The Matrix | Analyse

Matrix

HTX 1. år

Matrix

The Matrix er en film med masser af stof til en filmanalyse, da filmen indeholder mange referencer

til religion, mytologi, drømmens verden eller en avanceret virtual reality. I det hele taget rejser

filmen rigtig mange spørgsmål, som man har i sig længe efter, at filmens billeder og lyd er

forstummet. Alle aspekter som der redegøres for i det efterfølgende.

Matrix er dog først og fremmest en science fiction film. Både dens visuelle udtryk og dens temaer

signalerer tydeligt til science fiction-genren. Kort defineret er science fiction en genre, der fokuserer

på det helt afgørende spørgsmål ”hvad nu hvis…”. Science fiction handler oftest om

fremtidsverdner, om verdner der ikke eksistere og aldrig har gjort det. Verdnerne kan foregå om

1000 år, de kan foregå i morgen eller verdner for længe, længe siden (som i Star Wars filmene).

Men helt centralt i genren science fiction står nu teknologien. Den giver filmen sit visuelle særpræg

i form af rumskibe, robotter m.m. Ikke mindst fungerer genren som et symbol på menneskets

udvikling.

Science fiction som fik sin boom i 1980´erne med film som Mad Max og Terminator. I netop disse

to film har krig og løbsk teknologi forvandlet verden til en ødemark. Dette er film, som sætter

spørgsmål ved, hvad videnskaben og mennesket kan udvikle i fremtiden. På samme måde handler

The Matrix om at skjule det faktum, at verden er sort og ødelagt af de maskiner, som mennesket

selv har skabt.

Samtidig med, at The Matrix helt tydeligt er en science fiction film, er den imidlertid også en

hårdpumpet, rendyrket action film. Den er produceret af Joel Silver, som er en af Amerikas bedste

producenter af action film.

The Matrix fik især stor omtale for sine flotte kampsekvenser, der blander almindeligt Hollywood-

action med kampsport fra asien. I virkeligheden var det formentlig actiondelen langt mere end

science fiction verden, som gjorde filmen til det store internationale hit, som den var.

The Matrix indeholder mange symboler, budskaber og temaer, som også er med til at gøre filmen så

fascinerende. Udover at filmen er en henholdvis science fiction – og actionfilm ser man en klar

tematisering af kroppen:

Efter sit første møde med Morpheus vælger Neo at spise ”den røde pille”, som symboliserer den

åndelige verden. Det er en netop den pille, som vil fjerne sløret fra hans øjne og vise ham den

virkelige sandhed. Neo gennemgår nu en meget pinefuld og fysisk voldsom ”genfødsel”, der i sidste

ende kulminerer i, at han via et stik i nakken kan blive koblet til en computer. Denne sekvens af

filmen rummer megen fysisk smerte, så Neos genfødsel må tydeligvis forbindes med lidelse. Man

kan med andre ord sige, at hans krop må ofres til at bane vejen til hans åndelige opvågning. I denne

del af filmen bliver kroppen præsenteret, som meget sårbar og let at nedbryde. Men senere i filmen

– hvor scenen er langt mere actions præget – ændres denne kropsskildring. Action film handler

typisk om den usårlige krop. Genren er kendetegnet ved helte og dels også skurke – der kan blive

gennembanket og beskudt og stadig stå optimalt på benene. Metaforen gives en ekstra tand ved at

lade de voldsomme og hæsblæsende actionsscener blive udkæmpet i cyberspace, altså den virtuelle

verden. Et eksempel er den lange kamp, hvor Neo og Trinity nedkæmper snesevis af specialtrænet

S.W.A.T teams for at redde Morpheus, men her fremstilles kroppen som usårlig.

Neo bliver dræbt i den virtuelle verden af agent Smith, men mirakuløst vækkes han til live igen, da

Trinity kysser ham ude i den virkelige verden. Herefter får vi den afsluttede kamp mellem Neo og

Smith, her ser vi at deres kroppe trodser alle fysiske love – står stille i luften, undgår projektiler,

m.m.

Slå man op i en engelsk ordbog kan ”Matrix” have en række forskellige betydninger – f.eks.

støbeform, grundmasse, livmoder og oprindelse. Men filmen The Matrix bygger helt klart på en

buddhistisk verdens- og livsforståelse i sin behandling af forholdet mellem den virkelige verdens og

den virtuelle/illusion verdens Matrix. Ifølge den buddhistiske tankegang lever mennesket i lidelse,

fordi den ikke kan og vil erkende, at verden og livet – og de følelser, tanker og handlinger, der

knytter sig til verden og livet – dybest set er illusioner. En Buddha, som det står i den buddhistiske

lærebog, er en person, der vågnet op fra en drømmeverden og har erkendt, at det menneskelige sind

med dens foranderlige følelser, tanker og handlinger i virkeligheden er det eneste, der eksisterer.

