1
Abstract
This paper examines the Nazi takeover in 1933, and the reasons for this event. By reading
contemporary German literature about the German society before and during Hitler was in charge,
this paper is based on literature as well as historical sources. The German society in the early 30’s
was affected by the international financial crisis, which had left a lot of people in great debt and
sorrow. It is about why the German people elected Hitler, and what was attractive to him and his
campaign. With the help of a comprehensive propaganda campaign, it succeeded Hitler to change
the Weimarrepublic into a dictatorship. Opposition to the regime was illegal, and the Nazis faced it
with terror or punishment. This paper will make an analysis of a Nazi propaganda poster, and
through this, attempt to formulate a characterization of the Nazi propaganda strategy. The poor and
frustrated population of Germany was looking for a strong leader, who could lead them out of the
crisis. Hitler fitted perfectly for this demand, and had great success with his campaign as the
German saviour. The Nazi party, separated from the rest of the political parties, by being in
opposition to the republic, and representing more dramatic methods in order to control the country.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning side 3
Analyse af Kleiner Mann was nun, og redegørelse for Weimarrepublikkens sidste år side 4
Økonomisk krise side 4
Fattigdom og fortvivlelse side 5
Perioden – Hitlers magtovertagelse side 7
Rigsdagen i flammer side 9
Afskaffelse af demokratiet side 9
Det nazistiske samfund side 11
Jødehad og oprustning side 12
Den nationalsocialistiske vælger side 13
Nazisternes brug af propaganda side 16
Ein Kind unserer Zeit side 17
Günter Grass side 18
Den ophøjede fører side 19
Vurdering side 20
Konklusion side 21
Litteraturliste side 22
Bilag A side 23
Bilag B side 24
3
Indledning
Man kan undre sig over, hvordan Hitler kunne overtage magten, i den demokratiske republik
Tyskland. De rædsler verden var vidne til under 2. verdenskrig, var styret af en højt respekteret og
populær person i et Tyskland under forvandling. Jeg vil i denne opgave undersøge de
omstændigheder, der gjorde at nazismen havde så markant en fremgang i 30’ernes Tyskland, og
forsøge at karakterisere den nationalsocialistiske vælger. Jeg har altid funderet over hvad der var så
tiltrækkende ved den nazistiske bevægelse, og jeg har derfor fundet det interessant at undersøge
årsagerne til den markante opbakning til NSDAP. Ved at læse samtidige bøger af tyske forfattere
har jeg fået et indblik i tingenes tilstand, der adskiller sig fra de historiske kilder jeg også har
benyttet. Nationalsocialisterne overtog ikke bare den politiske magt i landet, men formåede ligeså at
omvælte landets demokratiske rettigheder til et ensrettet samfund hvor kritik af styret ikke var
tilladt. Nazisternes brug af propaganda var et meget væsentligt aspekt af bestræbelserne på at
omvende den tyske befolkning til det ”nye” Tyskland. Jeg har kigget på hvordan den nazistiske
propagandamaskine fungerede, og hvilke instrumenter der blev brugt for at forføre den tyske
befolkning til at bakke op om Hitler. Afslutningsvis har jeg sammenlignet de skønlitterære
fortællinger om datidens forhold, med de faglitterære bøger der er skrevet langt senere.
4
Analyse af uddrag af Kleiner Mann was nun, og redegørelse for Weimarrepublikkens sidste år
I år 1932 skrev Hans Fallada, romanen “Kleiner Mann was nun“ der beskriver det tyske samfund
året før Hitlers magtovertagelse. Den skildrer frygten, fattigdommen og håbløsheden som følger i
arbejdsløshedens spor under et system uden socialt sikkerhedsnet. Bogen følger den fattige
arbejderfamilie Pinneberg, der gennem hele bogen har ryggen mod muren og lever fra hånden til
munden. Familien Pinneberg er blot, en blandt mange tyske familier der levede i dyb fattigdom,
under Weimarrepublikkens sidste år. For ordentligt at forstå hvordan bogens hovedpersoner er
havnet i så store problemer er det nødvendigt, at se på hvilke samfundsmæssige ændringer og
historiske begivenheder der har dannet ramme for bogens samtid.
De sidste år i den demokratiske Weimarrepublik var en meget urolig periode. Efter et par år med
økonomisk fremgang, blev den tyske økonomi ramt meget hårdt af børskrakket i USA 25. oktober
1929. Det tyske erhvervsliv havde lånt mange penge i USA for at genopbygge den tyske økonomi
efter første verdenskrig. Den amerikanske økonomi, havde været stærk gennem flere år, men da
børskrakket indtraf, blev lånene trukket tilbage og den tyske økonomi blev straks hårdt ramt af
finansieringsproblemer. Ydermere var den globale recession, medvirkende til at efterspørgslen efter
varer blev markant reduceret, hvilket også gik ud over eksporten. Afsætning og produktion
begyndte at stagnere, mens der blev flere og flere ledige, hvilket igen resulterede i faldende
efterspørgsel, prisfald og konkurser. Denne spiral fortsatte og resulterede i at produktionen faldt
drastisk og dermed også lønnen. Lønningerne faldt dog mere end priserne i samfundet, således at
reallønnen faldt fra 100 i 1929 til 86 i 1932.
1
Økonomisk krise
Hans Fallada har beskrevet denne problematik meget rammende ved Pinnebergs første udbetaling af
løn. ”Hundertsiebzig Mark netto! Achtzig Mark weniger als Lämmchen erwartet hatte, Sechzig
Mark weniger, als er in seinen ungünstigsten Berechnungen veranschlagte.
2
Eftersom huslejen var
på 100 mark om måneden, levner denne løn ikke mange penge tilovers til køb af mad og tøj.
Pinneberg er frustreret, og ude af stand til at tænke rationelt. I sine følelsers vold vælger han at
bruge 125 mark på at købe et toiletbord for at gøre hans kone glad. Denne episode viser med al
tydelighed en mand der handler i afmagt og fortvivlelse. Da han står ved butiksvinduet og overvejer
1
Det tredje rige side 37 og fascination og forbrydelse side 71
2
Heute ist alles anders side 166
5
om han skal købe toiletbordet, funderer han over sin situation. ”Geh nach Hause, Kleiner, friss dein
Geld auf, mach damit, was du willst und kannst und magst, dies nicht!”
3
.
Kort efter disse resignerende tanker, skifter han dog mening og køber det, efter hans forhold,
afsindigt dyre toiletbord. Købet foregår meget spontant og virker på Pinneberg som en flugt fra hans
fattige tilværelse. Han forsøger impulsivt at komme væk fra hans utilfredsstillende liv, men indser
bagefter at han handlede forkert, og må gå til bekendelse overfor konen. Han har kvajet sig. Handlet
i desperation i forsøget på at komme væk fra håbløsheden og samtidig sat deres budget på absolut
minimum. Pinneberg når også at svine ekspedienten i møbelforretningen til, uden han dog har
generet ham på nogen måde. Han forsøger at få afløb for sin indestængte vrede, ved at komme ud i
et verbalt slagsmål med sælgeren. Pinneberg føler sig taget ved næsen af sit arbejde, og koger af
raseri over hans meget indskrænkede finansielle situation. Nerverne sidder uden på tøjet hos den
lille arbejder, hvis muligheder er meget begrænsede.
