Hudens sansereceptorer og reflekser

Side 1 af 19

Nervesystemet

STX 3.g

Forsøgene:

STX 3.g

Side 2 af 19

Indholdsfortegnelse

Nervesystemet ...................................................................................................................................... 1

Teori: .................................................................................................................................................... 4

Nervecellen/neuronet ....................................................................................................................... 4

Synapsen ...................................................................................................................................... 5

Aktionspotentialet ........................................................................................................................ 6

Nervesystemet .................................................................................................................................. 7

Det perifere nervesystem (PNS) ...................................................................................................... 7

Det autonome nervesystem .......................................................................................................... 8

Det centrale nervesystem (CNS) ...................................................................................................... 8

Hjernen ......................................................................................................................................... 8

Sanse- og refleksøvelser..................................................................................................................... 11

Øvelse 1: Hvor stor er afstanden mellem trykpunkterne på hånden? ...................................... 11

Formål: ....................................................................................................................................... 11

Hypotese: ................................................................................................................................... 11

Apparatur/redskaber: .................................................................................................................. 11

Fremgangsmåde ......................................................................................................................... 11

Kommentar til øvelsen ............................................................................................................... 11

Resultater: .................................................................................................................................. 12

Diskussion .................................................................................................................................. 12

Fejlkilder/usikkerheder .............................................................................................................. 13

Konklusion ................................................................................................................................. 13

Øvelse 2: Varme og kulde. ....................................................................................................... 13

Formål ........................................................................................................................................ 13

Hypotesen................................................................................................................................... 13

Apparatur/redskaber: .................................................................................................................. 14

Fremgangsmåde ......................................................................................................................... 14

Kommentar til øvelsen ............................................................................................................... 14

Resultater ................................................................................................................................... 14

Diskussion .................................................................................................................................. 14

Fejlkilder/usikkerheder .............................................................................................................. 15

Konklusion ................................................................................................................................. 15

Side 3 af 19

Øvelse 2: Hvor nøjagtigt virker hudens temperatursans? ......................................................... 15

Formål ........................................................................................................................................ 15

Hypotese..................................................................................................................................... 15

Apparaturer/redskaber ................................................................................................................ 15

Fremgangsmåde ......................................................................................................................... 15

Diskussion .................................................................................................................................. 15

Øvelse 4: reflekser .................................................................................................................... 16

Formål ........................................................................................................................................ 16

Hypotese..................................................................................................................................... 16

Apparatur/redskaber: .................................................................................................................. 16

Fremgangsmåde ......................................................................................................................... 16

Diskussion .................................................................................................................................. 16

Fejlkilder/usikkerheder .............................................................................................................. 18

Konklusion ................................................................................................................................. 18

Samlet konklusion .......................................................................................................................... 18

Side 4 af 19

Teori:

I mit teori afsnit vil jeg grundig redegøre for nervesystemets anatomi og fysiologi, hvor jeg først vil

beskrive et af nervesystemets mindste enhed, nervecellen. Nervecellen er nemlig ikke den mindste

enhed, da der uden om cellerne forekommer gliaceller:

astrocytter, oligodendrocytter(CNS), scwanske celler (PNS) og mikroglia.

Nervecellen/neuronet

Nervecellens – også kaldet neuronet – opbygning er yderst specialiseret i forhold til andre celler.

Somaet(cellekroppen) er netop karakteristisk for nervecellen, af den springer lange udløbere. Som

det ses af ovenstående figur, fremgår det at der er to udløbere: mange dendritter og et akson.

Dendritterne er forgrenede i forhold til cellekroppen, hvorimod aksonet udgår som én udløber, hvor

dens yderste forgreninger ender i endeterminaler. Forskellen på disse udløbere kan beskrives ved at

dendritten fører nerveimpulser ind til cellekroppen, hvorimod aksonet gøre det modsatte – den

sørger for at nerveimpulser bliver ført væk fra cellekroppen. Disse endeterminaler danner synapse

med andre nerveceller, dvs. at cellerne så at sige er i kontakt med hinanden. (Men dette vender jeg

tilbage til).

