Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Historie A, Samfundsfag A
Abstract
This paper looks at China’s record on human rights with a focus on possible improvements
from 1989 to today. It will be based on the Chinese constitution and The Universal Declara-
tion of Human Rights from 1948. I will also use international relations theories to discuss if
the international human rights requirements for China has risen or fallen in step with China's
political and economic development.
The paper will further investigate China’s human rights development through an analysis of
Deng Xiaopeng’s speech after the student demonstrations in 1989 and an analysis of Charter
08 from 2008. The discussion on the international demands for human rights improvements
in China will be based on idealism, realism, the World System-theory and Samuel P. Hun-
tington’s Clash of Civilizations theory.
The study indicated that there was an improvement in the human rights situation in China
between 1989 and today. No final answer could be given to the question of higher or lower
human rights pressure on the international scene.
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
2
Indholdsfortegnelse
Abstract .............................................................................................................................................. 1
Indledning.......................................................................................................................................... 3
Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag ................................................... 3
Mao Zedongs styre ..................................................................................................................................... 4
Kina på den internationale scene............................................................................................................ 4
Deng Xiaopings økonomiske reformer .................................................................................................. 5
Konsekvenserne af de økonomiske reformer ...................................................................................... 6
Studenterdemonstrationen 6
Studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen 1989 ............................................................... 7
Kinas økonomiske og politiske udvikling fra 1992 til i dag .............................................................. 8
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 9
Menneskerettighederne i Kina ..................................................................................................... 9
Menneskerettigheder ................................................................................................................................. 9
Deng Xiaopings håndtering af Studenterdemonstration på Tian’anmen-pladsen .................. 10
Studenterdemonstrationen som et tabu ............................................................................................. 12
Ret til ytringsfrihed – dog begrænset ................................................................................................. 13
Styrets forhold til menneskerettigheder ............................................................................................ 13
Et opråb om demokrati .......................................................................................................................... 14
Delkonklusion ........................................................................................................................................... 15
Internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne i Kina .......................... 16
Det internationale pres efter opstanden på Tian’anmen-pladsen i 1989 ................................... 16
Kravene i dag ud fra realistisk og idealistisk syspunkt .................................................................. 17
Kravene ud fra verdenssystem-teorien .............................................................................................. 19
Kravene ud fra Samuel P. Huntingtons teori clash of civilizations ............................................. 19
Kravende ud fra Francis Fukuyamas teori End of history ............................................................ 20
Delkonklusion ........................................................................................................................................... 21
Konklusion ...................................................................................................................................... 21
Litteraturliste.................................................................................................................................. 23
Bøger .......................................................................................................................................................... 23
Internetmateriale (artikler, taler m.m.) ............................................................................................. 23
Modeller ..................................................................................................................................................... 24
Bilag 1 ............................................................................................................................................... 25
Bilag 2 ............................................................................................................................................... 25
Bilag 3 ............................................................................................................................................... 26
Bilag 4 ............................................................................................................................................... 26
Bilag 5 ............................................................................................................................................... 27
Bilag 6 ............................................................................................................................................... 27
Bilag 7 ............................................................................................................................................... 28
Bilag 8 ............................................................................................................................................... 29
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
3
Indledning
Omkring en tredjedel af verdensbefolkningen er kinesiske borgere, og er dermed underlagt
den kinesiske forfatning. Dette betyder, at det er vigtigt at have Kina med, hvis FN (Forene-
de Nationer) ønsker at forbedre menneskerettighederne på globalt plan. Siden 1949, hvor
Mao Zedong oprettede Den Kinesiske Folkerepublik, har styret i Kina været kendt globalt
for overtrædelse af FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, trods det at Kina under-
skrev aftalen i 1948. FN’s Menneskerettighedserklæring ligger til grund for en liberal vestlig
tankegang. I løbet af de sidste 30 år efter Mao Zedong har Kina gennemgået en økonomiske
liberalisering i form af markedsøkonomi og opbygning af den meget begrænsede privat sek-
tor. Dette har skabt store forandringer i Kina og dannet det samfund, Kina har udviklet sig til
at være i dag. Opgaven indledes med at redegøre for Kinas økonomiske og politiske udvik-
ling frem til 1989 med fokus på studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen i 1989.
Herefter redegøres for den tilsvarende økonomiske og politiske situation i dag. Derefter vil
det blive undersøgt, om Kina i de tilsvarende to historiske snit lever op til FN’s menneske-
rettighedserklæring fra 1948 med fokus på ytringsfrihed. Med udgangspunkt i Deng
Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989, og tilsvarende med ud-
gangspunkt i det demokratiske opråb fra manifestet Charter 08 fra 2008, vil styrets
håndtering af ytringsfrihed i 1989 og i dag blive belyst, og det vil med dette blive belyst, om
der er sket en forbedring af ytringsfriheden siden 1989.
Endelig sammenholdes redegørelsen af den økonomiske og politiske udvikling i de to histo-
riske snit, med undersøgelsen af den tilsvarende udvikling af menneskerettighederne. Her
diskuteres det om, Kinas politiske og økonomiske udvikling har ført til øget internationalt
pres om forbedringer af menneskerettighederne. Denne diskussion tager udgangspunkt i en
række teorier om international politik.
Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag
For at få et overblik over Kinas politiske og økonomiske udvikling fra 1949 til i dag, redegø-
res først kort for Mao Zedongs tid som statsoverhoved af Folkerepublikken Kina og leder af
Kinas Kommunistiske Folkeparti (KKP) fra 1949 til 1976. Derefter redegøres for Deng Xia-
opings økonomiske reformer i 1977, som på sigt skabte stor vækst i Kina, men også skabte
grobund for studenteroprøret i 1989. Derefter redegøres der for Kinas nuværende økonomi-
ske og politiske status.
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
4
Mao Zedongs styre
Den 1. oktober 1949 erklærede Mao Zedong den Kinesiske Folkerepublik for oprettet under
KKP’s ledelse. Borgerkrigen i Kina ()
1
havde ført til hyperinflation og en ødelagt
industri. Mao Zedong lod sig inspirer af Sovjetunionen. Den sovjetiske model kunne dog
ikke direkte overføres til Kina, da Mao Zedong primært ønskede en effektivisering af land-
bruget og sekundært industrien
2
. Mao Zedong ophævede Kinas feudale system ved at fratage
landbrugsjorden fra herremændene og uddele den til bønderne. Under denne proces blev ca.
2 mio. godsejere henrettet
3
. Derefter præsenterede Mao Zedong i 1953 en ny femårsplan, der
skulle indføre planøkonomi og satse på den hårde industri. Kinas produktion under femårs-
planen steg med 130%, Kinas årlige økonomiske vækst var i samme periode på 9%. Dermed
var femårsplanen en succes
4
. Den næste femårsplan fra 1958 blev det store spring fremad.
Der blev indført folkekommuner, der skulle virke som en social forsikring. Folkekommu-
nerne skulle være centrum både for industrien og landbruget, og sørge for at alt arbejdskræft
blev udnyttet maksimalt. Det fik dog store menneskelige konsekvenser, da bønderne skulle
aflevere størstedelen af afgrøderne til folkekommunerne, hvorefter staten opkøbte afgrøder-
ne. Kornmængden der var til rådighed for hver kineser, faldt med 25% fra , og det
vurderes at mellem 20 og 38 mio. kinesere dødede af sult fra
5
. I 1959 overtog
Liu Shaoqi Den Kinesiske Folkerepublik, og afviklede det store spring fremad i 1960, mens
Mao Zedong forblev formand for KKP. I stedet indførte Lui Shaoqi private markeder for
landbrugsprodukter og stoppede opkrævningen af bøndernes afgrøder
6
.
