1. Indledning

Inspirationen til at læse ”Mørkets hjerte” kom, efter jeg havde set ”Apocalypse Now”

første gang. Jeg fandt den stor og sær, og forstod den ikke rigtig. Det irriterede mig,

og derfor besluttede jeg mig for at læse bogen, som lå til grund for filmen. Bogen var

også svær at forstå, men det hjalp på forståelsen da jeg begyndte at undersøge

I konklusionen vil se nærmere på forfatterens holdninger til to af de vigtigste temaer i

romanen: Ensomhed og rædsel. Her vil jeg også forsøge, med udgangspunkt i

romanen, at gøre rede for, hvorfor Peter Lundin handlede som han gjorde.

2. Forfatteren

Joseph Conrad er født i Polsk Ukraine, et område under russisk herredømme, af

polske forældre 3/12 1857. Begge forældre døde meget tidligt af bronkitis, og som

12-årig var Joseph Conrad forældreløs. Han er døbt Teodor Józef Konrad

Korzeniowski, men tog navneforandring til Joseph Conrad, da han slog sig op som

på engelsk, og i 1896 blev han engelsk gift. Conrad har på sin egen krop følt den

fremmedgjorthed og ensomhed, der præger en udlænding, når man kommer til et

fremmed land, hvor ingen forstår en. Netop ensomhed er et af de gennemgående

temaer i Conrads forfatterskab, og som jeg kommer nærmere ind på senere i min

analyse. Et af hans kendteste citater lyder: ”Vi lever som vi drømmer; alene”.

Mange af Conrads bøger bæger præg af, at han var sømand i mange år og selv ”Heart

of Darkness”, som er skrevet 10 år efter han gik i land, har et meget maritimt præg.

Frem til sin død den 3/8 1924 var Conrad en meget aktiv forfatter og skrev også

skuespil. Blandt hans hovedværker regnes ”Lord Jim”, som er skrevet i 1900 og 2 år

senere ”Heart of Darkness. Den blev først oversat til dansk i 1956.

andre folk, og til at udnytte koloniernes ressourcer. England besad på det tidspunkt

Indien, store dele af Afrika og Sydøstasien, samt Australien. Slavehandelen var på sit

højeste – 80.000 afrikanere blev årligt ført til slavemarkeder.

4. Analyse 1

Min analyse af romanen falder i to dele. Først vil jeg beskrive genre og struktur og

beskrive hovedpersonerne. Dernæst vil jeg foretage en indholdsmæssige analyse, som

at det er en rejseroman lidt i stil med - uden sammenligning i øvrigt - Fritjof Nansens

”Fram over Polarhavet”. Det ville imidlertid være en slem misforståelse at

karakterisere dette værk som en rejseroman, da det er meget mere end det. For det

første er der utroligt få konkrete stednavne. London, Themsen og Congo er det mest

specifikke vi får at vide om, hvor hovedpersonen Marlow befinder sig. Faktisk får vi

ikke engang at vide, at det er Congofloden, som Marlow skal sejle på. De eneste spor

er, at han tager hyre hos et handelsfirma, der sejler på denne flod. I årene omkring

1900-tallet, hvor ”Mørkets Hjerte” er skrevet, var der stor trafik på Congofloden af

skibe, som sejlede med elfenben. Derfor er det logisk eller indforstået (for læseren), at

det er her Marlow skal sejle. Ydermere beskriver Marlow floden således :

Middelhavet og har sit udspring i Victoriasøen, kan det ikke være den flod, Marlow

taler om, da den bare snævrer sig ind til den ikke er der mere.

Heller ikke da Marlow er i Afrika, beskriver han de geografiske steder særlig

nøjagtigt. De handelsstationer han kommer til på sin vej mod Kurtz, bliver kun

beskrevet som Nedre, Centrale og Indre.

Da Marlow senere er på march gennem Afrika, får vi intet at vide om, hvordan han

har det. Han fryser ikke, sveder ikke, er ikke træt i benene. En tekst, der er så lidt

beskrivende, kan ikke kategoriseres som en rejseroman. Men hvad er den så?

Da Marlow ankommer til den Centrale Station, erfarer han, at den damper han skulle

være kaptajn på, er stødt på grund og sunket. Dette skulle angiveligt være fordi,

et bredere publikum.” Det er ikke min opfattelse, at historien er tænkt som thriller.

