Sofie Berg 1.u retorisk analyse
1
Retorisk analyse
Politiske taler har stor set altid til hensigt at påvirke tilhørerne til at være enige i politikerens
synspunkter og holdninger. Derfor er det meget vigtigt, at disse taler er velskrevne og passer
til omstændighederne. Ellers kan det ende med misforståelser og miskommunikation.
Personer der skriver sådanne taler bliver derfor nødt til at være gode retorikere, som kan
bruge de rette virkemidler på de rette tidspunkter.
Eksempler på dette ses i Villy Søvndals tale ”Fra minimalstat til vasalstat. Tanker fra det andet
Danmark” fra 2005. Talen blev holdt i København for tilstedeværende tilhørere, og talen blev
holdt i forbindelse med, at Danmark fik besøg af den amerikanske præsident G. W. Bush. I
talen diskuteres Amerikas udenrigspolitik, deres deltagelse i Irakkrigen, og hvorvidt dette er
noget Danmark skal støtte.
Slyngelpolitik
Et af hovedsynspunkterne i talen er, at G. W. Bush ikke udnytter sin magt som præsident
korrekt og udfører en forkert udenrigspolitik. Dette er tydeligt at se allerede i starten af talen,
hvor der udtales: ”Jeg er ikke anti-amerikansk. Jeg kan bare ikke lide præsident Bush.” Her
udtaler Søvndal direkte, at han ikke bryder sig om præsidenten. Et andet eksempel, på at
Søvndal er meget imod Bush og hans politik, ses i slutningen af talen, hvor der bliver udtalt, at
verdens mest magtfulde person forvalter sin magt farligt og dumt, og at det er en trussel mod
fred, sundhed osv. Det udtales også, at han bruger rå magt, manipulation og bomber, hvilket,
de færreste mennesker vil mene, er gode ting. Derfor ses det her tydeligt, hvor meget Søvndal
er imod Bush og hans politik.
Et andet vigtigt hovedsynspunkt er, at USA’s og Danmarks deltagelse i Irak-krigen ikke er til
nogen gavn. Det udtales direkte i talen: ”Jeg bryder mig bare ikke om den forbandede krig i
Irak.” I talen opfordrer Søvndal også til, at vi sender en hilsen til alle de amerikanere, som
ønsker deres tropper hjem fra Irak, og lige efter udtaler han, at vi skal sende en hilsen til de
amerikanere, som kritiserer deres egen regering og dermed yder et bidrag til en bedre verden.
Her understreges det altså, at han mener det godt, når han bruger udtrykket at sende en
hilsen. Han er på samme side som de amerikanere, der ønsker deres tropper hjem.
Søvndal er også meget imod, at Danmark allierer sig så meget med USA. Det kan man se, da
han bruger ord som Slyngelpolitik om Bushs politik, og han udtaler, at Anders Fogh leger
Bush-wannabe og dermed gør Danmark til en del af den slyngelpolitik. Da ord som Slyngel og
Wannabe normalt bliver opfattet som negative ord, er det her tydeligt, at Anders Foghs støtte
STX 1.g
Sofie Berg 1.u retorisk analyse
2
De stærke følelser
Hensigten med talen er at få tilhørerne til at være enige i Villy Søvndals hovedsynspunkter og
måske tænde en ild hos dem, så de sammen kan føre en ”kamp” mod G. W. Bush og hans
indflydelse på Danmark.
Gennem talen benytter Villy Søvndal de forskellige appelformer. Den mest tydelige er
appelformen Pathos. Der bliver gjort brug af denne allerede fra start, hvor Søvndal fortæller,
at betjente er blevet kaldt ind på deres feriedag for at beskytte præsident Bush. Dette
fortæller han helt klart for at vække lytterens følelser. Det får os til at føle medlidenhed med
betjentene, og får os til at føle, at det er da også for dårligt, at de sådan bliver indkaldt på deres
feriedag. Også brugen af ord som Anders Foghs store western-idol er med til at vække disse
følelser, da dette virker nedladende på Anders Fogh og Bush.
Det er også tydeligt, at Søvndal appellerer til lytterens følelser, hvor han udtaler: ”og det gør
de ved den verden mine og jeres børn skal vokse op i.” Dette gør han, for at inddrage lytterne,
og få lytterne til at føle, at de selv er berørte, af det Bush og hans folk gør ved verden. Folks
egne børn er jo noget af det, der ligger meget nært rent følelsesmæssigt hos folk.
Han benytter også appelformen Logos, fx siger han, at 59% amerikanere ønsker deres tropper
hjem fra Irak. Her appellerer han til lytternes fornuft ved at bruge procenter. Når 59%, altså
over halvdelen af Amerika ønsker deres tropper hjem, fortæller vores fornuft os, at så må der
jo nok være noget om sagen. Også senere hvor Søvndal nævner, at han står med en liste på 27
internationale aftaler og konventioner, som USA forsømmer eller ikke vil implementere,
benytter han logos. Han nævner herefter nogle af konventionerne som fx FN’s
børneretskonvention og torturkonventionen. Her fortæller vores fornuft os, at når USA ikke
vil implementere sådanne konventioner, må det være rigtigt, at de fører en vanvittig
udenrigspolitik.
