Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
1
– Professor i ”tankesystemets historie”.
– Postmodernist
– Poststrukturalist
Kort om Foucault's filosofi:
• Intet er universelt → Selv mennesket har ikke en
ahistorisk
evig natur,
men er et resultat af historien.
• Grundlæggende ved mennesket: Kroppen → men kroppen er også 'konstrueret'
historisk i en eller anden grad.
• Magten: analyseres igennem de 'modstandskampe', der bekæmper den. Disse
kampe er imod undertrykkelse, udbytning og ”subjektivering”.
• Subjektivering: form for magt → enkelte tildeles identitet(natur), lige
meget om han vil eller ej. → FX
engang tolererede man sindsyge/gale mennesker,
men i det moderne samfund begyndte man at tildele de gale en identitet → som
sindsyge!
•
→ Subjektet:
Nogen der vil noget med en.
Citat: ”
Mennesket ledes af mennesket gennem objektiverede videnskaber og
psykologiserende inderliggørende teknikker; gennem disciplinering, indretning og
overvågning på den ene side [...] og gennem moralisering på den anden side [...];
gennem statistik og biopolitik på den ene side og gennem bekendelse og
selvledelse på den anden side.”
Foucault's vigtigste begreber i hans diskursanalyse
1
:
• Han udviklede aldrig nogen færdig teori, som man kan lægge ned over
1
I sociologien er diskurs en institutionelt funderet måde at tænke på; en social ramme der definerer, hvad der kan siges
om et givet emne. Der kan dog godt eksistere flere diskurser omkring det samme emne mellem forskellige sociale
grupperinger.
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
2
forskellige empiriske problematikker → hvilket også er hensigten med hans
arbejde.
• Hensigten: problematisere forskellige aspekter af menneskets erfaring og
væren i samfundet → på den måde: se, hvordan vi forstår os selv, seksualitet,
sygdom eller død.
• Beskrivelse overordnet af hans studier: historiske variable mellem
magt
,
viden
og
subjektivitet
(hovedtemaet hos Foucault).
Magt, viden og subjektivitet:
➢ Magt = ikke værende noget negativt eller destruktivt → men en elementær
kraft, der er grunden i sociale relationer; enhver relation er derfor en
magtrelation.
➢ Magt: sofistikeret teknik til afretning af os som individer → ved f.eks.
at gøre os manipulerbare eller kontrollerbare.
➢ Kort sagt: magten er som en art selvdisciplinering eller selvledelse (ikke
direkte udøver som en diktator).
➢ Opfattelse af magt = kontrast til marxisternes (
som ser magt som et middel
til klassedominans, opstået på baggrund af økonomiske interesser eller
styrkemæssige forhold)
.
➢ Magt er ikke en ressource, der er knyttet til bestemte aktører eller
interesser.
➢ Magt er: en kraft, der er indlejret i enhver social relation, og enhver
relation er derfor også en magtrelation.
➢ Magt: neutral evne til at forårsagde, påvirke og forandre.
➢ Man skal fjerne alle sine forestillinger om, at magt kun er noget der
praktiseres inden for retslig praksis.
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
3
➢ Fokus: Mod de administrative teknikker, der benyttes til kontrol og
normalisering.
➢ Normalisering/homogenisering: magten søger at fremme en bestemt adfærd for
mennesker i en bestemt kontekst. FX
Der er en række forskellige normer for
hvordan vi bør opføre os på et universitet eller sygehus (m.f.)
➢ Magten har to formål: At disciplinere det enkelte individ/regulere
befolkningen → indebærer at magten infiltrerer samfundet, individet, vores
velfærd, sundhed, moral osv.
➢ Magten kan således forme individerne, deres aktiviteter og deres indbyrdes
relation.
Foucault nævner nogle væsentlige iagttagelser, hvor de administrative tekniker
er blevet benyttet på f.eks. skoler, sygehuse, kaserner etc → til bl.a. at
individualisere
, sammenligne og homogenisere.
