1
Dansk/historieopgave
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Problemformulering ...................................................................................................................................... 2
Redegørelse ....................................................................................................................................................... 3
Social-økonomiske krise ............................................................................................................................... 3
Politisk polarisering ....................................................................................................................................... 4
Sammenfatning .......................................................................................................................................... 4
Analyse .............................................................................................................................................................. 5
Periode og karakteristika ............................................................................................................................... 5
Handling ........................................................................................................................................................ 5
Miljø .............................................................................................................................................................. 6
Personkarakteristik ........................................................................................................................................ 7
Tema og fortolkning ...................................................................................................................................... 9
Diskussion ....................................................................................................................................................... 11
Sammenfatning ............................................................................................................................................ 15
Perspektivering ................................................................................................................................................ 16
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 17
2
Indledning
”Dræb en - og du er morder. Dræb millioner - og du er erobrer. Dræb alle - og du er
Gud”.
1
Dette er et citat fra den tidligere politiker og senere hen diktator Adolf Hitler. I år 1933
havde Adolf Hitlers parti 44,5%
2
af mandaterne i Tyskland. Nationalsozialistische Deutsche
Arbeiterpartei (NSDAP) stod til at blive den store vinder i det antisemitiske – og nationalistiske
forum. Verden var i økonomisk krise, og Adolf Hitlers ideologier og de fascistiske tankegange
afgrenede sig ud til store befolkningsgrupper. Selv i Danmark mærkede man den politiske
polarisering. Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti (DNSAP) og Danmarks
Kommunistiske Parti (DKP) var de danske bud på antidemokratiske partier.
Mit spørgsmål er ikke kun hvem nazisterne på givent tidspunkt var, men også hvorfor de var det?
På baggrund af denne refleksion vil jeg skrive en opgave om tilslutningen til de fascistiske
tankegange og de nazistiske ideologier i 30’ernes Danmark. Først vil jeg vil redegøre for den
politiske polarisering og den social-økonomisk krise i Danmark i 30’erne. Det er vigtigt at påpege,
at mit fokus ligger ikke specifikt hos Adolf Hitler, men hos dem som var tilhængere af de
fascistiske- og nazistiske ideologier. For at besvare det stillede spørgsmål har jeg taget forskellige
kilder i brug. En af dem er værket, Der sidder en mand i en sporvogn
3
, som skildrer den ’lille mand’
som er fanget midt i 30’ernes økonomiske- og sociale krise i det danske samfund. Dette værk vil jeg
analysere, hvorefter jeg vil diskutere sammenhængen mellem den socialøkonomiske krise for den
’lille mand’ i 30’erne og nazismens opblomstring.
Problemformulering
Var der en stor tilslutning til den fascistiske tankegang og de nazistiske ideologier i 30’ernes
Danmark? I så fald hvorfor?
Jeg vil redegøre for den politiske polarisering og den social-økonomisk krise i Danmark i
30’erne.
Jeg vil analysere værket ’der sidder en mand i en sporvogn’ med fokus på den sociale- og
økonomiske krises konsekvenser for ’den lille mand’ i Danmark.
Jeg vil diskutere sammenhængen mellem den social- økonomiske krise for den ’lille mand’ i
30’erne og nazismens opblomstring.
1
http://www.manuela.dk/134/citater-af_adolf_hitler citat Adolf Hitler hentet 20.29
2
Mellemkrigstiden Fig. 68. s.162
3
Der sidder en mand i en sporvogn af Mogens Klitgaard
3
Redegørelse
Social-økonomiske krise
1920’erne var præget af økonomisk fremgang verden over
4
. 1930’erne afløste de glade 20’ere
med en af de største kriser i industrialismens tidsalder. Man snakker om tre kriser, som afløste
hinanden, og tilsammen udgjorde én stor krise. Første krise startede med en stigende efterspørgsel
og dermed en højere aktiekurs. Kursen blev højere end hvad virksomhederne egentlig var berettiget
til. Denne proces var selvforstærkende og måtte med garanti ende med en nedgang. Den
økonomiske krise kulminerede da kursboblen bristede på den ”sorte torsdag
5
” i 1929
6
i USA. Dette
førte til et massivt aktiekursfald. Dette gav frit løb for den anden krise, som udgjorde en eksplosiv
stigning i arbejdsløsheden i USA. I 1930 var der 13 millioner arbejdsløse. Dvs. at ca. 20%
7
af
arbejdsstyrken var ledige. Konjunktursvingningerne i USA påvirkede hurtigt Europa. Hvilke lagde
grund for den tredje og sidste krise, som bestod af en udenrigshandelskrise. Krisen nåede til
Danmark i 1930 og ramte i første omgang landbruget. Danmarks største eksportmarkeder Tyskland
og England var også hårdt ramt af den verdensomspændende krise. Danmark var tvunget til at følge
med Englands devaluering af pundet, hvorefter inflationen steg og priserne dalede med rekordfart.
