1
Narcissisme
HF 2. år
2
Indholdsfortegnelse
Abstrakt.....................................................................................................s. 3
Problemformulering...................................................................................s.4
Indledning..................................................................................................s.4
Hvad er narcissisme?
Myten om Narkissos....................................................................................................................s.5
Det første narcissisme begreb...................................................................................................s.5-6
Det nye narcissisme begreb.........................................................................................................s.6
Yderligere om udviklingsårsager..............................................................................................s.6-7
Narcissistiske træk....................................................................................................................s.7-8
Forskellige former for narcissisme..............................................................................................s.8
Narcissisme i forhold til andre psykiske lidelser
Fallisk-narcissistisk karakter........................................................................................................s.9
Narcissistisk karakter...................................................................................................................s.9
Borderline-personlighed.........................................................................................................s.9-10
Den psykopatiske personlighed............................................................................................s.10-11
Den paranoide personlighed......................................................................................................s.12
Narcissisme som et kulturelt fænomen
Narcissisme set fra et historisk perspektiv.................................................................................s.12
Narcissisme som alment menneskeligt.................................................................................s.13-14
Tegn på narcissisme som den dominerende socialkarakter..................................................s.14-15
Mulige grunde til den eventuelle narcissisme i samfundet...................................................s.15-17
Diskussion
Er det forældrenes fejl når barnet bliver narcissist?...................................................................s.17
Er narcissistiske træk entydigt negative? ..................................................................................s.17
Kan der være tale om en mere narcissistisk socialkarakter nu end tidligere?............................s.18
Hvor stort et omfang vil vi se narcissister fremover? ...............................................................s.18
Konklusion...............................................................................................s.19
Noter........................................................................................................s.20
Litteraturliste............................................................................................s.21
3
Abstrakt
The term narcissism, origins from an old Greek myth about a young man called Narkissos. The first
one to analyse the myth was Freud. Freud meant that the myth was about a man who was in love
with himself, so he used the term narcissism in this respect. But recent theories alludes that
narcissism is not about being in love with yourself, but instead narcissism can be defined as a
defence-mechanism concerning a fundamental inferiority complex. Most theorists’ believe that the
development of this narcissistic condition is rooted in the childhood. The general thesis is that the
maternal empathy is one of the most important components of the childhood, in relation to how
their personality develops.
There are two types of narcissism, according to the American psychiatrist Glen O. Gabbard. The
first type, the hypersensitive narcissist is dominated by other people’s opinions in such a degree,
that his own feelings are nonexistent or unreal. The other type is the nonchalant narcissist, who only
records what can confirm his grandiose image of himself.
Furthermore you can compare narcissism with other types of personality disorders. The American
psychotherapist Alexander Lowen does not only compare narcissism with other types of personality
disorders, but he believes narcissism to be a condition that consists of three types of personality
disorders in total. He considers borderline, psychopathic and paranoid personalities as subcategories
to narcissism.
There are also some theorists who think that narcissism is a new social character, but this is one of
the biggest discussion topics between the theorists. Some do not believe in the term “social
character” while other theorists are convinced that humanity is drowning in narcissism.
4
Problemformulering
Der ønskes en undersøgelse og diskussion af narcissismen, hvad angår fremtrædelsesformer,
årsagsforhold og sociale aspekter. I forlængelse heraf tænkes den narcissistiske personlighedstype
sammenlignet med andre former for lidelser eller personlighedsforstyrrelser, ligesom det tænkes
diskuteret om narcissistens træk kan beskrives som entydigt negativt.
Slutteligt ønskes foretaget en vurdering af, hvorvidt den narcissistiske personlighedstype er
hyppigere nu end tidligere, og i hvor stort omfang den vil vise sig fremover.
Indledning
Oprindeligt stammer ordet narcissisme fra en gammel myte om den græske yngling Narkissos, der
blev så forelsket i sit eget spejlbillede, at han glemte alt omkring sig og hentærede til døden. Man
begyndte dog først for alvor at analysere myten og bruge begrebet narcissisme i slutningen af 1800-
tallet. Den første der brugte narcissismebegrebet i videnskabelige sammenhænge, var en mand ved
(onanist) og narcissisme. Året efter brugte Henry Havelock Ellis, i en undersøgelse af kvinder
betaget af deres eget spejlbillede, begrebet narcissisme som et psykologisk begreb for første gang.
Senere blev begrebet en del af den psykoanalytiske litteratur, men begrebet blev først for alvor
gennemarbejdet, da Freud analyserede Narkissos myten og skrev artiklen >>Om indførelse af
begrebet narcissisme<< i 1914. Freuds teorier omkring narcissisme var pionerarbejde, og selv blev
han aldrig rigtig helt tilfreds med dem. Til en samtidig kollega skrev han: ”narcissisme havde en
svær fødsel og bærer alle de deformationer, en sådan medfører. Jeg ærgrer mig over dens
utilstrækkelighed”.
1
Freud var ikke den eneste der var kritisk over for sine teorier; de blev
debatteret i stor stil af de nyere teoretikere. Diskussion toppede i 1980’erne, hvor man specielt var
uenig om hvorvidt man kunne snakke om en ny narcissistisk socialkarakter. Denne diskussion vil
jeg undersøge nærmere, og selv tage del i.
5
Hvad er narcissisme?
