Muskler og bevægelser
Skulderleddet
Der er meget bevægelighed i vores skulderleddet, og det skyldes at skulderbladet er meget
bevægeligt, og at vi samtidig har meget bevægelse i selve skulderleddet.
Skulderleddet er en kugleled, hvor skulderbladet danner en ledskålen, og overarmen danner
ledhovedet. Ledskålen dækker kun en tredjedel af ledhovedets overflade, og det er derfor
skulderbladet er så bevægeligt. Ledlæben er den del der stabiliserer leddet. De vigtigste af de
muskler, der bevæger skulderleddet er:
Deltamusklen: fylder ca. en håndfuld. Den udspringer fra skulderbladet og den yderste del af
kravebenet og fæster på den øverste del af overarmsbenet. Deltamusklen inddeles i tre dele, og hver
HTX 3. år
midterste del: Det er den del som løfter overarmen ud til siden. Den bagerste del: Det er den del
som fører armen bagud, og kan også rotere armen udad.
Den storbrystmuskel: den store brystmuskel starter fra brystbenet/kravebenet og de øverste seks
ribben. Muskelens funktion er at fører armen fremad.
Den brede rygmuskel: den brede rygmuskel kaldes for vingemuskel. Den brede rygmuskel starter
fra torntappene på de seks nederste brysthvirvler eller lændehvirvlerne og bækkenkanten. Musklen
går ind under deltamusklen og fæster overarmsbenets forside.
Albueleddet
Albueleddet er en slags hængsel led. Det er derfor armen kan bøjes og strækkes frem og tilbage.
Den kan desuden ikke roteres. Overarmsbenet danner en led hoved, mens de to underarmsknogle
(albueleddet og spolebenet) danner to led skåle.
Albueleddet danner en drejeled med spoleben. Det er derfor den er muligt at dreje spolebenet hen
over albuebenet. De forskellige bevægelser på armen har forskellige slags navne. Pronation er når
man drejer underarmen nedad. Supination er det modsatte, hvor bevægelse på underarmen bøjes
udad. Der findes fem vigtige muskler når man bevæger albueleddet:
Den tophovede armbøjer kan mærkes når man tager fat under bordet med den ene hånd og
forsøger at løfte samtidig med at man mærker efter forsiden af overarmen med den anden hånd.
Den dybe armbøjer ligger meget gemt i forhold til de andre muskler, og derfor er det sværeste at
se, hvis nu man skærer i en arm. Det kan mærkes hvis nu man i stedet for at løfte bordet med
håndfladen, drejer hånden og løfter med håndryggen, så vil musklen bule ud på indersiden af
albuen.
Den trehovede armstrækker kan man lettest mærke. Det kan mærkes ved at man lægger venstre
hånd på bordet og presse nedad. Med højre hånd kan man mærke den spændte muskel på bagsiden
af venstre overarm.
Håndleddet
Håndleddet er et to-akset led, hvor albueben og spoleben danner en oval ledskål sammen, og det er
tre håndrodsknogler der danner ledhovedet. Leddet kan bøjes og strækkes, samt vippes ind mod
midten og ud mod siden, men det kan ikke rotere.
Der findes 20 muskler der hjælper håndleddet med at virke. De bliver delt op i to grupper:
Bøjemusklerne og strækkemusklerne.
Strækkemusklerne
Udspringer på bagsiden af underarmsknoglerne og fæster igen på håndryggen. Nogle af disse
muskler kan også vippe håndleddet udad.
Bøjemusklerne
Udspringer på underarmsknoglernes forside og fæster med sener på håndfladen. Nogen af disse kan
også vippe hånden både indad og udad.
Hoften
Hofteleddet er et kugleled. Dette led er dannet af en ledskål på hoftebenet og et ledhoved på
lårbensknoglen. Leddet bliver holdt sammen og forstærket af kraftige ledbånd, som begrænser
leddets stræknings- og udadføringsbevægelser. Når du har knæet bøjet mens du bøjer hoften, er det
normalt lårets møde med maven der begrænser. Når knæet er strakt er det hasemusklernes
smidighed der er begrænsende.
De vigtigste muskler i hofteleddet er: Lændehoftebensmusklen, Sædemusklerne og indadførerne.
Lændehoftebensmusklen
udspringer både fra lændehvirvlernes inderside og fra hoftebenets inderflade. Den hæfter øverst på
lårbenets forside. Denne muskels funktion er at bøje hofteleddet.
Sædemusklerne
Sædemusklerne bliver i daglig tale kaldt for balderne. Sædemusklerne består af tre muskler: den
store, den mellemste og den lille. De udspringer i en bred vifte fra bagsiden af hoftebenet og
korsbenet og hæfter på lårets bagside.
