Samfundsfag B eksamen.
Sara Salman, 30043, 24 august 2010 – samfundsfag B eksamen.
Identitet og etnicitet – Det multikulturelle samfund.
Billag 1: ”Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge” Ministeriet for flygtninge,
Indvandrere og Integration, marts 2009.
Årsager til marginaliseringen, social arv (manglende integration fra forældre), opdragelse
(kollektivistisk >< individualistisk livssyn), primær socialiseringen – institutionslivet (manglende
indsigt fra pædagoger, adfærd tolkes som anderledes, normafgivende)
Billag 2: ”Hellere to skridt frem og tre tilbage”, Ny i Danmark, nr. 1, 2009.
Børneraketten, Nørrebro har ingen problemer med samarbejdtet ml. tosproget børn og deres
forældre. Deres løsningsmetoder er at:
- Skabe tryghed og relationer fra start
- Forældrene kommer på introforløbet og lærer at indsluse børnene
- Eftermiddagskaffe til forældre, invitation ind i hinandens verden (m. tolk).
- Masser af dialog, med bevidsthed omkring kommunikationsredskaber.
Billag 3: ”Den danske kultur er en sej lim”, Politikken 22/5 2010
Multikulturalismen truer sammenhængskraften pga. mindre tillid til folk med andre normer.
Nedbrydelse af nationerne til fordel for EU truer sammenhængskraften. Egen kultur, som den bedste
ses som en nødvendighed for sammenhængskraft, derfor er det svært at skabe denne. Sekularisering
er nødvendig fordi kristedommen har nogle andre opdragelsesidealer i forhold til islam.
Problemformulering: Hvordan skabes sammenhængskraft i et multikulturelt samfund, så man
undgår marginalisering?
- Hvad indebærer ordet ”kultur” overfor ”multikultur”?
Kultur kan defineres som et sæt af værdier og symboler der præger vores holdning og adfærd.
Hvordan vi fortolker verden og hvordan vi handler i og med verden. Det udfolder sig på hhv. 2
forskellige nivauer, det individuelle >< kollektive.
Det individuelle niveau giver plads til fortolkning af individets livssyn og udvikling af
adfærdsmønstre i forhold til omverden.
Det kollektive niveau vedkender sig et fælles grundlag (fælles historie, traditioner og
handlingsmønstre) i en gruppe.
Kultur er forbundet med identitetsdannelse for grupper, individer og nationen – med den funktion at
binde sammen. Religionen får i forhold til kulturen en rolle som identitetsmarkør. Kultur og religion
bruges af individet til at udvilke et handlingsmønster og til orientering mod omverden (hvad der er
acceptabelt og hvad der ikke er – klassifikationer). Det kulturelle ståsted man selv har, betragtets
ofte som ”det ægte, det sande”, hvilket giver etnocentrismen (mennesker med anden kultur mødes
med skepsis, mistro).
Synkretime (sammenblanding, forening) er et begreb indenfor religionen. I et samfund med
forskellige kulturer/religioner, er der ofte en gensidig påvirkning, som gør det svært at afgrænse
hvad der er hvad. Man blander simpelthen en masse meningsfulde elementer.
Multikultur er, når der eksistere forskellige kulturer og religioner side om side i et samfund.
-Hvilke forskelle er der på et individ fra et hhv. kollektivistisk og individualistisk livssyn?
(evt. hvordan dannes en etnisk identitet i et multikulturelt samfund?)
Individualistisk: Enkelte menneske i fokus, ansvarlighed for ens eget liv – gør hvad du selv ønsker.
Familiemedlemmer anses for at være ligeværdige og lige kompetente. Forældre støtter udviklingen.
Barnet opfordres til egne meninger.
Mål: At udvikle sine evner, kunne klare sig selv og træffe valg indenfor acceptable rammer i
samfundet/for forældrene. Barnet skal kunne indgå aftaler med sig selv om, hvad der er godt og
skidt – for derved at kunne saktionere sig selv (med den indre skyldfølelse).
Kollektivistisk: Hele familien er i fokus, der er altså ikke tale om et ”jeg”, men et ”vi” – individet er
lykkeligt, når familien har opnået livsprojekter el. er velfungerende. Familien er herakisk opbygget
(køns- og aldersbetinget), med tildelte roller der bestemmer placering og funktion. Børnene
opdrages til at værdsætte familien, hvor samhørighed med familien er det primære.
Barnet opfordres til at rette sig efter ældre familiemedlemmer. I dette livssyn påvirker individets
adfærd hele familiens ære. Eksterne autoriteter har en stor betydning for denne familie.
Begge disse livssyn, er idealtyper for værdier omkring familieliv, socialisering og social
organisation. Det er nødvendigt at få et indblik i begge disse synsvikler, hvis man som
socialarbejder skal have kompetence til at indgå i en samtale om børns udvikling og opdragelse med
forældre. Dog foregår opdragelsen ofte i en gråzone mellem disse to delinger af livssyn.