Jeg tror nærmere, at bestyrerens anstrengelser på at forpurre Marlow redningsforsøg

er ment som en kritik af europæernes ineffektivitet og det vanvittige ved hele

sceneriet. Da Conrad jo selv har sejlet på Congofloden og blev fuldstændigt psykisk

nedbrudt ,er det nærmeste man kommer på at genrebestemme ”Mørkets Hjerte” nok,

at den er en blanding af en nøgleroman, en erindringsbog og skønlitterær bog. Altså

en roman, hvor forfatteren tager nogle virkelige oplevelser og i dette tilfælde løfter

dem op på et mytisk plan.

Genremæssigt har ”Mørkets hjerte” også ligheder med eventyr. Netop omkring 1900,

hvor historien er skrevet, var eventyr meget udbredte og populære i England. Som

regel i eventyr har hovedpersonen noget, han gerne vil opnå. I dette tilfælde vil

Han giver altså sig selv et løfte som barn, som han søger at opfylde som voksen.

Hvad bogens struktur angår er den bygget op på en måde, så den understøtter hele

stemningen i bogen. Bogen er nemlig struktureret således, at der uden om selve

historien ligger en anden historie. Det er altså en ramme-fortælling vi her har med at

gøre.

Der sidder fem mænd på en båd i Themsen, hvor en af dem er Marlow og en anden er

en jeg-fortæller, de øvrige er tilhørere. Jeg-fortælleren (rammefortælleren) begynder

og slutter teksten, og introducerer Marlow, som efterfølgende tager ordet. Historiens

gennemgående temaer i selve bogens opbygning: ensomheden, som Conrad også selv

følte, da han kom til England som polak.

4.2. Personkarakteristik

I det følgende afsnit vil jeg fortælle lidt om personerne. Jeg lægger meget stor vægt

på de to hovedpersoner og deres psyke, og da disse er en vigtig brik i forståelsen af

hele romanen, vil jeg koncentrere min personkarakteristik om disse to personer,

nemlig Marlow og Kurtz

Da vi ikke får ret meget at vide om jeg-fortælleren, og han i øvrigt ikke bidrager med

hvilket har taget nogle år. Jeg tror derfor, at hans alder ligger et sted omkring de 45.

Marlow personen ligger angiveligt meget tæt op af Conrad selv, som var 45 år da han

skrev ”Mørkets Hjerte”. Det er vel at mærke den alder han har, da han fortæller

historien. Det er faktisk den eneste måde at bestemme Marlows alder på, da vi ikke

får andre informationer der kan bringe os nærmere. Hvor gammel Marlow er, da han

er i Afrika og oplever de ting han fortæller, er meget svært at gætte. Dog kan man

fornemme, at han har tænkt meget over tingene og har haft tid til at bearbejde dem.

Dette distancens klarsyn har han nok brugt et par år på at få. Dog var han kaptajn

allerede på det tidspunkt, han var i Afrika, så begivenhederne kan ikke ligge så langt

tilbage. Derfor er 40-års alderen nok et godt gæt.

Hvad Marlows intellekt angår nævner han selv, at han bare er helt normalt begavet,

ikke udover det sædvanlige. Han virker som en meget normal mand, som har alle de

egenskaber, som helt normale mennesker har. Blandt andet er han lidt ubeslutsom, da

skildring. Olof Lagercrantz har i sin bog om ”Mørkets hjerte” et meget godt

eksempel: ”I begyndelsen af sin fortællinger er Marlow temmelig lunefuld. Han

Senere begynder Marlow at føle lede ved det hele, tolerancen falder og en engelsk

agent, kærligt omtalt af Marlow som ”Parykhovedet” beskrives på side 17 i romanen

som ”.....en utrolig irriterende person- eller måske snarere en lallende idiot.”

Marlows mest markante træk er, at han gør meget brug af ironi. Det ser vi især, da

Marlow på den første handelsstation overværer noget meningsløst arbejde blive

udført. Han ser nogle mennesker, der går og sprænger klippestykker i luften: ”Endnu

til en kæmpe i fantasien. Hans udseende får vi ikke ret meget at vide om. Vi får kun

at vide, at han sin unge alder til trods er helt skaldet og p.g.a. sygdom meget tynd og

svagelig. Det har han dog ikke altid været, idet han har terroriseret de

han er udset til at være ”Kompagniets” kommende direktør, men bare lige skulle vise

sit værd i Afrika først. Dog har han en kone derhjemme, så helt ung kan han ikke

være. Et godt bud er nok 30-35 år.

