Motion og sundhed
Folkesundhed i Danmark.
2010
Jovan, Stefan, Steffen, Alexander, Oliver
HTX
2
Frederikshavn
TITEL
SYNOPSIS
Hvad er sundhed?
Hvorfor er motion så vigtig?
I denne rapport kan du få mere af vide om motion og
sundhed i dagens Danmark, danskernes motions- og
kostvaner, samt et overblik over den danske fitness- og
fastfood sektor.
Motion og sundhed.
EMNE
Folkesundhed i Danmark
PROJEKTGRUPPE
Gruppe 6.
PROJEKTGRUPPEMEDLEMMER
__________________
Jovan Nadj.
__________________
Stefan Wolf Clausen.
__________________
Steffen Jensen.
__________________
Alexander Kracht.
__________________
Oliver D. Jochumsen.
Tema
Tema 1.
PROJEKTPERIODE:
til
ANTAL KOPIER
8
ANTAL SIDER
18 sider
3
Indholdsfortegnelse
Indledning: ........................................................................................................................................... 3
Projektbeskrivelse: ............................................................................................................................... 4
Tidsplan: ............................................................................................................................................... 4
Motion I Danmark ................................................................................................................................ 5
Dyrker du motion? ............................................................................................................................... 6
Fastfood i Danmark .............................................................................................................................. 8
Hvor ofte spiser du junkfood? .............................................................................................................. 9
Motionsredskaber ............................................................................................................................... 11
Konklusion: ........................................................................................................................................ 15
Kildekritik: ......................................................................................................................................... 16
Kilder/Litteraturliste: .......................................................................................................................... 17
Indledning:
Når nogen bruger begrebet sundhed, hvad mener de så? Hvad betyder sundhed? Den
internationale betegnelse for sundhed er at man ikke er syg. Men det at du ikke er syg, er
nødvendigvis ikke ensbetydende med at du er specielt sund. Sundhed er meget mere end kun
fravær fra sygdom. Hvis du dagligt føler, at du har et underskud af energi, manglende
personlig velvære eller lav vitalitet, så er der meget du kan gøre for at forbedre din livsstil.
Hvis du spiser fornuftigt og varieret, dyrker motion og holder dig væk fra skadelige stoffer
m.m. vil du uden megen tvivl, blive et gladere menneske, med overskud og lyst til at yde dit
fulde potentiale.
4
Projektbeskrivelse:
Fastfood er blevet mere populært end nogensinde før og flere og flere dyrker ingen eller
meget lidt motion. Vi undrer os over hvorfor det er sådan og vi ønsker at undersøge, hvor ofte
den almene dansker spiser fastfood, og hvorvidt danskerne dyrker motion eller sport. Vi vil
prøve at udarbejde en beskrivelse af, i hvilken retning Danmarks generelle sundhedsproblem
udvikler sig, antallet af fastfood kæder i landet, såvel som fitness medlemskaber landet over.
Vores endelige rapport indeholder et teoretisk billede af, problematikken ved manglende
motion og dårlige spisevaner, samt forslag til hvordan disse problemstillinger kan
formindskes for det enkelte individ. Der er beskrevet mange statistikker og undersøgelser
over den gennemsnitlige danskers sundhed, samt mange forskellige segmenter blandt den
danske befolkning, vedrørende motion, sundhed og kostvaner. Der vil være manual, samt
informationer angående to motionsredskaber kreeret af undertegnede.
Tidsplan:
13-09-10: Fremstilling af brainstorm, tidsplan, idéer til konstruktion af produkt og anden
forberedelse til projekt.
15-09-10: Fremstilling af spørgeskemaer. (Lægges på Lectio).
20-09-10: Værksted og fremstille produkt.
22-09-10: Rapportskrivning (evt. værksted for fremstilling af produkt).
Imellem disse datoer: Vil der skrives ihærdigt på rapporten og det endelige fysiske produkt, vil
blive gennemtestet.
27-09-10: Færdiggørelse af teori og hovedafsnit, eventuel test af produkt, m.m.
04-10-10: Gruppe-rapport afleveres både i papirformat såvel som elektronisk.
06-10-10: Fremstilling af slide-show til fremlæggelse skal være færdigt.
07-10-10: Afsluttende fremlæggelse og evaluering på klassen.
