SRP: Mexicansk Indvandring til USA i Spansk A og Samfundsfag A

Mexicansk indvandring til USA

Abstract

This study examines Mexicans’ living conditions in the U.S.A today. Furthermore it analyzes and

interprets the extracts of Francisco Jiménez’ novel Cajas de Cartón and Sandra Cisneros’ novel

Caramelo, focusing on how the novels portray life in the U.S in the 1950’s and 1960’s. Finally it

discusses the consequences of their living conditions set in relation to explanations of

successful and less successful integration processes. The study uses the hermeneutic spiral to

analyze the main characters Panchito and Lalas experience of their lives as immigrants, and

furthermore it analyzes Pierre Bourdieus capital theory to discuss Mexicans capabilities and

limitations in the country. It is concluded that Mexicans have the worst living conditions, the

lowest education rates and lowest incomes. The study reveals that Mexicans tend to create

segregated parallel societies, as seen in the southern states like Texas, California and New

Mexico, which limits their integration. There is a significant indication that neither segration

nor assimilation is in any way beneficial to the integration of Mexicans in the U.S, and that the

society’s demands for Mexicans leaves them with fractured identities.

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 1

1. Mexicanske indvandrere i USA ...................................................................................................... 2

1.1 Årsager til immigration .................................................................................................................. 2

1.2 Mexicanernes levevilkår ............................................................................................................... 3

1.3 Pierre Bourdieu ............................................................................................................................. 4

2. Cajas de Cartón ............................................................................................................................... 5

3. Caramelo ......................................................................................................................................... 9

4. Aqui venimos a pasar hambre y amarguras ................................................................................ 15

5. Integration ..................................................................................................................................... 17

6. Konklusion .................................................................................................................................... 20

7. Litteraturliste ................................................................................................................................ 22

7.1 Primær litteratur.......................................................................................................................... 22

7.2 Sekundær litteratur .................................................................................................................... 23

Indledning

Hvert år baner tusindvis af immigranter fra forskellige lande, deres vej ind i USA med håbet om

at udleve ’’The American Dream’’. USA er igennem tiderne blevet set på, som et multikulturelt

samfund, som - især fra proletarers synspunkt – er i stand til at muliggøre drømme og ønsker

om rigdom, lykke og frihed. Dette er måske en af grundene til, at latinamerikanere – legale

såvel som illegale – udgør den næststørste etniske gruppe i USA. Landet er under stærk

forandring og indflydelse fra denne indvandring, da den er voksende. I år 2050 forventes

gruppen af latinos (eller hispanics, som den amerikanske regering foretrækker at kalde dem) at

være vokset til 25 % af USA’s befolkning.

Det faktum, at 35 % af latinoerne er under 18 år

, har

givet sit udslag i en ’’latino-amerikaniseret’’ ungdomskultur med præg på musik, dans og

madvaner, men immigrationen har også skabt andre problemer, i form af voksende sociale og

kulturelle konflikter. Da mexicanerne udgør 2/3 af denne immigration,

vil de være

fokuspunktet for denne opgave.

Opgaven vil redegøre for mexicanernes levevilkår i USA i dag, samt Pierre Bourdieus

kapitalteori. Ydermere, vil den analysere og sammenligne hvordan levevilkårene i 1950’erne og

1960’erne skildres gennem romanuddragene fra ”Cajas de Cartón” af Francisco Jiménez og

romanen ”Caramelo” af Sandra Cisneros, med henblik på at undersøge hvordan

hovedpersonerne Panchito og Lala oplever deres opvækst i USA. Endvidere vil der diskuteres

mulige forklaringer på hvorvidt integrationen af de mexicanske indvandrere forløber mere eller

mindre vellykket, hvor redegørelsen for mexicanernes levevilkår i dag, resultatet af analysen

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ‘’Somos Latinos in the U.S.’’ s. 18

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ‘’Somos Latinos in the U.S.’’ s. 7

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ‘’Somos Latinos in the U.S.’’ s. 18

samt digtet ”Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” af Barbara Brinson Curiel, vil tages i

betragtning.

1. Mexicanske indvandrere i USA

Faktorer som nationalitet, social baggrund, familiesituation, uddannelse, religion, køn og race spiller alle

en væsentlig rolle i den måde, immigranter oplever et nyt land og i den måde, hvorpå de bliver

modtaget. Disse faktorer får under kulturmødet stor betydning for identitetsmødet, den kulturelle

overgangssituation og integrationen

. For at forstå mexicanernes positionering i samfundet, er det

nødvendigt at forstå hvorfor så mange mexicanere immigrerer, da årsagen herpå, kan have en

afgørende betydning for leveforholdene i det pågældende land, i dette tilfælde, USA. Nogle mennesker

flygter som mexicanske proletarer fra krig, hungersnød og fattigdom, mens andre drives af øvrige

faktorer.

Hvorfor immigration?

Det er de fleste mennesker velkendt, at det vante liv og de vante omgivelser kan være svære at forlade,

og det kan være svært at tilpasse sig forandringer. Ikke desto mindre, er det denne situation, mange

mexicanere udsættes for. Mange immigranter drives af drømme om muligheder, bedre tilværelser, jobs

og social status

, med andre ord, en masse pull-faktorer som altså virker tiltrækkende ved det

pågældende land, i dette tilfælde, USA. Ydermere, kan det være mangel på arbejdskraft i USA,

økonomiske muligheder, frihed fra politisk/religiøs forfølgelse osv. Med disse pull-faktorer følger der

også nogle push-faktorer der støder dem fra deres fædreland, og i nogle tilfælde tvinger dem til at

forlade det. Det kan være faktorer som undertrykkelse, forfølgelse, krig og høj befolkningsvækst, som

f. eks. tvinger dem arbejdsløse.

Raceadskillelse og racediskrimination var en del af virkeligheden til langt op i det 20. århundrede, og

lynchning af mexicanere fremkom indtil 1917

. Det er derfor tydeligt at se, at USA aldrig har ønsket

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ’’Somos Latinos in the U.S’’, s. 9

Gregers Friisberg, http://www.gf.dk/OD/ga4.htm

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ‘’Somos Latinos in the U.S’’ s. 19

indvandringen fra de mexicanske lande, før 2. verdenskrig. Da præsident Roosevelt erklærede

aksemagterne krig, ændrede USA politik omkring de mexicanske indvandrere, grundet at landet havde

brug for storstilet, ufaglært arbejdskraft i landbruget og industrien, ikke mindst til bygning af jernbaner.