Da computerprogrammet Matrix blev skabt var der en mand, som maskinerne ikke kunne få bugt

med. Denne mand var i stand til at omdanne eller ændre Matrix efter sit eget hoved. ”Han befriede

de første og lærte os sandheden”, som det siges af Morpheus, der er kaptajn på hoovercraftet-

fartøjet ”Nebuchadnezzar”. Denne udtalelse medfører flere spørgsmål: hvem er ”The One” eller på

dansk ”Den ene”, der kan befri verden? Er det en Buddha, der gennem sin egen opvågning, prøver

at vække andre mennesker fra illusionen? Eller er der tale om en Kristus-stikkelse, der prøver at

frelse verden? Filmen The Matrix, første del af trilogien, giver dog ikke et endegyldigt svar på disse

spørgsmål.

Filmen sender dermed på mange måde et uklart budskab, da den mikser, dog på en meget elegant

måde, mellem buddhistiske og kristne symboler og tanker. Hvis man vil, kan man uden problemer

tolke filmen som en buddhistisk inspireret fortælling. Men man kan også bruge filmen til at vise

forskellen mellem det buddhistiske verdensbillede og livsopfattelse og den kristne tro. En film som

Matrix med de mange kristne symboler kan derfor give bl. a. de unge en anden vinkel af det kristne

budskab. De unge kan via filmen se det som en spændende og udfordrende måde at stifte

bekendtskab med den kristne tro i stedet for at læse om det i en bog, som er skrevet for mange år

siden.

Undervejs i filmen dukker der en foræder a la Judas op. En af frihedskæmperne er så træt af

virkelighedens barske verden, at han fortrækker illusionens ”røde bøffer” og mere behagelige

levevilkår. Han laver en aftale med agenterne om, at han kan blive koblet til Matrix igen, til

gengæld giver han manden, som har koderne til Zions mainframe (den eneste virkelige frie

menneske by tilbage på Jorden). Forræderen hedder Cypher - et navn man kender fra rollespillene,

hvor rollen Cypher betegner en upålidelig kilde. Cypher spiller på alle møder en vigtig rolle for at

Neo bliver i stand til at erkende sin rolle som The One. Personligt kan jeg dog ikke lade vær med

ind imellem at føle en form for sympati for forræderen Cypher, der bare vil tilbage til de illusoriske

”røde bøffer”, og for guds skyld ikke vil huske noget om virkeligheden, så han udviser egentlige

bare de mest menneskelige træk: et liv i mental uvidenhed og fysisk velbehag.

Neo gennemløber i filmen en udvikling fra nysgerrighed over for sin opgave som den udvalgte over

afvisning til accept. Undervejs i filmen besøger han orakelet, der forudser, at Neo ikke er den

udvalgte. Men senere viser det sig, at han rent faktisk er den udvalgte. Oraklet havde ikke spået

forkert. Hun havde simpelt nok bare givet han det svar, han havde brug for på det pågældende

tidspunkt. I filmens afgørende scener forsøger Neo at redde Morpheus, der bliver holdt fanget af tre

agenter. Morpheus reddes, men Neo dør, og alt håb synes ude. Indtil at Trinity nægter at tro det og

kysser den døde Neo. Neo kommer tilbage til livet. Er dette et almindeligt symbol på, at

kærligheden er stærkere end døden – eller er det Helligåndens kraft, der vækker Kristus fra døden?

Igen et af de mange spørgsmål, som filmen rejser.

Agenterne i filmen kæmper især for at komme i besiddelse af koderne, som giver dem uhindret

adgang til jordens eneste frie by – Zion (et andet ord for Jerusalem). For får agenterne koderne til

Zion er den sidste modstand mod maskinernes regime fuldstændig brudt.

Filmens karakter af action – og til dels volds film stammer ikke mindst fra de mange hæsblæsende

jagter og kampe mellem agenter og ”frihedskæmper”, der får en ekstra tand, fordi frihedskæmperne

har gennemskuet illusionen og dermed i stand til at bryde de grænser, som Matrix havde bildt deres

hjerner ind. Agenter og frihedskæmpere er derfor i stand til at gå på vægge, gøre umulige

bevægelser i luften og meget andet underholdende – men selv om det er underholdende, findes der i

dette endnu et vigtigt spørgsmål. Har Gud sat os ind i en verden på naturlige vilkår, vi ikke kan

ændre på – eller er mennesker i stand til at bryde naturlove, hvis vi ændre vores opfattelse af dem

og slipper sindet løs?

