Abstract
The purpose of this assignment has been to illustrate the general outlook on women
during the 19
th
century. To achieve this I have read various history books concerning
women throughout time, and the general development during the 19
th
century. I have also
analyzed Thomas Hardy’s Tess of the d’Urbervilles from 1891, to get a contemporary
view on both women and the general time he lived in. This analysis took up about half of
the assignment and has greatly helped illustrate the different outlooks on women, since it
does not only give one view, but several.
A different aspect of my assignment was to find the connection, if there was any, between
the view on women and the so called presentation of them, hereby meaning the fashion in
clothes. The fashion of the time was the “S” form, which put emphasis on the bosom, the
wasp waist and the hips. This was achieved by wearing very restricting clothes such as
the corset and the crinoline. In my assignment I have concluded that this illustrates the
Victorian outlook on women very well, since the essence of the view was the image of
the woman as a fragile being who should stay at home and represent her husband.
At the end of my assignment I have put all three aspects together; the development of the
society and the view on women, criticism of the society and the fashion sense, and
concluded that they have affected each other I a sort of domino effect is still affecting the
society we live in today.
Forord
Da jeg valgte mit emne ”Mode og Menneskesyn”, var det fordi jeg fandt det interessant
hvordan fremstillingen af mennesker påvirker eller bliver påvirket af hvordan vi ser disse
mennesker som individer.
Grunden til at det 19. århundrede blev mit fokuspunkt, var fordi måden kvinder blev
fremstillet på undergik store forandringer, og jeg ville prøve at påvise en sammenhæng
mellem dette og den generelle befolknings syn på kvinden.
På den måde kom min opgave til at pejle mere hen ad kvindesyn og kvindefremstilling,
end egentlig mode som sådan, og det er dette emne jeg gik ud fra da jeg udformede min
opgave, og i løbet af processen har jeg fået større og større indsigt i, hvor stor betydning
fremstilling har for vores bedømmelse af vores medmennesker.
Indledning
I denne opgave har mit mål været at fremvise kvindesynet i det 19. århundrede, og de
forskellige aspekter der var med til at forme og illustrere dette syn.
De problemstillinger jeg har beskæftiget mig med har været: Hvordan det pågældende
kvindesyn blev dannet og hvorfor, samt hvorvidt der var en sammenhæng mellem
kvindesynet og kvindefremstillingen. Jeg har valgt disse spørgsmål, fordi jeg mente, at de
tilsammen kunne give mig et fyldestgørende indblik i kvindesynet igennem århundredet.
For at få svar på mine problemstillinger har jeg valgt, også i overensstemmelse med min
problemformulering, at tredele min opgave.
Den første del handler om de samfundsmæssige udviklinger der ledte frem til
kvindesynet. Disse informationer var rent faktuelle, og er blevet fundet i flere forskellige
historiebøger, hvor jeg samtidig har taget den enkelte forfatters holdning med for at
kunne danne mig et bredt og varieret syn. At der så ikke kommer så mange forskellige
holdninger til udtryk i den første del, er ikke et udtryk for mangel på synspunkter, men
nærmere, at de fleste forfattere delte de samme synspunkter.
Den anden og mest omfangsrige del, er en analyse af Thomas Hardys roman Tess of the
d'Urbervilles, hvori jeg er kommet omkring flere aspekter af bogen, igen for at være
sikker på at få alle facetter med. I analysen har jeg både tage de litterære og historiske
tidsperioder i betragtning.
Analysen er foretaget med henblik på at afdække en samtidsforfatters kvindesyn og hans
skildring af datidens samfund i forhold til dette.
I tredje og sidste individuelle del, har jeg skrevet en kort redegørelse for tøjmoden for
kvinder i det 19. århundrede, hvorefter jeg har sat det i perspektiv til de
samfundsmæssige forhold og diskuteret deres sammenhæng. Jeg har adskillige bilag til
denne del, da mode er en visuel ting, og forstås bedre sådan. Derudover har jeg også
perspektiveret til nutidens samfund, for at illustrere hvordan moden ikke kun
understøttede fortidens kvindesyn, men også påvirker samfundet i dag.
I løbet af disse tre dele, har jeg skrevet delkonklusioner, som jeg til sidst har
sammenfattet til én endelig konklusion, som jeg håber fyldestgørende besvarer mine
problemstillinger.
Kvindesynet gennem det 19. århundrede
Det victorianske kvindeideal.
Dronning Victoria besteg Englands trone i 1837 og regerede indtil sin død i 1901. Om
Victoria er der mange ting at sige, men mit fokus ligger ved hendes indflydelse på det 19.
århundredes familieideal, som Dronning Victorias holdninger lagde grund for. Som
Joanna Wennerstrøm Nielsen udtrykker det i sin bog Victorianismen og de victorianske
romanforfattere:
”Kvinder skulle kende deres plads som hustruer og mødre, de var ”det svage køn”, der
stod under mandens beskyttelse. Og fraskilte kvinder var en skamplet på kvindekønnet”
1
Tryghed blev nøgleordet i den victorianske familie, og i denne tryghed lå ideen om den
hjemmegående husmoder, som tog sig af børnene og havde maden klar til manden når
han kom hjem fra arbejde. Dermed skal ikke forstås sådan, at kvinden ikke havde noget
formål, men snarere, som udtrykt i Politikkens Kvinder fra urtid til nutid, at der
eksisterede en gensidig afhængighed mellem manden og kvinden
2
hvor kvinden tog sig af
visse dele af hjemmet mens manden tog sig af forsørgelsen. På samme måde skulle
kvinden også repræsentere manden. Alt hvad hun var, faldt tilbage på ham, så derfor blev
der sat store krav til kvindens ansigt udadtil – i overført betydning
3
.
1
Joanna Wennerstrøm Nielsen, Victorianismen og de victorianske romanforfattere side
106
2
Politikkens Forlag, Kvinder fra urtid til nutid fra 1500 til vore dage side 582
3
Politikken, Kvinder side 605
En anden ting der fik tillagt stor betydning, var dydighed, i særdeleshed kvindens, for
som Merete Bøge Pedersen skriver, blev løsagtighed set som en ringeagtelse af
ægteskabet
4
, som blev betragtet som grundlag for den moralske borger
5
. Der herskede
dog en vis dobbeltmoral omkring denne tankegang. Da manden blev anset som ude af
stand til at kontrollere sine seksuelle drifter, eller i hvert fald havde sværere ved det, mens
kvinden blev set som et væsen der ikke var styret af seksuelle drifter, eller som Merete
Pedersen udtrykker det, som en der ikke besad disse drifter.
6
Dette i sig selv er ikke
dobbeltmoralsk. Dobbeltmoralen træder ind der, hvor mandens utugt bliver forsvaret med
hans svaghed, og kun kvinden bliver dømt og socialt udstødt for kønslig omgang uden for
ægteskabet.
