Hvordan kan sygeplejersken i et tværprofessionelt samarbejde med en anden
sundhedsperson støtte casepersonen Rita Madsen til en livsstilsændring, således at
hendes situation bedres og udvikling af andre komplikationer mindskes?
MODUL 5
Universitet el. Videregående 3. år
D. 6 NOVEMBER 2014
ANSLAG: 11991
modul 5
Tværprofessionelt
samarbejde
Opgaven er et udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis
deles af uddannelsesinstitutionen.
1
Indholdsfortegnelse
Indledning ...................................................................................................................... 2
Metode .......................................................................................................................... 3-4
Undersøgelse ................................................................................................................. 4-6
Konklusion ..................................................................................................................... 7
Refleksion ...................................................................................................................... 7
Litteratur ........................................................................................................................ 8-9
2
Indledning
Dette er en opgave med fokus på det tværprofessionelle samarbejde, ud fra en case om Rita.
Rita er en dame på 55 år, der igennem de sidste tre år har tiltagende smerter i lænden, dette har
bevirket at hun har nedsat mobilitet og derfor ikke kan dyrke motion. Derudover har dette været
medvirkende til at hun har taget ca. 15 kg på, hvilke hun er meget ked af, Rita vejer 76 kg og er 163
cm. Smerterne er nu så tiltagende, at hun har været sygemeldt fra sit arbejde i en måned.
Rita har fået diagnosen degenerative forandringer pga. artrose i lænden, ydermere er Rita i stor risiko
for at have udviklet osteoporose, og er derfor sendt til dexa-scanning.
Det er sygeplejerskens opgave i samarbejde med Rita, at prioritere hvor der skal iværksættes
sygepleje. I og med Rita giver udtryk for at hun er ked af hendes vægtøgning, kan det formodes at
hun har motivation for, at der bliver iværksat sygepleje på dette område.
Sygeplejersken må i dette tilfælde være i stand til at anvende et sygeplejefagligskøn, hvilke betyder
en personlig vurdering, som i dette tilfælde vil være, at prioritere et sygeplejefagligt problem.
Et sygeplejefagligt skøn indebærer at sygeplejersken gennem samtale med patienten, må være,
åben, lyttende og modtagende overfor patientens livssituation. Det skøn som sygeplejersken
vurderer ud fra, er viden, indsigt og forståelse at den enkelte patients situation (Suhr & Winter, 2011,
p. 97).
I en rapport fra vidensråd for forebyggelse viser det sig, at en tidelig indsats bestående af
undervisning, vægttab og træning kan forebygge en forværring af smerterne og
funktionsnedsættelse, som ellers med tiden vil ses ved artrose (Roos, et al., 2013, p. 93).
Denne rapport underbygger det sygeplejefaglige skøn, med en evidensbaseret viden. Evidens betyder
belæg eller bevis (Winter & Madsen, 2011, p. 27).
Målet vil derfor i samråd med Rita være at støtte hende til et vægttab, således at Rita bliver mere
mobil. Derfor vil den valgte problemformulering være, at støtte Rita Madsen til en livsstilsændring,
således at hendes situation bedres og komplikationer mindskes. Dette i et tværprofessionelt
samarbejde med en diætist.
Casen omhandlende Rita er fiktiv, og det er derfor ikke nødvendigt at beskytte hendes identitet, som
sygeplejersken ellers er forpligtet til efter sundhedsloven. Sygeplejersken har som autoriserede
sundhedsperson tavshedspligt, som er reguleret efter lovgivningen (Suhr & Winter, 2011, pp. 92-93).
3
Metode
For at indgå i et tværprofessionelt samarbejde, kræver det at sygeplejersken har en forståelse for
egen professionsidentitet og kan inddrage andre professioners kernefaglighed, således af dette kan
medvirke til tværfaglige problemløsninger, som i dette tilfælde vil være til gavn for Rita.
Her vil bogen ”basisbog i sygepleje” blive anvendt (Winter & Halskov, 2011, pp. 19-27). Udover egen
professionsidentitet, skal sygeplejersken også anvende viden om diætistens virksomhedsområde,
som findes i sundhedsloven om kliniske diætister (indenrigs – og sundhedsministeriet 1996).
I bogen ”tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis” siges der, hvad det indebærer at arbejde
tværprofessionel.
”...At man forstår sin relation til andre professionelle udefra, ligesom de forskellige ansvarsområder
er væsentlige elementer i samarbejdet på tværs af professionerne” (Højholdt, 2013, p. 56).
Ud fra dette afsnit ses det som værende væsentlig, at sygeplejersken kender til andre
samarbejdspartners profession.
