Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
STX 2.g
Indledning
” It is critical that we understand this is not just a challenge, it’s an opportunity, because if we
create a new energy economy, we can create five million new jobs, easily”. Sådan sagde den
amerikanske præsidentkandidat Barack Obama, da han til en debat med John McCain blev spurgt
hvad han ville gøre ved den miljømæssige situation hvis han blev valgt som præsident. Obamas
citat opridser meget godt hvor meget den økonomiske og miljømæssige tilstand er afhængig af
hinanden. Efter valget tog den nyvalgte præsident til Europa, hvor specielt de danske politikere var
spændte på hvordan den amerikanske miljøpolitik nu ville lyde. Med finanskrisen i baghovedet,
var mange nemlig bange for at de økonomiske hjælpepakker ville tilgodese den økonomiske
vækst, men glemme den bæredygtige udvikling. Al panik blev dog afblæst, da Obama mødte op
med en fokuseret og målrettet dagsorden. For at bibeholde sin status som verdens eneste
supermagt
1
må USA være konkurrencedygtige på alternative energiformer. Bæredygtighed og i
det hele taget klimapolitik har altså en afgørende faktor inden for politik. Dette skyldes at klimaets
tilstand påvirker både det enkelte individs opførsel, men også national og international politik.
Problemformulering
I denne opgave vil jeg forsøge at belyse sammenhængen mellem økonomisk og økologisk vækst,
og redegøre for nogle centrale begreber indenfor både naturgeografi og samfundsfag. Derfor lyder
mine problemformuleringer:
1. Redegør for bæredygtighedsbegrebet og redegør for de centrale
bæredygtighedselementer, der indgår i ministeriets egen bæredygtighedsstrategi.
2. Undersøg udvalgte dele af Miljø- og Naturplan Danmark 2020 med henblik på om
indholdet lever op til kravet om bæredygtighed
3. Diskuter med inddragelse af relevante samfundsfaglige begreber de politiske partiers og
interesseorganisationers forskellige holdninger til planen
1
Valentin Gregersen, s. 6
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
1. Redegør for bæredygtighedsbegrebet og redegør for de
centrale bæredygtighedselementer, der indgår i ministeriets
egen bæredygtighedsstrategi.
Før Bundtlandkommissionen i 1987 færdiggjorde og udgav deres omfattende rapport, ”Vor fælles
fremtid”, var begrebet ”bæredygtighed” en ukendt størrelse for mange. Det var ikke
Bundtlandkommissionen der opfandt begrebet, men det var dem der satte det på den politiske
dagsorden. Kommissionen forstod bæredygtighed som ”en udvikling, som opfylder de nuværende
behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”
2
.
Denne definition bliver stadig brugt mange steder, men er det nok at se så snævert på begrebet
bæredygtighed? Passer denne definition ind i vores moderne samfund?
Ifølge Miljøministeriet selv, så er bæredygtighed i hverdagen baseret på tre overordnede forhold;
økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Med dette menes at der skal tages hensyn til alle tre
dimensioner, for ellers kan bæredygtighedsbegrebet ikke gøres bredt nok. Hvis vi i dag kun
regulerer naturen, så risikerer vi at økonomien løber løbsk. Hvis vi kun sørger for at holde
økonomien på plads glemmer vi naturen, og så er vi tilbage hvor vi startede. Disse tre størrelser er
altså enormt afhængige af hinanden, og det er derfor nødvendigt at varetage dem alle bedst
muligt. For det meste bruger man markedsbaserede instrumenter, som fx afgifter, tilskud og
omsættelige kvoter som regulator, fordi det eliminerer eksternaliteter
3
. De økonomiske hensyn
kunne også indebære at der sættes retlige grænser. Det vil sige, at man fx indfører forbud og
tekniske standarder. Disse bruges, bl.a. fordi mange naturværdier er stedspecifikke og derfor ikke
er egnede til at reguleres via markedet.