Derfor indgik USA en gensidig aftale med Mexico, hvilket gik ud på at invitere tusindvis af mexicanere til

at arbejde i USA, dog kun indenfor en afgrænset tidsperiode. Efter det endte sæsonarbejde var det

meningen, at mexicanerne skulle rejse hjem til Mexico, hvilket mange dog ikke gjorde. Det storstilede

såkaldte bracero-program ansatte ca. 100.000 mexicanere hvert år fra , og gjorde det lettere

for mexicanere at komme til USA, men førte samtidig til en grov udnyttelse fra arbejdsgivernes side af

de rettighedsløse indvandrere

. Under 2. Verdenskrig gjorde 400.000 mexicansk-amerikanere tjeneste i

den amerikanske hær, og en fjerdedel af de faldne tilhørte denne gruppe

. Da krigen var slut, vendte de

amerikansk-mexicanske veteraner hjem til USA, for blot at opleve den samme racediskrimination, dog

nu med den forskel, at mange af dem ikke længere tolererede den. Dette førte til konfrontationer og

krav om ligeberettigelse og respekt for alle, der tjente USA’s interesser. Først i 60’erne - med en

majoritet bestående af mexicansk-amerikanske studenter på universiteterne i de sydlige stater, som

Texas – fik denne etniske gruppe mere politisk indflydelse og mediemæssig bevågenhed. I

studenterrådene på universiteterne, i borgerrettigheds- og græsrodsbevægelser gjorde man sig

markant gældende. Nogle mexicansk-amerikanere begyndte stolt at kalde sig ’’chicanos’’, og vendte

slangordet for de fattige mexicanere i sydvestområdet til et stolt kendetegn for de mexicanere, som var

født i USA

Mexicanerne udgør 66,9 % af den samlede procentdel af hispanics

, og jeg vil derfor vurdere, at tal om

hispanics generelt godt kan anvendes i en opgave om mexicanere. Undersøgelser viser, at trods disse

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ’’Somos Latinos in the U.S’’ s. 19

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) ’’Somos Latinos in the U.S’’ s. 7

hispanics lavere socialøkonomiske status i dag, er de gruppen med den længste levealder

. De lever

gennemsnitligt 2 år længere end amerikanerne, og næsten otte år længere end afroamerikanerne, og

tallene viste, at en hispanic født i 2006, kan forvente at leve omkring 80 år og syv måneder, hvorimod

det forventes at en etnisk amerikaner vil leve omkring 78 år, mens det kun forventes en afroamerikaner

at leve 73 år. Desværre er uddannelsesforholdene blandt hispanics ikke ligeså gode. De kommer ind i

uddannelsessystemet i større grad, men falder desværre fra igen i ligeså stor grad. Som det ses på

grafen, lå frafaldsprocenten for hispanics i år 2000 på ca. 28 % hvilket et er meget stort tal, i forhold til at

frafaldsprocenten samme år, blandt etniske amerikanere lå på ca. 8 %. Hispanics-befolkningen i USA har

altså de laveste gennemførelsesprocenter, set i forhold til den øvrige befolkning.

Figur : viser procentdelen af de 16-24 årige som droppede ud af high school, beskrevet ved race/etnicitet.

Grafens tal er fra år

Som følge af disse hispanics store uddannelses-frafald, udgør de gruppen med den laveste indkomst.

Analysen af US. Cencus Bureau Data, viser, at hispanics gennemsnitlige indkomst, fundet pr. indbygger,

i 2009 var på 14,413 dollars, hvilket er lidt mindre end halvdelen af indtægten pr. amerikansk indbygger,

som igen ligger på 33,002 dollars, og er ca. 2000 dollars mindre end det beløb, afroamerikanerne i

området tjente

En af grundene til den lave indkomst er, at mange hispanics befinder sig illegalt i USA, hvilket

arbejdsgiverne udnytter, ved at give dem en lav løn, og får derved billig arbejdskraft

Jeg har nu redegjort for de mexicanske immigranters levevilkår, og jeg vil i diskussions-afsnittet vende

tilbage til disse faktorer, samt diskutere hvilken betydning og konsekvenser levevilkårene har for den

videre integration. Der er nogle faktorer som gør sig særligt gældende i forhold til mexicanernes

position i samfundet. Den franske sociolog, Pierre Bourdieu () har udarbejdet et system til

forståelse af individernes muligheder for tilegnelse af kulturelle færdigheder. Det grundlæggende

begreb er kapital, som Bourdieu opdeler i:

The Americano – Hispanic news and commentary (Bilag 3)

The Americano – Hispanic news and commentary (Bilag 2)

Anderson, Joan B. & Gerber, James Fifty Years of Change on the U.S.-Mexico border, s. 5

 Økonomisk kapital (penge og materielle goder)

 Kulturel kapital (uddannelse og sproglige kompetencer)

 Social kapital (netværk og tilhørsforhold)

 Symbolsk kapital (navn, status, udseende)

Bourdieu mener, at alle mennesker stræber efter gode kapitaler, og disse spiller en enorm rolle for

mexicanernes levevilkår i USA. Derfor synes jeg, at denne teori er relevant for besvarelsen af min

opgave, og jeg vil vende tilbage til denne, i diskussionsafsnittet. Først vil jeg analysere, hvordan

mexicanernes levevilkår i 50’erne og 60’erne, udtrykkes gennem roman-uddragene fra ”Cajas de

Cartón”, skrevet af Francisco Jiménez, samt romanen ”Caramelo” af Sandra Cisneros. Jeg vil bruge

Bourdieus’ kapitalteori i diskussions-afsnittet, til at lave en samlet opsummering af dennes betydning

for integrationsprocessen i USA.

2. Analyse af Cajas de Cartón

Francisco Jiménez er født i 1943 i San Pedro, Tlaquepaque, Mexico, og kom med sine forældre

til USA i 1947. Familien Jiménez er blot én ud af utallige immigrantfamilier, som immigrerede til

USA i 1940’erne og op mod 50’erne, i håbet om at finde arbejde og bedre levevilkår.

I hans selvbiografiske roman ’’Cajas de Cartón’’ følger vi den ni-årige dreng, Panchito, og hans

oplevelser af verden omkring sig. For at tjene til dagligdagen er familien tvunget til at flytte fra

sted til sted, for at kunne følge med den sæsonskiftende høst indenfor bomulds-, jordbær- og

vindruesektoren.

’’Algún día íbamos a hacer un viaje muy largo hacia el norte, cruzar la frontera, entrar en California

y dejar atrás para siempre nuestra pobreza’’

– disse ord udtrykte håbet Mamá og Papá gik

Jiménez, Francisco, Cajas de Cartón (Bajo la alambrada) s. 1, linje 7-9

rundt med, og disse ord skabte håbet for Panchito som, til at begynde med, ikke vidste hvad

Californien var, men blot så, hvordan forældrenes øjne lyste op hver gang de talte om stedet

Vi hører ikke meget om storebroren Roberto, men det nævnes, at han var kritisk omkring

rejsen, da han havde hørt om livet hos fætteren, Fito, som var at foretrække. Han hørte,

hvordan det var at leve et liv med to soveværelser, elektricitet og en brønd. Roberto blev

fortalt, at Fito ikke skulle stå tidligt op, som Roberto, for at bestille fem køer, og heller ikke

behøvede at gå ud for at hente vand fra floden, sove på snavsede gulve, eller bruge stearinlys

til belysning

, hvilket beskriver hvordan familiens livssituation hidtil har været. Udover dette,

får vi at vide at Roberto tager sig god tid til at spise, i modsætning til sin far, som skynder sig

for at vende tilbage til arbejdet

. Dette fortæller os, at Roberto ikke er begejstret for at skulle

følge i sin fars fodspor, ved at skulle arbejde, i stedet for at gå i skole. Vi oplyses ikke om hvor

gammel han er, blot at han er ældre.