Aksonerne er myeliniserede, dvs. at det er beklædt i myelinskeder, der består af støtteceller hvilket

er fortrinsvis fedt og derfor ret så isolerende. Myelinskeder har derfor to vigtige funktioner; den ene

er dens forsøg på hindre mulige kortslutninger idet cellerne er uhyre tætte på hinanden (pga.

isoleringen, der skyldes fedtet) medens den anden vigtige funktion er at forøge nerveimpulsernes

hastighed (den springer simpelthen membranstykket over). Her er måske nødvendigt at påpege, at

der også findes umeliniserde nerver.

På figur 1. Ses, at der mellem myelinskederne er lidt mellemrum – dette mellemrum kaldes en

ranviersk indsnøring, hvor der deri er Na

- og K

-kanaler samt pumper.

Hele teori-afsnit bygger på oplysninger

- http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/helepubl.htm

- Bidstrup, Blem Bodil, Fysiologibogen – den levende krop, 1. Udg. 2.opl. 2007, Nucleus forlag, side 17 – 25

- Falkenberg, Henrik, Fysiologi

- http://www.brs.dk/laereboeger/fh/

Side 5 af 19

Synapsen

Dannelsen af synapserne bliver til mellem to neuroner. Synapsen kan finde sted fra neuronets ene

udløber, aksonet, til det andet udløber, nemlig dendritten eller også kan det blot være mellem et

akson og et tilfældigt cellelegeme.

Præsynaptiske- og det postsynaptiske neuron er de to neuroner, der indgår i dannelsen af en

synapse. Som det af navnet antydes, er det præsynaptiske neuron således det neuron, der ligger før

synapsen og dermed det afgivende nervecelles akson, hvor nerveimpulserne udsendes. Det andet,

det postsynaptiske neuron, er derimod neuronet hvormed signalet overføres til og derfor er det

modtagende som er nervecellens dendrit. Ikke helt overraskende kaldes spalten mellem to

membraner synapsespalten.

Impulsoverførslen må finde sted kemisk via transmitterstof (et kemisk stof), da elektriske impulser

ikke kan passere over synapsespalten, der i øvrigt er 20 nm. Der findes både kemiske og elektriske

synapser, de kemiske er i form af nexuser (gap junctions) hvorved ioner kan bevæge sig fra celle til

celle. Den kemiske impulsoverførsel kan principielt foregå i fire faser:

De fire kemiske faser i synapsen:

1. Det præsynaptiske neuron afgiver noget transmitterstof og aktionspotentialet passere

igennem aksonet til den præsynaptiske celles endeknop (når til synapsen), hvorefter

påvirkning vises ved, at calciumkanalerne (Ca

-kanalerne) i membranen åbnes. Ved

åbning af disse calciumkanaler vil calciumioner (Ca

-ioner) naturligvis strømme ind i

endeknoppen. Grunden til calciumionerne strømmer ind og ikke ud findes i sammenhæng

med koncentrationer (diffusion). Som virkning efter dette skulle man tro at

transmitterstoffet, der er pakket i vesikler (små membranblærer) blive ført til

synapsespalten, men det er bare ikke tilfældet. De ligger der allerede men kan først frigives

ved øget calcium koncentration, da dette medfører konformationsændringer i proteiner

vesklierne hæfter til. Ved at calciumionerne binder sig til vesiklerne, er det muligt for dem

at få sammensmeltet vesiklernes membran med præsynaptiske cellemembranen.

2. Diffusion over den synaptiske spalte sker hurtigt, hvorefter tredje fase indtræder.

Side 6 af 19

3. Den modtagende celles membran har på sig siddende en del receptorer. Det transmitterstof

der derfor er blevet udskilt, vil binde sig til transmitterstof-receptorer i den postsynaptiske

membran. Når dette sker, vil kemisk reaktion forløbe (ikke en egentlig kemisk reaktion):

Natriumkanalerner (Na

-kanalerne) vil åbnes i cellemembranen hvor af der vi forløbe en

indstrømning af natriumioner (Na

-ioner) i cellen. Dette påvirker cellens indre miljø, da den

bliver relativ mere positiv, hvor ”konservesen” bliver en depolarisering. Der kan nu udløses

et aktionspotentiale i det postsynaptiske neuron, dog kræver dette at depolariseringen

overskrider tærskelværdien, der ligger på –55mV. (se nærmere under aktionspotentialet).