Kina på den internationale scene
Efter koreakrigen i , var der kommet spændinger mellem den Kinesiske Folkere-
publik og vesten. I 1960 fremlagde Mao Zedong Kinas fem principper, der skulle bløde
forholdet op til vesten, og beskrive hvordan Kina skulle indgå på den internationale scene:
Gensidig respekt for suverænitet og territorial ukrænkelighed, gensidig ikke-angrebs politik,
ikke-indblanding i hinandens indre anliggender, lighed og gensidig fordel i forbindelser med
andre nationer og fredelig sameksistens. Disse principper ligger stadig til grund for kinesisk
1
Bryld et al, Den nye verden , 2005: 257
2
Nedergaard, Kina – en grundbog i politik og økonomi, 2011: 53-55
3
Smitt et al, Kina efter 1840, 2010: 70
4
ibid
5
ibid: 75-76
6
Nedergaard: 59
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
5
udenrigspolitik
7
. Dette har man bl.a. set eksempel på i forbindelse med det arabiske forår,
hvor Kina indledningsvis var imod, at FN skulle blande sig i Libyens indre forhold
8
.
Deng Xiaopings økonomiske reformer
I 1977 overtog Deng Xiaoping magten, efter Mao Zedong døde i 1976. Han ønskede en
økonomisk modernisering af Kina. Han ville skabe en socialistisk markedsøkonomi, der
skulle afskaffe planøkonomien
9
. Som et resultat af Deng Xiaopings nye økonomiske og poli-
tiske linje opstod Demokratibevægelsen i 1978, der kritiserede Mao Zedongs økonomiske
politik under kulturreformen, da det hverken havde ført til bedre forhold for bønderne eller
byboerne. I 1979 udviklede kritikken sig til, at demonstranterne krævede ytringsfrihed og
demokrati. Dette truede KKP’s autoritære styreform, og Deng Xiaoping satte en stopper for
det ved at fængsle Demokratibevægelsens mest fremtrædende personer. Han fremlagde der-
efter fire principper i kinesiske den politik, som han som leder af KKP og Folkerepublikken
Kina, ikke ville gå på kompromis med
10
: Den socialistiske vej, proletariatets diktatur, det
kommunistisk Partis ledende stilling i samfundet og Marxismen-Leninismen og Mao Ze-
dong tænkning. Dermed understregede Deng Xiaoping, at han grundlæggende ikke ville
reformere det politisk system. I bekræftede Deng Xiaoping i møder med andre
statsledere, at han ønskede at være loyal til de tidligere nævnte Mao Zedongs fem principper
for, hvordan Kina skulle argere internationalt. Han gav udtryk for, at den kinesiske ledelse
ønskede at lære af andre lande, men at forblive politisk og økonomisk uafhængig
11
.
Fra 1978 og til omkring midten af 1980’erne fortog Deng Xiaoping en række reformer der
skulle gavne den økonomiske vækst. Folkekommunerne blev opløst, og opkrævningen af
bøndernes afgrøder blev afskaffet, til fordel for at staten trak bønderne i skat. Deng Xiao-
ping åbnede op for udenlandske investeringer langs Kinas østkyst. Med markedsøkonomien
skete der en decentralisering af beslutningskompetencen inden for mange industrisektorer,
og der blev åbnet op for det private marked. Direktørerne fik lov til at ansætte personale med
korttidskontrakter i stedet for livstidskontrakter, der førhen havde været det eneste lovlige,
og som havde virket som en social forsikring
12
. Bønderne kunne frit sælge deres afgrøder på
et marked, og alle fik ret til at åbne boder eller små butikker. Reformerne var ført ud i sam-
fundet i 1981, og gjorde at den private sektor voksede eksplosivt. Den ekspanderende
7
Smitt et al: s. 81
8
Parrello-Plesner: http://raeson.dk
9
Smitt el al: 98
10
ibid: 99-100
11
ibid: 98
12
Nedergaard: 71-72
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
6
private sektor gjorde at produktionen og udvalget af varer steg. Dette skabte incitamentet for
arbejde og et større privatforbrug, der igen virkede selvforstærkende på økonomien
13
. Fra
perioden var der en BNP-tilvækst på 11%. Dette skabte optimisme i samfundet
og forbedrede levestandarden.
Konsekvenserne af de økonomiske reformer
Væksten var kortvarig, ved brug af kvantitativ metode i gennem modellen i bilag 5
14
, kan
man aflæse at BNP’en faldt med 11% fra , og alene fra faldt BNP’en
med 7%. Dette skabte stor utilfredshed i samfundet. Den hurtig øgede vækst fra
havde gjort, at folk havde strømmet til byerne for at arbejde i den voksende industri. Da
væksten i 1983 stoppede opstod der stor arbejdsløshed i byerne. Det medvirkede til at krimi-
naliteten begyndte at stige og i steg den med 75 %
15
. Efter krisens start begyndte
uligheden også at stige, pga. det sociale sikkerhedsnet i form af folkekommunerne var blevet
afskaffet under reformperioden. Korruptionen var steget under den økonomiske vækst, da
statslige instanser udnyttede væksten til egne interesser, og da domstolene ikke var en uaf-
hængig instans greb de ikke ind. Derudover var inflationen også steget med ca. 30% fra
1988 til 1989 (se bilag 4
16
), hvilket skabte bekymring hos ledelsen og i de intellektuelle
kredse, da man var bange for overophedning i økonomien. Alle disse konsekvenser af den
økonomiske situation var medvirkende faktorer til studenterdemonstrationen i 1989.
Studenterdemonstrationen
Den stigende ulighed, kriminalitet, korruption og inflation skabte stigende spændinger i
samfundet. Modsat Mao Zedong søgte den kinesiske ledelse under Deng Xiaoping vejled-
ning i intellektuelle netværk. Der var derfor stor debat i intellektuelle kredse om, hvordan
man bedst muligt skulle rådgive styret til at føre reformer ud i samfundet. Debatterne udvik-
lede sig til også til at omfatte den kinesiske styreform. Da styret ikke ville lade sig vejlede
om styreformen, var det medvirkende til at udløse studenterdemonstrationer i Shanghai i
Demonstranternes krav var, at korruption skulle stoppes, og folket skulle have
større indflydelse. Da demonstrationerne spredte sig til andre storbyer i Kina, trådte styret i
karakter og anholdte de mest progressive demonstranter. Deng Xiaoping måtte tage konse-
13
Smitt et al: 104
14
Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 106
15
Smitt et al: 112
16
Østergaard: 76
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
7
kvensen af demonstrationerne, og give magten videre til Li Peng, men beholdt dog stor poli-
tiske indflydelse
17
.
Studenterdemonstrationen på Tian’anmen-pladsen 1989
Hu Yobang, generalsekretær i KKP mente, at man burde imødekomme nogle af demonstran-
ternes krav, for at afbalancere nogle af de spændinger, der prægede det kinesiske samfund.
