Studiekompasset.dkKlasse: EUD (og HG) 2. år · Fag: Naturfag C
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Virus 1
Skål 1
[navn fjernet] uvasket hånd testet for bakterier med vatpind.
Skål 2
[navn fjernet] vasket hånd testet for bakterier med vatpind.
Skål 3
Klassens dørhåndtag på indvendig side, testet for bakterier.
Formål:
Formålet med forsøget er, at
undersøge forskellige
steder på skolen for svampe og
bakterier
Forsøgsbeskrivelse:
Materialer:
6 Petriskåle med låg, i petriskålene
er der et næringssubstrat.
6 Vatpinde
(til at tage bakterieprøver)
Fremgangsmåde:
Petriskålene mærkes med
Cifrene 1 til 6.
Gruppenavnet noteres.
Prøvetagning af forskellige
emner udføres.
Herefter placeres prøverne i et
varmeskab ved ca. 35 °C i 96 timer
(4dage).
Mikroorganismer og Hygiejne
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Skål 4
En ny vatpind brugt til at teste vandautomaten for bakterier.
Skål 5
[navn fjernet] ur testet for bakterier med en vatpind.
Skål 6
En af computerne på F-gangens mus testet for bakterier.
Bakterier dyrkes i et næringsholdigt substrat, hvilket giver dem muligheden for at formere sig og
blive til kolonier med mange tusinde bakterier. Kolonierne kan ses med det blotte øje. De kan have
forskellige størrelser, farver, former og rande og ud fra bl.a. det, kan man bestemme arten.
Beskrivelse af forsøgsresultater:
Hvor mange forskellige bakteriekolonier er der i hver petriskål?
Nr.
Steder
Beskrivelse af forsøgsresultaterne og
hvad kan vi bruge det til i praksis
1
Efter toiletbesøg
–
Før håndvask
([navn fjernet])
Vinder på en 5 plads med næst mindst kolonier, Vi har lært at man helst
skal vaske finger hyppigere for ikke at videreføre de bakterier som man
har eller får på sig.
2
Efter toiletbesøg
–
Efter håndvask
([navn fjernet])
Vinder på en 4. plads med tredje mindst kolonier, Vi har lært at når man
vasker hænder skal man tage sig tid til det, og gøre det rigtig og grundig.
Og evt. spritte hænderne af efter håndvask.
3
Klassens
dørhåndtag på
indvendig side
Vinder på en 3. plads med tredje flest kolonier, Vi kan ikke rigtig gøre
noget ved det da det vil kræve samarbejde med alle i klassen om at gøre
håndtaget ren, men nu er vi opmærksomme på at man får bakterier fra
dørhåndtag.
4
Vandautomaten
Vinder på en 1. plads med flest kolonier, vi ved nu at vi ikke skal sætte
vores vandflasker helt op til vandautomatens hul når vi fylder dem op.
5
På bagsiden af et
ur
([navn fjernet])
Vinder på en 6. plads med kun 6 kolonier, vi kan evt. rengøre
uret/smykker en gang imellem for at mindske bakterie dannelsen.
6
En af F-gangens
Computer mus
Vinder på en 2. plads med næst flest kolonier, vi kan gøre det til en vane
at tørre musen af, før og efter brug.
Beskrivelse af bakteriernes udseende:
Nr.
Skål 1
Skål 2
Skål 3
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Skål 4
Skål 5
Skål 6
Bakterie:
En af de ældste former for liv på Jorden er bakterierne
Mennesker har 75.000 milliarder bakterier i kroppen.
En bakterie er en levende, encellet organisme.
Den formerer sig som andre celler ved at dele sig.
For at en bakterie skal kunne leve kræver den næring,
passende temperatur, PH-værdi og fugt.
I løbet af blot 20 minutter svulmer bakterien op til
dobbelt størrelse og deler sig i to.
Når bakterierne deler sig i 2, udskiller den en sky af
affaldsstoffer, som andre bakterier tager til sig.
Det er denne sky som kan indeholde gener imod
antibiotika, som så andre bakterier kan ”lære af”
og det er på denne måde, at de kan udvikle resistent.
Det er svært at forestille sig størrelsen på en bakterie,
især når man lige har læst at, 200.000 af dem kan gemme
sig under prikken i et i.
Med menneskets sløsede omgang med antibiotika gør at
der er antibiotikarester overalt, og det betyder, at alle
bakterier i dag har let adgang til gener for resistens.
Forskerne prøver derfor på at opfinde helt nye typer
antibiotika, som ingen bakterier har mødt før.
Eller mere specifik, udvikle stoffer som angriber
bakteriernes evne til at kopiere arvematerialet, for
herefter at dø, uden at bakterien efterlader nogen kopier
af sig selv. Nogle bakterier er sporedannende. Sporerne
kan tåle udtørring og mangel på næring, når forholdende
bliver bedre spirer sporerne og bliver til bakterier.