Mens det ikke var muligt for borgerskabet i arbejder og middelklassen, blev kvinden i de
højere samfundslag, primært set som en dukke, en pyntegenstand om man vil, der lyste
hjemmet op, og som manden kunne glæde sig over.
Kvindens rettigheder
Kvinderne igennem det 19. århundrede havde en sej kamp foran sig med hensyn til
rettigheder så som stemmeretten, og det skulle heller ikke lykkes dem før efter første
verdenskrig i de fleste lande. Det betød dog ikke at de ikke forsøgte.
Det var ikke kun stemmeretten der var på kvindernes dagsorden, men også uddannelse
spillede ind som et væsentligt punkt, sammen med retten til at tale i offentlige
forsamlinger og sociale spørgsmål som kampen mod prostitution og slaveri.
Kvinders stiftelse af selskaber såsom New York Female Moral Reform Society der
kæmpede mod prostitution, var der ingen protester imod, da dette basalt set blot
kæmpede for familieidealet og moralen i samfundet. Det var når kvinder prøvede at
springe udenfor deres egne rammer og ud i mændenes verden, at modviljen trådte frem.
4
Merete Bøge Pedersen, Ægteskab, sex og hor i historien side 158
5
Pedersen, Ægteskab side 156
6
Pedersen, Ægteskab side 146 og 160
Kvinden skulle holde sig i hjemmets private sfære. Med hensyn til spørgsmål som
uddannelse, blev det victorianske familieideal brugt som argumentation både for og imod
dette. På den ene side, skulle kvinden være et forbillede for sine børn, som hun opdrog,
og kunne dertil også være til bedre hjælp for manden hvis hun havde en uddannelse,
mens hun på den anden side ikke havde brug for en uddannelse, hvis hun aldrig
bevægede sig udenfor hjemmets rammer. Den sidste mening var ifølge Politikkens
Kvinder fra urtid til nutid delt af både paven og den ateistiske sociolog August Comte
7
,
hvoraf jeg vil konkludere, at meningen spændte bredt, og var delt af størstedelen af
samfundet. Dette afholdt dog ikke kvinderne fra at forsøge sig i det offentlige rum, og
som reaktion blev det i både Frankrig og Tyskland forbudt for kvinder at deltage i
politiske sammenslutninger, og anholdelser blev foretaget med anklager som lød på
krænkelse af ægteskabet
8
, hvilket igen giver udtryk for det victorianske familieideal.
Visse sejre opnåede kvinderne dog, og kvinderne i Storbritannien opnåede kommunal
stemmeret i 1860'erne, samt dispositionsret i 1882. Mange kvinder fik derudover bedre
muligheder for uddannelse.
Kvinden på arbejdsmarkedet
Den industrielle revolution satte ind i England allerede før det 19. århundrede, og ved
dens begyndelse var dampmaskinen allerede opfundet. Nøgleordene indenfor
revolutionen er effektivisering, specialisering og urbanisering. Maskiner overtog
håndkraft og både udslettede og skabte arbejdspladser. De enkelte bønder havde svært
ved at klare sig, men til gengæld kom andelsbevægelser på banen. Takket være jernbanen
behøvede man ikke længere producere alt hvad man havde brug for hjemme på gården,
men kunne specialisere sig og sælge ud af hvad man ikke selv skulle bruge, mens man
købte det man ikke selv producerede andetsteds. Især fabrikkerne kom der gang i, og
derved kom kvinder og børn også ud på arbejdsmarkedet, da det var praktisk med de lave
7
Politikken Kvinder side 588
8
Politikken Kvinder side 590
lønninger
9
. Ironisk nok, var de generelt lave lønninger netop grunden til, at kvinderne
blev tvunget ud på arbejdsmarkedet til at begynde med, da det ikke længere var nok, at
manden var den eneste forsørger i hjemmet, men ofte påkrævede hele familiens indsats.
Særligt inden for uld - industrien var der mange kvindearbejdere, på spinderier. Dette kan
meget vel have rod i, at dette erhverv blev betragtet som kvindearbejde, og derfor ikke
blev anset som uanstændigt. Også på landet blev kvinder brugt som så kaldte sæson
arbejdere, igen med rod i deres billige arbejdskraft. Arbejdet på fabrikker var hårdt, og
derfor blev love lavet der reducerede kvinder og børns arbejdstid, men desværre også
degraderede dem
10
. Politikkens Kvinder fra urtid til nutid udtrykker blandede holdninger
til lovene, og refererer til dem som et tveægget sværd
11
med fokus på konsekvenserne for
kvinderne. På den ene side, forbedrede de kvindernes levevilkår, især da der blev fremsat
krav om højere lønninger til manden, men på den anden side, var det begyndelsen på
enden for kvinden i det industrielle arbejdsmarked. Tanken om at kvinden skulle
beskyttes, vakte tanker om kvinden som husmoder, hvis eneste arbejde burde være i
hjemmet og som mandens repræsentant.
På samme tid med denne udvikling i kvindesynet, begyndte man at kunne mærke de
økonomisk positive effekter fra industrialiseringen, så kvinderne kunne i god harmoni
forlade arbejdsmarkedet samtidig med, at teknologien opfandt maskiner til at udføre det
arbejde kvinderne ellers hidtil havde udført
12
. Merete Bøge Pedersen fremsætter
Rousseaus ideer om kønsdyder som en indflydelse, eller måske nærmere en god
beskrivelse af, hvordan man begyndte at tænke på kvindens opgaver som værende i den
private sfære og mandens i den offentlige
13
. Det bringer os frem til tankegangen om den
9
Jürgen Kramer, Britain and Ireland – A Concise History side 142-143
10
Kramer, Britain side 145
11
Politikkens Kvinder side 604
12
Politikkens Kvinder side 608
13
Pedersen Ægteskab side 158
gensidige afhængighed som var et af kendetegnene ved det victorianske familieideal, og
som ifølge Politikkens Kvinder fra urtid til nutid var en stor del af middelklasse
borgerens selvforståelse omkring midten af det 19. århundrede
14
.
Kvinderne fra de lavere klasser blev dog ikke helt udelukket fra arbejdsmarkedet, men
tog job i hjemmene hos den højere middelklasse og overklassen som tjenestepige eller
lignende.
Det første der står om victorianisme på Wikipedias hjemmeside, er at:
”Tiden var præget af en overklasse med tjenestefolk. På grund af de mange rigdomme, som
strømmede til landet i hendes regeringstid fra hele det britiske imperium, voksede der en ny,
kulturbærende overklasse frem, som forsøgte at lægge afstand til underklassen. Hvis man kun
havde råd til en tjener, ansatte man en butler, som var en personlig mangefunktions-tjener”
15
På den måde kunne mange kvinder altså få arbejde i hjemmet, som stadig var i den
private sfære, og derfor ikke blev betragtet som værende umoralsk.