Opfattelsen af udvikling er forskellig, i den kollektivistiske familie, forbliver familien individets
vigtigste sociale reference.
De sociale sammenhænge barnet indgår i, udgør en grundlæggende integreret del af barnets
identitet. Individet konstitueres som person gennem sociale tilknytninger, relationer og forhold.
Derfor er det daginstitutionernes og skolernes almendannede opgave, sammen med familien, at
udvikle barnets evne til at fortolke kulturelle koder og give dem en vis form for kulturel
kompetence. (Sommer, 1994:13, - Etniske minioritets familier s. 105).
Derudover er samfundets radikale italesættelse også udviklingsbetinget, da barnet påmindes sin
forskellighed konstant.
Identiteten er ifølge Mehmet Ümit Necef (1993:20) multidimensionel – etnisk identitetsdannelse og
udvikling sker under særlige betingelser i en minioritetsposition (lange og Westins identitetsmodel).
Den grundlægges ud fra de træk som mennesker markere sig selv med, som etnisk gruppe og af de
vurderinger der forbindes med disse markører og karakteristiska. Hvilken betydning den enkelte
tilægger sin etnicitet, afhænger ofte at den kontekst individet befinder sig i.
- Hvilke integrationsstrategier (overlevelsesstrategier) findes der, for at få disse
kulturer/livssyn til at leve side om side?
I et samfund med mange kulturer/religioner, vil der altid være en minioritetsgruppe i forhold til
majoriteten. Altså dem, som ikke passer ind nogle steder, nogle små subkulturer i forhold til den
”almene accepteret kultur”. Miniroriteten kan vælge at integrer sig, eller assimilere sig, såvel som
majoriteten kan forholde sig tolerant (accepterende), accepterende eller opsøgende.
Den lykkelige integration finder sted, når det lykkedes at indpasse en med etnisk baggrund i det
danske samfund, uden at ødelægge vedkommens identitet. Modsætningen hertil er, når det danske
samfund kræver total opgivelse af den nydanskers kulturelle baggrund. De nye danskers intergration
starter i de danske institutioner og skoler.
Der findes fire forskellige integrationsformer:
Assimalition: ensidig tilpasning (minioriteten optager langsomt majoritetens måde at leve på.
Segretation (adskillelse): minioriteten lever paralelt med majoriteten.
Smeltedigle-integration: Etniske minioriteter smelter sammen til et folk (eks. USA, et samlet
amerkansk folk)
Pluralistisk integration: Man bevare væsentlige dele af sin oprindelige baggrund og optager på den
baggrund væsentlige dele af det nye lands måder at leve på.
Konklusion:
Generelt kan vi sige, at etniske grupper i forhold til danskere har forskellige normer og værdier som
er betinget af kultur og religion – disse faktorer påvirker det enkelte individ, i to forskellige
retninger. For at vi kan tale om et sammenhængende multikulturelt samfund, er det et afgørende
element at vi får skabt tillidsvækkende sammenhænge, hvori der kan indgå dialoger på mange
forskellige niveauer.
Det er nødvendigt at få udviklet en række fælles spilleregler, et fælles værdigrundlag og at have
kontakt/dialog med forskellige kredse af befolkningen. En måde hvorpå vi kan håndtere uligheder
på er ved at give plads til dem, altså en slags ”kulturelle frizoner”
Hans Ingvar Roth arbejder med ”den flerkulturelle park” som en metafor for det multikulturelle
samfund. Det er her nødvendigt at have visse grundlæggende normer, som alle mennesker skal leve
efter uanset baggrund. Parken (samfundet) skal gøres til et sikkert og miljørent sted. Dette betyder at
det bliver gruppeoverskridende for enkelte, men efterhånden vil flere og flere ting accepteres som
fælles ansvarsområder, som giver behov for et fælles værdilag. Altså er aktivitet og interesse i
samfundet vigtigt, hvis vi skal snakke om et multikulturelt samfund.
Problemformulering: Hvilke problematikker kan der opstå ved et multikulturelt samfund?
- Hvad indebærer et ordet ”kultur” overfor ”multikultur”?
Globaliseringen giver et multikulret/multireligiøst samfund – hvor religionen bliver en
identitetsmarkør.
-Hvordan opnår vi en homogen kultur, uden risiko for marginalisering?
- For hvilke grupper er livet i et mulitikulrelt samfund sværest?
Jeg ville nok selv foretrække at starte med en indledning hvor jeg ultra kort beskriver bilagene og
fremlægger min problemformulering.
Brug de taksonomiske niveauer:
1 redegøre for noget, en situation, et problem eller et lovforslag.
2 Forklare eller analyserer noget, begreber, teorier, paradokser eller modsætninger
mellem virkeligheden og teorierne.
3 diskutere fordele og ulemper ved henholdsvis det ene og det andet standpunkt, begreber, teorier.
Til slut en konklusion hvor besvarelsen ridses op (besvarelsen af dine spørgsmål har du jo gjort
via de tre punkter).