Side 1 af 27
Indholdsfortegnelse
Abstract ..................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................. 3
Biografi ...................................................................................................................................... 4
- Dan Turéll – manden med de sorte negle ......................................................................... 5
Dan Turélls inspiration fra Amerika og den amerikanske musikkultur ................................ 5
- Dan Turéll og Anders And ............................................................................................... 6
- Dan Turéll – Lou Reed ogThe Rolling Stones ................................................................. 6
Analyse og fortolkning ............................................................................................................. 7
- ”For meget, mand” (1977) .................................................................................................. 7
- ”Mine damer og herrer” (1997) .......................................................................................... 9
- Vangede billeder (1975) ..................................................................................................... 11
Dan Turéll og hans trosretning og hans samfundskritik ....................................................... 13
Musikalsk analyse og fortolkning ......................................................................................... 14
- ”Street Fighting Man” (1968) af Rolling Stones .......................................................... 13
- ”Heroin” (1967) af Lou Reed ........................................................................................ 18
Musikkens rolle i Dan Turélls digtning, i forhold til den Kulturelle og litterære samtid ............ 22
STX 3.g
Litteraturliste .......................................................................................................................... 25
- Dansk ............................................................................................................................. 25
- Bøger .............................................................................................................................. 25
- Internetsider .................................................................................................................... 25
- Musik ............................................................................................................................. 26
- Bøger .............................................................................................................................. 26
- Internetsider .................................................................................................................... 26
Side 2 af 27
Abstract
In my assignment I have chosen to make an analysis and interpretation of the poems “for me-
get, mand” (1977) and “mine damer og herrer” (1997). In extension to the poems I have
made an analysis of the book “Vangede billeder” (1975). After that I have talked about the
way Dan Turélls texts and poems have a fascination of some the parts of the music culture.
In contection to that I have made a musical analysis of the numbers “Street Fighting Man” by
The Rolling Stones (1968) and “Heroin” by Lou Reed ((The Velvet Underground) (1967)).
Later on I have discussed how the music has influence on Dan Turélls way of writing litera-
ture in the perspective of the culture and literary that time.
“Vangede billeder” is in many ways a cultural - and a generation portrait. That is why there is
a lot of themes that have link in the poems, such solidarity and the uprising rebellion.
Dan Turéll got a lot of inspiration from the band The Rolling Stones and the musician Lou
Reed, which is why he, e.g. has that special way of writing, something called “beat-poetry”.
Finally he has, like other authors, used methods as the ”cut up” technique.
Side 3 af 27
Indledning
”Mine damer og herrer”, Dan Turéll husker mange nok som værende ”for meget, mand” men
alligevel har han uden tvivl været, en af vor tids største og mest produktive forfattere. Selv
efter hans død, har hans værker ikke mistet sin betydning og relevans i dag, som de havde
dengang. Med det postulat, tænker jeg især på hans mere samfundskritiske digte, som er lige så
tidstypiske og relevante i dag, som da de blev skrevet.
Jeg stater med at lave en biografi af Dan Turéll og hvordan han som forfatter blev mere
eller mindre anerkendt. Derudover vil jeg komme ind på, hvordan Dan Turéll har fået inspiration
fra Amerika og den amerikanske musikkultur, jeg vil bl.a. komme ind på Anders And, Dan
Turélls store idol og komme ind på kunstnerne Lou Reed og The Rolling Stones og lidt af den
tids musikkultur.
Endvidere vil jeg gå i dybden med 2 af hans velkendte digte, ”For meget, mand (1977)”
og ”Mine damer og herrer (1997)”, vha. en litterær analyse og fortolkning, samt tematisering og
perspektivering. I perspektiveringen har jeg valgt at perspektivere til musikkens rolle i Dan
Turélls digtning, i forhold til den kulturelle og litterære samtid. Jeg supplerer også digtene, ved
at lave en kort analyse og fortolkning af Dan Turélls ”Vangede billeder” (1975).
Derudover vil jeg i min tematisering, trække nogle temaer ud og perspektivere dem
med, hans syn på religion og samfundet i sig selv og hvordan hans digte afspejler sig i
samfundet og hvilke værdier musikken har for den unge kultur.
I musik delen har jeg lavet en musikalsk analyse og fortolkning, hvor jeg kommer
ind over Sound, Groove, Hook, Gimmick Break, form og opbygning af numrene, Melodik og
motiver og til sidst lave en kort tekst analyse og fortolkning.
Til groove har jeg valgt at lave et anslagsskema, som kan findes i bilag 1. Som andre
bilag har jeg tilføjet alle mine noder, samt en cd af musik numrene ”Street Fighting Man” og
”Heroin”. Så man kan følge med i de iagttagelser jeg har drevet.
Side 4 af 27
Biografi
1
Dan Turéll blev født på Frederiksberg tirsdag d.19 marts 1946 og voksede op i Vangede i et helt
almindeligt arbejderhjem. Hans far var elektriker og han mor var kontorassistent. Han var den
ældste af en søskendeflok på fem. Allerede som lille var han sprogligt begavet, som 2-årig kunne
han snakke flydende dansk. Han brugte meget af sin tid i kælderen, hvor han læste meget
danmarkshistorie og tegneserier, primært Anders And. Det var ikke kun Anders And der fyldte
hans liv, for allerede fra barns bens havde Musikken fanget hans store opmærksomhed.
Dan Turéll døde i 1993 af kræft i spiserøret. Han blev kun 47 år. Bag sig lagde han en stribe af
dansk kulturhistorie. I alt nåede han i sit korte liv at udgive hele 97 bøger, 2 lp'er og skrev
hundrede vis af artikler. Værker der både formåede at forarge og røre den almene dansker. Dan
Turélls tone var skarp og klar, sproget enkelt, og uden brug af højintellektuelle fraser formåede
han at belyse og filosofere over livets små banaliteter på et højest "intellektuel vis". Hans tekster
vidner om stor indsigt og objektivitet.
Dan Turèll var en del af studenteroprøret i 1968, men er ikke engageret i den politiske del.
Som han selv har sagt, har han haft sin politiske periode på det tidspunkt. Det der gør
ungdomsoprøret interessant for ham er den bølge af nye livsformer det fører med sig. Oprøret
bliver indledningen til en epoke hvor alt skal være frit - samlivet, forbruget, musikken,
stofferne. Rammerne for hvad kunst er og hvad kunst må være bliver også friere. Det udnytter
Dan Turèll til at finde sin helt særegne form. Hans poesi minder om prosa, og hans ordvalg
ligger tæt på hverdagssproget.
En overgang søger Dan Turèll mod buddhismen fordi han anser kristendommen for at være en
stor forbandelse for den vestlige kultur. I buddhismen fandt han den vision, om en hel og
bedre verden, der ligger i tiden.
Han følger tråden fra studenteroprøret og viser sin modstand imod alle autoriteter og
begrænsninger. I stedet dyrkede han fritiden.
Dan Turèll brugte medierne til at skabe sit eget image. Hans påklædning er iøjnefaldende med
sorte negle, kronraget isse, læderfrakke og en sort bredskygget hat. Dette særprægede
udseende er med til at skabe en myte om ham.
1
Lavet vha. Dan Turéll: udvalgte digte II og litteraturhåndbogen 2.