Panchito derimod, er for gammel til at være ung, men for ung til at være gammel, hvilket er et

dilemma som især kommer til udtryk i kapitlet Soledad. Panchito efterlades i bilen med

Trampita, som er den yngste babybror, mens Roberto, Mamá og Papá, er ude for at plukke

bomuld. Panchito føler sig alene, og ønsker at han var med dem ude og plukke, hvilket

fortæller, at han er villig til at opgive sin ’’barndom’’ for blot at komme ud og arbejde med de

andre, i frygt for at blive efterladt alene. Det viser også hvor ustabilt han oplever deres liv, i og

med at han føler et stik i hjertet, når han ikke længere kan se forældrene eller Roberto, fordi

han er bange for at de skal forsvinde fra ham. Denne ustabilitet kommer også til udtryk i

citatet; ’’Tenemos trabajo! El señor nos permitió quedarnos allí todo la temporada’’, som meget

tydeligt beskriver, at deres ophold i forskellige byer og områder kun er midlertidige, og kun er

Jiménez, Francisco, Cajas de Cartón (Bajo la alambrada) s. 1, linje 10-11

Jiménez, Francisco, Cajas de Cartón (Bajo la alambrada) s. 2, linje 10 + 14

Jiménez, Francisco, Cajas de Cartón (Soledad) s. 10, linje 16-18

gældende så længe de kommer høsten til gode. Det er derfor også svært for Panchito (og

Roberto) at knytte bånd til andre mennesker, end hinanden.

En anden side af Panchito’s opvækst kommer til udtryk i skolen, hvor han hurtigt stemples som

værende anderledes. De andre elever griner af ham, og han ender med at blive mentalt

fraværende, da han bliver frustreret over ikke at kunne forstå lærerens instrukser, og sætter

sig opgivende til at dagdrømme om sommerfugle i stedet

. Han bliver venner med Arthur, en

dreng fra klassen som kan tale en smule spansk, men kommer alligevel på dårlig jord med de

andre elever, da Mr. Sims (skoleinspektøren) ser, at Panchito løber rundt uden en jakke, og

forærer ham derfor en grøn jakke, fundet i papkassen med brugt tøj. Da Curtis, klassens

populæreste dreng, ser Panchito iklædt jakken, bliver han gal og de ender i slåskamp, hvorefter

Panchito får fortalt, at jakken oprindeligt er Curtis’. Efter episoden får Panchito det endnu

sværere i skolen og lærer endeligt nogle engelske ord, og gør hvad han kan for at føle sig mere

tilpas. Da Panchito modtager sin første pris for sin sommerfugle-tegning, ser han det som lys

efter en mørk tid, og da Curtis endelig spørger om lov til at se tegningen, opfattes det som en

ende på deres uvenskab.

I kapitlet Cajas de Cartón fornemmer man en udvikling hos Panchito, da han udtrykker sin

utilfreds med arbejdet, i modsætning til Soledad hvor han ligefrem længes efter at få lov at

arbejde. Han ønsker at komme væk ‘’Me senté sobre una caja, y se me llenaron los ojos de

lágrimas al pensar que teníamos que mudarnos a Fresno’’

. Panchito er utilfreds med konstant

at skulle flytte, for hver gang han finder sig til rette et sted, tvinges han til at forlade det og

starte forfra. Heller ikke Papá er tilfreds, hvilket udtrykkes i Panchito’s beskrivelse af sin far, da

de ser skolevognen med alle de jævnaldrende der er på vej i skole ’’ De pronto vi palidecer a

Papá que miraba hacia el camino’’. Han er altså flov over ikke at kunne byde sine børn dét, som

alle de andre børn er i gang med – nemlig at gå i skole, samtidigt med at han prøver at se bort

Jiménez, Francisco, Cajas de Cartón (De dentro hacia afuera) s. 18, linje 5-7

Jiménez, Francisco, Somos Latinos... (Cajas de Cartón) s. 27, linje 4-6

fra det, ved at kigge ned i jorden. Da vindruesæsonen er slut, og det bliver Panchito’s tur til at

komme i skole, skammer han sig. ’’No quería mirarlo porque sabía que estaba triste. Él no

asistiría a la escuela hoy, ni mañana, ni la próxima semana.’’ - Det viser, at Panchito er

opmærksom på, hvor privilegeret han er, i forhold til sin storebror, at han får lov til at gå i

skole. Han reagerer på samme måde som sin far gjorde, da han så skolebussen, nemlig ved at

kigge ned og undgå det faktum, at hans storebror også burde være på vej i skole nu, og ikke

først når bomuldssæsonen slutter. ’’Nadie me había hablado en inglés desde hacía meses’’ -

selvom Panchito starter 6. klasse for første gang, hæmmer hans sociale situation indlæringen,

da han tvinges til at starte cirklen forfra endnu engang, da han glemmer hvad han tidligere har

lært og tvinges til at bruge sin flid på at passe ind i resten af klassen, og bryder på den måde

aldrig fri fra sit tilpasningsbesvær. Det er svært for Panchito at få venner, hvilket kommer til

udtryk i citatet ’’ El resto del mes pasé mis horas de almuerzo estudiando inglés con la ayuda del

buen señor Lema’’

, hvor det altså er læreren Mr. Lema, og ikke vennerne der hjælper ham.

Mr. Lema tilbyder efterfølgende sin hjælp til at lære Panchito at spille på et instrument, hvortil

Panchito tænker: ’’Ese día casi no podía esperar el momento de llegar a casa y contarles las

nuevas a mi familia’’

, men da han så kommer hjem, mærker han skuffelsen, i og med at

familien er i gang med at gøre klar til endnu engang at flytte, for at kunne følge med høsten til

familiens overlevelse.

Budskabet med disse uddrag kan kun konkluderes enkeltvis, da jeg ikke har læst hele romanen,

og derfor ikke kender bogens samlede budskab, som kan afvige, mellem de enkelte kapitler.

Budskabet med det første kapitel Bajo la alambrada, tolker jeg som et udtryk for det håb,

mexicanske indvandrere rejser ind i landet med, helt basalt som en rejse fra fattigdom til

mulighedernes land, hvor hegnet, altså la alambrada, bogstaveligt talt er symbolet på denne

skillelinje. Det burde altså være muligt for den enkelte at rejse fra én situation, til en anden, og

forfølge dét, man vil opnå. Budskabet med det næste kapitel, Soledad, kan være, at vi

Jiménez, Francisco, Somos Latinos… (Cajas de Cartón) s. 30, linje 33-34

Jiménez, Francisco, Somos Latinos… (Cajas de Cartón) s. 31, linje 1-2

mennesker har en frygt for at blive efterladt alene, og derfor vil gøre hvad der kræves, for at

kunne få lov til at blive sammen i grupper, hvilket er et faktum jeg vil vende tilbage til, i

diskussions-afsnittet. Budskabet med kapitlet De dentro hacia afuera, forstås som

amerikanernes forsøg på at hjælpe mexicanerne ind i samfundet på, hvor den grønne jakke kan

fungere som et symbol på, at læreren forsøger at hjælpe den udsatte mexicaner, ved at give

ham tøj så han ikke skiller sig ligeså meget ud fra de andre. Et andet budskab kunne være, at

det er de unge mennesker, der fremstilles som uvidende, hvorimod de - noget ældre - lærere

forsøger at hjælpe dem i gang, med hvad de nu har at tilbyde, i dette tilfælde tøj og personlig

lektiehjælp. Fra Jiménez’ side, kan dette være en hentydning til, at den amerikanske regering

skal fokusere på de unge mexicanere og de unge amerikanere, og fra start forene dem og

skabe et venskab, som så vil følge dem idet de bliver ældre. Budskabet i det sidste kapitel, Cajas

de Cartón er tydeligvis at vise, hvor ustabilt mexicanernes liv er, da de ikke har gode

arbejdsvilkår, og derfor tvinges til konstant at skulle flytte, for at kunne følge høsten og

arbejdsmulighederne, i et forsøg på at opretholde leveforholdene i USA. Det er et problem for

samfundet som helhed, hvis mexicanernes leveforhold fortsætter på denne måde, da de så

altid vil være den udsatte gruppe, og aldrig bryde den negative sociale arv og bryde fri, tage en

uddannelse eller få gode jobs.

