Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
1
Naturfaglige
emner.
medicin,
interaktion,
virkning,
halveringstid.
forkølet og har
sår på benene.
natteblindhed,
synssansen.
hyperventilation,
syre/base
forgiftning.
høresans, nedsat
hørelse
O2 og CO2,
diffusion
smitteveje,
afbrydelse af
samme.
immunforsvar,
mikroorganismer
nerveimpulser
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
2
1.
Når Mads bliver bange, hyperventilerer han. Beskriv hvordan blodets pH-værdi
påvirkes af respirationen. (husk kemien)
Hvis der ikke kommer nok oxygen ind via respirationen, vil cellerne dø. Især
nervecellerne vil gå til grunde ved for lav oxygenkoncentration, da disse celler ikke
kan gendannes. Oxygen er vigtig for nedbrydningen af kulhydrater, proteiner og fedt.
Uden dette grundstof kan cellerne ikke opretholde den nødvendige produktion af
energi.
Normalt ligger pH-værdien i blodet på 7,4. Vi kan tåle et meget lille udsving i pH
værdien og hvis ikke den ligger mellem 6,8 og 7,8, kan kroppen ikke fungere og vi vil
dø. Blodet indeholder nogle stødpuder, som kan optræde som både syrer og baser. På
den måde kan kroppen neutralisere mindre mængder syre og base.
Kulsyre/bicarbonat stødpuden er blodets vigtigste. HCO
3
-
(bicarbonat) findes i store
mængder i blodet. Det er den mængde, der er med til at gøre blodet let basisk. Den
kan optage brintioner, der vil medføre, at den bliver omdannet til kulsyre. Det vil sige
at det er de frie brintioner, der er med til at bestemme blodets pH værdi.
Reaktionsligningen for kulsyre/bicarbonat stødpuden ser således ud:
H
+
+ HCO
3
-
<-> H
2
CO
3
<-> CO
2
+H
2
O
Når man hyperventilerer bliver respirationen større, end det kroppen har brug for.
Dvs. der udskilles mere CO
2
end vanligt. Når CO
2
er nedsat i blodbanen, vil der
automatisk også blive for lidt kulsyre, bicarbonat og frie brintioner. Det kan medføre
en respiratorisk baseforgiftning (forhøjet pH værdi). Det kan organismen ikke holde
til i længere tid, derfor vil man hurtigt blive utilpas og til sidst besvime. Det er
kroppens forsvar mod baseforgiftningen og når man besvimer, vil man begynde at
trække vejret normalt. Kroppen vil genoprette de normale koncentrationer og her
kommer respirations centeret også ind. Respirationscenteret sidder i den forlængede
rygmarv. Det er et område der dels består af nerveceller, der er følsomme for
blodets pH værdi og som dels kan sende impulser til respirationsmusklerne.
(ribbensmusklen og mellemgulvsmusklen).
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
3
Under hvilken transportform kommer O
2
og CO
2
hhv. ind og ud af blodbanen og
cellerne?
O
2
og Co
2
transporteres til og fra cellerne via vores kredsløb. Vi har 2 kredsløb: det
store, som transporterer det iltede blod ud til cellerne (dvs. blod med stor
koncentration O
2
), og det lille som transporterer det afiltede blod ud til lungerne.
(dvs. blod med stor koncentration af CO
2
).
Vores blod består af 40-45% celler og 55-60% plasma. Cellerne er relevante at
nævne her, da de er med til at transportere O
2
og CO
2
. Overordnet kan man inddele
blodcellerne i: erytrocytter (røde blodlegemer), leukocytter (hvide blodlegemer) samt
trombocytter (blodplader). I forbindelse med transport af O
2
og CO
2
er det specielt
de røde blodlegemer, der deltager. Disse dannes i den røde knoglemarv og har en
levetid på ca. 4 måneder. Herefter går de til grunde i milt, lever og knoglemarv. De
røde blodlegemer er runde, skiveformede og bikonkave celler. Det vil sige, at cellen er
indadbuet på begge sider. Denne form giver en større overflade, som medfører en
bedre udveksling af oxygen og kuldioxid. Ilt binder sig til hæmoglobin i det røde
blodlegeme og transporteres ud til vores celler af de røde blodlegemer.
