Abstract

This paper looks at China’s record on human rights with a focus on possible improvements

from 1989 to today. It will be based on the Chinese constitution and The Universal Declara-

tion of Human Rights from 1948. I will also use international relations theories to discuss if

the international human rights requirements for China has risen or fallen in step with China's

political and economic development.

The paper will further investigate China’s human rights development through an analysis of

Deng Xiaopeng’s speech after the student demonstrations in 1989 and an analysis of Charter

08 from 2008. The discussion on the international demands for human rights improvements

Indholdsfortegnelse

Abstract .............................................................................................................................................. 1

Indledning.......................................................................................................................................... 3

Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag ................................................... 3

Mao Zedongs styre ..................................................................................................................................... 4

Kina på den internationale scene............................................................................................................ 4

Deng Xiaopings økonomiske reformer .................................................................................................. 5

Konsekvenserne af de økonomiske reformer ...................................................................................... 6

Studenterdemonstrationen 6

Studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen 1989 ............................................................... 7

Ret til ytringsfrihed – dog begrænset ................................................................................................. 13

Styrets forhold til menneskerettigheder ............................................................................................ 13

Et opråb om demokrati .......................................................................................................................... 14

Delkonklusion ........................................................................................................................................... 15

Internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne i Kina .......................... 16

Det internationale pres efter opstanden på Tian’anmen-pladsen i 1989 ................................... 16

Kravene i dag ud fra realistisk og idealistisk syspunkt .................................................................. 17

Kravene ud fra verdenssystem-teorien .............................................................................................. 19

Kravene ud fra Samuel P. Huntingtons teori clash of civilizations ............................................. 19

Kravende ud fra Francis Fukuyamas teori End of history ............................................................ 20

Bilag 1 ............................................................................................................................................... 25

Bilag 2 ............................................................................................................................................... 25

Bilag 3 ............................................................................................................................................... 26

Bilag 4 ............................................................................................................................................... 26

Bilag 5 ............................................................................................................................................... 27

Bilag 6 ............................................................................................................................................... 27

Bilag 7 ............................................................................................................................................... 28

Bilag 8 ............................................................................................................................................... 29

Indledning

skrev aftalen i 1948. FN’s Menneskerettighedserklæring ligger til grund for en liberal vestlig

tankegang. I løbet af de sidste 30 år efter Mao Zedong har Kina gennemgået en økonomiske

liberalisering i form af markedsøkonomi og opbygning af den meget begrænsede privat sek-

tor. Dette har skabt store forandringer i Kina og dannet det samfund, Kina har udviklet sig til

at være i dag. Opgaven indledes med at redegøre for Kinas økonomiske og politiske udvik-

ling frem til 1989 med fokus på studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen i 1989.

Herefter redegøres for den tilsvarende økonomiske og politiske situation i dag. Derefter vil

det blive undersøgt, om Kina i de tilsvarende to historiske snit lever op til FN’s menneske-

rettighedserklæring fra 1948 med fokus på ytringsfrihed. Med udgangspunkt i Deng

Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989, og tilsvarende med ud-

gangspunkt i det demokratiske opråb fra manifestet Charter 08 fra 2008, vil styrets

række teorier om international politik.

Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag

For at få et overblik over Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag, redegø-

res først kort for Mao Zedongs tid som statsoverhoved af Folkerepublikken Kina og leder af

Kinas Kommunistiske Folkeparti (KKP) fra 1949 til 1976. Derefter redegøres for Deng Xia-

opings økonomiske reformer i 1977, som på sigt skabte stor vækst i Kina, men også skabte

grobund for studenteroprøret i 1989. Derefter redegøres der for Kinas nuværende økonomi-

ske og politiske status.

Mao Zedongs styre

bruget og sekundært industrien

. Mao Zedong ophævede Kinas feudale system ved at fratage

landbrugsjorden fra herremændene og uddele den til bønderne. Under denne proces blev ca.

2 mio. godsejere henrettet

. Derefter præsenterede Mao Zedong i 1953 en ny femårsplan, der

skulle indføre planøkonomi og satse på den hårde industri. Kinas produktion under femårs-

planen steg med 130%, Kinas årlige økonomiske vækst var i samme periode på 9%. Dermed

var femårsplanen en succes

Der blev indført folkekommuner, der skulle virke som en social forsikring. Folkekommu-

Liu Shaoqi Den Kinesiske Folkerepublik, og afviklede det store spring fremad i 1960, mens

Mao Zedong forblev formand for KKP. I stedet indførte Lui Shaoqi private markeder for

landbrugsprodukter og stoppede opkrævningen af bøndernes afgrøder

Kina på den internationale scene

Efter koreakrigen i , var der kommet spændinger mellem den Kinesiske Folkere-

publik og vesten. I 1960 fremlagde Mao Zedong Kinas fem principper, der skulle bløde

forholdet op til vesten, og beskrive hvordan Kina skulle indgå på den internationale scene:

Gensidig respekt for suverænitet og territorial ukrænkelighed, gensidig ikke-angrebs politik,

ikke-indblanding i hinandens indre anliggender, lighed og gensidig fordel i forbindelser med

bøndernes afgrøder blev afskaffet, til fordel for at staten trak bønderne i skat. Deng Xiao-

ping åbnede op for udenlandske investeringer langs Kinas østkyst. Med markedsøkonomien

skete der en decentralisering af beslutningskompetencen inden for mange industrisektorer,

og der blev åbnet op for det private marked. Direktørerne fik lov til at ansætte personale med

korttidskontrakter i stedet for livstidskontrakter, der førhen havde været det eneste lovlige,

oplyste, at ca. 200-300 demonstranter var blevet dræbt natten mellem den 3.-4. Maj 1989,

mens det kinesiske røde kors vurderede at ca. 2600 demonstranter var blevet dræbt og ca.

7800 var blevet såret. Deng Xiaoping holdt den 9. juni 1989 en tale til undtagelsestilstands-

enhederne, der blev sendt på landsdækkende TV. Denne skulle afslutte debatten og

diskussionen om statens håndtering af studenterdemonstrationen

lem staten og befolkningen, som stiller krav om reformer der kan afhjælpe problemerne.

Kina er i gang med en militær oprustning og har et højt teknologisk niveau, der skal øge de-

res indflydelse på den internationale scene. Fra har Kina fået 20 nye

medlemskaber af internationale organisationer, dette er højt sammenlignet med det interna-

tionale gennemsnittet der er på 0 (se bilag 6

gende optræden på den internationale scene har medført et øget pres på Kina fra omverden

om forbedringer af menneskerettigheder. I opgaven bliver der taget udgangspunkt i studen-

teroprøret i 1989 og Kinas placering i det internationale system i dag. Alt efter hvilket

verdensbillede man har, kan man argumentere for at presset ligger forskelligt. Her tages ud-

gangspunkt i realismen, idealismen, verdenssystem-teorien, Clash of civilizations og End of

history for at få forskellige perspektiver på udvikling af presset.

Det internationale pres efter opstanden på Tian’anmen-pladsen i 1989

Ved studenteroprøret i 1989 var den internationale kortvarige reaktion voldsom. Men Kina

lod sig ikke påvirke. Ud fra et realistisk verdensbillede, lod Kina sig ikke i 1989 påvirke af

det stigende internationale pres om forbedring af menneskerettighederne, fordi det nationale

en national interesse, da Deng Xiaoping mente at et ustabilt forhold til det internationale

samfund kunne skabe national ustabilitet og ødelægge Kinas økonomiske vækst. Ved at for-

bedre menneskerettighederne mindskede Deng Xiaoping den internationale modstand mod

KKP. Dette viser, at Kina til dels var afhængig af det internationale system, da de ønskede

en konfliktfri sameksistens med omverden.

Hvis man derimod har et idealistisk verdensbillede, hvor hensynet til internationale organi-

sationer ligger over det nationale, kan man argumentere for, at Kina rettede sig efter det

internationale pres, da de havde skrevet under på menneskerettighedserklæringen i 1989.

Pga. interdependens hvor Kina fx var afhængige af stigende eksportindtægter, og derfor øn-

skede at have et neutralt forhold til omverdenen. Uanset hvilket verdensbillede man

Kravene i dag ud fra realistisk og idealistisk syspunkt

derfor højt placeret i det internationale hierarki og behøver derfor ikke lade sig påvirke af

andre nationer eller overstatslige instansers pres om forbedring af menneskerettighederne.

Ifølge hierarkiske verdensbillede er det kun supermagten USA, der kan presse Kina til for-

bedring af menneskerettighederne, men da Kinas har store investeringer i USA, er USA

afhængig af Kina, og kan derfor ikke tillade sig at stille store krav til Kina om forbedring af

menneskerettigheder.

Ud fra et realistisk verdensbillede vil dette altid være tilfældet som

følge af det internationale systems anarki.

med handelspartnere, mener idealismen, fremmes af fælles interesser og værdier

. Kina

eksporterer mange varer til EU og USA, og det er dermed i Kinas interesse at nærme sig

vestlige værdier som fx FN’s menneskerettighedserklæring. Dette vil ifølge idealismen gav-

egoistiske intentioner (se bilag 7

). Dermed vil Kina kun forbedre menneskerettighederne,

neskerettighederne.

Idealismen opfatter derimod det internationale samfund som en aktør, hvor nationernes

egeninteresser går mere og mere imod fællesinteresser. Dette hænger sammen med at idea-

lismen ligger op til en lineær udvikling hvor fornuft, stigende oplysning, demokrati og

interdependens går i retning af at skabe et internationalt sikkerhedsfællesskab. Dermed me-

ner idealister at i takt med, at Kina udvikler sig økonomisk og indgår i mere internationalt

befolkningen. I Information den 25. august 2007 forklarer den franske økonom og Kina-

ekspert Jean-Francois Huchet, at Kina kun kan beholde befolkningens støtte ved at kunne

Kravene ud fra verdenssystem-teorien

verdenssystem-teorien er internationale organisationer med til at sikre, at systemet kan bestå.

