[navn fjernet] NV/NG
1.t Afsluttende opgave
1
STX 1.g
1) De fire forskellige nedbørsformer (stigningsregn, frontregn, konvektionsregn,
konvergensregn):
Stigningsregn: Denne form for nedbør er meget almindelig og bliver også kaldt for
Føhn-vinde. Den opstår når en luftmasse blæser op over et bjerg eller en højderyg. Når
luftmassen er ved bunden af bjerget er den umættet. Det vil sige at den ikke er mættet
med fugtighed. Når luftmassen så stiger op over bjerget vil temperaturen falde med 1
grad pr. 100 m. På et tidspunkt vil luftmassen blive afkølet så meget at den når sit
dugpunkt. Når luftmassen så blæser endnu længere op over bjerget vil vanddampene
fortættes, og derfor vil der falde
nedbør over bjerget. Fra
dugpunktet til toppen af bjerget
vil luftmassen falde med ½ grad
pr. 100 m. Når toppen passeres
vil nedbøren stoppe, og
luftmassen vil derefter stige med
1 grad pr. 100 m. Luftmassen
kan godt indeholde fugt, når den når bunden af bjerget, men det er ikke nok til at forsage
nedbør. Den vil også være væsentlig varmere på denne side af bjerget end på den forrige.
Føhn-vindene findes i de fleste bjergområder, men der er selvfølgelig forskel på hvilket
omfang det er i. Ved Rocky Mountains er der en faldvind som kaldes Chinook. Den har
meget stor påvirkning på dalene omkring bjerget. Det betyder at om vinteren er dalene
snefrie og i sommerperioden er der store tørkeskader på naturen. Himalaya med en højde
på 8848 m er selvfølgelig også et af de steder, der er mest ramte af Føhn-vindene. Fugtige
luftmasser strømmer ind over land fra det indiske ocean og når de møder deres dugpunkt
på de høje bjerge, vil en kraftig nedbør starte. Føhn-vindenes kræfter vil derfor forsage
meget lav fugtighed på den anden side af bjergene, i Kina.
[navn fjernet] NV/NG
1.t Afsluttende opgave
2
Frontregn: Når en varm luft og en
kold luft ligger ved siden af
hinanden vil den naturlige reaktion
fra den varme luft være, at den vil
prøve at trænge op over den kolde,
fordi den varme luft er lettere end
den kolde. Den kolde luft vil
naturligt prøve at trænge ned under den varme luft. På disse måder vil der i begge
situationer opstå nedbør. Når den varme luft forsøger at trænge op over den kolde luft
kaldes det varmfront. Varmfront består af heldagsregn. Den kolde luft der prøver at
trænge ned under den varme skaber koldfront. Den vil skabe bygeregn. Den varme luft i
midten er opklaring, så den normale proces vil være: heldagsregn, opklaring og derefter
bygeregn. Denne slags regn er den mest normale i Danmark og Europa. Det er den der i
de fleste tilfælde skaber regnbyger og de dage vi har med heldagsregn. På et tidspunkt vil
det lykkes for den kolde luft at trænge ind under den varme, og så vil den varme luft stige
til vejrs.
Konvektionsregn: Denne form for
nedbør opstår primært i tropiske
områder omkring ækvator. Det
kunne fx være i den nordlige del af
Brasilien eller andre tropiske
områder på cirka samme breddegrad.
Konvektionsregn opstår ved at solen
varmer den fugtige jord op. Når den fugtige jord bliver varmet op, sker der en
fordampning, hvor en varm luftmasse stiger til vejrs. Efterhånden vil den blive kølet ned
af luften omkring den, og der vil derfor ske en fortætning. Den vil derefter falde som
regn, og der vil ofte forekomme torden nogenlunde over det stykke land, den lige er
fordampet fra (selvfølgelig afhængig af blæst).
Konvergensregn: Når to ens luftmasser mødes, vil luften stige til vejrs. Den vil derefter
blive afkølet og kort efter vil der i luftmassen ske en fortætning som vil forsage nedbør.
Dette dannes fx der hvor nordøst- og sydøstpassaten mødes tæt ved ækvator.
[navn fjernet] NV/NG
1.t Afsluttende opgave
3
Konvektionsregn og Konvergensregn
opstår oftest de samme steder, og der
vil derfor disse steder være store
nedbørsmængder. Dette ses også tit i
lande som Indonesien, der ligger tæt på,
der hvor nordøst- og sydøstpassaten
mødes.
2) Ligheder og forskelle mellem de fire forskellige nedbørsformer:
Stigningsregn og frontregn fungerer i princippet på samme måde. Der opstår begge steder
regn, når en varm luft bevæger sig opad. Dog opstår der også nedbør, når den kolde luft
forsøger at bevæge sig nedenunder den varme luft i processen for frontregn. I processen
for stigningsregn, når den kolde luftmasse har passeret toppen af bjerget, vil nedbøren
stoppe og luftmassen vil blive varmet op på vej ned.
Konvektionsregn og konvergensregn minder om hinanden på mange punkter. I begge
processer stiger en luftmasse fra jordoverfladen opad, den bliver afkølet og falder
umiddelbart efter som nedbør. Men forskellen er dog at, i konvektionsprocessen
fordamper en fugtig luftmasse fra jorden, hvor der i konvergensprocessen er to luftmasser
der mødes.
I alle processerne er der en luftmasse der stiger til vejrs, bliver afkølet og derefter vil der
ske en fortætning som forsager nedbør. Det sker på forskellige måder, forskellige steder,
og af forskellige grunde, men i princippet er det, det samme der sker.
3) Udregning – føhneffekten:
Luftmassen starter ved bunden af bjerget og bevæger sig så opad. I mellem tiden vil den
falde 1° pr. 100 meter, indtil den når sit dugpunkt.
o Fra bund til dugpunkt: 1300 m / 100 = 13°
Det vil sige at luftmassen mister 13° og er derfor på 5°. Nu hvor luftmassen har nået sit
dugpunkt vil nedbøren starte, men luftmassen vil stadig bevæge sig op mod toppen af
bjerget. På nuværende tidspunkt er luftmassen mættet og den stiger derfor kun ½ ° pr.
100 meter.
[navn fjernet] NV/NG
1.t Afsluttende opgave
4
o Fra dugpunkt til top: 1200 m / 100 * ½ = 6°
Luftmassen vil altså falde 6° på sin vej mod toppen. Det vil sige at den nu er -1°. Derfor
vil nedbøren stoppe og luftmassen blive umættet igen. Den vil nu, på sin vej ned af
bjerget stige med 1° pr. 100 m.
o Fra top til bund: 2500 m / 100 = 25°
Som det fremgår ovenover, er luftmassen steget med 25° og den er nu på 24°. Derfor er
læsiden varmere, og der er ingen nedbør i forhold til der, hvor luftmassen ramte bjerget.
Tegning til beregning af føhneffekten: