1
Jeg har i denne mindre skriftlige opgave valgt at analysere, fortolke samt tids perspektivere en
novelle eller kortprosa, der hedder ”Mortens juleaften”. Novellen er på 6 sider, så det er en relativ
kort novelle.
Min primære begrundelse for valget er, at novellen er sæson aktuel, da vi jo snart nærmer os den
søde juletid. Derfor kunne det være interessant at kigge lidt på netop denne novelle, der handler om
julen, og som jeg ofte har hørt omtalt, men aldrig selv fået læst.
Ydermere er det en ældre novelle, der er skrevet i et relativt forældet sprog, og det fandt jeg også
interessant at kigge lidt nærmere på.
Novellen er skrevet af forfatteren Johannes V. Jensen, og den er at finde i en novellesamling, der
hedder ”De bedste julehistorier – fra hele norden.” Det er 3. samling, og forlaget, der har udgivet
bogen, hedder Branner og korch. Det har ikke været muligt for mig, at finde ud af hvornår novellen
er skrevet, men mit bud bliver omkring slutningen af 1800 – tallet, hvilket jeg kommer ind på
senere. Jeg vil i denne skriftlige opgave komme ind omkring følgende punkter:
Kort forfatter .
Kort handlingsreferat.
Komposition.
Fortælleren.
Fortalt tid og fortællende tid.
Sted og miljøkarakteristik.
Personkarakteristik/persongalleri.
Fortolkning af novellen samt litteraturhistorisk tids perspektivering.
STX 2.g
Johannes V(ilhelm) Jensen er en kendt dansk forfatter, som levede fra Han
studerede oprindelig medicin, men opgav studiet til fordel for forfatterskabet. Han er nok mest
kendt for den store historiske roman, ”Kongens fald” (), men han har bl.a. også
skrevet romanerne: ”Den lange rejse” (), ”Danskerne” (1896), samt ”Einar Elkær”
(1898.) Han har ydermere også udgivet lyrik, ”Digte”, som blev udgivet i 1906.
”Sit gennembrud fik han, da han 1898 begyndte at skrive på grundlag af oplevelser fra sin
hjemegn; disse blev senere samlet i ”Himmerlandshistorier” 1-3 () Johannes V.
Jensen var en af de største sprogkunstnere i nyere dansk litteratur og han modtog Nobel-prisen i
1944.”
1
1
Lademanns leksikon nr. 12.
2
Kort handlingsreferat af novellen
”Mortens juleaften” handler om drengen Morten, som arbejder hos husmanden Ingvar Hansen.
Morten går, efter fyraften den 24. december, ind til Ingvar for at bede om 4 dages løn, da han vil
ind til købstaden efter apotekersager m.m. Han får lønnen udbetalt, men skal samtidig love
Ingvar, at han vil tage varer med hjem til ham. Det var dog ikke Mortens plan, at tage af sted
samme dag, men når nu husmanden spørger, så føler han sig nødsaget til det. Vejret er ikke
særligt godt, det blæser og sner kraftigt, men Morten begiver sig alligevel af sted.
Inde i købstaden besørger Morten sine små ærinder og går dernæst hen for at hente husmandens
varer hos købmanden. Der er mange varer, og de er meget tunge. Især er der en meget tung
zinkrulle, som Morten også skal tage med hjem til husmanden.
Godt belæsset drager Morten med tunge skridt hjemad mod gården. Vejret er blevet værre, og
han har meget svært ved at komme fremad. På et tidspunkt er Morten næsten ved at give op, da
kulden og trætheden er ved at overmande ham. Men han når dog frem til sidst, sent på aftenen,
træt og meget udmattet.
Da han afleverer varerne, finder han ud af at den tunge zinkrulle, han har slæbt på hele vejen,
overhovedet ikke var til husmanden, det var en fejltagelse.
Komposition
”Mortens juleaften” er kronologisk opbygget, og foregår kontinuerligt dvs. at der er en
rækkefølge i forløbets udvikling. Ligeledes er der ikke noget flashback i forløbet, så alt foregår
den samme dag, i kronologisk rækkefølge, fra ca. 16.00 om eftermiddagen til ca.
om aftenen, ca. 7-8 timer i alt. Se teksten side 124, linje 1 og 2:
” Det mørknede i Ingvar Hansens gaard, skønt klokken ikke kunde være stort mere end fire.”
Samt side 129, linje 16, 17 og 18:
”Klokken var over elleve hos Ingvar Hansens, da nogen kom i gangen og famlede ved klinken.
Det var Morten.”
Man følger altså Morten, fra han om eftermiddagen går ind og får lønnen udbetalt, hos
gårdmanden, til han træt og udmattet kommer tilbage fra byen, sent om aftenen, selve Juleaften.