For overklassens kvinder var sagen selvfølgelig anderledes, og det victorianske
kvindeideal blomstrede i en ny facet, med kvinden som en pyntegenstand. Også
overklassens kvinder kunne dog komme i pengenød, og erhvervet guvernante blev
udbredt hos fattige kvinder af ædel byrd der også havde brug for at tjene til dagen og
vejen
16
.
Delkonklusion:
Uden industrialiseringen kunne det victorianske kvindeideal ikke være blevet realiseret.
Den stigende rigdom i samfundet var hele grundlaget for, at kvinden kunne blive i
14
Politikkens Kvinder side 613
15
http://da.wikipedia.org/wiki/Victorianisme den 15/12-09
16
Politikkens Kvinder side 613
hjemmet, hvorimod fattigdom ville have tvunget kvinden ud på arbejdsmarkedet og væk
fra den private sfære, hvori hele tankegangen havde rod.
Tankegangen i sig selv var ikke ment som kvindeundertrykkende, men derimod
moralefremmende.
Tess of the d’Urbervilles
Analyse
Resumé:
Jack Durberfield, en bonde i arbejderklassen, finder en dag ud af, at han nedstammer fra
en engang nobel familie. Som følge af det, bliver hans ældste datter Tess sendt hen til en
familie der bærer det samme gamle slægtsnavn, d'Urberville, for at se hvad de kan få ud
af dem i form af penge, ægteskaber eller andet materielt. Oplevelsen ender meget
ulykkeligt for Tess, som bliver forført af den unge Alec d'Urberville og får taget sin
mødom. Derefter vender hun hjem og føder et barn som dør af sygdom i vuggen til stor
sorg for Tess. Da Tess er kommet sig over oplevelsen, tager hun ud for at arbejde som
malkekone. Der hun møder den charmerende Angel Clare, som er ved at uddanne sig til
landmand. De bliver forelskede og gifter sig, hvorefter Tess fortæller ham om oplevelsen
med Alec. Denne viden kan Clare ikke håndtere, men da de ikke kan lade sig skille,
vælger de at leve separeret derefter. Tess lever så alene under sørgelige kår i lang tid,
uden at høre fra sin mand, og i løbet af den tid møder hun igen Alec d'Urberville.
Alec bliver besat af at vinde Tess tilbage, og Tess har svært ved at modstå, da håbet om
tilgivelse fra Clare begynder at svinde ind. Hun holder dog stand indtil hendes fader dør,
og hendes familie står uden hjem og penge. Først dér giver hun efter for Alec.
I mellemtiden har Clare tilgivet hende og prøver at finde frem til hende, blot for at
opdage da han gør, at hun er sammen med Alec.
Fortvivlet og på vanviddets rand, myrder Tess Alec for at kunne være sammen med
hendes retmæssige husbond, og sammen flygter de i omkring en uge, før de bliver fanget,
og Tess bliver hængt.
Personkarakteristik:
Tess Durberfield (d'Urberville):
Tess Durberfield er en køn og naturlig bondedatter, den ældste af en søskendeflok på
syv. Hendes familie er ikke rig, men finder i starten af bogen ud af, at de nedstammer
fra en nobel familie ved navn d'Urberville. Desværre er slægten gået til grunde, i
hvert fald i de højere samfundslag.
Vi får hurtigt af vide, at Tess er en stolt pige og samtidig en smule sårbar
17
, begge
dele skal dog ses i et positivt lys. Derudover er hun også ansvarlig og ligger meget
under for sin samvittighed, hvilket vi første gang ser, da hun ved et uheld får
familiens hest dræbt
18
.
Tess er 16 år gammel da historien begynder, og et sted imellem 22 og 23 da den
slutter. I løbet af fortællingen gennemgår hun en udvikling, første gang da hendes
mødom bliver taget, og hun lærer at mænd er farlige. Dernæst da hendes baby dør, og
Tess i tiden efter begynder at filosofere meget om døden, hvorved hun udvikler et
tragisk filosofisk væsen.
”She became what would have been called a fine creature; her aspect was fair and arresting;
her soul that of a woman whom the turbulent experiences of the last year or two had quite
failed to demoralize”
19
Underlagt de sociale normer, udvikler hun en mindreværdsfølelse som giver sig til
udtryk i hendes kærlighed til Angel Clare, som er tæt på tilbedende. Stadig, dog,
holder hun på sin stolthed, selvopofrelse og principper, som former resten af hendes
liv.
Alec (Stroke) d’Urberville:
17
Thomas Hardy, Tess of the d'Urbervilles side 38
18
Hardy, Tess side 44-45
19
Hardy, Tess side 119
Alec (Stroke) d’Urbervilles familie var originalt handelsmænd, men adopterede
navnet d’Urberville da de kom til penge og flyttede på landet, da navnet var mere
prestigefyldt end Stroke. Alec selv er imellem 23 og 24 år og bor på deres landsted
med sin invalide moder, hvor han har frie tøjler til at gøre hvad der passer ham. Alecs
personlighed bliver beskrevet som driftsstyret og muligvis en smule barnlig, udtrykt i
den form, at han har brug for retningslinjer og konsekvenser hvis han skal opføre sig
pænt. Også hans udseende bliver beskrevet som en gentlemans udseende med et
barbarisk strøg
20
. Muligvis på grund af kombinationen af hans rødder i mellemklassen
og hans nuværende høje sociale status, føler Alec at han kan blæse på de sociale
normer. Om Alec nogensinde var forelsket i Tess, er et spørgsmål der er svært at svare
på, snarere end forelskelse hælder jeg til besættelse af at eje det han ikke kan få. Lige
fra starten har Tess afvist ham, og at få hende lader nærmest til at være blevet en sport
for ham. Om han selv ser det på den måde, er ikke klargjort af bogen, men skulle han
tro han var forelsket er mit bud, at han forveksler kærlighed med begær og besættelse.
Angel Clare:
Angel Clare er opvokset som yngste barn, yngre end sine brødre med næsten en
generation, i en protestantisk familie hvori faderen er en dedikeret præst med et godt ry
og meget klar omkring sine holdninger. Clare er meget teologisk anlagt og ser sig selv
som fritænker. Som følge af det, finder han, at han ikke kan tro på kristendommen, til stor
sorg for sin familie hvoraf begge hans brødre har valgt samme profession som faderen.
Ved at fravælge kristendommen, har Clare også fravalgt en videregående uddannelse på
Cambridge College, da faderen ikke vil sende ham derhen, hvilket Clare accepterer. Uden
noget bestemt mål med tilværelsen har Clare tid til sig selv, og har i London en kort
affære med en ældre kvinde, før han beslutter sig for at blive landmand, muligvis
kolonist. Hans grundlag for at vælge netop den profession var, at han kunne tjene til
dagen og vejen og vigtigere, at ingen dér ville kunne frarøve ham sin selvstændige
tankegang og han derved kunne opnå intellektuel frihed.