Når man trækker vejret, kommer luften ned i lungerne nærmere bestemt alveolerne.
Den luft man indånder, indeholder en stor koncentration af O
2
og en lav koncentration
af CO
2.
Her kommer blodet via det lille kredsløb fra hjertet ud til lungerne. Her har
blodet, som tidligere nævnt, en høj koncentration af CO
2
og en lav koncentration af
O
2
. Derfor vil udvekslingen af O
2
og CO
2
ske ved simpel diffusion. Dvs. O
2
og CO
2
diffunderer fra høj til lav koncentration. På denne måde kommer der igen O
2
ud til
cellerne via det store kredsløb og CO
2
(som er et affaldsprodukt fra vores
forbrænding) udåndes.
Ude i cellerne sker udvekslingen også via simpel diffusion. Idet der er en høj
koncentration af CO
2
i cellerne og en høj koncentration af O
2
i blodbanen. Dvs. CO
2
og
O
2
diffunderer igen fra høj til lav koncentration.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
4
Hvad får stoffet til at flytte sig?
Der sker som tidligere nævnt via diffusion. Dette er en passiv transport, dvs. den har
ikke brug for energi. Diffusion sker når, der er forskellig koncentration af en
bestemt slags molekyler på de 2 sider af cellemembranen. Så vil diffusion få
molekylerne til at flytte sig fra høj koncentration til lav koncentration. Denne vil
forsætte indtil koncentrationen på begge sider af cellemembranen er ens.
Molekylerne kan diffundere, fordi cellemembranen er semipermeabel
(halvgennemtrængelig). At være semipermeabel vil sige, at membranen tillader nogle
upolære molekyler at diffundere igennem membranen. Molekyler der kan diffundere
igennem cellemembranen er O
2
, CO
2
, Benzen samt H
2
O.
Man kan sammenligne med, hvis du fx sprøjter parfume ind i et rum, vil den dufte
stærkt lige der, hvor du står. Men efter et stykke tid vil der forplante sig en mildere
duft i hele lokalet. Duftpartiklerne har nemlig spredt sig fra høj til lav koncentration.
2.
Mads får Laktulose 15 ml. x 1. dagligt, hvilken koncentration har opløsningen?
Opløsningens koncentration er 667:10= 66,7%
Hvor meget aktivt stof får Mads dagligt?
1 ml. indeholder 667 mg laktulose. Mads får 15 ml dagligt, derfor får han 15x667 mg
dagligt = 10005 mg aktivt stof. Dvs. 10,005 g. aktivt stof dagligt.
3.
Mads får Zyprexa, hvordan vil du dosere (10mg. X 2 dagligt)?
Tbl. Zyprexa kan fås i 10 mg. tabletter, derfor vil jeg give ham 1 tbl. a’ 10 mg 2 gange
dagligt.
Når jeg læser i lægemiddelkataloget, kan jeg se, at det er en ok dosis. En
vedligeholdelses dosis ligger som regel på 5-20 mg i døgnet. Derfor vil jeg ikke have
betænkeligheder ved at dosere nævnte ordination.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
5
Hvad er halveringstiden for Zyprexa?
Plasmahalveringstiden er ca. 30 timer.
Dvs. at ved 1 dosis a’ 10 mg. er T
0
= 10 mg.
T
1
= 5 mg.
T
2
= 2,5 mg.
T
3
= 1,25 mg.
Dette har jeg ført ind på enkeltlogaritmisk papir (se bilag 1), derudaf kan jeg aflæse
at der er 1,1 mg. tilbage efter 4 døgn (96 timer).
4.
Risperdal virker på dopamin- og serotoninreceptorer. Hvilken type er dopamin og
serotonin og findes der andre stoffer af samme type?