Der er en stigende spændingskurve i forløbet (klimax - antiklimax), idet Morten på vejen hjem
er ved at miste bevidstheden, og at man som læser tror, eller kan forledes til at tro, at han vil dø.
Se teksten side 129, linje 4, 5 og 6:
”Han tænkte sig om og syntes, at han havde været ligesom ”henne”. Uden at vide det havde
han nok været ved at synke og glide ud…….”
Men spændingskurven falder igen, da Morten overvinder trætheden og kommer tilbage til
gården.
3
Novellen har en komposition efter den klassiske tredeling:
1) Konflikt. (Morten mangler apotekervarer inde fra byen.)
2) Projekt (til at løse konflikten.) (Morten drager ind til byen for at købe det.)
3) Slutning (konflikten løses, eller nyt projekt opstår.) (Morten får købt det han skal.)
Eller med en anden klassisk tredeling:
1) Hjemme (Morten er hjemme på gården.)
2) Ude (Morten begiver sig ind til byen.)
3) Hjemme (Morten er hjemme igen.)
Fortælleren
Fortælleren i ”Mortens juleaften” er en alvidende skjult fortæller, dvs. at han ikke er åbent
tilstede i teksten, men han kan berette om tanker, hændelser, situationer, referere tale og gengive
tale som replik i monolog og dialog. Han kan ligeledes beskrive personer, ting, miljøer, osv.
Han har lagt en begrænsning i sin alvidenhed, da han kun går ind og beskriver hovedpersonens
tanker og følelser, og dem får vi fremstillet direkte. Se fx side 125, linje 14:
” Morten blev ked af det, han tav og stod med huen –” samt side 129, linje 9:
” Morten blev bange og gik til med sine sidste kræfter.”
Der er ligeledes brugt en scenisk fremstillingsform i novellen, idet at vi følger, hvad der foregår
på ét sted ad gangen. Vi følger altså med Morten rundt fra sted til sted eller fra ”scene” til
”scene.”
Fortalt tid og fortællende tid
Det eksakte årstal, for novellens handling, er svært at definere, men der er nogle ord og nogle
sætninger i teksten, der indikerer at vi skal en hel del år tilbage. Se fx teksten side 124, linje 3
og 4:
”Pigen gik med et uldent tørklæde over hovedet og bar vand. Husmanden kom frem fra
tærskeloen, han stod i døren og pillede avner af sine bindeærmer,……….”
Uldent tørklæde, bar vand, tærskeloen og bindeærmer. Disse ord fortæller, at vi befinder os i
tidsperioden før industrialiseringen, idet at der fx ikke er indlagt vand samt at man tærsker
kornet. Altså alt i alt en meget primitiv form for landbrug som vi skal mindst 100 - 150 år
tilbage i tiden for at finde.
Ligeledes er påklædningen, møntenheden og tallene også med til at tidsfæste novellen. De går
fx med træsko, uldne tørklæder og bindeærmer og Morten får lønnen udbetalt i ører.
4
Man får at vide, der er to mil ind til byen (side 125 nederst), og inde i byen køber Morten for et
fjerdingpund kaffe, sukker og andet pilleri (side 126 øverst.)
Derfor er mit bud, at vi befinder os omkring slutningen af 1800-tallet. Pund og mil blev
afskaffet ved lov herhjemme i 1907.
Den fortællende tid i novellen ligger nær den fortalte tid, idet at Joh. V. Jensen selv levede
omkring slutningen af 1800 – tallet jvf. forfatteren. Han var 27 år ved århundrede
skiftet, så der kunne han sagtens have skrevet novellen.
Sted - og miljøkarakteristik
Handlingen i ”Mortens juleaften” foregår et sted i Danmark, både ude på landet på en
bondegård og inde i en lille købstad ca. 2 mil fra gården, hvor Morten køber ind. Der er ikke en
præcis stedangivelse i novellen, men jeg kunne forestille mig, at det evt. kunne være et sted i
Himmerland. Der er nemlig flere historier i Joh. V. Jensens forfatterskab, der foregår i dette
smukke område.
Miljøet i novellen er et ganske alm. bondemiljø (dog har husmanden en vis velstand) som
fandtes her i Danmark omkring århundredeskiftet. På side 124, linje 13, 14 og 15 står som
følger:
” Der var varmt som i en badestue. Stuens lugt var af velstand; der var bleven spist god mad
derinde gennem aarene.”
Miljøkarakteristikken i novellen er faktisk/realistisk udformet og det sker fx ved at fortælleren
beskriver bl.a. naturen, så man næsten kan se den for sig. Han giver et realistisk billede af den.
Se fx side 127, linje 12:
”Vejen gik en sjælden gang forbi et hus, men for det meste laa den aldeles bar over landet,…..”
