Smerte og uro er en del af et menneskeliv. Det har aldrig været menneskets bestemmelse
at leve i en lykkelig og behagelig sindsro, som mange andre måske tror. Kærlighedsbrud,
som er et af de værste smerter, kan være svær at overkomme, og i værste tilfælde vil man
lade sig opsluge af selvmedlidenhed. Dette er tilfældet for hovedpersonen i romanen ’Min
mor siger’ fra 2012 af Stine Pilgaard.
’Min mor siger’ er en komisk skildring af en ung kvindes kærlighedskvaler.
Hovedpersonen har på mange måder problematiske forhold til de mennesker, der omgiver
hende, som i dette tilfælde er faderen, moderen, ekskæresten og til dels også lægen.
Mange af de ting der sker af misforståelser, bliver skabt i sproget og på den måde hun
taler med folk på.
’Min mor siger’ kører på en måde i 2 spor. På den ene side følger man hovedpersonen,
der med vilje misforstår sin omverden enorm meget og er fanget i en selvmedlidenhed,
som hun selv har skabt. På den anden side er der også en grund til, at hun faktisk opfører
sig sådan. Hun er på en eller en anden måde fanget i opbruddet til hendes ekskæreste, og
dermed har hun svært ved at komme ud af længslen og det savn, som følger med i et
kærlighedsopbrud. I denne forbindelse føler hun sig ulykkelig, at hun nærmest har brug
for at blive diagnosticeret. Derfor begynder hun at opsøge sin læge hele tiden for at finde
ud af hvad der er galt med hende. Hun kan heller ikke formidle hvad hun gerne vil sige,
eller hvad der egentlig er svært. Lægen fortæller hovedpersonen om det sted i hjernen,
der bærer erindringen, som hedder Hippocampus, og som er formet som en søhest.
’Min mor siger’ er beskrevet som overbeskyttende. Moderen i romanen har en tendens til
at blande sig i alt, hvad hovedpersonen beskæftiger sig med. I de fleste tilfælde begynder
hovedpersonen at være træt af sin mor. Vi kan tillade os at spørge os selv: Hvordan bør
en mor være?
En mor vil altid elske sit barn. Men kærligheden kan forekomme på forskellige måder.
Nogle mødre har en tendens til at yde ”for meget” omsorg, når mødrene for eksempel
kysser og krammer deres 19-årige ’barn’, mens andre mødre respekterer barnets
integritet. Når barnet bliver voksent, begynder vedkommende stille og rolig at ”hade” sin
mor, idet moren nogle gange virker meget overbeskyttende, og at man i 19-års alderen
tænker, at man sagtens kan klare sig selv- ligesom hvad hovedpersonen føler i ’Min mor
siger’.
’Min mor siger’ at jeg skal gå i seng kl. 22 for at kunne restituere. Hun siger dette for min
egen skyld, så jeg næste dag kan være frisk i skolen. Min mor vil altid
have det bedste for mig. Jeg elsker min mor. Nogle gange kan det være svært for et ungt
menneske at gennemskue moderens bekymring og hendes omsorg. Det unge menneske,
som føler sig voksent og veludviklet, kan tit have en tendens til at ikke respektere sin
mor, og til sidst når vedkommende når til en vis alder, hvor moderen dør, vil man kunne
mærke et stort tab. Der vil man ønske, at ens mor stadig var i live, og man vil gøre alt for
at moderen vender tilbage.
Men der spiller stadig nogle faktorer, som er med til at sikre et godt forhold mellem en
mor og dets barn. Dels skal der være en vis respekt på talemåden mellem de 2 personer.
Dette er ikke tilfældet i ’Min mor siger’, som måske kunne have været en grund til et lidt
slidt forhold. Dels skal den ene eller den anden part kunne tilpasse sig det familiemiljø
der er, for at opnå en behagelig stemning og atmosfære. Desuden er moren i ’Min mor
siger’ ikke gavmild med livserfaringer og gode råd, hvilket jo en mor bør være.
’Min mor siger’ har fokus på forholdet mellem en mor og dets barn. Fortælleren kan ikke
gennemskue og se, hvordan hendes mor bekymrer hende.
’Min mor siger’ har hovedfokus på et kærlighedsbrud, og hvordan man skal komme over
det. Det kan være meget svært at komme over et kærlighedsbrud, da et kærlighedsbrud
ofte ikke sker pænt og ordentlig og med god timing. Det gør, at offerets ulykkelighed og
vrede går ud over de andre mennesker, som vedkommende omgås med. Men
vedkommende kunne også forlige sig med kærlighedstabet, og dermed kan man vende
det til en taknemmelighed. I takt med at dette sker, bliver der mening med galskaben, og
dermed er der ikke noget, der er spildt. For det kan ikke være andet end godt, at der på et
tidspunkt har været en kærlighed.
’Min mor siger’ optager en lang række litterære referencer. Idet lægen diagnosticerer
hovedpersonens smerte i ansigtet til at stamme fra næsens rod, replicerer fortælleren:
”Eller den bankende rytme i alt hvad jeg længes imod” med en henvisning til Tove
Ditlevsens digt ”Barndommens gade”, som er en intertekstuel reference.
’Min mor siger’ at jeg skal passe min skole for at få en god uddannelse. Min mor har en
stor bekymring for mig. Hun vil have, at jeg ikke omgås med de forkerte mennesker, som
kan manipulere og påvirke min hjerne. Min mor er omsorgsfuld.
Efter at have gennemgået en række definitioner af hvad en mor er, kan jeg komme med
en konklusion. En mor har forskellige egenskaber. En mor kan vise omsorg og kærlighed
samtidig med at være irriterende. En mor vil altid elske sit barn, men nogle gange kan
barnet bare ikke gennemskue det. Dette er tilfældet for hovedpersonen i ’Min mor siger’.