Side 5 af 27
Dan Turéll – manden med de sorte negle
2
Dan Turéll bar mange forskellige ”masker”, bla. entertainer, poet og sangskriver. Det han
gjorde meget i var bla. entertainer, ved at stå og læse hans digte op, på en meget dynamisk og
fortællende måde. Mens der i baggrunden var et band, som spillede musik til. Nogen vil nok
ikke kalde det for musik, da det var mere improvision af forskellige musik instrumenter, men
som gav det en meget spændende og interessante opfattelse af hans poetik. Selvom mange nok
vil sige han var meget usædvanlig, så sagde han selv, at han levede ”et uanstændigt normalt liv”.
3
Ironisk nok vækkede Dan Turéll først mediernes opmærksomhed og vandt derigennem virkelig
indpas i den danske befolknings bevidsthed, da han lakerede sine negle sorte. I showet
”lørdagshjørnet” 1979 bliver han konfronteret med, at værtens opfattelse af ham var, at mange
mennesker ikke kunne tage synet af ham pga. hans beklædning og hans sorte negle. Til det
svarer han: "Jeg havde næsten aldrig fået en omtale i en normal dansk avis for nogle af mine
bøger, før jeg smurte den lak på. Derefter gik det strygende. Ugen efter var der et billede af mig i
et kendt formiddagsblad hvor jeg stod med hånden sådan her (viser at han står med den
sortlakerede hånd på sin kind) hvor der neden under stod at jeg var en meget talentfuld forfatter
og derefter blev jeg mere og mere og mere talentfuld for hver eneste uge. Og det endte med at
jeg blev så talentfuld at jeg også blev opfordret til at skrive i aviserne og lave udsendelser i
radioen og komme i tv. Jeg har meget at takke de sorte negle for".
2
Billede har jeg googlet - http://www.google.dk/images?q=dan%20turell&oe=utf-
8&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-a&um=1&ie=UTF-
8&source=og&sa=N&hl=da&tab=wi&biw=986&bih=816
3
Interview i lørdagshjørnet i 1979
Side 6 af 27
Dan Turélls inspiration fra Amerika og den amerikanske musikkultur
Dan Turéll og Anders And
4
Dan Turéll har fra helt lille af, været meget fascineret af Anders And. Det han synes er mest
fantastisk ved Anders And er at, uanset hvor meget uheld og knubs han kommer ud for, så
kommer han altid på ret fod igen. Han betragter Anders And, som sin egen personlige guru, som
har lært ham alt hvad han ved. Han mener at Anders And, er det eneste rigtige eksempel på ny
inspiration. Og med det mener han, at der overhovedet ikke er noget, som lykkes for ham. Han
bliver grint og hånt af både hans nevøer og Andersigne, samtidig med at hun evig og altid er på
udkig efter en anden og bedre and. Fætter højben vinder altid den sofa på aktionen, hvor der er et
skattekort gemt. Onkel Joakim hundser rundt med ham, og giver ham de mest latterlige opgaver.
Men alligevel, til trods for ALT det, han bliver udsat for, så er Anders And klar og går hen af
gaden, mens han fløjter en munter melodi hver tirsdag. Lige når man tror at det hele går som det
skal, så ender det alligevel med at det hele går i vasken. Igen bortset fra det, så er han der igen
hver tirsdag. Det Dan Turéll er så fascineret af ved Anders And er, at han har det der ”drive”, han
er meget dynamisk, hele tiden har han noget for og hele tiden oplever han ting, som tit ender på
de mest utænkelige måder. F.eks. da Anders And får job i en zoologisk have som nattevagt, hvor
det ender med, at alle dyrene slipper ud. Dan Turéll siger at Anders er et fremragende billede på
vores tids menneske, som også må finde sig i så meget. Stå op hver morgen og være klar på at
begynde forfra, med samme ukuelighed. Dagen går således at den er fyldt med vold og
modbydeligheder, som praktisk talt hver dag er fyldt med.
Dan Turéll - Lou Reed og The Rolling Stones
Mange kunstnere eller forfattere har en eller flere personer, som har inspireret dem, på den ene
eller anden måde. Dan Turéll var i sin hverdag omgivet af narkotika, misbrug, vold og død. Hans
hverdag kunne han sammenligne med musikeren Lou Reeds sang tekster.
5
Lou Reed var en af de
få, der i 60’erne skrev sange om disse problemer. Hvorimod andre sangskrivere stort set kun
skrev om kærlighed og idealer om at holde om og holde af. Dan Turéll fandt stor inspiration i
4
Jeg har fået skrevet et udsnit ud af et interview med Dan Turéll, hvor han udtaler sig om hans inspiration af
Anders And. Jeg har valgt at omformulere det meste af det.
5
Udgangspunkt er fra lidt af bilag 2
Side 7 af 27
Lou Reeds sorte og sadistiske univers. Dan Turéll kunne se sig selv meget i Lou Reed, da han
mente de på mange måder, var beslægtet i deres tankegang og tekster. Ikke nok med det, så
oplevede de begge to betydningen af mangel på anerkendelse i pressen.
Selvom Dan Turéll elskede musik, og musik var en stor del i hans liv, så havde han ikke selv en
tone i livet. Han kunne ikke spille på noget instrument eller noget der lignede, men alligevel var
hans karriere meget præget af musik.
Det var ikke kun Lou Reed, der har inspireret Dan Turéll, men også forfattere Alen Ginsberg og
Lawrence Ferlenghetti, som alle sammen var beatforfattere. Han brugte metoder som de også
brugte, så som ”cut up” teknik
6
og brugte ligeledes citater fra disse. Han var også meget
inspireret af deres måde at skrive på.
The Rolling Stones har også inspireret Dan. De var et af de bands, der virkelig slog igennem med
deres holdninger i musikken og blev Englands ”gruppe”. Et citat fra sangen ”Street Fighting
Man” ”but what can a poor boy do exept sing in a rock’n’roll band” er et af de bedste og mest
kendte citat i den musikgenre. The Rolling Stones, var lidt mere over i den vilde genre, end f.eks.
Beatles, som var mere ”solskin golf og sportsbiler, hvor Stones, Who etc. var mere fodbold,
flaskeøl og motorcykler”.
7
”For meget, mand”
I digtet er der ikke brugt metaforer, billedsprog eller lign., hvilket også bevirker at det er
forholdsvist nemt at læse. De første tre mennesker vi hører om i digtet, bliver ved hjælp af
tilfældigheder kædet sammen. Enken, der modtager brevet fra postbuddet, og på den anden side
af gaden, vinduespudseren. Grunden til han bruger disse personer, kunne være fordi han selv
engang haft de samme erhverv; som vinduespudser og postbud. For at slå sin pointe fast, går han
nærmest hele vores samfund igennem, en efter en (avismanden, boligspekulanten, ekstra bladet,
BT, fagforeningen, Socialdemokratiet, regeringen, luderen, Jehovas vidner, Dronningen, Frank
Sinatra, dansktop-sanger, Mogens Glistrup), og fastslår at det ikke er let at være nogen., og det er
netop også det; at det ikke er let at være til, der er det gennemgående tema i digtet. Det er ikke let
6
http://www.fortunecity.com/victorian/belvedere/226/dtcutup.htm
7
Citat fra bogen Dan Turèll - et udvalg omkring en generation – side 79
Side 8 af 27
at være mig, ikke let at være dig. ”Det er ikke let!” er den tilbagevendende sætning, der bliver
brugt igennem det meste af digtet. Med det mener han, at det problem vi går rundt i vores
hverdag og hele tiden bliver konfronteret med at det ikke er let at være nogen.
