Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 10-13
3
rigsrådet til at krone Oluf, og de endte med at støtte hendes sag og i maj 1376 blev Oluf konge
af Danmark med Margrete som formynder, selv om han ikke var nærmeste arving til tronen.
Oluf var derimod tronfølger i Norge og derved indledtes unionen mellem Danmark og Norge,
der varede til 1815.
2
2. I 1380 døde Margretes husbond Håkon, og dermed arvede Olav den norske trone.
Den 3. August 1387 døde Oluf, og Margrete blev lovformelig regent i alle Nordens tre lande.
Det er så her historiebøgerne begynder at fortælle forskellige historier. En er at rigsrådets
betingelse at for hun kunne blive regent var, at der måtte sørges for en tronfølger, så hun
adopterede sin storesøster Ingeborgs datters to børn af slægten Bugislav, der fik navnet Erik og
Katarina. Erik blev anerkendt som konge i Norge i 1389 og i Danmark og Sverige i 1396. Det
var dog stadig med Margrete som formynder.
3
En anden historie går på, at hendes held var forbavsende, for selv om hun ikke var ”sand
arving”, udnævnte de danske stormænd hende straks til ”Frue og Husbond og hele Rigets
mægtige Formynder”. De norske rigsråder fulgte hurtigt trop. I denne udgave af historien,
kommer Erik først ind i billedet efter slaget på Falen, hvor Albrecht af Sverige blev fanget. Efter
det bliver Margrete selv klar over, at hendes stilling er usikker, så hun får Erik udnævnt til
konge.
Historiernes pointer er dog ret ens; da landene fik fælles konge, blev grunden lagt til den union,
der i 1397 blev aftalt i Kalmar, Kalmerunionen.
4
Undersøg hvad der ligger bag dannelsen af Kalmarunionen.
1. Mødet hvor Kalmarunionen blev dannet, fandt sted på Kalmar slot. Deltagerne udgjorde en
fornem forsamling af danske, svenske og norske stormænd og gejstlige. Margrete og
adoptivsønnen Erik stod i spidsen for det store møde.
Der var bemærkelsesværdigt nok ingen delegationer fra udlandet til stede, hvilket desværre
betyder, at der kun er bevaret de yderst kortfattede beretninger i de danske og svenske årbøger.
Derfor er det uvist, hvordan mødet forløb, men kroningen har sandsynligvis været i centrum.
2
Danmarkshistorie, Palle Laurings, Bogklubben 12BØGER, 2000, s. 96
3
http://www.historicum.dk/infotek/historiske_personer/margrete_den_foerste/
4
Danmarks konger, Palle Lauring, HØST OG SØN, 1979, s. 112-114
4
Sådan gik det til, at Erik af Pommern blev kronet til unionskonge på Trinitatis søndag d. 17. juli
1397.
5
2. I kroningsbrevet stod der: »Vor kæreste herre kong Erik« er blevet valgt og antaget til konge i
både Danmark, Sverige og Norge med »kærlighed, god vilje og samtykke« fra alle rigernes
indbyggere, og eftersom dette er skrevet i Guds navn, så havde alle de førnævnte personer
kronet ham til konge »over alle disse tre kongeriger«.
6
Som det fremgår af teksten, blev der lagt
meget vægt på, at det ikke bare var en konge for alle tre lande, men en fælles konge. Samlingen
af landene gik i bund og grund ud på de tre følgende ting:
~ Fælles konge, fælles udenrigspolitik og indbyrdes fred ~
3. Margretes intention var at smelte de tre riger sammen på en måde, der hverken blev set før eller
siden. Selv om landene udadtil virkede som et, skulle det enkelte land stadig indefra styres af
dets egne love.
7
For Margrete var især indbyrdes fred en fordel, da Valdemar Atterdag og
hendes andre forfædre havde haft utallige krige – og mistet jord – til både Norge og Sverige.
