Mediefag noter - gysergenren
1
1 Gysergenren
Gotikken
- Gyset har sine rødder tilbage i oplysningstiden i England i 1700-tallet. Oplysningstiden erstattede troen på
Gud (åndslivet) med videnskab, fornuft og fremskridt. Bagsiden ved dette var dog at ved at fjerne de
irrationelle tanker osv. (det åndelige), fjernede man samtidigt et vigtigt forum for følelser og fantasi.
- Midt i oplysningstidens rationalisme eksploderede de undertrykte fantasier i den såkaldte gotiske litteratur,
hvor læsepublikummet begejstret kunne svælge i de ekstreme følelser og den vidunderlige ufornuft! Fælles
for den gotiske litteratur er den ekstreme dyrkelse af det irrationelle, af fortiden og forfaldet og af alle de
mørke fantasier.
- Den gotiske roman tiltrak et kvindeligt publikum:
o Pga. dens svælgen i maskulin vold og feminin hjælpeløshed (den sociale afsondring, både oprør
samt erkendelse af dette)
o Derudover lå der en fascination v. den gotiske romans tydelige udlevelse af oplysningstidens
fortrængte seksualitet: de kvindelige fantasier om lidenskabelig kærlighed er så syndige at de må
udspillet som et mareridt.
Med sit overdrevne sprog forsøger gotikken at formulere, hvad fornuften har gjort tavst og psykologien
endnu ikke har sat ord på: det ubevidste.
Den populære kvindelige forfatter Ann Radcliffe forsøgte at opdele de gotiske vande i to:
1) Horror / overnaturlig gotik – benytter overnaturlige elementer og sensationelle beskrivelser til at
skræmme læseren.
2) Terror / naturlig gotik – indgyder læseren ærefrygt uden at bruge overnaturlige elementer.
Gotikken beskæftiger sig med det skræmmende og angstfyldte; der etableres et paranoidt forfølgelsesforhold
ml. offer og skurk, der dækker over en seksuel besættelse. Offeret er næsten altid en følsom jomfru, der i
handlingens forløb bliver voksen/udvikler sig. (angst- og voldsdyrkelsen er central i handlingen)
Mediefag noter - gysergenren
2
Gyset
- I det 20. århundrede bliver gyset en bevidst selvreflekterende genre, der i både emner og form bruger frit af
sin fortid. Angsten ligger ikke blot i spøgelset fra fortiden, men også i monsteret fra id’et (Freud), i psykens
ubevidste univers og denne erkendelse er udgangspunktet for både de overnaturlige og psykologiske gysere.
Med interessen for psykologien, det indre og det ubevidste skifter gysets roman den alvidende
fortællerstemme ud med offerets eller morderens synsvinkel, for at give større spillerum for stemningen og
følelserne, der træder i forgrunden frem for handlingen. Eksempler på romaner med psykologien i højsæde
med fokus på morderens patologiske psyke:
- The Collector (offer for en samler, 1963) af John Fowles
- Ondskabens hotel, 1977 af Stephen King
- Den rode drage 1982 og ondskabens øjne 1988 af Thomas Harris
- American Psycho 1991 af Bret Easton Ellis
Stephen King = The king of horror
o I det 20. århundrede bliver gysergenrens udvikling knyttet til det nye massemedium, filmen.
Litteraturen bliver basis for gyserfilmens filmatisering → teknisk nytænkning og eksperimenter i
forsøget på overføringen ord til billeder.
I 60’erne udvikledes gyset kvalitativt og kvantitativt og tre linjer aftegnes:
▪ Genfortolkninger af de litterære klassikere (ex. Draucla, Frankenstein, vampyrfilm). Vægten ligger
ikke på overraskelsesmomentet, men på den rituelle og formalistiske gentagelse af overgrebet.
Afspejlinger og gentagelser af fortiden tiltrækker d. moderne publikum, der projicerer deres fantasier
tilbage til en gammel tid.
▪ En videreudvikling af det psykologiske gys med bl.a. Hitchcock. Viser morderen som det uskyldige
offer for fortiden, familien og omgivelserne, hvis fordrejede psyke nu kombinerer seksuel besættelse
med trangen til at myrde.
▪ Splatterfilm også kaldet blodfilm el. gore-films. De kommer med en ny, provokerende, rå og blodig
tilgang til gyset og er ofte produceret udenom de store filmselskaber på mindre budgetter.
Fremkomsten af disse splatterfilm har flere årsager:
➢ Mindre streng filmcensur
➢ Teknisk udvikling af special effects
➢ Stigende vold i USA
➢ Vietnamkrigen
Begreb: Body-count film = psykopatfilm m. lang række af mord.
I 70’erne og 80’erne opstår en ny succes: teenage-kill-film, hvor ofrene er seksuelt debuterende teenagere.
Sammenblanding af drøm/virkelighed + dødbringende udvikling fra barn til voksen. Eksempler:
Halloween, Fredag den 13., A Nightmare on Elm Street.
Mediefag noter - gysergenren
3
2 ∙ Genren
Rituelle fornøjelser
Forventningen og nydelsen er en vigtig del af ritualet, hvor lysten, vores begær efter historien og
tilfredsstillelse af nysgerrigheden driver værket; lysten, begæret og tilfredsstillelsen er typiske karakteristika
for gyset:
o De fiktive personer bliver stereotype (afviger ikke fra det gængse) fordi de ikke er vigtige som
individer, men som helt, monster, morder, offer osv.
o Læseren identificerer sig ikke kun med den skabelonagtige helt (der i gyset ofte mangler), men
tværtimod med alle personer.
o Læseren deler alle deres følelser og identificerer sig altså med både monsterets sadistiske følelser og
med offerets angst og underkastelse.
Vi identificerer os ikke kun med personerne, men også med iscenesættelsen af handlingen! (Bevidst brud m.
realiteterne osv.) Da alle personerne i gyset kan dø, både offer, helt, monster, er vi nødt til at kunne skifte
objektet for vores identifikation ud, hvis vi vil overleve. Den primære identifikation er dog altid med
kameraet i filmen og fortællestemmen i romanen, der er det blik der gengiver handlingen. Den sekundære
identifikation sker derefter mere el. mindre selektivt med fiktionens personer.
Det seksuelle mareridt
Gysergenren er provokerende fordi den sætter ord og billeder på voldsomme undertrykte følelser i højeste
potens og m. en fascinerende ambivalens (= tvetydigt) viser dem som en blanding af lyst og angst.
- Barnets lystprincip > < den voksnes realitetsprincip → udvikling: kulturel.
• Det hemmelige findes i hjemmet, hvor familiens opdragelse af barnet skaber dét, Freud kalder
infantile komplekser – især Ødipuskomplekset =
o Moderbinding
o Fortrængte eftervirkninger af den fase ethvert drengebarn
gennemgår i 3-5 års alderen, hvor barnet antages at være
seksuelt bundet til sin mor → barnet opfatter faderen som rival.
• Iflg. Freud: Når vi føler uhygge står vi ikke overfor noget ukendt/reelt faretruende, men overfor det
velkendte, der er glemt! (det fortrængte i forklædning) » Genkomsten af det fortrængte! «
Vi kan dele angsten i to:
o Frygten, der er forbundet m. en reel fare i nutiden.
o Angsten, der ligesom uhygge har forbindelse til det imaginære og fortiden.
Mediefag noter - gysergenren
4
Angsten v. det uhyggelige/gysergenren stammer fra det ubevidste; psykopaten fascinerer og skræmmer os
ikke fordi vi kunne forvente af møde ham på gaden, men fordi vi i ham ser vore egne fortrængte fantasier
genspejlet. Selvom angsten stammer fra det ubevidste, er den stadig et produkt af opvæksten, af
undertykkelsen af drifterne, af overgangen til realitetsprincippet og i sidste ende af kulturen!
At gysergenren manifesterer et fundamentalt tabu/kulturel fortrængning (sex) kan vi se af to årsager:
1. Genrens vigtigste karakteristikum er netop kombinationen af angst og lyst hos publikum; den
blandede følelse er vores reaktion på mødes m. det forbudte og forsvinder dén har vi ikke længere at
gøre m. en gyser.