Han forbliver objektiv hele digtet igennem og synliggør det faktum, at vi som mennesker, uanset
hvem vi er, bliver frustreret. Frustrationen er den samme uanset hvem man er - om man er
dronning af Danmark, luder eller Frank Sinatra - det er blot kilden til denne frustration, der
adskiller sig hos disse forskellige mennesker
I slutningen af digtet kan man få den opfattelse, at Dan er meget vred og frustreret. Det ses ved at
kritiserer vores samfund. ”For meget mand”: nogle gange er det bare for meget for nogen. Nogle
gange må man bare bryde fri og gå amok, så man ikke føler sig fanget og indelukket i sine egne
frustrationer.
En anden ting, man kan stille spørgsmålstegn ved er, om vi overhovedet er så frie som vi tror?
Dan stiller spørgsmålstegn ved om det er vores såkaldte ”demokratiske samfund” og
”individualitet” og ”frihed”, som vi skildre os med i den vestlige del af verden. - Er vi bare sådan
et land, der bare sætter et tilfældigt kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år?
Det undrer mig ikke at Dan Turéll har kaldt digtet for ”for meget mand”, da det nogen gange
bare kan blive for meget. Jeg er sikker på at der ikke er nogen, som ikke sidder tilbage med
følelse af frustration og håbløshed, når man har læst digtet.
Det går op for en, hvordan det samfund man lever i, er. Turéll tegner netop et meget klart billede
af det samfund og den verden vi lever i; en verden, der, ifølge ham er meget foruroligende og
yders skræmmende.
Til det kan man så tænke; er det overhovedet kun et billede? Nej, det er den verden vi møder
hver eneste dag. Det er den verden vi bliver født ind i og engang skal dø i. Er der overhovedet
nogen flugtvej fra denne virkelighed? Det skulle da lige være at undlade at erkende, hvor håbløs
og grusom vores verden ser ud. Måske skulle man bare holde sig for sine ører og vende ryggen
til, så man ikke hele tiden bliver konfronteret med alt den vold og had, som senere kan føre til
død, ensomhed og elendighed. - Men kan vi som mennesker det? - Bare lade være med at stille
spørgsmålstegn er vel det samme som at lade være med at tænke rationelt - eller helt at lade være
Side 9 af 27
tænke. Bare man følger med strømmen og accepterer at man blot er et produkt af det samfund og
den verden vi lever i.
Det eneste vi behøver i vores liv er at tilpasse os til de givne normer og regler. Vi har fra den
dag, vi blev født, og til den dag, vi engang skal dø, fået givet det hele og fået det tilrettelagt - det
handler bare om at gribe de chancer, man nu engang får.
- Hvor mange gange har man ikke fået fortalt af enten sin mor eller far, at ”du må bare bide i det
sure æble” eller ”sådan er det bare”?
Kommentarer som disse kan jo dybest set ikke føre til ret meget andet, end en kronisk følelse af
dårlig samvittighed, og virke direkte dræbende på egen kreativitet, og man kan tænke at det er
”for meget, mand”.
Dan var en rebel og kunne ikke udstå nogen former for autoritet. En problemstilling som
ligeledes gjorde det svært for ham at indordne sig i erhvervslivet under en chef, og som i sidste
ende var den udløsende faktor, der gjorde at han valgte at blive forfatter - og dermed sin egen
chef.
Som tidligere nævnt, er Dan ikke nogen malende metafor-digter. Man forstår Dans digte, når
man læser dem, da de er skrevet i meget små lag. Med det tænker jeg, at man ikke behøver
grave særlig dybt i hans digtning, for at kunne forstå at fortolke det og finde budskabet.
”Mine damer og herrer”
Hele hans digt igennem er der ikke anvendt metaforer eller billedsprog. Det giver en klar
opfattelse af, hvad det er han vil ud med i digtet. Der er slet ikke så mange lag hvilket også er
med til at gøre det nemmere at forstå. I digtet bruger han meget binde ordet ”og”, det viser at han
har en masse ting han vil sige på kort tid - det giver en slags rytme med alle de ”og”. Det viser
også at han ikke tænker på, at skrive på den mere traditionelle måde, han kunne nemlig godt
have brugt mange flere kommaer, hvad han egentlig godt ved, men han er bare den rebel, som vi
kender ham. Nemlig ikke at gøre ligesom alle andre, han finder sine egne metoder, for at fremme
hans budskab og holdninger. Han har inddelt de forskellige grupper af mennesker, i alfabetisk
orden, f.eks. fortabte, forhåbningsfulde og forelskede. Han bruger ord, der har noget med
Side 10 af 27
hinanden at gøre. Digtet begynder forholdsvis rolig, hvor det lyder som om han, med glæde
byder velkommen. Efterhånden udvikler hans tempo sig, hvilket gør han lyder mere irritabel. Det
kommer sig af at han dikterer flere og flere personer af gangen, uden at sætte velkommen foran.
Han beskriver dem med nedladende ord, så som, fortabte, lasede, lusede og sammensatte ord
som, fisemikler, fæpander fortudser, kornfede klampehuggere, knoldsparkere og klumpspillere.
Det virker som om han bliver mere og mere vred og nærmest hidser sig selv op, fordi han
kommer i tanke om flere og flere grupper af mennesker. Han nævner dem først som personer og
efterhånden tilføjer han tillægsord. Idet han bliver mere aggressiv, fordi han måske har noget
imod de folk, men trods alt byder dem velkommen. Altså, han virker som om han har et
ambivalent forhold til dem. Længere hen mod slutningen af digtet, bliver han yderligere gearet
op af sig selv og bruger endnu flere stødende og negativ ladende ord.
Det tilbagevendende ord er ”velkommen”. Hele digtet igennem byder han velkommen til
samtlige skikkelser af forskellige eksistenser.
”Velkommen, mine damer og herrer
Velkommen
Velkommen, alle sammen
Velkommen til såvel den mere trivielle type som til de
Anderledes avancerede arter”
Han er inde på alt lige fra familie, nationalitet og traditioner, da han skriver ”(…) og velkommen
til alle jer der kun kan med jeres lille døde søn på et Dannebrogsflag juleaften, velkommen (…)”
til de mere ”anderledes avancerede arter”, så som bøsser, lesbiske, biseksuelle og
hermafroditter. Han roser samfundet for at vi kan tage imod så mange forskellige eksistenser,
uanset hvordan vi er, eller hvordan vi ser ud. Uanset om vi har ambitioner, eller ikke har. Han
byder velkommen til de, som venter meget af fremtiden, forventer at der skal ske noget i deres
liv og de som mener det aldrig bliver det samme igen, når der først er sket en ændring i deres liv.
Ligeledes byder han velkommen til de, der er ude at rejse, og de som bare er derhjemme i deres
egen lille hverdags sikkerheds skal. Dem som bare har en evig og altid ens hverdag, der sker ikke
lige så meget i deres liv.