Indadførerne
Består også af tre muskler: den korte, den store og den lange. De udspringer fra undersiden af den
midterste del af bækkenet og hæfter på lårets inderside. Deres primære funktion er at føre låret
indad, men hjælper også sædemusklerne
Knæleddet
Knæet er et hængselsled, hvilket betyder at bevægelsen her foregår omkring en aksel vinkelret på
knoglens længderetning. Det giver udelukkende mulighed for at bøje og strække.
Der er to grupper af muskler ved knæleddet. Knæstrækkerne også kaldet ekstension og knæbøjerne
også kaldet fleksion.
Udstrækning af knæet klares af den firhovede knæstrækker: Quadriceps femoris. Den ene af
quadriceps fire hoveder udspringer fra hoftebenet, og de tre andre sidder øverst på lårbenet. De
samlet alle fire i et senebånd som går hen over knæet.
Bøjning af knæleddet klares af flere muskler. Samlet går de under navnet hasemusklerne, men på
latin hedder de: Semimembranosus-, Semitendinosus- og Biceps femoris. Hasemusklerne hæfter på
hoften, og øverst på underbenet.
Bevægelsesanalyse af sparket
Vi forestiller os en fodboldspiller, som lige skal til at sparke til bolden. Vi har udeladt hoved og
arme på de illustrerende figurer forneden, da de ikke er relevante for bevægelsen.
Fase 1: Udgangsstilling for spark
Vi har valgt, at der sparkes med højre ben. Venstre ben står let bøjet, mens højre ben løftes bagud.
Denne stilling opnås ofte ved tilløb. I denne stilling spændes Gluteus maximus
(ballemusklerne)samt Biceps femoris (Hasemusklerne) for at trække underbenet bagud, på samme
måde som man gør i løb, når man skal fremad - illustreret ved pil.
Vi ser personen fra højre
Fase 2: Højre lårben føres fremad
Her træder hoftebøjerfunktionen af quadriceps femoris i kraft. Vinklen mellem lårben og underben
vil forblive den samme.
Fase 3: Knæleddet strækkes
Hoftebøjerfunktionen fortsætter på samme måde som i fase 2 og suppleres nu af quadriceps 3
øvrige hoveder, som sørger for, at knæleddet udstrækkes. Der vil også foregå små justeringer i
fodens vinkel og hældning blandt andet via gastrocnemius (lægmusklen) for at kunne præcisere
skuddet.
Analyse af et boldkast
I flere sportsgrene bruger man kastemetoden. Det kan være som fodbold (målmand) eller i atletik
når man kaster spyd eller kugler for eksempel. Det er vigtigt man har viden til de forskellige
muskler man bruger når man kaster osv. i denne tilfælde, har vi valgt at beskæftige os med en
målmands kast. Når man kaster med en bold, skal man bruge forskellige led og muskler.
Her på billedet kan man se hvilken bevægelser man kommer med når man kaster. Man bruger bl.a.
håndeleddet, armen og underdelen dvs. ben, fod og hofte. I denne tilfælde tager vi fra et kast uden
løb. Med inden man begynder og snakke om det forskellige muskler og lede, skal man vide generelt
om hvad selve ledden og muskler er.
Led
Leddene sikre, at knoglerne bevæges i forhold til hinanden. De stedet hvor der er bevægeapparatet,
og hvor to knogler mødes, kaldes for et led. Vores krop har flere led og der findes forskellige slags
lede typer. De fleste af kroppens led, kaldes for ægte led. De ægte led afgrænses af led kapsel, og i
selve ledet findes ledehulet, som er fyldt med ledevæske.
1
Lede væsken virker som en slags smørmiddel for leddet. På ledefladerne er der brusk, og omkring
ledderne findes ledebåndet, som stabiliserer leddet.
Det findes i alt 5 lede typer:
Glide leden en noget atypisk led. Det har plane lede flader, og bevægelserne er begrænsede
glidebevægelser. Et eksempel på glider leden for eksempel som ryghvirvlerne.
Dreje led kan kun bevæges omkring en akse. Her kan der roteres i knoglens længderetning. Leddet
omkring albueleddet og spoleleddet er typisk en dreje led.
Hængsel led for eksempel albue leddet. Bevægelsen sker i omkring en akse vinkelret på knoglens
længderetning. Dvs. underarmen kan således kun bøjes og strækkes.
To akset led. Her er der bevægelse i to akser. Akserne ligger begge vinkelret på knoglens
længderetning. Håndleddet er et godt eksempel. For i hånden kan man bevæge håndleddet på
forskellige måde. Den kan bøjes og strække omkring den ene akse og vippes på begge sider om den
anden akse.