2. Genrens konstante popularitet beviser at dens tabu-overskridelse opfylder en vigtig funktion hos
publikum.
På samme måde som denne perversion er symptom på en traumatisk identitetsdannelse hos den enkelte, er
gyset symptom på en traumatisk identitetsdannelse i samfundet. I begge tilfælde er gentagelsen af psyko-
dramaet med til at opretholde og beskytte identiteten mod sammenbrud, og i opførelsen af skuespillet
udlever publikum de fantasier der er bandlyst af samfundet.
Mediefag noter - gysergenren
5
Gysets univers
- Læseren må deltage aktivt med sine sanser og fantasier for at opleve/føle fiktionens påvirkninger: vi kan
ikke distancere os fra fiktionen uden samtidig at miste dens effekt.
- Terror = en angst for noget i virkelighedens verden, terror i det bevidste/ydre
- Horror = forbundet med arketypiske myter, det irrationelle og det ubevidste. Horror i d. ubevidste/indre.
Englænderen Andrew Tudor har en todelt tilgang til monsteret i gyset:
▪ Aliens: fremmede el. ikke-menneskelige monstre – monstre uden motiver, karakter el. personlighed
▪ Antropomorfer: menneskelige monstre – msk.lige. karaktertræk, der gør deres motiver forståelige
Offeret er næsten altid en ung/smuk kvinde. Gysergenrens forhold ml. kvindeligt offer og maskulint
monster, afbilder ikke forholdet ml. mand og kvinde, men ml. feminine og maskuline følelser (angst og
aggressivitet) og ml. feminine og maskuline fantasier (underkastelse og angreb).
- Selvom offeret i starten er hjælpeløs og sårbar, udvikler hun sig efter 60’erne til at blive en
handlekraftig og modig heltinde.
Familien indtager i gyset en central position som det fortrængtes ophav, og som den scene, hvor det rituelle
drama udspilles. Familien er stedet hvor fortrængninger og idealer skabes, og identiteten splittes ml.
normal/unormal, god/ond, osv.
De steder hvor monsteret repræsenterer det fremmede, uhyggelige og ukendte og familien repræsenterer det
trygge og kendte, bliver forholdet ml. dem et opgør m. fortiden, der kan antage forsk. former: monsteret som
en ydre trussel der angriber familien, monsteret som en del af familien og monsteret som familien selv.
Mødet m. monsteret er et psykodrama, der viser individets/samfundets konfrontation m. fortrængte/ukendte:
Modsætningerne (tabel) giver et afslørende billede af vores
tabuforestillinger og idealer og hvor alt afvigende/unormale
er tematiseret som ondt, uhyggeligt og fremmed.
»Normalitet er truet af Monsteret« formlen af Robin Wood
kræver:
o Definition af normalitet
o Definition af monsteret
o Definitionen af forholdet ml. de to
Jo sværere det er at anvende formlen, jo mere kompleks og interessant bliver filmen!
Det kendte
Det ukendte
Liv
Død
Menneske
Monster
Sund
Syg/sindssyg
Dag
Nat
Kultur
Natur
God
Ond
Det bevidste
Det ubevidste
Mediefag noter - gysergenren
6
Gysets handling
Den typiske gyser benytter to elementer; spænding og chok. Sekvenser der opbygger spænding og udløser
chok. Spændingen sker gennem tid (suspense) og chok gennem overraskelse (surprise)
Der er benyttet forsk. modeller til at illustrere gysets ideal-historie;
▪ Grundmodel: orden-uorden-orden. Afspejler modsætningerne ml. det bevidste og ubevidste
▪ Videnskabsmodel: indeholder en videnskabsmand, eksperiment, et monster og en katastrofe.
Overskridelsen af grænserne er fokuseret på moral, ambitioner og forkert brug af videnskab.
▪ Konfrontationsmodel: består af 4 narrative trin: 1) begyndelsen; etablerer normaliteten, værdier samt
hovedpersoner. 2) opdagelsen; monsteret præsenteres og de værdier der tematiseres som monstrøse.