Pga. hans bløde linje overfor demonstranterne blev han afsat som generalsekretær i januar
1987. Dette skabte endnu flere spændinger i samfundet, da demonstranterne opfattede ham
som deres politiske håb. Den 15. april 1989 dødede Hu Yobang. To dage efter, den 17. april
1989 samles ca. 500 demonstranter på Tian’anmen-pladen i Beijing. I ugerne derefter slutte-
de flere demonstranter sig til, og man regner med at der den 17. maj 1989 var ca. 1,2 mio.
demonstranter på Tian’anmen-pladsen
18
. Demonstranterne udformede krav til regeringen om
åbne valg til de styrende organisationer, pressefrihed, effektiv bekæmpelse af korruption,
åbenhed omkring de fremtrædende politikkeres økonomiske forhold og større bevillinger til
uddannelse
19
. Styrets reaktionen på kravene var tvetydig, da der i statsrådet ikke var enighed
om, hvordan demonstrationerne skulle håndteres. Zhao Ziyang, KKP’s nye general sekre-
tær, mente, at man bør imødegå demonstranternes krav og dermed få demonstrationerne til
at gå i sig selv. Deng Xiaoping mente derimod, at man skulle slå hårdt ned på demonstran-
terne, da de var påvirket af vestlig tankegang og ville undergrave KKP’s styre. Den 20. maj
1989 lykkes det Deng Xiaoping at få sat Zhao Ziyang uden for indflydelse og erklærede der-
efter undtagelsestilstand i Beijing
20
. Natten mellem den 3.-4. maj 1989 ryddede Folkets
befrielseshær Tian’anmen-pladsen. Hæren brugte alle midler mod demonstranterne. Staten
oplyste, at ca. 200-300 demonstranter var blevet dræbt natten mellem den 3.-4. Maj 1989,
mens det kinesiske røde kors vurderede at ca. 2600 demonstranter var blevet dræbt og ca.
7800 var blevet såret. Deng Xiaoping holdt den 9. juni 1989 en tale til undtagelsestilstands-
enhederne, der blev sendt på landsdækkende TV. Denne skulle afslutte debatten og
diskussionen om statens håndtering af studenterdemonstrationen
21
. Hændelsen fik på kort
sigt store konsekvenser, da mange regeringer fordømte nedkæmpelsen af demonstranterne.
USA og EU stoppede våbensalg til Kina. og Bank of China i Hong Kong trak et lån på 5
mia. dollar til Folkerepublikken tilbage. På længere sigt fik det ikke de store internationale
17
Smitt et al: 110
18
ibid: 116
19
ibid: 111
20
ibid: 117
21
ibid: 118
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
8
konsekvenser, da det internationale samfund var optaget af de store omvæltninger i Østeuro-
pa og Iraks angreb på Kuwait
22
.
Kinas økonomiske og politiske udvikling fra 1992 til i dag
Efter studenterdemonstrationen i 1989 blev der ikke ændret på Kina økonomiske politik. I
perioden steg BNP-væksten med 10%. Dette gjorde, at da Jiang Zemin overtog
magten i 1993, fastholdte han den økonomiske politik. I 2002 overtog Hu Jintao magten, han
valgte også at fortsætte Deng Xiaopings økonomiske reformer, hvilket skabte fortsat vækst i
Kina. Kina har økonomisk åbnet sig mere op, og eksporten er steget fra 50 milliarder dollar i
1990 til næsten 1400 milliarder doller i 2007 (se bilag 1
23
). Som det også fremgår af Bilag 1,
er importen også stigende som et resultat af den økonomiske vækst. Dette har gjort, at ud-
buddet af varer til det kinesiske marked er blevet større, hvilket har skabt større incitament
for arbejde. Derudover var der kommet styr på inflationen i 1990, hvor den var faldet fra
53% i 1989 til 27% i 1990, og den har stort set været konstant siden (se bilag 4
24
). Den øko-
nomiske vækst har gjort, at velstanden er steget, og man regner med, at den har løftet 200-
400 mio. kinesere ud af fattigdom på 20-30 år
25
. Den økonomiske udvikling har også haft
negative sider, fx er korruptionen stadig et stort problem. I 2006 blev Kina listet som nr. 70
mest korrupte land ud af 178 lande på Transparency Internationals liste
26
. Derudover har
uligheden været forsat stigende efter 1989. I 1990 var Gini-koefficienten 0,44, dette er steget
til at den i har været på 0,47. Dette er en stigning i Gini-koefficienten på 0,14
over 25 år, hvilket er højt i forhold til EU, hvor Gini-koefficienten i 2009 var på 0,31
27
(se
bilag 2
28
). Den høje korruption og stigende ulighed gør, at der er stigende spændinger mel-
lem staten og befolkningen, som stiller krav om reformer der kan afhjælpe problemerne.
Kina er i gang med en militær oprustning og har et højt teknologisk niveau, der skal øge de-
res indflydelse på den internationale scene. Fra har Kina fået 20 nye
medlemskaber af internationale organisationer, dette er højt sammenlignet med det interna-
tionale gennemsnittet der er på 0 (se bilag 6
29
), hvilket viser at Kina i takt med deres
økonomiske udvikling deltager mere og mere aktivt på den internationale scene. Dette kan
22
ibid: 121-122
23
Nedergaard: 79
24
Østergaard: 76
25
Nedergaard: 76
26
ibid: 83
27
Østergaard: 39
28
ibid: 40
29
ibid: 135
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
9
også ses i relation til Kinas engagement i Afrika, hvor Kina har mange bilaterale samar-
bejdsprogrammer.
30
Delkonklusion
Da Deng Xiaoping kom til magten i 1977, moderniserede han økonomien ved at indføre
markedsøkonomi. Dette førte til en kortvarig økonomisk fremgang, der stoppede i 1984.
Derefter faldt BNP’en indtil 1989, hvor studenterdemonstrationen opstod på Tian’anmen-
pladsen som et produkt bl.a. af den dårlige økonomiske udvikling. Regeringen slog hårdt
ned på demonstranterne og fortsatte den hidtil økonomiske politik. Deng Xiaoping fastslog,
at han ikke ville liberalisere Kinas politiske system og ønskede at opretholde et autoritært
styre. Fra 1990 fik regeringen kontrol over inflationen og den økonomiske vækst kom tilba-
ge. Deng Xiaopings økonomiske reformer har på lang sigt ført til en stigende velstand og at
ca. 200-400 mio. mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i Kina over de seneste 20-30 år.
Tilsvarende er Kina begyndt at agere aktivt på den internationale scene, dog har dette ikke
medført en tilsvarende intern politisk liberalisering.
Menneskerettighederne i Kina
I det følgende bliver det undersøgt, om Kina lever op til FN’s menneskerettighedserklæring
fra 1948, med fokus på ytringsfrihed. Først undersøges det hvordan ytringsfrihed, der ifølge
FN’s menneskerettighedserklæring er en menneskeret, bliver sikret i Kinas forfatning. Der-
efter tages der udgangspunkt i udviklingen frem til studenterdemonstrationen i 1989 og
derefter frem til i dag. Dette bliver gjort ved at lave en diskursanalyse af Deng Xiaopings
tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989. Derefter bliver der trukket linjer op
til i dag, ved at undersøge kinesernes og styrets nuværende forhold til studenterdemonstrati-
onen på Tian’anmen-pladen i 1989. Som supplement hertil undersøges styrets håndtering af
nyere demonstrationer og til manifestet Charter 08 fra 2008, der er et demokratisk opråb fra
303 systemkritikkere og menneskerettighedsaktivister.