I mange år var miljøproblemerne betragtet som et primært naturvidenskabeligt problem, der
måtte løses med naturvidenskab. I dag er denne betragtning forældet, og der ligger nu tre
dimensioner under paraplyen i stedet for bare den naturvidenskabelige. Man kan dele
naturvidenskaben op i to sider; den deskriptive og den analyserende. Den deskriptive er optaget af
at beskrive naturens elementer, opståen og historie, hvorimod den anden side er mere fokuseret
på årsag og virkning, og redegørelse herfor. Man siger, at den deskriptive har præget
2
Worm, K: Global miljøpolitik s. 6
3
Eksternaliteter betegnes som en aktivitet, der påvirker andre, men som ikke handles på
markedet, Clemmensen, K og Henriksen, P, s. 213
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
naturbeskyttelsesområdet, mens den analyserende har præget miljøbeskyttelsesområdet
4
. Man
kan derfor sige, at denne opgave indeholder begge grene; beskrivelsen af tiltagene er deskriptiv,
mens behandlingen af Grøn Vækst-planen kan siges at være analyserende. For at forstå de
virkninger der kan opstå i naturen, er man nødt til at have fagsprog der er dækkende. Derfor blev
der i 1970’erne udviklet det man kalder for økotoksikologiske grænseværdier. Økotoksikologi er en
forholdsvis ung lære, der omfatter spredningen og optagelse af giftstoffer. I forlængelse af dette
har man efterudviklet det mere omfattende begreb økosystemets tålegrænse og det økologiske
råderum. Disse to gengiver, at man dengang havde fornemmelse af at jorden havde begrænsede
ressourcer og at vi mennesker en dag vil have opbrugt dem alle. I dag er man klar over at der
selvfølgelig ikke er ubegrænsede midler at gøre godt med og at menneskets udfoldelsesrum
selvfølgelig ikke er uendeligt. Ifølge Naturrådet er en reguleret natur en fattig natur, og det er der
vi er på vej hen imod.
Den sociologiske dimension er lidt en løs størrelse, da den stiller flere spørgsmål end den svarer
på. Sociologen Gorm Harste peger på, at vi i vores senmoderne samfund med overskud af
informationer og kompleksitet, delvist er fjernet for rollen som beslutningstager, men også delvist
er kommet tættere på. Der er kommet flere muligheder mht. fx uddannelse, men vi er vant til at
der er nogen, der tager beslutningerne for os (via det repræsentative demokrati). Ud over det, så
arbejder de forskellige dimensioner med forskellige tidsbindinger. Den politiske regner med en
valgperiode (max. 5 år), det økonomiske med højst 10 år og familiesystemet har en horisont på en
generation. Det bliver derfor svært at kommunikere når vi er overbombarderede med
informationer og vi regner med forskellige tidshorisonter.
For at få almindelige mennesker mere ud i naturen, har ministeriet arrangeret at 14
udviklingshæmmede i København er blevet skovhjælpere. Dette sender et signal om, at ministeriet
gerne vil ud i selv de mindste kroge og nå folk med budskabet om, at bæredygtighed er vejen
frem. For at sætte et godt eksempel har ministeriet valgt at give et indblik i hvordan de selv
fremover vil være så bæredygtige som muligt. Det vil sige, at der internt i ministeriet bliver
indkøbt økologiske råvarer til kantinemaden, der bliver holdt videokonferencer for at spare på
transporten og CO
2
-udledningen herved og der bliver stillet tjenestecykler til rådighed til de
4
Naturrådet, Dansk naturpolitik – visioner og anbefalinger, s. 18
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
medarbejdere der har lyst til at tage cyklen i stedet for bilen. Generelt har Miljøministeriet taget
mange simple og enkle tiltag, der er nemme at føre ud i livet for almindelige mennesker. På
ministeriets hjemmeside kan man vælge at gå ind og kigge på hvilke tiltag ministeriet anbefaler
hvis man er hhv. privatperson, virksomhed eller offentlig virksomhed.