Side 11 af 27
Han går overordnet set, hele vores samfund igennem, alle de mere eller mindre stødende
personer, som børnelokkere, de lørdags-liderlige, fredags-forførende og torsdags-tåber, der ikke
sparer deres løn op. De bruger dem bare med det samme, ved at leve livet og ikke kigger lige så
langt frem ud i fremtiden, som mange andre ville. I bogen ”Vangede billeder” beskriver han en
masse forskellige mennesker, der på mange måder minder meget om, de personer han nævner
her i digtet. Der er både mere eller mindre sindssyge personer, drankere, skøger, og alle hans
venner og hans familie medlemmer i ”Vangede billeder”. Næsten alle de personer vi hører om i
digtet, møder vi også i bogen.
Til sidst i digtet skriver han:
”welcome
to my dream”
Med det hentyder han til, at tingene overhovedet ikke er som han siger, men han ønsker det.
Ligesom mange andre også tænker, at man gerne vil være i et, så godt samfund som overhovedet
muligt, men man må bare se realiteten i øjnene og erkende, at alt ikke er som vi lige går og tror,
eller håber. Han stiller vores samfund til kritik og er meget ironisk, i det han fletter alle de
forskellige personer sammen. ”welcome to my dream” med den sidste sætning, tror jeg også han
perspektiverer til den amerikanske drøm. Han er meget inspireret af Amerika og den kultur og
holdninger de har, at alt kan lade sig gøre, man bliver bare nød til at arbejde for det.
Afslutningsvis synes jeg det er tydeligt, at Dan Turéll er solidarisk i det han vil byde alle
velkommen. Alligevel tyder det på, at han har meget andet på hjerte, efter som jeg kan se at den
røde tråd udvikler sig i måden han benævner de forskellige personer, typer og grupper i
samfundet på.
Kort analyse af Dan Turéll: Vangede billeder
"Vangede Billeder" er Dan Turélls beskrivelse af barndom og opvækst og de skæve
eksistenser i en tid, hvor arbejderklassen så småt fik det materielt bedre og mulighed for f.eks.
at flytte i hus frem for at bo i lejligheder. Det er en beskrivelse af et sted og en tid, som vi ikke
længere kan gå tilbage til, uden at bogen på nogen måde er sentimental eller specielt
Side 12 af 27
nostalgisk præget. Dan Turéll har også humorens nådegave og evnen til at se situationer på en
speciel og lidt skæv måde.
Miljøet er et typisk forstads-arbejderklassemiljø, som det så ud dengang i 1950’erne og
60’erne. Man hører i bogen om, hvordan Vangede har udviklet sig fra at være en primitiv
boplads under istidens og stenalderens jæger-samler-kultur, over at være et landsby-
fællesskab med 8 gårde i 1700-tallet, frem til at blive det barske, socialdemokratiske,
arbejdende Vangede, Turèll voksede op i. Bogen har et usædvanlig stort persongalleri. Man
møder utallige af Vangedes mere eller mindre skæve eksistenser, hvoraf nogle beskrives
indgående over flere af bogens sider, mens andre kun lige nævnes. Selvom der også beskrives
steder, traditioner og episoder, er det fortællingerne om de forskellige folk, der fylder mest i
bogen.
Vi præsenteres for fortællerens familie, hans barndomskammerater, hans ungdoms-venner,
hans skolelærere, folk der bor på hans vej, og så for alle de mennesker, man møder på gaden i
Vangede. Mennesker, som fortælleren måske kun kender af navn eller rygte – som fx Damen i
Sort, Due-Erik, præsten eller Formand Arthur, men som han alle sammen ved noget om. Han
kender deres historier, fordi byen er så lille, og historierne går i arv fra generation til
generation og fra mund til mund i skolegården, ismejeriet eller på hjørnet foran biografen.
Det er tydeligt, at alle kender alle i Vangede. Her findes en slags gammeldags
landsbyfællesskab, som gør, at mange mennesker bliver stemplede med bestemte imager, på
grund af bestemte historier eller øgenavne. Landsbyfællesskabet giver dog også indbyggerne
en stor følelse af sammenhold og tryghed. Samtidig har man sine fælles "fjender" – som groft
sagt er alle, der ikke kommer fra Vangede.
Turèlls sprog er en anarkistisk leg med ord og billeder. Sjovt og slående sarkastisk men
alligevel sensitivt og stemningsskabende beskriver han sin fødeby.
Han leger med talesprog, direkte henvendelser til læseren, gentagelser, frie associationer,
hjemmelavede metaforer og ordbilleder. Alt sammen i et fortsat dynamisk og rytmisk flow,
der river læseren med, ligesom i digtene ”for meget, mand” og ”mine damer og herrer”. Han
tilpasser sit sprog efter det, han beskriver. Forstår at fange den barske, men barnlige tone i
skolegården, når der fortælles en historie om den onde gårdvagt, eller ramme de unges smarte,
Side 13 af 27
engelsk/amerikansk inspirerede slang, når han fortæller om motorcykelbanden i byen. Han
forstår at pendulerer med sproget i forhold til de personer han taler til.
Sammenligner man ”Vangede billeder” med digtene er det helt tydeligt, at han gennem
sproget gør oprør mod samfundet, det bliver alt sammen for meget for ham. Han var som
tidligere nævnt en del af oprøret og i ”Vangede billeder” var han medlem af mange små
grupper, som gik rundt og lavede ballade og sloges. De personer han gik sammen med, havde
også andre idéer i hovedet, hvilket udviklede sig til et slags oprør. Desuden går det igen såvel
i ”Vangede billeder” som i digtene, at han trods sin anderledes holdning til tingene er
solidarisk. Eksempelvis når han skriver velkommen ”mine damer og herrer”. Alligevel bruger
han negative tillægsord når han omtaler forskellige personer.
Dan Turéll og hans trosretning og hans samfundskritik
Nogle af temaerne i Dan Turélls digte ”for meget, mand” og ”mine damer og herrer” er samfund
og religion.
Dan Turéll var ikke kristen eller muslim, det kan jeg argumentere med et enkelt citat fra
ham, "Jeg vil fjerne kristendommen fra de danske sind og fjerne grisekødet fra de danske
kroppe". Han var i stedet zen-buddist. Imodsætning til den kristne tro har den buddhistiske
ikke en skaber eller frelser. Den har i stedet noget der kaldes karma-hjul, som betyder at
buddhas lære tager sigte på menneskets egen forløsning. Målet er at frigøre sig fra den lange
række af genfødsler, det gøres vha. indsigt og målet er oplysning.
Det danske samfund bygger på kristendommen som tradition og dens værdier, da der er
sket en videreudvikling af de bud, som er skrevet i bibelen. Med det postulat, mener jeg at vi som
mennesker ikke er i stand til selv at skelne mellem godt og ondt, eller for den sags skyld, rigtig
og forkert. Men alligevel skal vi have nogle retningslinjer for hvordan vi skal leve og gribe dagen
”carpe diem”. En af de ting vi som mennesker ligger meget vægt på, er samvittighed og
skyldfølelse, men alligevel tænker vi i dagligdagen ikke over, hvorfor det er at vi føler skyld og
skam ved at ”falde udenfor” eller ikke at følge den gængse norm og moral. Hele skyldbegrebet er
jo hentet fra den kristne tankegang, om at mennesket i bund og grund ikke kan leve et liv uden at
synde.
Side 14 af 27
Vi som mennesker skal ifølge bibelen ikke definere begrebet moral, da moral er noget
der på forhånd er givet af Gud. Vi skal ikke stille spørgsmål til den, vi skal bare følge den.