Man kan også trække linjerne til Sokrates idèlære. Eller skulle jeg for en god ordens skyld sige

Platon. For Sokrates var jo blot en opdigtet person for Platon, som man altså ifølge Platon slet ikke

behøver at tro på, fordi personen som sagt ikke er virkelig.

Platon mente, at der fandtes to verdener: sanseverdenen og idéverdenen. Idéverdenen er ingen

fysisk verden, og den er ukendt for mennesket. Her lever ideerne for, hvordan ”ting” er.

Sanseverdenen er, som navnet hentyder til – nemlig de menneskelige sanser, som følelser,

handlinger og tanker, men denne verden er ikke fri for fejlkilder! Platon skitserede dette forhold i

den såkaldte "Hulelignelsen". Matrix er mere eller mindre en moderne udgave af denne lignelse;

Neo er fanget i The Matrix, virkeligheden, som han kender den. Han klarer at bryde ud af denne

virtuelle verden og ser den virkelige verden. Neo bliver så bogstaveligt talt ført ud i lyset, som er

skarpt og ubehageligt. Dette bliver bekræftet ved, at Neo har ondt i øjnene i hans første minutter,

som menneske i den virkelige verden. Han får også de maskiner at se, som manipulerer den

virkeligheden, han troede var den eneste. Nu må han kæmpe kampen for at frigøre sine medfanger

og tage kontrollen over skyggespillet. Så selve filmen grundpræmis må være, at vi almindelige

mennesker bliver ført bag lyset. Det som i filmen er den mørke virkelighed, hvor maskiner regerer,

er bare hos Platon ideernes verden. Den digitale illusion er i Platons udlægning skygger kastet op på

en hulevæg.

Det er ikke helt tilfældigt, at skuespillerne i filmen har fået de navne, som de hedder i filmen. Neo

betyder på græsk: ny eller nyfødt. Som vi jo ved, er Neo født til at redde verden. En ”sjov” episode

er der, hvor Neo første gang vælger at møde frihedskæmperne. Det sker ved, at Neo bliver hentet i

en bil under Adam-bridge. Det er et tankevækkende navn, for dette sætter spørgsmål ved, om Neo

er den nye Adam – Kristus. Hvis man leger lidt med ordene i navnet Neo kan man også stave One,

hvilket sandsynligvis ikke er tilfældigt hos brødrene Wachowski. Morpheus betyder i den græske

mytologi – en gud for søvn eller søvnens gud. I filmen spiller han på en måde Johannes Døber-rolle.

Det er Morpheus, der under hele filmen, holder fast i troen om, at Neo er den udvalgte. Men

Morpheus spiller også en anden rolle i skikkelse af nærmest en fader figur for Neo samt en meget

alvidende person. Trinity, der sammen med Neo og Morpheus, udgør en treenighed i form af Neo-

Mopheus-Trinity. Denne tolkning understøttes i sidste ende af filmen, at det er samspillet mellem de

tre – ikke mindst kærligheden mellem de tre, der bryder Matrix´s kontrol over menneskerne.

Jeg tror, at vi i løbet af få årtier, vil vi blive i stand til at udvikle AI eller på dansk kunstig

intelligens. Det er ikke længere et spørgsmål, om vi kan udvikle AI, men et spørgsmål om, hvornår

vi gør det. I mange hundrede år har Homo Sapiens klaret sig i naturens nådeløse kamp. Og vi har

klaret os flot, ikke mindst takket være vores intelligens. Men vi skal formentlig snart betale prisen

for vores enestående intelligens. Forskere mener, at vi i løbet af første del af dette århundrede vil

blive i stand til at frembringe intelligente væsner. Robotter, computere og organiske mikrochips, der

kan reproducere sig, og skabe en ny race af robotter. Ingen ved, hvordan vores fremtid på jorden vil

se ud, men en ting er sikkert. Hvis vi ikke håndtere denne udvikling med stor forsigtighed og den

respekt, som den fortjener, kunne det, som lignede en stor opdagelse, blive til menneskets

undergang. Så her er vi så tilbage til udgangspunktet for The Matrix. Måske vil filmens profetier

dermed en dag blive virkelighed, ligesom vi har set med andre science fictions fortællinger.