Myten om Narkissos
Som før nævnt stammer begrebet narcissisme fra myten om den græske yngling Narkissos.
Narkissos var en smuk ung mand som mange nymfer forelskede sig i. En nymfe ved navn Ekko,
som var blevet berøvet talens brug og kun kunne gentage de sidste ord af de sætninger hun hørte,
blev inderligt forelsket i Narkissos. Men Narkissos afviser hende, og hun dør af hjertesorg. En dag
da Narkissos er på vej hjem fra jagt, finder han en kilde, som han slukker sin tørst ved. Mens han
drikker fortrylles han af det, som han ser i vandet. Han bliver håbløst forelsket i sit spejlbillede,
uden at ænse at det netop er hans spejlbillede. Han slipper ikke spejlbilledet af syne, og han er
ulykkelig over, at han ikke kan nå personen under vandet. Narkissos bliver siddende ved søen og
mister så småt sin styrke og svinder hen for til sidst at dø.
Det første narcissisme begreb
Den første til at fortolke myten var Freud. Han mente at myten handlede om Narkissos, der blev
forelsket i sit eget spejlbillede og søgte bekræftelse og anerkendelse herfra uden at opnå det. Freud
så Ekko som en vigtig del af myten, og havde Narkissos været i stand til at sige, at han elskede
hende, havde Ekko gentaget disse ord. Narkissos havde i så fald lært at elske. Eftersom narcissisten
undgår at rette sin libido mod andre mennesker, er han ifølge Freud, dømt til at forelske sig i sig
selv. For Freud handlede narcissisme netop om for meget kærlighed til sig selv på bekostning af
kærligheden til andre. Han mente at personer med en narcissistisk forstyrrelse, havde rettet al sin
libido mod sig selv, og var ude af stand til at rette den mod andre. Freud mente endvidere at der
fandtes to former for narcissisme, en primær narcissisme og en sekundær narcissisme.
Primær narcissistisk udvikling går ud på, at barnet koncentrerer al sin libido om sit eget jeg og
derfor oplever sig selv som verdens centrum. Barnet kan ikke skelne mellem selvet og omverdenen
og tror derfor, at alt hvad der sker omkring det udspringer fra det selv. Barnet får den fornemmelse
at det er almægtigt. Når barnet senere kan skelne mellem selvet og omverdenen vil det vende sin
libido mod ydre objekter. Sker der en forstyrrelse i denne fase mellem mor og barn, vil barnet blive
ved med at have sig selv som kærlighedsobjekt, hvilket kendetegner sekundær narcissisme. Den
sekundære narcissist er den voksne narcissist, som er kendetegnet ved en selvkærlighed, der træder i
stedet for kærligheden til andre.
6
Det nye narcissisme begreb
Freuds teorier omkring narcissisme har fået meget kritik, fordi næsten alle senere teoretikere har
ment at, narcissisme ikke handler om selvforelskelse, men tværtimod handler om en facade der skal
afdække et selvhad. Mange af de nyere teoretikere mener at, Ekko var en del af Narkissos selv, og
ved at afvise hende afviste Narkissos også sig selv. Nyere teorier bygger på narcissisme som en
forsvarsmekanisme imod en grundliggende mindreværdsfølelse. En psykoanalytiker Heinz Kohut,
udviklede blandt andet en teori omkring årsagssammenhængene i den narcissistiske udvikling. Han
mener at, moderens empatiske indlevelsesevne i barnets første leveår er altafgørende for, hvordan
personligheden udvikler sig. Kohut mener, at når barnet ligger i livmoderen, lever det optimalt, men
når det bliver født er det pludseligt afhængig af andres omsorg og pleje. Barnet vil normalvis danne
et grandiost selvbillede for at forsvare sig mod angsten og frustrationen, der naturligvis må opstå af
pludseligt at være afhængig af andre for ikke at dø (barnet har selvfølgelig også været afhængig før,
men i en symbiotisk tilstand, hvor den ikke har kendt til forskellen mellem det selv og moderen).
Hvis for eksempel barnet kun kan få bekræftelse, når det først har stillet forældrene tilfreds, eller
hvis forældrene ikke kender til empati, forbliver barnet frustreret, og det får ikke realitetskorrigeret
sine fantasier. Barnet bliver da ved med at beskytte sig selv med et grandiost selvbillede. Men under
dette grandiose selvbillede lurer i virkeligheden selvhad og tomhed, som individet hele tiden vil
prøve at få dækket igennem andres beundring og opmærksomhed.
Yderligere om udviklings-årsager
Lowen mener at, når forældrene kræver barnets bekræftelse, for at barnet selv kan få bekræftelse,
bruger de en vis forførisk fremgangsmåde. ”Løftet om en særstilling er den forførende lokkemad”,
2
siger han og denne handel går ud på, at barnet gives en særstilling, hvis det indordner sig.
Særstillingen kan være at få lov til at hjælpe moderen med at vælge tøj eller hjælpe faderen med at
vælge krydderier til maden. Når barnet har været vant til at være noget specielt derhjemme, vil det
have svært ved at affinde sig med at være middelmådig i samfundet og vil derfor gøre alt for at
opnå den samme særstilling i samfundet via sit image.