3) bekræftelsen; hovedpersonen skal overbevise en tredje part (ofte autoriteter) om monsterets
irrationelle eksistens. 4) konfrontationen; med monsteret.
▪ Transformationsmodel: består af 3 positioner:
1) Indgangsposition = mangelfuld orden (en brist/mangel
der vil få helvede til at bryde løs)
2) Udviklingsposition = situation = kaos (mangel på
kontrol/mangel på normalitet er varsel om at vi bevæger
os fra den rationelle ”orden” i det bevidste til det
irrationelle kaos der hersker i det ubevidste)
3) Udgangsposition = tilbage til god el. dårlig bevidsthed
(vender tilbage til bevidstheden, værdier er blevet usikre)
Transformationsmodellen minder om grundmodellen dog med første og sidste position som
anderledes.
Gysets virkninger
Gyserfilm giver ofte et sug i maven, en følelse af spænding og en afklaring på det mystiske.
Rutsjebaneeffekten ses bl.a. som årsag til at opsøge biografernes gyserfilm, suget i maven – det frivillige
chok med eventyr fascinationen. Den ekstreme pirring af nervesystemet er sjælden i vores beskyttede
dagligdag og pirringen giver en fysisk lystfornemmelse i kroppen, der samtidig træner instinktive
forsvarsreaktioner, vi ikke længere benytter i civilisationen.
Der er 3 forsk. teorier om hvordan gyset reelt påvirker os:
o Katharsis-teorien – Folk får en sund mulighed for at afreagere for deres aggressioner, der tages ikke
højde for hvor angsten kommer fra og om der er flere forsk. former for angst blandt publikum.
o Copy-cat-teorien – også kaldt kanyle-teorien pga. volden sprøjtes direkte ind i årene, den fiktive
vold påvirker os til at begå samme handlinger som i fiktionen.
o Psykoanalysen – Det er op til hver enkelt person hvordan gyset påvirker en, individuelt, ens egen
hverdag sat ind i filmene, fiktionen kan kun forstærke allerede eksisterende følelser og kun
kortvarigt, så den kan ikke påvirke folk til at begå samme forbrydelser som i gyserfilmene, med
mindre man er sådan som person.
Mediefag noter - gysergenren
7
Det psykologiske gys
I det psykologiske gys er problematikken nærsynes, det er individet, familien, opvæksten og de nære
relationer, der er i fokus. Små og tilsyneladende uskyldige/ubetydelige hændelser slår spirer i identiteten og
når den slår rod, gør den en af vores til en af dem; en truende fremmed.
Robin Wood fremhæver to afgørende begreber i genrens psykologiske udvikling:
1. Monsteret som en psykotisk/skizofren person
2. Eksistensen af horror bliver afsløret i familiens hjerte
Den mislykkede identitet, opvækst og familie er kerneelementer i gyset, og derfor handler de psykologiske
gysere oftest udelukkende om psykopati. Det normale/planlagte mord hører thrilleren/krimien til og
kvalificerer sig kun sjældent til en gyser.
- Menneskesindet er en følsom modtager af omverdens signaler, der skaber identiteten – og splitter den – og
det er sværere at fortrænge det psykotiske end fx Alien og vampyren.
De psykologiske gys m. den sindssyge morder som hovedperson mere populære end de videnskabelige og
dæmoniske og psykopatens mord er resultatet af et maltrakteret sind og hans angreb på omverdenen en
logisk konsekvens af barndommens overgreb. Genkomsten af det fortrængte er ekstra skræmmende, hvis
romanen/filmen har holdt det skjult.
o Barnets udsathed, påvirkelighed og sårbarhed er baggrund for de senere aggressioner hos den
voksne.
o Identiteten er svær at fastholde og letopløselig – for at ’blive os selv’ må vi konfronteres m. fortidens
spøgelser.
o For seriemorderen er mordet en tvangsmæssig søgen efter identiteten der er blevet væk, et forsøg på
at genoprette en ny identitet. Bag facaden fornemmer man virkelige personer, i kærlighedsforhold
kan der røres ved en lille menneskerest hos seriemorderen, men den er kun et dunkelt hjørne af
personen, et levn fra fortiden – kærligheden kan ikke ændre noget!
o ’Det onde’ vises som fremmed og fremprovokerer angst og lyst fordi det siger alt om vores inderste
fantasier, om vores fortid, samfund og identitet.