20
Hardy, Tess side 49
Før han kan blive landmand bliver han nødt til at lære hvordan, og det er på dette
tidspunkt i hans liv, at vi stifter bekendtskab med ham via Tess, som bliver malkekone på
det samme mejeri, hvor han er i praktik. Der er en vis ironi i, at på trods af Clares
opfattelse af sig selv som fritænker, er han den mest fastlåste af de tre hovedpersoner.
Gennem Tess´ øjne har man fået et indtryk af ham som en næsten gudelignende
personlighed, men så snart Tess tilstår sin synd, falder Clare lige igennem, og afslører
sine kristne rødder og victorianske tankegang, da han fuldkommen irrationelt forstøder
Tess fra sit sind, og på en måde er den person der har gjort hendes liv mest ulykkeligt af
alle.
Tess far – Jack Durberfield
- Jack Durberfield er en bondemand i arbejderklassen med en familie bestående af
en kone og syv børn. En dag mens han er på vej hjem, får han af vide af den lokale præst,
at han nedstammer fra en nobel familie med navnet d'Urberville. Ikke at det, siger
præsten, betyder så meget, siden resten familien for længst har mistet deres rigdomme og
ligger begravet hele bundet. For Jack er det dog ikke lige meget, og lige fra det punkt
udvikler han hvad man kunne kalde hovmod, eller i bedste fald stolthed, og som
ordsproget går: Stolthed står for fald. Igennem historien begynder Jack at arbejde mindre
og mindre og får urealistiske forventninger til, hvad hans navn kan bringe ham.
Tess mor: Joan Durberfield
Joan Durberfield, er en lidt naiv, men pragmatisk dame. Det naive kommer til udtryk i
form af en smule overtro, men ikke noget der tager overhånd. Som moder, prøver
hun konstant at finde en mand til Tess på bedste måde hun kan, hvilket får stor
betydning for Tess´ liv. Hverken hun eller hendes mand er ellers de mest
eksemplariske borgere, og holder begge meget af en sjus på den lokale snuskede
kro – der ikke har licens til at sælge alkohol. Igennem Tess´ liv, kommer
moderens situation til at have stor indflydelse på hende og hendes valg.
Synsvinkelforhold:
3. person, og en kombination af indre og ydre synsvinkel.
der bliver mest beskrevet reaktioner, men de bliver understøttet af en vis viden om
personernes følelser og grundlag for reaktionerne
Fortællerteknik:
Man kan i sproget se, at Thomas Hardy har tillagt personerne de accenter og det
ordforråd han mener tilhører den enkelte klasse og deres uddannelse. Tess´ familie taler
for eksempel udpræget ’bondsk’, mens Tess der har gået i skole har en blanding af sine
lokale fraser og sit skole engelsk - kan bl.a. ses på side 146-147, hvor Hardy selv
udlægger det. På samme måde bliver sproget meget sofistikeret når det kommer til Clare,
som har studeret meget. Det mest komplekse sprog bliver dog brugt af Hardy selv, når
han udtrykker sin egen filosofi i bogen
21
, eller blot beskriver naturen
22
.
Fortællertype:
Thomas Hardy optræder som en alvidende fortæller, der til tider giver os et indblik i den
ene person og til tider en anden, men for det meste lader handlingerne tale for dem,
kombineret med sin egen tolkning på, hvorfor de reagerer som de gør, og hvad
betydningen af dette er eller kan blive
For eksempel:”In considering what Tess was not, he overlooked what she was, and forgot that
the defective can be more than the entire”
23
.
Her ser vi et tydeligt eksempel på, hvordan Hardy udtrykker sine egne refleksioner om
Clares reaktion på Tess´ tilståelse.
Igennem fortællingen kan man fornemme, at Hardy i Tess har skabt, hvad han selv ser
som noget nær den perfekte kvinde. Simpel og frisk, med et godt hjerte. For ham er hun
essensen af kvinde, og hans egne refleksioner er i stor grad med til at øge vores sympati
for hende.
21
Hardy, Tess side 104
22
Hardy Tess side 90 - 91
23
Hardy, Tess side 300
Komposition:
Indre dynamik: Hardy opbygger spændingen i bogen, ved konstant at lade Tess undergå
en prøvelse, hvilket leder til en udvikling i hendes sind, og dermed en ny synsvinkel på
den næste prøvelse hun må gennemgå.
Romanens episke (fortællende) forløb: Romanen fortæller om Tess´ livsforløb, fra ung
pige til kvinde, og dermed afslutningen på hendes liv. Den lægger især vægt på den
udvikling hun gennemgår, og forsøger derved at give os et indblik i kvinden som sådan.
Ydre opbygning: Romanen er opdelt i kapitler, der hver markerer et forløb i Tess´ liv.
The Maiden beskriver hendes barndom i den forstand, at hun var uskyldig og naiv, mens
Maiden no more beskriver tiden efter hun har mistet sin uskyld, og konsekvenserne på
dette, så Tess´ i 3. Kapitel: The Rally, igen er nået et nyt stadie i sit liv, og på samme
måder kan man i de resterende kapitler se radikale ændringer i både Tess´ leveforhold og
hendes egen holdning til verden og livet generelt.
Indre opbygning. Siden bogen klart er centreret omkring Tess, vil jeg kalde det et
enstrenget forløb. Et par gange er der et sidespring til Clares selvstændige liv, når de ikke
er sammen, men disse tjener kun det ene formål, at give os et indblik i hvorfor han gør,
hvad han gør i forhold til Tess. På samme måde har vi også et sidespring til Tess´ gamle
værelseskammerater, som uden Tess´ vidende sender et brev til Clare vedrørende Tess.
Men som vi igen kan se, er det udelukkende med fordi det vedrører hende.
Hvis vi ikke havde haft en bi - handling om Clare, der gav os viden om hans
sindstilstand, fysik og placering i verden, ville vi ikke kunne se, hvad der ledte ham til at
tilgive Tess og opsøge hende igen. Vi ville derved føle det hele meget malplaceret når
han spontant dukkede op i historien igen.
Tidsforløbet: Tidsforløbet strækker sig over cirka seks år. Der er ikke præcist dateret tid,
formentlig overlagt, da den præcise tid ikke havde betydning i Tess´ sociale lag, men
mere praktiske ting som årstider havde indflydelse på hendes liv. Det har heller ikke
specielt været i Hardys interesse at markere tiden præcist, da hans hovedinteresse lå i at
markere Tess´ udviklingstrin og ikke hendes alder.
Dog kan man regne sig frem til at bogen starter da Tess er 16 år, slutter omkring hendes
22. år og går kronologisk fremad uden flashbacks eller andre brud i tidslinjen.