Kugle led er tre akset. Dvs. den kan ikke blot bevæges i to akser vinkelret på knoglens
længderetning. Den kan også roteres i knoglens længderetning. Et eksempel kan være som
skulderen.
1
http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.daviddarling.info/images/synovial_joint.jpg&imgrefurl=http://www.daviddarling.i
nfo/encyclopedia/J/joint.html&usg=__i1b0aRx4V5SEoIbUT4ROXgTpPbE=&h=349&w=314&sz=26&hl=da&start=0&zoom=1&tb
nid=CoRENXgGeelOXM:&tbnh=127&tbnw=113&prev=/images%3Fq%3Djoint%26hl%3Dda%26biw%3D1012%26bih%3D568%
26gbv%3D2%26tbs%3Disch:1&itbs=1&iact=rc&dur=140&ei=EzegTILRNdD_Of7GrYED&oei=EzegTILRNdD_Of7GrYED&esq=
1&page=1&ndsp=16&ved=1t:429,r:12,s:0&tx=100&ty=80
Muskler
Muskler udgør næsten halvdelen af kropsvægten. De er alle vegne på ens krop.
Selv i de steder hvor man ikke kunne forstille sig som huden, øjnene og hjertet. Hver eneste
bevægelse man gør, og hvad enten det er at blinke med øjnene, knipse med fingrene eller sparke til
en fodbold, er afhængig af muskler.
Det virker på samme måde inde i kroppen, når ens hjerte slår, eller når maden skal skubbes igennem
tarmsystemet, så sker det alt sammen ved hjælp af muskler. Uden muskler, vil vores krop ikke
fungere.
Muskler har egenskaber som alle andre dele i kroppen har. Musklerne består af 75 % vand, 20 %
protein og de sidste 5 % består af lipid dvs. fedt, glykogen, og meget andet. Muskelvævet består af
langstrakte celler, som har udviklet evne til at kunne kontraherer (trække sig sammen) sig. Når man
spænder en muskel, så vil den blive kortere og tykkere, og den vil trække i det som den nu er
fæstnet til. For eksempel hæfter den store muskel bag på låret sig på hoftebensknoglen i den ene
ende, og på skinnebensknoglen i den anden ende. I nogle tilfælde oplever man krampe i musklerne,
de sker således når man for eksempel ikke har dyrket sport i langt tid, og man så begynder at træne
hårdt igen, så vil musklerne blive for varme og kravle op på hinanden dvs. der sker krampe. Når
denne muskel spændes vil man bøje knæet.
Muskler kan kun trække, de kan ikke skubbe. Selv hvis man slapper af i musklerne bagerst i låret,
vil det ikke strække benet ud igen, de vil blot blive bløde. For at strække benet ud igen, må man
spænde musklerne på forsiden af låret. De trækker i forsiden af ens skinneben, og vil dermed rette
knæet ud igen. Næsten alle af de store muskler i kroppen virker på denne måde, ved at en muskel
trækker noget den ene vej mens, en anden trækker det tilbage igen.
Håndleddet
Når man kaster en bold, bruger man håndleddet til at pege den retning bolden skal flyve i.
2
Håndleddet er et to akset led. Albueleddet og spolebenet former tilsammen en oval ledskål, mens tre
håndrodsknogler tilsammen danner ledhovedet. Håndleddet har den egenskab at den kan bøjes og
strækkes, den kan også vippes ind og ud med siderne. Det eneste den ikke kan er rotationen. Når
hånden drejes sker led bevægelse ikke i håndleddet, men i drejer leddet mellem albueben og
spoleben.
I håndledden har vi to vigtige muskler:
Håndleddet bøjemuskler udspringer på underarmsknoglernes forside og fæster med senere
håndfladen. Disse bøjemuskler kan vippe hånden både indad og udad.
Håndleddets strækkemuskel udspringer på bagsiden af underarmsknoglerne og fæster på
håndryggen, og nogen af dem kan strække håndleddet således den kan bevæges udad.
Knæleddet
Når man kaster en bold skal man bøje sig enten nedad eller opad, dvs. man bruger knæet i dette
tilfælde. Knæleddet er kroppen største og mest kompliceret led. Det er vigtigt at kende til knæleddet
når man er sports dyrker, fordi knæet er et følsomt led, og kan let kommer til skade. Man skal kende
til dens opbygning, så man ikke kommer til skade og det kan virkelig koste dyrt hvis man dyrker
professionel sport.
3
Knæleddet er et hængsel led, men når knæet er flekteret, så dan der laves drejebevægelser med
underbenet. Led fladerne dannes af lårbenet og skinnebenet. Knæskallen danner led forbindelse til
de to knogler altså lår og skinnebenet.