2. Undersøg udvalgte dele af Miljø- og Naturplan Danmark 2020
med henblik på om indholdet lever op til kravet om
bæredygtighed.
Fra regeringens side har man valgt at definere målet med den grønne vækstplan som ”en plan der
skal sikre endnu bedre beskyttelse af miljøet, naturen og klimaet end i dag og en natur i fremgang.
Udledningen af næringsstoffer og sprøjtegift skal nedbringes og tilbagegangen i den biologiske
mangfoldighed stoppes”
5
. Planen har både konkrete mål, men også bestræbelser. Et eksempel på
et konkret mål kunne være, at det generelle ammoniakkrav skærpes 30 % i 2011, og et eksempel
på en bestræbelse kunne være at man vil forbedre miljø- og naturovervågningsprogrammet og
etablering af et Grønt Danmarkskort. Der er altså ikke noget bestemt år eller procentvis
reducering, der skal opnås. Planen ligger primært vægt på natur, miljø, klima og landbrug, og dette
står klart når man læser overskrifterne på kapitlerne. Et af de punkter der er at finde i rapporten,
er det der hedder ”Yderligere reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser på ca. 700.000
tons CO
2
-ækv
6
, gennem bl.a. kvotesystem for kvælstof, flere vådområder og randzoner”
7
.
Efterfølgende står der, at mulighederne for en markedsbaseret model undersøges. Som tidligere
nævnt i punkt 1, så vil en markedsbaseret model være fx afgifter, skatter osv. Alle disse
virkemidler kan enten virke som incitamenter eller straffe. Incitament handler om at belønne
miljørigtig adfærd, mens en straf roder bod ved forkert adfærd i forhold til miljøet
8
. Vi har i
Danmark det, der kaldes for grønne afgifter. De grønne afgifter kan deles op i tre forskellige
kategorier:
a. Energiafgifter (afgifter forbundet med fx strøm eller olie, gas og kul)
b. Transportafgifter (vægtafgift på biler, afgift på brændstof eller motorvejsafgifter)
5
S. 4 i Grøn Vækst-planen
6
Ækv er en måleenhed for udslip af CO
2
7
S. 14 i Grøn Vækst-planen
8
Gregersen, R. Valentin, s. 76
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
c. Miljøafgifter (afgift på udledning af forurenende stoffer eller afgifter på knappe ressourcer)
Alt afhængigt af det regeringsbærende parti(er) bliver de grønne afgifter forskelligt prioriteret.
Som det kan ses på kurven, så er der flere gange udsving og dette kan forklares med hhv. høj og
lavkonjunktur og hvilke(t) parti(er), der sidder i regeringen. Et eksempel på, at partierne kan have
indflydelse kunne være, at de borgerlige partier 1990’erne beskyldte Socialdemokraterne for at
ville have ekstra grønne afgifter, der tilsyneladende ville få den konsekvens at det ville være de
folk der havde lave omkostninger, der ville blive ramt. Et eksempel på udsving på kurven på grund
af konjunktursvingninger, kunne være det største ”bump” på kurven, ved 1987. På dette tidspunkt
var der højkonjunktur, der førte til øget bilsalg og derved en stigning i skatteindtægterne fra
registreringsafgiften på biler
9
.
Afgifterne, standarderne, forbuddene og de omsættelige kvoter (dvs. både de markedsbaserede
og de retlige virkemidler) sætter klare grænser for hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.
Som tidligere nævnt, så sørger disse grænser for at vi ikke udfolder os ud over det økologiske
råderum.