Romantype: Tess´ udvikling er præget af samfundet og tager udgangspunkt i arv og
miljø, som hun igennem hele fortællingen bliver indhentet af, både i form af hendes slægt
og erfaring med Alec d’Urberville. Jeg kan derfor konkludere at roman typen
kompositionsmæssigt følger Udviklingsromanens: HJEM – HJEMLØS, eller Hjem –
Ude, som handlingsforløbet også kan kaldes. Også typisk for udviklingsromanen, er Tess´
tragiske ende, som ikke efterlader læseren med en følelse af genoprettet harmoni, hvilket
den ville have gjort i Dannelsesromanen.
Temaer i bogen
Der er flere temaer i bogen, men flertallet af dem kan lægges sammen, da de alle er
faktorer der spiller ind over det samme. Basalt set kan vi se, hvordan samfundets normer
og regler ødelægger en ung piges chancer i livet. Som naturalist ser Hardy ikke sex før
ægteskabet som noget der bryder den naturlige lov:
”She looked upon herself as a figure of Guilt intruding into the haunts of Innocence. But all the
while she was making a distinction where there was no difference. Feeling herself in antagonism
she was quite in accord. She had been made to break an accepted social law, but no law known to
the environment in which she fancied herself such an anomaly”
24
Udover dette, fokuserer Hardy meget på forholdet mellem de to køn, og måden de bliver
set igennem hinandens øjne. Han virker meget fascineret af forskellene på, hvad den
ideelle kvinde er igennem forskellige øjne. Clare, der ser sig selv som nytænkende, er
alligevel håbløst fastlåst i de kristne værdier, specielt dydighed og renhed, og forkaster
Tess efter han hører om hendes episode. Modsat ham er Alec, der blæser på de kristne
værdier og på en vis måde kan siges at elske Tess højere end Clare, men er beskrevet
dyrisk og begærligt, så man får indtrykket af at kærligheden bunder i drifter, og ikke i
Tess som person.
”for she you love is not my real self, but one in my image; the one I might have been”
25
Tess´
ord til Clare efter han forkaster hende.
24
Hardy, Tess side 104
25
Hardy, Tess Side 245
Altså læser vi både om den idealiserende kærlighed og om begær, hvoraf ingen af dem
holder. Tess må tage konsekvenserne af det, og blive kastet rundt mellem de to
modsætninger til hun bliver knust af dem.
Typisk for det moderne gennembrud, beskæftiger Hardy sig også med de forskellige
samfundslag, og konsekvenserne for arv og miljø, og vi ser hvordan fattigdom gang på
gang tvinger Tess ud i ting som hun ikke ville have skullet gennemgå, hvis det ikke havde
været for den sociale rangstige. Havde det ikke været for deres nyfundne sociale status,
kunne Tess have undgået den indre og ydre lidelsesspiral, hun bevæger sig længere og
længere ned af. Vi kan også se, hvordan fattigdom tvinger hende til at agere og driver
hende i favnen på Alec, ikke bare en, men to gange, og Alec der på grund af penge og
social status står frit til at udnytte hendes svaghed. Underlæggende er der også den
underbevidste viden om, at Alec ikke ville have handlet som han gjorde overfor en
kvinde af reel stand.
Titel:
Bogen er første gang udgivet i 1891 under titlen Tess of the d’Urbervilles – A pure
woman faithfully presented. Den første del af titlen er meget let tilgængelig, da hele
fortællingen beretter om konsekvenserne af Tess nyfundne status. Derimod kan
undertitlen tydes på flere måder, da 'pure' kan betyde flere ting. Umiddelbart ville man
læse det som ren, men efterhånden som man læser beretningen, bliver det mere og mere
tvivlsomt, at dette var Hardys mening med titlen. I stedet skal pure oversættes til hel, eller
fuldkommen. En fuldkommen kvinde, essensen af kvinde, skildret som hun virkelig er.
Motiver:
Et motiv der er tilbagevendende i Tess of the d’Urbervilles, er d’Urberville legenden:
”… A certain d’Urberville of the sixteenth or seventeenth century committed a dreadful crime in
his family coach ; and since that time members of the family sees that old coach whenever – …”
…”Is it when we are going to die, Angel, that members of my family see it, or is it when we have
committed a crime?”
26
26
Hardy, Tess side 224
Denne tilbagevendende legende omgiver d’Urberville navnet med en vis negativitet, og
som Tess selv siger på side 217, er hun bange for, at navnet bringer uheld, og antyder at
hun forbinder al sin egen ulykke med dette.
Denne legende, udover at det jo er tydeligt, hvordan navnet bringer Tess i ulykke, kan
også være udtryk for Hardys egen holdning til det højere borgerskab.
Symbolik:
Hvis vi starter med slutningen, lægger Tess sig på alteret på Stonehenge, som et frivilligt
offer, et varsel på hvad der vil komme og et billede på hendes sindstilstand. Igennem de
sidste sider har man allerede fornemmet, at Tess godt ved hun ikke kan leve videre efter
hvad hun har gjort
27
, og endda foretrækker sin skæbne sådan
28
, så dette er altså ikke
overraskende.
Der er også varsler i form af historier og legender. Legenden om d’Urberville som
tidligere nævnt, varsler ulykke, og under hendes tid som malkekone bliver historier
fortalt, som varsler der advarer Tess om sit giftermål, og minder hende om sine
omstændigheder. For eksempel på side 205-206, om enken der ikke fortalte om sine
omstændigheder før hun blev gift.
Også stenen som Alec får Tess til at lægge hånd på varsler ondt, og ligeledes hanen der
galer om eftermiddagen på deres bryllupsdag
29
.
Bogen er fyldt af onde varsler og overtro. Tornen der stikker Tess på vej hjem fra sit
første besøg hos Alec d’Urberville er blot endnu et eksempel.
Lige efter episoden med Alec d’Urberville, mens hun er på vej hjem, møder Tess en
mand, der skriver citater fra biblen ned, som igen passer perfekt ind med hendes
daværende situation:
27
Hardy, Tess side 438
28
Hardy, Tess side 444
29
Hardy, Tess side 246
”THY, DAMNATION, SLUMBERTH, NOT 2 pet. Ii 3” side 97, og ”THOU, SHALT, NOT,
COMMIT - ”
30
Det sidste ord får vi ikke af vide, for Tess kigger væk, men mon ikke det ville have
været ”ADULTERY”?
Det mest tydelige symbol vi næsten kan finde, ligger i Tess selv som symboliserer
naturen, og gentagende gange bliver refereret til som en datter af jorden
31
, og essensen af
kvindelighed
32
.
