[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
MENNESKESKIKKELSEN I FLADE
Periode
Læreplanens 1.
periode
Pre. 1400
Læreplanens 2.
periode
Læreplanens 3.
periode
Læreplanens 4.
periode
Post 2000
Titel
(uden titel)
Venus fra Urbino
Les Demoiselles
d’Avignon
Pludselig
Kunstner
(ukendt)
Titian
Pablo Picasso
STX 1.g
Årstal
18. dynasti
(f. Kr.)
1538
1907
2008
Stilart
Egyptisk
Renæssance
Kubisme
Samtidskunst
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
(Uden titel)
(Ukendt kunstner)
(Uden titel)
18. dynasti (f.Kr.)
Vægmaleri
Nakts grav, Luxor, Theben, Egypt
MOTIV
På billedet maleriet ses tre kvinder i profil, der spiller dobbeltobo, langhalset lut og harpe. De er alle mørke
i huden. De to yderste kvinder er iført lette hvide kjoler, der stadig gør det muligt at ane deres silhuet.
Kvinden i midten er nøgen med undtagelse af en et par trusser og smykker om halsen og i håret. Hun står
mere i forgrunden end kvinderne i kjoler. Baggrunden er malet hvid.
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
VENUS FRA URBINO
FAKTA:
Titian
”Venus fra Urbino”
1538
Olie på lærred
119 cm × 165 cm
Uffizi, Firenze, Italien
MOTIV
På billedet ses en nøgen kvinde ligge i et sengelignende møbel med et rodet hvidt lagen på. Kvinden har et
mildt og afslappet udtryk. Hun er bleg, har blond har og er ung. Hendes i hendes højre hånd er der
blomster, hendes venstre dækker hendes skridt. En hund sover på hendes seng. I rummet der udgør
halvdelen af baggrunden, ses en velklædt kvinde og et barn med hovedet i en gravkiste.
LES DEMOISELLES D’AVIGNON
- Fra læreplanens 3. periode
FAKTA:
Pablo Picasso
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
”Les Demoiselles d’Avignon”
På dansk: ”Frøknerne fra Avignon”
1907
Olie på lærred
243,9 cm × 233,7 cm
Museum of Modern Art, New York, USA
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
MOTIV:
Billedet af Pablo Picasso fra 1907 skildrer fem nøgne kroppe, fem kvinder. Forrest og nederst i midten ses
en frugtskål på et bord med dug. I mellemgrunden på forskellige planer, er de fem nøgne damer stillet op i
forskellige stillinger, deres hoveder synes ikke at passe til deres kroppe. Baggrunden består af ophængte
lagner, hvor den ene af kvinderne står i en åbning mellem lagnerne. Åbningen fører ind til et mørkt rum.
FORMEL ANALYSE:
Komposition: Alle elementerne i motivet er fremhævet og adskilt af fede streger. Den markante opdeling af
billedet medvirker til at skabe en urolig mere dramatisk scene, ligesom de mange gentagne former i
kvindernes kroppe gør. De to lodrette gyldne snit falder ned
langs de to kvinder i billedets midte, de vandrette er derimod
ikke brugt, da billedet i reglen er bygget op i lodrette steger,
hvilket giver os et indtryk af ophøjethed. Brændpunkterne er
placeret både i livet, og på det venstre bryst af den anden
kvinde fra venstre. Det tredje brændpunkt er ved den siddende
kvindes knæ, det fjerde ligger i det urolige område ved det
blålige lagen. Picasso har i sit billede også været opmærksom
på at udnytte diagonalernes dynamiske karakterer. Han har
igennem billedet ført bevægelser langs både den øvre højre -
og den øvre venstregående diagonal. Dynamikken er også
blevet tilføjet via de gentagne former i kvindernes kroppe.