Overordnet set var den tyske økonomi i knæ og antallet af arbejdsløse var i 1932 helt oppe på 43,7
%.
4
For at gøre ondt værre, var den tyske økonomi i forvejen tynget af afbetalingerne på de enorme
krigsskadeerstatninger man forpligtede sig til at betale ved Versailles-traktaten i 1919.
5
Krisen ramte hele samfundet meget hårdt. Flere bondegårde blev sat på tvangsauktion som følge af
at forretningen var gået konkurs. Statsansatte og tjenestemænd måtte også acceptere afskedigelser
og lønnedgang, men det var arbejderklassen der gik den hårdeste tid i møde.
6
De fabrikker, eller
virksomheder de plejede at arbejde på, var enten gået fallit eller havde gennemgået en reduktion af
produktionen der gjorde deres arbejde overflødigt. Uro, nød og fortvivlelse holdt sit indtog blandt
de tyske arbejdere. Der kom mangel på basale ting som mad, tøj, varme i hjemmet og skolegang til
børnene. Massedemostrationer, uro og slagsmål mellem politi og arbejdere blev en del af
hverdagen.
7
Fattigdom og fortvivlelse
Disse frustrationer og sociale problemer beskriver Hans Fallada ligeledes ved den fiktive karakter
Pinneberg. Han arbejder dagen lang, men hans løn rækker knapt nok til at betale huslejen. På vej
hjem fra en ansættelsessamtale på hans fremtidige arbejde går Pinneberg i sine egne bedrøvede
tanker, og lægger pludselig mærke til en gruppe mænd der står på gaden. ”Massen von Menschen
3
Heute ist alles anders side 168
4
Nazismens epoke side 97
5
Det tredje rige side 22
6
Fascination og forbrydelse side 72
7
Nazismen side 41 og 42
6
sind da, grau in der Kleidung, fahl in der Gesichtern, Arbeitslose, die warten, sie wissen selbs nicht
mehr auf was, denn wer wartet noch auf Arbeit-? Sie stehen so herum, planlos, in den Wohnungen
ist es auch schlimm, warum sollten sie nicht herumstehen.”
8
Fallada beskriver her den hjælpeløshed
og mangel på håb for fremtiden, der prægede datidens Tyskland. Folk ved ikke hvor de skal gå hen
men stimler sammen på gader og stræder og stiller hjælpeløsheden frem som en uundgåelig del af
hverdagen. Der er intet arbejde, ingen penge og slet ingen fremtidsudsigter for disse mennesker,
som Hans Fallada har fremstillet dem.
Mange industriarbejdere gik fra en tilværelse med arbejde og fast løn, til et rodløst liv uden arbejde
og fast ståsted. Rent psykologisk frygtede mange for at blive en del af underklassen hvor man før
havde været en del af den brede arbejderklasse, der var rygraden i det tyske samfund.
9
Netop dette
aspekt bliver præsenteret i bogen Kleiner man was nun, i den passage hvor Pinneberg er vendt
tilbage til Berlin for at hente sin understøttelse. Han er blevet passet op af en gadebetjent og ser
pludselig sig selv i et glasvindue.
”Und plötzlich begreift Pinneberg alles, angesichts dieses Schupo, dieser ordentlichen Leute,
dieser blanken Scheibe begreift er, dass er draußen ist, dass er hier nicht mehr hergehört, dass man
ihn zu Recht wegjagt: ausgerutscht, versunken, erledigt. Ordnung und sauberkeit: es war einmal.
Arbeit und sicheres Brot: es war einmal. Vorwärtskommen und Hoffen: es war einmal. Armut ist
nicht nur Elend, Armut ist auch strafwürdig, Armut ist Makel, Armut heißt Verdacht“
10
I dette uddrag bliver det med al tydelighed præsenteret, hvordan Pinneberg føler sig udstødt og trådt
på af samfundet. Hele hans identitet er blevet ændret fra at være en normal middelklasseborger med
fast job, til at være en andenrangsborger på den forkerte side af samfundet. Pinneberg føler sig
fremmedgjort, og famler efter et tilholdssted i denne svære tid. Han søger indad hos familien, og
finder der den ro og tryghed samfundet ikke kan give ham. Hans Fallada illustrerer i hans bog
hvordan tilværelsen hurtigt ændrede sig for en stor del af befolkningen. I år 1932 hvor bogen er
skrevet, var 43,7 % af den tyske befolkning uden arbejde, hvilket var en fordobling i forhold til
antallet i år 1930.
11
Den finansielle krise satte ikke kun spor i økonomien, men også blandt befolkningen og deres tillid
til regeringen. Krisen startede som en finanskrise, men udviklede sig også til en systemkrise, en
8
Heute ist alles anders side 163
9
Nazismens epoke side 98
10
Heute ist alles anders side 180
11
Fascination og forbrydelse side 72
7
tillidskrise, med det alvorlige aspekt at borgerne satte spørgsmålstegn ved statens rolle og
integritet.
12
At leve i et demokrati var også noget nyt for det tyske folk, der siden 1918 havde levet i
et kejserdømme. Weimarrepublikken havde bragt hungersnød, optøjer, inflation og elendighed.
Ganske vist kan man ikke klandre styret for det, eftersom det kom til i tiden lige efter første
verdenskrig. Men ud fra den menige borgers synsvinkel havde republikkens dårlige styre stor
indflydelse på efterkrigstidens elendighed.
13
Befolkningens opbakning til regeringen blev ikke
bedre af at der blev skåret kraftigt i understøttelsen til arbejdsløse, idet den statslige økonomi kørte
med stort underskud.
14
Perioden
Hitlers magtovertagelse
For at få det bedst mulige indblik i perioden , er det nødvendigt at se lidt tilbage på nogle
af de begivenheder der fandt sted året før. Ved valget i juli 1932 opnåede NSDAP imponerende
37,4 % af stemmerne og 230 mandater ud ad de i alt 608.
15
Isoleret set var det et imponerende
resultat for nationalsocialisterne, men da det var Hitlers intention at lede landet enerådigt, uden
opbakning fra andre partier, var det ikke helt tilfredsstillende.
16
Situation var således at den
konservative von Papen besad rigskanslerposten, men at han i den grad savnede folkelig opbakning.
Von Papen var interesseret i et samarbejde med NSDAP, da han var af den opfattelse at han ville
have mulighed for at minimere og tæmme Hitlers indflydelse i en koalitionsregering. Hitler stillede
dog to betingelser for dette tilbud. Han forlangte, at der blev udskrevet valg og at forbuddet mod SA
blev ophævet.