Det var tydeligvis umuligt nu, hvilket ville gøre regenttjansen lettere for hende.
Den primære grund til stiftelsen var dog, at det sikrede hende magt over alle rigerne. Da landene
nu var sammenflettede, var de større og derfor sværere at bekæmpe.
Margrete var dog ikke den første, der havde leget med tanken om en nordisk union. Der findes
intet direkte kildeudsagn for, at Erik Menved 1308-09 havde planer om en nordisk union, men
der argumenteres for, at flere ellers uforståelige momenter i den dansk-norske traktat kan
forklares ved, at man antager, at kongen har haft en sådan plan.
8
Om Erik Menved ville det eller
ej, så blev Kalmarunionen som sagt først til i 1397 under ledelse af Margrete og Erik.
4. Bag dannelsen af Kalmarunionen lå, at det Norske rigsråd havde valgt Dronning Margrethe som
regerende Dronning i Norge i 1388 for at beskytte sig mod svenskernes kong Albrecht af
Mecklenburg. Kong Albrecth gjorde nemlig krav på den norske trone. Margrete ville naturligvis
gerne blive siddende på den norske trone, så da det svenske rigsråd bad om hendes hjælp, fordi
de ønskede at komme af med kong Albrecht af Mecklenburg, var Margrete til at overtale.
Som sagt var Margrete en rigtig god forhandler, og fik derfor gennemført, at svenskerne til
5
Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 78
6
Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 78
7
Danmarkshistorien, bind 3, Knud Nielsen Liebgott, Politikens forlag, 1984, s. 61
8
Kalmarunionen og nordisk politik , Aksel E. Christensen, Gyldendal, 1980, s. 246
5
gengæld skulle love hende at blive dronning af Sverige, hvis hun sejrede over ham. Det gjorde
hun ved et slag d. 24. februar 1389 på Falkøbingssletten ved Åsle.
En anden grund til unionens dannelse var, at Danmark gik fallit, da Hansestæderne erobrede den
nordiske søfart og handel. Sverige og Norge blev ligeledes ramt. Derfor var unionen også en
samling i kampen imod den fremmede kapital, der sugede marven ud af landene, rejsningen
over for Hanseaternes hårdkogte fællesmarked.
9
På grund af ovenstående, blev unionen dannet og Erik af Pommern blev unionskonge i over
Danmark, Norge og Sverige. Dette var selvfølgelig stadig med Margrete som formynder, men
det gjorde det muligt at stable unionen på benene. Det var dog ikke kun de tre nordiske riger
Margrete regerede. Med Norge fulgte Island, Færøerne og Grønland, og med Sverige fulgte
Finland. Nu da unionen blev oprettet, kunne Margrete styre de tre lande stort set efter sit eget
hoved. Selv om Erik var blevet kronet som konge, og var myndig godt et år efter, forblev
Margrete Nordens virkelige regent indtil sin død. Det var hendes ønske, at han først skulle
overtage magten efter hendes død, og sådan blev det. Kalmarunionen varede med enkelte
afbrydelser frem til 1523, hvor svenskernes kong Vasa blev kronet den 6. juni, som siden har
været svensk nationaldag.
10
Fællesskabet mellem Danmark og Norge fortsatte helt indtil 1814.
De er frem til i dag stadig en af Danmarks samarbejdspartnere.
Unionstankerne er heller ikke glemt, så sent som for et halvt års tid siden, blev der fremlagt et
forslag om en nordisk union igen. Denne gang skulle det være med Margrethe II som samlet
statsoverhoved. Den svenske historiker Gunnar Wetterberg slår fast, at de nordiske lande ikke
bare vil øge deres indflydelse i EU, men at der også ligger en række økonomiske og kulturelle
fordele ved en egentlig union.
11
Diskuter hvordan Margrete I kunne fastholde sin magt
1. Som person er Margrete blevet vurderet meget forskelligt. I ældre historieskrivning blev hun
stærkt idealiseret som den uselviske unge dronning, der efter sin søns død overtog regeringen
for at redde landet. Nu er dette billede veget for en erkendelse af, at Margrete i høj grad agerede
på baggrund af stærke personlige magtambitioner. Kombineret med store politiske evner og
9
Danmarkshistorie, Palle Laurings, Bogklubben 12BØGER, 2000, s. 98
10
http://www.24.dk/group/historien/forum/thread/2047786
11
http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/statsministre-afviser-ny-nordisk-union
6
situationsfornemmelse gav det hende mulighed for at overskride de grænser, der normalt
udelukkede kvinder fra ledende regeringsposter.
12
At Margrete var en enormt dygtig regent, og at hun havde styr på tingene, hersker der ingen
tvivl om. Hun var ligesom sin far Valdemar 4. Atterdal og farfar Christoffer 2. målbevidst og
utrættelig. Hun var mindst lige så klog og lige så hensynsløs som dem, men langt smidigere.
Hun var ikke blot en dygtig regent, men også den første kvindelige regent nogensinde. Den
næste kvindelige regent i dansk historie er Dronning Margrethe 2., altså vores nuværende
dronning. Det at hun var kvinde, er i sig selv imponerende, men jo mere ham læser om hende, jo
mere imponeret bliver man. Hun var virkelig en ener!
2. På rigsarkivet i Oslo bliver et brev opbevaret, som Margrete skrev, da hun var 17 år gammel.
Brevet er til hendes husbond Håkon, som undertiden var bortrejst. I brevet skriver hun »Vide
skal I, min kære herre, at jeg og mine tjenere lider stor nød på mad og drikke, så hverken de
eller jeg får, hvad vi behøver. (…) Og beder jeg Jer, at I skriver til Westfal, at han skal låne mig
det, jeg måtte bede ham om og trænger til, og sig til ham, at I vil betale ham det, han låner mig.«
Senere i brevet beder Margrete til, at Håkon vil skåne en vis Bartholomæus Guldsmed.
13
Brevet giver os for første gang en fornemmelse af Margretes personlighed. Hendes
handlekraftige karakter er allerede i denne unge alder meget fremherskende, og hun havde uden
tvivl allerede som 17-årige en betydelig indflydelse på den ældre, men langt svagere Kong
Håkon. Hun må også have haft en vis intelligens, siden Håkon tog imod hendes råd.
Det at hun beder om mad fra den tyske købmand Westfal, er nok ikke blevet mødt så positivt.
Tyskerne var ikke ligefrem Danmarks bedste ven på daværende tidspunkt. Så det at hun spørg
om det, kan man vel godt kalde grænseoverskridende og fremherskende for en kvinde i sig selv.
Om det overhovedet var en ulempe for Margrete, at hun var kvinde, er egentlig svært at sige.
Hvis hun havde været mand, ville hun nok ikke have været lige så dominerende på hylden med
historiebøger. Det specielle ved hende er jo netop at hun er en magtfuld kvinde, i et samfund vor
kvinder ellers bliver behandlet temmelig nedværdigende. Margrete var en del af en meget
fremtrædende gruppe kvinder, der alle på hver sin måde formåede at skrive historie, som kvinde
i Middelalderen. Skt. Hildegaard von Bingen, Jeanne d'Arc og den hellige Birgitta af Vadstena
var kvinder, der som Margrete skrev historie, fordi de havde en vis magt som kvinder i
middelalderen.
12
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reform
ationen/Margrete_1
13
Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986, s. 17-18
7
Selv om Margrete havde et tragisk liv med henblik på Håkon og Olufs dødsfald, formåede hun
at holde overblikket på trods af en sandsynlig ensomhed. Hun levede og åndede for sit rige og
ikke mindst sin magt, hvilket gjorde det lettere for hende at fastholde den.