Går man tilbage til barnets allerførste levemåneder, er der også en anden vigtig faktor for
narcissistisk udvikling mener Lowen, nemlig hvordan man takler barnets gråd. Nogle forældre
vælger at afstraffe sit barn når det græder. Andre mener at det er sundt at lade barnet græde ud.
Lowen mener at, begge idéer er dybt absurde. Hvis man afstraffer sit barn når det græder, vil det
lære at det er forbudt at græde og dermed lukke af for sine følelser. Hvis man derimod lader barnet
7
græde ud, vil barnet skabe en association mellem gråd og død. Dette skyldes at barnet kun kan
græde til en hvis grænse, hvis det skal blive ved med at græde ud over denne grænse, risikere det at
dø, fordi gråden anvender den energi, der ellers skulle have været brugt til at opretholde livsvigtige
funktioner. Denne oplevelse mener Lowen er yderst traumatiserende og her skabes associationen
mellem gråd og død. Når individet bliver voksen vil det underbevidst stadig associere gråd med
død, og lærer derfor at blokerer for følelser.
Ydermere mener Lowen at hvis børn fik lov at lufte deres vrede mod forældrene når de følte at de
havde en rimelig anledning hertil, ville der findes færre narcissister. Han skriver: ”Hvis man
indrømmer barnet denne rettighed (rettigheden til at afreagere), udviser man en ægte respekt for
dets følelser og selv”.
3
Narcissistiske træk
Alle psykiske lidelser har nogle karakteristika, da narcissisme ikke bare er et begreb men også en
mere eller mindre anerkendt lidelse, kan man tale om nogle narcissistiske karakteristikker.
En narcissistisk person er defineret ved en person der:
- Ofte er plaget af tomhedsfornemmelse (som resulterer i rastløshed og manglende
engagement)
- Reagerer på kritik med raseri, skam og ydmygelse
- Har et fundamentalt grandiost selvbillede, hvor selvfølelsen er svingende (har specielle
rettigheder, kræver særlig opmærksomhed, arrogant men kan hurtigt føle sig forbigået og
dermed mindre værd.)
- Er meget optaget af ydre omstændigheder/ømdømmet (succes, magt, skønhed), hvilket også
kan føre til hypokondriske træk da man er besat af kroppens forfald.
- Forstyrret forhold til andre mennesker (følelseskold, misundelig, jaloux, manipulerende,
udnyttende)
- Har et umætteligt behov for andres beundring
- Hyppigt ses seksuelle forstyrrelser (seksualitet løsrevet fra kærlighed)
- I stand til i høj grad at fortrænge skyldfølelse.
- Lukker af for sine følelser, specielt sorg og frygt, for at undgå at opleve frustrationer. Disse
følelser forsvinder selvfølgelig ikke bare, de bygges op og eksploderer enten som irrationel
raseri eller rørstrømsk sentimentalitet.
8
Forskellige former for narcissisme
Det er meget menneskeligt at, ville bekræftes af andre, det er et af menneskets grundliggende
behov. Men der er en forskel på den ’sygelige’ narcissist og den ’normale’ narcissist. Forskellen er,
ifølge teoretikeren Gabbard, at den sygelige narcissist lader sig bekræfte ved at indtage en
nonchalant eller hypersensitiv position.
Den hypersensitive narcissisme forstås ved personer der, under konstant årvågenhed, observerer og
påvirkes af andres reaktioner. Andres meninger dominerer så voldsomt hos denne
personlighedstype, at egne følelser ikke længere eksisterer eller virker uvirkelige.
Den nonchalante narcissisme er en grandios-ekshibitionistisk indstilling, hvor personen frem for alt
andet må stå i forgrunden, uanset om det sker på bekostning af andre. Denne type narcissist
registrerer kun det, der kan bekræfte vedkommendes grandiose fantasier. Den nonchalante position
er derfor mindre sårbar overfor kritik end den hypersensitive, men man skal dog ikke undererkende,
at der også i denne form for narcissisme, er behov for en bekræftende relation til andre. Omdømmet
er for den nonchalante narcissist det altoverskyggende.
Narcissismens forhold til andre psykiske lidelser
Man kan sammenligne narcissisme med mange nutidige psykiske lidelser. Alexander Lowen har
lavet en interessant inddeling af psykiske lidelser som underafdelinger til narcissisme. Han sondrer
imellem fem forskellige grader af narcissisme, hvoraf der findes en korrelation mellem grader af
fraværet af følelser og den manglende selv-oplevelse. De fem typer narcissisme vises her anført i
grader:
(De to første kan sammenlignes med den nonchalante narcissist, men jeg har alligevel valgt at
gennemgå dem, da jeg synes det er relevant for helhedsindtrykket).
9
Model 1
Modellen er bygget op sådan, at den fallisk-narcissistiske karakter har den mindst sygelige karakter
og den paranoide personlighed den mest sygelige karakter.
Fallisk-narcissistisk karakter er narcissisme i sin mindst patologiske form. Betegnelsen blev indført
af Wilhelm Reich i 1926 for at beskrive en karaktertype, der lå mellem det tvangsneurotiske og det
hysteriske. Denne karakter går meget op i sit omdømme, og overvurderer det, specielt overvurderes
det seksuelle omdømme. Ofte har den fallisk-narcissistiske karakter en stærk tilknytning til
mennesker og ting, skønt det er mere narcissistisk end objekt-libidinøst. Denne type er ofte
arrogant, energisk, impulsiv, produktiv og magtfuld. Denne form for narcissisme kan derfor både
udviklingsmæssigt og karaktermæssigt sammenlignes med den nonchalante narcissist, som er
beskrevet tidligere. Forskellen på den nonchalante position og den falliske narcissist er, at den
fallisk-narcissistiske person er tættere knyttet til mennesker end den nonchalante.