17
SA fungerede som en halvmilitær organisation for NSDAP, der ved hjælp af terror
og vold forsøgte at forhindre modstand mod partiet.
18
Von Papen accepterede disse betingelser,
hvilket resulterede i en reducering af mandater til NSDAP ved det efterfølgende valg i november
1932. Hitler gik fra 230 mandater til 196, en reducering på 15 %.
19
Denne nye situation tegnede sig dyster for Hitler, men da det var i den tyske rigspræsident
Hindenburgs interesse at få NSDAP med i regeringen, åbnede der sig pludselig en ny mulighed.
12
Fascination og forbrydelse side 72
13
Nazismen side 38
14
Fascination og forbrydelse side 77
15
Nazismens epoke side 149
16
nazismens epoke side 156
17
Nazismen side 62
18
Hitlers terrorkorps side 181
19
Fascination og forbrydelse side 117
8
Hindenburg tilbød Hitler at indgå i en regering med Von Papen, og at han kunne få posten som
vicekansler. Hindenburg kunne ikke forsvare at lade Hitler og NSDAP skabe et partidiktatur.
Dette krav kunne Hitler imidlertid ikke imødegå, da han ønskede at stå alene med magten. Det var
til Hitlers held, at Von Papen og den siddende kansler Schleicher var så meget uvenner, at et
samarbejde mellem de to var utænkeligt. Von Papen appellerede derfor til Hitler om at indgå en
regering mellem de to partier, og accepterede samtidig at Hitler ville få positionen som kansler.
20
Hindenburg lod sig til sidst overtale til en regering mellem Von Papens nationalkonservative parti
DNVP og Hitlers NSDAP. Det var dog under stor modstand og protest at Hindenburg overlod
kanslerposten til Hitler den 30. januar 1933.
21
NSDAP fremstillede magtovertagelsen som en ”national vækkelse”. Det ville have været mere
korrekt at karakterisere det som en nazistisk revolution, men dette vidste Hitler og hans stab kunne
have en skræmmende effekt på visse dele af befolkningen. Sejren, og den endegyldige
magtposition, kunne dog først blive en realitet efter at Hitler havde skaffet parlamentarisk flertal, et
punkt Hindenburg havde pålagt ham. NSDAP og DNVP kunne ikke opnå enighed med de øvrige
partier om et samarbejde, hvilket medførte endnu et valg. Valget skulle stå den 5. marts, hvilket gav
Hitler os hans terrorkorps SA godt en måned at føre valgkamp i.
22
Anført af Joseph Goebbels blev
der ført en omfattende propagandakampagne, der hovedsageligt fokuserede på, at det var
nationalsocialisternes mål at stoppe ”marxismen”. Budskabet var at minimere de venstreorienterede
partiers indflydelse på samfundet, og at sætte Hitler i scenen som frelseren i en svær tid. ”14 års
marxisme har ruineret Tyskland, og bare 1 års bolsjevisme mere vil tilintetgøre det”. Ved denne
udtalelse forsøgte Hitler at spille på de nationale følelser og den sociale angst der lå i de tyske sind,
som følge af den depression landet befandt sig i.
Hitlers valgløfter bestod i at få økonomien på fode, iværksættelse af 4-årsplaner for at hjælpe
bønderne, indførelse af værnepligt, samt en reducering af arbejdsløsheden.
23
Flere
virksomhedsejere støttede Hitler finansielt fordi han, i modsætning til kommunisterne, ville
respektere den private ejendomsret. Tyske finansfolk støttede tilsammen NSDAP’s valgkampagne
med 3 millioner mark.
24
Taktikken bestod i ikke at komme med konkrete valgløfter, men i stedet
spille på folks nationalfølelse, og at føre en aggressiv stil overfor oppositionen.
25
Under denne
20
Fascination og forbrydelse side 119 0g 120
21
Fascination og forbrydelse side 120 og 121
22
Fascination og forbrydelse side 67
23
Nazismens epoke side 170
24
Det tredje rige side 45
25
Nazismens epoke side 170
9
periode, havde SA fået bedre betingelser til at udøve politisk motiveret terror, for at besværliggøre
modstandernes valgkamp. Særligt kommunisterne var offer for den vold, der blev udført af SA, men
også det socialdemokratiske parti SPD’s kampagne blev svækket af overfald og vold mod
politikere.
26
Rigsdagen i flammer
Under valgkampen indtraf en begivenhed der skulle vise sig at få afgørende betydning for valgets
udfald. Om aftenen 27. februar brød den store rigsdagsbygning i Berlin i brand. Demokratiets og
Weimarrepublikkens symbol stod i flammer. Det er et meget omdiskuteret emne, hvem der stod bag
ildspåsættelsen, og det er i dag umuligt at opklare. Nationalsocialisterne anklagede kommunisterne
for at have gjort det, som et led i en kommunistisk opstand.
27
Omvendt blev nazisterne anklaget for
at stå bag branden, så de på den måde kunne få et alibi for at sætte kommunisterne ud af det
politiske spil, og samtidig fungere som et led i opbygningen af et totalitært diktatur.
Mest sandsynligt er det dog, at den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe stod bag
brandstiftelsen. Van der Lubbe blev taget på fersk gerning da brandvæsnet nåede frem, men der er
efterfølgende sået tvivl om, at han ene mand har formået at antænde hele bygningen.
28
Det er aldrig
blevet opklaret, hvem der stod bag attentatet, men under alle omstændigheder var det et vendepunkt
der fik stor betydning for Hitlers valgkampagne. Nazisterne formåede i meget høj grad at drage
nytte af situationen ved hjælp af propaganda. Ved at beskylde kommunisterne for at stå bag
branden, lykkedes det Hitler at gøre kommunisterne politisk ansvarlige og dermed sætte dem i et
meget dårligt lys. Samtidig fremstod NSDAP som beskytter af den truede orden, og opnåede
bredere opbakning i den offentlige opinion.
Rigsdagsbranden spillede en central rolle i forhold til Hitlers afskaffelse af demokratiet, og
iscenesættelse af sig selv som diktator.
Afskaffelse af demokratiet
Valget den 5. marts blev dog ikke en ubetinget succes for NSDAP. Man opnåede ikke over 50 % af
stemmerne, og kunne derfor ikke skabe en regering uden opbakning fra de øvrige partier. Von
Papens parti DNVP, opnåede 8 % af stemmerne og sammen med Hitlers 43,8 % var flertallet og
26
Nazismens epoke side 172
27
Nazismens epoke side 175
28
Det tredje rige side 46
10
dermed regeringsmagten sikret. Positionen blev yderligere forstærket af at de 81 mandater
kommunisterne have fået, blev erklæret ugyldige som følge af mistanke om medvirken til
rigsdagens ildspåsættelse.