4. Her sker der en genoptagelse af stoffet når transmitterstof bliver udskilt til den synaptiske

spalte, således at tredje fase kan nå at forløbe.

Figur 2. kan netop belyse faserne i synapsen

Aktionspotentialet

I membranen, som blandt andet omgiver neuronerne, sidder et særligt natrium-kalium pumpe.

Under forbrug af energi kan pumpen transportere Na

-ioner ud af cellen og K

-ioner ind i cellen.

Der transporteres således tre Na

-ioner ud af cellen hvorimod der kun transporteret to K

-ioner ind.

Som følge af den ulige transport mister cellen den positive ladning og bliver mere negativt. Det

betyder en lavere koncentration af positive ioner inde i cellen, hvor væsken uden for cellen

indeholder flere positive ioner end væsken inde i cellen. Således bliver neuronets indre miljø

negativt i forhold til omgivelserne, hvor der opstår spændingsforskel mellem de to sider af

cellemembranen. I hvile eksisterer der en spændingsforskel på ca. -70 mV mellem cellens indre og

omgivelserne. Dette er nervecellens hvilemembranpotentiale.

Fig. 3. Spændingsændringer under aktionspotentialet.

Membranpotentialet kan dog kortvarigt blive ændret, idet der er mulighed for at et akson kan blive

stimuleret. Dette har fået navnet en nerveimpuls eller et aktionspotential (AP). Ved udlæsning af AP

vil indstrømninger af positive ladninger finde vej til cellen, hvorefter membranpotentialet øges fra -

70mV til -55mV, der i øvrigt kaldes for membranens tærskelværdi. Når nerveimpulserne sendes fra

neuronet kan ionerne gennem elektrisk energi bevæge sig gennem cellemembranen. Ved ændring i

cellemembranen vil signalementet udfører en udløsning af ionernes bevægelse. Ionbevægelsen vil

Side 7 af 19

nu forløbe således: Na

-kanaler åbnes, hvor der selvfølgelig vil være en indstrømning af Na

ionerne ind i cellen. Hvor der tidligere har været spændingsforskellen mellem det indre og det ydre

miljø, vil det nu udlignes. Lige på det tidspunkt hvor indstrømning finder sted, er der egentlig tale

om en positivitet på indersiden – den forsvinder dog når Na

-kanalerne lukkes igen. Grunden til at

indstrømning finder sted hænger først og fremmest sammen med at tærskelværdien overskrides.

Desuden ved jo, at hvis der er negative ladninger tilstede vil de trække de positive med sig; og det

er lige akkurat derfor Na

-ionerne strømmer ind cellen – de trækkes af de negative ladninger. Dertil

spiller koncentration også sin rolle, idet natriumkoncentrationen er højere uden for cellen set i

forhold til indenfor. Hvis vi lige kaster blikket over figur 3, ser vi, at der ved natrium indstrømning

sker en ændring på ca. 0,2ms. Cellens indre miljø må siges at være positiv eftersom spændings er

steget fra -55mV til 35mV. Efter de ca. 0,2ms, hvor Na

-kanalerne lukkes igen vil ændringen i

spændingsforskellen over membranen fører til, at der åbnes for K

-kanaler. Da der er positiv indre

miljø og høje koncentration, fører dette til en udstrømning af positive K

-ioner ud af cellen.

Membranpotentialet nedsættes nu meget drastisk fra 35mV til -70mV, som egentlig var dens

hvilepotentiale.

Nervesystemet

Generelt kan man sige, at nervesystemet er meget vigtigt på tre hovedområder. Det ene område er at

modtage/registrere informationer fra vores krop og ikke mindst fra vores omgivelser. Dernæst skal

man være i stand til at kunne håndtere de modtagende/registrerede information. Her handler det om

at man sørger for at sende informationer til de rette områder i vores hjerne. Endelig er sidste område

regulere hvad organismen.

Det perifere nervesystem (PNS)

Det perifere nervesystem (PNS) er den del af nervesystemet som ikke ligger i hjerne og rygmarv.