Narcissistisk karakter ligner den fallisk-narcissistiske karakter, men er mere overdrevet i sin selv-
iscenesættelse. Den narcissistiske karakter er ukendt med følelser og ikke i stand til at forholde sig
til andre mennesker på en ægte måde. Denne person forstiller sig selv som konge eller Gud og alle
andre mennesker som en forlængelse af ham selv, der kun har til formål at beundre ham. Karakteren
kan bedre sammenlignes med den nonchalante position end den falliske karakter, fordi de i samme
grad besidder et grandiost selvbillede.
Borderline-personlighed manifesterer kun i nogle tilfælde narcissistiske træk. En del borderline-
personligheder bruger også et grandiost selvbillede som forsvar for et underliggende dårligt
selvværd, men dette billede krakelerer let under følelsesmæssigt pres. Borderline-personer kan også
fremhæve deres sårbarhed, i disse tilfælde ligger deres grandiositet skjult, fordi ingen ting i deres
’virkelige’ sfære kan bekræfte deres selvbillede. Uanset hvordan de fremstiller sig selv, er de ofte
10
plagede af depressioner, fordi der under overfladen ligger en uhyre grandiositet, som de ikke tør at
leve ud. Derfor føler de sig hurtigt under niveau og mindre værd. Der er en flydende grænse mellem
at være værdiløs og enestående for borderline-personligheder. På den ene side kan de føle sig som
universitetets dygtigste elev, men på den anden side får de ikke de karakterer, de mener de burde få
og bliver dermed værdiløse i egne øjne. Ifølge Lowen kan dette udviklingsmæssigt skyldes double-
bind kommunikation hvor forældre det ene øjeblik psykisk opbygger deres børn og det næste
øjeblik nedbryder dem. En af hans klienter forklarede det sådan: ”Min mor sagde tit, at jeg var et
smukt og begavet barn. Dagen efter sagde hun at det ikke passede... ”.
4
Min hypotese er, at der kan
være mange andre familiære problemstillinger, der ligger til grund for udviklingen af en borderline-
personlighed. Det kunne f.eks. være en ubalance i familieforholdet, hvor den ene part optræder
passiv og utilstrækkelig og den anden part som dominerende og opslugende. Borderline-karakteren
kan sammenlignes med Garbbards hypersensitive karakter, fordi de i begge tilfælde ikke tåler kritik
og skjuler et grandiost indre.
Den psykopatiske personlighed opfatter, som andre narcissister, sig selv som bedre end andre
mennesker og viser endvidere sådan en form for arrogance, at det grænser til menneske-foragt. Den
psykopatiske personlighed er mester i at udelukke følelser og skyldfølelse. Forskellen mellem
denne form for narcissisme og de ”lettere” grader af narcissisme er, at denne personlighed har en
tendens til at afreagere på en antisocial måde. Den psykopatiske personlighed kan lyve, snyde og
stjæle uden at føle nogen form for anger. Han har hverken grænser over for sig selv eller andre.
Derfor har han let ved at optage et alkohol eller stofmisbrug. Forfatteren Alan Harrington beskriver
den psykopatiske personlighed således: ”begavede, samvittighedsløse mennesker med en iskold
intelligens, ude af stand til at føle hverken kærlighed eller skyld og med aggressive hensigter over
for deres omverden”.
5
Den psykopatiske personlighed registreres ofte hos børn af
misbrugsforældre. Harrington og Lowen er ikke de eneste, der ser en sammenhæng mellem
narcissisme og den psykopatiske personlighed. Psykoanalytikeren Otto F. Kernberg mener, at de
psykopatiske forstyrrelser altid rummer narcissistiske karakteristika. Marchen Møller har forsøgt at
lave en model ud fra dette synspunkt:
11
Model 2
Modellen passer ikke helt til Kernbergs teori, og hvis modellen skal passe på teorien, skal teorien
omformuleres på følgende måde: Der rummer altid psykopatiske karakteristika i narcissistiske
forstyrrelser. Hvis Marchen Møller skulle have lavet en model tilsvarende Kernbergs teori, skulle
den hellere have set således ud: (altså omvendt)
(egen model)
Forskellen på de to modeller går ud på hvorvidt narcissisme er en betegnelse, hvorunder psykopati
befinder sig, altså om det er en undergruppe til narcissisme eller om det forholder sig omvendt. Jeg
mener, det giver mere mening at postulere, at alle psykopater har en eller flere narcissistiske
karakteristika i sig, og at alle narcissistiske forstyrrelser nødvendigvis ikke behøver at have
psykopatiske karakteristika.
Marchen Møller mener imidlertid selv, at der er en overlapning mellem psykopatisk prægede
karaktertræk og narcissistisk prægede karaktertræk, således at hverken narcissisme eller psykopati
bliver opfattet som underordnet kategorier til hinanden. Modellen ser således ud:
Model 3
Dette mener jeg er en mere kompetent forklaringsmodel, i forhold til de to andre modeller, fordi
man den tager højde for, at der netop er tale om to forskellige personlighedstyper.