5
Motion I Danmark
I Danmark dyrker vi generelt for lidt motion. Problemet er især blandt den unge del af
befolkningen, men også helt oppe i 40 års alderen er der begyndt at komme problemer. Folk
dyrker for lidt, eller slet ingen motion, og det leder til følgesygdomme som diabetes, og i
værste tilfælde blodpropper. I 2007 blev der fortaget en undersøgelse af danskeres
motionsvaner fra 15 år og opefter. Undersøgelsen blev sammenlignet med en anden, foretaget
i 1998, og vidste at var mere aktive, dog gik de mindre til sport osv. desuden vidste
undersøgelsen en uheldig tendens, da folk fra 20-25 år dyrkede mindre regelmæssig motion,
end folk på 60 – 69 år. Desuden er folk fra 30 til 39 år gruppen med det laveste gennemsnits
forbrug på motion, samt den gruppe, med flest inaktive personer (folk som ikke dyrker nogen
form for motion.) dette er især farligt, da de ligger i gruppen for at få disse omtalte
følgesygdomme. Den unge gruppe, dem fra 16 – 19 år, er dem som klarer sig bedst generelt,
med godt antal der dyrker motion, samt gør det i over en time om ugen. En anden meget
interessant ting var, at de folk der var under uddannelse, dyrkede mere motion end folk som
arbejdede. Den gruppe som var dårligst til at dyrke motion, var folk på bistand og uden
arbejde. Det kunne skyldes, at de fleste arbejdspladser ikke tilbyder motion, eller har en
sundhedspolitik. Desuden ligger gruppen 30 – 39 årlige også her, hvilket også kunne forklare
den manglende motion her. Mod hvad man skulle tro, ligger ældre i gruppen som dyrker
meget motion.
Har det altid været sådan?
Nej, manglende motion er et moderne fænomen. Før i tiden kom motion som en naturlig del
af livet. Man cyklede eller gik til skole, man var altid aktiv i frikvartererne, og man spiste som
også meget sundt, da man ikke havde andet, end det man selv dyrkede eller havde råd til. Der
var også en hvis respekt for penge, da man som regel arbejdede hårdt for sine penge. Der var
heller ikke brug for fag som idræt, da man altid var aktiv på et eller andet punkt. Problemet
kom først i 60'erne. Før hvad fedme noget man dårligt kendte til, men efter at verdenen
havde kommet sig på 2. verdenskrig, havde normale folk pludselig råd til luksus vare osv. og i
løbet af tiden, er problemet vokset mere og mere, til det det er blevet i dag. Der er flere
årsager til at det pludselig er begyndt at gå så galt. For det første kommet mere velstand, så
folk har flere penge i overskud, som man bruger på dyr og luksuriøst mad (som tit er meget
6
fed mad), kontorjobs er mere udbredt, man har råd til bil, og man spiser fastfood da man som
regel altid er på arbejde. Vi har også ”mindre” fritid Danmark, vi skal på arbejde, handle
ind, tjekke mails, se vores ynglingeserier osv. som noget nyt, er stress også et problem, som
kan lede til en usund livsstil. Folk er i realiteten altid på arbejde, eller sådan føler de fleste det
som. Derfor kan folk mangle overskud til at motionere, samt at lave mad.
Hvad er motion?
Motion er i realiteten alt aktiv man laver. Fra, at udføre huslige pligter som at hænge tøj op,
til at løbe eller cykle lange distancer. Dog er det vigtigt at man for rørt sig, således at det ikke
udvikler sig til inaktivitet, og man derved kan få følgesygdomme. Anbefalingerne er for børn
og unge 60 min., mens det for voksne ligger omkring 30 min. Man bør dog også dyrke andet
motion som fodbold, håndbold, ishockey osv. ved siden af.
Hvad kan man gøre for at få motion nok?
Man kan gøre en masse for at få motion nok. Man kan tage cyklen i skole, i stedet for at blive
kørt, tage i svømmehallen et par gange om ugen, eller gå til en eller anden form for sport. Det
vigtigste er faktisk at røre sig, i stedet for at sidde stille. Man kan også tage i et motionscenter.
Her kan man komme som man vil, og lave alt fra styrketræning, til det mere simple løbebånd.
Problemet er et helt andet, hvis man først er kommet ud i overvægt. Der er det ikke kun nok
at dyrke motion, man skal også lave sine madvaner om, og man har nok brug for at lave mere
end andre for at komme ned i vægt.
Dyrker du motion?
Denne graf lavet af Idrættens Analyseinstitut, viser omfanget af danskere der dyrker motion.