Teorien om Sundhedspædagogiske kernebegreber, er også væsentlig i denne opgave, fordi dette
giver sygeplejersken en bredere forståelse for, hvordan der kan skabes forandring og forbedring via.
handlinger, ud fra det sundhedspædagogiske perspektiv. Her vil sygeplejersken anvende et kapitel
fra bogen ”forebyggende sundhedsarbejde” omhandlende sundhedspædagogiske kernebegreber
(Jørgensen, et al., 2009, p. 221).
Kommunikationen ses som værende særdeles væsentlig i det tværprofessionelt samarbejde, her vil
forholdet mellem indhold og relation, kommunikations former og metakommunikation være en
særlig vigtig viden i forhold til samarbejdet lykkedes. Her vil bogen ”Kommunikation, socialisering og
virkelighedsforståelse” blive anvendt (Lauvås & Lauvås, 2006).
De retslige principper skal medtænkes når man arbejder som sundhedsfaglig person, bogen
”sundhedsjura” vil blive anvendt til at give sygeplejersken en breder forståelse for sundhedsloven
(Kristensen, 2011).
Sygeplejersken må også tænke de sygeplejeetiske principper ind i hendes arbejde, for at tilegne sig
en relevant viden og dermed handle mest hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Derfor vil de
sygeplejeetiske retningslinjer også indgå i opgaven (Dansk sygeplejeråd, 2014).
Sygeplejersken vil også anvende teori om begrebet hunmanistiske menneskesyn, dette er væsentlig,
for at sygeplejersken kan forstå Rita. Her vil bogen ”videnskabsteori” blive anvendt.
I opgaven vil det blive anvendt en videnskabelig statusartikel fra udskrift for læger, der bygger på at
øgningen at den gennemsnitlige vægt, vil føre til forekomsten af osteoartrose. I artiklen er der fokus
vægttab som behandling af osteoartrose (Bliddal & Christensen, 2006, pp. 190-193). Denne artikel
4
har sygeplejersken valgt i opgaven, fordi hun skal tilegne sig yderlige viden omkring vægttab ved
osteoartrose, for at kunne vejlede og rådgive Rita korrekt, samtidig med at vide hvorfor det er behov
for en diætist i det tværprofessionelle samarbejde.
Undersøgelse
Kernefagligheden og det tværprofessionelle samarbejde
Det at arbejde tværprofessionelt vil sige, at der er fokus på mere end bare fagligheden, der vil også
være fokus på de normer, vaner, værdier og holdninger og det ansvar, de tværprofessionelle har.
Det handler om at løse en fælles opgave bedst mulig, med inddragelse af de forskellige fagligheder
(Højholdt, 2013, pp. 56-59).
Sygeplejersken må for at kunne indgå i tværprofessionelt samarbejde, tilegne sig viden om egen og
diætistens kernefaglighed.
Sygeplejerskens virksomhedsområde omfatter, at udføre, formidle, lede og udvikle praksis hvoraf
disse kan være af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, rehabiliterende,
behandlende og lindrende karakter (Winter & Halskov, 2011, p. 41). Sygeplejersken vil i denne
opgave arbejde sygdomsforebygge, her er der tale om den teritær forebyggelse, der handler om at
hindre komplikationer og varige funktionstab (Jørgensen, et al., 2009, p. 23). Dette gør
sygeplejersken, fordi hun støtter Rita til et vægttab, så hun formentlig forhindre komplikationer som
osteoporose i at opstå.
I udskrift for læger, er der en videnskabelig statusartikel, der bygger på at øgningen at den
gennemsnitlige vægt, vil føre til forekomsten af osteoartrose (OA). I artiklen beskrives der, at der
mangler evidens for effekten ved et vægttab ved OA, men at der er evidens for at træning er gavnlig
for OA. Der står også at overvægt kan føre til immobilitet og dermed kan patienten ikke øge
aktivitetsniveauet.
Her er det muligt at vægttab er den eneste behandling, der kan medfører at patienten kan øge
aktivitetsniveauet, sammentid med at der er gode muligheder for at livskvaliteten bliver forbedret
(Bliddal & Christensen, 2006, pp. 190-193).
I forhold til Rita vil vægttab være idealt i og med, at Rita på nuværende tidspunkt er blevet immobil
pga. hendes overvægt og smerter. Her vil det være nødvendigt at samarbejde med en diætist om at
støtte Rita til et vægttab.
Diætistens arbejde vil bestå i at rådgive og vejlede Rita til en kostomlægning.
Diætistens kernefaglighed består i at diætbehandling af ernæringsrelaterede sygdomme samt
kostens indflydelse på kroppen. Diætisten skal kun give behandling i det omfang det er nødvendigt,
5
hvorefter arbejdet skal gives videre til en anden sundhedsfaglig person. Diætisten er underlagt
sundhedsloven og har også tavshedspligt. Derudover skal diætisten udvise, tålmodighed, omhu og
respekt for den enkelte patient (indenrigs – og sundhedsministeriet 1996).