3. Margrete forstod i den grad at have de rette folk ved sin side og udnytte den. Hun havde som
noget af det første, da hun blev regent, allieret sig med kirken. Hun forstod til fulde at købe sig
venner i rigsrådet og kirken. For eksempel da Valdemar Atterdag døde, hvor hun overdrog
Holbæk slot til drosten Henning Podebusk, og derved fik ham til anerkende hende som dronning
af Danmark, Norge og Sverige. Med sit skarpe klarsyn kunne hun hurtigt gennemskue en
situation og opdage de muligheder den gemte hvor svage og ikke specielt fremtrædende, de end
måtte være, for så med et hug at udnytte dem.
Under hele Margretes regeringsperiode, arbejdede hun på at styrke den danske kongemagt, og
det lykkedes hende at holde få rigsrådsmøder og på den måde svække adelens politiske magt.
Det var selvfølgelig et klogt træk, for hvis adelens magt var svækket, så var kongehusets magt
forøget. Stormændenes forhold til Margrethe var ikke just gæstfri, men det var til gengæld
forholdet til de gejstlige, som hun skænkede mange gaver.
Det bærende element i Margretes liv var magt, som hun i den grad også fik. Den dag i dag
bliver hun omtalt som ”Danmarks dygtigste politiker”, og det skal der noget til, da hun har haft
tusindvis af politiske efterfølgere siden hen. Samtidig bliver hun også betragtet som en af de
betydeligste regenter i Danmarks middelalder. Hendes kombination af at have de rette støtter,
den rette familie og selv at være intelligent bar i den grad frugt. Margrete kunne fastholde sin
magt, idet hun var en revolutionerende person, der forstod at udnytte, hvad hun havde omkring
sig. Hvad enten man støtter Margretes til tider småegoistiske politik eller ej, kan man ikke
komme uden om, at Danmarks udstrækning aldrig har været større end under hendes
regeringstid.
8
Konklusion
Margretes regeringsperiode var unik, idet at hun var kvinde og formåede at herske over tre riger.
Hun byggede videre på Valdemar Atterdags politik og styrkede kongemagten. Resultaterne af dette
blev langt bedre, end man kunne have forudset. Hun havde helt bestemt heldet med sig. Hendes
livsværk ”Kalmarunionen” oprettede hun ikke alene. Margrete havde altid støtter ved sin side,
hvilket nok var grunden til, at hendes til tider meget store planer, kunne gennemføres.
Hun er mest kendt for oprettelsen af Kalmarunionen, som skete for at oprette en politisk union, som
byggede på økonomiske og politiske interesser – og så var det jo kun en bonus, at det sikrede
Margrete magt i alle tre riger. Kalmarunionen og Margretes støtter var en betydelig grund til, at hun
kunne fastholde sin magt.
Hendes succes fortsatte indtil hendes pludselige død i 1412. Kalmarunionen forblev indtil 1523,
men fællesskabet mellem Danmark og Norge fortsatte indtil 1814. Der er endda blevet forslået, at vi
skal genoprette Kalmarunionen. Om dette er realistisk eller ej, vil jeg ikke udtale mig om, men en
ting ved jeg: Hun var en kvinde, der skrev historie!
9
Litteraturliste
Bøger:
Margrete den første – En regent og hendes samtid, Vivian Etting, Forlaget Palle Fogtdal, 1986.
Danmarkshistorie, Palle Laurings, Bogklubben 12BØGER, 2000.
Danmarks konger, Palle Lauring, HØST OG SØN, 1979,
Danmarkshistorien, bind 4, Erik Kjersgaard, Politikens forlag, 1963
Kalmarunionen og nordisk politik , Aksel E. Christensen, Gyldendal, 1980
Danmarkshistorien, bind 3, Knud Nielsen Liebgott, Politikens forlag, 1984
Websides:
http://www.24.dk/group/historien/forum/thread/2047786
http://www.historicum.dk/infotek/historiske_personer/margrete_den_foerste/
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_R
eform ationen/Margrete_1
http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/statsministre-afviser-ny-nordisk-union