Menneskerettigheder
Kina skrev under på FN’s menneskerettighedserklæring i 1948, men dele af den blev først
skrevet ind i den kinesiske forfatning i 1991. Med dette blev befolkningens formelle rettig-
heder formelt sikret, men i praksis bliver de stadig krænket. Dette bl.a. fordi der i den
kinesiske forfatning er artikler der modsiger og begrænser de kinesiske menneskerettigheder
30
Vilby: http://politiken.dk
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
10
og FN’s menneskerettighedserklæring. Artikel 35 i den kinesiske forfatning sikre ytringsfri-
hed, mødefrihed, forbundsfrihed, processionsfrihed, forsamlingsfrihed, demonstrationsfrihed
og pressefrihed for at alle borgere i Folkerepublikken Kina
31
. Dette er også en menneskeret
ifølge FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, der lyder: ”Everyone has the right to
freedom of opinion and expression; this right includes freedom to hold opinions without in-
terference and to seek, receive and impart information and ideas through any media and
regardless of frontiers”
32
. Artikel 51 i den kinesiske forfatning begrænser artikel 35 i den
kinesiske forfatning og artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring. Artikel 51 lyd: ”Bor-
gere i Folkerepublikken Kina må ikke i udfoldelse af deres friheder og rettigheder krænke
staten eller andre borgeres frihed og rettigheder”
33
. Ifølge denne artikel kan styret anholde
enhver der i udøvelse af artikel 35 krænker staten. Der er ingen definitionen af krænkelse af
staten, og staten kan dermed i hver enkel sag bedømme hvor grænsen mellem kritik og
krænkelse går, derfor er det risikabelt for fx journalister er gøre brug af deres ytringsfrihed
til at udtale sig kritisk om staten.
Deng Xiaopings håndtering af Studenterdemonstration på Tian’anmen-pladsen
Deng Xiaopings tale til undtagelsestilstandsenhederne den 9. juni 1989 skulle retfærdiggøre,
at den kinesiske hær stormede pladsen og dræbte tusindvis af demonstrerende studenter.
Dermed ønskede Deng Xiaoping at opretholde indenrigs- og udenrigspolitisk stabilitet. Dis-
kursen i talen er, at staten bør beskytte Kina mod strømninger, der vil undergrave det
kommunistiske styre og skabe politisk uro, som var tilfældet på Tian’anmen. Deng Xiaoping
var en dominerende politiker i KKP og havde stor indflydelse på ledelsen af Den kinesiske
Folkerepublik i 1989. Man kan derfor betragte talen som et levn fra KKP’s ledelse i 1989.
Tendensen i talen er, at Deng Xiaoping prøver at fremmedgøre demonstranterne over for den
kinesiske befolkning og hæren. Fremmedgørelsen fremgår bl.a. i disse citater fra talen: ”vi
står overfor en oprørsk klike og et stort antal af samfundets bærme, som vil rokke ved vort
samfund og vælte partiet”
34
og ”Samtidig skal vi aldrig glemme hvor onde vore fjender
er”
35
. Fremmedgørelsen er tydelig, idet Deng Xiaoping omtaler demonstranterne som fjen-
der og samfundets udskud, der vil ændre på selve grundlaget for det kinesiske styre. Derved
søger han at skabe en fornemmelse af sammenhold mellem det kommunistiske styre, hæren
31
Reimick et al, Kultur og samfund, 2011: 232-233
32
FN: http://www.un.org
33
Reimick et al: 232-233
34
Bilag 8: 183-184
35
Bilag 8: 185
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
11
og befolkningen mod demonstranterne. Denne fremmedgørelse bruger han til at retfærdiggø-
re hændelsen på Tian’anmen. Deng Xiaoping udbygger dette med følgende citat fra talen:
”det satte os i stand til at vinde over disse folk og gjort det muligt for de mennesker, der ikke
kan skelne rigtigt og forkert fra hinanden, at ændre holdning”
36
. Citatet viser, at Deng Xiao-
ping ønsker at underminimere demonstranternes synspunkter, for at kunne opretholde sit
autoritære styre ved at true folk, der deler holdning med demonstranterne, til at ændre hold-
ning og støtte kommunistpartiet fremover. At staten nægter befolkningen en bestemt
holdning er i strid med FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, artikel 19. Ifølge denne
paragraf har man ret til at have en hvilken som helst holdning og ret til at ytre sig, som man
vil
37
. FN’s menneskerettighedserklæring er formet ud fra vestlige værdier og var ikke under-
Deng Xiaoping var en politisk frontfigur og skulle forsvare, at hæren ryddede Tian’anmen.
Derfor nedprioriterede han gennem hele kilden at omtale den brutale måde hæren ryddede
Tian’anmen på. Han opprioriterede derimod at omtale de soldater, der gik tabt. Dette skulle
få ham til at fremstå sympatisk og med menneskelig medfølelse, selvom han var ansvarlig
for flere hundrede studenters død. Studenteroprørets formand Chai Ling beskriver i sin be-
retning opstandene på Tian’anmen den 4. juni 1989, om hvordan hæren bl.a. kørte over
demonstranter med kampvogne
38
. Dette benægter Deng Xiaoping i sin tale til undtagelsestil-
standsenhederne den 9. juni 1989
39
. Deng Xiaoping prøver igennem hele sin tale at undgå at
omtale de midler, der blev brugt mod studenteroprøret, fordi han er afhængig af at skulle
forsvare statens handlinger. Chai Ling beskriver derimod som øjenvidne åbent de midler,
der blev brugt mod demonstranterne. Derfor virker hendes beretning som den mest trovær-
dige af de to kilder. Deng Xiaopings form for benægtelse kan sammenlignes med Bashar al-
Assads, Syriens diktator, benægtelse i et interview foretaget af ABC News, hvor han benæg-
ter at have dræbt civile. Dog vurderes det at omkring 20.000 civile har mistet livet i
forbindelse oprører i Syrien under det arabiske forår, da de krævede Assad familiens afgang
og indførelse af demokrati
40
. Parallellen mellem Deng Xiaoping og Assad er, at de begge
benægter at have dræbt demonstranter, hvilket må vurderes som en særdeles grov overtræ-
delse af menneskerettighederne. Hvis man ser Deng Xiaopings tale som et levn om KKP’s
ledelse, er det tydeligt, at KKP i 1989 ikke overholder FN’s menneskerettighedserklæring
36
Bilag 8: 184
37
FN: http://www.un.org
38
Smitt et al: 188
39
Bilag 8: 184
40
Magnussen: http://www.detarabiskeinitiativ.dk
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
12
fra 1948 og prøver at underminere enhver form for modstand mod partiet for at opretholde
magten.
Studenterdemonstrationen som et tabu
Ifølge Amnesty International er 40-200 demonstranter fra opstanden på Tian’anmen stadig
fængslet. Ifølge Roseann Rife fra Amnesty International er loven demonstranterne blev
dømt efter i 1989 fjernet fra den kinesiske staffelov i 1997
41
. De 40-200 demonstranter er
derfor fængslet uden, at de har overtrådt den nuværende lovgivning. De bør derfor ifølge FN
og Amnesty løslades, men Kina nægter at revurdere grundlaget for fangernes straffe. Bag-
grunden for dette er, at massakren på Tian’anmen stadig er et tabu i Kina. Igennem
kvantitativ metode udtaler Systemkritiker og menneskerettighedsaktivist Li Buyun derom:
”Det er et følsomt emne. Man ved det inde i dig selv. Alle er helt klar over det. Jeg vil sige,
at 99 procent af kinesere … uanset om de er medlemmer af Partiet eller ej... vi har alle
sammen holdning til demonstrationerne i 1989. Vi har et regnskab. Men i dag, for stabilite-
tens skyld, siger vi ikke noget”
42
. I citatet giver Li Buyun udtryk for, at de fleste kinesere,
også dem der støtter KKP, mangler at få en retfærdiggørelse af hændelsen i 1989, men da
det stadig er et tabu og for at opretholde stabiliteten i landet, bliver det ikke bragt op til dis-
kussion. Li Buyun mener dog, at opstandene på Tian’anmen har påvirket samfundet positivt:
”4. juni Bevægelsen fik os til at overveje, hvordan vi skulle forholde os til demokrati, frihed
og menneskerettigheder. Det var et spørgsmål, som vi måtte tage seriøst, og så gik vi i gang
med at forske i det, og det endte med, at regeringen skiftede holdning og erkendte, at vi måt-
te indføre menneskerettighederne i 1991”
43
. Citatet beskriver, at opstanden på Tian’anmen
tvang regeringen til at tage stilling til menneskerettighederne, og dermed påvirkede ledelsen
til at indskrive dele af FN’s menneskerettighedserklæring i den kinesiske forfatning i 1991.
