Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016
1
Køn og krop
Året 1915 er vigtigt i Danmarks historie. Det kan måske virke som længe siden, men den udvikling, som
virkelig tog fart i årene efter 1915, følger vi stadig tæt i dag. Kvinderne fik stemmeret i Danmark, og
ligestillingen har gået sin sejrsgang lige siden. Mænd og kvinder har altid været fascinerede af hinanden, og
vi kan ikke komme uden om det; vi har brug for hinanden. Men mænd og kvinder bliver aldrig ens, og hvis
man spørger forfatter og journalist Stephanie Caruana, er der meget stor forskel på, hvordan mande- og
kvindekroppen behandles i den offentlige debat og i det daglige liv. Hun står bag artiklen ”Min krop er ikke
til debat”, som blev bragt i Information den 15. maj 2015. Der er et udbredt fokus og pres på
kvindekroppen, men er mandekroppen ikke også under pres?
Caruana kommer i artiklen med en række påstande om køn og krop i den offentlige debat. Hendes
hovedpåstand er, at der er meget stor forskel på, hvordan mænds og kvinders kroppe debatteres. Kvindens
krop kan altid diskuteres, fordi den opfattes som afvigelsen, hvorimod mandens krop opfattes som
standarden. Skribenten pointerer, at den forventning, der er til kvinders krop, betyder, at ”kvinder måler
sig selv hele tiden, retter sig selv og hinanden ind”. Og hun erklærer endvidere, at hun også selv er med til
at opretholde de krav, som stilles til kvinden. Hun er bevidst om, at kravene er der, men kan ikke bare
ignorere dem. Det skyldes, at kravene er indgroet i alle, og det er derfor, kvinder ikke bare kan stoppe med
at stille krav til sig selv og hinanden. Ifølge Caruana er der et uskrevet regelsæt. Hun påpeger, at det er
sørgeligt, at kvinder ”er enige med mændene om, at der er regler”. Mændenes kroppe er ikke på samme
måde til debat. Der er ikke standarder og forventninger til mænd. Men nogle mænd tager
kropsforventningerne til sig, og her kommer vi ifølge Caruana til et andet problem. I artiklen skriver hun:
”En anden negativ ting er, at vi ikke ser de mænd og drenge, der lider”. De mænd, som tror på regelsættet
og kravene, bliver glemt. Hun foreslår, at kvinder måske skal begynde at fortælle dem, at de er gode nok.
Ifølge artiklen får kvinder ofte at vide, at de er gode nok. Det sker i dameblade, hvor der trykkes artikler
med kendte mænd, som fortæller, at den naturlige kvindekrop er smuk og dejlig. Men mænd i medierne
virker nemt dobbeltmoralske. Skribenten giver udtalelser fra Jakob Olrik og Christian Bitz som eksempler.
Olrik har i Alt for Damerne udtrykt sig om, at bikini-bridge, som kun meget tynde kvinder har, er sexet. Bitz
har ifølge artiklen udtalt, at mange kvinder er for hårde ved sig selv, hvorefter han har anbefalet kvinder at
tage flere armbøjninger og komme af med mormormusklen.
Gendrivelse er en vigtig del af Caruanas argumentation. Allerede i starten af artiklen skriver hun: ”Jeg siger
ikke, at det ikke er hårdt at være mand. De olivengrene rækker jeg frem allerede nu, så du ikke opfatter mig
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016
2
som unødigt hysterisk”. Det er en meget åbenlys form for gendrivelse, og brugen af ordet ”du” gør effekten
endnu større. Ordet skaber en tidlig kontakt og identifikation mellem modtager og afsender. Caruana tager
med den åbenlyse gendrivelse fat på et meget åbenlyst modargument. Hun er selv kvinde, og uden denne
gendrivelse ville artiklen hurtigt blive opfattet som en gang meningsløs brok og modstand til mænd.
Effekten er derfor, at hun formår at fastholde læserne. Det sker med en ironisk, men alvorlig undertone,
som er kendetegnende for hele artiklen.
I artiklen henvender skribenten sig flere gange til læserne gennem brug af direkte tiltale. Fx skriver hun:
”Jeg hører alle jer, der nu irriteret vrisser jeres ’Så lad da være, der er ingen, der tvinger jer’. Og I har ret”.
Her får skribenten læserens opmærksomhed ved hjælp af de personlige pronominer ”jer” og ”I”.
Opmærksomheden er vigtig, fordi der følger et meget vigtigt synspunkt lige efter. Men skribenten bruger
også en anden form for tiltale i artiklen. Flere gange henvender hun sig specifikt til helt bestemte
modtagere. ”Hop i havnen”, gentages det med stor humoristisk effekt. Senere fortsætter hun i samme
billedsprog, når hun skriver: ”Og bliv under vandet, Jakob Olrik, så slipper vi for udtalelser, som den du gav
til Alt for Damerne for nylig”. For det første er det effektfuldt, fordi der skabes en kontakt mellem artiklens
påstande og den virkelige verden. Påstandene bliver altså mere reelle. En god kontakt til virkeligheden er
meget nødvendig, hvis påstandene ikke skal virke som tom brok. Tekstens eksempler fra den virkelige
verden skaber tillid til skribenten. Eksemplerne er velvalgte og underbygger Caruanas påstande, og de
bruges vellykket til at overbevise læseren om, at de er et billede af den generelle situation.