Krisen spredte sig fra landbruget og ind til byerne. Arbejdsløshedstallene steg fortsat, og i 1932 var
ledigheden helt oppe på 32%
8
i Danmark. Grundet krisen blev der indgået en del indgreb fra den
danske stat med socialdemokratiet og de radikale i regeringen. Her skal der blot nævnes et par af de
vigtigste. I 1932 oprettedes valutacentralen
9
, som skulle regulere importen for at sikre den danske
valuta og øge beskæftigelsen. I 1932-33 indgik regeringen et forlig med Venstre.
Regeringspartierne mødtes med Venstre i Staunings lejlighed i Kanslergade, uden at de
konservative var blevet inviteret. Derfor blev forliget kaldt Kanslergadeforliget
10
. Dette forlig skulle
forlænge den daværende overenskomst, igangsætte offentlige anlægsarbejder og forbyde strejker og
4
Krisetider skrevet af Peter Madsen. 1930’ernes krise i Danmark s.77
5
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Krise 1: Aktieboblen brister den ”sorte torsdag# i 1929
6
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Politiske og økonomiske kriser s.146
7
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Politiske og økonomiske kriser s.148
8
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Danmark i 1930’erne s.199
9
Krisetider. 1930’ernes krise i Danmark s.79
10
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Danmark i 1930’erne s.200
4
lockouter i et år. Det vigtigste ved Kanslergadeforliget var den nye socialreform, som bl.a. betød, at
alle var berettiget til hjælp i tilfælde af arbejdsløshed. Kanslergadeforliget var med til at få
arbejdsløsheden ned på 20%
11
, men tallet var naturligvis stadigvæk alt for højt.
Politisk polarisering
Den økonomiske krise skabte vrede og frustration blandt borgerne. Mange mennesker søgte efter
nye partier i protest mod det etablerede politiske system. Der herskede splid på den politiske
venstrefløj i Danmark. I 1932 kom det Danske Kommunistiske Parti (DKP) med i folketinget med
to mandater
12
. I 1930 blev Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti (DNSAP) dannet. Partiet
blev dog først valgt ind i 1939 med tre mandater
13
. Begge partier blev dannet med inspiration fra
henholdsvist den tyske nazisme og italienske fascisme. Den politiske ungdom blev præget af den
militaristiske tilgang. Især Konservativ Ungdom (KU) lod sig påvirke.
Utilfredse landmænd oprettede Landbrugernes Sammenslutning (LS) hvor de endnu mere
utilfredse bønder oprettede Bondepartiet. Både LS og Bondepartiet var tiltrukket af de nazistiske
tankegange.
Disse nye partier, som fik styrke fra den økonomiske krise, fik dog aldrig en betydelig nok
tilslutning til at vælte den etablerede regeringsmagt. I Danmark bevarede man – trods debat – det
parlamentariske demokrati.
Sammenfatning
Til en sammenfatning kan det konstateres, at børskrakket på Wall Street resulterede i en
økonomisk krise verden over. Krisen ramte landbruget hårdest, og den svækkede udenrigshandlen
gevaldigt. Arbejdsløsheden var højere end nogensinde. Krisepolitikken, som blev gennemført i
30’erne, og var et samarbejde mellem regeringspartierne og oppositionspartierne. Ydrefløjene i
dansk politik blev aldrig betydelige nok til at vælte det parlamentariske demokrati.
Ud fra disse oplysning om perioden er det muligt for mig, at analysere ”Der sidder en mand i en
sporvogn”
11
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Danmark i 1930’erne s.201
12
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Danmark i 1930’erne s.204
13
Mellemkrigstiden. Hitorie/økonomi Danmark i 1930’erne s.204
5
Analyse
Jeg vil analysere værket ”der sidder en mand i en sporvogn” som er en roman skrevet af Mogens
Klitgaard (). Romanen foregår i 1930’ernes Danmark, hvor den lille mand er fanget midt
i den sociale– og økonomiske krise. Den ’lille mand’ er en betegnelse for småborgeren,
kontormennesket og flipproletaren. Den ’lille mand’ er fanget mellem angsten for den proletariske
tilværelse og længslen efter de højere klasser.
Jeg vil analysere romanen med fokus på krisens konsekvenser for ’den lille mand’ i Danmark.
Hvorefter det vil være muligt for mig, at diskutere hvorvidt der er en sammenhæng mellem den
’lille mands’ udvikling og den nazistiske opblomstring.