Citatet angiver, at dette var for at imødekomme den nationale kritik, der havde ledt til op-
standen og dermed mindske risikoen for en gentagelse. Ved formelt at anerkende FN’s
menneskerettighedserklæring imødegik Kina også det internationale pres for forbedringer af
menneskerettighederne, som opstanden på Tian’anmen i 1989 havde skabt. Dette var et
fremskridt for menneskerettighederne i Kina, da det formelt gav kineserne de grundlæggen-
de menneskerettigheder.
41
Amnesty International: http://www.amnesty.org
42
Nielsen, Balancegang, 2010: 142
43
Nielsen: 146-147
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
13
Ret til ytringsfrihed – dog begrænset
Selv om Deng Xiaoping håndterede demonstrationerne i 1989 med hård hånd, har det i nye-
re tid ikke forhindret kineserne i at demonstrere for bedre rettigheder. Ifølge Tsinghua
University var der i 2010 omkring 180.000 demonstrationer i Kina, og tallet forventes at sti-
ge i 2011
44
.
Et eksempel på dette er den 23. september 2011, hvor demonstranter gik på ga-
den i Lufeng ved Kinas østkyst for at demonstrere mod lokalstyrets ret til at fratage
bønderne deres jord i forbindelse med industribyggeri. Demonstranternes banner lød gør
modstand mod diktaturer og bekæmp korruption. Demonstranterne forholdt sig i ro, og til
trods for de provokerende bannere var der ingen konflikter mellem politi og demonstran-
ter
45
. Denne og lignende episoder tyder på, at der er sket en udvikling af ytringsfriheden
siden 1989, og at det i Kina i 2011 er muligt at demonstrere lokalt uden voldelige sammen-
stød med statens autoriteter. Derimod bliver der stadig slået hårdt ned på demonstranter mod
det centrale styre. Dette viser CNN’s artikel af Jo Ling Kent, fra den 27. februar 2011, der
dækker en forventet demonstration for demokrati i Beijing. Jo Ling Kent skriver: ”At least
three foreign press photographers at the scene were reportedly beaten by police officers and
detained. Other foreign journalists, including CNN, were manhandled, detained and escort-
ed away from the site”
46
. Ifølge citatet bliver journalister afholdt fra at dække
demonstrationen i Beijing. Det kan skyldes, at Kina vil undgå yderlig international kritik og
pres for indførelse af demokrati og krænkelse af ytringsfrihed. Derudover holder middel-
klassen til omkring og i storbyerne, og da denne grupper er størstedelen af KKP’s støtte
ønsker KKP ikke, at demokratiske tanker får grobund i storbyerne, så det kan påvirke mel-
lemklassens holdning til KKP’s styreform.
Styrets forhold til menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder (IMR) mener, at det er blevet mindre tabubelagt at ytre sig
om menneskerettigheder siden 1991. En af grundene til at menneskerettigheder er blevet
mindre tabubelagt, og journalister og demonstranter dermed bedre kan ytre sig derom, frem-
går i dette citat, fra af en artikel skrevet af Hatla Thelle: ”Kina i dag er ikke et totalitært
samfund, hvor Kommunistpartiets Politburo bestemmer alt. Forskellige interesser strides om
magten selv i Folkekongressen, og lokale interesser overtrumfer tit centrale direktiver. På
mange forskellige niveauer i samfundet findes administratorer, akademikere og aktivister,
44
Wall Street Journal: http://online.wsj.com
45
Rathcke: http://kinablog.dk
46
Kent: http://articles.cnn.com
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
14
der har indflydelse og bruger den til at fremme beskyttelsen af menneskerettighederne”
47
. I
citatet beskriver Hatla Thelles, at der i statens egne instanser er folk, der aktivt prøver at be-
skytte de menneskerettigheder, der indgår i den kinesiske forfatning. Statens holdningsskift
til menneskerettighederne har fx gjort det muligt, at demonstrationer mod lokale ledelser
som den 23. september i Lufeng, kan finde sted, dog foregår der stadig brud på artikel 19 i
FN’s menneskerettighedserklæring, når der i demonstrationer stilles spørgsmålstegn ved
selve grundlaget for det kinesiske styre.
Et opråb om demokrati
Selvom der er sket forbedringer af menneskerettighederne i Kina siden 1989 forekommer
der stadig brud på bl.a. artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 og på artikel
35 i den kinesiske forfatning, der sikrer ytringsfrihed. Den kinesiske systemkritikker og
menneskerettighedsaktivist Liu Xiaobo er et eksempel på dette. Den 9. december 2008 ud-
gav Liu Xiaobo og 302 andre kinesiske systemkritikkere og menneskerettighedsaktivister
Charter 08
48
for at gøre opmærksom på deres holdning til KKP’s styre. I Charter 08 gør for-
fatterne brug af deres ytringsfrihed til at gøre op med det kommunistiske styre, og de
fremsætter værdier, som de ønsker, at den kinesiske stat skal leve op til. Tendensen gennem
hele erklæringen er at indføre demokrati og forbedringer af menneskerettighederne i Kina.
Det er i høj grad vestlige værdier, der kommer til udtryk, hvilket tyder på, at omverdenens
opmærksomhed på Kinas krænkelser af menneskerettighederne har påvirket systemkritik-
kerne. Dette ses bl.a. af dette uddrag fra Charter 08: “In a word, democracy is the modern
public instrument for creating a government of the people, by the people, and for the peo-
ple”
49
. Derudover fremsætter ”Charter 08” fire kriterier et samfund skal leve op til, for at
være demokratisk. Det første kriterium er, at den politiske magt skal være tildelt af folket.
Det andet kriterium er at politisk kontrol skal gennemføres via regulære folkevalg ved jævne
intervaller. Det tredje kriterium er, at alle borger skal have lige ret til at stemme ved folke-
valg. Det fjerde kriterium er, at staten skal acceptere demokratiets vilje, idet skal mindretal
skal beskyttes af menneskerettighederne. Disse fire kriterier er alle grundværdier i den vest-
lige civilisation, og er ifølge vestlig tankegang en forudsætning for et demokratisk styre.
Kinas systemkritikere er således påvirket af vestlig tankegang, selvom Kinas stat igennem
censur har prøvet at afskærme demokratiske strømninger fra vesten
50
. Dette er mod artikel
47
Thelles: http://menneskeret.dk
48
Grandin: http://www.nobelprize.org
49
Xiaobo et al: http://www.hrichina.org
50
Smitt et al: 139-140
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
15
19 i FN’s menneskerettighedserklæring, der sikrer, at alle har ret til at modtage oplysning og
tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Forfatterne bag
Charter 08 mener, at Kinas autoritære stat har forhindret Kinas civilisation i at udvikle sig.