Hovedparten af billedets elementer er i bevægelse ind mod
billedets midte, der er placeret i den midterste kvindes skød. Både den siddende kvindes ben og hjørnet på
bordet peger, som det er vist på billedet ved siden af, hen mod kvindens liv. Midterakserne peger også mod
kvindens liv og opdeler derudover billedet i fire stykker, som bl.a. placerer den siddende kvinde i sin egen
kasse. Man kan også bemærke at alle kvindernes hoveder tager del i en væltet trekant. Trekanten er et
gammelt symbol for kvinden, og resulterer herudover også i tilførslen af dynamik.
Rum: Fornemmelsen, man har af denne scene, er at man befinder sig i et lille afgrænset rum. Lagnerne
afgrænser synslængden ind i billedet. Lagenet og bordet i forgrunden hjælper med til at afgrænse området.
Det eneste, der synes at fortsætte ind i billedet er rummet bag den bagerste kvinde til højre og det mørke
stykke yderst til venstre.
Bevægelse: Størstedelen af elementerne i motivet søger ind mod midten af billedet, med undtagelse af
kvinderne i midtens arme, der er i bevægelse ud af billedet. Mange af stykkerne i Picassos værk er
konvekse, kvindernes ben og arme buer udad, hvilket er et tegn på kvindelighed. Måden, hvorpå Picasso
har ført sin pensel, giver desuden utrolig meget bevægelse i billedet. Strøgene, der ikke er fine og bløde
men derimod impulsive, frisker op i billedet og gør det spændende at se på.
Perspektiv: Generelt for Picassos billeder er, at han sjældent laver et regelfast perspektiv med repoussoir-
effekt, hvor tingene langsomt forsvinder ud i et forsvindingspunkt, dette værk er ikke anderledes. Han
skaber sine egne perspektiver ved brugen af farver og former. Den kubistiske måde, som kvinderne og
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
baggrunden er skildret på, fratager billedet et egentligt perspektiv og dybdevirkning. Motivet er set fra den
almindelige perspektivsvinkel.
Lys – skygge: Motivet rummer ingen speciel lyskilde, men lyset kan man dog se blive afspejlet på folderne i
lagnerne og på de meget markante lys og skygge opdelinger af kvindernes kroppe. De lyseste punkter synes
at være samlet på midten af billedet. Skyggerne er mest tydelige i ansigterne, men de ses dog også tydeligt
på de brune og blålige lagner. Der falder ingen slagskygger fra objekterne, hvilket ligeledes modvirker
virkningen af billeddybden. En af kvinderne åbner også op til et rum bagved lagenscenen, der er henlagt i
mørke.
Farve: Af rene primærfarver er der blevet brugt en mild blå. Hvid som sammen med sort betegnes som en
akromatisk farve, er også meget brugt, mest med hensyn til at fremhæve belysningen. Herud over er valget
af sekundær - og tertiærfarver meget lille, Picasso har brugt brun, orange og hudfarvet til baggrunden og
kvindekroppene. Blå og orange der står over for hinanden i Johannes Ittens farvecirkel er
komplementærfarver og har derfor en fremhævende effekt over for hinanden. Picassos valg af farver, især
den blå der er mat og lystonet, kunne refereres til Cezannes generelle farvevalg, som også består i
jordnære og lyse nuancer.
Farvevalget, der er i lune dæmpede farver, giver os et indtryk af et varmt rum. Den blå farve derimod, som
er den eneste kølige farve, har en afstandsskabende effekt. Sammensætningen af det kølige i baggrunden
og det varme i forgrunden skaber en distance mellem de to lag.
FORTOLKING:
Værket ”Frøknerne fra Avignon”, som blev lavet under prækubismen i 1907, var Picassos svar på Matisses
maleri ”Le Bonheure de Vivre” 1906, som oversat til dansk hedder ”Livets Glæde”. Et bevis herpå er
eksempelvis at Picasso i en af sine frøkner har kopieret Matisses kvinde (Kvinden yderst til venstre i
Matisses billede). Men mens Matisse spillede på den erotiske sensualitet i billedet, valgte Picasso at bruge
mere dunkle ”intérieur” farver. Det placerer os i en næsten klaustrofobisk scene, som desuden indeholder
grovt formede kvinder, der mest af alt ligner noget man kan skære sig på. De fem nøgne kvinder forestiller
fem prostituerede fra gaden Avignon i Barcelona, der svarer til det spanske ”Redlight District”.