Ud fra grafen er det er tydeligt at se en markant procentvis stigning af motionerende
danskere. Denne graf kan dog være misvisende eftersom at det seneste resultat stammer fra
7
2004. Dermed er det uvist at vide, hvor mange danskere der dyrker motion i dag, men vi går
ud fra, at det stigende antal har fortsat.
Disse to statistikker stammer fra vores undersøgelse på Lectio. De giver som supplement til
Idrættens Analyseinstituts graf, en uddybning af hyppigheden af danskernes motion og
hvorvidt der er tilslutning til et fitness-center eller ej. Bemærk at disse to målinger kan
eventuelt have misvisninger, eftersom at det kun er HTX elever i henholdsvis Frederikshavn
og Hjørring der har haft mulighed for at kunne besvare.
Denne måling viser antallet af fitness-medlemmer i Danmark. Undersøgelsen er fra 2007 og
lavet af Idrættens analyseinstitut.
0
10
20
30
40
50
60
70
Motionerende danskere (%)
0
10
20
30
40
50
Slet ikke En gang om
ugen
Flere gange
om ugen
Hver dag
Hvor ofte dyrker du
motion? (%)
0
10
20
30
40
50
Ja Nej Har haft Overvejer
at få
Har du medlemskab i et
fitness-center? (%)
8
Denne måling viser antallet af fitness-medlemmer i Danmark. Undersøgelsen er fra 2007 og
lavet af Idrættens analyseinstitut. Det er vigtigt at notere sig forskellen på kommercielle
centre og ikke-kommercielle centre.
Fælles for de kommercielle fitness centre er, at de er eget privat, akkurat som en anden
virksomhed. Ikke kommercielle fitness centre derimod ofte er kommunalt ejet eller eget af en
borgerforening.
Fastfood i Danmark
Hvad dækker ordet ”fast food” over?
Begrebet fastfood kommer fra det engelske ord fast food, hurtig mad. Hvordan ved man så
hvornår man kan kalde en ret for fast food? Det man der er kendetegnet for fast food er, at
det er hurtig lavet, og varmt. Ofte er det også retter man ikke bruger bestik til. Mange fast
food restauranter har det man kalder ”take away”, altså man kan tage maden med sig. Det er
udviklet i samarbejde med det moderne samfund, hvor man går meget op i arbejde og hygge i
byen, derfor har man for det meste hverken overskud eller tid til at lave maden selv. Fast food
maden er typisk en sandwich, hamburger, pitabrød, kebab, pommes frites, pizza og is.
Grunden til at fastfood betragtes som usund mad, er fordi det ofte indeholder for meget fedt
og salt, hvilket ikke er sundt for kroppen. De vigtige næringsstoffer, som vi kroppen i
virkeligheden har brug for, findes der ikke så mange af i fast food. Hvis man kun indtager
fast food, begynder kroppen at forfalde. Netop dette har en mand (Morgan Spurlock) valgt at
bevise i filmen ”Super Size Me”. Filmen ville være god at se, hvis man har problemer med at
lægge, de dejlige, men meget usunde spisevaner fra sig.
9
I dette afsnit kan du læse noget om antallet af fast food restauranter i Danmark, og hvor
mange der i det hele taget spiser fast food. Du vil også kunne læse om sammenligningen
imellem antallet af fast food restauranter i Danmark og USA, som mange anser for at være
fast foods hjemland. Afsnittet vil også være præget af tabeller og konkrete tal, så man får et
bedre billede af problematikken ved fast food.
Der er i alt 302 officielle fast food restauranter i Danmark. Der ud over er der også fast food
restauranter i indkøbscentre som Bilka, A-Z og Føtex. Vi har ikke fundet præcise tal for disse
restauranter, men idet der er mange af disse indkøbscentre i Danmark, så formodes der også
at være mange restauranter. De mest kendte fast food kæder er McDonald’s, Sunset
Boulevard og Burger King. Til sammen har de alene 147 kæder. Det er stort set halvdelen af
alle fast food restauranter i Danmark.
Det der kendetegner en fast food restaurant i modsætning til almindelige restauranter er en
væsentlig grund. Ordet fast food (hurtig mad) siger næsten det hele. Maden bliver nemlig
lavet lynhurtigt, i modsætning til de almindelige restauranter, hvor man som regel skal sidde
og vente mellem 20 minutter op til en time på maden. For at kunne lave maden så hurtigt,
tilsættes en del friture og salt, som ellers ikke er sundt at få for meget af, da det er
sundhedsskadeligt. Det holder dog ikke de unge væk fra maden. De unge er nemlig, ifølge
flere landsdækkende undersøgelser udarbejdet af sundhedsstyrelsen ligeglade, bare de ikke
skal vente på maden. Det er især et hit at smutte forbi McDonald’s eller Burger King på vej
hjem fra skole, og få en hurtig og øjebliksmættende omgang mad.