Mexico er fortsat ramt af en høj fødselsrate, ekstrem fattigdom, og korruption, og denne

analyse har skildret mexicanernes håb om livet, og hvordan de rent faktisk oplever livet, set

gennem en niårig drengs øjne. Udover mexicanernes problemer med dårlige vilkår, står - især

de unge - overfor endnu en forhindring; et frustrerende identitetsproblem. De mexicanske

indvandrere er både hjemmefødte og immigranter, pioneer og fremmede, både patrioter og

oprørere

, og disse modsætninger stiller dem i en svær situation, da de tvinges til at vægte

mellem at være loyale overfor den oprindelige mexicanske kultur, eller at skulle forholde sig til

nye normer og værdier og assimilere sig i samfundet. Caramelo er en roman der beskæftiger sig

med denne situation:

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice , Somos Latinos in the US. s. 20

3. Analyse af Caramelo

Sandra Cisneros er født i Chicago i 1954, som datter til en mexicansk far, og en mor som er

chicana, altså mexicansk-amerikansk. Hendes familie rejste ofte til Mexico, og endte med at

flytte frem og tilbage mellem USA og Mexico adskillelige gange, da hendes far havde hjemve

for sit hjemland og helliget sin mor, som stadig boede i Mexico. Hun skiftede ofte bopæl i de

fattige kvarterer af Chicago. Cisneros var den eneste pige i en flok på syv børn, og følte

sommetider hun havde 7syv fædre, da hendes brødre ofte prøvede at kontrollere hende og

forventede at hun indtog en kvindelig rolle.

Alt dette kommer til udtryk i hendes

selvbiografiske roman, Caramelo, hvor Cisnero identificere sig med den fiktive person, Lala, og

beskriver igennem hende, sin egen opvækst.

Romanen er delt op i tre hovedafsnit, hvor det første afsnit (side 5-86) beskriver hvordan

familien Reyes’ årligt rejser til Mexico for at besøge ”the Awful Grandmother”, sammen med

faderens (Innocencio’s) to brødre - Uncle Fat Face og Uncle Baby. Dette afsnit ender midt i et

skænderi mellem Innocencio og konen Zoil , som er mor til Lala. Det følgende afsnit (side 90-

231) beskæftiger sig med Narciso Reyes (The Little Grandfather), Soledad Reyes (The Awful

Grandmother), Innocencio Reyes samt Norma Reyes (Aunty Light-Skin), og er altså en

fortælling af deres liv ned til mindste detalje, med henblik på at forstå hvorfor de er endt som

de er. Denne del fortælles af Lala og farmoren i fællesskab, forstået på den måde at farmoren

faktisk er død, men Lala har lovet at fortælle hendes historie, i et forsøg på at opnå tilgivelse

fra sin familie, så hun kan komme i himlen. Denne del foregår efter det sidste afsnit, (side 236-

430) hvor vi følger Lala og hendes families liv i USA.

Disse tre afsnit bliver altså ikke fortalt i kronologisk rækkefølge, men det har en effekt, og

tvinger læseren til at læse hele bogen, for at forstå hvad den egentlig handler om. I det første

afsnit er Lala ca. ni år gammel, og vi følger familiens ferie i Acapulco, Mexico.

Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice , Somos Latinos in the US, s. 39

‘’Don’t pretend you’re not Mexican!’’

råber the Awful Grandmother til Lala, da hun har svært

ved at spise sin mad op grundet den stærke chili. Disse ord siger mere end som så, og viser at

Soledads holdning omkring sine børnebørns opvækst i USA. Hun er bange for, at de mister

deres sande mexicanske identitet, og vil have at familien skal holde fast i de mexicanske

rødder. Hun opfatter USA som et opblæst land, hvilket blandt andet kommer til udtryk i citatet

’’over there, on the other side do they even wear them? I don’t think so. They are too modern’’

Her tales der om de mexicanske rebozos

. Ingen i familien, udover Innocencio, kan lide

Soledad, grundet hendes negative og stikkende personlighed, samt det faktum at hun blander

sig i alt, hvad der foretages. Citatet viser også, at hun ikke taler om USA som et land, men siger

’’over there, on the other side’’, som et udtryk for, hun ikke accepterer USA og det faktum, at

hele hendes familie er flyttet dertil, i håb om bedre levevilkår. Hun føler altså, at familien og de

øvrige amerikanere vil være overlegne og bedre end hende selv samt resten af den mexicanske

befolkning.

Innocencio ’s navn er ikke tilfældigt valgt. Innocencio ligger tæt op ad ’’innocencia’’, som er det

spanske ord for ’’uskyld’’, og det engelske ’’innocence’’. Han blev født uden skyld for al den

sorg Soledad har været igennem, og som et nyt håb for hendes liv. Det viser sig efterfølgende,

at Innocencio ikke er så uskyldig alligevel. Afsnit 1 slutter med et kæmpe offentligt skænderi

mellem Innocencio og konen Zoila

, og i afsnit 3 afsløres det så, at skænderiet handlede om

Innocencio’s andet barn, Candelaria, som Innocencio blev far til inden han giftede sig med

Zoila, men som hun dog aldrig er blevet fortalt om. Dette forklarer også, hvorfor Innocencio

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 55

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 39

Et slags klæde som bruges til tøj, som indkøbskurv, tæppe, etc.

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 85

har sådan et stærkt forhold til hvert af sine børn, men især Lala, da hun er den eneste pige. Han

prøver at rette op på sin fejl som mislykket far for Candelaria, ved at give Lala og de øvrige

børn alt hvad han kan.

Citatet ’’Do you want people to think we are poor?’’

viser, at han er

en mand som sætter sin ære højt, hvilket bekræftes af, han nægter at købe brugte møbler

Zoila, som er chicana, har et lettere anspændt forhold til sin datter, og lægger på ingen måde

skjul på sit had til farmoren, som afslørede hemmeligheden om Candelaria for hende. Lala har

det svært, da hun er ung og bliver påvirket så mange forskellige steder fra. Hendes

storebrødre, Rafa (Rafael), Ito (Refugio), Tikis (Gustavo), Toto (Alberto), Lolo (Lorenzo) og

Memo (Guillermo), driller hende og vil alle bestemme over hende, da hun er den eneste pige. ’’

And my heart hurt from the brothers laughing, but I don’t like to think about that’’

. Lala føler

sig derfor alene i hjemmet, samtidig med at hun i skolen ikke kan ikke finde sin egen identitet,

da hun bliver set ned på som udlænding, og i hjemmet anklages for at være for amerikansk.

I kapitlet ”Mexican on Both Sides”, skildres Lalas situation i skolen. Lala er blevet flyttet til en offentlig

skole, hvor hun ofte bliver mobbet. Hun har problemer med at finde sin identitet, da hun som datter af

en chicana, samt en mexicaner, ikke kan tillade sig at definere sig selv som værende hverken helt

amerikansk eller helt mexicansk. Hun er født på den amerikanske side af grænsen, men hun er altså

mexicaner. Drenge: ’’Hey, hippie girl, you Mexican? On both sides?’’ Lala: ‘’Front and back’’ Drenge: ‘’You

sure don’t look Mexican’’

Disse drenge sætter altså spørgsmål ved Lalas identitet, og hun ved ikke

hvordan hun skal reagere ’’A part of me wants to kick their ass. A part of me feel sorry for their stupid

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 406

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 301

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 355

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 59

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 352

ignorant selves’’ og reagerer ved at sætte spørgsmålstegn ved sin egen identitet:’’ I tell them a story.

