
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Beskriv smittevejene og smittekæden.
Den enkeltes mikroorganismes smittevej er afhængig af dens krav til ernæring,
temperatur, fugtighed, ilt og surhedsgrad. Nogle mikroorganismer er hårdføre og kan
selv efter et længere ophold udenfor kroppen forårsage infektion, hvis de
tilfældigvis havner f.eks. i et sår. Andre kan kun leve i et fugtigt og tempereret miljø.
Dvs. at de ikke kan tåle at komme udenfor kropsvævet eller blodet.
Ved overførsel af smitte skal der for det første være en smittekilde, hvor
mikroorganismerne kommer fra. For det andet en smittevej og for det tredje en
smittemodtager. Hvordan man overfører smitten fra kilden til modtager er afhængig
af:
- Hvordan mikroorganismerne udskilles fra kilden,
- Hvilke evner mikroorganismerne har til at overleve udenfor kroppen,
- Hvilke indgangsporte mikroorganismerne har til modtageren.
Dvs. vi kan overføre smitte på mange forskellige måder. Vejen kan være kort, lang, let
eller besværlig. Generelt kalder man det for mikroorganismernes smitteveje.
Smittevejene kan inddeles under:
Indirekte kontaktsmitte via remedier:
Tit fungerer remedier og hjælpemidler som
transportmiddel for de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det kan f.eks. være
via: bækkener, vandfade, kolber, senge og sengeborde, tuber med ex. Salve samt via
bestik, tallerkener og glas. Her kan vi som personale gøre en indsats for at afbryde
smittevejene. Vi skal være opmærksomme på, at rengøre remedierne fra pt. til pt.
Her skal vi være opmærksomme på retningslinjer, der anviser, hvordan de skal
rengøres.
Indirekte kontaktsmitte via personalet:
Personalets hænder er desværre det
hyppigste mellemled fra smittekilde til smittemodtager. Man kan hurtigt overføre
mikroorganismer fra en pt. til en anden via vores hænder, hvis vi ikke er
opmærksomme på at bryde smittekæden.
Sygdomme der overføres via indirekte kontaktsmitte er bl.a. forkølelser,
tarminfektioner, betændte sår, øjenbetændelse og urinvejsinfektioner.