Er man stor forbruger af fastfood, eller har man bare en general alt for dårlig ernæring til
dagligt, kan man risikere, at få meget alvorlige sygdomme der i visse akutte tilfælde kan have
dødelig udvej. Hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, afkalkede knogler og dårlig kondition er
kun ganske få eksempler på utallige bivirkninger, som dårlig kost kan have på ens krop.
Hvor ofte spiser du junkfood?
Disse to statistikker betegner unges forbrug af fastfood. Den første er en undersøgelse er
lavet
af Danmarks Radio
[1]
. Den omhandler hvor tit folk spiser fastfood. Det skal nævnes at tallene
godt kan være en anelse afvigende, da undersøgelsen er foretaget i 2008, samt det faktum at
statistikken ikke er rettet mod et bestemt alderssegment.
10
Den anden statistik er fremstillet af undertegnede, den har det samme formål som den første
statistik, dog er denne kun besvaret af elever og lærer på HTX i henholdsvis Frederikshavn
og Hjørring. Det skal bemærkes at svarmulighederne på disse to undersøgelser, ikke er
identiske. Ydermere så er der en betydelig forskel på antal individer der har deltaget i hver af
undersøgelserne. Alt dette kan komplicere sammenligning af disse to statistikker betragteligt.
0
5
10
15
20
25
30
Hver dag: Hver
anden dag:
Mere end
en gang
om ugen:
En gang
om ugen:
Hver 14.
dag:
En gang
om
måneden:
Sjældnere: Aldrig:
1) Hvor ofte spiser du fastfood? (%)
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
Hver dag Flere gange
om ugen
En gang om
ugen
En gang om
måneden
En gang om
året.
Slet ikke
2) Hvor ofte spiser du fastfood? (%)
11
Motionsredskaber
I vores gruppe har vi konstrueret to
motionsredskaber, en steptester og en
fjederstrækker. En steptester er et
motionsredskab. Den er som regel formet som
en firkant og har forskellige højder, alt efter
sværhedsgrad. Meningen med en steptester er,
at den skal øge ens kondi og styrke ens ben-
muskulatur. De fleste steptestere er nemme at
transportere og kan anvendes alle steder.
Vi besluttede os for at lave en enkel og effektiv steptester. Vores mål med steptesteren var, at
den skulle være nem at bygge og simpel at transportere og nem at anvende. Den tog godt og
vel fire timer at færdiggøre, med den højde vores steptester er bygget med, kategoriserer den
som værende anvendelig for ældre og eventuelt handicappede ligeså.
Vores design af steptesteren er meget praktisk til opbevaring af hvad andet man kunne finde
på at tage med sig, eftersom steptesteren har samme form som en typisk kasse har. Derfor
kan man medbringe andet træningsudstyr eller måske
en madpakke samt drikkevarer. Man kan enten kalde
dette træningsapparat for en ”ben og ryg træner” eller
en ”fjeder-strækker”. Det var en meget svær opgave at
navngive dette træningsapparat.
Udover steptesteren, har vores gruppe også bygget et
andet apparat til træning af kroppen. Fjeder-
strækkeren fungerer via en fjeder som er sat godt fast
til et fodstykke i den ene ende. I den anden ende skal
der være en pind eller lignende, som man skal trække i mens man skubber mod fodstykket
for at strække fjederen ud.
Dette er et billede af vores steptester.
Vores motionsredskaber er designet, med mobilitet som
udgangspunkt.
12
En fjedertrækker er et motionsredskab, der giver musklerne styrke og størrelse flere steder
på kroppen. Maven, triceps, biceps og brystet er nok de væsentligste steder der bliver trænet,
når man benytter sig af en fjedertrækker. En fjedertrækker kan have mange former, men de
er som regel lille og nemme at transportere.
Vi har valgt at lave en fjeder-strækker, med det enkle mål,
at det skulle være nemt og hurtigt at lave og anvende. Vi har
taget forbehold for transport, så den er bygget i flere mindre
dele, så den kan skilles og lægges ned i en taske, eller hvor
man nu vælger at lægge den under transport.