Millioner af bakterier lever i symbiose med menneskekroppen og er faktisk til stor gavn, for eksempel i
tarmen, hvor de er med til at danne visse vitaminer.
Desuden er deres tilstedeværelse hæmmende for væksten af skadelige bakterier.
Nogle af de bakterier, der lever i symbiose et sted i kroppen, kan imidlertid være sygdomsfremkaldende
et andet sted. Det gælder for eksempel tarmbakterien E-Coli, som er den hyppigste årsag til
urinvejsinfektioner, når den finder vej op i blæren.
Ca 200 bakterier er sygdomsfremkaldende (patogene).
Andre typer bakterier er derimod årsag til megen sygdom. Det er antallet af bakterier og deres
angrebssted, der er afgørende for, hvor alvorlig en bakteriel infektion er.
.
Af sygdomme kan man nævne: Syfilis, kolera, salmonella og mange flere. For at bekæmpe bakterier
skal man have antibiotika.
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Af sygdomme kan man nævne: Syfilis, kolera, salmonella og mange flere. For at bekæmpe
bakterier skal man have antibiotika.
Virus:
Af sygdomme kan man nævne: HIV, influenza, hepatitis, forkølelse, vorter, omgangssyge
(Roskildesyge) og mange flere.
Man kan som skrevet ikke bekæmpe en virus men man kan få en vaccine som kan forbygge
virussen
Selve betegnelsen ”virus” betyder gift.
Alle virus – både fra planter, dyr og bakterier er parasitter.
En virus har arvemateriale (DNA) som er udkapslet i protein.
Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene, pga. at det ikke
har sit eget stofskifte. De bliver nødt til at invadere en værtscelle for at kunne udvikle
sig - for at kunne udvikle nye viruspartikler.
Virus formerer sig ved at benytte en værtscelles stofskifte og kernereaktioner til at lave
kopier af sig selv.
Viruspartiklerne består af genetisk materiale (DNA eller RNA) og er omgivet af en
proteinkappe der beskytter virusset. Proteinkappen er i stand til at hægte sig fast i
værtsceller, for derefter at lade virusset trænge igennem og inficere værtscellen. Når
virussen har udtørret værtscellen for næringsstoffer dør værtscellen.
Det er ikke muligt at give partiklerne antibiotika uden at ramme vores egne celler på
samme tid
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Skimmelsvampe:
Af sygdomme kan man nævne:
Skimmelsvamp er sundhedsskadeligt og kan fremkalde allergi og/eller astma.
Man kan minimere risikoen for at få skimmelsvamp i boligen, hvis man sørger
for at lufte ud i 3x10 minutter om dagen.
Smitteveje:
Direkte kontaktsmitte:
Når to mennesker er i berøring med hinanden, f.eks. ved at give hånd eller
knus når man hilser på hinanden.
Indirekte kontaktsmitte:
Når flere mennesker røre ved den samme genstand overføres bakterierne,
f.eks. ved dørhåndtag, computer osv.
Luftbåren smitte:
Når man er i samme rum som andre mennesker som f.eks. hoster eller nyser.
Smitte via levnedsmidler:
Dette sker f.eks. hvis man bruger det samme skærebræt til både at forberede kød
og grønsager på uden at vaske det af. Dette kaldes krydskontaminering.
Blod og blodprodukter:
Det sker hvis man ved et uheld bliver stukket af en brugt kanyle, eller hvis
man får en blodtransfusion af urent blod.
Der findes over 100.00 forskellige svampe.
Skimmelsvampens organisme, myceliet, består
af stærkt forgrenede celletråde, hyfer.
Både myceliet og hyfer er usynlige for det
blotte øje.
For at skimmelsvamp kan leve kræver det
næring og fugt (minimum 70 % relativ
fugtighed)
Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som
spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer.
Disse sporer kan udvikle sig til
skimmelsvampe på fugtige overflader.
Skimmelsvampe viser sig som grønne, sorte,
brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte
har en lodden overflade.
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Insektsmitte:
Man kan blive smitte af insekter hvis de bærer en virus, men det sker ikke rigtig i Danmark pga.
vores milde klima. Men i andre lande kan man blive smittet med gul feber, malaria og sovesyge
gennem myggestik. I Danmark har vi kun Skovflåten som kan overfører Borrelia, som er en
hudinfektion, der kan udmunde sig til betændelse i hjernen.
Hygiejne:
Hygiejnen er en vigtig del af hverdagen.
Hvert år skønnes der, at der er ca.160.000 personer, der bliver syge pga. dårlig hygiejne.
Når man har med mad at gøre, er det vigtigt at have en god hygiejne. Her fortæller vi om hvad der
er godt at gøre i de private hjem.
I alle køkkener handler det først og fremmest om at følge tre hygiejne råd:
Gennem kog og gennem steg alt kød.
Køl af , på den rigtige måde
Undgå krydskontaminering
Varm op:
Opvarmning dræber bakterierne.