– Individualiseringen: sker ved at rette sig mod det enkelte individ. EX. Er
den differentierede undervisning i folkeskolen.
– Folkeskolen:
Sammenligningen
kan ske ved at udvikle nogle ”standard-
skemaer”, der kan være med til at måle individernes evner og meninger.
Homogeniseringen →
ved at underlægge forskellige individer de samme
grundlæggende mål, f.eks. ved at ensrette individer til at adlyde ordrer og
udvise respekt (fx militæret).
Oplysning:
– En væsentlig faktor: er magtens gensidige afhængighed med viden. → enhver
oplysning (dvs. formidling af viden) former et dispositiv
1
, som bearbejder
verden på en bestemt måde, og derigennem virker regulerende på de subjekter, som
1
Bestemmende, indeholdende forskrift.
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
4
beboer den.
– Oplysning er ikke simpel formidling af viden, men resultater i
dispositiver og i sidste ende magtudøvelse – regulering af den oplyste,
subjektet.
– Dvs. der findes altså ikke oplysning, uden at der er magt på spil og
derfor INGEN neutral formidling af viden.
Denne magt udøves i højere grad med henvisning til normer, videnskab, etik og
moral end eks. Lovgivningen:
– Udøvelse af magt, styring og regulering af samfundet sker IKKE gennem en
allestedsnærværende stat eller den udøvende magt → MEN igennem incitamenter,
rådgivning, uddannelse, pjecer osv.
– Betyder ikke at magten altid udøves bevidst → magten bliver også udøvet
ubevidst fx kan en pjece blive opfattet disciplinerende, uden at det
nødvendigvis har været hensigten.
Foucault er ikke interesseret i magtens væsen eller intentioner, eller helt
generelt subjektets intentioner.
Han er interesseret i udøvelsen og effekten:
– Når magt skal analyseres: undersøge hvordan magtmekanismerne virker og
notere sig den tilsigtede virkning og den utilsigtede virkning.
– Magtens tilstedeværelse har en konsekvens:
hvor der findes magt findes der
modstand
, og kun er findes modstanden. → DVS. modstand ikker er en universel
kraft, der findes i en bestemt form,
da den ALTID vil stå i relation til magten.
– Modstanden kan opstå i forskellige former: spontan, isoleret, organiseret,
kompromisvillige, uforsonlige etc.
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
5
Relationen mellem magt og viden:
– Relationen mellem magt og viden er ifølge Foucault igen relateret til
subjektet og diskursens positionering af samme.
– Subjekter skabes i diskurser, samt objekterne, vi kan vide noget om.
– Det interessante for Foucault: de positioner, der bliver stillet til
rådighed af diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for aktørers
virken i det sociale rum.
– På samme måde som dispositivt virker regulerende, således virker også
subjektpositioner regulerende på subjektet → i kraft af de betydnings -og
meningsrammer, der er blevet stillet til rådighed af diskursen. → derfor har
positionerne stærk indflydelse på aktørers ageren og handlen i det sociale rum.
– Dog ikke mere end disse aktører kan vælge andre positioner at agere inden
for, hvis ikke de opfylder aktørens behov for at udtrykke sig på en bestemt måde.
– Kort sagt: Aktøren er ikke i en position, men bliver derimod ”tilbudt”
positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og handle legitimt og
meningsfuldt.
I klassen:
Giver det mening at se på historien og skabelsen af subjektet, på den måde
Foucault gør?
– Underbygger sine påstande/udsagn godt (historisk grundigt).
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
6
Leksikon om Michel Foucault:
Michel Foucault (1926-84), fransk filosof. Foucault var oprindelig uddannet
psykolog, men studerede filosofi hos den strukturalistiske marxist
Louis
Althusser.
Foucault gjorde en succesfuld karriere i universitetsverdenen og blev
medlem af det prestigefyldte Collége de France i 1970 med titel af professor i
«tankesystemernes historie». Det er imidlertid vanskeligt at indpasse Foucault i
et bestemt fag eller i en bestemt teoretisk skole. Da han selv blev spurgt hvad
han var, svarede han meget karakteristisk:
«Lad være med at spørge hvem jeg er, og lad være med at kræve at jeg
forbliver den samme. Overlad det til bureaukraterne og politiet at
kontrollere om vores papirer er i orden.»
