Mediefag noter - gysergenren
6
Gysets handling
Den typiske gyser benytter to elementer; spænding og chok. Sekvenser der opbygger spænding og udløser
chok. Spændingen sker gennem tid (suspense) og chok gennem overraskelse (surprise)
Der er benyttet forsk. modeller til at illustrere gysets ideal-historie;
▪ Grundmodel: orden-uorden-orden. Afspejler modsætningerne ml. det bevidste og ubevidste
▪ Videnskabsmodel: indeholder en videnskabsmand, eksperiment, et monster og en katastrofe.
Overskridelsen af grænserne er fokuseret på moral, ambitioner og forkert brug af videnskab.
▪ Konfrontationsmodel: består af 4 narrative trin: 1) begyndelsen; etablerer normaliteten, værdier samt
hovedpersoner. 2) opdagelsen; monsteret præsenteres og de værdier der tematiseres som monstrøse.
3) bekræftelsen; hovedpersonen skal overbevise en tredje part (ofte autoriteter) om monsterets
irrationelle eksistens. 4) konfrontationen; med monsteret.
▪ Transformationsmodel: består af 3 positioner:
1) Indgangsposition = mangelfuld orden (en brist/mangel
der vil få helvede til at bryde løs)
2) Udviklingsposition = situation = kaos (mangel på
kontrol/mangel på normalitet er varsel om at vi bevæger
os fra den rationelle ”orden” i det bevidste til det
irrationelle kaos der hersker i det ubevidste)
3) Udgangsposition = tilbage til god el. dårlig bevidsthed
(vender tilbage til bevidstheden, værdier er blevet usikre)
Transformationsmodellen minder om grundmodellen dog med første og sidste position som
anderledes.
Gysets virkninger
Gyserfilm giver ofte et sug i maven, en følelse af spænding og en afklaring på det mystiske.
Rutsjebaneeffekten ses bl.a. som årsag til at opsøge biografernes gyserfilm, suget i maven – det frivillige
chok med eventyr fascinationen. Den ekstreme pirring af nervesystemet er sjælden i vores beskyttede
dagligdag og pirringen giver en fysisk lystfornemmelse i kroppen, der samtidig træner instinktive
forsvarsreaktioner, vi ikke længere benytter i civilisationen.
Der er 3 forsk. teorier om hvordan gyset reelt påvirker os:
o Katharsis-teorien – Folk får en sund mulighed for at afreagere for deres aggressioner, der tages ikke
højde for hvor angsten kommer fra og om der er flere forsk. former for angst blandt publikum.
o Copy-cat-teorien – også kaldt kanyle-teorien pga. volden sprøjtes direkte ind i årene, den fiktive
vold påvirker os til at begå samme handlinger som i fiktionen.
o Psykoanalysen – Det er op til hver enkelt person hvordan gyset påvirker en, individuelt, ens egen
hverdag sat ind i filmene, fiktionen kan kun forstærke allerede eksisterende følelser og kun
kortvarigt, så den kan ikke påvirke folk til at begå samme forbrydelser som i gyserfilmene, med
mindre man er sådan som person.