Dette vises i dette uddrag fra Charter 08: ”China alone still clings to an authoritarian way of
life and has, as a result, created an unbroken chain of human rights disasters and social cri-
ses, held back the development of the Chinese people, and hindered the progress of human
civilization. This situation must change! We cannot put off political democratization reforms
any longer. Therefore, in the civic spirit of daring to take action, we are issuing Charter
08”
51
. Uddraget viser, at forfatterne bag Charter 08 opfatter KKP nuværende styreform som
hæmmende for opfyldelse og udvikling af menneskerettigheder, da kun et demokratisk styre
vil kunne forbedre menneskerettighederne tilstrækkeligt. Charter 08 er et eksempel på, at der
internt kommer krav om demokratisering. Til trods for risikoen ved at give støtte til kritik af
staten, skrev flere hundrede kinesere under på Charter 08, inden staten censurerede det fra
kinesisk netværk. Som konsekvens af udgivelsen af Charter 08 blev Liu Xiaobo anholdt den
8. december 2008. Den 25. december 2009 blev han sat for en dommer og blev idømt 11 års
fængsel for statsundergravende virksomhed, jf. artikel 51 i kinesiske forfatning
52
. I 2010 fik
han tildelt Nobels fredspris for at have kæmpet en fredelig kamp for menneskerettighederne
i Kina. Dette skabte opmærksomhed om Charter 08, og har været grundlaget for en interna-
tional debat om menneskerettighederne i Kina.
Delkonklusion
Kina begik store overtrædelser af menneskerettighederne i 1989 og det er stadig et tabu i
Kina. Efter 1989 er der sket store forbedringer, herunder af ytringsfriheden. Ytringsfriheden
er stadig begrænset, men det kommunistisk styre kan ikke afholde de internationale mediers
øgede dækning af menneskerettighederne i Kina fra at påvirke den kinesiske befolkning el-
ler systemkritikere fra at ytre sig og skabe diskussion både nationalt og internationalt.
Charter 08 viser, at selvom det er blevet mere accepteret at ytre sig kritisk om politiske em-
ner i gennem lokale demonstrationer, er det stadig ikke fuldt ud accepteret skriftligt eller
gennem demonstrationer at kritisere selve grundlaget for staten. Dette er brud på artikel 19 i
FN’s menneskerettighedserklæring og artikel 35 i den kinesiske forfatning, og Kina over-
holder dermed stadig ikke menneskerettighederne.
51
Xiaobo et al: http://www.hrihina.org
52
Grandin: http://www.nobelprize.org
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
16
Internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne i
Kina
Det kan ud fra forskellige synspunkter diskuteres, om Kinas økonomiske udvikling og sti-
gende optræden på den internationale scene har medført et øget pres på Kina fra omverden
om forbedringer af menneskerettigheder. I opgaven bliver der taget udgangspunkt i studen-
teroprøret i 1989 og Kinas placering i det internationale system i dag. Alt efter hvilket
verdensbillede man har, kan man argumentere for at presset ligger forskelligt. Her tages ud-
gangspunkt i realismen, idealismen, verdenssystem-teorien, Clash of civilizations og End of
history for at få forskellige perspektiver på udvikling af presset.
Det internationale pres efter opstanden på Tian’anmen-pladsen i 1989
Ved studenteroprøret i 1989 var den internationale kortvarige reaktion voldsom. Men Kina
lod sig ikke påvirke. Ud fra et realistisk verdensbillede, lod Kina sig ikke i 1989 påvirke af
det stigende internationale pres om forbedring af menneskerettighederne, fordi det nationale
ligger over internationale organisationer. Dette kom også til udtryk i Deng Xiaopings tale til
undtagelsestilstandsenhederne i 1989, ved at han forsøgte at underminere enhver form for
modstand mod partiet. I 1991 valgte Kina dog at løslade 10 demonstranter fra Tian’anmen
og skrive dele af FN’s menneskerettighedserklæring ind i deres forfatning. Dette vurderes
bl.a. gjort for at forbedre Kinas forhold til omverden
53
. Ud fra et realistisk syn kom dette af
en national interesse, da Deng Xiaoping mente at et ustabilt forhold til det internationale
samfund kunne skabe national ustabilitet og ødelægge Kinas økonomiske vækst. Ved at for-
bedre menneskerettighederne mindskede Deng Xiaoping den internationale modstand mod
KKP. Dette viser, at Kina til dels var afhængig af det internationale system, da de ønskede
en konfliktfri sameksistens med omverden.
Hvis man derimod har et idealistisk verdensbillede, hvor hensynet til internationale organi-
sationer ligger over det nationale, kan man argumentere for, at Kina rettede sig efter det
internationale pres, da de havde skrevet under på menneskerettighedserklæringen i 1989.
Pga. interdependens hvor Kina fx var afhængige af stigende eksportindtægter, og derfor øn-
skede at have et neutralt forhold til omverdenen. Uanset hvilket verdensbillede man
analyserer dette med steg presset efter opstandene på Tian’anmen den 4. juni 1989
53
Nedergaard: 72-78
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
17
Kravene i dag ud fra realistisk og idealistisk syspunkt
Man kan argumentere for, at kravet om forbedring af menneskerettigheder ikke er steget, da
Kinas økonomiske og politiske magt er steget siden 1989. Kina har således en eksplosivt
voksende økonomi og er nu verdens anden største, deres geografiske grænser gør, at man
ikke kan angribe dem militært, og deres teknologiske niveau er kraftigt stigende. Kina ligger
derfor højt placeret i det internationale hierarki og behøver derfor ikke lade sig påvirke af
andre nationer eller overstatslige instansers pres om forbedring af menneskerettighederne.
Ifølge hierarkiske verdensbillede er det kun supermagten USA, der kan presse Kina til for-
bedring af menneskerettighederne, men da Kinas har store investeringer i USA, er USA
afhængig af Kina, og kan derfor ikke tillade sig at stille store krav til Kina om forbedring af
menneskerettigheder.
54
Ud fra et realistisk verdensbillede vil dette altid være tilfældet som
følge af det internationale systems anarki.
Ud fra et idealistisk verdens syn kan man derimod argumentere for, at kravet om forbedrin-
ger af menneskerettighederne i Kina er steget. Idealismen angiver, at løsning af konflikter
kan ske igennem forhandlinger, da nationer, pga. globaliseringen, er afhængige af hinanden i
form af interdependens, igennem handel. Kina er som nævnt afhængig af eksportindtægter
via handel og ønsker derfor at kunne samarbejde med handelspartner. Netop samarbejde
med handelspartnere, mener idealismen, fremmes af fælles interesser og værdier
55
. Kina
eksporterer mange varer til EU og USA, og det er dermed i Kinas interesse at nærme sig
vestlige værdier som fx FN’s menneskerettighedserklæring. Dette vil ifølge idealismen gav-
ne Kinas handel med EU og USA. Derudover mener idealismen også, at overstatlige aftaler
er gældende på nationalt plan. Derfor bør Kina ifølge idealismen bestræbe sig på at leve op
til FN’s menneskerettighedserklæring, da de har skrevet under på den. I takt med Kinas
økonomiske udvikling og stigende handel med omverden, er presset til Kina om forbedring
af menneskerettigheder blevet større.
Realismen ser det internationale system som et anarki, hvor alle andre aktører end staten er
underordnet. Staterne vil ikke afgive suverænitet til overstatlige instanser. I realismen opfat-
ter man det internationale system som en arena, hvor hver nation kommer og handler ud fra
egoistiske intentioner (se bilag 7
56
). Dermed vil Kina kun forbedre menneskerettighederne,
igennem forhandlinger, hvor det har en økonomisk eller politisk fordel for landet. Et eksem-
54
Branner, Global politik, 2006: 92
55
ibid: 85-86
56
ibid: 99
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
18
pel var i 2008, hvor OL blev afholdt i Beijing. Til gengæld for den økonomiske fordel i form
af bl.a. turistindtægter ved at afholde OL, skulle Kina gøre en indsats for at forbedre menne-
skerettighederne. Om Kina gjorde en indsats for at forbedre menneskerettighederne er en
diskussion for sig, men aftalen om at OL skulle afholdes i Beijing gav Kina økonomiske og
politisk fordele, hvor der til gengæld internationalt blev stillet krav om forbedringer af men-
neskerettighederne.
57
Idealismen opfatter derimod det internationale samfund som en aktør, hvor nationernes
egeninteresser går mere og mere imod fællesinteresser. Dette hænger sammen med at idea-
lismen ligger op til en lineær udvikling hvor fornuft, stigende oplysning, demokrati og
interdependens går i retning af at skabe et internationalt sikkerhedsfællesskab. Dermed me-
ner idealister at i takt med, at Kina udvikler sig økonomisk og indgår i mere internationalt
samarbejde, bliver befolkningen mere oplyst og dermed vil stille større krav til staten om
demokrati og opfyldelse af menneskerettighederne.
58
Ifølge realismen er den største faktor, der kan forbedre menneskerettighederne, et indre pres
fra den kinesiske befolkning om forbedring, da regeringen dermed vil miste opbakning fra
befolkningen. I Information den 25. august 2007 forklarer den franske økonom og Kina-
ekspert Jean-Francois Huchet, at Kina kun kan beholde befolkningens støtte ved at kunne
garantere vækst: ”De havde sluppet kræfter løs, de ikke kunne kontrollere, og pludselig ind-
så de, at de var nødt til at levere en høj vækst for at tilfredsstille befolkningen”
59
. Citatet kan
udlægges som, at når den kinesiske regering ikke længere kan dokumentere vækst, vil den
kinesiske befolkning gøre oprør mod den nuværende styreform, hvilket også fremgår af dis-
kursen i Charter 08. Dette kan man beskrive som et nulsumspil, hvor menneskerettighederne
i Kina over en periode har tabt til den økonomiske udvikling, men at den økonomiske vækst
vil vende, og da vil kineserne kræve menneskerettighederne forbedret. Ud fra et realistisk
synspunkt vil det dermed blive en national interesse for den kinesiske ledelse at forbedre
menneskerettighederne. Ud fra et idealistisk verdensbillede vil dette blot være et trin i den
lineære udvikling.
57
ibid: 92
58
ibid: 99
59
Gøttske: http://www.information.dk
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
19
Kravene ud fra verdenssystem-teorien
Verdenssystem-teorien af Immanuel Wallerstein går ud fra en kapitalistisk verdensøkonomi.
Han deler verdens nationer op i 3 kalogorier: Kernen, semi-periferi og periferi (se bilag 3
60
).
Det er kernens interesser, der bliver varetaget, da det er kernen, der har den største kapital og
det mest udviklede samfundssystem. Semi-periferi nationernes mål er at indgå i kernen. I
verdenssystem-teorien er internationale organisationer med til at sikre, at systemet kan bestå.
Kriterierne for, hvad de internationale organisationer kræver af de forskellige nationer, bli-
ver bestemt af kernen.
61
I den nutidige verdensorden er det vesten, der udgør kernen, da EU
og USA opfylder kriterierne for indgå i kernen og internationale organisationer arbejder ud
fra vestlige principper. Dermed er det nationernes placering i verdensorden, der bestemmer,
om de kan blive presset til at ændre på nationale anliggender som fx menneskerettigheder.
Kina er placeret imellem semi-periferien og kernen, dette skyldes at Kina er ved at udvikle
sig til at kunne blive betegnet som en kernenation. Kinas kernetræk er, at det har vetoret i
FN’s sikkerhedsråd og dermed kan påvirke de rammer, der bliver sat for det internationale
system. Derudover har Kina den anden største økonomi i verden, store investeringer i USA
og EU og har høj eksport af færdigvarer fx i form af biler og tøj. Kinas semi-periferitræk er
derimod at de har en autoritær ledelse, dele af befolkningen får lønninger under eksistens-
minimum og lave velfærdsydelser. Kina bevæger sig længere mod kernen, hvilket betyder at
de tilegner sig vestlige værdier, men samtidig får Kina større international indflydelse til at
udforme kernens værdier, og presset vil der med falde jo mere Kina indgår i kernen.
Kravene ud fra Samuel P. Huntingtons teori clash of civilizations
Udover realisme, idealisme og verdenssystem-teorien kan man også bruge Samuel P. Hun-
tingtons teori clash of civilizations til at vurdere, om kravet til Kina om forbedringer af
menneskerettighederne er blevet større i takt med deres politiske og økonomiske udvikling.
Samuel P. Huntington fremlægger i sin bog clash of civilizations, at konfliktmønstrene imel-
lem nationerne med tiden har skiftet karakter. Under Den kolde krig prægede
ideologikonflikter indtil det 21. århundred hvor konflikterne skiftede til at omhandle civili-
sationer. Civilisationerne har bestemt kultur, identitet og religion. The clash of civilizations
betegner, at civilisationerne vil prøve at udbrede deres kultur, identitet og religion til andre
civilisationer. Kina og vesten tilhører to forskellige civilisationer. Den vestlige civilisation er
den mest dominerende, og er den civilisation, der præger den internationale scene mest.
60
Branner: 143
61
ibid: 142-143
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
20
Derved kan vesten presse andre civilisationer til at underordne sig deres kultur, herunder
presse Kina til at leve bedre op til FN’s menneskerettighedserklæringen fra 1948, der er ba-
seret på vestlige værdier. Huntington angiver, at presset på Kina for så vidt angår
udbredelsen af vestlige værdier aldrig har været større. Dette har sammenhæng med globali-
seringen og herunder ikke mindst udbredelse af internettet og de sociale medier. Dermed er
presset fra vesten, ifølge Huntington, om at Kina skal tilnærme sig vestlige værdier, herun-
der FN’s menneskerettighedserklæring blevet større de seneste 10 år, Huntington forudser
dog, at asien, hvis teknologiske og økonomiske stadier nærmer sig vestens, vil få større ind-
flydelse i fremtiden, og vestens indflydelse dermed vil falde, medmindre der aktivt bliver
ændret på vestens politik. Hvis den vestlige civilisation mister indflydelse til asien, vil det
internationale pres om, at skal Kina forbedre menneskerettighederne falde.
62
.
Kravende ud fra Francis Fukuyamas teori End of history
Professor i international politik Francis Fukuyama har fremstillet teorien End of history hvor
hans udgangspunkt er, at det liberale demokrati, markedsøkonomi og universelle rettigheder
som det sidste politiske udviklingsniveau. Han mener, at alle nationer vil nærme sig den
vestlige kultur
63
. Charter 08 forfattere mener, at Kinas civilisations næste udviklingstrin er et
demokratisk styre, og hvis det skal opfyldes, vil det enten kræve en ny demokratisk regering
eller en demokratisering i form af vidtgående demokratiske reformer af KKP. Dette harmo-
nerer med Francis Fukuyama tankegang om at demokrati er det næste udviklingstrin efter et
autoritært styre
64
. Man kan også sammenligne det med idealismens verdensbillede med en
lineær udvikling i kræft af demokrati og oplysning
65
. Charter 08 forfattere mener, at Kinas
civilisations næste udviklingstrin er et demokratisk styre, og at hvis det skal opfyldes, vil det
enten kræve en ny demokratisk regering eller en demokratisering i form af vidtgående de-
mokratiske reformer af KKP. Dette hænger sammen med Francis Fukuyama tankegang om
at demokrati er det næste udviklingstrin efter et autoritært styre
66
. Man kan også sammen-
ligne det med idealismens verdensbillede med en lineær udvikling i kræft af demokrati og
oplysning
67
. Dette indebærer som en implicit del af teorien et øget internt pres for forbedre-
de menneskerettighederne og demokrati, at dette understøttes af en international trend mod
samme udvikling.