Der er mange, som stiller spørgsmålstegn ved Guds vilje og dennes sandhed og
rigtighed, det må man betegne som ”ikke kristen”. Eller skal man? Fordi hvis man ikke stiller
spørgsmålstegn ved noget, hvordan kan man så lærer det ordentligt at kende? Jeg ved i hvert fald
at mange kristne stiller spørgsmålstegn til bibelen for bedre at forstå den. I dag betegner de fleste
danskere sig dog ikke som direkte kristne, og kun de færreste går i kirke hver søndag osv. De er
jo bare kulturkristne. Men tankegangen der ligger til grund for kristendommen, er overlevet, og
vi mærker den i vores daglige liv. Nu er det måske blot ikke Gud, men vores lovgivning,
retssystem og de normer og moraler der hersker i samfundet, som ligger til grund for vores
skyldsfølelse og dårlige samvittighed.
Jeg tror at det er på grundlag af disse ting, at Dan Turéll ville se det som en gave og en
befrielse, hvis vores samfund kunne afkristnes. At vi derved ville få mulighed for, at kunne bruge
vores energi og bevidsthed på vigtigere ting, end at gå og føle dårlig samvittighed ved alt muligt.
Pop – Rock analyse af Street Fighting Man (1968) af Rolling Stones
Sangen er fra albummet: Beggars Banquet (1968), varighed 3 minutter og 15 sekunder
8
.
Tonearten er C-dur og taktarten er 4/4. Nummeret er på 69 takter.
9
Tid-Rum: Nummeret havde jeg svært ved, at placere på skalaen for tid og rum, hvor
’tid’ er til venstre og ’rum’ er til højre. Jeg vil nok placere den i midten, med en anelse over i
tid, da de 3 vers/omkvæd, har ens melodi og rytme. Hvis man så tager melodien i et af
versene, så sker der alligevel en udvikling, når den slår over i omkvæd f.eks. i takt 18. Det er
grundlaget for den ikke skal være helt over til højre, ved ’rum’, selvom den er mere dynamisk
end statisk.
Hook: Nummerets hook er en sætning, hvor overskriften også indgår i. Sætningen
bliver gentaget i alle tre dele, da det er omkvædet. Det kan høres ca.0,42 min, 1,28 min og
8
Cd med nummeret er i bilag 6
9
Se noder i bilag 3 og 4
Side 15 af 27
2,19 min inde i sangen. Sætningen lyder:”There’s no place for a Street Fighting Man”.
Grunden til jeg mener det er hooket, er at den bærer nummeret identitet, hvilket jeg vil
komme ind på senere i delen under Tekst da det handler om en demonstration.
Gimmick: Nummerets Gimmick, er den sætning “What can a poor boy do but sing
in a rock and roll band?” Det er fordi at den sætning er blevet betegnet, som en af de bedste
sætninger i rock n roll historie. Et andet gimmick kunne være i sætningerne ”But what can a
poor boy do - Except to sing for a rock n roll band, Cause in sleeping London town - There’s
just no place for a Street Fighting Man”. Som er i takt 19-25. Der kommer der en claves, hver
gang på ”1 og”. Det er ikke noget man lige ligger mærke til med det samme, man skal høre
sangen et par gange. Det er en sjov ting, at have med i en rock n roll sang. Derfor vil jeg
betragte det som et gimmick.
Break: Der et ikke decideret breaks i sangen, men der er steder hvor kun hihatten
spiller uden nogen trommer.. Det kommer i takt 26 indtil takt 29, hvor der kommer trommer
ind igen.
Form:
Struktur
Funktion
Takt-tal
I
A
B A
C
A
B A
C
A
B
B
Coda
Intro/akustisk
guitar riff.
Vers
Omkvæd
To coda
Vers
Omkvæd
To coda
Vers
Omkvæd
Outro/guitar
solo/fade
8
10
9
5
10
9
5
9
10
16
Side 16 af 27
”Street Fighting Man” starter ud med en intro på 8 takter, hvor der spilles akustisk
guitar riff.
Nummeret er bygget op over pop-formen, som kan slås fast ved en vekslen mellem
vers og omkvæd. Storformen i nummeret kan kaldes for AAB. Først kommer der 10 takters
vers, som er kaldt for A-stykke. Dernæst 9 takters B-stykke, som er omkvæd, da det giver en
slags konklusion på versets budskab. Derefter kommer der noget jeg har valgt at kalde for C-
stykke på 5 takter, da det ikke er vers eller omkvæd, men et helt tredje stykke, hvor der spilles
nogle guitar akkorder og vokalen laver en konklusion på omkvædet, ved at udbryde med
”No!”.
Alt dette bliver gentaget.
3 vers er derimod på 9 takter, 1 takt mindre end 1. og 2. vers. Det har noget at gøre
med, at omkvædet efter 3. vers er en takt længere end de to andre omkvæd, da den holder
tonen C i takt 54. Den er punkteret. Coda stykket starter allerede i samme takt, som B-stykket
slutter i og spiller videre i 16 takter. Jeg ved ikke helt præcist, hvor lang Codaen er, da der på
sidste side står, ”Repeat ad lib. And fade”. Så der er ikke en konkret slutning, den ”fader”
bare ud.
Groove og sound: Groovet ændres undervejs fra at være ”chilled” i vers til at gå lidt
mere amok i omkvædet, specielt i guitaren. Det underbygger jeg med at guitaren forvrænges i
omkvædet der er lidt distortion over det og det virker meget mere råt og vildt, også kaldet
overdrive. I mit anslagsskema kan man se at lilletrommen spiller i beatmarkeringen 2 og 4 i
begge takter. I første takt spiller guitaren beatmarkeringen på 1 og 3 og offbeat efter to slaget.
I anden takt spiller guitaren igen beatmarkeringen på 1 og 3 og offbeat efter et- og to-slaget. I
første takt spiller bassen beatmarkeringen på 1,2 og 3 og offbeat efter tre- og fire-slaget – det
samme i anden takt. Hihatten spiller alle 8-dele. Claves spilles slet ikke i beatmarkeringen,
men kun offbeat efter et-slaget i hver takt. Klaveret spilles på beatmarkering 1 i Gsus og
bliver holdt indtil slutningen af hele omkvædet, hvor den slutter på D-dur.
10
Jeg har været nød til at bruge audiativ analyse ved trommerne og claves, efter som de
ikke står i noderne.
10
Se anslagsskema i bilag 1
Side 17 af 27
Jeg har kigget på sounden for alle instrumenterne, som en helhed, det kaldes
ensemble-sound. Der er meget ”live-lyd”. Trommer og guitar er helt klart de mest
fremtrædende elementer i musikken foruden vokal/sang. Sangen er meget fremtrædende,
hvilket kan skyldes at teksten har stor betydning for forståelsen af musikken. Selve nummeret
lyder lidt som om der er dårlig lydkvalitet, men det har igen noget at gøre med at det er ”live-
lyd” frem for soundscape. Jeg har valgt at bruge soundbox-modellen, som ligesom giver et
overblik over hvordan instrumenterne er i sangen, og hvor meget de fylder i forhold til
hinanden. I ”lagdelingen” ligger bassen i bunden, som den som regel plejer at gøre. Den
ligger forholdsvis bredt i bunden da den i versene, spilles på alle 8-dele, også kaldes navnet
pumpebas, Der er aktivitetsniveauet højere i forhold til standard bas. Pumpebassen giver en
energisk og fremaddrivende oplevelse i nummeret. I sidste halvdel af versene spiller bassen
noget der kunne tydes som et bas-ostinat, hvor det bare bliver gentaget. I omkvædet spilles
der også et slags bas-ostinat. Bassen spilles i g og veksler mellem 4-dele og 8-dele. Jeg har
valgt, at placerer tommerne et sted i mellem nært og fjernt i forhold til rumklang og balance.