(Fra interview med Foucault gengivet i «The Archeology of Knowledge»
Vintage 1973, s. 17 New York 1973).
Med inspiration fra især Nietzsche udviklede Foucault et idéhistorisk perspektiv,
hvor han beskriver de ideologiske og institutionelle rammer for, hvad der i en
given periode inden for et vidensfelt
overhovedet lader
sig tænke. Det er denne
diskursramme, som bestemmer hvordan verden erfares i en given periode. For at
afdække diskursen fokuserer Foucault på de praksiser og ideer som derved
afgrænses og marginaliseres. Denne analysemetode anvendte han bl.a. på
psykiatriens, videnskabens, straffesystemets og seksualitetens historie.
Men hvad er det så der skaber brud og forandring i de diskursive rammer?
Foucault insisterer på, at forklaringen må bygge på en eller anden form for
materialitet, som han definerer som bestående af institutionerne, i hvilken de
relationer, der strukturerer diskursive begivenheder er indlejret.
Viden (bevidsthed) har sålede sin baggrund i institutionerne og de praksisser af
teknisk, økonomisk, sociale og politiske karakter, der udøves i disse.
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
7
Institutioner kan ikke fungere uden udøvelse af magt. Magtspørgsmålet er derfor
helt centralt hos Foucault. Men for ham er magt ikke lokaliseret, hverken til
bestemte personer, grupper eller klasser, Magten er således ikke afgrænset til
økonomiske, politiske og sociale strukturer. Det er ikke et klasseherredømme som
hos Marx. Magten strømmer ikke ovenfra og nedefter. Foucault søger ikke at finde
ud af
hvem
der
har
magten,
men en forståelse af
hvad magt er
. Mere præcist
undersøger han konkrete
magtrelationer.
Det er en opadstigende magtanalyse, der
tager udgangspunkt i analysen af konkrete relationer mellem mennesker i deres
mangfoldighed. Magten har en relationel karakter, som angiver et komplekst
samspil mellem ulige og stadig vekslende styrkeforhold, hvor nogle handlinger og
praksisser modificerer og strukturerer andre handlinger og praksisser. Magten er
derfor decentral, den danner et fintmasket, uopløseligt net. Magtudøvelsen
opererer i detaljen. Det som har betydning, det som umyndiggør, former og
omformer, tilpasser og normaliserer mennesker i de mest individuelle og intime
detaljer er den mikromagt, som udøves i små portioner overalt i samfundet. Magt
producerer sjæle med normer, ideer og viden, og den producerer legemer, der
agerer i overensstemmelse med disse sjæle. Magtkampe drejer sig om at definere
hvad der er sandheden. Magtteknikkerne retter sig mod formningen af individets
selvopfattelse og handlingsmønstre og dermed også mod hele samfundets
normgrundlag.
Magtrelationerne gennemvæver således samfundet som et tæt net. Spørgsmålet er,
om de er ulige, hierarkiske og hvad formål de tjener. Foucaults mål er at
isolere, identificere og analysere nettet af ulige magtrelationer skabt af de
magtteknologier, der underlægger sig og gennemskærer den teoretiske lighed, som
fremstilles af «loven» og de politiske ideologier.
Magten må forstås i sin materialitet, som den viser sig i udøvelsen af
mikropraksiserne i dagligdagen. Det betyder ikke, at Foucault benægter, at
magtforhold til tider udkrystalliserer sig i magtkampe mellem grupper og klasser,
Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()
8
og at der findes konkret undertrykkende magtudøvelse. Men Foucault mener
tydeligvis, at forsøg på at lokalisere magten til institutionerne og individerne
- til øvrigheden - tilslører en virkelig forståelse af magtens mange former og
forgreninger - og hindrer dermed udsigten til den reelle magt, som er skjult og
spredt.