29
NSDAP udnyttede situationen omkring rigsdagsbranden til at
retfærdiggøre omfattende ændringer af den tyske riges forfatning. For at afværge ”kommunistiske
statstruende voldshandlinger”, suspenderede Hitler de borgerlige rettigheder; ytringsfriheden,
forsamlings- og pressefriheden, den ophævede retsstat og retssikkerhed samt boligens
ukrænkelighed. Begrebet ”kommunistiske statstruende voldshandlinger” var et meget relativt
begreb. det kunne både anvendes mod folk der enten var kommunister, samarbejdede med dem,
eller folk man mente kunne fremme deres mål. Dermed kunne alle overgreb rettet mod
modstandere af styret, eller blot folk man mente potentielt kunne udgøre en trussel, legitimeres.
Med andre ord blev de mest vitale demokratiske rettigheder sat ud af kraft, og retsstaten blev
elimineret. Disse nye forhold skabte et nyt grundlag for brug af politisk terror, og medvirkede til at
kommunister stort set blev gjort fredløse.
30
Von Papen følte sig sikker på at han ikke ville blive marginaliseret i den nye regering, men han
havde gjort regning uden vært. Nationalsocialisternes målrettede taktik, med at iscenesætte,
dirigere, og konsekvent forstærke den bølge af begejstring over det ”nationale samlingsværk”
udløste en kraft, som de konservative regeringspartnere var magtesløse overfor. Alle forsøg på at
inddæmme og tæmme Hitler blev simpelthen blæst omkuld. Nazisternes voldsomme fremfærd faldt
i god jord hos en befolkning, der var hårdt prøvet af økonomiske problemer og sociale problemer.
Den brutale aktivitet, frem for tidligere tiders mere rolige statsmagt, forblindede store dele af
befolkningen til at bakke om det, der var ved at udvikle sig til et diktatur. Magtfulde og
traditionsrige partier og foreninger blev marginaliseret eller forbudt under denne storm, og inden
længe var det kun det nye der stod tilbage. Det hastigt skrumpende mindretal, der ikke underlagde
sig denne ensretning, blev isoleret og måtte skjule sin utilfredshed som en forhadt gruppe, eller
blive mødt af overfald og fængselsophold.
31
Den absolutte magt tilfaldt Hitler, da rigsdagen med to tredjedeles flertal vedtog en
bemyndigelseslov, der gav regeringen ret til at vedtage love uden rigsdagens accept. Den sidste del
af den demokratiske Weimarforfatning var hermed tilendebragt.
32
29
Fascination og forbrydelse side 137
30
Nazismens epoke side 176 og 177
31
Det tredje riges ansigt side 84
32
Det tredje rige side 47
11
Det nazistiske samfund
Den nazistiske revolution omfattede ikke kun den overordnede politik, men også de mindre
instanser som borgmesterposter, politiposter og det offentlige rum i almindelighed. Over hele
Tyskland søgte ivrige gruppeledere og SA-førere at bemægtige sig vigtige poster i
lokalforvaltningen. Resultatet var at magtkonsolideringen af de overordnede linjer, blev fulgt op af
en partiomvæltning nedefra, der var med til at give NSDAP større kontrol over statsapparatet og
forvaltningen af Tyskland. Dette aspekt af Hitlers magtovertagelse, var ikke en del af masterplanen,
men i højere grad et bevis på den opbakning der var til den nationalsocialistiske bølge der prægede
landet.
33
På dette tidspunkt havde Hitler nået sit mål om at komme til magten via demokratiske
midler, og styre landet egenrådigt. Nu var udfordringen blot at bygge videre på udviklingen og
opbygge nazistaten.
34
Et af de første tiltag der blev gjort for at kontrollere statsapparatet var at gennemføre love der skulle
sikre ensretningen. Eksempelvis gav loven ”genoprettelse af arbejdstjenestemænd” mulighed for at
afskedige alle statsansatte og embedsmænd, der ikke kunne give garanti for at de til enhver tid ville
støtte den nationalsocialistiske stat. Ydermere kunne de også fyres i tilfælde af at de ikke var af
arisk afstamning, eller at de politisk tilhørte andre partier end NSDAP. Denne omvæltning førte til
stor udrensning i forvaltningen, undervisningsministeriet og sundhedssektoren.
35
I juli 1933 var erobringen af magten stort set afsluttet. Nationalsocialisterne havde sikret sig den
absolutte kontrol over statsapparatet i alle dens facetter. Alle partier, med undtagelse af NSDAP,
var blevet ulovliggjort.
36
Dermed havde nazisterne skabt mulighed for at etablere den harmoni
mellem regering og folket, som de anså for værende vital i bestræbelserne på at fastholde grebet om
Tyskland. Samfundet, kulturen og det politiske liv var blevet monopoliseret. Revolutionen og
omlægningen af samfundet havde sket fyldest, og oppositionen var knust. Anvendelsen af magt og
terror spillede en central rolle under hele forløbet, uden at Tyskland havde oplevet en decideret
blodig revolution. Antallet af dræbte er svært at angive, men det har næppe oversteget et par
tusinde.
37
Det kan virke underligt, at en hel befolkning næsten ignorerede styrets brug af terror og
underkastelse af sine politiske modstandere. Men for at forstå den popularitet Hitler fik, skal det ses
i lyset af den fortryllelse og fascination der udgik fra den nationalsocialistiske bevægelse. Ideen om
33
Fascination og forbrydelse side 138
34
Det tredje rige side 47
35
Fascination og forbrydelse side 142
36
Nazismens epoke side 223
37
Fascination og forbrydelse side 148 og 149
12
et samlet fællesskab, synes at have virket stærkt på et socialt splittet Tyskland. Store dele af
befolkningen, specielt den yngre del, var begejstrede for at opbygge et nyt stærkt fædreland. Mange
tyskere fandt tryghed ved en stærk mand som Hitler, der kunne gøre en ende på de problemer der
prægede de sidste år af Weimarrepublikken. Nationalsocialisterne tog ansvaret fra befolkningen, og
formåede at skabe den ro og orden folket havde sukket efter gennem flere år. Den tyske befolkning
spillede en elementær rolle i den nazistiske propaganda, hvis vigtigste punkt var det nationale
fællesskab.
Den 1. august 1934 døde rigspræsident Hindenburg, hvilket Hitler udnyttede til selv at overtage
posten. Posterne rigspræsident og rigskansler blev slået sammen til den nye titel Fører.
Tyskland var blevet et rige, og det tyske folk bakkede stærkt op om deres Fører Hitler og
nationalsocialismen. ”Et folk, et rige, en fører”, som det lød i et kendt slogan.
38
Jødehad og oprustning
Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev jøderne gradvist et mere og mere jaget folk i
Tyskland. I de første to år efter magtovertagelsen var der kun spredte overgreb og chikaner mod
jøder, primært begået af SA.
39
Love der udelukkede jøder fra erhvervsdrivende jobs, og forbud mod
jødisk kunst blev også vedtaget i denne periode. Dette var som bekendt kun begyndelsen, og i 1935
vedtog Hitler loven om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, og Rigsborgerloven (også
kendt som Nürnberglovene). Disse love fratog jøder alle deres borgerlige rettigheder, og forbød
ægteskab mellem jøder og ”ariere”. For at legitimere lovene, henviste nazisterne til at det var deres
pligt at holde den ariske race ren, og at jøder af biologiske årsager måtte fjernes fra den tyske stat.