Romanen var Klitgaards debut, og forbliver også hans hovedværk
14
. Romanen er fra 1937, og er
delt op i tolv kapitler, som hver især symboliserer et af årets tolv måneder.
Periode og karakteristika
Romanen er skrevet i i 1930’erne, hvor socialrealismen var fremtrædende. Mellemkrigstidens
periode var præget af den verdensomspændende økonomiske krise, høj arbejdsløshed,
landbrugskrise og nazismens opblomstring i det politiske spektrum. Grundet krakket på Wall Street,
var den sociale nød på sit højeste. Bogen falder naturligt ind under den brede strøm af romaner, som
berettiger om småborgerne i 30’ernes krisesamfund. Denne slags romaner går under betegnelsen
”socialistiske romaner
15
”. Disse romaner giver typisk et realistisk billede af samtiden, og de
interesserer sig for de sociale forhold, som den økonomiske krise har bragt med sig. Her er det
oplagt også at snakke om eksistensfilosofien
16
, som betegner individets eksistens som et givent
problem. Eksistensproblemet tager udgangspunkt i elendighed, irrationalitet og en distanceret
indstilling til tilværelsen.
Romanen er skrevet i et let forståeligt hverdagssprog. Hvilket er et markant stiltræk fra den
socialistiske litteratur. Målgruppen er primært middelklassen, som let kan relatere til Klitgaards
skildringer af den ’lille mands’ liv i 1936’ernes kriseramte København.
Handling
14
http://www.litteratursiden.dk/analyser/klitgaard-mogens-der-sidder-en-mand-i-en-sporvogn hentet 2. februar
klokken 11.56
15
Litteratur Håndbogen. Politisering af litteraturen. Den socialrelistiske roman s.255.
16
http://www.leksikon.org/art.php?n=650 hentet 13.56
6
”Der sidder en mand i en sporvogn” handler overordnet om den ’lille mands’ ringe vilkår. Som
den røde tråd i bogen følger vi Lundegaards adfærd, og hvordan han bliver fanget midt i den
sociale- og økonomiske krise. Bogen handler om Lundegaards helt almindelige middelklasseliv, og
hvordan det bliver fuldstændig ualmindeligt. Mogens Klitgaard viser, hvordan mennesket kan blive
presses helt derud, hvor knuste drømme hersker og selvbedrag bliver en del af den daglige kost.
Vi følger dog ikke kun Lundegaard og hans kummerlige tilværelse. Klitgaard har også gjort plads
til flere sidehandlinger, som har fokus på andre personer med relationer til Lundegaard. Vi følger
bl.a. Anna, som er Lundegaards datter og hendes smådramatiske forhold til lageristen (p.128 ff. og
p.135 ff.). Mogens Klitgaard bruger også bipersoner, såsom gartneren (p.8 f.), Nilsen (p.25 ff.) eller
den fordrukne mand, som sidder alene på billardsalonen (p.24 f.), til at skildre den ’lille mands’
eksistens.
Med Lundegaards selvmordsforsøg nærmer Klitgaard sig en afslutning på fortællingen, da sidste
punktum er sat, lader Mogens Klitgaard alle handlingsforløbene ende uafsluttede for læseren
Grunden til denne uforløste afslutning vil jeg komme ind på senere. Først vil jeg lave en
karakteristik af miljøet for at finde ud af, hvilket samfund den ’lille mand’ lever i, og om samfundet
har en betydning for de ’små borgere’.
Miljø
Historien udspiller sig i storbyen København
17
i slutningen af 1930’erne. Som nævnt tidligere, så
er verden i krisetilstand efter børskrakket på Wall Street. Arbejdsløsheden er høj, og pengene er få.
Lundegaard og hans familie bor i en lille baggårdslejlighed på Vesterbro
18
, hvor vinduerne ikke
kan lukkes og stanken fra baggården siver ind i den lille lejlighed. Morten Klitgaard skildrer både
miljøet som trist og som idyllisk. Dette giver et indtryk af forfatteren som værende både fascineret
og frastødt af 30’ernes miljø. Han arbejder med et kontrastforhold mellem byen og naturen. Her er
et eksempel, hvor den idylliske natur bliver beskrevet: ”For øvrigt er det april nu og snart påske. I
haverne ude på Frederiksberg er ribesbuskene sprunget ud. De er knaldgrønne og dufter ramt af
nyt liv
19
(..)” Her udgør miljøet en næsten magisk atmosfære og sætter en smuk ramme for
Lundegaards liv, og det gør krisen overskuelig og medgørlig. Hvor dette citat gør præcis det
17
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.5 kapitel 1
18
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.8 kapitel 1
19
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.59 kapitel 4
7
modsatte: ”Vinterdagene sneglede sig gennem pløre og kulde for dem, der henlevede deres triste
tilværelse på bunden af den smudsige stenskakt i Vesterbros fattigkvarter
20
.” Her skildrer Klitgaard
storbytilværelse som et forfærdeligt sted, hvor omstændighederne for de ’små borgere’ under krisen
er elendig og kummerlig.