Dopamin og serotonin er neurotransmitterstoffer. De formidler overgangen af
impulsen mellem 2 nerveceller. Noradrenalin, adrenalin, GABA og acetylkolin er også
neurotransmittere. Disse transmitter stoffer ligger klar i vesikler i den præ-
synaptiske endeknop. De enkelte neuroner er specialiserede, dvs. et neuron indeholder
kun 1 slags neurotransmitter stof.
Nedenfor har jeg lavet et skema over de mest almindelige neurotransmitter stoffer.
Det synes jeg letter overblikket over de forskellige transmitter stoffer.
Transmitterstof.
Findes
hovedsageligt i:
Tegn på
mangel.
Tegn på for
meget.
Vigtig for:
Dopamin.
Findes især i
storhjernen og
det sympatiske
nervesystem.
Mangel i visse
dele af
hjernen kan
føre til
bevægelses
forstyrrelser
som
muskelrigiditet
og tremor.
Øget mængde
andre steder i
hjernen har
betydning for
udviklingen af
psykoser. Ex.
Ved skizofreni,
hvor der er for
meget dopamin i
Har stor
betydning
for kroppens
evne til at
igangsætte
en
bevægelse.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
6
visse dele af
hjernen.
Serotonin.
(har en
afgørende
indflydelse på
vores humør).
Findes i et
stort antal i
hjernestammen.
Forgrener sig
til det limbiske
system og
hypocampus og
hypotalamus.
Evt.
depression.
Øget
stemningsleje.
Temperatur
regulering,
seksuelle
aktivitet,
evne til at
holde os
vågne.
Noradrenalin.
Forekommer
især i
hjernestammen,
herfra
forgrener de
sig til
storhjernen,
hypotalamus og
lillehjernen.
Noradrenerge
neuroner er en
del af hjernens
smertecenter.
De er i stand
til, sammen
med
serotonerge
neuroner,
meget
effektivt, at
blokke visse
former for
smerte, især
kronisk
neuropatisk
smerte. (kilde:
Wikipedia, den
frie
encyklopædi.)
Ved øget
udskillelse af
noradrenalin vil
man se en øget
følelse af
selvværd,
nedsat
smerteoplevelse,
et højere
blodtryk, samt
øget evne til at
orientere sig.
Adrenalin.
Produceres i
binyremarven.
Øget puls og
blodtryk, øget
blodsukker, øget
respiration, sved
og gåsehud.
Vigtig for
det
sympatiske
nervesystem.
(kaldes kamp
hormonet).
GABA.
Hæmmer
eller
mindsker
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
7
nerveimpuls.
Acetylkolin.
Dårlig
kognitive
funktioner.
(ses ex. Ved
alzheimers).
Hænger
sammen med
de kognitive
funktioner
ex.
Hukommelse
Beskriv en nerveimpuls – fra start til overførsel til næste neuron, herunder
serotoninens rolle.
Først vil jeg beskrive natrium/kalium pumpen, som fungerer uafhængigt af
nerveimpulser. Denne arbejder konstant for at opretholde:
Intracellulært: K
+
: 150 mmol/l
Na
+
: 5 mmol/l
Intercellulært: K
+
: 5 mmol/l
Na
+
: 145 mmol/l
Na
+
/K
+
pumpen arbejder ved at pumpe 3 Na
+
ioner ud af cellen og 2 K
+
ioner ind i
cellen.
Natrium/kalium pumpen arbejder ved hjælp af aktiv transport. Der skal være energi
(ATP) tilstede i cellen, for at den kan fungere. Den er energi krævende, da den skal
transportere fra lav til høj koncentration.
Hvis der kommer ubalance i natrium/kalium niveauet, vil nerveimpulser ikke kunne
videre sendes. Ved skæv væskebalance, kan der hurtigt være for lidt eller for meget
K
+
- det er specielt hjertet meget følsomt overfor, og det kan medføre
impulssvækkelse i hjertet.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
8
En neuron (nervecelle) består af 1 cellekerne, dendritter og 1 axon. Axonet kan være
op til 1 meter lang og er beskyttet af myelin skeder. For hver 2 mm er der et lille
mellemrum i myelinskederne, så neuronet har mulighed for at sende hurtige impulser.