62
ibid: 29-31
63
ibid: 50-51
64
ibid
65
ibid: 86
66
ibid: 50-51
67
ibid: 86
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
21
Delkonklusion
Der er ikke et endegyldigt svar på om Kinas økonomiske og politiske udvikling siden 1989
har medført et øget krav til om forbedringer af menneskerettighederne. Dette afhænger af,
hvilket verdensbillede man har. Ud fra et realistisk verdensbillede har det ikke medført et
øget internationalt krav om forbedringer af menneskerettighederne, men blot givet Kina
større indflydelse i det internationale system. Derimod har det ud fra et idealistisk verdens-
billede medført et øget pres om forbedringer af menneskerettighederne, da Kina i takt med
deres udvikling er blevet mere afhængig det internationale samfund. Ud fra verdenssystem-
teorien er kravet faldet ud fra det faktum, at Kina har bevæget sig mod kernen og dermed i
højere grad er i stand til at sætte dagsordenen. Ud fra Huntingtons teori clash of civilizations
er kravet blevet større i kraft af, at vestens civilisation er blevet mere dominerende efter den
kolde krig. Endelig er der End of history af Fukuyama, der tolker forbedringer af menneske-
rettighederne som en naturlige udvikling mod demokratiet. Derved er der mange tolkninger
af om kravet til forbedringer af menneskerettigheder i Kina er blevet større eller mindre i
takt med Kinas udvikling.
Konklusion
Fra var der en negativ økonomiske vækst i Kina og en ukontrolleret stigende in-
flation, øget ulighed og korruption. Som et resultat af dette opstod studenterdemonstrationen
på Tian’anmen-pladsen i 1989, der stillede krav om medbestemmelse i de bestemmende in-
stanser og kontrol over inflationen og korruptionen. Styret slog hårdt ned på
demonstranterne og overtrådte artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Efter
fik styret ved den økonomiske situation bragt inflationen under kontrol og der-
med minimeret risikoen for overophedning. Dette har medført stigende velfærd, men ulighed
og korruption er stadig et stort problem i Kina. Liberaliseringen af økonomien har dog ikke
ført til en væsentlig liberalisering af den kinesiske styreform. Der er kommet en større ac-
cept af artikel 19 i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948 siden
studenterdemonstrationen i 1989, da demonstrationer, der ikke tager plads i storbyerne og
ikke angriber grundlaget for styret er blevet mere acceptabelt. Demonstrationer i storbyerne
tiltrækker internationalmedieopmærksomhed og kan påvirke mellemklassens holdning til
den kinesiske styreform, og er derfor endnu ikke blevet accepteret. I takt med udviklingen er
der ikke kommet større accept af demokratiske opråb i form af politiske manifester som
Charter 08. Charter 08 er dog et eksempel på, at den kinesiske styre ikke kan forhindre kine-
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
22
siske systemkritikere i at blive inspireret af vestlig tankegang om demokrati og menneske-
rettigheder. Om internationale krav til Kina om forbedring af menneskerettighederne er
blevet større kan diskuteres alt efter, hvilket verdensbillede man har. Ud fra et idealistisk
verdensbillede og Huntingtons teori clash of civilizations, er presset blevet større i takt med
Kinas økonomiske og politiske udvikling. Dette er også konklusionen ud fra Fukuyamas teo-
ri End of history, der mener, at Kina som en naturlig udvikling vil bevæge sig mod
demokrati og menneskerettigheder. Ud fra verdenssystem-teorien er kravet steget i takt med
at Kina har bevæget sig mod kernen. Ud fra et realistisk verdensbillede, har Kinas økono-
misk og politiske udvikling ikke skabt større krav til Kina om forbedring af
menneskerettighederne, men blot givet Kina mere magt i det internationale system.
Samlet må konklusionen derfor være, at selvom der er forskellige tolkninger af kravet til
Kina om forbedringer af menneskerettigheder, viser historien, at Kina har udviklet sig til at
blive et mere åbent samfund, hvor der langsomt er kommet bedre betingelser for menneske-
rettighederne , herunder ytringsfriheden, men der er stadig lang vej før Kina lever op til
FN’s menneskerettighedserklæring i samme omfang som de vestlige lande.
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
23
Litteraturliste
Bøger
 Bryld, Carl-Johan et al (2005). Den nye verden (2 udg.). Viborg: Systime
Nedergaard, Peter (2011). Kina – en grundbog i politik og økonomi (1 udg.). Viborg:
Systime
Smitt, Thorkil et al (2010). Kina efter 1840 (1 udg.). Viborg: Systime
Østergaard, Clemens S. (2008). Kinas eksperimenter (2 udg.). Viborg: Systime
Reimick, Sofie et al (2011). Kultur of samfund (1. udg). Viborg: Systime
Nielsen, Gert Holmgaard (2010). Balancegang (1. udg). Frydenlund: Frydenlund
Branner, Hans (2006). Global politik (1 udg.). Viborg: Columbus
Internetmateriale (artikler, taler m.m.)
 Amnesty International (): http://www.amnesty.org/en/news-and-
updates/news/twenty-years-later-china-must-hold-inquiry-tiananmen-square-
crackdown-
 Vilby, Knud (): http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1184611/kina-er-
nu-afrikas-stoerste-handelspartner/
 Arabiya, Al (): http://www.alarabiya.net/articles/2011/12/07/181242.html
 Grandin, Karl ():
http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/peace/laureates/2010/xiaobo.html
 Gøttske, Martin (): http://www.information.dk/145041
 Kent, Jo Ling (): http://articles.cnn.com/2011-02-
27/world/china.jasmine.protests_1_police-officers-chinese-government-
demonstrations?_s=PM:WORLD
Magnussen, Tue (08.2011):
http://www.detarabiskeinitiativ.dk/dai.nsf/Doc/samarbejdeassadstop?OpenDocument
 Parrello-Plesner, Jonas (): http://raeson.dk/2011/‘civis-sinicus-sum’-
kinas-stormagtsbyrder-i-libyen/
 Rathcke, Kim Jensen (): http://kinablog.dk/2011/11/23/ny-demonstration-
i-kina-6-000-proterer-mod-lokalregering/
 Thelles, Hatla (): http://menneskeret.dk/news/nyheder?doc=15006
 Xiaobo, Liu et al (): http://www.hrichina.org/content/238
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
24
 Wall Street Journal ():
http://online.wsj.com/article/SB2.h
tml
1948 fra FN: http://www.un.org/en/documents/udhr/
Modeller
Branner, Global politik, 2006: 99 (Bilag 7)
Branner, Global politik, 2006: 143 (Bilag 3)
Nedergaard, Kina – en grundbog i politik og økonomi, 2011: 79 (Bilag 1)
Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 40 (Bilag 2)
Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 47 (Bilag 8)
Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 76 (Bilag 4)
Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 106 (Bilag 5)
Østergaard, Kinas eksperimenter, 2008: 135 (Bilag 6)
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
25
Bilag 1
Bilag 2
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
26
Bilag 3
Bilag 4
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
27
Bilag 5
Bilag 6
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
28
Bilag 7
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
29
Bilag 8
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
30
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
31
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
32
[navn fjernet]
Rysensteen Gymnasium, 3.c
33