De fleste mennesker synes, at klimaets fjende nummer et er CO
2
. Når CO
2
udledes, fra fx biler,
danner det et ”tag” over jorden. Dette ”tag” er grunden til, at fænomenet har fået navnet
drivhuseffekten. ”Taget” slipper kortbølgede stråler ind til jorden, hvor de bliver omdannet til
langbølgede stråler. De langbølgede stråler bliver fanget under ”taget” og ligesom i et drivhus, vil
temperaturen stige. Det er konstateret, at temperaturen på jorden stiger, men forskerne er uenige
i hvorfor. Selvom mange vil argumentere for, at det er så godt som bevist at det er det stigende
CO
2
-niveau der er årsagen, så er der også andre der mener at der kan være andre forklaringer. Fx
mener den danske astrofysiker Henrik Svensmark, at det er solens kosmiske stråling der er
skurken. Den lave kosmiske stråling giver færre lave skyer, der har en afkølende effekt. Da der nu
er færre lave skyer, og dermed også mindre afkøling, vil der naturligt ske en opvarmning af
jorden
10
. Planen, som regeringen har udsendt stoler meget på at det er den første teori, der er den
rigtige. Selvfølgelig vil det altid være mest hensigtsmæssigt at handle sådan at fremtidige
generationer også kan bo i et sundt miljø, så bør det stadig være en prioritering for os.
9
Gregersen, R. Valentin, s. 77
10
http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Svensmark
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
Siden Kyoto er der sket et politisk paradigmeskift
11
indenfor miljøpolitik. Den amerikanske
præsident og miljøskeptiker nr. 1 George Bush og den danske statsminister Anders Fogh havde
begge andre prioriteter (selvom han i 2007 splittede miljøministeriet over i to – et
miljøministerium og et klima- og energiministerium
12
), og specielt George Bush skar kraftigt ned
på investeringerne i vedvarende energi og forskning. Anders Fogh fik i 2002 stablet tænketanken
Institut for Miljøvurdering på benene. Dette lyder umiddelbart som en tydelig anerkendelse af
omfanget af miljøproblemerne og hengivenhed til at finde en løsning, men under ledelse af den
kontroversielle politolog Bjørn Lomborg blev tænketanken enormt udskældt, og mere et gimmick
end en seriøs institution
13
. Bjørn Lomborg har nemlig hovedtesen, at mange af
miljøforudsigelserne og påstande er overdrevne
14
. Selvom Bjørn Lomborg er verdenskendt, så er
det på grund af hans kontroversielle holdninger, og er det virkelig den slags leder man vil have for
noget der skal ligne en seriøs tænketank
15
?
Man kan sige, at paradigmeskiftet er både nationalt, men også internationalt. Det kan man, fordi
det ikke blot er politikerne, men også den almene befolkning der har omstillet sig og ændret
prioriteter. Der er ikke længere nogen tvivl om, om klimaet er vigtigt nok til at stå som en af de
øverste ting på dagsordnen.
Hele 1. punkt behandler bæredygtighedsbegrebet og dens tre dimensioner; den
naturvidenskabelige, den økonomiske og den sociale. Regeringens plan ligger kun vægt på den
ene, og det er problematisk. Bæredygtighed bør ikke kun varetages på den naturvidenskabelige
del, men også på den sociale og økonomiske del. Der er meget kort fortalt om de
erhvervsøkonomiske konsekvenser af Grøn Vækst, men det er blot på en enkelt side og er slet ikke
omfattende nok. Derfor synes jeg at regeringens plan er alt for snæversynet og slet ikke varetager
nok dimensioner. I det senmoderne samfund er en enkelt ikke nok, og derfor er planen
utilstrækkelig og kan kun leve op til det ”gammeldags” definition af bæredygtighed, der primært
tager hensyn til naturen. Det er et fremragende udgangspunkt, men det er ikke en færdigudviklet
Grøn Vækst-plan.
11
Skift i tænkemåde eller skift fra et paradigme til et andet, jf.
http://da.wikipedia.org/wiki/Paradigmeskift
12
Dette blev gjort for at ligge billet ind på FN-topmødet, som skulle afløse Kyoto-protokollen
13
Gregersen, R. Valentin, s. 107-108
14
http://da.wikipedia.org/wiki/Bjørn_Lomborg
15
http://da.wikipedia.org/wiki/Tænketank
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
3. Diskuter med inddragelse af relevante samfundsfaglige
begreber de politiske partiers og interesseorganisationers
forskellige holdninger til planen
For at kende de politiske partiers og interesseorganisationernes virkelige interesser indenfor Grøn
Vækst-planen, er det vigtigt at kende både udtalte, men også uudtalte interesser. Altså både de
interesser der offentligt bliver skiltet med, men også dem der i sidste ende vil komme
organisationen til gode, men som ikke bliver sagt højt. Til dette formål vil en policyanalyse kunne
gå ind og give os et hint om, hvem der vil prioritere hvad. Policyanalysens formål er, at kunne
kende forskel på intentioner og interesser, selvom politiske forslag måske lyder ens på overfladen.