Grunden til at dette system kaldes for det perifere nervesystem er at man så at sige skelner mellem

to slags nerver: enkelt nervecelle/neuron og så er der forekommer i bundter. Nervebundterne kaldes

netop for perifere nerve og består at et stort antal nervetråde – de største er ca. 1,5 – 1,8 cm medens

de mindste er synligt ved brug af mikroskop.

Den perifere nerves struktur gør den betydelig stærk. Den har bindevævsskeder, som beklæder hver

enkelt nervetråd og igen har den mindre bundter af nervetråde.

Side 8 af 19

Det autonome nervesystem

I den forlængede marv og i hypothalamus kontrolleres det autonome nervesystems. Det autonome

nervesystem er et selvstyrende system, hvilket betyder at system ikke er under viljens kontrol. Dette

system af to af andre systemer: Det sympatiske (sympaticus) og det parasympatiske

(parasympaticus).

Disse systemer karakterers ofte ved, at det sympatiske nervesystem fremmer funktioner som er

nyttige i kamp- og flugtreaktioner, mens det parasympatiske nervesystem fremmer funktioner, som

er relateret til hvileperioder.

Opbygningen af disse systemer er helt fantastisk: hvis der f. eks. er øget aktivitet i det ene system,

vil det for det andet betyde en nedsat aktivitet, dog er det her vigtigt at påpege, at der ikke er tale m

ét dominerende system, da der oftest er balance i aktiviteten mellem de to systemer.

I et af modulerne sagde du, at man groft sagt kan sammenligne det sympatiske nervesystem med

speederen i en bil og det parasympatiske nervesystem med bremsen. Det kræver således at man

koordinerer mellem de to systermer.

Det centrale nervesystem (CNS)

Det centrale nervesystem (CNS) udgøres af hjernen og rygmarven. Eftersom hjernen har en meget

afgørende betydning for systemet, vil jeg kort beskrive de forskellige funktioner som de forskellige

områder i hjernen har.

Hjernen

Hjernen består af storhjernen, lillehjernen, mellemhjernen og hjernestammen. Hjernestammen

opdeles endvidere i den forlængede marv, hjernebroen og midthjernen.

Storhjernen

Overordnet omsætter storhjernen informationerne til reaktioner/handling. De bevidste tanker

hukommelsen og den generelle indlæring findes netop her.

Hjernen kan opdeles i to halvdele og forekommer nok igen af os som en overraskelse, da vi alle er

bekendte med, at der er venstre- og højre hjernehalvdel. Disse to halvdele er adskilte, dog er

hjernebjælken, der er imellem disse to hjernehalvdele, der ”blot” består nervetråde. Hjernebjælken

er afhængig af de to hjernehalvdele, da den næsten ikke har nogen selvstændig funktion.

Side 9 af 19

I storhjernen styres ligeledes også de motoriske og de sensoriske sanser af centrene som ligge ved

pandelappen.

Lillehjernen

Lillehjernen sørger for koordination af muskelbevægelse og derfor også ”kontrolcenter for

bevægelser”. Det er her planlægning af vores bevægelser finder sted, hvor koordinationen sker

igennem at lillehjernen får impulser fra både sanseceller og andre dele af centralnervesystemet.

Det hænger således samme, at storhjernen tager beslutningen omkring hvilke handlinger, der skal

udføres, hvorefter storhjernens sender beskeden til lillehjernen til at udføre den bestemte bevægelse.

Mellemhjernen

De vigtigste dele af mellemhjernens er thalamus, hypothalamus og hypofysen.

Thalamus kan ikke siges at være autonom, da den har viljestyrede bevægelser. Kendskabet til

hypothalamus er ganske vigtig, da der netop i hypothalamus er en lang række funktioner som sørger

for at kroppens indre miljø opretholdes. Endvidere styres der fra dette område: appetit,

temperaturbalance, vand/salt-balance og stofskifte.

I bunden af kraniet i en lille udhulning i knoglen hvor der er en samling af nervesamling er netop

hypofysen. Her styres og reguleres kroppens hormonproduktion: dette sker igennem en produktion

og udskillelse af nogle hormoner, som påvirker hormonproducerende væv i andre dele af kroppen.

Hjernestammen

Hjernestammen har forbindelsesled fra rygmarven til den hjerneafsnittet. Hjernestammen har

overordnet som funktion at koordinere en lang række reflekser.