Den eksperimenterende Picasso: Ud over de mange ting Picasso har villet sige gennem sit billede, har dette
værk også tjent på det eksperimentelle niveau. For som man
hurtigt bemærker, er kvindernes ansigter næsten parvist
forskellige. Fra venstre side set er den første kvinde skildret
med et hoved, der både stil og farvemæssigt ikke passer til hendes krop. Hovedet, som er i profil, men med
et øje set forfra, er inspireret af den gamle egyptiske kunst. Både kvinde nummer to og tre set fra venstre
er inspireret af kunststilen fra det gamle Spanien, som var en stil Picasso holdt specielt meget af. De to
sidste kvinder har ansigter, der er inspireret af de afrikanske masker.
Matisses "Le Bonheur de Vivre" 1906
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
Picassos rolle i værket: ”Les Demoiselles d’Avignon” kan med sine grove træk virke som noget der er
kradset ned på kort tid. Men virkeligheden er, at netop dette billede er udarbejdet med megen omhu. Selve
skitsen blev udvalgt mellem næsten hundred andre. Picassos mening med billedet var at udtrykke sit syn på
disse kvinder. I flere af de foregående skitser har Picasso placeret to mænd i rummet sammen med
kvinderne. Den ene en lægestuderende i brunt jakkesæt og med bog i hånden, den anden en sejler i
uniform, som sidder ved frugtskålen, som i øvrigt er et typisk symbol på frugtbarhed. Picasso, ville med
disse to mænd vise de forskellige aspekter af hans syn på kvinder. En lægestuderende ser på en kvinde og
analyserer hendes konstruktion, ligesom artisten gør. Imens sejleren ser på kvinder med et seksuelt behov.
Men Picasso valgte i sit billede at undlade mændene. Det kunne måske være for at undgå at kvinderne ville
tilhøre mændene i billedet, og ikke være fokuseret mod os beskuere. Kvindernes skarpe kanter er en del af
Picassos hensigt med billedet, for selv om han var umådelig vild med
kvinder, bar han altid skrækken om at blive smittet med syfilis, som i
starten af det 20nde århundrede ikke var helbredeligt.
PERSPEKTIVERING:
I det store perspektiv er Picassos værker en stor sammensmeltning af stilarter gennem tiden, primitiv
afrikansk kunst, gammel spansk og egyptisk. Hans farvevalg synes jeg personligt også kan relateres
Cezanne, der grundfaderen inden for kubisme, og som mestrede legen med lyset. Picasso ophøjede også
sig selv over perspektivets regler, og malede billeder hvor horisont og forsvindingspunkter ikke synes at
kunne findes, hvilket Van Gogh tidligere også er set gøre i sit billede der skildrer et værelse med seng og
stol i helt forvredne perspektiver.
Picassos billeder symboliserede de nye tider inden for kunsten, hans værk med ludere på et bordel var
meget kontroversielt for tiden. Hans måde at opstille kvinderne på, var ikke set før. Når man kigger tilbage i
tiden, er skildringen af nøgne kvinder utrolig uskyldig i sammenligning. Sammenlignet med den ellers
udfordrende ”Venus fra Urbino” er Picassos figurer vulgære og nærmest pornografiske.