Ud fra dette kan man antage, at Mogens Klitgaards samfundsskildring varierer en del. Derfor kan
det være svært at komme med en direkte konklusion på, hvordan miljøet påvirker den ’lille mand’.
Vi ved, at Lundegaard bliver påvirket af miljøet på det samfundsmæssige plan. Han er arbejdsløs
pga. krisen og dette påvirker selvfølgelig hans levevis. Om miljøet påvirker ham i form af de
fysiske omgivelser er udefinerbart.
For at kunne besvare spørgsmålet mere præcist, om hvordan den ’lille mand’ bliver påvirket af
omstændighederne,vil jeg lave en personkarakteristik af hovedpersonen. I personkarakteristikken
har jeg valgt kun at tage udgangspunkt i Lundegaard. Dette gør jeg udelukkende for at fastholde mit
fokus på den sociale- og økonomiske krises konsekvenser for ’den lille mand’ i Danmark.
Personkarakteristik
Vi får ikke nogen særpræget direkte personkarakteristik af August Lundegaard, men vi får
beskrevet Lundegaards adfærd, tanker og drømme.
”Lundegaard sidder der i sporvognen med sit hæklede, nyvaskede halstørklæde, uldne vanter,
lorgnetter, og cykelklemmer i lommen og tænker på, om fremtiden alligevel ikke skulle gemme noget
godt og smukt til ham, selvom han nu er et halvthundrede år. Gud ved, hvad det skulle være. Måske
noget godt og smukt til dem alle. Bedre og lysere tider måske. Verden går jo fremad, og der sker jo
stadigvæk noget. Nu har vi fået Lillebæltsbro. Nu har vi fået lyntog, ogog regeringen vil stadigvæk
skaffe forbedringer, men det er ikke så let, kan man forstå. Der må lempes, så pludselig ser han
igen sin tilværelse ganske skarpt og nøgternt. Han er på vej til en ågerkarl for at bede om henstand.
Hva fa’en rager Lillebæltsbroen og lyntogene ham
21
.”
20
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.8 kapitel 1
21
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.53 kapitel 8.
8
I dette citat stilles der spørgsmålstegn ved den trivielle tilværelse, som er en konsekvens af den
økonomiske krises tilfangetagelse af den ’lille mand’. Hvor ressourcerne er minimale, og livet er
sparsomt. Lundegaard håber på en bedre tilværelse for ham selv og for hans medborgere. Her vises
der en solidarisk og uselvisk side af hovedpersonen, da han også ønsker bedre forhold for sine
medmennesker. Han snakker om, at regeringen er begyndt at sætte nogle forbedringer i gang såsom
lyntog og Lillebæltsbroen. Herefter kommer et udmærket eksempel på Lundegaards konstante
selvbedrag og den falske optimisme. Da han pludselig slår de spirende forhåbninger i jorden.
Egoismen kommer til syne igen. For hva’ faen rager Lillebæltsbroen ham.
Dette er et typisk eksempel på Lundegaards adfærd igennem fortællingen, og hans holdning til
samfundet. Han bryder sig bestemt ikke om politik, han har nok i sit eget (p.72
22
)
Historiens handling skrider frem, og den sociale- og økonomiske krise påvirker Lundegaard
gevaldigt. Hans gæld bliver større
23
, og det eneste der holder sammen på familien er de økonomiske
hensyn
24
, som der må tages. ”Hjemmet, baggårdshjemmet, er ikke længere noget hjem, men blot et
logi, et sted man bor
25
”. Lundegaard prøver at skaffe penge til den i forvejen kummerlige
tilværelse, men han hader sit inkassator arbejde
26
, og han bruger de fleste af pengene på værtshus og
ludere
27
.
Ud fra dette kan det ses, at Lundegaard bliver mere og mere frustreret over omstændighederne.
Hans bagland er i ruiner, og han fortrækker at drikke sig fuld i stedet for at tage hjem og pleje
familieforholdet (p.69 ff.)
Lundegaard har et trist syn på tilværelsen. Det bliver hverken værre eller bedre. Der er stilgang i
Lundegaards liv. Det eneste som præger hans tilværelse er hverdagens små ting ”.. og det er ligeved
at man lægger mere mærke til, hvis ens tandbørste knækker om morgnen, end hvis ens kæreste slår
op om aftenen
28
” Ud fra dette kan man antage, at Lundegaard er blevet ligeglad med den tilværelse,
han lever i. Tingene har ingen betydning, og han har mistet håbet.
22
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.72 kapitel 4
23
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.167 kapitel 10
24
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.152 kapitel 10
25
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.168 kapitel 11
26
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.8 kapitel 1
28
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard, 1937, p.127 kapitel 8
9
For at besvare spørgsmålet, om hvilke sociale- og økonomiske konsekvenser krisen har for ’den
lille mand’ i Danmark, vil jeg gerne komme ind på bogens tema, og hvordan man fortolker den.
Tema og fortolkning
”Der sidder en mand i en sporvogn” giver et realistisk billede af omstændighederne for de ’små
borgere’ i 30’ernes krisetid. Romanen sætter fokus på individets eksistensgrundlag og de sociale- og
økonomiske forhold, som er de vilkår befolkningen lever under. Her bliver romanens temaer sat i
fokus; elendighed, krisetid, eksistens og den ’lille mands’ overlevelse i en af de største kriser i
industrialismens tidsalder.
Efter en analyse af miljøet og en personkarakteristik af Lundegaard er det blevet muligt for mig,
at besvare spørgsmålet om hvilke sociale- og økonomiske konsekvenser krisen havde for den ’lille
mand’ i 30’erne.
De umiddelbare konsekvenser af den økonomiske krise fremgår tydeligt i værket. Lundegaard har
et ringe job som inkassator, hvilket han hader. Han er ved at drukne i gæld, og hans livssyn er fyldt
med falske forhåbninger og frustrationer.
For at få en mere social tilgang til krisetidernes konsekvenser for den ’lille mand’, så skildrer
Mogens Klitgaard Lundegaards tilværelse som triviel, smådramatiske og pessimistisk. Han er
fanget midt i krisen. Han længes efter de højere sociale klasser, og han frygter den proletariske
elendighed. Lundegaard er ude et sted, hvor han ikke kan bunde. Han er blevet egoistisk, og han har
nok i sig selv. Gang på gang bliver Lundegaard skuffet og lader efterhånden nederlagene blive en
integreret del af hans tilværelse (p.174). Lundegaard prøver på suspekte måder at rette op på denne
tilværelse, men det hjælper ikke. Den ’lille mand’ sidder fast midt i den sociale- og økonomiske
krise, og han kan ikke komme fri.
Romanen slutter brat, og denne uforløste afslutning kan ifølge min fortolkning være med til at
forstærke følelsen af, at depression i 30’erne var et årti, som ingen ende havde for den ’lille mand’.
Denne påstand er bygget på teorien om, at hvis Mogens Klitgaard havde tildelt Lundegaard og hans
familie en lykkelig slutning, så ville bogens skildring, om den ’lille mands’ elendighed i en
ubarmhjertig og trist verden, blive udvisket og erstattet med en unødvendig ’happy-ending’. Dette
vil gå imod det socialistiske koncept om en realistisk fremstilling af de ’små borgere’.
10
Mogens Klitgaard samlede budskab med ”Der sidder en mand i en sporvogn” er først og fremmest
at skabe interesse for den ’lille mands’ kamp for overlevelse i 30’ernes kyniske samfund. Derefter
kan man gå ud fra, at han gerne vil sende et budskab om, at selv den bedste kan blive skubbet ud på
livets afgrund hvor selvbedrag, falsk optimisme og et sort livssyn reagerer.
11
Diskussion
Ud fra analysen vil jeg diskutere sammenhængen mellem den socialøkonomiske krise for den
’lille mand’ i 30’erne og nazismens opblomstring.
I diskussionen vil jeg besvare min overordnede problemformulering, nemlig at finde ud af, om der
var der en stor tilslutning til den fascistiske tankegang og de nazistiske ideologier i 30’ernes
Danmark? I så fald hvorfor?
Dette vil jeg gøre ud fra forskellige historikeres teorier om den nazistiske tilslutning.
DNSAP blev stiftet i efteråret 1930. I dag vil nogle mene, at DNSAP historisk set er et af de mest
interessante partier i datidens Danmark. DNSAP bliver ofte set som synonym med
mellemkrigstidens danske nazisme. DNSAP opnåede kun 2,1
29
% af stemmerne ved et nationalt
valg, og de fik aldrig en stor nok tilslutning til at følge i nabolandets Tysklands fodspor og vælte
den etablerede regering.