Når et neuron modtager en stimuli, vil natrium kanalerne i cellemembranen åbne sig,
så natrium kan diffundere ind i cellen. Denne transport er passiv og sker ved diffusion
pga. natrium flytter sig fra område med høj koncentration til område med lav
koncentration. Derfor kan denne passage foregå uden brug af ATP (energi). Når
natrium er kommet ind i cellen, vil membranpotentialet på indersiden af
cellemembranen ændre sig til at blive positivt. Samtidig bliver ydersiden af
cellemembranen negativ. Dette tiltrækker positive ioner fra naboområdet, som
medfører endnu en åbning af natrium kanaler så impulsen kan ledes videre. Samtidig
bliver den foregående natrium kanal inaktiveret og lukket. Dette er en stor fordel, da
impulserne så ikke kan løbe tilbage, hvor de kommer fra. Samtidig åbnes kalium
kanalerne, så kalium kan diffundere ud af cellen, derved genoprettes hvilepotentialet
i neuronet. Tilsidst vil Na
+
kanalen være lukket men ikke inaktiv, således den er klar
til at modtage en ny impuls.
Dette vil forsætte langs hele axonet indtil den præsynaptiske knop. For at forstærke
impulsen har axonet myelinskeder. Disse er en slags isolering omkring axonet og
dermed de elektriske impulser. Impulsen kan springe fra mellemrum til mellemrum
mellem myelinskederne, på denne måde sendes impulsen hurtigt videre. Impulsen
skabes igen ved at Na
+
diffunderer ind og K
+
diffunderer ud i selve mellemrummet.
Derefter springer impulsen frem til næste mellemrum.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
9
I den præ synaptiske knop (axon enden) er der også noge Ca
++
kanaler, hvor calsium
diffunderer ind i cellen . Denne frigør neurotransmitter stoffet (der ligger klar i
vesikler i cytoplasmaet) til synapse spalten. Ca
++
- ionerne er i stand til at få
vesiklerne til at smelte sammen med cellemembranen. Denne transport kaldes
exocytose. Denne er en transport form, hvor kroppen kan transportere store
molekyler ind og ud af cellerne.
I den post synaptiske knop (den nye dendrit, fra et nyt neuron) sidder der nogle
receptorer på Na
+
kanalerne. (Disse receptorer er også specialiserede, dvs. de virker
som receptorer for et specielt transmitterstof). Transmitterstoffet sætter sig på
receptorerne og får Na
+
kanalerne til at åbne sig og impulsen kan forsætte ”rejsen”
gennem den næste neuron.
5.
Mads er beskidt, forkølet og har sår. Hvilken risiko er der ved det, når han spiser
middag sammen med de andre beboere?
Når Mads spiser sammen med de andre beboere, er der risiko for at han kan smitte
de andre. Bakterier kan overleve under meget vanskelige forhold, og formerer sig
hurtigt, 100 bakterier bliver f.eks. til 200 på 20 min. Samtidig kan medbeboerne også
miste appetitten ved at sidde sammen med en snavset og beskidt mand. Se mine
besvarelser nedenfor mht. de forskellige smitteveje.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
10
Beskriv smittevejene og smittekæden.
Den enkeltes mikroorganismes smittevej er afhængig af dens krav til ernæring,
temperatur, fugtighed, ilt og surhedsgrad. Nogle mikroorganismer er hårdføre og kan
selv efter et længere ophold udenfor kroppen forårsage infektion, hvis de
tilfældigvis havner f.eks. i et sår. Andre kan kun leve i et fugtigt og tempereret miljø.
Dvs. at de ikke kan tåle at komme udenfor kropsvævet eller blodet.
Ved overførsel af smitte skal der for det første være en smittekilde, hvor
mikroorganismerne kommer fra. For det andet en smittevej og for det tredje en
smittemodtager. Hvordan man overfører smitten fra kilden til modtager er afhængig
af:
- Hvordan mikroorganismerne udskilles fra kilden,
- Hvilke evner mikroorganismerne har til at overleve udenfor kroppen,
- Hvilke indgangsporte mikroorganismerne har til modtageren.
Dvs. vi kan overføre smitte på mange forskellige måder. Vejen kan være kort, lang, let
eller besværlig. Generelt kalder man det for mikroorganismernes smitteveje.
Smittevejene kan inddeles under:
Indirekte kontaktsmitte via remedier:
Tit fungerer remedier og hjælpemidler som
transportmiddel for de sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Det kan f.eks. være
via: bækkener, vandfade, kolber, senge og sengeborde, tuber med ex. Salve samt via
bestik, tallerkener og glas. Her kan vi som personale gøre en indsats for at afbryde
smittevejene. Vi skal være opmærksomme på, at rengøre remedierne fra pt. til pt.
Her skal vi være opmærksomme på retningslinjer, der anviser, hvordan de skal
rengøres.
Indirekte kontaktsmitte via personalet:
Personalets hænder er desværre det
hyppigste mellemled fra smittekilde til smittemodtager. Man kan hurtigt overføre
mikroorganismer fra en pt. til en anden via vores hænder, hvis vi ikke er
opmærksomme på at bryde smittekæden.
Sygdomme der overføres via indirekte kontaktsmitte er bl.a. forkølelser,
tarminfektioner, betændte sår, øjenbetændelse og urinvejsinfektioner.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
11
De indirekte smitteveje kan afbrydes ved håndvask, rengøring/desinfektion samt
frisk luft.
Luftbåren smitte:
En del virussygdomme smitter gennem luften. Ved nys og hoste
slynges smådråber ud som forstøvet stof, der svæver rundt i stuen. Det kan f.eks.
medføre influenzavirus og mæslingevirus. Smittefaren kan nedsættes væsentligt ved
udluftning og hvis man ikke selv er smittet, kan man ikke føre smitten fra en pt. til en
anden.
Patogene mikroorganismer bliver også overført til sengetøj på mange måder. Det sker
f.eks via sved, opkast, urin, afføring, skæl og pus. Når disse mikroorganismer er
indtørret, spredes de let til omgivelserne, når dynen bliver rystet. Undersøgelser har
vist, at indholdet af støvbåren smitte er stor ved sengebad og sengeredning.
Undskyld den er på norsk… kunne desværre ikke finde billedet med dansk tekst
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
12
Levnedsmiddelsmitte og vandbåren smitte:
Fødemidler og vand kan fungere både som
smittekilde og som smittevej. På rejser til bl.a. syden kan vi opleve, at den salat vi
spiser, er blevet skyllet med vand, der indeholder mange smitsomme bakterier eller
virus. Her er vandet kilden og salaten smittevejen. Dette ses heldigvis sjældent
herhjemme. Smitte gennem fødemidler, ser vi derimod oftere. Bakterier der lever på
dyr, kan under slagtningen komme over i kødet. Dvs. kødet kan ex. være forurenet
med salmonella.
Blodbåren smitte:
Blod kan også føre smitte med sig. Det kan dreje sig om HIV eller
hepatitis. Da man aldrig kan vide om en person er smittet, skal man altid undgå at få
blod på hud og slimhinder. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at stikke sig
på ex. brugte kanyler.
Insektbåren smitte:
Her i landet overføres smitte sjældent med insekter, men det
kan dog ske via skovflåt. På verdensplan er Malaria den mest udbredte
infektionssygdom. Smitten overføres af myg. Dette kan dog forebygges medicinsk,
hvis man rejser til lande, hvor Malaria forekommer.
6.
Mads har betændte sår. Hvilken mikroorganisme kan forårsage infektionen?
Stafylokokbakterierne består af mange forskellige arter. De fleste er ufarlige. Her
kan jeg bl.a. nævne Stafylokokkus epidermis. Denne forekommer på vores hud og
slimhinder, som en del af vores normalflora. Stafylokokkus aureus er derimod skyld i
en lang række sygdomme. Det gælder først og fremmest hudinfektioner som bylder,
børnesår og bulne fingre. Stafylokokkus aureus er den hyppigste årsag til
sårinfektioner, da den let føres ind gennem små hudlæsioner, sved og talgkirtler. Ved
infektioner med denne art, vil der dannes meget pus, dette er gult og tyktflydende.
