Hvad er meningen med livet?
Igennem århundrede har mennesket forsøgt at komme frem til et svar på hvad meningen med
livet egentlig er. I oldtiden handlede livet blot om at føre slægten videre. Men da samfundet har
udviklet sig så meget, at det ikke længere er besværligt for os mennesker at reproducere sig og
overleve, bliver spørgsmålet behandlet ud fra forskellige synspunkter såsom religion og filosofi.
Hvis vi funderer over livets mening fra et religiøst synspunkt, vil svaret være, at meningen med
livet er at tilbede skaberen, hvilket er gældende for fleste religioner. Hvis spørgsmålet derimod
bliver stillet til en ateist vil svaret være helt anderledes end den religiøse – meningen med livet
skaber du selv. Fleste af store filosoffer mente, at der er en mening med livet, dog var deres svar
vildt forskelligt fra hinanden. Ifølge Kierkegaard er der noget Guddommeligt bag livet, og derfor er
meningen med livet at leve efter det ting der bliver stillet for os, hvorimod Nietzsche og Sartre
mener at individet selv skaber meningen med livet. Men hvad er egentligt meningen med livet og
hvordan skaber man det gode liv?
Jeremy Bentham () som var en jurist og filosof (1), dokumenterede også for menneskets
eksistens. Han opstillede en moralfilosofi som gav svar på, hvordan man bør træffe beslutninger
og agere. Ifølge Bentham er livets mening nydelse, hvilket kan fås igennem lykken. Formålet med
hans filosofi er derfor, hvordan man kan opnå mest lykke til en bredere del af samfundet.
Bentham tager udgangspunkt i en hedonistisk præmis: ”Naturen har placeret mennesket under
ledelse af to suveræne herrer, lyst og smerte.” (2) Det vil sige, at menneskeheden søger efter mere
lyst og færre smerte, hvilket giver mest nytte. Nytteprincippet bruges som en baggrund for alle
handlinger og beslutninger, fordi det anerkender, at lyst og smerte kontrollere hele
menneskeheden. Ifølge Bentham er den rigtige handling er at handle efter nytteprincippet, da det
resulterer til mest lykke. Viljen bag en handling er betydningsløs, hvis målet om at opnå lyst ikke
kan ikke fås.
Han mener ikke at der kan opnås et samfund uden moral. ”En regeringsforanstaltning kan siges at
være i overensstemmelse med eller dikteret af nytteprincippet, når den tendens, den på tilsvarende
måde har til at øge samfundets lykke, er større end enhver anden tendens, den har til at mindske
den.” (2) Det vil sige at ved hjælp af nytteprincippet kan der frembringes mere lyst end smerte til
en så større gruppe af mennesker som muligt. Alt i alt handler det om at få størst mulig lykke,
nytte eller godhed til størst mulig antal mennesker. Det handler om at mindske smerte og ulykke,
hvilket gælder alt og alle; samfundet, det enkelte individ, regeringsforanstaltning osv. Mennesker
er i stand til at påvirke skikkelsen af et medmenneskes verden og dette påpeger K.E Løgstrup med
mesterværket ”Den etiske fordring”.
Teologen K.E Løgstrup udtrykker i sin mest kendte bog ”Den etiske fordring” hvorledes mennesket
er afhængigt af medmennesket. Løgstrup argumentation for menneskets afhængighedsforhold til
hinanden er, at jeg ‘et uafbrudt befinder sig i en situation hvor man har en indflydelse på sine
medmenneskers liv. Løgstrup rettede ikke sit fokus borte fra religion men belyste basale
grundelementer i den menneskelig eksistens såsom tillid, næstekærlighed og talens åbenhed som
han kalder for de suveræne livsytringer.
Løgstrup mente at mennesker besidder en magt som er i stand til at påvirke et andet
medmenneskets liv. “Med vores blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden
dens skikkelse. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved blotte min holdning. Hvorfor der er en
uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage bare på det liv, som tilliden lægger i vores
hånd.” (3) Mennesket skal tage vare på hinanden, samt pointerer teologen Løgstrup at handlinger
ikke kan godtgøres på et senere tidspunkt. Teologen giver med dette en redegørelse for den
kristne næstekærlighedsbud, dog referer han til denne med definitionen naturlig kærlighed.
Løgstrup giver grunde for, hvad naturlig kærlighed er i sit værk ”Den etiske fordring”. Den bliver
beskrevet som en natulig refleks vi hver især besidder, som i bund og grund fortæller hvad der er
rigtig, og forkert at gøre. Herunder repræsentere den naturlige kærlighed trangen til at gøre det
gode for sine medmennesker. ”Du skal elske Din naereste som Dig selv. ” (3) Med dette pointere
Løgstrup at fordringen kan imødekommes ved hjælp af en ramme, det at handle uselvisk.
Etiske valg og konsekvenser som kan svække den grundlæggende tillid vi har til vore næste.
Løgstrup argumentere at vore medmennesker kan svække tilliden i et momentum, og hermed
bortkaste den etiske fordring på at tage vare på andres skæbne. ”Tale sammen kan vi kun i tillid til,
at det sagte bliver taget op som det er ment. Er vi pa vagt over for hinanden, snylter
mistrenksomheden pa tilliden.” (3) Misforståelse er en af de store grunde til, at mennesker oplever
konflikter med vore medmennesker. Med dette påpeger Løgstrup at konsekvensen af dette ender
med at snylte på tilliden, den tillid der kræves for at skabe et meningsfyldt liv. Til forskel for
Løgstrup bortkaster Nietzsche kristendommen med udsagnet ”Gud er død”.
Frederich Nietzsche () var en tysk filosof, som havde stor indflydelse på eksistentialisme,
og hvad det vil sige at skabe en mening med tilværelsen.
Hans eksistensfilosofi var et aggressivt opgør mod den europæiske kulturs ”tryghedsnarkomani”.
Behovet for evige og absolutte værdier, hvad enten det er blevet kaldt Det godes idé,
Retfærdigheden, Gud eller Fremskridtet, var hos Nietzsche et udtryk for dekatance. (4) Særligt
kristendommen udtrykte Nietzsche som svaghed og livsflugt. Nietzsche havde den påstand, at
mennesket måtte forstå, at Guds eksistens ikke længere fandtes. Udsagnet ”Gud er død” sættes
derfor ofte i forbindelse med Nietzsche, og med dette mener han, at mennesket er nødt til at tage
vare for deres eget liv. Folk skal være ansvarlige for sig selv, i stedet for at lade Gud være grunden
til deres levemåde.
Nietzsche ønskede, at give plads til en ny kultur, som ikke tog udgangspunkt i kristendommen, og
derfor kræver Nietzsche en ”omvurdering af alle værdier” (4). Den nye kultur skal fremme
livsfoldelsen, og give mennesket et helt nyt syn på tilværelsen. Mennesket skal forstå, at livet ikke
skal tage udgangspunkt i fastlåste systemer. På trods af Nietzsches fornægtelse af kristendommen,
kan det dog ikke konkluderes, at han ikke er troende. Han har ikke tro for Gud, men derimod for
mennesket. Han tror på, at mennesket kan sætte sig ud fra kristendommen og de kristne normer,
og i stedet tage vare for sit eget liv.
Nietzsche skelner mellem det svage og det stærke menneske. Her tages der udgangspunkt i
religion samt hans stærke kritik af kristendommen. De stærke har overvundet kristendommen og
valgt at gå sin egen vej. Det stærke menneske tiltrænger ikke en religion til at forstå, hvad der er
rigtigt og forkert. Derimod er de svage de mennesker, der benytter religionen (særligt
kristendommen) som en livstydning, og lægger sig derfor fast på ét bestemt livssyn.
Det stærke menneske beskriver Nietzsche som overmennesket. (4) Mennesket skal overvindes af
overmennesket. Nietzsche siger, at vores værdi ikke ligger i hvad vi er, men hvad vi kan blive:
“Når vi taler om værdier taler vi under livets inspiration, under livets optik: livet selv tvinger os til at
sætte værdier, livet selv sætter værdier gennem os, når vi sætter værdier”. (4) Overmennesket
accepterer, at livet sætter værdier. Accepterer, at der kan skabes frihed og skabe nye værdier.
Overmennesket kan betragtes som en livsmulighed, som hverken fornægter og foragter sig selv.
Som nævnt tidligere, opfodrer Nietzsche til en omvurdering af gamle værdier, således
overmennesket kan udfolde sig, idet han beskriver gamle værdier (kristendommen) som en
modstand for denne udfoldelse. ”For så vidt som individet vil sin lykke, skal man ingen forskrifter
give det angående vejen til lykke: thi den individuelle lykke vælder frem af egen, for andre
ubekendte love, den kan kun hindres og hæmmes af forskrifter udefra.”(4) På vejen til lykke
påpeger Nietzsche, at alt modstand i høj grad skal fjernes.
Hvordan kan problematikken med det sociale uligheder mht. religion løses? Der findes kun en tro
men igennem den tro findes der hundered versioner af netop denne. Religion adskiller mennesker,
som Nietzsche tydeligøre ved at dømme troende som undermennesker. Med dette, blotte sin
holdning og er med til at give sine medmennesker skikkelsen på deres verden. Nietzsche kan ikke
lide at der er forskel, og skaber hermed ifølge Bentham smerte ved at adskille mennesker fra
hinanden. Adskillelsen af mennesker, medvirker til at der skabes endnu større uenigheder som
medfører til krig. Ifølge Bentham er det essentielt at skabe mest lykke som muligt, hvilket ikke kan
gøres ved at kategorisere mennesket som under og overmennesket, da det vil skabe en konflikt
som vil ende med had. Ifølge Løgstrup er fundamentale i at gøre verden tryg er at respektere
enhver religion som de er. Religionen kan godt føles som en byrde for flere mennesker fordi den
begrænser mennesket ved at sætte rammerne for mennesket. Flere vælger at tro på de simple
ting i livet, såsom familie, kærlighed, elementer som de har oplevet samt kan bevises, ateister.
Alle religioner har noget at tilbyde. Der findes ikke en måde at kigge på verden, da det er
forskelligt fra enhver. Problematikken med religionen kan kun løses på en måde, hvilket er at
accepterer hinanden som man er. Derfor kan der aldrig opnås en konklusion på spørgsmålet om
hvad meningen med livet er, på grund af det samfundsskabte uligheder, hvilket gør at det bliver
perspektiveret på forskellige synspunkter.
Litteraturliste
1) http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oplysningstiden,_engelsk_deis
me_og_kritisk_filosofi/Jeremy_Bentham
2) Meningen med livet (kompendium) side (6-7) – ”Indføring i principperne for moral og
lovgivning” af Jeremy Bentham (1780)
3) Meningen med livet (kompendium) side (29-34) – ”Den etiske fordring” af K.E. Løgstrup
(1972)
4) Meningen med livet (kompendium) side (14-19) – ”Udvalgte stykker” af Fredrich W.
Nietzsche ()
5) Meningen med livet (kompendium) side (8-13) – ”Eksistentialisme er humanisme” af Jean-
Paul Sartre (1946)