Også naturen selv følger historien. Tess´ lykkeligste tid, på mejeriet bliver frodigt
beskrevet, en sorgfri sommertid, og før det, da beslutningen om at tage dertil blev taget,
var det forår, tiden hvor nye ting opstår og gamle kommer til live igen. På samme måde,
bliver Tess´ ulykkeligste tid tilbragt om vinteren ved Flintcomb-Ash. Hvor jorden er gold
og hård, lige som hendes sindstilstand efterhånden som håbet om tilgivelse svinder ind.
Sprog og stil.
Sproget er svært tilgængeligt med kompliceret syntaktisk opbygning for eksempel:
”Why was it that upon this beautiful feminine tissue, sensitive as a gossamer, and practically
black as snow as yet, there should have been traced such a coarse pattern as it was doomed to
receive; why so often the coarse appropriates the finer thus, the wrong man the woman, the wrong
woman the man, many thousand years of analytical philosophy have failed to explain our sense of
order.”
33
Sproget er meget raffineret og grammatisk korrekt, med et stort anvendt ordforråd. Man
kan se en stærk kontrast mellem beskrivelser og direkte tale, da Hardy har tillagt
personerne i bogen dialekter der svarer til deres uddannelse og placering i forhold til land
og by.
30
Hardy, Tess side 98
31
Hardy, Tess side 149
32
Hardy, Tess side 153
33
Hardy, Tess side 90-91
Tid, rum, miljø:
Miljøet i bogen, både socialt og fysisk er realistisk skildret. Lige på grænsen af det
folkelige gennembrud, med naturalismen i baghovedet, har Hardy skabt et realistisk
billede af begge dele, dog med symbolistiske træk tillagt naturen, som i hans bog næsten
fylder mere end personernes roller.
Handlingen foregår udelukkende på landet, hvor Hardy virkelig kan udfolde naturen til
sit fulde potentiale og har fundet inspiration ved at sætte handlingen i Wessex, hvor
mange paralleller er draget fra Hardys fiktive by, og stednavne, til virkelige byer i
området.
Det indre miljø, i Tess mener jeg, er opbygget på samme måde som naturen, og
understreger igen hvordan han sætter kvinden lig med naturen. Som før nævnt følger
Tess´ sindstilstand naturens gang, og på samme måde som en blomst, visner hun om
vinteren, og vokser frem igen med fornyet skønhed til foråret.
Historisk baggrund:
Tess of the d’Urbervilles er først udgivet i 1891 som en censureret serie i en britisk avis,
og er senere blevet udgivet i sit fulde omfang.
”Tess” er skrevet under sen Victoriatiden hvor Hardy laver et opgør med victorianismens
tankegang om kyskhed og den store betydning det blev tillagt samfundslagene. Derfor
modtog Hardy også blandede reaktioner da han udgav bogen, selvom den i første omgang
fik censureret de mere oprørende scener. Udover et opgør med victorianismens
tankegang, er der også et opgør med industrialiseringen, som Hardy viser ved at fjerne
handlingen fra industrialiseringen som bedst han kan, og derved på afstand illustrere
industrialiseringens indflydelse på det almindelige, naturlige menneske.
Skæbne
På sidste side i Tess of the d'Urbervilles skriver Thomas Hardy:
” 'Justice' was done, and the President of the Immortals, in Æschylean phrase, had ended his sport
with Tess.”
34
34
Frasen antyder at hele den lidelsesspiral Tess har været igennem, ikke kun kan bebrejdes
samfundet, men at der også er noget andet og mere, der for sjov har leget med hendes
skæbne.
Dette sætter altså et spørgsmål om hvorvidt Tess´ ulykke har været baseret på en masse
uheldige tilfælde, eller om det hele var skæbnebestemt af en guddommelig kraft. For slet
ikke at nævne, at det sætter spørgsmålstegn ved Hardys religion. Igennem bogen har der
været en række mere eller mindre usandsynlige tilfælde. For det første det, at Durberfield
familien nedstammer fra d'Urbervilles, derefter det, at de overhovedet finder ud af det.
Siden kommer der flere af samme slags: Tess falder i søvn og får Prins dræbt så hun
bliver nødt til at tage hen til d'Urberville familien, hun kommer op at skændes med
pigerne på vej hjem fra Chaseborough så hun bliver tvunget til at modtage Alecs hjælp.
Brevet hun skriver til Clare bliver aldrig fundet, hun møder tilfældigvis Alec den ene
gang hun vil besøge sine svigerforældre, og ulykkerne fortsætter.
Hardys kommentar til sidst, og alle disse ulykkelige tilfælde, sætter i sandhed
spørgsmålstegn ved om hun i virkeligheden blot har været offer for en eller anden guds
kedsomhed.
Kvindesyn:
Kvindesynet i ”Tess” er en kompleks sag, og kommer til udtryk i mindst tre forskellige
former: Clares syn, Alecs syn, og Hardys eget syn på det kvindelige køn.
I Alecs tilfælde er det de sensuelle tanker der springer frem, det fysiske begær. Hans
beskrivelse af Tess går på hendes udseende og hans tiltrækning til dette. Senere i
romanen, da han har mødt Tess igen, er det de samme instinkter der træder frem. Jeg vil
ikke kalde dem følelser, for ikke én gang taler han om kærlighed, men udelukkende
begær og længsel.
Clare, fuldstændig modsat Alec, forelsker sig i Tess filosofiske væsen, da hun er den på
farmen der er mest raffineret så at sige.
Hardy, Tess side 446
”Fair women are usually asleep at midsummer dawns. She was close at hands, and the rest were
nowhere”
35
For også at citere Shakespeare:
”Tut, you saw her fair, none else being by:
Herself pois’d with herself in either eye.
But in that crystal scales let there be weigh’d
Your lady’s love against some other maid
That I will show you shining at this feast
And she shall scant show well that now seems best”
36
Citatet fra ”Tess” er Hardys egen refleksion hvor han, som nærmere uddybet i
Shakespeare – som jeg bruger fordi Hardy selv har en forkærlighed for ham -, sætter
spørgsmålstegn ved hvorvidt Clare ville have næret de samme følelser for Tess hvis han
havde været omgivet af åndsfæller, og ikke af simple mennesker. Da jeg skrev om bogens
temaer sagde jeg, at Clare idealiserede Tess, så hun derved kunne nå op til hans høje
standarter. Vi er altså gået direkte fra dyrisk begær, til teologisk og filosofisk interesse.
Hvis vi så bevæger os frem til det punkt, hvor Clares illusioner bliver knust og hans
sande værdier træder frem, oplever vi paradokset i, at hvad for ham blot var en
fejltagelse, for hende var ”...a grotesque prestidigitation”
37
, hvilket tager os helt tilbage til
syndefaldet med kvinden som manipulerende og svag. Tess´ svaghed ligger i, at hun
valgte såkaldt overlevelse frem for ærlighed før det var for sent. På trods af hele sit oprør
mod samme, ser vi Clare falde tilbage i de værdier han har lært fra vuggen, og arv og
miljø træder igen frem med afgørende roller.