Som man også kan se af ovenstående citat, så er naturen beskrevet som værende meget barsk og
øde. Se også side 127, linje 31:
”,…vinden fejede og smøg sig over det forladte land.”
Det sociale miljø (personernes rang og status) i ”Mortens juleaften” er hierarkisk opdelt, idet at
husmanden er den øverste og Morten og ”pigen” er nogle af de nederste i dette hierarki. Det kan
bl.a. ses på side 125, linje 15 og 16:
” Ja, men naar du skal ind til byen, sagde Ingvar, saa kan du gaa ind til købmand Møller og
tage noget med for mig.”
Husmanden giver en ordrer til Morten og denne må han adlyde, idet at husmanden i kraft af sin
position har bemyndigelsen til at kunne gøre det.
Personkarakteristik/persongalleri
5
Jeg har lavet nedenstående opstilling for at skabe et bedre overblik over novellens personer.
Morten: Er handlingens hovedperson, arbejder på Ingvar Hansens gård, pligtopfyldende,
viljestærk (gir` ikke op under den hårde gåtur), autoritetstro (gør hvad husmanden befaler ham),
ca. 15-25 år?, har knoglemagre ben (s. 128, linje 6), går med træsko, godmodig dreng (gør hvad
der bliver sagt), tænker på andre (køber brystsukker med hjem til tøsen), bor ikke på gården.
De nedenstående er bipersoner i novellen:
Ingvar Hansen: Husmanden, har en kone, har folk ansat under sig, hård - men retfærdig (ret
skal være ret), arbejder selv, har velstand (jvf. miljøkarakteristikken), ryger pibe, autoritær
personlighed.
Ingvar Hansens kone: Husmands kone, laver mad, er sin mand loyal og autoritetstro, passer sin
rolle som husmoder.
Pigen: Arbejder på gården, spøger lidt med Morten.
Tøsen: Får brystsukker af Morten, evt. Mortens lillesøster?
Købmand Møller:
Handelsbetjenten: Vil gerne have lukket i en fart.
Meget af personkarakteristikken kan man ikke læse direkte i teksten, det er noget man kan
konkludere mellem linjerne.
Fortolkning af novellen
Nogle af nedenstående aspekter finder jeg centrale i forbindelse med en fortolkning af ”Mortens
juleaften”:
Det sociale miljø – et realistisk miljø.
Den sociale rangorden menneskene imellem.
Afslutningen på fortællingen.
Den historiske tid novellen foregår i.
Miljøskildringen har en helt central betydning for novellens handling. Den er bestræbt på at
være så realistisk som muligt. Vi skal virkelig kunne sætte os i Mortens sted, mens han med
møje kæmper sig gennem det barske landskab. Det er de nøgne kendsgerninger eller de barske
realiteter, der bliver skildret i novellen, og der er ikke blevet brugt nogen form for overdrivelse.
Ligeledes viser den sociale rangorden også, hvor grotesk (eller hvor naturligt ?) det kunne være
dengang. At en Juleaften kan forløbe således, bare fordi man bliver nødt til at adlyde en given
6
ordrer. Det var jo ikke Mortens intentioner at drage af sted denne dag. Men man må gøre, hvad
der bliver sagt, og så er det lige meget, om det er Juleaften eller en hvilken som helst anden dag.
Afslutningen på novellen står åben, man kan konkludere det man vil - ud fra egne holdninger og
normer. Den viser noget jysk lune eller jysk mentalitet og sejlivet – hed. Selvom man har
kæmpet sig gennem slud, sne og storm og fået vabler, så lider man da ingen nød, og der er ingen
grund til brok. Jyden han var stærk og sej, og at tilbringe en juleaften som Morten gjorde har
ingen betydning. Se fx side 129 nederst:
”Juledagen over blev Morten liggende i sengen hjemme af træthed. Men ellers tog han ingen
skade.”
Havde man læst historien for 100 år siden, så ville den ikke virke så unaturlig, for sådan var det
dengang. I dag har Julen fået en helt anden dimension, og det ville være utænkeligt og helt
urealistisk, at gøre det samme som Morten gjorde dengang. Men man kan godt ane en vis form
for ironi og sarkasme i novellen, og med det tror jeg, Joh. V. Jensen vil provokere lidt. Han vil
have læseren til at få øjnene lidt op for, hvad det egentligt er Morten står model til. Han vil
fungere som landarbejdernes og tyendes talerør. Derfor kan man perspektivere novellen ind i
den litteraturhistoriske tid, der hed ”Det folkelige gennembrud.” I Danmark var det folkelige
gennembrud koncentreret om forholdene på landet hvor man bl.a. skildrer ”Det mørke Jylland”,
tyendet, hjemstavnen og hverdagsmennesket.