
Område for opgaven: Nedslag i Ib Michaels forfatterskab
6
men bliver afslået. ”Dog er jeg blevet en troubadur som oftere og oftere synger i tavshed” Trofaldino synger om
Kærlighed, Pesten og livet. Nu på slottet dør hans glæde ved at synge da han ikke oplever noget,
han savner oplevelser, da de er hans eget paradis.
”Tijar vil herfra- og jeg vil ikke!” Tijar er en form for afspejling af Trofaldino for hun er sigøjner og han er
troubadur. Begge vil leve fri sindet, derfor er et en advarsel omkring han egen situation. ”En usynlig
engel holder porten lukket og vi ved det begge” Der er noget som holder Trofaldino tilbage det er mysteriet
omkring hertugfamilien som blev i gang sat af Arnauld de Coucy. Trofaldino vil afslutte det
mysteriet som fik Arnauld de Coucy til af gå ud af sin slægt for at blive gøgler. ”Tijar må findes, koste
hvad det koste vil-” På slottet sker der en adskillelse mellem Tijar og Trofaldino pga. et taffel hvor der
serveres knogler. Det begynder af gå op for Trofaldino at han har mere end venskabskærlighed til
Tijar. Han har tidligere beskrevet hende som en søster, men det går op for ham at hun er mere end
det. Da Trofaldino ikke kan finde Tijar, begynder han at dræbe tiden ved at studere. Det er et meget
kendt fænomen, at folk dræber tiden med arbejde efter de har mistet nogen, han nedgraver sig i
dokumenter ”jeg arbejder dag og nat”. Trofaldino finder ligene som befinder sig på slottet og vil have et
opgør med herskeren af helvede, Barberini. Da Trofaldino indtræder til Barberini finder han endelig
Tijar. ”Et par ord- og jeg kunne have lagt hans liv i ruiner, revet barndom, opvækst, fader og alting fra ham”. Tijars
tilstedeværelse og øjenkontakt medfører at Trofaldino opgiver sit opgør ved at henkaste beviserne
til kaminen. Tijar gør det for sin kærlighed til begge partner, i dette sekund ophæves den usynlige
engel som holder Trofaldino tilbage. Det hele løser sig, Trofaldino opgiver sit eget helvede og vil
flygte derfra. Trofaldino har løst nødden omkring Arnauld, og man kan ikke ændre helvede uden
konsekvenser, Trofaldino vælge at undgå denne konsekvens for Tijars skyld .”Jeg går tur i parken. Den er
umådelig – var det ikke for muren med de bemandede tårne, der rager op, kunne man tro, man gik i en skov”. En skov er et sted
med frihed og glæde, selv der er træer i slotshaven, føler Trofaldino ikke den glæde der er i en skov.
Det skulle være paradis med grænser, men er blevet et helvede pga. den manglede frihed. Det er den
manglede frihed der brygger den gift, som folk bliver forgiftet af. Hertug i paradis er den maximale
status som kan opnås, tror dem der lever i det forkerte paradis. Trofaldinos holdning er at Hertug i
paradis er den mindste status der kan opnås fordi hvem kan være Hertug over andres frihed og leve
lykkeligt. Derfor er et simpelt mord en konsekvens af magtopnåelsen i ”slots paradis”. Det
opbyggede ”slots paradis” vil ende i kaos. ”Ingen taler om sindssygen i familien, selvmordene, korruptionen og de
mange ofre”. Folkene på slottet overser den frygtelige konsekvens ved opbygning af paradis uden
frihed. Cathays indtræden på slottet gør indtryk på Trofaldino og giver ham mod til flugt. ”Han går ind
til dem, fodrer dem uden frygt med råt kød, sener og marvben” Cathay er frygtløs mand, som gør hvad det passer