Hans personlighed er et kapitel for sig og grunden til at Marlow fascineres af ham.

Første gang vi hører om ham, omtales han som ”den stakkels fyr”, fordi han

på er blevet så bizar, at direktøren frygter for ”Kompagniets” omdømme. Metoderne

med hvilke Kurtz skaffer disse uhyrlige mængder elfenben er fuldstændig afsindige,

og har blandt andet medført, at Kurtz har gjort sig til høvding/guddom over området,

hvori hans handelsstation ligger. Marlows første møde med Harlekin, som er Kurtz

højre hånd, beskriver Kurtz godt. Marlow båd er lige blevet angrebet af indfødte:

var helt kuglerunde.” (side 42)

kun er tre kapitler i bogen er det logisk at analysen skiller ved disse tre og hvert

kapitel vil blive behandlet for sig selv.

1.del – Rejsens begyndelse

I det første afsnit i tredelingen vil vi se nærmere på begyndelsen af romanen, hvor

Marlow starter sin historie og til han når den Nedre Handelsstation.

Der er nemlig en meget stor kontrast mellem disse to tidspunkter, og det er bestemt

ikke tilfældigt. I starten af romanen prøver Conrad nemlig at give os en fornemmelse

af hverdag og stille og rolige omgivelser. Den måde Marlow sidder på refereres som

Vi ser her Marlow fascineres så meget af Congofloden at han bliver fuldkommen

irrationel og vil gøre alt for at få et job som skipper på en damper dernede. Denne

fascination af Congofloden er faktisk den samme som gør gældende, da Marlow

bliver fascineret af Kurtz. Da Kurtz er en slags messias og altså repræsenterer

sandheden, er rejsen mod den allerede begyndt. Marlow ved det bare ikke selv.

Faktisk kan ovenstående citat også ses som et Ødipus-kompleks.

Olof Lagercrantz skriver: ”Slangens gab kan være indgangen til underverdenen, men

moderskød.”(side 20)

At man kan skabe sin egen sandhed, ser Marlow, da han på en floddamper op

han, hvordan alle stationens syge indfødte er stuvet af vejen og langsomt sygner hen.

Det tager på Marlow at se døden så tæt på, og hans parader han har stillet op overfor

psykiske påvirkninger.

De psykiske påvirkninger ses under Marlows videre rejse. Han bliver nu transporteret

længere ind i landet på en anden båd hen mod den Centrale Handelsstation. På denne

tur hører han endnu mere om Kurtz og begynder langsomt at danne sig et billede af

Handelsstation, hvor bestyreren og dennes nevø snakker meget om Kurtz. Marlow

kan ikke udstå de mennesker, der arbejder på denne station, så han isolerer sig derfor

på sin damper, der skal repareres. Mens han er alene på denne båd, begynder han at

det er de samme tanker Kurtz har gjort sig, og det står nu klart, at Marlow ikke alene

er fascineres af Kurtz, men næsten er enig med ham.

På det sidste stykke opad floden ind mod Kurtz, ser vi, at Marlow har ændret sig. En

af de indfødte bliver under et angreb dræbt. Her ville vi forvente, at Marlow ville sige

eller gøre noget kultiveret, men i stedet smider han liget overbord. Ligesom Kurtz er

længere han bevæger sig ind i Afrika mod Kurtz, des mere dødsforagt får han og en

højere indsigt.

Marlow er ikke den eneste, der har fået en højere indsigt ved at høre om og tænke på

Kurtz. Det har Kurtz´s højre hånd Harlekin også. Han roser ved flere lejligheder

Kurtz´s enorme intellekt, men fortæller samtidig, at Kurtz gentagne gange har været

ved at dræbe ham. Harlekin er Kurtz´s eneste link tilbage til den europæiske verden,

selvom Harlekin er russer. Det viser at Kurtz ingen føling har med den ”virkelige

verden”. Men hvad er den ”virkelige verden”? Kurtz har med sit minisamfund

forstørret tingene op til det synligt groteske, men han har dog givet sit bud. Så kan

man være enig eller uenig i hans måde at styre det på, men fornægtes kan det ikke -

Kurtz har taget sagen i egen hånd.

hugget hovedet af ham og sat det på en pæl, så det kiggede hen mod Kurtz´s hytte.