Ifølge Jørgen Hæstrup
30
var nazismen uden tiltrækningskraft på det danske folk. Der er utallige
forskellige teorier, som alle forklarer hvorfor DNSAPS gennemslagskraft var så ringe. Den vil jeg
dog ikke komme ind på, da det er et for omfattende sidespor i forhold til mit fokus.
Allerede nu kan det konkluderes, at der ikke var en stor tilslutning til nazismen i Danmark. Så
hvorfor overhovedet beskæftige sig med emnet?
Her vil jeg gerne påpege, at DNSAP stadigvæk havde en tilslutning på 2,1
31
% ved valget i 1943
og 5.000 medlemmer i 1939
32
. Alle medlemmerne var danskere. Og her et det interessante
spørgsmål nemlig, hvorfor var der overhoved en tilslutning?
Ifølge Claudia Koonz
33
fandt de danske nazister social støtte i partiet, og de fik luft til at udtrykke
deres utilfredshed over ”systemet”. Ifølge Claudia så skal man forstå tiltrækningskræften til
nazismen og de såkaldte ydrepartier ved den tryghed og det sammenhold de kunne tilbyde.
29
”Dansk nazisme 1930 -45 og derefter”. Gyldendal. John T. Lauridsen. De danske nazister 1930-45 en
forskningsoversigt. p.15.
30
”Dansk nazisme 1930 -45 og derefter”. Gyldendal. John T. Lauridsen. Hvem var de? p.28
31
”Dansk nazisme 1930 -45 og derefter”. Gyldendal. John T. Lauridsen. De danske nazister 1930-45 en
forskningsoversigt. p.15.
32
”Dansk nazisme 1930 -45 og derefter”. Gyldendal. John T. Lauridsen. Hvem var de? p.28
33
”Dansk nazisme 1930 -45 og derefter”. Gyldendal. John T. Lauridsen. Politisk kultur og mentalitet. p.31
12
Denne teori kan underbygges af Clara Zetkin som siger, at fascisme var et ”tilflugtssted for dem
uden et politisk hjem, for de socialt rodløse, for de eksistensløse og de skuffede
34
”
Begge antagelser er en del generaliserende. Det er derfor vigtigt at huske på, at disse to
forklaringer på den nazistiske tiltrækning, ikke nødvendigvis gælder for alle.
Der er dog ingen tvivl om, at man her kan man sammenligne ”Der sidder en mand i en sporvogn”
med Clara Zetkin og Claudia Koonzs teorier. Ud fra analysen fremgår den ’lille mand’ som
eksistensløs, skuffet og utilfreds over systemet, hvilket stemmer overens med førnævnte
beskrivelser.
Her er det oplagt at anvende Malene Djursaas ’outsider teori
35
’ hvor hun ud fra egne analyser
hævder, at fascismens og nazismens tilhængere stod udenfor samfundet. Dette kan både forstås
økonomisk, psykologisk eller socialt.
Endnu engang kan man drage en sammenhæng mellem Mogens Klitgaards skildring af den ’lille
mand’ og Malene Djursaas beskrivelse af den ’danske nazist’.
Malene Djursaas ellers omfattende statistiske analyse af de danske nazister erhverv, alder, køn
mm. i DNSAP, bliver kritiseret af Uffe Østergard
36
, som mener, at Malene Djursaas ikke er
komparativ, da hun ikke tager hensyn til forholdende i andre lande. Malene Djursaas har dog et helt
kapitel navngivet ”To skandinaviske fascistpartier: NS (Norge) og DNSAP
37
.”
Dette mener Uffe Østergard dog ikke er nok. Han mener ikke, at Malene Djursaas værk besvarer
de strukturelle, samfundshistoriske spørgsmål. Uffe Østergard kommer dog på intet tidspunkt selv
med en mulig besvarelse, og det fremgår tydeligt af artiklen, at han har en mindre positiv holdning
til Malene Djursaas person. Heraf kan man drage en tydelig kritik af Uffe Østergaard, da hans
negative holdning overfor Djursaas værk skinner igennem. En forsker burde forholde sig neutralt og
sagligt til emnet.
Han kan dog have ret i, at Malene Djursaas videnskabelige undersøgelse ikke er omfattende nok,
da DNSAP pa intet tidspunkt repræsenterede mere end ca. 0,5%
38
af befolkningen.
Efterfølgende kritiserer Uffe Østergaard Malene Djursaa, fordi hun ikke inddrager KU, LS eller
Bondeforeningen i hendes analyse. Trods deres tiltrækning til de autoritære politikformer.
Her tager Uffe Østergaards negative indstilling til Malene Djursaas forskning overhånd. Ifølge
Malene Djursaa
39
var det ikke kun i DNSAP de nazistiske tankegange blomstrede. Hun kan
34
”DNSAP 1930-54 2”. Gyldendal. P.123f.