Det er vigtigt at notere, at hverken Clare eller Alec så Tess for den hun virkelig var, men
som det de gerne ville have hende til at være, altså hendes fremstilling. Dette bruger
35
Hardy, Tess side 153
36
The Arden Shakespeare, Romeo and Juliet, side 99
37
Hardy, Tess side 259
Hardy meget, da han er den eneste der kan se hende for hvem hun virkelig er, både indre
og ydre.
Hardy optræder i bogen som Tess forsvarer, og gennem hans øjne får vi indblik i,
hvordan den sande Tess er; en ung uskyldig selvopofrende kvinde der på grund af sin
naturlighed tiltrækker mænd, som desværre ikke selv er i samme harmoni som hende og
derfor svigter hende gang på gang. På en måde kan man se ”Tess” som et stort forsvar til
kvinder, der bliver fordømt for ting de ikke har kontrol over og egentlig ikke burde stå til
ansvar for, var det igen ikke for samfundet. Hardy, som det tredje kvindesyn, omfavner
ideen om den naturlige kvinde der ikke er bundet eller holdt tilbage, men er fri til at
udfolde sig. I sin beskrivelse af Tess, kan man både se Alec Stroke d'Urberville og Angel
Clare, men alligevel slet ingen af dem, da sammensætningen af de to giver en diametral
modsætning. Hardy ser både Tess sind og fysik, og får derved en fuldstændig harmonisk
sammensætning, hvilket igen går i spænd med, og bliver et med naturen.
Delkonklusion:
Hardy har i Tess of the d'Urbervilles skrevet en samfundskritisk tragedie hvor han sætter
Tess op imod den victorianske tankegang og idealer, og udfordrer dem. Dette gør han
med stor succes, da det er svært at kritisere Tess, når man har Hardys indsigt i hendes
personlighed, men samtidig genkender mønsteret og reaktionerne fra omverdenen som
ens egne. Netop derfor blev bogen modtaget blandet i sin samtid, da det er svært at
modtage kritik, og fordi dét at anerkende Tess som en retskaffen person, ville betyde at
man måtte ændre hele sit etik sæt i samtiden.
I Hardys bog er det ikke den kyske kvinde der burde lægge grund for kvindeidealet i
befolkningen, men derimod den naturlige kvinde der lever i harmoni og balance.
Moden i det 19. århundrede og dens relation til kvindesynet
Kort redegørelse for moden igennem det 19. århundrede
Moden igennem det 19.århundrede er præget af store forandringer og en voldsom
ændring i synet på kvindekroppens ideal. Hvis vi kigger på bilag A, er der et eksempel på
moden i starten af århundredet. Som man kan se, er kjolen løs og let, med en høj talje,
som fremhæver busten. Dette er det mest frie og naturlige kvinden i det 19. århundrede
får lov at være, og det varer ikke længe. Allerede i 1820'erne rykkede taljen ned til et
mere naturligt punkt og blev formindsket ved hjælp af korsettet, som igen blev en
essentiel del af kvindens påklædning. Derudover blev skørtet videre så det dannede en
klokkeform, der blev mere og mere tydelig op igennem århundredet. Miki Iwagami
skriver i Fashion A History from the 18
th
to the 20
th
Century:
”The Women at the time, in an effort to deny their physical prescense and become etheral beings,
first attempted this with the blown up gigot sleeve, and later sought the same effect with crinoline
and bustles for skirts.”
38
Her ser vi altså, ifølge Iwagami, paradokset i at benægte sin krops tilstedeværelse ved så
at sige at blive større. Kroppen selv bliver vel at mærke ikke større, men bliver skjult i
tøjets tilstedeværelse i stedet.
Korsettet i 1820'erne var meget mildt, og ikke på samme måde begrænsende, som de
senere korsetter de fleste forbinder med beklædningsdelen
39
, dette kom først senere.
I 1840'erne blev krinolinen introduceret. Indtil den kom på banen, havde kvinder båret
mange lag skørter for at få en vid underdel, men krinolinen gjorde det muligt blot at have
ét lag under, og skal betragtes som en slags bur under kjolen. Nogenlunde samtidig
forsvandt gigot ærmet. Et eksempel på en senere krinoline kan ses på bilag B, sammen
med dets effekter under skørtet. På bilaget kan også ses det milde korset, samt dets
efterfølger: Det hvide korset fra omkring 1860 som er en del mere indsnøret. I 1860'erne,
nåede skørterne deres fulde vidde, og blev så vide, at kvinderne havde problemer med at
komme ind og ud af døre. Denne udvikling skyldes industrialiseringen, og de muligheder
den bragte i form af for eksempel stålindustrien, hvoraf krinolinerne nu blev dannet og
derved kunne bredes ud til en ekstrem vidde. Det var også via stålindustrien, at
hvepsetaljen blev udviklet, da man begyndte at ligge stålstiver ind i korsetterne, for for
alvor at snøre kvindekroppen ind. Eksempel kan ses på bilag C.
38
Miki Iwagami Fashion A History from the 18
th
to the 20
th
Century side 184
39
Iwagami Fashion side 199
I 1870'erne tog moden endnu en drejning i form af tournuren, et løft, enten i form af en
omformet krinoline, som også kan ses på bilag C, eller en lille pude bagtil som blev
fastspændt om livet på kvinden
40
. Selvom denne stil er en anden, end den forhenværende
klokkeform, kan vi alligevel se ligheder i fokuspunkterne: Hvepsetaljen, hofterne og
barmen blev alle centreret ved enten at blive formindsket eller forstørret.
Det er vigtigt at notere, at ikke kun overklassen fulgte denne mode. Takket være
industrialiseringen kunne alle nu købe korsetter, da produktionen var blevet betydeligt
billigere. Selvfølgelig var disse ikke tilpasset den enkelte køber, men hele samfundet så
korsetter og klokkeformen som en naturlig del af påklædningen.
41
Kvindesynets udtryk i moden
Korsettet kan med rette betegnes som en af de mest kritiserede beklædningsdele i
historien. De var upraktiske, hæmmende og kvinder er ofte besvimet i dem som resultat
af den stramme indsnøring, der forhindrede den frie vejrtrækning. Alligevel trak
kvinderne i det hver eneste dag, ja endda op til flere gange om dagen måtte kvinden tage
det af og på. Iwagami skriver at kvinder i de højere samfundslag skulle skifte tøj op til
mellem syv og otte gange om dagen
42
. Wennerstrøm udtrykker den holdning, at moden
afspejlede tidens karakterstyrke og udholdenhed
43
, i kontrast til Iwagami der skriver at
modens karaktertræk, som korsettet, skulle fremhæve kvindens følsomme, elegante og
feminine træk
44
. På den ene side, kan jeg godt se, hvad Wennerstrøm mener, da det
krævede stor udholdenhed at bære så upraktiske klædedragter, men tanken om kvinden
som udholden og med karakterstyrke falder langt fra min opfattelse af den victorianske
40
Iwagami Fashion side 274 og 278
41
Anita Frank Goth: Smækre taljer og orgastiske suk Bilag D side 2 linje 6-17
42
Iwagami Fashion side 265
43
Nielsen Victoria tiden side 86
44
Iwagami Fashion side 207
tids fremstilling af kvinden. Udholdenhed kan måske godt accepteres som en god kvalitet
hos kvinden, men som Politikkens Kvinder skriver, blev der ikke set med milde øjne på
kvinder der udtrykte sig selvstændigt, og stærke kvindefigurer blev anset som
umoralske
45
, hvilket også kommer til udtryk i modviljen overfor kvinder på
arbejdsmarkedet.