Når fødevarer bliver kogt eller stegt, sker der det, at man dræber alle bakterierne. Drabseffekten
afhænger af, hvor lang tid varmebehandlingen varer og selvfølgelig også af temperaturen.
Varmebehandlingens effekt på bakterier afhænger også af fødevarens art, udskæring m.m.
Ved at varme op i tilstrækkelig lang tid og ved en tilstrækkelig høj temperatur, kan man nedsætte
risikoen for at blive syg af maden, fordi sygdomsfremkaldende bakterier bliver dræbt. Fødevarens
holdbarhed bliver også forlænget ved den rigtige temperaturbehandling.
Hvis man ikke vil bruge pasteuriserede æg, der hvor rå æg anvendes, bør man skolde æggene i
kogende vand i fem sekunder, før det bruges.
Køl af:
Varm mad skal køles hurtigt ned.
Nedkøling af mad bør ske hurtigt. Når for eksempel opvarmet mad skal køles ned og opbevares
koldt til senere brug. Maden skal nedkøles, så temperaturen falder fra 65°C til 10°C på mindre end
tre timer. Går nedkølingen for langsomt, kan der ske vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i
maden.
Når bakterier vokser hurtigst (ved 37°C), kan 1 bakterie blive til mere end 1000 på 3 timer.
Undgå spredning af bakterier via redskaber.
Bakterier kan spredes i køkkenet via redskaber, overflader, hænder m.m. Hvis redskaber, der har
været brugt til råt kød, umiddelbart efter bruges til grønsager, vil der via redskaberne kunne ske en
forurening af grønsagerne, fx salat, med bakterier fra kødet.
Sådan kan man undgå krydsinfektion mellem de forskellige madvarer.
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Svinekød, fjerkræ, oksekød, fisk, æg og grønsager skal tilberedes og behandles hver for sig, så der
ikke overføres bakterier mellem råvarerne.
Råt kød og rå grønsager skal altid holdes adskilt fra færdigvarer som fx pålæg og færdiglavede
retter.
Knive, maskiner og skærebræt skal altid være rene og skal rengøres grundigt efter brug. Redskaber,
der har været brugt til råt kød, fjerkræ, fisk, æg og grønsager, skal derfor rengøres straks efter
brug. Karklude, viskestykker, håndklæder, forklæder, m.m. kan også sprede bakterier. Det er derfor
vigtigt, at disse renholdes og skiftes ofte.
Håndhygiejne:
Forebyggende hygiejne:
1. Før håndvask fjernes alle ringe, armbåndsure, armbånd.
2. Håndvask bør også foretages efter brug af engangshandsker.
3. Håndvask indledes med, at hænderne gøres rigtigt våde.
4. Hænderne vaskes i sæbe i mindst 15 sekunder.
5. Husk også håndrygge, tommelfingre, håndled og mellemrummene mellem fingrene.
6. Negle renses grundigt med sæbe og neglebørste også kanten af neglene og ved negleroden.
7. Hænderne skylles grundig for at fjerne alle sæberester, som snavs og smittekim kan sidde i.
8. Hænderne tørres omhyggeligt i et rent, blødt materiale.
9. Hænderne kan eventuelt efterbehandles med et egnet hudplejemiddel.
Det anbefales, at man vasker hænder i følgende situationer:
Før man går i gang med at lave mad.
Mens man laver mad, dvs. hver gang man skifter fra en proces til en anden.
Før man spiser.
Når man har været på toilettet.
Når man har hjulpet andre med toiletbesøg.
Når man har pudset næse (og nyst eller hostet).
Når man har sat snavset vasketøj til vask.
Konklusion:
Vi har fundet ud af at menneskeceller er ca. 1000 gange større end bakterier,
som igen er ca. 1000 gange større end en virus.
Med hensyn til prøverne i petriskålene, så var vi forbavset over mængden af ”baciller”.
En faktor som har påvirket bakteriernes vækst er, hvor de er blevet taget henne,
jo flere der har været til at starte med, jo hurtigere kan man se kolonierne.
Yderligere har tidsrummet de har været i varmeskabet, selvfølgelig også betydning
for mængden af bakterier ved undersøgelse..
Kilder:
Internettet bla.: Netdoktoren, Bioweb, og mange mange andre.
Bøgerne: Bioleksikon, Mikroorganismer i dagligdagen, ill. videnskab
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Side 3
Side 4
B
A
K
T
E
R
I
E
R
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE
Konklusion:
Tja...Det var ikke meget vi vidste.
Det eneste vi var klar over var..at
[navn fjernet] er sjov, [navn fjernet] er hurtig,
[navn fjernet] henrivende og [navn fjernet] gammel.
Side 5
Desværre Kære Peter Så
gik Der, Som Du Selv Kan
Se, Noget Galt Med Vores
Prøve.
Gruppe 3: Naturfag d. 20-11-08
[navn fjernet], [navn fjernet], [navn fjernet] og [navn fjernet]
Microorganismer og Hygiejne
SIDE