Den forlængede marv

Den forlængede marv er blot en fortsættelse/(forlængelse) af rygmarven – den passerer ind i kraniet

gennem nakkehullet, hvor dens funktion dels er kredsløbs- og åndedrætsregulerende.

Hjernebroen

Hjernebroen udgøres af bundter af nervefibre og af trådene mellem de sensoriske og motoriske

område mellem storhjernen og rygmarven. Dens funktion er at regulere bl.a. reflekstonus og

ligevægt.

Side 10 af 19

Midthjernen

Midthjernen har et område der kaldes for hjernens aktiveringsområde, der i øvrigt består af et

netværk af nerveceller. Der er her de viljestyrede bevægelser finder sted.

Side 11 af 19

Sanse- og refleksøvelser

Rapporten er skrevet på baggrund af 4 øvelser, der omhandler sanser og reflekser. Alle forsøg er

udført i grupper af to personer. Normalt vil teoriafsnittet indgå under øvelserne, men jeg har valgt

en samlet teori for alle øvelser. Jeg vil nu gennemgå øvelserne separeret, dog vil jeg til sidst

konkludere opgaven som en helhed.

Øvelse 1: Hvor stor er afstanden mellem trykpunkterne på hånden?

Formål:

Formålet med øvelsen er at bestemme afstanden mellem trykpunkterne forskellige steder på hånden.

Hypotese:

Vi forventer ved dette forsøg, at man på et tidspunkt blot mærker ét nål, selvom hånden bliver udsat

for 2 nåle.

Apparatur/redskaber:

- 2 nåle

- 1 lineal

- Forsøgs personer

Fremgangsmåde

1. Forsøgspersonen skal sørge for ikke at have blikket væk fra forsøget.

2. Hjælperen sørger for at berører huden med de to nåle, hvor man starter med at anbringe de

to nåle ret langt fra hinanden.

3. Ved hver berøring skal forsøgspersonen meddele om vedkommende stadig mærker til 2

prikker. Hvis det er tilfældet formindsker man blot afstanden mellem nålene indtil

forsøgspersonen kun mærker ét prik.

4. Endelig måles afstanden mellem trykpunkter på hånden.

Kommentar til øvelsen

Ad. 1) Det kan måske forekomme ret bemærkelsesværdigt at forsøgspersonen ikke må se

forsøget, eller kan det? Nej, det er ikke! Vi prøvede i gruppen at udføre forsøget hvor

vi fulgte med, hvad der egentlige skete. Det viste sig, at vi egentlig kom i tvivl

omkring, hvornår vi præcis kun kunne mærke et prik.

Side 12 af 19

Ad. 2) Det er her meget vigtig at nålene berør huden på samme tid ellers vil man hurtig

kunne bedømme om det er et prik eller to, hvis der går for langt tid mellem deres

afsæt.

Ad. 3) Her undersøgte jeg om det var muligt at manipulere hjernen – og det var det! I det

forsøgspersonen ved, at nålene afstand fra hinanden bliver formindsket vil man måske

kunne blive med at sige, at man stadig mærke to prikker. Jeg valgte derfor – ikke

systematisk, men tilfældigt – at variere mellem afstanden og det viste sig: hver gang

jeg nået til prik nr. 7 kunne forsøgspersonen kun mærke et prik.

Resultater:

Malene

Ayhan

Sted på hånden

Nåle afstand i

Bredde

i mm

Forholdet

Nåle afstand i

bredde

Forholdet

Oversiden

9,5

14 : 9,5

10,0

13 : 10

Undersiden

9,6

21 : 9,6

10,0

16 : 10

Fingerspids

9 : 2

2,1

5 : 2,1

Diskussion

a. Hvordan kan det være at man sommetider kun kan mærke et prik, selvom der er to nåle?

b. I forsøget prøvede I forskellige steder. Var der forskel på afstanden mellem nålene de forskellige

steder? Forklar hvorfor der kan være denne forskel.