Kvinden hørte til i hjemmet, og hvordan kunne hun andet, når hun knap nok kunne
bevæge sig uden at dåne. Dette realiseres selvfølgelig kun i overklassen, mens kvinden i
arbejderklassen måtte tage en stækket indånding og begynde det hårde slid. Hvad jeg blot
mener, er at selvom kvinden sled i hjemmet hele dagen, og sikkert arbejdede lige så hårdt
som manden, var det ikke en del i tidens opfattelse af kvinder, og arbejde i hjemmet blev
ikke i den forstand set som arbejde.
Anita Goth skriver i sin artikel, at korsetter ifølge Valerie Steele ikke kun, som jeg har
udtrykt, skulle holde kvinden tilbage, men tjente et skjult seksuelt formål, og var for
kvinden en måde acceptabelt at udtrykke sin sensuelle side. Også kunstnere, påpeger hun,
havde indset dette, og korsetter indtog den nøgne kvindes plads på lærredet
46
. Et godt
eksempel på denne teori er Jean-Auguste-Dominique Ingres portræt Madame Moitessier
fra 1856, som kan findes som bilag E. Hos hende finder vi både hvepsetaljen og det
mønstrede stof som blandt andet kendetegnede Victoria tidens mode. Dette i
virkeligheden tunge og besværlige antræk, får Ingres til at se naturligt og elegant ud.
Faktisk illustrerer det perfekt Iwagamis beskrivelse af kvinden som følsom, elegant og
feminin, som jeg nævnte tidligere. På en forunderlig måde formår Ingres både at få
Steeles erotiske-, og victorianismens uskyldige og rene kvindebillede frem, og jeg tror at
jeg ikke helt ukorrekt kan stille portrættet af Madame Moitessier lig med victorianismens
kvindeideal i midten af det 19. århundrede.
Delkonklusion:
45
Politikken Kvinder side 590
46
Bilag D side 2, linje 19 fra bunden og ud.
Til spørgsmålet om hvorvidt mode har en sammenhæng med datidens kvindesyn, vil jeg
svare, at det næsten alt for tydeligt er tilfældet. Kvindesyn og kvindefremstilling er to
begreber der hænger uløseligt sammen og ikke kan adskilles. Havde moden i det 19.
århundrede været den samme uden det pågældende kvindesyn? Nej, så afgjort ikke.
Havde kvindesynet været det samme uden moden til at understøtte sig? Det er min
overbevisning, at vores opfattelse og syn på hinanden har uendeligt meget at gøre med
den måde vi fremstår overfor andre. Også i dag i vores postmoderne individualiserede tid,
er sammenhængen med vores fremstilling og syn på hinanden unægtelig. Vi er ikke
længere delt op i samfundsgrupper baseret på økonomi og social status, men har i stedet
valgt at definere os selv ved vores holdninger, musiksmag og andre individuelle valg.
Især i ungdommen i dag, kan ens sociale status næsten defineres fra måden man
fremstiller sig selv og måden andre ser på en. Ungdommens samfund er i dag delt op
med andre navne end tidligere. Nu er det ikke længere arbejderklassen og overklassen,
men alternative og neksus, pop piger og flippere, og på trods af vores økonomisk
ligestillede personer er forskellen ikke mindre end det var dengang vi var opdelt efter
penge og familie.
Endelig konklusion
Industrialiseringen var allerede undervejs fra det 18. århundrede, som følge af den kom
kvindearbejdet frem i starten under dårlige forhold der ledte til beskyttertrang overfor
kvinden og barnet, som altid er blevet set som de svage i samfundet. Hermed var det
victorianske kvindeideal opstået, og sammen med en fascination af middelalderen blev
grunden for den fysisk begrænsende kvindemode lagt. Denne voksede sig stærk og
spredte sig over alle samfundslag som følge af industrialiseringen, der efterhånden viste
sine fordele og skabte bedre levevilkår. I kombination med industrialiseringen, førte
velstanden til brug af tjenestefolk i hjemmet, som også er et af victorianismens
kendetegn, for når man havde pengene til det, og da kvinden ikke var meget bevendt
fysisk på grund af det begrænsende tøj i overklassen, var det kun naturligt at skaffe hjælp
udefra. Heri bunder dog kun en lille del af grundlaget for tjenestefolk, og det meste kom
fra velstanden og behovet for at føre et pompøst liv.
Også i dag kan vi se følgerne af det 19. århundredes fremgang, da den i høj grad var med
til at skabe det moderne samfund. Industrialiseringen ledte til globalisering, da
kommunikation og transport på rekordtid blev effektiviseret. På samme måde blev
handlen udvidet, da forbrugeren fik flere penge, og derfor også havde flere at bruge af,
hvilket leder os frem til det globale samfund vi har i dag.
I Tess of the d'Urbervilles kan man fornemme de første skridt væk fra victorianismens
tankegang. Hardys bog kan både ses som bagud og forud for sin tid. Bagud fordi han
udtrykker en vis modstand overfor industrialiseringen, og forud på grund af hans
ligestillende kvindesyn, hvor han gør op med Victoriatidens kyskheds opfattelse. Det er
mit bud, at Hardys modvilje overfor industrialiseringen bunder i hans fascination af
naturen, og formodning om, at industrien ville ødelægge livet i den form naturen havde til
hensigt. Altså, at industrien var unaturlig.
Efter at have skrevet denne opgave, finder jeg, at det 19. århundredes udvikling, hvor
kvindeundertrykkende man end kan se det, har været en udvikling man nødvendigvis
måtte gennemgå for at opnå ligestilling. Den beskyttende holdning til kvinder udsprang
fra dårlige kår, og først da disse var forbedret, kunne kvinden træde ud som et
selvstændigt væsen, for først da ville samfundet tillade det da der ikke længere var brug
for beskyttelse. På samme måde har moden for kvinder udviklet sig ligefrem
proportionelt med kvinders ligestilling, og er i dag fuldstændig fri, til individets eget valg,
alt efter ens individuelle definition af sig selv og ønske om fremstilling.