Stafylokokker smitter via støv- og dråbeinfektion samt ved direkte og indirekte
kontakt.
Beskriv hvordan hans immunforsvar reagerer på en infektion.
Kroppens immunforsvar (også kaldet infektionsforsvar) kan opdeles i det uspecifikke
og det specifikke forsvarssystem. Disse samarbejder og er indbyrdes afhængige af
hinanden.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
13
Det uspecifikke immunforsvar: skal forhindre at mikroorganismer og andre stoffer
får adgang til kroppens væv.
Til dette regnes:
- Normalflora,
- Hud og slimhinder,
- Hudens surhedsgrad,
- Slim og fimrehår i luftvejene,
- Bakteriehæmmende enzym i sved, tårer, spyt, næsesekret, vævsvæske,
- saltsyre i mavesækken.
Det specifikke immunforsvar: er i stand til at skelne mellem de forskellige
mikroorganismer og danne antistoffer mod dem.
Til dette regnes:
- stamceller i knoglemarv,
- thymus, (T-lymfocytter)
- tarmslimhindens lymfatiske væv, (B-lymfocytter)
- de forskellige hvide blodlegemer,
- lymfesystemet,
- milten.
(Kilde: Hverdag med mikroorganismer – hygiejne i hjemmet. Af Grethe Lund
Mortensen).
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
14
Når Mads bliver udsat for en infektion, vil hans immunforsvar prøve at bekæmpe
infektionen. Det vil det gøre ved hjælp af temperatur forhøjelse samt de hvide
blodlegemer.
Antallet af hvide blodlegemer (leucocytter) stiger, hvis der opstår en betændelses
tilstand.
De hvide blodlegemer kan opdeles i:
Lymfocytter, de er en vigtig bestanddel af immunsystemets celler (T- & B-
lymfocytter).
Granulocytter, fagocyterende (dvs. spiser eller omslutter) fremmede/skadelige
stoffer.
Monocytter. Deltager ved at optage eller fagocyttere fremmede/skadelige
stoffer. Derved bliver immunforsvaret aktiveret, fordi der dannes antistoffer.
Når kroppen hæver temperaturen, svækker det mikroorganismerne og øger
immunforsvarets mulighed for at bekæmpe infektionen. Ved infektioner frigiver
leucocytterne nogle stoffer, der hedder pyrogener. Disse påvirker det
temperaturregulerende center, således at temperaturen stiger. Helt præcis bliver de
indtrængende mikroorganismer angrebet og fagocytteret af leucocytterne. Både
monocytter og makrofager udskiller pyrogenerne.
Når det temperaturregulerende center vil hæve temperaturen, kan den gøre det på
flere måder:
Sende nerveimpulser til den tværstribede skeletmuskulatur, som øger
muskeltonus om muskelsitren.
Sende impulser til de glatte muskler i huden arterioler om at kontrahere sig.
Det medvirker mindre blod til huden og derfor mindre varmetab til
omgivelserne.
Nedsætte svedsekretionen, dvs. fordampningen.
Stimulere binyrerne til øget sekretion af adrenalin og noradrenalin. Begge
hormoner aktiverer de sympatiske receptorer og forstærker det sympatiske
nervesystems virkning.
Øge sekretionen af TSH fra hypofysens forlap. Dette stimulerer
skjoldbruskkirtlen til at øge frigivelsen af stofskiftehormonerne T
3
og T
4
.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
15
Hormonerne påvirker cellerne til en større forbrænding af glucose og fedt,
hvorved der dannes energi og dermed varme.
Ved forbrænding af glukose ser formlen således ud:
P +ADP +C
6
H
12
O
6
+ 6 O
2
-> 6 CO
2
+6H
2
O + ATP + varme.
Ud af denne formel kan jeg udlede, at jo mere glukose vi forbrænder, jo mere varme
vil vi producere.
7.
Mads er dårlig til at drikke
og er tit påvirket af det.
Hvordan kan det påvirke hans organisme og almentilstand?