Volden mod jøder steg i takt med at flere love blev vedtaget.
40
Den 9. november 1938 myrdede en polsk jøde en tysk diplomat i Paris, hvilket Hitler udnyttede til
at intensivere antisemitismen i Tyskland. Natten mellem den 9. og 10. november 1938 er bedre
kendt som krystalnatten, som følge af de mange jødiske forretninger, synagoger og institutioner der
blev destrueret den nat.
41
Hele ideen bag den tyske nationalsocialisme bygger på Volksgemeinschaft; at nationen udgør et
racemæssigt fællesskab der er forbeholdt ”rene” mennesker af tysk afstamning.
38
Nazismens epoke side 207
39
Det tredje rige side 75
40
Det tredje rige side 76 og Nazismen side 101
41
Det tredje rige side 78
13
Med de tiltagende jødeforfølgelser, blev racismen et vigtigt aspekt i den officielle statsideologi.
Racepolitikken fik en fremtrædende plads i styrets politik, og satte sit præg på stort set alle
lovforslag og reformer, der blev vedtaget.
42
Ifølge Versailles-traktaten måtte den tyske hær ikke overstige 100.000 mand. Hitler var dog
ligeglad med disse restriktioner og ofrede store ressourcer på at udbygge hæren. Det er svært at
komme med et bud på, hvor mange penge der præcist blev brugt på militære udgifter, eftersom det
blev holdt hemmeligt som følge af Versailles-traktatens loft på militære udgifter.
43
Den 16. marts
1935 kom den tyske oprustning frem i lyset da Hitler proklamerede genindførelsen af værnepligten
og oprettelsen af en hær på 36 divisioner, mod de ti divisioner der var tilladt i henhold til Versailles-
traktaten. Samtidig blev flystyrkens flåde tidoblet fra en kapacitet på 250 fly i 1932 til ca. 2.500 i
1935. Denne militære oprustning faldt i god tråd med det generelle ønske om, at skabe et nyt og
stærkt Tyskland. Det var ikke svært for Hitler at finde folkelig opbakning til denne aggressive
militærpolitik, der var en torn i øjet på arvefjenden Frankrig.
44
Ved et partimøde i 1936, lancerede
Hitler en plan, der skulle omlægge den tyske økonomi til en krigsøkonomi. Formålet var at
Tyskland skulle være selvforsynende, og importen af en lang række råstoffer skulle reduceres. Store
fabrikker blev bygget til produktion af syntetisk gummi, tekstiler, olie, og de enorme Hermann
Göring-værker blev etableret til fremstilling af stål ud fra landets egen jernmalm. Disse initiativer
nedbragte arbejdsløsheden, og gjorde landet klar til krig. Den tyske befolkning, såvel som
omverdenen, gjorde sig dog ikke begreb om hvad der var i vente.
45
Den nationalsocialistiske vælger
Af forskellige årsager er den historiske valgforskning, i perioden op til Hitlers magtovertagelse ikke
særlig veludviklet. Der er ikke blevet lavet præcise samtidige undersøgelser, der sagligt kan
dokumentere hvad der karakteriserede den nationalsocialistiske vælger, eller interviews af
vælgergrupper som man ser det i dag. Man kan dog pege på visse tendenser i de områder hvor
NSDAP stod stærkest, og komme med formodninger og sandsynlige grunde til at mange tyskere
bakkede op om Hitler.
46
Det er den generelle opfattelse at NSDAP var et parti der primært
henvendte sig til middelklassen, men samtidig også var et parti der nåede ud til den bredere del af
42
Nazismens epoke side 217
43
Det tredje rige side 84
44
Det tredje rige side 85
45
Det tredje rige side 87
46
Fascination og forbrydelse side 82
14
befolkningen. Partiet tiltrak stemmer fra bønder, handlende, småborgere, tjenestemænd og
arbejdere, men havde dog svært ved at tiltrække arbejdere der var medlem af en fagforening. Dette
skal formentlig ses i lyset af at Hitlers kampagne ville ændre systemet og indskrænke demokratiet.
Opbakningen til Hitler blandt de arbejdsløse var ligeledes højere end ved den arbejdende styrke.
Særligt stor var opbakningen fra de protestantiske vælgere, mens de katolske vælgere var mere
resistente overfor den nationalsocialistiske valgagitation. En pæn del af vælgerskaren menes
desuden at komme fra de borgerlige midterpartier, som eksempelvis Von Papens DNVP. Desuden
fik partiet marginalvælgere fra SPD (socialdemokraterne) og KPD (kommunisterne), men dog ikke
deres klassebevidste kernevælgere.
NSDAP menes at have haft fat i en god del af de sofavælgere der ikke mødte frem ved valgene efter
1930. Stemmeprocenten gik fra 75,6 % i 1928 til 82 % i 1930, hvilket var en stigning på 2,3
millioner vælgere. Historikere peger på at det var nazisternes aggressive profil overfor systemet, og
fremhævelsen af sig selv som noget nyt og anderledes der var med til at mobilisere denne gruppe.
47
Den typiske NSDAP-vælger kan karakteriseres som en protestantisk, middelklasseborger, bosat på
landet eller i mindre byområder. Det var profilen som radikal protestbevægelse, der gav NSDAP
dens succes til at mobilisere og lokke stemmer fra de øvrige partier. Hitler og NSDAP fremstod
som et alternativ til republikken og var det parti der adskilte sig mest fra de øvrige. Ideen med at
fungere som talerør for afvisningen af Weimarsystemet, og selv repræsentere det nye system hvor
alt ville blive bedre, lokkede store dele af befolkningen. Den toneangivende nationalisme og
iscenesættelsen af fører-kulten, med en stærk og klog leder ved roret har ligeledes virket
tiltrækkende på mange tyskere.
Årsagen skal ses i den krise republikken befandt sig i, og den generelle krisestemning der herskede i
landet.
48
Som det også fremgår af ”Kleiner Man was nun”, var der mangel på både penge og håb for
fremtiden i datidens Tyskland. I en tid hvor billedet af virkeligheden var blevet så kompliceret, at
det var helt uoverskueligt for den enkelte, lå der en stor fristelse i de forsimplede politiske
programmer der blev fremført af NSDAP. Gennem disse simplificeringer syntes verden igen at
blive overskuelig og forståelig. Her var der enkle målestokke for hvad der var godt og ondt,
værdifuldt og værdiløst, hvidt og sort. Denne fremstilling af verden, var netop hvad folk havde brug
for. Borgernes accept til at tage disse illusioner for gode varer, skal ses i lyset af deres rådvildhed
over for en tilværelse hvor gamle værdier var blevet erstattet med fattigdom og rodløshed.