12
Den paranoide personlighed er længst væk fra er psykisk sundhed ifølge Lowen. Her er ikke bare
tale om et grandiost selvbillede men om storhedsvanvid. Den paranoide tror ikke bare, at folk er
misundelige på dem, men tror at de ligefrem konspirerer imod dem, fordi de er specielle og
betydningsfulde. Udover grandiositet er sådanne personer ofte yderst arrogante og ufølsomme
overfor andre. Paranoide personligheder kan tro, at de er i besiddelse af magiske evner, og de kan
have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
Narcissisme som et kulturelt fænomen
Behovet for anerkendelse og bekræftelse kan siges at stå centralt i narcissismebegrebet, og
mennesker har formodentlig altid søgt bekræftelse hos hinanden. Spørgsmålet er bare, i hvor vid en
udstrækning den narcissistiske socialkarakter er ved at blive dominerende, og hvorvidt
relationsstrukturen egentligt har ændret sig
Narcissisme set fra et historisk perspektiv
Nogle af de meget gamle beviser på at narcissisme har fundet sted i flere tusinde år, er udover
myten om Narkissos, de gamle bibelhistorier. Jesus taler eksempelvis i sin bjergprædiken om at
passe på at gøre gode gerninger alene for at selviscenesættelsens skyld.:”Pas på jeres motiver, så i
ikke gør gode gerninger bare for at andre skal ligge mærke til dem.”
6
og ”.. de elsker at stille op
og bede i synagogerne og på gadehjørnerne for at folk skal lægge mærke til dem.”.
7
Selvom
begrebet ’narcissist’ ikke var en anvendt term på bibelsk tid, har der altid eksisteret mennesker, der
søger efter bekræftelse. Dengang fandtes der ikke medier, hvor man kunne stille sig op og gøre
opmærksom på sig selv. I stedet kunne man stille sig op i kirken eller i andre religiøse
sammenhænge og derigennem få opmærksomhed.
Der kan være divergerende meninger om, hvorvidt Jesus overhovedet har eksisteret, men pointen er,
at selviscenesættelse har været et tema helt tilbage fra begyndelsen af vores tidsregning.
Problematikken består i at der altid har levet mennesker der ikke ønsker at gøre noget til Guds eller
samfundets bedste, men kun gøre noget for at få opmærksomhed selv, hvilket er en del af
grundtematikken i begrebet ’narcissisme’.
13
Narcissisme som alment menneskeligt
Mange teoretikere ser narcissisme som et alment menneskeligt fænomen, en af dem er filosoffen
Georg Wilhelm Friederich Hegel. Hegels begreb om anerkendelse lyder således: ”anerkendelse
forstås som menneskets grundlæggende drivkraft”.
8
Her er begrebet narcissisme byttet ud med
anerkendelse, og ud fra dette begreb har filosoffen Axel Honneth frembragt en teori. Hans teori går
ud på at anerkendelse betegner den ekspressive handling, hvorved et andet individ gives anseelse.
Anerkendelse ses her som erkendelse med en personlig betydning. Honneth mener, at den vigtigste
nøgle til identitet er gennem anerkendelse, men også at betingelsen for selvrealisering er
anerkendelse, ligesom den amerikanske Psykolog Abraham Maslow er inde på med sin teori om
behovspyramiden (model 4). Jeg er af den overbevisning, at Honneths teori ikke er helt
fyldestgørende, da man er nødt til at se på den faktor, at et anerkendelsesforhold må være gensidigt.
Lad os sige at jeg ikke anerkender Hr. B, men at jeg søger anerkendelse fra ham. Den anerkendelse
jeg ville få, ville i sidste ende ikke betyde noget for mig, da jeg jo ikke anerkender ham. Jeg vil i
stedet omskrive teorien således: Anerkendelse er betingelsen for identitetsdannelse og
selvrealisering, så længe anerkendelsen er gensidig.
Lowen er til gengæld dybt uenig med Maslow, han mener at: ”...vores materielle velstand (er) en
hindring for, at vi kan nyde livet. Mennesker som lever tættere på eksistensminimum må lide mange
afsavn, men oplever til gengæld en større tilfredsstillelse, når de får opfyldt deres grundlæggende
behov.”
9
Lowen tese er at vestens velstand er en hindring for at nyde livet, hvorimod Maslow
mener at man først rigtig kan nyde livet når man har fået sine basale behov dækket.
Maslows behovspyramide:
Tegn på narcissisme som den dominerende socialkarakter
Siden Freud er der sket meget. Ikke bare med hensyn til psykologiske teorier men også med
mennesket. Der ses en markant stigning af narcissistiske personligheder og en markant nedgang af
neuroser. En tidligere tids neurose kendertegnes af en ubarmhjertig skyldfølelse, angst, fobi og
tvangspræget adfærd, hvilket ikke forekommer særligt hyppigt i dag. I dag møder man oftere
mennesker der klager over depressioner, manglende følelser, indre tomhed, dyb frustration og
utilfredshed. Mange af disse symptomer kunne pege på en form for narcissistisk karakter. Ser man
sociologisk på udviklingen, kunne man pege på nogle karakteristika, der kunne vidne om en
decideret narcissistisk social karakter.