Sundhedspædagogik
I forhold til at sygdomsforebyggende, vil det være relevant at medtænke en sundhedspædagogisk
tilgang ind. Sundhedspædagogik vil sige:
Forandring og forbedring, skabes gennem handlinger, hvor målgruppen med egen visioner og forslag
deltager aktivt. Målgruppens handlinger iværksættes på baggrund af deres handlekompetencer.
Målgruppens handlekompetence udvikles på baggrund af en dialog med en professionel (Jørgensen,
et al., 2009, pp. 222-223).
Ved at anvende denne teori, kan sygeplejersken støtte Rita til at skabe forandring, dette gør hun ved
give Rita en forståelse for hendes sundhed, og de handlinger der igangsættes er ud fra Rita’s
ressourcer. Herunder kan det formodes at Rita føler et engagement og lysten til at involvere sig i at
der skal ske en forandring, for at undgå komplikationer som osteoporose. Her kunne der være tale
om en kostændring, i samarbejde med diætisten.
Hvis man ser på sundhed ifølge 4 felts modellen, skal sundhed defineres ud fra den brede og positive
sundhedsopfattelse, som indebærer, levekår, livsstil, livskvalitet, social status og hvor sundhed er
ikke kun er fravær fra sygdom.
Dette betyder at livsstilen og helbredstilstand, ikke kan behandles uafhængig af levevilkårene
(Jørgensen, et al., 2009, pp. 222-223). Bag denne sundhedsopfattelse, gør det sig gældende at Rita
ikke skal behandles uafhængig af hverken, levekår eller livsstil, hvis sygeplejersken skal kunne støtte
Rita til livsstilændring.
Etiske og jura
Sygeplejersken skal kende til de retslige principper som findes i sundhedsloven kap 4-9. Disse love er
lavet for den enkelte patients selvbestemmelse og retsstilling, i forhold til pleje, behandling og
undersøgelse. Reglerne har til formål at sikre respekt, integritet og selvbestemmelse for den enkelte
patient. Patientens retsstilling hviler på et grundlæggende princip om ret til selvbestemmelse.
Herunder skal patienten give samtykke til behandling, samt patienten har ret til information om sin
helbredstilstand (Kristensen, 2011, pp. 17-19).
I forhold til Rita, sikre det at hun hele tiden er medinddraget i det tværprofessionelle samarbejde og
skal acceptere de foreslag sygeplejersken og diætisten kommer med.
De etiske principper sikre at relationen mellem sygeplejersken og Rita bygger på respekt. Hvis der
6
skulle opstå etiske dilemmaer eller problemstillinger, er de etiske retningslinjer medvirkende til at
fremme sygeplejerskens etiske dømmekraft med henblik på faglig udvikling (Dansk sygeplejeråd,
2014).
Samarbejde og kommunikation
Kommunikation er en vigtig faktorer i det tværprofessionelle samarbejde, her vil det være
nævneværdigt at have en forståelse for indhold og relation, samt metakommunikation.
Kommunikationen har to hovedfunktioner, at give relevant information samt at medvirke til social
interaktion mellem de implicerede i kommunikationen (Lauvås & Lauvås, 2006, p. 179).
Når det snakkes om indhold og relation, menes der at sygeplejersken skal kunne tilpasse sig ind i en
relation til Rita, hun skal ikke kun lytte til det verbale, men også have øje for den nonverbale,
udstråler kropssproget noget andet end hvad der bliver sagt? Derudover skal sygeplejersken kunne
anvende en sprog til er let forståligt, sådan Rita forstår budskabet og en god kommunikativ relation
skabes.
I et tværfagligt samarbejde er metakommunikation et vigtigt redskab, det handler om udveksling af
budskaber, som foregår i en meningskontekst. Metakommunikation er med til at skabe helhed og
sammenhæng. At metakommunikere vil sige i at der fokuseres på forholdet mellem indhold og
relation (ibid, 183-189). I forhold til Rita er det væsentlig, fordi det vil skabe en helhed, sammenhæng
og dermed et formål med kommunikationen. Metakommunikation sikre også at sygeplejersken og
diætisten kommet med et fælles budskab, sådan det ikke skaber forvirring i forhold til Rita.
Hermeneutik
Sygeplejersken skal have en forståelse for hvorfor Rita kan have svært ved at ændre hendes livsstil,
derfor vil det være væsentlig at se på begrebet hermeneutisk, som betyder forståelse (Birkler, 2013,
p. 95).