49
47
Fascination og forbrydelse side 83 og 84
48
Fascination og forbrydelse side 84 og 85
49
Tysklands historie side 34
15
NSDAP udnyttede situationen til at agitere nationalistiske og følelsesmæssige appeller om et samlet
og trygt folkefællesskab, der skulle erstatte det eksisterende og upopulære partisystem. Bedre end
de andre partier udnyttede Hitler at krisen ikke kun var materiel og social, men at den også var
psykologisk og åndelig. Dette forsøg, på at genskabe håb og tro på fremtiden, syntes at have haft en
positiv effekt på mange vælgere.
Nationalsocialisternes politik var meget abstrakt. Det var meget sparsomt med politiske forslag,
udover et løfte om at alting ville blive bedre.
50
Den tyske filosof Ernst Bloch formulerede det
således at SPD og KPD talte til folks fornuft, mens NSDAP talte til deres følelser. Når de nazistiske
politikere var tvunget til at komme med konkrete bud på løsninger, henvendte de sig
gruppespecifikt, forstået på den måde at deres forslag var formuleret til det segment af befolkningen
der blev talt til. Når partiet holdt valgmøder blandt bønder var synspunkterne liberalt anlagt, mens
det var mere antikapitalistisk ved en tale rettet mod arbejdere osv. Det kan virke politisk kynisk,
men effekten var ikke til at overse. Ydermere dækkede det også over partiets manglende politiske
ståsted og handlingsplan.
51
NSDAP var en hastigt voksende organisation med et medlemstal i 1933 på 670.000, mod 121.000
medlemmer i 1930. En stor del af disse nye medlemmer tilhørte den yngre del af befolkningen, der
meldte sig ind af mere opportunistiske end politiske grunde, selv om ideen om folkefællesskab var
så rummelig at den kunne virke interessant for mange. Særligt de yngre arbejdsløse, som der var
rigtigt mange af, fandt NSDAP og SA tiltrækkende eftersom de hermed kunne stå fælles om
modstand mod det samfund de følte ikke havde givet dem en chance.
Som det fremgår af bilag A, over medlemmernes erhvervsaktiviteter repræsenterede de nazistiske
vælgere et bredt udsnit af befolkningen. Den generelle opfattelse blandt historikere er at NSDAP
var det parti i Weimarrepublikken, der var tættest på idealtypen for et folkeparti, altså et parti der
var repræsentativt for hele befolkningen. Det hører dog med til historien at 90 % af partiets
medlemmer var mænd, og at størstedelen var under 40 år. Det skal dog nævnes, at det dengang ikke
var så alment at kvinder var medlem af politiske partier
52
50
Fascination og forbrydelse side 85
51
Nazismens epoke side 115
52
Fascination og forbrydelse side 88 og 89
16
Nazisternes brug af propaganda
Efter Nazisternes magtovertagelse i 1933, blev der oprettet et ministerium for propaganda og
folkeoplysning ledet af Joseph Goebbels. Propagandaen fungerede som et særdeles vigtigt
magtinstrument i bestræbelserne på at binde tyskerne til det nationalsocialistiske styre. Formålet var
at forherlige den nazistiske politik, og at sætte føreren op som en ophøjet og benådet frelser der
kunne styre fællesskabet med sikker hånd.
53
Med genial kreativitet udvikledes et helt arsenal af
elementer, der skulle henrykke masserne i ekstase og føre til individets overgivelse til det stærke
nationale fællesskab. Faner, heil-råb, fanfarer, marchkolonner, transparenter, lyseffekter var blot
nogle af de instrumenter nazisterne benyttede for at sikre ensretningen.
54
Som led i dyrkelsen af
Hitler som den stærke fører, var han midtpunkt ved de partifester der årligt blev afholdt. Disse fester
indbefattede magtovertagelsens dag 30. januar, Hitlers fødselsdag 20. april, den nationale
arbejdsdag den 1. maj, rigspartidagen i Nürnberg og endelig den nationalsocialistiske bevægelses
mindedag 9. november i München til ære for bevægelsens faldne. Særligt rigspartidagen i Nürnberg
var pompøst anlagt med marcherende soldater, faner, sange og masseritualer omkring føreren. Rent
politisk var det meget begrænset hvad der blev vedtaget den dag. Begivenhederne tjente i stedet det
formål at bekræfte folket i rigets overlegenhed. Det var ligeledes med afsæt i denne dag at Hitler fik
instrueret propagandafilmen ”Triumph des Willens” af den dygtige instruktør Leni Riefenstahl.
55
Filmen skulle tydeliggøre det tredje riges popularitet, førerens ophøjede rolle og oplevelsen af det
stærke tyske folkefællesskab. Med sin hurtige klipning, stærke billeder og intense
underlægningsmusik er filmen et mesterværk i unik følelsesmanipulation.
56
Olympiaden i 1936 i Berlin var et andet højdepunkt for Goebbels og hans propagandaministerium.
De mange turister og tilrejsende til byen var vidne til et meget iscenesat og pompøst show, der
skulle give dem et billede af Tyskland som et land i fremgang. Samfundet blev fremstillet som ”et
teater” hvor alle indbyggerne kendte deres roller de havde fået af dirigenten Goebbels.
Propagandafilmen Fest der Völker, der også var instrueret af Leni Riefenstahl, skulle indoktrinere
befolkningen og styrke Hitlers opbakning op til OL. Berlin var udnævnt til ”Reichshauptstadt” hvor
planen var at omdanne den indre del af byen til et omfattende paradeområde. Byen skulle desuden
omdøbes til Germania, og blive hovedstad for den ariske race. Krigen gjorde dog at disse planer,
aldrig blev ført ud i livet.
57
53
Nazismens epoke side 297
54
Det tredje riges ansigt side 143
55
Fascination og forbrydelse side 297
56
Det tredje rige side 73
57
Fascination og forbrydelse side 208
17
Retorisk set havde Hitler og Goebbels store evner, der blev brugt til at opildne befolkningen til
fortsat at bakke op om styret. Deres flammende taler blev ofte holdt for enorme menneskemængder,
hvor stemningen hurtigt nåede helt op i det røde felt blandt tilhørerne.
58
Wilhelm Langhagel, var en blandt mange tyskere der oplevede den specielle stemning omkring
Hitlers taler. ”Det var en flammende tale – en ”erklæring”, som det kaldtes. Jeg var meget betaget,
og det gjaldt alle, som jeg så omkring mig. Jeg ved ikke, hvad der gjorde så stort et indtryk, men der
var vel tanker i det, som i forvejen havde tag i os. Dagen efter læste jeg talen i avisen, og jeg
spurgte mig selv hvorfor jeg var så begejstret. Der var i virkeligheden intet, der betog mig, når jeg
læste det”.
59
Denne samtidige beretning fra en menig tysker, kan have gennemgået visse ændringer
fra sin originale form, og skal derfor tages med forbehold. Dog står det klart at Hitler ved brug af
patos, og ved at tale til det tyske folks nationalfølelser har forført mange.