Fjeder-strækkeren tog godt og vel tre timer at færdigbygge.
Samlet materialeliste:
- 2 plader af 38 i længden. (længde)
- 2 plader af 26 i længden. (bredde)
- 1 plade af 38*29. (bunden)
- 2 træplader 40*30 (længe/bredde)
- 18 skruer af længde på 8 cm.
- 4 skruer af 2 cm
- Hurtigtørrende trælim.
- Sandpapir.
- En fjeder med længden 37 cm og en diameter på 5 cm.
- Et stykke træ på 35 cm (længden) og diameter på 3,5 cm. (håndtag).
- 4 runde træstumper med diameter på 4 cm.
- En jernkrog.
- En skrue med bolt.
- Reb.
- 2 kabin-hager.
En simpel, men funktionel konstruktion.
13
Fremgangsmåde
For at lave steptesteren, skar vi en bund ud hvorefter
siderne blev skåret, så de passede. Dernæst har vi
skruet de korte sider på hver side først, for så var de
store sider ikke noget problem. De store sider blev
skruet de lange sider sammen med de korte og bunden.
Alle siderne og bunden har fået en omgang lim, inden
skruerne blev skruet i. Dette er gjort, da det forstærker
produktet generelt. Man lægger dog også lidt
lækkerhed i sådant et produkt. Vi har derfor også valgt
at give den en tur med sandpapir. Det gav vores produkt en dejlig mat overflade, og man er
fri for at passe på, at man ikke får splinter i fingrene.
Da steptesteren var færdig, skulle fjedertrækkeren laves, vi startede med at klistre noget
hurtigtørrende trælim ud over den ene af de to store plader. Vi skruede de to store plader
sammen med 4 skruer (en skrue i hvert hjørne). Derefter skruede vi jernkrogen fast med en
skrue med bolt gennem begge de sammensatte plader. Efter det var gjort begyndte vi på
håndtaget. Der blev savet ud af en lægt. Den blev slebet helt fin og formet i ønsket og mest
hensigtsmæssig form. Reb blev savet i ønsket længde og blev bundet på håndtaget. Til at
forbinde håndtag og bunden(de to sammensatte plader), har vi brugt to kabin-hager, en i
hver ende af fjederen. Dernæst skruede vi de
4 stumper tre fast til bunden, så den blev
stabil og ikke vippede fra side til side. Som
sidste hånd på vores fantastiske produkt, gav
vi den hele turen med sandpapir, så der ikke
var skarpe kanter eller noget man kunne
komme til skade på. Den endte med at blive
nem at skille og transportere, det var en af
vores vigtigste formål med dette produkt.
Dette er arbejdstegning for plader til vores steptester
Det er nemt at bruge steptesteren til at transportere
fjedertrækkeren.
14
Forbrænding
Vi har afprøvet steptesteren og vi har konkluderet at en person, men en vægt på ca. 81 kg.
som laver 39 korrekte step på steptesteren i løbet af 1 minut, vil have omsat ca. 6514,5 J
For at beregne vores energi forbrænding har vi brugt følgende formler:
A
= f * s
A
t
= g * m * h
P = E * f
𝐏 =
𝐄
𝐭
E = P * t
9,82 * 81 kg. * 0,21 m = 167,04 J
167,04 j * 0,65 = 108,6 W
108,6 W * 60 = 6514,5 J
39 step per 60 sekunder er 0,65 step per sekund
Fjederkonstant
Vi har lavet et skema der betegner fjedertrækkerens fjederkonstant, dvs. hvor stor en kraft
det kræves at få fjederen til at strække sig eller trække sig sammen. Vores resultater er
fremskaffet ved brugen af Hookes lov.
15
Her ses fjedertrækkerens fjederkonstant.
Konklusion:
I løbet af vores mange undersøgelser, kan vi konkludere, at der er sket en enorm polarisering
vedrørende Danskernes livsstil, dvs. at der er sket en opdeling blandt befolkningen.
Mens flere danskere end nogensinde har fået fitness-medlemskaber, sunde kostvaner og
regelmæssig motion. Så har et enormt og stadig stigende segment af danskere gået over til fed
mad og junk food, for lidt motion og mange andre sundhedsskadelige vaner såsom, rygning
og stofmisbrug.