I come from a long line of royalty. On both sides. The Reyes have blue blood going back from…’’

Her omtaler Lala sig selv som royal, og indleder fortællingen, med at afsløre det er en løgn. Da Lala er

kvart amerikaner, og halvt mexicaner, føler hun sig mindreværdig i forhold til sine amerikanske

skolekammerater, og hun føler sig nødsaget til at lyve om sin familiehistorie. En anden faktor der spiller

en rolle i Lalas identitetsproblem, er at hendes forældre er modsætninger. Moren skammer sig over at

være halvt mexicansk, hvilket udtrykkes i citatet ’’God, if there’s anything I can’t stand, its chilangos. And

the familia Reyes. And Mexicans’

’ -

hvorimod hendes far er en stolt mexicaner. Dette efterlader Lala i en situation hvor hun ikke ved

hvordan hun skal agere. Lala og hendes mor handler tilfældigvis i den genbrugsbutik, hvor Cookie Cantú

arbejder. Hun er én af chicana-pigerne som mobber Lala, og opdager løgnen, hvorved mobningen

forværres

. Lala har altså selv skabt problemet med mobningen, i et forsøg på at passe ind. Lala

prøver at se bort fra sine mindreværdskomplekser ved at lyve, men ender blot med at blive mere ked af

det, og mere udsat. Hun udsætter sig selv for fare da hun løber hen over en motorvej, for at undgå de

piger, som mobber hende

, ’’I don’t care, I never belonged here. I don’t know where I belong anymore.”

og hvad værre er, at hun er ligeglad. Hun føler sig alene, og er ligeglad med om hun bliver kørt over, for

hun har alligevel aldrig hørt hjemme i Texas. Hun er alene og sætter sig til at græde, men hører pludselig

en stemme, som kalder hende ved hendes rigtige navn, nemlig Celaya. ”Celaya. Something says my name

in a hard whisper. – Celaya. The voice is so sharp and clear and close to my ear, it hisses and sizzles and

makes me jump. Celaya.”

Hun får altså bekræftet sin identitet ved at høre sit sande navn, og det viser

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 353

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 355

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 356

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 357

sig at farmoren Soledad kommer hende til undsætning, og hjælper hende med at bekræfte hende i, at

hun stadig er den samme person.

Samtidig med, at Lala skal forsvare sig selv i skolen, anklages hun i hjemmet. Lala kan ikke finde

balancen mellem at være en god, mexicansk pige, samtidig med at hun skal integreres i det

amerikanske samfund. Dette kommer til udtryk i kapitlet ”Everything a Niña Could Want”, hvor der sker

en konflikt mellem Lala og hendes far, da hun ønsker at flytte hjemmefra og bo alene, og faren opfatter

det som om, at hans egen datter forsøger at løbe fra sine mexicanske rødder og traditioner. ’’¿Sola? But

why would you ever want to be alone? You have everything a niña could want here. Why would you leave

all this?”

. Dette citat viser tydeligt, at faren på ingen måde er forstående for hvorfor Lala dog ønsker

at bo alene. Dette understøttes af citatet ”Good girls don’t leave their father’s house until they marry, and

not before. Why would you ever want to live by yourself?”

. Farens mexicanske værdier fremhæves

tydeligt her, men da Lala er opvokset i USA og har amerikanske veninder, er hun blevet præget af en

moderne, amerikaniseret tankegang og ser det ikke som noget unormalt at flytte hjemmefra uden at

være gift: Lala: ’’I just thought maybe I would want to try stuff. Like teach people how to read, or rescue

animals, or study Egyptian history at a university. I don’t know. Just stuff like… like you see people doing in

the movies. I want a life like…”

Innocencio: ‘’Like girls who are not Mexican?’’

Begge synspunkter fremgår altså tydeligt. Lala er præget af en moderne tankegang, og faren

opfatter det, som at hun ikke længere ønsker at være mexicaner. I virkeligheden er det ikke

tilfældet, og der er andre grunde til at hun ønsker at flytte, men som hun ikke nævner, for ikke

at såre sin far: ‘’Everything Father points to means work for me. Already the house feels too small,

like Alice after she ate the ”Eat Me” cookie.’’ Lala synes at huset er for lille til at rumme ni

mennesker, og drager paralleller til ”Alice i Eventyrland”, hvor Alice, efter at have spist en

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 359

småkage, bliver en kæmpe. Citatet viser også, at Lala ikke er tilfreds med, at hendes far

konstant sætter hende til at arbejde, men faren er muligvis ikke bevidst om dette, da han ser

det som almindeligt, at pigerne i huset skal hjælpe til og arbejde hjemme - hans kulturelle

opvækst taget i betragtning. Dette kommer også til udtryk i citatet ’’What? A wife of mine,

work? Don’t offend me!’’

, hvor det er Zoila, som tilbyder at bidrage til families indkomst ved

at finde arbejde, hvilket Innocencio er stærkt imod. Dette understreger, hvordan han ser på

familiens ære, og dens betydning for hele situationen. ’’If you leave your father’s house without

a husband you are worse than a dog. You aren’t my daughter. You aren’t a Reyes… If you leave

alone you leave like, and forgive me for saying this but it’s true, como una prostituta… Como una

perra… Una perdida... No Lala, don’t you ever mention this again’’

Dette viser, at han er villig

til at ofre sin datter for sin ære, og fortæller noget om den mexicanske kultur. Det er

bemærkelsesværdigt, at Innocencio ikke lader sig påvirke af, at hans to sønner, Ito og Tiki, ikke

vil komme hjem og bo, men har fundet sig til rette i en anden by, til hvilket han blot svarer: ’’

They have become too American’’.

Kapitelnavnet ”Halfway between here and there, in the middle of nowhere”, beskriver dén

situationstilstand både Soledad og Lala befinder sig i. Soledad er hverken død eller levende,

men et slags spøgelse som er nødt til at blive på jorden, indtil hun bliver tilgivet sin ondskab.

Lala er hverken er amerikaner eller mexicaner, men eksisterer i en mellemting, hvor hun ikke

kan finde sig til rette. Det handler altså om tilhørsforhold – hvilket Innocencio også kommer ind

på i dette kapitel: ’’Home. I want to go home already’’ Lala: ’’Home? Where is that? North? South?

Mexico? San Antonio? Chicago? Where, father?’’ Innocencio: ‘’All I want is my kids. That’s the only

country I need’’

Dette citat giver stof til eftertanke, da det kan tolkes som om, at uanset hvor

man befinder sig, er det eneste man behøver, sin familie. Det er altså muligt at opretholde sin

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 289

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 360

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 380

egen kultur og føle sig hjemme, så længe man står sammen. Det sidste kapitel, ”Pilón” er en

slags følelsesladet epilog, hvor Cisneros erindre sin barndom

”And I don’t know how it is with anyone else, but for me these things, that song, that time,

that place, are all bound together in a country I am homesick for, that doesn’t exist anymore.

That never existed. A country I invented. Like all emigrants caught between here and

there.”

Hun savner dengang, hun ikke behøvede at tilhøre noget sted eller definere sig selv. Hun

savner barndommen og det land hun selv skabte, som er en metafor for, at hun var fri for

bekymringer og ansvar, og kunne gøre hvad hun ville. Den sidste del af citatet betyder, at alle

immigranterne der er fanget mellem her og dér, bliver nødt til at opfinde deres eget ‘’land’’,

altså et samfund. Med andre ord, tvinges de til at skabe et parallelsamfund, for andre der er

ligesom dem selv, og hverken hører til her eller dér. Dette er en hindring for

integrationsprocessen, hvilket jeg vil diskutere senere i min opgave.