Ved dehydrering er der nogle klassiske kliniske tegn, som vi skal holde øje med:
Hud og slimhinder bliver tørre.
Hudens hudturgor nedsættes.
Urinen bliver koncentreret og får en mørkere farve. Diuresen er nedsat.
Hjernen: pt. kan blive konfus og ”rodende”. Ved dehydrering over længere tid,
kan det tolkes som demens.
Hjerte og kredsløb: Nedsat væskeindtagelse kan medføre, at blodtrykket
falder. Det kan medføre at pt. bliver svimmel, fordi der ikke kommer ilt nok til
hjernen.
Tarmene: obstipation.
Der skal gerne være en balance mellem den væske vi indtager og den væske vi
udskiller. I hypothalamus sidder det væskeregulerende center. Dette er følsomt
overfor det osmotiske tryk. Ved væskemangel vil centeret normalvis sørge for, at vi
føler tørst. Når væskebalancen ikke er i orden, er pt. udsat for at få væske og
elektrolytforstyrrelser. Ved dehydrering stiger det osmotiske tryk i plasmaet. Det vil
medføre, at der vil blive udskilt mere væske fra cellerne (intercellulærvæsken) til
ekstracellulærvæsken.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
16
Hvordan flyttes væske rundt i vores organisme? (beskriv transportformen).
Næsten al flytning af væske i vores krop sker ved osmose. Dette er en passiv
transport af vand, hvor vandet transporteres ved diffusion fra et område med høj
vand koncentration til et område med lav vandkoncentration.
På min tegning kan man se, at vand diffunderer til et område med stor
stofkoncentration og dermed lav vandkoncentration. Vandet diffunderer ved osmose
mod den høje stofkoncentration, så de 2 områder til sidst har ens stofkoncentration.
Det osmotiske tryk har også noget at sige i denne forbindelse. Dette er en
beskrivelse af det tryk, som vandet udøver mod cellemembranen. Jo større forskel
der er på koncentrationen inden i og udenfor cellen, jo større osmotisk tryk.
Albumin kan øge det kolloid-osmotiske tryk. Dette sker ved en høj koncentration af
albumin i blodet – dette giver automatisk en lav koncentration af vand. På den måde,
opstår der et osmotisk tryk, som sikrer optagelsen af vand i blodbanen.
Hvis vi har en pt. med ødemer, kan det skyldes for lidt albumin i blodet. Ved for lidt
albumin, vil det osmotiske tryk blive mindre og dermed vil mindre vand trækkes
tilbage i blodbanen. Dermed opstår ødemer.
8.
Mads lider af natteblindhed. Hvilket stof kan Mads have mangel på, og hvorfor
påvirker det hans syn?
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
17
Når lyset trænger ind i øjet, passerer det hornhinden og ind gennem pupillen. På øjets
bagvæg danner linsen et formindsket billede af det man ser. På bagvæggen sidder
nethinden, der er dækket af ca. 140 mio. lysfølsomme sanseceller. Disse er forbundet
til hjernen gennem ca. 800.000 nervetråde, der er samlet i synsnerven. Der, hvor
synsnerven forlader øjet, er der ingen sanseceller. Dette område kaldes for den
blinde plet.
Øjet har 2 forskellige typer sanseceller. På nethinden er der ca. 130 mio. stave og ca.
7 mio. tappe.
Tappene findes især i et lille område centralt på nethinden. Nærmere bestemt i et
område overfor pupillen, der kaldes den gule plet. Det er i den gule plet. Vi har det
skarpeste syn. Dette er afgørende for opfattelsen af detaljer. Det er tappene, der
opfatter lys og farver i de perioder, hvor der er lys tilstede.
Stavene er de mest lysfølsomme, men giver os ikke mulighed for at opfatte farver.
Synsindtryk fra stavene er derfor kun grålige.
I både stave og tappe er der et lysfølsomt stof, som kaldes synspurpur. Dette er
opbygget af et protein (opsin) og A-vitamin (retinal). Når lyset påvirker cellerne,
nedbrydes noget af dette lysfølsomme stof. På den måde dannes der elektrisk energi,
som sender en impuls via synsnerven. Der findes væsentligt mere synspurpur i stavene
frem for tappene, da der er meget lidt lys om natten.