Trommerne virker nemlig meget tørt, og med det postulat, mener jeg at lilletrommen har knap
så meget diskant og bas, i forhold til mellemtone-området. Derfor fremgår den meget tør og
ikke så fyldigt, men har meget rumklang, da man kan høre resonansen hver gang der bliver
slået. Guitaren har en væsentlig rolle i nummeret, da den er meget tydelig og har mange fylde
akkorder. I takt 8-11 starter guitaren med en punkteret 4-del efterfulgt af en 8-del og to 4-dele
og i takt 12 er der to 2/4-dele, det giver ligesom den fylde i forhold til melodien i starten af
verset. I slutningen af verset følges guitar rytmen og melodi rytmen af. Guitaren placeres i
toppen af soundboxen da den er meget lys klingende dvs. højere frekvens i forhold til de
andre instrumenter. Vokalen er meget fremtrædende og udgør størstedelen af nummeret.
Stemmen trænger meget igennem, hvilket gør jeg vil placerer vokalen helt fremme i ”dybden”
og i midten af ”lagdelingen” i soundboxen.
Melodik og motiver: Forholdsvis cyklisk kontur, da det er meget regelmæssigt og
laver udsving mellem centraltonen - melodien bevæger sig meget. Der svinges mellem
tonerne ’f’ og ’c’, hvilket giver meget mening da klaveret i verset kun spiller F-dur og C-dur.
Bortset fra 2. vers, hvor klaveret kun spiller akkorder i C-dur i starten af verset og går igen
over til at spille imellem C-dur og F-dur. Omkvædet er bygget op om den samme akkord,
nemlig Gsus og slutter på D-dur.
Side 18 af 27
Tekst: Alle versene handler om at der kan høres en masse fortrin på gaderne, en
marcherende flok mennesker er på vej og de mener det er den helt rigtige tid at slås på
gaderne. Det er en demonstration ledt af Tariq Ali. Folkemængden mener det er det rigtige
sted at lave en ”palace revolution” som betyder, at omstyrtelsen af en hersker af dem,
der allerede er i den herskende gruppe, der ofte udføres med lidt vold. Omkvædet handler om
at der ikke er så meget man kan gøre, udover at synge i et rock n roll band, fordi der er ikke
plads til en ”Street Fighting Man”. Sangen er angiveligt inspireret af den pakistansk-engelske
politiker, Tariq Ali, som nævnt før.
Konklusion/opsamling og tolkning: ”Sangen griber sin lytter ganske pludselig,
med elastiske guitar spil og buldrende, offbeat trommespil. Den foruroligende, indtrængende
guitar rytme danner grundlaget til alle versene. Mick Jagger typiske tekst virker som om den
kalder til revolution” lyder det fra Richie Unterberger i hans anmeldelse af sangen.
Det har noget at gøre med, at Mick Jagger har engang medvirket i et anti-krigs løb på
Londons amerikanske ambassade pga. den pakistansk-engelske politiker Ratiq Ali. Det gjorde
at politiet kom, for at kontrollere den store flok af mennesker. Det siges at være den mest
politiske sang, Mick Jagger og Keith Richards har skrevet. Forholdet mellem musik og tekst
virker god, idet forsangere har den stemme han har. Man kan nærmest forestille sig, bandet
spille til den demonstration og at det giver alle menneskerne ekstra energiskdrive og får dem
alle sammen med sig.
Pop - Rock analyse af Heroin (1967) af Lou Reed
Sangen er fra albummet: The Velvet Underground & Nico (1967), varighed ca. 7 minutter og
12 sekunder.
11
Tonearten er noteret D-dur, da der er kryds for ’f’ og ’c’ men den er blevet i begge
guitar sat ½ tone ned i optagelsen. Taktarten er 4/4 - Det står på node papiret
12
. Nummeret har
204 takter.
11
Cd med nummeret er i bilag 6
12
Se bilag 5
Side 19 af 27
Tid-Rum: Nummeret ligger til venstre på tid-rum skalaen. Dette skyldes at der er en
langsom udvikling gennem nummeret med små klimakser, som hele tiden leder frem mod
slutningen. Dette understøttes af den lineære melodik. Nummeret er meget langt, og bruger
meget tid på spændningsopbygning.
Hook: Nummerets hook er
et ret gennemgående tema i guitaren.
Dette kan meget tydeligt høres ca. 30
sekunder inde i nummeret, eller fra
takt 10.
Gimmick: Gimmicket er den
congas, der er næsten hele nummeret
igennem, man ligger ikke mærke til
den i starten.
Break: Der er ingen breaks i
sangen, kun en masse pauser.
Form, groove og sound: Formen er i forhold til ”Street Fighting Man” ikke AABA-form,
men det såkaldte strofiske-form. Det underbygger jeg med, at der ikke er noget decideret
omkvæd. Man kan måske godt dele versene op i vers og omkvæd, hvor omkvædet f.eks.
starter i takt 30, idet der accelereres i både vokalen og guitaren, men det har jeg valgt ikke at
gøre.
Nummeret starter med et intro-stykke af 17 takter, de første 9 takter spilles af guitar akkorder
og en tromme lignende lyd. Guitar temaet kommer ind i takt 10, hvor der i noderne står
”molto accel” som i musik betyder noget i retning af, at hastigheden i høj grad accelereres, det
Struktur
Funktion
Takt-tal
I
A
A
C
A
C
A
1
C
A
2
C
A
3
O
Intro
1. vers
2. vers
1. mellemspil
3. vers
2. mellemspil
4. vers (1. del)
3. mellemspil
4. vers (2. del)
4. mellemspil
4. vers (3. del)
Outro
17
30
32
4
34
4
18
4 (spilles 3 gange)
12
18
23
8
Side 20 af 27
foregår til og med takt 17, hvor der i noderne står ”molto rall”. I musik betyder det noget i
retning af, at hastigheden i høj grad reduceres.
Vers 1 starter i takt 18 og frem til takt 47, det kaldes for A-stykke. I takt 48 begynder
2. vers til og med takt 79 hvor der igen reduceres i hastigheden, det kaldes også for A-stykke.
Lige efter 2. vers er der et mellem spil på 4 takter og kaldes for C-stykke, det leder hen til 3.
vers, som kaldes for A-stykket og er på 34 takter. Det er efterfulgt af endnu et mellemspil på 4
takter, som også bliver kaldt for C-stykke. 4. vers er mere specielt da det er delt op i mindre
bider. Første del kalder jeg for A
1
og er på 18 takter, anden del kalder jeg for A
2
og er på 12
takter og tredje del kalder jeg for A
3
og er på 23 takter. Imellem hver del af 4.vers, er der
mellemspil, som jeg begge to kalder for C-stykke. Imellem A
1
og A
2
er C-stykket på 4 takter,
som gentages tre gange. Imellem A
2
og A
3
er C-stykket på 18 takter. Sangen sluttes af med en
outro, som jeg kaldt for O-stykke og som er på 8 takter.
I takterne 10, 30, 58, 96, 135, 156 accelerer hastigheden i nummeret, da der står
”molto accel”. I takterne 44, 79, 117 og 196 reduceres hastigheden i nummeret, efter som der
står ”molto rall”.
Groove’t i nummeret er i starten ”chilled” og ændres til at gå helt vild amok i
slutningen af nummeret, hvor der kommer en blanding af en total forvrænget guitar lyd og
noget ”feed back”, som er den høje ubehagelige hyletone.
Starten af sangen bliver spillet langsomt, den starter med at guitaren spiller i tonen H
på alle 8-delene, mens der med en anden guitar, bliver spillet mellem akkorderne D og G5/D.
Akkorderne bliver spillet i beatmarkeringen 1. bortset fra i første takt. Oveni kan man hører et
instrument, som jeg tror er en congas, slå på beatmarkeringen 4. Bortset fra i første takt. I takt
10 begynder et guitarspil og imens spilles der akkorder på beatmarkeringen 1.
I stedet for at congassen kun slås på beatmarkering 4, så slås den i alle 8-delene. Det
lyder nærmest som en hjertebanken, en puls der bare kører derud af.
Jeg har været igen nød til at bruge audiativ analyse ved congassen, efter som den ikke står i
noderne.
Jeg har som i nummeret ”Street Fighting Man” kigget på sounden for alle
instrumenterne, som en helhed. I nummeret er der meget soundscape, da der i slutningen af
Side 21 af 27
nummeret er underlige lyder i form af forvrænget guitarspil, eller sådan noget maskineagtigt
lyd. Det tror jeg er lavet vha. soundscape.
De to guitar, er helt klart de mest fremtrædende elementer i musikken foruden
vokal/sang, hvilket giver god mening, da der udover guitar og vokal/sang kun er en congas.
Sangen er meget fremtrædende, hvilket kan skyldes at teksten har stor betydning for
forståelsen af musikken.
Jeg har også i dette nummer, valgt at bruge soundboxen. I ”lagdelingen” har jeg
placeret congassen i bunden, og har bredt den ud i panoreringen. Grunden til det er at den
spilles i alle 8-delene, så den giver på den måde fylde og fundament for nummeret. Jeg har
lagt den næsten helt fjerne i ”dybden”, da det ikke altid er så nemt at høre den.
Guitaren der spiller akkorderne er på en måde den, der erstatter klaveret. Fordi jeg vil
mene at der ligeså godt kunne have været et klaver til at spille akkorderne. Derfor har jeg
valgt at placerer den bunden af ”lagdelingen”, og næsten helt tilbage i ”dybden”. Da man
virkelig ligger mærke til den, fordi den har den dejlige rumklang, hvilket giver en oplevelse af
afstand.
Guitaren der spiller temaet, placeres i toppen af ”lagdelingen”, idet guitaren har en
lyst klingende lyd. Det er også grunden til jeg vil placerer den helt fremme i ”dybden” og
fylder helt fra højre til venstre i ”panoreringen”.
Vokalen er okay fremtrædende og udgør ca. halvdelen af nummeret. Stemmen
trænger meget igennem, hvilket gør jeg vil placerer vokalen i midten af ”dybden” og i midten
af ”lagdelingen” i soundboxen.
Igennem hele nummeret har han gjort meget brug af pauser og punkteringer. Der er
brugt lige fra 1 hel tone til 16-dels toner, i både pauser og toner. Det gør sangen meget svær at
”synge”. Meget af teksten bliver slet ikke sunget, men bare talt med en bestemt rytme.
Melodik og motiver: Forholdsvis lineære kontur, da det som sagt for lyder som om
han bare taler med en bestemt rytme - melodien bevæger sig ikke ret meget.
Fraseopbygningen er bueformet og gør at den godt kan lyde lidt kedelig. Det der gør at den
ikke er kedelig, vil jeg mene, er tempoet stiger mange gange i løbet de ca. 7 minutter
nummeret nu varer.
Side 22 af 27
Konklusion/opsamling og tolkning af tekst:
Forholdet mellem tekst og musikken er rigtig god. Han virker i starten meget døsig og træt,
men hver gang han begynder, at synge om hvordan han tager heroinen, så bliver musikken
meget mere euforisk, hvilket heroinen også gør når man indtager det. Sådan fortsætter
nummeret med det samme mønster.
0:50-1:21 Vers 1, "I don't know just where I'm going (...)"
1:21-1:45 Vers 1, hurtigere tempo, "Cause it makes me feel like I'm a man
(...)" gentagelsesdel"(...) Oh and I guess that I just don't know".
1:45-2:21 Vers 2, normalt tempo, "I have made a big decision..."
2:21-2:56 Vers 2, hurtigere tempo, "Cause when the blood begins to flow (...)" hoved del
2:56-3:32 Verse 3, normalt tempo, "I wish that I was born a thousand years ago..."
3:32-4:09 Verse 3, hurtigere tempo, "(...) On a great big clipper ship (...)" hoved del
4:09-4:46 Vers 4, normalt tempo, et alternative vers, som jeg har gjort en del af vers 4
"Heroin, be the death of me..."
4:46-6:42 Vers 4 er lidt uregelmæssigt med hurtigere tempo, "Because a mainer to my vein,"
igen en udvidelse af vers 4, avantgardistisk instrumental mellemspil – refræn.
6:42-7:16 slutningen er en instrumental slutning med normalt tempo.
Musikkens rolle i Dan Turélls digtning, i forhold til den Kulturelle og litterære
samtid?
13
Perspektiveringen i Dan Turélls digte ”for meget, mand” og ”mine damer og herrer” har
jeg valgt at perspektiverer til den kulturelle og litterære samtid.
Tiden han voksede op i, var præget af efterkrigstids depression og gråhed. Poesien lå
nærmest i dvale i denne tid. Udbudet af kulturelle aktiviteter eller aktiviteter i det hele taget var
13
Litteraturhåndbogen 1.
Side 23 af 27
begrænset: "forældre og børn sad omkring middagsbordet med en kande vand, og måske havde
man lånt nogle bøger på biblioteket, hvis man hørte til de oplyste. Det var underholdningen.
Derudover var der tidsånden, som var selve ensretningens klædedragt. Alt var Gråmeleret, intet
stak ud. Det var, som om poesien holdt en pause. Der var et par digtsamlinger, der udkom, og et
jazzorkester, der spillede på en dødsrute i indre by, men samfundet, gaderne, vejene, hækkene,
fortovene langs beboelses kvarterene dengang, alt var stilhed, mennesker i det samme tøj, slips
og brune sko. Spadseredragt, stoppede strømper". (Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end
de fleste; Asker Schnack, Høst og Søn 2001)
Turélls mangel på det pæne image, og hans evne til at fremstå som samfundsrevser og
rebel, kunne i visse kredse give bagslag. Dog ligger Dan Turéll begravet på Assistens
Kirgegården i København, i selskab med bla. H.C. Andersen og andre af Danmarks store
tænkere. Mangel på anerkendelse, er dog ikke et isoleret Turéllsk fænomen. Flere digtere som
siden er blevet betragtet som væsentlige indenfor dansk litteratur, havde på deres samtid svært
ved at opnå den anerkendelse som de fortjente, herunder bla. Tove Ditlevsen.