Gennem romanuddraget og romanen bekræftes det, at familierne til både Jiménez og Cisneros

havde positive indstillinger til livet i USA, og begge familier så det som en flugtvej mod et

bedre liv. Det skildres, at begge familier bliver nødt til at udføre lavtlønnet arbejde for at

overleve og at begge hovedpersoner har svært ved at knytte bånd til andre mennesker,

grundet deres mangel på stabilitet. Panchito’s historie slutter, mens han stadig kun er ni år

gammel, og det er derfor svært at tage stilling til hvordan han vil færdes i samfundet fremover.

Storebroderen Roberto er kritisk, og vil tydeligvis ikke assimilere sig. Som jeg fandt frem til

gennem analysen af Caramelo, er familiens indflydelse enormt afgørende, og derfra kan jeg

antage, at Panchito muligvis vil følge i storebroderen fodspor. Lala er ældre og har allerede

oplevet seriøse integrations- og identitetsproblemer, og jeg kan derfor konkludere, at hun er

nødt til at træffe et valg og finde ud af hvordan hun vil agere i samfundet. Mit bud er, at hun

som de fleste bindestregs-identiteter finder balancen mellem sine mexicanske rødder, og

integrationen i det amerikanske samfund, og på den måde finder sig selv.

Cisneros, Sandra, Caramelo, s. 433

Som jeg nævnte, var begge familier positive overfor mulighederne i USA i begyndelsen. Derfor

vil jeg bringe en kilde op, med et andet synspunkt:

4. Aquí venimos a pasar hambre y amarguras

Barbara Brinson Curiel, er en amerikansk forfatter af mexicansk afstamning og født i San

Francisco. Digtet Aquí venimos a pasar hambre y amarguras beskriver et liv med ringe vilkår,

knuste ruder i nabolaget, hullede vægge og dårlige jobs. Det er ikke ordret angivet, at der er

tale om en mexicaner i USA, men det vil jeg formode, i og med at forfatteren er af mexicansk

afstamning, digtet er spansk og det arbejde der beskrives, ’’…a quedarnos boquiabiertos en

filas de uva y fresa’’

er blandt de mest karakteristiske jobs som illegale mexicanske

indvandrere får.

Digtet forholder sig negativt til USA’s forsøg på at stoppe indvandringen ’’ … a colgar nuestros

ojos y esperanzas de cerco de alambre (el cariño se queda atrás)’’

- ståltråds-indhegningen der

tales om i verset, er den fornævnte grænse, som beskrives i Bajo la alambrada, altså den, som

adskiller USA og Mexico, og den, alle illegale indvandrere skal over, for at kunne komme ind i

USA. De kvarterer mexicanerne bor i, afbildes med ’’...por las ventanas rotas del barrio a tender

nuestras vidas por un hilo que se estrecha cada día más’’

, og det tydeliggøres altså, at disse

kvarterer bestemt ikke er nogle at være stolte af. De dårlige forhold symboliseres med ’’livets

tråd’’, som er en metafor for, at deres liv og sundhed hænger i en tråd, hvilket forstås som at

deres liv og sundhed forringes for hver dag. I de følgende vers beskrives hjemmet: ”a

acostarnos al lado de paredes agujeradas sobre linóleos que cargan generaciones de sudor y

mugre”

. Verset fortæller os altså, at det er foragtelige huse der genbruges generation for

generation, uden at være blevet istandsat, og det er den samme sved og det samme snavs der

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 27-28

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 3+4

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 6-8

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 15-16

går igen. Dette kan også forstås som, at det er mexicanernes levevilkår, deres sved og snavs,

der går igen generation for generation, uden nogen form for forbedring, og huset fungerer

dermed som en metafor for mexicanernes kamp mod samfundet.

Verselinjerne ”Aquí venimos a escuchar sirenas su largo canto, un cuchillazo que se retira

lentamente al momento de dormir.’’

og ’’a quedarnos boquiabiertos en filas de uva y fresa’’

beskriver hvordan lyden af sirenernes høje sang dominerer de mexicanske kvarterer. Man får

en fornemmelse for, hvordan de mexicanske indvandrere oplever den manglende fred,

samtidig med at deres arbejde som vindrue- og jordbærplukkere bliver beskrevet. Dét faktum,

at det står skrevet lige efter hinanden spiller en stor rolle, da det giver udtryk for, at deres

arbejde som frugtplukkere er ligeså slemt som deres tilværelse i kvarterene. Det forstås altså

som råb efter bedre jobs og giver udtryk for, at mexicanerne rent faktisk ønsker at bidrage til

samfundet som noget betydningsfuldt. ’’a ser sombra con nuestras espaldas protegemos la

tierra húmeda/del calor del mediodía’’

fortæller, hvordan mexicanerne opfatter sig selv som

skygger, som en slags beskyttelse for middagsheden, hvor middagsheden fungerer som

metafor for fattigdommen, altså at det er mexicanerne det går ud over. Det er dem, der

beskytter amerikanerne mod fattigdom, i og med at de er de fattige og bunden af samfundet.

Denne strofe står skrevet hen mod slutningen, hvilket fungerer som et virkemiddel, i og med at

det er den der gør mest indtryk på læseren, da den beskriver de humanitære forhold og

forklarer, hvordan mexicanerne bliver brugt og udnyttet på en umenneskelig måde – at de blot

er skygger, for at beskytte jorden. Situationerne, som er beskrevet i denne analyse kan på

ingen måde accepteres, og er endnu en hindring på vejen mod en vellykket integration. Dette

(og alle tidligere hindringer) vil jeg diskuterer i følgende afsnit.

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 21-24

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 27-28

Curiel, Bárbara Brinson, Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, vers 29-30

5. Integration

For at kunne klare mulige forklaringer på gode og dårlige integrationsprocesser, må man

definere hvad en god integration egentlig er. Er det en god integration, hvis immigranterne

lærer at tale amerikansk og bliver en del af arbejdsmarkedet? Eller er det først en god

integration, når man kan koble identiteten på, og derved gøre det til et spørgsmål om, hvorvidt

man føler sig amerikansk? Måske er det en blanding.

Som det ses i to af de ovenstående analyser, oplever både Panchito og Lala presset fra

forældrene, såvel som fra samfundets side. Panchito oplever det i mindre grad, da han kun er ni

år gammel, og knapt er kommet ud og opleve samfundet endnu. Vi vidner dog alligevel et

træk, som er typisk for immigranter i dag, nemlig at Panchito ser noget velkendt hos Arthur, i

og med at han taler spansk – Panchito’s modersmål – og foretrækker derfor at blive venner

med ham frem for de andre. Det er det samme man ser i Cisneros’ epilog Pilón, hvor hun

beskriver et samfund for alle dem, som er fanget mellem ’’her’’ og ’’dér’’. Dette genkendes fra

den måde, nogle immigranter skaber segregerede samfund, i frustration over ikke at passe ind,

og de får samtidig muligheden for at holde fast i det velkendte fra deres oprindelige kultur,

hvad enten det er samme nationalitet, hudfarve eller sprog. Disse segregerede samfund skaber

konflikter med det øvrige amerikanske samfund, i og med de udelukker sig selv.