Det skal siges, at Villy Søvndal fra start har rimelig mange point på Ethos-kontoen, da han på
daværende tidspunkt var formand for SF. Dermed må han regnes for at være troværdig.
Brugen af Ethos i talen ses, da han nævner en indisk-amerikansk forfatter, der blev kritiseret
for at være anti-amerikansk, da han havde kritiseret Irak-krigen. Derefter satte forfatteren
spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være anti-amerikansk. Søvndal bruger her en anden
persons Ethos for at fremhæve, at disse beskyldninger kun er til for at lukke munden på folk,
der kritiserer USA. Ved at bruge en person, der selv har oplevet det, virker det mere
troværdigt. Et andet sted Søvndal prøver at score point på Ethos-kontoen er, hvor han
udtaler: ” Jeg er vokset op med, at man skal udvise almindelig høflighed overfor fremmede. Så
tillykke med fødselsdagen, George Bush. Trods alt.” Her viser han, at det er ham, der er den
gode. Han gør nemlig lige netop det, de andre ikke gør, dem som han fremstiller som onde. På
den måde kommer han selv til at lyde mere troværdig.
Men alt i alt er det de stærke følelser, Søvndal appellerer mest til.
Sofie Berg 1.u retorisk analyse
3
Dem og os
Gennem talen argumenterer Villy Søvndal. Den første påstand i hans tale er, at det i dag er en
af de helt store dage i Anders Foghs regeringstid. Hans belæg for dette er, at han får besøg af
sit store western-idol George W. Bush. Herefter kommer der også et underbelæg, der fortæller
os, at han har indkaldt politi fra hele landet, selv nogle på deres fridag, til at passe på
præsidenten. Man kommer dermed til at tænke, at når han har indkaldt politi fra hele landet,
så må det jo være rigtigt, at det er en af Anderes Foghs helt store dage, og så må George Bush
også betyde meget for ham. Han bruger også ordet: ”store,” som er en styrkemarkør.
Gennem talen bruger Søvndal også forskellige argumenttyper og virkemidler. Et meget vigtigt
virkemiddel er det inkluderende vi. Dette gør Søvndal rigtig meget brug af i talen, fx hvor han
siger: ” Men vi vil ikke lade dem lukke munden på os.” Dette gør han for at inkludere lytterne,
for at vise at han er på deres side, og at talens emne vedrører dem.
Nogle steder i talen bliver der også gjort brug af en anafor. Fx hvor han siger: ”Jeg er ikke anti-
amerikansk.” Tre gange i træk i starten af sætningen, hvilket også gør dette til en tretrinsraket.
Dette gør han for at fremhæve netop dette, og da det påvirker folks følelser, husker lytterne
netop dette som et af talens højdepunkter.
Der bliver også gjort brug af en epifor, hvor han siger Amerika fire gange i træk i slutningen af
sætningen. Dette virker på samme måde som anaforen.
Der bliver også lavet en sammenligning af G. W. Bush og Dalai Lama. Dalai Lama er symbolet
på frihed og kærlighed. Han bruger dette for at understrege, at Bush er det modsatte, af hvad
Dalai Lama står for.
Senere er der også en metafor. Søvndal beskriver den kurs Danmark er på vej mod rent
politisk som en tur på motorcykel, hvor det ikke er køretøjet, men vejen man vælger, der har
betydning. Dette betyder, at selvom USA har meget mere magt end Danmark, behøver vi ikke
følge dem, for det er ikke størrelsen på magten, men hvordan man vælger at bruge den, der
har betydning. Metaforen gør en mere indviklet ting lettere at forstå.
I talen er der tale om en slutning med manérer. Her bruger han også anaforer, og han får
rundet af med det mest centrale i talen: ”Rej hjem, Bush. Hjem fra Danmark og hjem fra Irak.
Rejs hjem.
En stjernestund?
Afsenderen er i talen Villy Søvndal. Han forholder sig fint til modtageren gennem situationen
og sproget. Da emnet i talen er noget, der vedrører alle i Danmark, skal valget af sprog også
passe til alle i denne målgruppe. Det gør han godt, da han gennem hele talen bruger et sprog,
som den almindelige dansker kan forstå. Også de forskellige virkemidler og appelformer jeg
har nævnt tidligere er med til at sende budskabet ud til folk. Som nævnt tidligere inkluderer
han lytterne, hvilket gør det nemmere at påvirke dem. Situationen passer også godt til talens
emne, da det er på dette tidspunkt Bush kommer på besøg i Danmark, og Irak-krigen er også
et aktuelt emne. På denne måde kan man altså godt sige, at der er tale om en stjernestund.
Alle elementerne i de retoriske pentagram passer sammen, og på den måde går det hele op i
en højere enhed.