Når man laver en policyanalyse findes der 5 punkter, der er grundlæggende mål for analysen:
1. Kende de forskellige aktører og deres interesser
2. Kende væsentlige begivenheder (fx politiske beslutninger), og udviklingstendenser
3. Vide hvordan politikområdet er påvirket af EU og globale forhold
4. Vide hvilke bagvedliggende ideologier, værdier, holdninger og diskurser der påvirker
stillingtagen til området
5. Sidst men ikke mindst at forstå og analysere de dynamikker der hhv. forandrer eller
begrænser udviklingen indenfor området
16
.
Til en policyanalyse kan man bruge en model, der er udformet af den amerikanske politolog David
Easton. Modellen, der bærer Eastons navn, er den mest kendte i policyanalysen. I modellen ses
det politiske system som et kredsløb, hvor de enkelte faktorer påvirker hinanden i kredsløbet.
Kritik af Eastons model går på, at den nemt kommer til at betegne lukkede kredsløb, men ved at
tilføre input/output-siderne synes jeg at den kritik falder til jorden.
En policyanalyse kræver omfattende baggrundsviden og jeg vil derfor ikke lave en komplet
analyse, men blot redegøre for begrebet og kort lave få observationer, der kunne bruges i en
policyanalyse. Man kan kun forstille sig, at når Grøn Vækst-planen er lavet i VK-regeringens
regeringsperiode, så opfylder den primært de krav og interesser, som VK (og selvfølgelig DF) har.
Da Danmark har negativ parlamentarisme
17
, så har VK-regeringen brug for et eller flere
støttepartier. For det meste er det Dansk Folkeparti (DF), og derfor er VK tvunget til også at
varetage Dansk Folkepartis interesser når der vedtages beslutninger.
16
Gregersen, R. Valentin, s. 27-28
17
http://politiken.dk/politik/article404095.ece
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
Hvis vi bliver ved Dansk Folkeparti og deres principprogram, så står der nederst på siden, at Dansk
Folkeparti vil kæmpe for at udvikling bliver foretaget i samspil med naturen, og at de vil kæmpe
for at der både nationalt og internationalt bliver taget hensyn til naturen og at naturen bliver
behandlet med nænsomhed og respekt
18
. Der bliver ingen steder nævnt noget som helst om
hverken miljø eller CO
2
-udledning. Som mærkesager har DF: udlændingepolitik, socialpolitik,
sundhedspolitik, dyrevelfærd, retspolitik og selvfølgelig EU-politik. Der er altså ingen tegn på at
miljøpolitik er noget der er særligt prioriteret hos DF, men som tidligere nævnt fokus på naturen.
Dette kunne måske forklare, at den Grønne Vækst-plan har et udpræget fokus på landbruget og
naturen.
Som nævnt i beskrivelsen at Eastons model, så finder man både input og outputsider i modellen.
Input/output-siderne giver græsrodsbevægelser, interesseorganisationer og medierne mulighed
for at påvirke partier og politikere. Jeg vil igennem synspunkter fra både Danmarks
Naturfredningsforening og Landbrugsrådet argumentere og diskutere for begge parter ift. det
valgte punkt fra Grøn Vækst-planen. I det valgte punkt står der, at reduceringen af CO
2
bl.a. skal
ske ved hjælp af er kvotesystem for kvælstof. På Danmarks Naturfredningsforening hjemmeside
kan man købe CO
2
-kvoter. Det vil sige, at man betaler for at udlede CO
2
hvad enten det er i form af
at tage et langt bad eller flyve til Mallorca. En kvote koster 150 kroner, og er et bevis for, at du har
betalt for at måtte udlede CO
2.