60
Ein Kind unserer Zeit
En af de personer, der var stærkt influeret af den nationalsocialistiske propaganda, er beskrevet af
Ödön von Horvath, i bogen Ein Kind unserer Zeit. Handlingen er centreret omkring en ung tysker
der tjener i hæren, og er meget stolt derved. Han har oplevet de frustrationer der kom som følge af
den massive arbejdsløshed, og følt sig identitetsløs indtil han så lyset og meldte sig ind i hæren.
”Aber heut bin ich wieder froh! Denn heute weiss ichs, wo ich hingehör”.
61
Militæret har ført ham
ud af rodløsheden, og fortælleren har fundet hvile i det folkefællesskab den nazistiske propaganda
har brugt så meget energi på at føre frem. Faderen til hovedpersonen, bliver præsenteret som en
negativ figur, da han kritiserer systemet og ikke lader sig omvende af den nazistiske bølge. Han
tilhører ligeledes den ældre generation der er stærk hadet af jeg-fortælleren. ”Die generation unserer
Väter hat blöden Idealen von Völkerrecht und ewigdem Frieden nachgedanken und hat es nicht
begriffen, dass sogar in der niederen Tierwelt einer den anderen frisst. Mann soll nicht denken,
sondern handlen!“.
62
Den nazistiske propaganda, med parolerne om effektivitet og indskrænkning
af den upopulære Weimarrepublik, har været sød musik i den unge mands øre, eftersom han befandt
sig i det lavere sociale lag og med meget ringe fremtidsudsigter. Gentagne gange i uddraget bliver
ordene Vorwärts og Marsch benyttet, samtidig med at det bliver gjort klart at intet kan standse dem.
58
Det tredje riges ansigt side 143
59
Det tredje rige side 39
60
Nazismens epoke side 182
61
Heute ist alles anders side 193
62
Heute ist alles anders side 199
18
Man får den opfattelse at alle der ikke vil tage del i denne bevægelse bliver umyndiggjort, og at
ensretningen af samfundet vil blive tydeligere.
Forudsigelserne om en ny og ødelæggende krig er som taget ud af Mein Kampf, hvilket formentlig
også er det forfatteren forsøger at gøre opmærksom på. Ödön von Horvath var kendt som en
modstander af den nazistiske fremgang, og han flygtede ud af landet i 1933 efter Hitler var kommet
til magten.
63
Ved at udgive en bog, hvori han kommer med idealtypen af den nazistiske drøm af et
menneske, prøver han at advare folk om det fremtidsscenarium der kan være i vente for Tyskland,
ved fortsat at bakke op om Hitler. Man kan karakterisere jeg-fortælleren som en stereotyp person
der kun ser tingene ud fra et perspektiv, og har ladet sig forblinde fuldkommen af Hitlers drøm om
et nyt og stærkt Tyskland. Det har formentlig også været Horvaths mening at få ham til at fremstå
sådan, da det på den måde udstiller de aspekter af nationalsocialismen som flere tyskere muligvis
ikke kunne gennemskue. Propagandaen kunne gemme mange af de aspekter af vejen der bliver
præsenteret i Ein Kind unserer Zeit, og derfor har Horvath formentlig tænkt at hans udgivelse af
bogen kunne belyse disse ”skyggesider”.
Günter Grass
Den succesfulde tyske forfatter Günter Grass, udgav for nyligt bogen Beim Häuten der Zwiebel
hvori han fortæller om hans fascination og accept af det nazistiske Tyskland, da han var barn i
under Hitlers herredømme. Günter Grass er anerkendt i Tyskland som en talentfuld og intellektuel
personlighed, hvilket var medvirkende til at hans bog omkring hans tid i Hitlerjugend vakte stor
opsigt. Han beskriver det sammenhold og fællesskabsfølelse der herskede i den nationalsocialistiske
bevægelse. Tvivl var ikke noget der prægede de unges sind. Den nazistiske propaganda gjorde at de
følte sig på sikker grund, og ikke havde grund til utilfredshed. Den ældre Günter Grass funderer
over barndommens ukritiske tilslutning til nazismen, og skriver at man dengang slet ikke kunne
gennemskue hvad der var i vente, og at det var helt legalt at bakke op om Hitler.
At en intellektuel person som Günter Grass, har kunnet lade sig forblinde af den nazistiske
bevægelse har chokeret mange tyskere, der har haft et distanceret forhold til Hitler og hans
bevægelse. Mange havde antaget at det var uudannede personer, fra de lavere sociale lag, der blev
tiltrukket af nazismen. Günter Grass formidler i hans bog, at den generelle samfundsopfattelse af
nationalsocialismen var positivt stemt, og at der ikke blev rynket på næsen af at være medlem af
partiet. I bagklogskabens lys, er det tydeligt for ham at han begik en fejl ved ikke at forholde sig
63
www.wikipedia.com
19
kritisk. I samme moment pointerer han dog at mentaliteten og dagsordenen var en helt anden,
hvilket muliggjorde denne fascination af det tredje rige.
64
Den ophøjede fører
Når man omtaler tysk propaganda, kan man ikke komme udenom de mange propaganda plakater
der blev opsat overalt. I bilag B, har jeg givet et eksempel på en klassisk nazistisk valgplakat, med
der führer i midten. Plakaten falder i god tråd med ideen, om at iscenesætte Hitler som den
ophøjede og faderlige figur for det tyske folk.
65
I forgrunden er Hitler anbragt med det nazistiske
hagekors i strakt arm, og den anden hånd knyttet for at symbolisere styrke. Hans ansigt er bestemt,
og udviser autoritet. I baggrunden bliver han tiljublet af masserne der er placeret på et lavere niveau
end ham, hvilket forstærker hans position som den overlegne leder. Personerne bag Hitler er sløret,
for ikke at trække opmærksomheden fra manden i midten.
Billedet er, med undtagelse af flaget, malet i meget kedelige grå, sorte farver, der får billedet til at
se en smule uhyggeligt ud. Over Hitlers hoved er der et lyst hul i skyerne, der oplyser hele billedet.
Ved denne fremstilling forsøges det at fremføre Hitler som guds søn, frelseren. Det leder tankerne
hen på traditionel kristen gengivelse af Helligånden, med den nazistiske ørn som har taget duens
plads. Lyset fungerer ligeledes som en glorie over hans hoved. Lyset fra den germanske ørn fra
oven, er med til at give føreren en rolle som den benådede frelser, samt at løfte ham op på et
religiøst plan, som den guddommelige leder.
Den nationalsocialistiske propagandas succes og effektivitet, er et meget omdiskuteret emne blandt
historikere. Det er svært at præcist at kortlægge dens indflydelse, da det i høj grad handler om folks
mentale indstilling. Propagandaen syntes at have haft størst succes som en positiv formidling, af
styrets ageren, men fejlede ved målet om at vende folkestemningen til jødehad i 1933, og at
mobilisere tyskerne til ”total krig” efter det fatale nederlag ved Stalingrad i 1943. Det lykkedes dog
at opbygge førermyten omkring Hitler, og at gøre ideen om folkefællesskabet til et vitalt element i
mange folks opfattelse.