I romanen Caramelo skildres det, hvordan unge med bindestregs-identiteter oplever konflikter

med familien på den ene side, og samfundet på den anden, og tvinges til at træffe nogle valg,

som andre unge ikke oplever. Disse bindestregs-identiteter står i et dilemma hvor de skal vælge

mellem at være loyale overfor deres oprindelige kultur, eller slippe alle traditionelle værdier og

normer, for derved at assimilere sig, og på den måde undgå færrest mulige konfrontationer

med det øvrige samfund. Spørgsmålet er så, hvilket af disse ting det amerikanske samfund og

dets regering ønsker. I virkeligheden er begge dele lige faretruende mod samfundet som

helhed, da ingen af disse integrationsstrategier vil føre til en vellykket integration. Ønsker den

amerikanske regering assimilations-strategien, vil mexicanerne føle sig krænkede over

manglen på accept, og dermed reagere ved at skabe en form for had, i det mindste en mangel

på respekt for amerikanerne, og det vil så netop forværre problemet, og medvirke i at

mexicanerne danner parallelsamfund, som det ses flere steder i sydstaterne, Florida,

Californien, Texas og New Mexico.

Gennem analysen af Caramelo, ses det, at det ikke lykkedes Lala at integrere sig i samfundet,

men det er ikke nødvendigvis tilfældet for alle mexicansk-amerikanere. I de tilfælde hvor

integrationen lykkedes, kan der dog opstå et andet problem, nemlig at de integrere sig så

godt, at de glemmer alt om deres oprindelige normer og værdier, og på den måde svigter

deres mexicanske baggrund. ’’En vellykket integration kan defineres som integration, der

resulterer i sociale ændringer således, at unge indvandrere opnår en forbedring af deres

samfundsmæssige position.’’

Denne definition på en god integration lægger op til at diskutere

hvilken forbedring af indvandreres samfundsmæssige position der er tale om. Ifølge Bourdieu,

stræber mennesket efter en forbedring af de fire kapitaler

som nævnt i redegørelses-

afsnittet, og det ville derfor være passende at sige, at de mexicanske immigranters kapitaler

kan være afgørende for, hvordan integrationen forløber. Som tidligere nævnt, er kapitalerne et

forsøg på at give udtryk for de ressourcer og egenskaber, de enkelte individer er i besiddelse

af, hvad enten det er de fysiske eller ej

. Som det skildres i Cajas de Cartón og Caramelo,

tilhører de som regel den lavere middelklasse, og som det ses i redegørelsen, har disse

immigranter det største frafald på uddannelser, hvilket giver dem en dårlig kulturel kapital.

Dette medvirker, at de får de dårligste og mest lavtlønnede jobs, hvilket ses i Aquí venimos a

pasar hambre y amaguras og Cajas de Cartón. Mexicanerne får arbejde som frugtplukkere,

hvilket der også er en anden grund til; mange af de mexicanske immigranter er illegale og har

derfor ikke mulighed for at tage en uddannelse eller få et legalt job, og de sidder af denne

grund fast i en ond cirkel. For at forbedre integrationen på denne front, er man altså nødt til at

Leksikon for det 21. Århundrede – USA. http://www.leksikon.org/art.php?n=3073

Peter Seeberg, http://www.amid.dk/pub/papers/AMID_27-2002_Seeberg.pdf

Kristiansen, Anders Hedegaard & Bülow, Morten SamfNu, s. 14-15

få dem legaliseret, så de har en mulighed for at tilegne sig de kulturelle færdigheder gennem

uddannelse, arbejdspladser, politik, osv. Manglen på kapitaler gør, at de unge mister

muligheden for at tage en uddannelse og skabe sig kompetencer og sociale tilhørsforhold,

fordi de er tvunget til at arbejde, og det bliver på denne måde aldrig muligt for dem, at bryde

den negative sociale arv.

Man må skelne mellem integrationen af de unge og de ældre mexicanere, da de unge som

regel er lettere påvirkelige, hvilket ses i Cajas de Cartón.

De unge, der vokser op i USA, efterlades med spørgsmål som ’’hvem, og hvad er jeg?’’, - hvilket

også ses i Caramelo - og er altså stadig i gang med en personlig udvikling, hvorimod de voksne

allerede har dannet en identitet som de står stærkt på, og det bliver derfor sværere for dem at

integrere sig. For at integrationen af den ældre gruppe kan fungere, skal de først og fremmest

føle sig accepterede, hvilket vil resultere i, at de ikke behøver at frygte for at skulle miste deres

kultur og originalitet, og derved have mod på at tilegne den nye kultur. Aquí venimos a pasar

hambre y amarguras skildrer netop denne problemstilling, at mexicanerne ikke føler sig

accepterede. Vi ser samfundets behandling af mexicanerne, da der gøres opmærksom på, at

mexicanerne føler, at amerikanerne udnytter dem til at beskytte jorden, hvilket hæmmer

mexicanernes værdighed. I romanen Caramelo, udtaler Innocencio følgende:

‘’But if we know enough about their culture, how come they can’t bother to learn about

ours?’’

, hvilket er et citat som meget præcist beskriver, at integrationen er en to-vejs proces.

For at enhver integration skal kunne lykkedes, skal der altså være et initiativ fra begge sider –

både de immigranter som vil integreres, men ligeså vigtigt, initiativet fra det samfund, de vil

integreres i. Samfundet kan hjælpe til ved at vise gæstfrihed og se de nyankomne som en

ressource frem for en byrde. Som det kommer til udtryk i Aquí venimos a pasar hambre y

amarguras, vil mexicanerne rent faktisk gerne integrere sig i samfundet, ved at kunne tilbyde

det noget, og det er tydeligt, at de længes efter bedre jobs. Manglen på mexicanernes

kulturelle kapital, skyldes også det faktum, at når de kommer til USA, går al deres tid og energi

Cisneros, Sandra, Caramelo s. 308

på at sikre familiens overlevelse, så i at forsøg på at opnå en god økonomisk kapital, ender de

med at ofre det kulturelle og sociale, som det især ses i Cajas de Cartón. De tre første kapitaler

kan ikke adskilles, da de sammen udgør det fjerde kapital, nemlig det symbolske. Den sociale

arv kobles til kapitalerne, i og med mexicanerne, som tidligere nævnt, typisk kommer til USA

med dårlige kapitaler, de hænger på de dårlige jobs da de er ufaglærte og ofte illegale, og da

de befinder sig i et fremmed land, kan de typisk ikke tale engelsk. Dette skaber fordomme om,

at mexicanerne ikke ønsker at tilegne sig de sociale og kulturelle færdigheder, hvilket fører til

fordomme, som udvikles til racisme. Det er altså endnu en faktor der spiller ind i hvorledes

integrationen forløber, da racismen begrænser mexicanernes muligheder for udfoldelse, samt

lysten til at integrere sig. Racismen er altså endnu en faktor der spiller ind, når man skal

diskutere hvordan den bedst mulige integration kan gennemføres.

Jeg mener, at det vil være mere end en hjælpende hånd for mexicanerne, hvis de får en form

for starthjælp i form at et lån, ved ankomst til USA. Dette kræver selvfølgelig at de er legale, så

lad os antage de er det. Hvis mexicanerne får dette økonomiske lån de første år, og samtidig

forpligter sig til at tage en uddannelse gennem dette lån, vil man kunne bryde den negative

sociale arv. Mexicanerne vil få forbedret deres kulturelle kapital, ved at have nemmere ved at

få arbejde og bidrage til samfundet, hvilket vil øge både deres økonomiske og sociale kapital,

hvilket igen i sidste ende vil give dem en symbolsk kapital og dermed en stolthed. Ideen med

lånet ville gavne mexicanere såvel som amerikanere i sidste ende, da man kan være sikker på,

at mexicanerne ikke vil ’’udnytte’’ lånet, da de er forpligtet en uddannelse sammen med det.