Eksemplet ovenfor viser også en anden central del af Caruanas argumentation. Sproget, flowet og rytmen i
artiklen tager nemlig en stor del af æren for, at argumentationen bliver vellykket. ”Hop i havnen” gentages,
og det er med til at skabe en god rød tråd i artiklen. Rytmen i artiklen er god, bl.a. fordi sætningslængden er
varierende. Det gør artiklen nem og rar at læse og kan dermed få læseren til at føle sig godt tilpas. Så er
læseren mere tilbøjelig til at blive overbevist.
Argumentationen er altså effektfuld, men det er ikke ensbetydende med, at Caruana har ret i sine
påstande. På den ene side har hun ret i, at mænd og kvinders kroppe ikke debatteres på samme måde.
Men mænd og kvinder er ikke ens, og historisk har der været meget stor forskel på, hvordan mænd og
kvinders kroppe er blevet debatteret. Vi lever i en særlig tid, hvad angår ligestilling, hvor mænd og kvinder
bliver behandlet mere og mere ens. Så måske er spørgsmålet i virkeligheden, om kvinder kan holde op med
at stille krav til sig selv? For mændene skal vel ikke klandres, hvis det er kvinderne, der fortsat hælder vand
på møllen? På den anden side kan vi ikke bare lade stå til og vente på, at ligestillingen redder kvinderne. For
ligestilling kommer ikke af sig selv. Ligestilling kommer af, at vi tør tale om og debattere det, hvis
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016
3
debattonen om kvindekroppen er uretfærdig og skaber høje krav. Indlæg som Caruanas er derfor ekstremt
vigtige. Uden stærke kvinder som hende havde vores samfund set helt anderledes ud i dag.
Det kan diskuteres, om Caruana har ret i, at medierne ikke er med til at skabe krav og forventninger til
mandekroppen. Mandekroppen debatteres også i offentligheden, og også som undtagelsen. Som eksempel
kan TV2-programmet ”Dagens Mand” nævnes. Her stilles store krav til mandekroppen, som debatteres ud
fra et synspunkt om, at kvindekroppen er standarden. En mand stilles op til skue, og det er så op til 20
kvinder at komme med kritik af den. Det går ikke stille for sig, når der stilles krav til højde og drøjde og
fysisk og mental styrke.
Man kan altså overveje, om forskellen på mænd og kvinder overhovedet er så stor, som Caruana gør den til
i ”Min krop er ikke til debat”. I artiklen ”Rekordmange tages for doping i fitnesscentre”, som blev bragt på
Berlingskes hjemmeside tre dag efter Caruanas artikel blev trykt, beskrives det, hvordan flere og flere
mænd testes dopingpositive. Flere og flere mænd oplever altså store krav til, hvordan deres kroppe skal se
ud. De er endda nået til et punkt, hvor de vil bruge ulovlige midler for at indfri kravene. Det vidner om, at
mænd også oplever et pres, og måske er de også med til at føre presset videre til hinanden. Omvendt kan
man sige, at denne form for ekstreme træning er en konkurrence, som ikke nødvendigvis skyldes en følelse
af mange krav til kroppen, men et mere simpelt ønske om at konkurrere og være den bedste. Men man skal
passe på med hævde, at mænd ikke gør ting pga. krav og følelser.
Som Caruana skriver i artiklen, kan mænd, der tror på reglerne og mærker kravene, let blive glemt. For der
er også en uskreven regel om mænd. Mænd skal være stærke, både mentalt og fysisk og må ikke være
følsomme. Det tager Nicklas Nielsen fat på i artiklen ”Vi mænd bliver glemt i debatten om kropsidealer” fra
Politiken den 12. april 2015, hvor han bl.a. skriver: ”jeg forstår ikke, hvorfor vi glemmer mændene, når vi
taler om idealer, forventninger og portrætteringer, som skaber et pres på os alle.” Mænd føler også et pres,
og måske endda et større pres. Den dag i dag er mandeidealet stadig forbundet det store og det stærke.
Følelser passer ikke altid ind i idealet, og for nogen er det stadig en smule tabubelagt at tale om følelser.
Det genererer en ond spiral, hvis der er et pres, som ikke kan debatteres i det fri uden en frygt for at blive
dømt.
Der er ikke lige så stor forskel på debatten om mænd og om kvinder, som Stephanie Caruana ellers slår til
lyd for i artiklen. Argumentationen i artiklen er overbevisende, og nok er ligestilling vigtigt, men det er ikke
kun kvinder, der oplever høje krav. Hun formår ved hjælp af gendrivelse og læserhenvendelse fint at
fastholde læseren og skabe opmærksomhed om sin sag. Men både mænd og kvinder mærker i dag et pres,
Dansk A STX – Skriftlig eksamen – 30. maj 2016
4
så selvom debatten måske ikke er helt ens om mænd og kvinder, så er resultatet næsten det samme. Vi er
alle sammen med til at skabe og fastholde krav til hinanden.