35
”DNSAP 1930-54 1”. Gyldendal. P.123 ff.
36
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=74578 hentet 17.11
37
”DNSAP danske nazister 1930-45”gyldendal. Malene Djursaa kapitel 14.
38
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=74578 hentet 22.01
13
dokumentere, at halvdelen af de optagelsessøgende i København tidligere havde været medlem af
KU eller Det Konservative Folkeparti. Som nævnt tidligere, så var ungdommen præget af en
militaristisk tilgang til politisk. KU gik i lederstøvler, skårem
40
og var ikke blege for et slagsmål
med de røde. Det var ikke kun Det Konservative Folkeparti og KU som var tiltrukket af nazismen.
LS viste også sympati
41
for nazismen og fascismen. LS havde på sit højeste 100.000 medlemmer
42
.
Hvilket Uffe Østergard har ret i, er en del mere betydeligt end DNSAP højeste medlemstal på
5.000.
Hvorvidt at Malene Djursaas analyse er videnskabelig korrekt er ikke op til mig at bedømme, men
ud fra førnævnte kritik forstås det, at der fremgår nogle mangler i Djursaas værk. Det er vigtigt at
påpege, at Malene kun tager udgangspunkt i DNSAP hvilket kun er en meget lille del af nazismen.
Her skal man huske, at hendes ’outsiderteori’ bygget på DNSAPs medlemmer ikke kan være
omfattende nok til at gælde for alle fascistiske partier.
Selvom DNSAP kun repræsenterede en lille del af befolkningen, så har nazismen haft en større
indflydelse end man åbenbart skulle tro. Fascinationen af nazismen og fascismen slog altså ikke kun
igennem via DNSAP eller DKP. Deres ideologier spredte sig også ud til den bredere befolkning.
Heraf kan man dog ikke måle, om der har været en sammenhæng mellem middelklassen og
tiltrækningen til nazismen og de fascistiske tankgange for medlemmerne af KU, LS eller
Bondepartiet, da man ikke umiddelbart kan måle via statistik, hvorvidt individerne har sympati for
nazismen eller ej.
Indtil videre kan man ikke undgå at bemærke en sammenhæng mellem den ’lille mands’
påvirkning af den økonomiske krise og den nazistiske opblomstring. Da alle beskrivelser indtil
videre omtaler idealvælgeren til et nazistisk parti, som en del af småborgerskabet.
Her vil jeg inddrage et uddrag af ”Litteratur Håndbogen
43
” hvor flipproletaren bliver beskrevet:
”Denne gruppe tog afstand for arbejderklassen, men de hadede også storkapitalen, som de
personificerede i jøderne, der traditionelt arbejde i bank – og finansverdenen.” og ”Der var altså
39
Historiker, forsker og har skrevet bøgerne ”DNSAP 1930-45” bind 1 og 2.
40
”Krisetider”. Systime. Peter Madsen. Antidemokratiske tendenser p.80
41
”Krisetider”. Systime. Peter Madsen. Antidemokratiske tendenser p.80
42
”Dansk nazisme 1930 -45 og derefter”. Gyldendal. John T. Lauridsen. Tabel 4. p.38
43
”Litteratur håndbogen” Redigeret af Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen, Knud Michelsen, Jørgen Sørensen,
Lars Tonnesen. Gyldendal 1986. Fascismen p. 261f.
14
en række økonomiske og psykologiske faktorer, der spillede ind og bevirkede, at småborgerskabet
var særlig belastet og blev en frugtbar grobund for det fascistiske styre i Tyskland.”
Her får vi igen bekræftet, at de små borgere var hårdest ramt. I dette uddrag kommer vi lidt
udenfor rammerne i Danmark, og vi bevæger os over i nabolandet Tyskland. Det er ikke her mit
fokus ligger, men det er relevant at inddrage nazismen i Tyskland, da den var langt mere omfattende
end i Danmark.
15
Sammenfatning
Et af de overordnede spørgsmål er, om der var en stor tilslutning til den fascistiske tankegang og de
nazistiske ideologier i 30’ernes Danmark?
Tilslutningen til DNSAP er ubetydeligt i det store verdensbillede, grunden til partiets lave antal
medlemmere. Heraf kommer spørgsmålet så, hvorfor var der overhoved en tilslutning? Og havde
den nazistiske tilslutning noget med den ’lille mand’ at gøre?
Ud fra de forskellige historikeres teorier, analysen af ”Der sidder en mand i en sporvogn” og
redegørelsen for perioden kan man drage den konklusion, at tilslutningen til DNSAP og andre
fascistiske ydrepartier skyldes en søgen efter fællesskab. Grunden til denne søgen skyldes den
økonomiske- og sociale krises påvirkning på folket. Herunder blev middelklasserne ramt hårdest.