Den menneskelige skikkelse: Som sagt, var Picasso og Matisse enige om mange ting, og har igennem årene
kørt et parallelt løb ad kunstens lange motorvej. ”Les Demoiselles d’Avignon” var som tidligere nævnt en
efterkommer til Matisses billede ”Le Bonheur de Vivre”. Motivet er tilnærmelsesvist ens, men dog er deres
udtryk omkring de kvindelige kroppe forskellige. Mens Matisse stadig fordyber sig i de bløde kvindelige
former, er Picasso gået skridtet videre. Han har nærmest skilt kvindens kropsdele ad, og sat dem sammen
på en måde der ikke tjener til at opfylde skønheds idealer. Derimod bliver hans værker så meget mere
emotionelle og dybe, i og med at han genskaber virkeligheden, som han ser dem med sit indre øje, som
man også kan relatere til Kathrine Ærtebjerg, som tegner skikkelser fra drømmesyn. ”Les Demoiselles
d’Avignon” giver Picassos klare mening om disse kvinder, i måden hvorpå han har skabt de kvindelige
skikkelser.
Forsøgsskitse til "Les Demoiselles
d'Avignon"
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
PLUDSELIG
FAKTA
Kathrine Ærtebjerg
”Pludselig”
2008
Akryl, spray og olie på lærred
88x100 cm
MOTIV
Nederst i billedet ses en ligbleg, blond pige ligge. Hun smiler. Hvad der synes at være hendes ben, bliver
suget op mod noget sort pelset, der er afskåret af billedets kant. Et øje hænger fast på den pelsede
plamage. Baggrunden er dybrød og mørkelilla.
OM KATHRINE ÆRTEBJERG
Kathrine Ærtebjerg (f. 1969) skaber farverige og fantasifulde værker, som afspejler den forandring som
forgår i det menneskelige sind. Samtidig beskriver de de universelle menneskelige oplevelser af forandring
og udvikling. De skildrer en overgang, tilstand eller passage i det ydre miljø og indre følelsesmæssige
tilstande.
[navn fjernet] 1.Y Billedkunst – Menneskeskikkelsen i flade Man. 24.01.10
SAMLET PERSPEKTIVERING
Af læreplanens 1. periode kan man udlede, at menneskeskikkelsen er skildret for blot at illustrere en
handling. Figurens omgivelser er alle kun de nødvendigste rekvisitter som er behøvet for at forstå den
illustrede scene. Alle kroppene er desuden ens, kun ved hjælp af figurenes forskellige udsmykning og de
assisterende hieroglyffer kan man bestemme personen på billedet.
Ved 2. periodes skildring af menneskeskikkelser ser man udviklingen fra den egyptiske graveringskunst, ved
at billedet er blevet en helhed. Menneskeskikkelsen i fokus tjener til at behage øjet så vel som at fortælle
en historie. Desuden er helheden i billedet blevet mere sofistikeret i og med at objekterne i billedet alle
tjener til at fortælle om figuren i fokus. I Titians ”Venus fra Urbino” kan man bemærke at de indsatte
elementer omkring kvinden, gudinden Venus, alle tjener til at fortælle om hendes person og historie.
Blomsterne er et symbol for frugtbarhed, den sovende hund et tegn på fraværelsen at trofasthed, såvel
som kvinden og barnet med hovedet i kisten fortæller noget om Venus, vores hovedperson.
I 3. periode under kubismens storhedstid, ser man klart, at man er nået over den realistiske og romantiske
skildring af menneskeskikkelsen. Mennesket der altid forsøger at udvikle sig, har opnået tilstrækkelig viden
om ret perspektivering og udformning af kroppen, til at kunne begynde at opløse denne. Hermed træder vi
ud i en forståelse af mennesket som enhed.
Også i 4. periode ses at både kunstner og beskuer har forstået princippet omkring den menneskelige krop.
Dermed har man kunnet springe den præcise afkopiering af virkeligheden over, og som Kathrine Ærtebjerg
springe ned til det psykologiske og drømmende niveau. Hvor man i ”Venus fra Urbino” må se på værket
med to øjne, det analyserende indenfor perspektiv og ret udformning, og det fortolkende øje, der leder
efter symboler i motivet.