Kriterierne for, hvad de internationale organisationer kræver af de forskellige nationer, bli-

ver bestemt af kernen.

I den nutidige verdensorden er det vesten, der udgør kernen, da EU

og USA opfylder kriterierne for indgå i kernen og internationale organisationer arbejder ud

fra vestlige principper. Dermed er det nationernes placering i verdensorden, der bestemmer,

om de kan blive presset til at ændre på nationale anliggender som fx menneskerettigheder.

Kina er placeret imellem semi-periferien og kernen, dette skyldes at Kina er ved at udvikle

minimum og lave velfærdsydelser. Kina bevæger sig længere mod kernen, hvilket betyder at

de tilegner sig vestlige værdier, men samtidig får Kina større international indflydelse til at

udforme kernens værdier, og presset vil der med falde jo mere Kina indgår i kernen.

Kravene ud fra Samuel P. Huntingtons teori clash of civilizations

Udover realisme, idealisme og verdenssystem-teorien kan man også bruge Samuel P. Hun-

tingtons teori clash of civilizations til at vurdere, om kravet til Kina om forbedringer af

menneskerettighederne er blevet større i takt med deres politiske og økonomiske udvikling.

Samuel P. Huntington fremlægger i sin bog clash of civilizations, at konfliktmønstrene imel-

lem nationerne med tiden har skiftet karakter. Under Den kolde krig prægede

civilisationer. Kina og vesten tilhører to forskellige civilisationer. Den vestlige civilisation er

den mest dominerende, og er den civilisation, der præger den internationale scene mest.

presset fra vesten, ifølge Huntington, om at Kina skal tilnærme sig vestlige værdier, herun-

der FN’s menneskerettighedserklæring blevet større de seneste 10 år, Huntington forudser

dog, at asien, hvis teknologiske og økonomiske stadier nærmer sig vestens, vil få større ind-

flydelse i fremtiden, og vestens indflydelse dermed vil falde, medmindre der aktivt bliver

ændret på vestens politik. Hvis den vestlige civilisation mister indflydelse til asien, vil det

internationale pres om, at skal Kina forbedre menneskerettighederne falde.

.

civilisations næste udviklingstrin er et demokratisk styre, og at hvis det skal opfyldes, vil det

enten kræve en ny demokratisk regering eller en demokratisering i form af vidtgående de-

mokratiske reformer af KKP. Dette hænger sammen med Francis Fukuyama tankegang om

at demokrati er det næste udviklingstrin efter et autoritært styre

. Man kan også sammen-

ligne det med idealismens verdensbillede med en lineær udvikling i kræft af demokrati og

Delkonklusion

større indflydelse i det internationale system. Derimod har det ud fra et idealistisk verdens-

billede medført et øget pres om forbedringer af menneskerettighederne, da Kina i takt med

deres udvikling er blevet mere afhængig det internationale samfund. Ud fra verdenssystem-

teorien er kravet faldet ud fra det faktum, at Kina har bevæget sig mod kernen og dermed i

højere grad er i stand til at sætte dagsordenen. Ud fra Huntingtons teori clash of civilizations

er kravet blevet større i kraft af, at vestens civilisation er blevet mere dominerende efter den

kolde krig. Endelig er der End of history af Fukuyama, der tolker forbedringer af menneske-

Konklusion

Fra var der en negativ økonomiske vækst i Kina og en ukontrolleret stigende in-

flation, øget ulighed og korruption. Som et resultat af dette opstod studenterdemonstrationen

på Tian’anmen-pladsen i 1989, der stillede krav om medbestemmelse i de bestemmende in-

stanser og kontrol over inflationen og korruptionen. Styret slog hårdt ned på

demonstranterne og overtrådte artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Efter

fik styret ved den økonomiske situation bragt inflationen under kontrol og der-

med minimeret risikoen for overophedning. Dette har medført stigende velfærd, men ulighed

og korruption er stadig et stort problem i Kina. Liberaliseringen af økonomien har dog ikke

der ikke kommet større accept af demokratiske opråb i form af politiske manifester som

Charter 08. Charter 08 er dog et eksempel på, at den kinesiske styre ikke kan forhindre kine-

ri End of history, der mener, at Kina som en naturlig udvikling vil bevæge sig mod

demokrati og menneskerettigheder. Ud fra verdenssystem-teorien er kravet steget i takt med

at Kina har bevæget sig mod kernen. Ud fra et realistisk verdensbillede, har Kinas økono-

misk og politiske udvikling ikke skabt større krav til Kina om forbedring af

menneskerettighederne, men blot givet Kina mere magt i det internationale system.

Samlet må konklusionen derfor være, at selvom der er forskellige tolkninger af kravet til

Kina om forbedringer af menneskerettigheder, viser historien, at Kina har udviklet sig til at

Litteraturliste

Bøger

Modeller