Én kvote svarer til 1 ton CO
2.
Alt i alt er det en god ting, at folk der
har lyst til at bidrage til balancen i CO
2
-regnskabet kan købe sig kvoter, men der er et par hager
ved kvotesystemet, der i øvrigt også bliver brugt globalt. Lokalt vil et problem være, at de familier
der har penge nok kan købe kvoter og udlede som de har lyst, mens de fattige familier ikke har
ressourcer til at købe tilstrækkeligt med kvoter til at opretholde en levestandard. Der vil altså ske
en skrævvridning. Problemet globalt (og også lokalt) vil være, at det er svært at oprette et marked
til kvoterne. Derudover vil der være forbundet omkostninger med handlen af kvoter, der vil få den
konsekvens at kun få vil handle med kvoterne. Landbrugsrådet er positive overfor kvotesystemet,
men mener at hvis dette er tilfældet så skal afgifterne på CO
2
fjernes. Hvis både CO
2
-afgifterne
opretholdes og kvotesystemet indføres, så vil det give en dobbeltregulering som Landbrugsrådet
18
http://www.danskfolkeparti.dk/Principprogram.asp
Aalborg Katedralskole 17. maj 2010
finder uacceptabel af dimensioner
19
. Landbrugsrådet ser altså ingen grund til at opretholde begge
slags regulatorer.
Punktet indeholder også muligheden at lave flere vandområder, for at reducere (landbrugets)
udledning. Man må altså gå ud fra, at de områder der skal laves til vandområder tages fra
landbruget. Fra Naturfredningsforeningens side, er det selvfølgelig en positiv ting at der kommer
flere vandområder. Det vil skabe et rigere dyreliv og et øget antal vandplanter ville kunne optage
mere CO
2
end de planter der blev dyrket før. Denne optagelse af CO
2
kaldes for fotosyntese. Groft
sagt, så indebærer fotosyntese at planten optager CO
2
og udsender ilt. Hvis processen gøres
baglæns kaldes det for respiration, og det er det vi mennesker gør. På den anden side, så røver
man landbruget for jord. Selvom Danmark nu vil karakteriseres som et industrisamfund, så har vi
været et landbrugssamfund i mange år og mange kan stadig identificere ”deres” Danmark med
landbruget som en bærende del af samfundet
20
. Hver gang der tages landstykker fra landbruget,
så er der mindre at dyrke og derfor falder eksporten af markdyrkede produkter.
Konklusion
Der er altså både negative og positive aspekter ved Grøn Vækst-planen. Ud fra Eastons
policyanalysemodel kan vi konstatere, at der er mange forskellige organisationer med mange
forskellige motiver og interesser, der kan påvirke de politiske handlinger. Bl.a. står
Naturfredningsforeningen og Landbrugsrådet overfor hinanden, som to store påvirkninger. Den
Grønne Vækst-plan ligger primært vægt på landbrug og natur, og det kunne bl.a. være fordi DF’s
holdning til miljøet er, at det er et nedprioriteret emne. Man må gå ud fra at grunden til at planen
er blevet lavet er, at oppositionen er enig med regeringen om at miljøet og bæredygtighed er en
vigtig ting. Vi har også fundet ud af, at bæredygtighedsbegrebet er mange ting og kan ikke
simplificeres. De tre dimensioner, den økonomiske, den sociologiske og den naturvidenskabelige,
er alle nødvendige for at vi i det senmoderne samfund kan varetage de næste generationers
interesser bedst muligt.
19
http://www.skm.dk/lovforslag/hoeringssvar/2726/landbrugsraadet/
20
I 2005 stod landbruget for en samlet eksport på 58 mia. kr., så det er stadig en vigtig del af
eksporten (http://landbrugsraadet.dk/view.asp?ID=11557)