14
For det første er der en del mennesker i vores kultur som har svært ved at tænke fremadrettet og
bort fra egne behov her og nu frem for at tænke på de næste generationer i forhold til vores jord og
miljø. Der er noget narcissistisk ved en kultur, som forurener jorden for at opnå en højere leve
standard for sig selv, men efterlader en ubrugelig jord til sine efterkommere.
For det andet har vores forhold til sex ændret sig markant. For bare 60 år siden var det ilde set at
flytte sammen med en, man ikke var gift med (og i den forstand at signalere at man havde sex før
ægteskabet), og endnu værre var det at blive gravid, inden man var gift. Denne frigørelse har både
ført nogle gode og nogle dårlige omstændigheder med sig. En af de gode ting var at færre folk led af
seksuel forskrækkelse, som var roden til en del neuroser. Men en af de dårlige ting frigørelsen
medførte, var at sex hurtigt blev en erstatning for kærlighed. Dette kan selvfølgelig diskuteres, men
ser man på mange unges sex vaner, kunne det pege i den retning.
For det tredje kunne man se på unges stofmisbrug i dag i forhold til for 60 år siden. Det kan
diskuteres, hvorvidt der er flere der tager stoffer nu i forhold til 70’erne, går man tilbage til 50’erne
er der klart en opadgående kurve. Men hvad har stoffer med narcissisme at gøre? Som Lowen siger:
”stoffer er et blandt flere midler til et bedøve kroppen og fjerne smerten” ,
10
og som jeg tidligere
har været inde på er narcissisme et forsvar mod noget ulideligt. En anden måde at fjerne denne
smerte på, er at gå så højt op i magtkampen i samfundet (hvem har det største hus, den største bil,
og den fedeste stilling) at man ikke har tid til at føle noget. Måske er det netop derfor der er så
mange der går op i deres karriere.
Herudover er Alexander Lowen også inde på, at fjernsynets popularitet skyldes at en uvirkelig
verden kan erstatte den virkelige verden for en tid, og at mennesker bliver i stand til at flygte fra sig
selv, ved et se tv. Lowen mener ydermere at, den ”nye” store interesse for det mystiske så som new
age er en narcissistisk manøvre, fordi mennesker der interesserer sig for det mystisk-religiøse ofte
ser sig selv som hævet over den almindelige menneskehed.
Mulige grunde til den eventuelle narcissisme i samfundet
Thomas Ziehe kobler en række kulturelle fænomener sammen med de narcissistiske tilbøjeligheder,
der kan opfattes i samfundet, her er nogle af dem:
Ændring i samfundsstruktur. Vores samfund har gået igennem mange udviklingsfaser, den sidste og
måske mest voldsomme ændring har været industrialiseringen. Mange har været nødt til at bytte det
trygge liv på landet ud med arbejde i de stadigt voksende byer. I de store byer har det været svært at
man ikke har kunne ’kommet hinanden ved’ på samme måde, som man gjorde og i en stor
15
udstrækning stadig gør på landet, og man har skullet gøre sig selv interessant for at blive en del af
det sociale netværk. Dr. phil. i filosofi Ole Thyssen laver denne sammenligning: ”I...
bondesamfundet er det ikke nødvendigt at gøre noget specielt for at vise, hvem man er, og hvor
meget jord man ejer. Det ved alle. I... samfund som vores, hvor klasser er umiddelbar usynlige ... er
der brug for nogle ydre signaler, som vi kan gøre reklame for os selv med.”
11
Christopher Lasch
giver et andet bud på, hvorfor samfundet har ændret sig sådan. Han mener at, verden ser sin
undergang i øjnene, fordi den kun kan se frem til atomkrige, miljøproblemer, ressourcemæssige
problemer etc. Denne perspektivløshed gør at folk vender interessen mod sig selv. Den
narcissistiske forestilling om at leve her og nu bunder i en dyb angst og desperation. Ligesom når
barnet opstiller et narcissistisk forsvar, sådan gør et helt samfund det.
Ændret familiestruktur.Der er sket to meget store ændringer i familiestrukturen indenfor de sidste
50 år. Den ene er a det er blevet socialt acceptabelt at blive skilt. Den anden er, at begge forældre er
på arbejdsmarkedet. Når forældre beslutter at skille sig, betyder det at barnet enten opdrages af en
primær forælder eller opdrages af to nogenlunde lige forældre. Opdrages barnet af en primær
forælder, betyder det at, barnet bor hos denne ene forælder, og anledningsvist måske besøger den
anden. At være enlig forsørger gør alting mere besværligt, fordi man er ene om at ordne de
praktiske såvel som omsorgsmæssige opgaver. Har man brug for en pause eller nogle at dele sine
frustrationer med, står man ofte alene. Frustrationerne kan derfor hurtigt blive overført på det lille
barn. Det lille barn har derved let ved at indtage en narcissistisk position som forsvar. Ser vi på
barnet, der opdrages af to nogenlunde lige forældre, foregår det ofte ved at, barnet bor en uge eller
måned det ene sted og lige så lang tid det andet. Et sådant barn bliver ofte betegnet som delebarn,
og sådan føler barnet også ofte sig. Delt mellem to lejre, og som en person med 2 forskellige liv
uden en konkret tryghedsramme.