Eftersom det er et lån og ikke en form for kontanthjælp, vil det ikke koste staten noget at

skulle finansiere denne hjælp, samtidig med at lånet kan betales tilbage indenfor et rimeligt

tidsrum, ud fra hvilken uddannelse mexicaneren vælger at tage. Spørgsmålet er så, om den

amerikanske regering ville gå med til dette, med den regering som findes i i dag?

Der er ikke kun kultursammenstød i USA, men derimod i hvert enkelt land, hvor der er en

majoritetsbefolkning, samt minoriteter. I Danmark oplever vi konflikter mellem danskere og

indvandrere fra Mellemøsten, vi er vidner til segregerede samfund og ghettoisering, til

splittede bindestregs-identiteter og familier der ikke tolerere de unges valg omkring familie,

livsstil, etc. Det er ikke kun i USA man må komme op med mulige forklaringer på

integrationsløsninger, men ligeså vel i mange andre dele af verden.

6. Konklusion

USA har aldrig ønsket indvandringen fra de mexicanske lande, selvom de ikke ville have

opretholdt deres økonomiske position uden dem, og ligesom alle andre minoriteter, oplever

mexicanerne derfor racisme den dag i dag. Deres levevilkår er ikke i nær så god som den øvrige

befolkning, da de er gruppen med det højeste frafald på uddannelserne, samt gruppen med

den laveste indkomst. Der er nogle push/pull faktorer, som gør, at mexicanerne forlader deres

fædreland i håb om bedre levevilkår og muligheder, end de havde derhjemme. Dette håb

skildres i Cajas de Cartón, men vendes hurtigt til skuffelse. Hovedpersonen Panchito og hans

familie tvinges konstant til at skulle flytte, for at kunne følge høsten og arbejdsmulighederne, i

et forsøg på at opretholde leveforholdene i USA. Dette medvirker, at Panchito bliver

indelukket, men ser noget velkendt i skolekammeraten Arthur, i og med at han taler spansk.

Dette understøtter, at immigranter har tendens til at søge hen mod det velkendte, hvad enten

det er hudfarve, nationalitet eller sprog, og vi genkender dette fra nutidens segregerede

parallelsamfund, som er skabt ved frustrationen over, ikke at passe ind, eller simpelthen af

mangel på lyst til integration. Som det ligeså vel skildres i Caramelo gennem hovedpersonen

Lala, har bindestregs-identiteter ligeså svært ved at integrere sig i det amerikanske samfund.

Det skildres, hvordan unge mexicansk-amerikanere oplever problemer med mobning, da de

hverken kan kalde sig mexicanske eller amerikanske, og derfor føler sig mindreværdige. De

stilles i et dilemma, hvor de skal vælge familien over samfundet – altså, hvorvidt de skal være

loyale overfor deres mexicanske kultur, eller slippe traditionelle normer og værdier, for derved

at assimilere sig, med det resultat, at de oplever færrest mulige konfrontationer fra det øvrige

samfund. Der er altså nogle hindringer på vejen mod en vellykket integration, i form af

segregerede og assimilerede parallel samfund, faktummet at de er illegale, hvilket giver dem

en fornemmelse for mindreværd samt dårlige arbejdsforhold. I værste grad er dog racismen fra

det øvrige samfund en hindring på vejen mod integration. Pierre Bourdieus teori om, individets

muligheder som følge af den kulturelle kapital verificeres altså her. For at det skal lykkedes at

få mexicanerne indført i samfundet, i ligeså høj grad som de øvrige borgere, må man give

mexicanerne lysten til at integrere sig. Der skal en markant mentalitetsændring til. Man er nødt

til at være mere imødekommende, opfatte mexicanerne som ressourcer frem for byrder,

eventuelt hjælpe dem på vej ved brug af gensidige aftaler, altså en form for starthjælp som

binder dem til uddannelsessektoren.

Til slut må man indse, at en integration er en to-vejs proces, som kræver noget fra den enkelte

mexicaner, men i ligeså stor grad, som den kræver noget fra det amerikanske samfund.

7. Litteraturliste

Primær litteratur:

 Kledal, Aase & Laursen, Lara Berenice. (2007) Somos Latinos in the U.S.

1. Udgave, 2. Oplag. Forlag: SYSTIME (Bog)

 Jiménez, Francisco. (1997) Cajas de Cartón: Relatos de la vida peregrina de un niño campesino.

Mifflin Company, Boston, Forlag: HOUGHTON (Bilag)

 Cisneros, Sandra. (2002) Caramelo.

1. Udgave, 2. Oplag, Forlag: BLOOMSBURY (Bog)

 Anderson, Joan B. & Gerber, James. (2008) Fifty Years of Change on the U.S-Mexico Border:

Growth, development and quality of life.

1. Udgave, Forlag: University of Texas Press, AUSTIN (Bog)

 Kristiansen, Anders Hedegaard & Bülow, Morten. SamfNU: Grundbog til samfundsfag

1. Udgave, 2. Oplag, Forlag: SYSTIME (Bog)

 Curiel, Bárbara Brinson, (2007) Somos Latinos in the U.S: Aquí venimos a pasar hambre y

amarguras.

Kledal, Aase og Laursen, Lara Berenice: I ‘’Somos Latinos in the U.S’’ side 36-37.

1. Udgave, 2. Oplag. SYSTIME, Maj 2007. (Bilag)

 Jiménez, Francisco (2007) Somos Latinos in the U.S: Cajas de Cartón

Kledal, Aase og Laursen, Lara Berenice: I ‘’Somos Latinos in the U.S’’ side 26-31.

1. Udgave, 2. Oplag. SYSTIME, Maj 2007.

Sekundær litteratur:

 Gregers Friisberg website – Migrationer.

Besøgt 05/12 1010, kl. 16.24 på:

http://www.gf.dk/OD/ga4.htm

 Leksikon for det 21. Århundrede – USA.

Besøgt d. 14/12 2010, kl. 12.25 på:

http://www.leksikon.org/art.php?n=3073

 Forlaget Columbus’ hjemmeside - Kulturel og social integration, assimilation og segregation

Besøgt d. 11/12 2010, kl. 18.27 på:

http://www.samfundsfag.dk/kommunal/integrationsbegreber.htm

 Infoplease - Hispanic Americans By the Numbers

Besøgt d. 13/12 2010 kl. 23.16 på:

http://www.infoplease.com/spot/hhmcensus1.html

 The Americano – Hispanic news and commentary

Besøgt d. 15/12 2010 kl. 13.34 på:

http://theamericano.com/2010/09/30/hispanics-earn-african-americans-whites-asians-2/

Denne kilde er i øvrigt vedlagt som bilag nr. 2

 The Americano – Hispanic news and commentary

Besøgt d. 15/12 2010 kl. 16.36 på:

http://theamericano.com/2010/10/15/study-hispanics-live-longer-whites-african-americans/

Denne kilde er i øvrigt vedlagt som bilag nr. 3

 National Center for Education Statistics – Status and trends in the education of Hispanics

Besøgt d. 15/12 2010 kl. 22.40 på:

http://nces.ed.gov/pubs2003/hispanics/

 Peter Seeberg

Besøgt d. 10/12 2010 kl. 20.17 på:

http://www.amid.dk/pub/papers/AMID_27-2002_Seeberg.pdf