66
64
Uddrag af romanen Beim Häuten der Zwiebel vi har læst og gennemgået i klasseundervisningen
65
Det tredje riges ansigt side 143
66
Nazismens epoke side 200
20
Vurdering
Sammenligning af de samtidige romaner med de historiske kilder
De historiebøger jeg har læst i forbindelse med denne opgave, er skrevet fra 1980 og opefter. De to
tyske romaner jeg har beskæftiget mig med, er skrevet før krigen brød ud, og kan derfor tilskrives
en betragtelig troværdighed da de ikke bygger på historiske kilder men er udtryk for en samtidig
beretning. Man skal dog holde sig for øje at forfatteren kan have visse budskaber med sit værk, og
at han derfor kan fordreje sandheden til fordel for de meninger han selv forsøger at gøre
opmærksom på. Som jeg nævnte tidligere er bogen Ein Kind unserer Zeit, udtryk for et forsøg på at
gøre opmærksom på de farer der lurede ved nazismen. Man skal dog holde sig øje for at bogen er
udgivet før krigen brød ud, og at den derfor skal ses som en indikation af at det ikke var alle dele af
Tyskland der bakkede op om Hitler. Bogens fremstilling af hovedpersonens mentalitet som den
komplet hjernevaskede og ensrettede soldat, skal formentlig ikke ses som et udtryk for den
generelle opinion, men snarere en tendens der var på vej til at forplante sig i det tyske samfund.
At en forfatter forsøger at gøre opmærksom på en fare i samfundet, og at det samtidig koster ham en
landsforvisning, siger noget om det omfang den nazistiske omvæltning af samfundet havde nået.
Selvom Ödön von Horvath har beskrevet de problemer der prægede de sidste år af
Weimarrepublikken, i overensstemmelse med det der står beskrevet i historiebøgerne, har han dog i
højere grad lagt vægt på at beskrive den mentale indstilling der herskede i tiden. Netop dette aspekt
er ligeledes udpenslet i bogen Kleiner Man was nun, hvor den lille familie Pinneberg mærker
fortvivlelsen og frustrationerne som følge af den meget begrænsede finansielle situation. Hans
Fallada beskriver meget rammende hvordan samfundet, har forladt den enkelte familie og efterladt
dem en tilværelse i samfundets bund. Billedet af familien Pinnebergs situation stemmer meget godt
overens med de faglitterære kilder, der er skrevet om emnet. Perspektivet er naturligvis et helt
andet, i og med at man følger en lille familie på gadeplan og ikke ser hele samfundet som helhed.
Det er igennem deres konkrete oplevelser man danner sig et overblik over samfundets mangler, og
ikke gennem statistik, som er en af de metoder der hyppigt benyttes i historiebøgerne.
Disse samfundsbeskrivelser, kan man ikke finde blandt de historiske værker. Man får derfor et unikt
indblik, i den samtidige opfattelse af den tyske nation set ud fra en forfatters synspunkt. Naturligvis
skal bøgerne tages med forbehold, da de ikke er skrevet for nødvendigvis at give et korrekt billede
af tingenes tilstand, men de kan dog give klare indikationer omkring datidens forhold.
21
Konklusion
Den tyske Weimarrepublik var i årene før Hitlers magtovertagelse i en meget slem forfatning.
Landet var præget af arbejdsløshed, fortvivlelse, fattigdom og en manglende tro på regeringens
evner til at hjælpe landet ud af krisen. Det nationalsocialistiske parti NSDAP forsøgte ved hjælp af
en storstilet kampagne, at iscenesætte Hitler i scenen som landets frelser i en svær tid. Ved at tale til
folks følelser om et samlet og forenet Tyskland i det fælles Volksgemeinschaft, lykkedes det
nazisterne at få bred opbakning. Den nazistiske ideologi byggede på en indskrænkning af
demokratiet, og en ensretning af samfundet der skulle sikre den optimale effektivitet af landets
ledelse. Der blev lokket med forbedringer af økonomien og de sociale forhold, men det var meget
småt med konkrete løfter. Nationalsocialismen var centreret omkring den stærke führer, hvis
opgave var at samle det tyske folk mod de farer man mente lurede fra kommunister, jøder, og andre
anderledestænkende.
I håbet om at påvirke befolkningen brugte nazisterne mange ressourcer på en omfattende
propagandamaskine styret af Joseph Goebbels. Ved indslag i radio, aviser og hele det offentlige rum
blev det forsøgt at opbygge førermyten omkring Hitler, og at gøre tanken om folkefællesskabet til et
vigtigt element i folks opfattelse.
Efter den demokratiske magtovertagelse i 1933 lykkedes det at ensrette samfundet og iscenesætte
en nationalsocialistisk revolution over hele landet. Jøder og modstandere af styret blev forfulgt, og
medierne blev censureret. Weimarrepublikken blev afskaffet til fordel for et nazistisk diktatur med
Hitler som den altdominerende figur. Strategien med at tale til folkets følelser om etableringen af et
nyt og anderledes stærkt Tyskland, ramte plet i et land præget af fortvivlelse og fattigdom. Med
stemmer fra et bredt udsnit af befolkningen, og brug af terror og undertrykkelse af de politiske
modstandere, lykkedes det Hitler at forandre republikken til et diktatur.
22
Litteraturliste
Det tredje rige af Fest Joachim. 2 udgave trykt i 2007. 1 udgave udkom i 1980
Det tredje riges ansigt af Frederiksen Peter. 1 udgave trykt i 1998
Uddrag af romanen Beim Häuten der Zwiebel af Grass Günter. Papirer vi har fået udleveret i
klasseundervisningen
Nazismen af Held Finn og Thomsen Poul. 2 udgave trykt i 1979. 1 udgave udkom i 1966
Hitlers terrorkorps af Kogon Eugen. 2 udgave trykt i 1991. Første udgave udkom i 1974
Fascination og forbrydelse Lammers Christian Karl. 1. udgave, trykt i 1992
Nazismens epoke af Lammers Christian Kar. 1. udgave, trykt i 2003
Tysklands historie af Mau Hermann og Krausnick Helmut. 2 udgave trykt i 1960. Første udgave
udkom i 1953
Heute ist alles anders af Prasse Lotte. 1 udgave, trykt i 1997
www.wikipedia.com besøgt den 15/12 2008
www.blog.empas.com besøgt den 14/12 2008. Propagandabillede af Hitler er fra denne side
23
Bilag A
Arbejdere
33,5 %
Selvstændige
32,3 %
Heraf bønder
13,4 %
Håndværkere
8,4 %
Handlende
7,5 %
Frie erhverv
3 %
Tjenestemænd
7,2 %
Heraf lærere
1,7 %
Funktionærer
22,1 %
Medhjælpende
4,9 %
24
Bilag B