Selv de døde ærer altså Kurtz, og det skal de andre huske! Vi får endnu et eksempel

junglen og om, hvordan han skaffede elfenben :

udplyndrede han dem altså,” sagde. Han nikkede.”(Side 43)

Så Kurtz styres altså uden selv at kunne bestemme. Hvad han styres af ved kun han

selv. Vi får at vide, at alle områdets høvdinge hver dag kommer og besøger Kurtz.

Hans metoder har åbenbart været mere grusomme end deres. Han har ikke været

bange, han har set rædslen i øjnene. Han har været nødt til at være den mest

følelseskolde for at overleve rent psykisk. Han har set, hvordan de indfødte behandles

han. Det er som at Kurtz går i søvne, og det er som bekendt farligt at vække en

søvngænger. Da direktøren vil vække Kurtz af hans ”søvn” dør Kurtz. Hans sidste ord

er: ”Rædselen!, Rædslen!” (side 54). Når han nævner dette ord, er der god grund til at

tro, at det er det, der har naget ham og nedbrudt ham mest.

Selv efter Kurtz´s død kan Marlow ikke få ham ud af hovedet. Det fører til, at han

påtager sig at overbringe Kurtz´s enke nyheden, da han kommer hjem igen. Hun

end jeg! Jeg havde hans fulde fortrolighed. Jeg kendte ham bedst”.(side 58).

Senere omtaler hun nogle af Kurtz´s fortrin: ”...al hans storhed, hans gavmilde sind

og ædle hjerte” (side 59). Det lyder ikke ligefrem som den Kurtz, vi kender. Og det

kommer endda fra en, der siger, at hun kender ham bedst, hvilket er logisk, da det er

hans kone. Det står nu klart, at ingen nogensinde er kommet i nærheden af at forstå

Det er i øvrigt også værd at lægge mærke til de forskellige handelsstationers navne.

Nedre, Centrale og Indre. De to første navne er logiske nok,,, men det sidste falder

på den sidste ikke. Den repræsenterer noget mytisk, det inderste i hjertet. Afrika kan

nemlig ses som et hjerte. Des længere man kommer ind, des tættere kommer du på

sandheden om dig selv.

Conrad har også fundet sandheden om sig selv. Ser man på værkets to hovedpersoner

og de kræfter, der påvirker dem, finder man også de temaer, som har ligget forfatteren

job som sømand. Ensomheden har nedbrudt ham og har indirekte banet vejen for

hans modtagelighed over for Kurtz´s tale.

En ting som Kurtz også taler meget om er rædslen. Grunden til at han taler så meget

om den, er at han gjort den til sit fornemste/ modbydeligste våben i sin kamp for at

skaffe elfenben. I starten da Marlow hører om Kurtz, forstår han ikke umiddelbart,

hvordan Kurtz har kunnet få sig selv til at gøre de ting, han har. Da Marlow senere

selv begynder at opleve rædslen i form af de angreb, der bliver rettet mod hans båd,

begynder han at sympatisere mere med Kurtz, end han tidligere har gjort. Man skal

opleve rædslen, før man kan forstå den.

Grunden til at Kurtz så enevældigt styrer det område, hvori han henter elfenben, er at

tid boet i en by eller område, der måske er blevet bombet hver dag. De har i lang tid

levet med frygten om, hvornår det kan ske for dem

aktuelt eksempel, som Peter Lundin. Han er skizofren, hvilket angiveligt skulle være

en meget skræmmende sygdom. Rædslen har drevet ham så langt ud på det mentale

overdrev, at det endte med mord.

Selvom bogen udkom i 1902, mener jeg, den stadig er aktuel, og det er det, der gør

den så fantastisk. Og der er meget mere i den, man kan relatere til nutiden.

Nu er denne opgave blevet for lang, og jeg har virkelig haft svært ved at skære

yderligere ned. Der simpelthen uendeligt mange lag i denne roman, at hvis min