De vigtigste muskler i knæleddet er:
Den firehovede knæstrækker
2
http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.subbody.net/illust/practice_guide/Hidden-joint-hand-
240.jpg&imgrefurl=http://www.subbody.net/03theory/PractiseGuideframe/practice_guide7-3Hidden-
joints.html&usg=__O17nt4eHDwj-WPb_wNLQ1KfkCak=&h=223&w=240&sz=21&hl=da&start=48&zoom=1&tbnid=-
WJ7nCLkuiAbOM:&tbnh=143&tbnw=191&prev=/images%3Fq%3Dhand%2Bjoint%26hl%3Dda%26biw%3D1012%26bih%3D568%26
gbv%3D2%26tbs%3Disch:10%2C1587&itbs=1&iact=hc&vpx=281&vpy=171&dur=843&hovh=178&hovw=192&tx=153&ty=85&ei=Oz
-gTNLtDdKWOPCD9aEM&oei=5j6gTP7HBJO7jAe0n832DA&esq=4&page=4&ndsp=18&ved=1t:429,r:13,s:48&biw=1012&bih=568
3
http://www.motion-online.dk/styrketraening/anatomiliste/knaeleddet/
Tre hoveder fra forsiden og siden af hele lårbenet, og så et hoved på hoftebenet lige ovenfor
ledskålen. Den samles i sene over knæskallen, og så fortsætter den omkring denne og fæster foran
på skinnebenet.
Hasemusklerne
Udspringer tre hoveder fra sædeknuden og biceps det ene hoved fra bagsiden af nederste halvdel af
lårbenet. Den fæster på to hoveder på den øverste del af skinnebenet, og et hoved øverst på læg
benet.
Skræddermusklen
Den udspringer fra forreste øverste hoftebensfremspring. Den fæster øverst på den inderste
skinnebenskondyl.
Skulderleddet
Der er meget bevægelighed i vores skulderleddet, og det skyldes at skulderbladet er meget
bevægeligt, og at vi samtidig har meget bevægelse i selve skulderleddet.
Skulderleddet er en kugleled, hvor skulderbladet danner en ledskålen, og overarmen danner
ledhovedet. Ledskålen dækker kun en tredjedel af ledhovedets overflade, og det er derfor
skulderbladet er så bevægeligt. Ledlæben er den del der stabiliserer leddet. De vigtigste af de
muskler, der bevæger skulderleddet er:
Deltamusklen: fylder ca. en håndfuld. Den udspringer fra skulderbladet og den yderste del af
kravebenet og fæster på den øverste del af overarmsbenet. Deltamusklen inddeles i tre dele, og hver
af
midterste del: Det er den del som løfter overarmen ud til siden. Den bagerste del: Det er den del
som fører armen bagud, og kan også rotere armen udad.
Den storbrystmuskel: den store brystmuskel starter fra brystbenet/kravebenet og de øverste seks
ribben. Muskelens funktion er at fører armen fremad.
Den brede rygmuskel: den brede rygmuskel kaldes for vingemuskel. Den brede rygmuskel starter
fra torntappene på de seks nederste brysthvirvler eller lændehvirvlerne og bækkenkanten. Musklen
går ind under deltamusklen og fæster overarmsbenets forside.
Skulderleddet
Der er meget bevægelighed i vores skulderleddet, og det skyldes at skulderbladet er meget
bevægeligt, og at vi samtidig har meget bevægelse i selve skulderleddet.
Skulderleddet er en kugleled, hvor skulderbladet danner en ledskålen, og overarmen danner
ledhovedet. Ledskålen dækker kun en tredjedel af ledhovedets overflade, og det er derfor
skulderbladet er så bevægeligt. Ledlæben er den del der stabiliserer leddet. De vigtigste af de
muskler, der bevæger skulderleddet er:
Deltamusklen: fylder ca. en håndfuld. Den udspringer fra skulderbladet og den yderste del af
kravebenet og fæster på den øverste del af overarmsbenet. Deltamusklen inddeles i tre dele, og hver
af
midterste del: Det er den del som løfter overarmen ud til siden. Den bagerste del: Det er den del
som fører armen bagud, og kan også rotere armen udad.
Den storbrystmuskel: den store brystmuskel starter fra brystbenet/kravebenet og de øverste seks
ribben. Muskelens funktion er at fører armen fremad.
Den brede rygmuskel: den brede rygmuskel kaldes for vingemuskel. Den brede rygmuskel starter
fra torntappene på de seks nederste brysthvirvler eller lændehvirvlerne og bækkenkanten. Musklen
går ind under deltamusklen og fæster overarmsbenets forside.