Middelklasserne tog afstand fra den proletariske arbejderklasse, og de længdes efter den sociale
overklasse. Her sad småborgerne altså fast, og de kunne ikke komme fri fra den økonomiske krise.
Heraf går teorien – og mit svar på – at småborgerne tog afstand til det etablerede system, og de
søgte nye veje såsom nazismen.
16
Perspektivering
1930’erne var et årti med en af det største og mest omfattende økonomiske kriser i vor tid. Dette
lagde et solidt grundlag for fascismens opblomstring for Hitler i Tyskland og Mussolini i Italien.
Her kan man drage en sammenhæng til vores samfund i dag, og stille spørgsmålet, om dette kan
forekomme endnu engang?
Hvis man ser på det psykologiske- og sociale aspekt, så burde vi have nok viden til at bekæmpe et
nyt nazistparti. Ligegyldigt partiets navn, ledere eller tilhængere. Men hvis det var muligt for Hitler
og Mussolini dengang, hvorfor er det så ikke muligt i dag? Mange ville påstå, at sådanne ting aldrig
kunne finde sted i det samfund, vi lever i nu. Jeg synes nu, at dette er en ret naiv antagelse. For
hurtigt at opsummere, så lagde den social – og økonomiske krise grund for en fascistisk
opblomstring.
Ingen ved hvad der vil ske hvis vi bliver udsat for en krise af samme kaliber igen. Argumentet for
at det aldrig ville komme en ny Hitler er, at omfanget af vores psykologiske viden er blevet markant
forbedret, og vi ved af erfaring, mere end vi gjorde i 1930’erne.
Her vil jeg så alligevel så mine tvivl. Hvis man tænker et par år tilbage til billederne fra Abu
Ghraib
44
hvor fangerne bliver tortureret og hånet. Kan der så ikke drages en parallel til jødernes
forfærdelige forhold i koncentrationslejrene? Ifølge mine overbevisninger så er der en tydelig
sammenhæng. Vi er lige så gode til at lukke øjnene for, hvad der sker omkring os i dag, som man
var dengang. Størstedelen af de almindelige borgere – som du og jeg – er godt klar over at der
bliver tortureret fanger i Guantanamo eller i Abu Graib. Vi bliver konstant mindet om det i
medierne.
Vores evne til at fortrænge ting som f.eks. billederne fra Abu Graib er utrolig og ikke noget nyt.
Vi er lige så dårlige til at se, hvad der foregår nu, som befolkningen i 30’erne var. Og her er det
oplagt at nævne modstandsgrupperne. Det er værd at påpege, at det selvfølgelig ikke er alle som
lukkede øjnene for omverdenen. Men størstedelen gør de, og vil blive ved med det i flere
generationer endnu.
Det er meget muligt, at omstændighederne ikke bliver som i 30’erne igen. Det er også meget
muligt, at vi aldrig møder en ny Hitler eller Mussolini. Men vores viden er åbenbart ikke
omfattende nok til, at stoppe tortur, mishandling og ydmygelse af andre folkefærd.
44
http://www.information.dk/250236 hentet 23.58
17
Litteraturliste
Bøger:
”Dansk nazisme 1930-45- og derefter” John T. Lauridsen. Gyldendal 2002.
”DNSAP danske nazister 1930-45” 1 og 2 oplag. Malene Djursaa. Gyldendal 1981.
”Der sidder en mand i en sporvogn” Mogens Klitgaard. Gyldendal 1937.
”Krisetider” 1. udgave 1.oplag. Peter Madsen. Systime 2010.
”Litteratur håndbogen” 2. udgave 11.oplag. Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen, Knud
Michelsen, Jørgen Sørensen, Lars Tonnesen. Gyldendal 1986.
”Mellemkrigstiden” Camilla Skovbjerg Paldam, Rasmus V. Andersen, Martin Paldam, Conni
Paldam. Systime 2008 1.udgave 2.oplag.
Web:
http://www.litteratursiden.dk/analyser/klitgaard-mogens-der-sidder-en-mand-i-en-sporvogn onsdag
2. februar 2011 hentet 16.18
http://www.leksikon.org/art.php?n=650
tirsdag 1. februar 2011 hentet 13.56
http://www.manuela.dk/134/citater-af_adolf_hitler
tirsdag 1.februar 2011 hentet 20.29
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=74578
torsdag 3.frebruar 2011 hentet 17.11
http://www.information.dk/250236
Torsdag 3.februar 2011 hentet 23.58
http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=74578
Torsdag 3. februar 2011 hentet 22.01