Det handle om at kunne sætte sine fordomme tilbage og være åben overfor nye ting og meninger der
vil udvide sygeplejerskens horisont og forståelse, overfor andre mennesker (ibid. 95-103). I forhold til
Rita handler det om at lytte til hende, og lade egne erfaringer ligge i baggrunden, derved kan
sygeplejersken få en ny forståelse, og dermed forstå hvorfor Rita kan have svært ved at ændre
hendes livsstil. Dette kan give sygeplejersken en ny viden og dermed kunne hjælpe Rita bedst mulig
ud fra hendes ønsker og behov.
7
Konklusion
Hvis der arbejdes med overstående teorier og begreber såsom, sundhedspædagogik,
tværprofessionelt arbejde, kommunikation, hermeneutik og kernefaglighed, samt at sygeplejersken
medtænker de etiske og retslige principper indover i arbejdet, vil sygeplejersken være i stand til at
skabe et godt tværprofessionelt samarbejde, således at Rita kan støttes til en livsstilsændring, i form
af et vægttab.
I og med diætisten og sygeplejersken samarbejder med Rita, gør at hun vil få større succes med
hendes livsstilsændring, fordi diætisten kan hjælpe med den faglige viden om kostsammensætning,
og sygeplejersken kan bistå med støtte, der hvor Rita har behovet for det. Ifølge Henderson er
sygeplejerskens unikke funktion at bistå den enkelte, med at fremme eller genvinde sundheden, som
hun ville udføre på egen hånd, hvis hun havde styrken, vilje eller viden, og gøre det på den måde, der
hjælper hende til hurtigt at blive selvhjulpen (Mekki & Tollefsen, 2000, p. 38). Denne grundtanke har
sygeplejersken gennem hele opgaven medtænkt, fordi det netop handler om at støtte Rita sådan hun
kan genvinde sundheden.
Refleksion
Denne opgave har givet mig et godt indblik i det tværprofessionelle samarbejde, hvad det indebærer
og hvordan man kan skabe et godt tværprofessionelt samarbejde ved at kende til hinandens
kerneområder. Derudover er kommunikationen vigtig for at et godt samarbejde vil lykkedes.
Opgaven har også gjort mig bedre rustet til at arbejde tværprofessionelt når jeg er ude i praksis.
8
Litteraturliste
Birkler, J., 2013. Hvad er videnskabsteori. I: J. Birkler, red. Videnskabsteori. Lavita: Munksgaard, kap.
6. (23 sider)
Bliddal, H. & Christensen, D. K. R., 2006. Osteoartrose og adipositas. Udskrift læger, 9 Januar, pp.
190-193. (3 sider)
Dansk sygeplejeråd, 2014. Dansk sygeplejeråd. Lokaliseret 4/11/14
http://www.dsr.dk/ser/Sider/Nyheder/Nye-sygeplejeetiske-retningslinjer.aspx
(10 sider)
Højholdt, A., 2013. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. 1 red. Latvia: Hans Reitzels, pp. 7
-67. (60 sider)
Indenrigs og sundhedsministeriet 2010, sundhedsloven, LBK nr. 913 af 13/07/2010. Lokaliseret
28/10/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K9 (30 sider)
Jensen, B. B., 2009. Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: K. F. Jørgensen, G. Almind & B. B.
Jensen, red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, pp. 220-239. (19 sider)
Jørgensen, K. F. & Bruun, B. J., 2009. Forebyggelses og sundhedsbegreber. I: K. F. ørgen, G. Almind &
B. J. Bruun, red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, pp. 21-42. (21sider)
Kristensen, k., 2011. Patientens ret til selvbestemmelse. I: K. Kristensen, red. Sundhedsjura. s.l.: Gads
Forlag, kap. 1 pp. 17-55. (38 sider)
Lauvås, K. & Lauvås, P., 2006. Kommunikation, socialisering og virkelighedsforståelse . I: K. Lauvås &
P. Lauvås, red. Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. Århus: Klim, kap. 7 (20 sider)
Mekki, E. T. & Tollefsen, S., 2000. Hvad er sygepleje?. I: E. T. Mekki & S. Tollefsen, red. Sygeplejefaget
og professionen. København: Gads forlag, pp. 17-58. (41 sider)
9
Roos, E. et al., 2013. Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led, København: Vidensråd
for forebyggelse, Kap 1-8. Lokaliseret på
http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/forebyggelse_af_skader_og_sygdomme_i_muskler_og
_led_digital_uden_blanke_01_1.pdf d. 28 oktober 2014. (Side 21-117) (96 sider)
Suhr, L. & Winter, B., 2011. Klinisk beslutningstagen i sygepleje. I: L. Suhr & B. Winter, red. Basisbog i
sygepleje krop og velvære. København: Munksgaard, kap. 4 (27 sider)
Winter, B. & Halskov, M. K., 2011. Sygeplejeprofessionen. I: L. Suhr & B. Winter, red. Basisbog i
sygepleje krop og velvære. København: Munksgaard, Kap. 1 (30 sider)
I alt: 418 siders litteratur.