Derfor vil jeg konkludere, at det er mangel på retinal, der er skyld i Mads’
natteblindhed.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
18
Lidt at tænke over…..Allerede for 3000 år siden skrev de gamle ægyptere om
natteblindhed – det primære symptom på A-vitaminmangel. De vidste ikke, hvad der
forårsagede sygdommen, men behandlede den med stegte eller kogte leveromslag på
øjnene.
Allerede for 2400 år siden foreslog Hippokrates, at natteblindhed skulle behandles
ved at spise lever.
Kilde: www.dr.dk/temaer/medicin
Tankevækkende, når vi i dag ved, at Vitamin A deponeres i lever og fedtvæv til
senere brug. Vitaminet opbevares forholdsvis længe i kroppen, og behøver ikke at
blive tilført dagligt med kosten. At spise lever én gang om ugen skulle være
tilstrækkeligt.
9.
Mads hørelse er nedsat. Hvordan opfatter øret lyde?
Høresansens sanseceller findes i det indre øre, i sneglen. Lyde bliver via hørenerverne
ført fra sansecellerne til hørecentrene i tindingelapperne i hjernen.
Øret er inddelt i 3 områder:
Ydre øre: Omfatter øremuslingen og øregangen. I bunden af øregangen er
trommehinden, denne sættes i svingninger af lydbølger.
Mellemøret: Her findes de 3 små øreknogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen. Disse
leder lyden videre. Det sker ved at de små knogler sættes i svingninger af
trommehinden. Fra stigbøjlen forplantes lydsvingningerne til membranen, det ovale
vindue. Det ovale vindue leder svingningerne videre til det indre øre.
Det indre øre: Består af forgården, buegangene og sneglen. Her findes også
sanseceller for ligevægtssansen. Svingningerne fra det ovale vindue sætter væsken i
den øverste og nederste sneglegang i bevægelse. Bevægelserne forplanter sig til den
mellemste snegle gang, hvor sansecellerne (hårceller) for hørelsen findes.
Lydimpulserne bringes derefter til de 2 hørecentre i hjernens tindingelapper.
Hvis hårcellerne i øret beskadiges, får man nedsat hørelse. Der ses ødelæggelse af
hårcellerne som følge af længerevarende udsættelse for støj.
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
19
Hørenedsættelse hos ældre skyldes ofte ødelagte sanseceller, muligvis pga. et helt
livs støj påvirkning.
Hvad er lyd og hvordan måler vi det?
Lyd er en bølgebevægelse. Her presser molekylerne hinanden fremad i en bølge. Først
presses de første luftmolekyler sammen. Når de udvider sig, presser de på
molekylerne foran, som så også presses sammen. På denne måde bliver der skabt en
bølge, der bevæger sig fremad i luften. Hvis man måler afstanden mellem 2
bølgetoppe, får man lydens bølgelængde. Hvis man måler antallet af bølger pr. sekund
kaldes det for frekvens. En lyds frekvens måles i hertz. Generelt kan vi mennesker
høre lyde i et interval mellem 20 hertz og 20 000 hertz .
Indenfor hvilket interval er det behageligt at færdes? Angiv intervallet i dB og evt.
mikroPa.
Det er behageligt at færdes med en lydstyrke på 20-40 dB. Dette kan også angives i
mikroPa, her er det behagelige interval mellem 200 – 2000 mikroPa. (Se bilag 2, hvor
jeg har indtegnet dB i forhold til mikroPa). Tankevækkende at der f.eks. på
restauranter og kontorer er ca. 60 dB, og gadestøj og støvsugere giver en lydstyrke
på ca. 80 dB. Undersøgelser har dog heldigvis vist, at så længe støjstyrken er under
. Naturfagsopgave, SSA, teori 2.
Feb.’07.
20
80 dB, opstår der ikke så let skader på øret. Dermed ikke sagt, at det ikke kan virke
generende.