➢ Problematiseringen af godt/ondt er karakteristisk for det psykologiske gys!
I det psykologiske gys kommer identiteten under lup og i forstørrelsen finder vi rester af social protest, lige
fra Psycho, American Psycho & Dirty Weekend (kvindelig hævner).
OBS: Gysets klassiske konfrontation ml. to verdener ændrer sig til en konfrontation ml. den ydre omverden
og den indre psyke!
→ Vores samfund skaber det syge, og fiktionerne forsøger at bringe dette forhold ud i det åbne.
→ Den moderne psykopat forandrer sig fra at være splittet i to verdener; fantasiens & fortidens og
virkelighedens & nutidens, til ganske enkelt at blive tømt for mening, tid og sted.
Mediefag noter - gysergenren
8
Teenage-gyset
Den seksuelle debut er tabu i familien, og som alle de seksuelle tabuer derfor et oplagt emne for gyset!
(Kroppens gyselige forandring; den spirende seksualitet, kroppen der forandrer sig og det truende tab af
mødommen – alt sammen nyt og skræmmende for teenageren)
Siden splattergenren kom på markedet, har teenageren hærget i splatter-regi. Splatter gør det muligt at
fortælle eventyret i en moderne version. Målgruppen = de unge!
Splatteren, den rituelle historie og de forudsigelige chok er beskrevet som en rutsjebane-oplevelse; selvom
man kender udfaldet er man spændt på at få tilfredsstillet forventningerne og værste anelser, og opleve
følelsen af angst og chok.
»Rutsjebane-effekten driver gysergenren«
Brian de Palmas film Carrie fortæller hvor stærke og skræmmende evner seksualiteten frigør i den seksuelt
uerfarne og undertrykte teenager. Derfor bliver Carrie en hævner:
✓ Carrie oplever puberteten som en overvældende identitetskrise, hvis stærke fysiske forandringer slår
gnister af vold og død.
✓ Overgangen fra barn til voksen er et ophidsende mareridt for pigen
✓ Carrie hånes og ydmyges og til sidst bliver det for meget
I teenage-gyset er forældrene og autoriteterne altid enten fraværende, tykhovedede el. hjælpeløse og ude af
stand til at hjælpe de unge. De unge kan ikke vende tilbage til den beskyttende barndom – må klare sig selv
uden forældrenes og autoriteternes beskyttelse. Familien er et usikkert sted, hvor teenagerne hverken får
tryghed, støtte el. kærlighed og forældrene er enten frustrerede el. selvoptagne. Nægter deres børn
selvstændighed og personlighed.
Alle de uopmærksomme og egoistiske forældrene er den direkte årsag til børnenes/de unges problemer. De
mangler en tryg familie (ofte er forældrene skilt, rig forælder el. anden vis mangelfuld) Forældrene både er
og skaber ’Bøhmanden’, der torturerer deres børn og får magten over børnene, fordi forældrene nægter ham
plads og nægter at se deres fortid i øjnene.
I ex. Halloween og Friday the 13th er:
- Sex = død Død og sex ofte forbundet (Elizabethansk litteratur)
- Jomfru/uskyld = overlevelse Vand og sikkerhed ofte forbundet (freudiansk sammenhæng)
I teenage-gyset benytter formen sig i høj grad af mareridtets og eventyrets overnaturlige univers. På
overgangen ml. barn og voksen spiller fantasien og angsten en større rolle end de andre subgenrer. Vigtigste
temaer: seksuel angst og social familieproblematik. Disse temaer er nye og nødvendige for teenageren at
gennemleve. Gyset lærer teenageren at forholde sig til sin krop og psyke (stadig kombinerer lyst og angst) –
kroppen bliver seksuel og farlig, ophidselsen bliver angstfyldt og angsten ladet med seksualitet.