Dan Turéll droppede politikken og blev en del af ungdomsoprøret. I begyndelsen af
70’erne, kom der en bølge af musik og stoffer. Man fandt ud af at når man indtog nogle
bestemte stoffer, herunder marihuana og LSD, så fik man en helt ny måde at fortolke og spille
musik på. Hans litterære baggrund var baseret på mange amerikanske og engelske digtere,
som Pound og Blake. Den musikalske inspiration lå mere i den amerikanske beat og
rockmusik, herunder kunstnere som Lou Reed og Rolling Stones. Dan Turéll kunne, som sagt
før, rigtig godt li musik. Det har afspejlet sig meget i hans digtning, da der ligesom er en salgs
rytme i mange af hans sigte. Man kan nærmest mærke det der drive og dynamiske spil, ordene
imellem. Alle de gange jeg har læst nogle af hans digte, så ser jeg ham for mig og hører ham
læse dem. Han har den der helt specielle entertainer måde at læse dem på. Han råber nærmest
og overdriver i alle hans udtalelser af ordene. Det er det der griber læseren.
Side 24 af 27
Afslutning og konklusion
Dan Turell har alle sine dage som forfatter, været meget omtalt. Det han blev mest
kendt for var hans image. Hans påklædning osv. Den måde han skrev på var unik. Hans måde
at kritisere samfundet på ved hjælp af sine digte og andet litterært stof han har skrevet.
Hans digtning er blevet meget inspireret af den amerikanske kultur og musik –
specielt rock’n’roll. I mange af hans digte, er det tydelig at der er et helt speciel drive og
energisk ordspil og måden han kombinerer dem på. Der er en slags rytme i hans digtning, det
kan man også høre, når han har fremført dem til noget musik han har lavet. Hans drive
kommer også af f.eks. Anders And, da han kommer ud for alt muligt, men uanset hvad så
forsøger han igen. Det var det samme med Dan Turéll, der blev udsat for alverdens medier og
kritik, men bare fortsatte det han gik ind for.
Mht. Lou Reed så, så han sig selv meget i ham, da han mente de på mange måder, var beslægtet
i deres tankegang og tekster.
I min litterære analyse og fortolkning af digtene ”For meget, mand (1977)” og ”Mine
damer og herrer (1997)” har jeg fundet ud af, at han er meget samfundskritisk og meget ironisk.
Han beskriver samfundet, som værende for meget. Der er frustrationer, samvittighedskvaler og
had alle vegne, det er ikke let at være til i sådan et samfund. Han kobler alle mulige forskellige
mennesker sammen, og påpeger at samfundet har den gode egenskab, at der er plads til alle
uanset hvem man er og hvordan man ser ud.
I digtene ”for meget mand” og ”mine damer og herrer” gentager han meget sig selv, ligesom
man også gør i sange. Han danner i digtene en rytme, en slags beat-rytme. Som tidligere
skrevet var han meget fascineret af den måde at skrive på - at få et beat ind i digtene. I
numrene ”Street Fighting Man” og ”Heroin”, som er rock n roll numre, de går lidt over i
hippie-gruppen, da det handler meget om ikke at finde sig i alt. At man ligesom udskiller sig
fra de normale normer. Beat-musikken og beat-digtningen var der kommet stor begejstring
for, og det var en rytmisk poetisk tilværelse, som var blevet opdaget af ungdommen. Denne
opdagelse var skyld i den frie påklædning og det lange hår. Samt det kollektive samliv – det
er en kort beskrivelse af hippi-tilværelsen. Det lange hår symboliserer frigørelsen fra
borgerligheden. Det var det, der havde grebet Dan Turélls interesse, som han også udnyttede.
Dan Turélls syn på religion var også meget kritisk. Dan Turéll ville se det som en
gave og en befrielse, hvis vores samfund kunne afkristnes. At vi derved ville få mulighed for, at
Side 25 af 27
kunne bruge vores energi og bevidsthed på vigtigere ting, end at gå og føle dårlig samvittighed
ved alt muligt.
Når man er ung, skal man have nogle retningslinjer, de retningslinjer kunne være i
form af musik. Musikken har på mange måde inspireret unge til, at se andre og måske mere
kunstneriske veje. Det er ikke kun musikken i sig selv, men musikken sammen med stofferne,
giver en udvikling og en anden måde at opfatte og se kunst og kreativitet, hvilket Dan Turéll
også gjorde brug af.
Jeg har fundet ud af i numrene ”Street Fighting Man” og ”Heroin” har deres helt
egen måde at lave musik på. The Rollings Stones går meget ind i politik med deres nummer
”Street Fighting Man”, hvor Lou Reed går ind og beskriver i sit nummer ”Heroin”, de mulige
løsninger på de problemer man møder i sin hverdag.
Side 26 af 27
Litteraturliste
Dansk:
Bøger:
Turéll, Dan, ”Vangede billeder”, borgens forlag, Valbygaardsvej 33, 1978.
Turéll, Dan, ”Udvalgte digte II - ”, borgens forlag, WS Bookwell Finland, 2004.
Kemp, Peter, ”Ungdomsoprørets filosofi”, Vintens forlag A/S, København, 1972.
Hansen, Ib Fischer - Jørgensen, Jens Anker - Michelsen, Knud - Sørensen, Jørgensen og
Tonnesen, Lars, ”Litteraturhåndbogen 2”, Nordisk forlag A/S, Copenhagen, 1981.
Hansen, Ib Fischer - Jørgensen, Jens Anker - Michelsen, Knud - Sørensen, Jørgensen og
Tonnesen, Lars, ”Litteraturhåndbogen 1”, Nordisk forlag A/S, Copenhagen, 1981.
Schnack, Asker, ”Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste”, Høst, 2001.
Mogensen, John (red.), ”Dan Turèll - et udvalg omkring en generation” Dansklærerforeningen,
Varde, 1981.
Internetkilder:
http://www.youtube.com/watch?v=E3B-Fc3dO3g (interview i lørdagshjørnet) (dato d. 10/12/10)
http://www.google.dk/images?q=dan%20turell&oe=utf-8&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-
a&um=1&ie=UTF-8&source=og&sa=N&hl=da&tab=wi&biw=1280&bih=832 ((billede af Dan
Turéll) (dato d. 10/12/10))
www.denstoredanske.dk
http://www.vufintern.dk/613op/ExTex/20-Turell-For%20meget.pdf (dato d. 11/12/10)
http://www.assistens.dk/turell.htm (dato d. 15/12/10)
http://www.boggnasker.dk/vbforum/youtube-videoer-om-boger/6768-dan-turell-anders-and-og-
interview.html (dato d. 17/12/10)
Side 27 af 27
Musik:
Bøger:
Aare, Anders - Grønager, Johannes og Rønnenfelt, Poul, ”Rockmusik i tid og rum” forlaget
Systime A/S, Skt. Pauls Gade 25 Århus C, 2000.
Nielsen, Per Reinholdt, ”Rebel & Remix - Rockens historie”, forlaget Systime A/S, Skt. Pauls
Gade 25 Århus C, 2003.
Internetkilder:
http://www.youtube.com/watch?v=qUO8ScYVeDo ”Street Fighting Man” på youtube (dato d.
15/12/10)
http://www.montrealmirror.com/2007/092707/news2.html (dato d. 16/12/10)
http://www.allmusic.com/song/street-fighting-man-t2770332 (dato d. 17/12/10)
http://www.youtube.com/watch?v=6xcwt9mSbYE ”Heroin” på youtube (dato d. 19/12/10)