Ser man til gengæld på ægteskaberne for 100 år siden, ville man finde langt flere kærlighedsløse
ægteskaber og langt mere vold i ægteskaberne end man ville finde i dag. Oftest fordi man dengang
ikke blev gift af kærlighedsårsager, men af tvang og pengeårsager. Jeg tror alligevel, at det har
været lettere for barnet at forlige sig med forældre der bor sammen uden kærlighed, end forældre
der er flyttet fra hinanden.
Statens overtagelse af opdragelsen. En anden problemstilling er forældrenes evige dårlige
samvittighed over at de ”videregiver” forældrerollen til institutioner, fordi begge forældre er
kommet på arbejdsmarkedet.. Forfatteren Jette Hansen forklare det således: ”Nutidens børn er på
én gang forsømte og forherligede. Forældre har brug for bekræftelse fra deres børn, fordi de godt
16
er klar over den manglende kontinuitet i form af opbrud, brudte parforhold og tryk på
karrierelivet... strider mod børnenes interesser”
12
Forældrene har grund til den dårlige samvittighed, da børn bliver anbragt i institutioner, fra de er
ganske små. Ifølge de fleste udviklingsteorier sker fiksering af psykiske lidelser ofte i de første
leveår, ofte pga. for lidt eller uempatisk opmærksomhed. Institutionsplejer har svært ved at opfylde
de basale sociale behov overfor barnet, da hver plejer har mange børn at se til.
Selvfølgelig kan man også finde børn fra social belastede familier, der til gengæld nyder godt af at
kommer væk hjemmefra, men da dette er mindretallet vil jeg ikke komme yderligere ind på dette.
Tendenser til at se børnene som middel for forældres egne behov. I dag bliver barnet ofte sat i
centrum i familielivet, hvilket der ikke er noget galt i. Desværre hviler denne tendens ofte på
forældrenes egne narcissistiske behov, hvorved barnet fungerer som en forlængelse af forældrenes
egen uafviklede grandiositet. Barnet bliver en eksklusiv ejendel i stedet for en individuel person.
Problemet i dette er at barnet bliver vant til at være i centrum og får svært ved at forstå at andre
ligeledes er i centrum og er individer med følelser og behov.
Diskussion
Er det forældrenes fejl når barnet bliver narcissist?
Både Kohut, Lowen og Lasch er ikke i tvivl om, hvem der har ansvaret når et barn udvikler en
narcissistisk tendens. De mener entydigt, at ansvaret må ligge hos forældrene og samfundet. Men en
undersøgelse som Robert McCrae og Paul Costa har lavet, kunne tyde på at disse meninger ikke
helt holder stik. I 1988 lavede McCrae og Costa en undersøgelse af 600 personer, hvor de fulgte
disse mennesker, fra de blev født, til de blev 25. Ud af denne undersøgelse regnede de to forskere
ud, at forskellen i opdragelsen kun kan forklare ca. 10 procent af forskellene i personligheden. Man
kan så diskutere hvorvidt undersøgelsen holder, og hvor godt den er udført, men måske har vores
barndom faktisk mindre indflydelse på os end nogle teorier påstår. Min umiddelbare fornemmelse
er at 10 procent er lidt underdrevet, dog kunne man sige, at barndommen måske er genstand for
meget mere opmærksomhed, end hvad nødvendigt er.
17
Er narcissistiske træk entydigt negative?
Jeg tror, det er godt at have et sundt selvværd, og da narcissisme stammer fra et dårligt selvværd,
har jeg svært ved at se det positive i narcissisme. Der er i narcissisme bestemte karaktertræk, der
umiddelbart kan virke som positive for samfundet og for ens ydre omstændigheder, blandt andet
klarer narcissister sig ofte bedre i jobsammenhænge. Derudover er narcissister ofte kunstneriske og
har sans for humor, men jeg synes ikke alle disse ydre omstændigheder kan gøre op for et indre
kaos.
Kan der være tale om en mere narcissistisk socialkarakter nu end tidligere?
Dette er et af de spørgsmål, der er kilde til mest debat. Lasch og Lowen ser meget pessimistisk på
det, og mener at socialkarakteren i høj grad har forandret sig til en narcissistisk karakter. Marchen
Møller derimod er lidt mere skeptisk, og er i tvivl om, hvorvidt det er rimeligt at overføre metoden
”vurdering af et menneskes karakter” til ”vurdering af en befolknings karakter”. Jeg kan helt klart
se hvad Lasch og Lowen mener, når de fremlægger deres synspunkter og grunde for at mene, at
socialkarakteren har udviklet sig til en narcissistisk karakter, men jeg er også lidt i tvivl om,
hvorvidt man bare uden videre kan overføre en personteori til en samfundsteori. Jeg tror der findes
flere narcissister i dag, ikke fordi samfundet har flere dårlige forældre, men fordi omstændighederne
i samfundet i højere grad skaber grobund for udviklingen af narcissisme. Derudover tror jeg også at,
genetik har noget at sige. En mulig teori kunne være, at en del af det narcissistiske ligger i generne,
og da det er et typisk narcissistisk kendetegn at have seksuel omgang med mange partnere, er der
også en større risiko for genetisk spredning af de narcissistiske karaktertræk.
I hvor stort et omfang vil narcissismen være en del af vores samfund i fremtiden?