Denne polarisering giver et meget splittet og ukategoriserbart billede, af nutidens almene
dansker. Derfor er det også ganske vanskeligt at forudsige hvilken udvikling der findes sted i
Danmark, men et meget sikkert bud ville være at den nuværende polarisering bliver mere
fremtræden og markant i fremtiden. Det er ganske tydeligt at iagttage denne polarisering i
det danske samfund, bl.a. I vores spørgeskema, kunne man se at godt og vel halvdelen af de
svarende spiste fastfood regelmæssigt, dette resultat stemte nogenlunde overens med
statistikken lavet af Danmarks Radio. Ydermere så, viser vores undersøgelser at ca. 460.000
danskere har medlemskab i et fitness center, det er ca. 8,2 % af alle danskere, samt så dyrker
58 % af danskerne motion, vores spørgeskema viste at ca. 45 % af de spurte der dyrkede
motion, gjorde dette, flere gange om ugen. Noget andet vores spørgeskema viste, som var
yderst interessant var, at 25 % af Htx-eleverne havde et medlemskab til et fitness center.
Dette resultat overstiger langt den nationale statistik, dette er interessant fordi det skaber
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
0 0,01 0,02 0,03 0,04
Vandring [m]
Kraft [N]
16
stærk kontrast, til den opfattelse af unge som værende inaktive og usunde segmenter af
befolkningen.
Kildekritik:
Det er meget tvivlsomt hvor vidt alle vores kilder er hundred procent sandfærdige, eftersom
at kvaliteten af en kilde kan være særdeles svær at bedømme. I visse tilfælde var de aldeles let
at udpege en kilde som en plausibel fejlkilde, bl.a. var der en undersøgelse i gratis avisen
24timer, der betagede os til en vis grad. Den omhandlede hvor omfattende ens sundhed kunne
forringes ved adskillige ”pit-stop” hos diverse døgn kiosker, hvor usund og energiholdig mad
ville blive køb og derefter indtaget på transporten. 24timer, ville undersøge hvilke
døgnkiosker og benzintanke, der havde de sundeste alternativer til fede pølser og sodavand
m.m.
7eleven
Testvinderen blev 7eleven, grundet deres generelt større og bedre præsentation og udbud af
sunde fødevare. Vi har ringe lejlighed for selv at bedømme troværdigheden ved 24timer’s
undersøgelse af 7eleven’s sunde mellemmåltider, dog så er det bemærkelsesværdigt, at på
gratisavisens forside findes en reklame for, netop 7eleven. Dette kan være et tilfælde, dog er
det værd at notere som et typisk eksempel for kildekritik.
Fitness
I mange år har det været utroligt uklart, at bedømme hvor omfattende den danske fitness-
sektor har været. Antallet af medlemmer og reelle dokumentationer for sektorens
økonomiske situation, er alt sammen informationer, der kan være umådeligt svære at gøre
hold på under normal informationssøgning. Dette fænomen har også i høj gjort sig gældende
for os. Det vides ikke hvorfor dette er tilfældet. Det vides ikke præcist hvorfor dette er
tilfældet, men det har betydet at vores kilder vedrørende dette emne har været begrænset,
trods den store interesse for fitness og motion udvist af den moderne almene dansker.
Den kilde vi har taget i brug, der gjorde sig reelt nyttig hvad angik fitness, har været pdf-
rapporten ”Overblik over den danske fitness-sektor”
[5]
17
Denne monotone form for kildebenyttelse har muligvis kunnet resultere i en begrænsning
vedrørende bekræftelse af vores udsagn.
Kilder/Litteraturliste:
[1] http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/09/htm
[2] Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.
http://www.netdoktor.dk/sundhed/teenager/ung_sund.htm
http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article1238634.ece
[5] http://www.idan.dk/showPublikationfil.aspx?filid=ff81cb39-d5eb-4f1c-85d7-999b00ac6ed6
[6] www.lectio.dk
http://www.si-folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/02_2010.aspx
http://www.Bodybuilder.dk
http://www.stjaerskolen.dk/Infoweb/Indhold/Skolebestyrelsen/Arkiv/Dialogm%C3%B8de%20mars
%202007/Kost%20og%20motion.pdf
24timer nr. 25 årgang 5
www.lars.mars.dk
www.slankegruppen.dk
www.sundhed.dk
www.fitifokus.dk
www.nomedica.dk
www.doping.dk
www.altavista.dk
www.vildu.dk
www.undervisning.doping.dk
www.google.com
www.yahoo.com
www.jubii.dk
http://www.netdoktor.dk/overvaegt/artikler/hvorformotion.htm
Orbit nr.: 162, Begreber og enheder
Orbit B Fysik bog til HTX