Her tror jeg at, der er to faktorer der spiller ind. Den ene er i forhold til den genetiske arv (hvis
teorien omkring genetisk arv i forhold til narcissisme holder vand) kunne man forestille sig en
massiv spredning af narcissistiske gener i fremtiden. Derimod er jeg overbevist om at vi hele tiden
bliver klogere og bedre til at behandle psykiske lidelser. Psykologi er jo en forholdsvis ny
videnskab og vi har derfor meget endnu at lære om menneskets psyke. Igennem bedre behandling
kan man måske få fat i roden til narcissisme og rive den op. Derudover bliver det enkelte menneske
bliver også gradvist mere selvbevidst og kan derfor måske hurtigere opfange deres egne problemer
og få dem behandlet.
18
Konklusion
Da Freud første gang introducerede narcissisme som psykoanalytisk begreb, var han næppe klar
over hvilke konsekvenser det ville få for samfundsdebatten og psykologien som videnskab
fremover. Det er interessant at se tilbage på, hvordan Freud fremlagde sine idéer og derefter følge
diskussionen gennem tiden, og se hvordan et begreb som narcissisme har forandret sig. Freud så
narcissisme som forelskelse i sig selv, hvorimod de nyere teoretikere påpeger, at narcissisme er en
måde at afdække en indre tomheds- og mindreværdsfølelse.
Narcissisme behøver ikke at være en decideret lidelse. Begrebet defineres i psykologien både som
en lidelse men også som et mere alment menneskeligt begreb, hvilket gør det svært at præcisere
begrebet. Det kan endvidere diskuteres, hvorvidt narcissisme kan bruges som et ’paraplybegreb’,
der inkorporerer andre sygdomsbegreber. Det er dog muligt at sammenligne narcissismen med en
del andre psykiske lidelser og derigennem finde i øjenfaldende ligheder.
Teoretikerne har svært ved at blive enige om, hvorvidt narcissisme kan betegnes som de ’rigere
landes’ socialkarakter. Det er dog sikkert, at der findes mange mennesker, der lider af narcissisme
og endnu flere, der har narcissistiske karaktertræk. Spørgsmålet er, om der er flere narcissister end
før, fordi der er nogle omstændigheder i samfundet, der giver grobund for udviklingen af
narcissisme, eller om vi i dag har nogle bedre muligheder for at diagnosticere narcissisme, som jo
reelt er en ’nyopfunden’ psykisk sygdom – hvilket vil sige, at narcissisme som vi forstår det i dag
ikke engang eksisterede på Freuds tid.
19
Noter
1. Den nye psykologi håndbog s. 334 l. 44-48
2. Narcissisme og terapi s.132 l. 27
3. Narcissisme og terapi s.196 l. 27-28 Tilføjelsen (rettigheden til at afreagere er min)
4. Narcissisme og terapi s. 38 l. 30-34
5. Narcissisme og terapi s. 42 l. 13-16
6. Ny testamente på hverdagsdansk Mattæusevangeliet kap. 6 vers 1
7. Ny testamente på hverdagsdansk Mattæusevangeliet kap. 6 vers 5
8. Hvem er jeg s. 46 l. 17
9. Narcissisme og terapi s. 266 l. 7-11
10. Narcissisme og terapi s. 230 l. 3-4
11. Hvem er jeg s. 115 l. 12-17
12. Hvem er jeg s. 129 l. 7-11
Model 1: Fra Narcissisme og terapi s. 32
Model 2: Fra Narcissisme – sygdom eller skældsord s. 168
Model 3: Fra Narcissisme – sygdom eller skældsord s.167
Model 4: http://www.psykosyntese.dk/image/476.jpg
Billede 1: Michelangelo Merisi da Caravaggio billede af Narkissos
20
Litteraturliste
Asper, Kathrin, Ravnen i glasbjerget, Nordisk forlag A/S, 4 oplag 1988
Brørup, Mogens og Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager, Den nye Psykologi håndbog, Nordisk
forlag A/S, 2. ugave, 6 oplag 2003
Harlung, Christian Hasle og Harlung, Lill Hasle, Psykologiske ord og begreber, forlaget Lee, 3
reviderede udgave, 1 oplag, 2007
Jensen, Lars Lundmann, Hvem er jeg, Forlaget frydenlund, 2006
Karterud, Sigmund, Fra narcissisme til psykologi, Forlaget klim, 1 udgave 2000
Lowen, Alexander, Narcissisme og terapi, Borgens forlag, 2. udgave, 1 oplag 1988
Miller, Alice, Det selvudslettende barn, Forlaget Munksgaard, 3. udgave, 1 oplag 1997
Møhl, Bo og Thielst, Peter, Narcissisme – selvfølelse eller selvtab, Hans Reitzels forlag, 1983
Møller, Marchen, Narcissisme – sygdom eller skældsord, Dansk psykologisk forlag, 2. udgave, 1
oplag 1996
Nielsen, Thomas, Så lidt betyder opdragelsen for et barn, Illustreret videnskab 1992
Ny testamente på hverdagsdansk, Forlaget Scandinavia, 1992
Poulsen, Henrik Day, Det opmærksomhedskrævende barn, forlaget Munksgaarddanmark, 1 oplag
2003
Links: http://www.psykosyntese.dk