Her behøves først en kort introduktion til de taktile sanser. Gennem huden får kroppen

informationer af den taktile sans om de objekter vi rører ved eller der rører ved os. De taktile sanser

sørger for at videreinformere os omkring, hvad der kan være farligt berør og vise versa. Med andre

ord er det berøringsansen

. På overgangen mellem epidermis (overhud) og dermis (læderhud) har de

taktile sanser umyeliserede nerveender. Det betyder at nerveendene ikke er isolerede og de er bl.a.

derfor følsomme for mekanisk påvirkning og temperatur osv. Forskellen på nerveenderne er

hvordan og hvor hurtigt de adaptere (tilpasser sig). Når de taktile sanser er langsomme og

ufuldstændige til at adaptere vil man kun registrere information om vedvarende tryk på huden,

hvorimod følsom berøring skyldes hurtig og fuldstændig adaptation i cellen. Hvis vi forestiller os en

http://www.sensory-integration.info/sanserne/taktile.html

Side 13 af 19

kapsel med bindevævslag (skilt med tynde væskehinde), så er det netop stedet hvor

receptormembran er forfor hurtigt adapteret sanseceller. Ved trykpåvirkning - hurtig trykpåvirkning

som med nåleøvelsen – vil kapslen ændre form skaber et receptorpotentiale efter at berøringen er

registreret gennem formidling af nervefibrene til rygmarven og derfra videres til hjernen. Hvis

denne kapsel bliver udsat for en fortsat påvirkning vil bindevævslagene naturligt nok bliver

forskudt. Det går umiddelbart hurtigere end man regner med. Det hele foregår så hurtigt, at

receptormembranen ikke når at blive informeret om ændringen i af kapslens form, hvilket resultere i

ar receptorpotentialet uddør.

Set i forhold til resultater må vi ganske enkelt kunne sige, at de taktile sansecellers tæthed er

forskellige fra hinanden på de hudområderne. I fingerspidserne må siges at være mange taktile

sanseceller med små receptive felter. Det er lige netop grunden til at man sommetider kun mærker

et prik, selvom der er to nåle der prikkes med. Som det fremgår af resultaterne ses det, at

trykpunkterne på håndfladen (undersiden) må være større – altså er der større afstand mellem

receptorerne.

Fejlkilder/usikkerheder

- Hvis de to nåle ikke blev afsat på samme tid vil man have nemmere ved at vurdere antallet

af prikker og forsøget kan derfor mislykkes.

- Forsøgspersonen må selvfølgelig ikke se forsøget da det ligeledes kan blive svært at vurdere

om der føles ét prik eller to prikker.

Konklusion

Formålet med øvelsen var at bestemme afstanden mellem trykpunkterne forskellige steder på

hånden, hvor vi forventede at man på et tidspunkt blot mærker ét nål, selvom hånden bliver udsat

for 2 nåle. Dette skyldes afstand mellem receptorerne. Derudover kan vi konkludere at forskellen på

afstanden mellem nålene de forskellige steder afhænger af antallet af taktile sanseceller med

forskellige størrelser af receptive felter.

Øvelse 2: Varme og kulde.

Formål

Formålet med øvelsen er om forsøgspersonen hurtigt kan vurdere om sømmene er varme eller kolde

Hypotesen

Jeg forventer, at man som forsøgsperson lettere vurderer kolde berøringer.

Side 14 af 19

Apparatur/redskaber:

- Nogle søm

- 2 Bæger med henholdsvis varmt og iskoldt vand

- Forsøgsperson

Fremgangsmåde

1) To bægre fyldes op – den ene med meget varmt vand fra en kogekedel og det andet med

koldt vand med isterninger.

2) I hvert af de to bægre sætters et nogle søm. Sømmene skal lige have den rette temperatur.

3) Forsøgspersonen skal lukke øjnene, og hjælperen berører kort personens håndryg med et af

sømmene.

4) Forsøgspersonen afgør nu hurtigt om det er varmt eller koldt.

Kommentar til øvelsen

Ad. 4) Det er indlysende at forsøgspersonen ikke må se forsøget, derved kan vedkommende

meget let vurdere om det varmt eller koldt.

Resultater

Malene

Ayhan

Varmberøring (vurdering →)

Koldberøring (vurdering →)

Diskussion

a. Kan man nemt afgøre om sømmet er varmt eller koldt?

Nej, man ikke nemt afgør om sømmene er kolde eller varme som det også fremgår af resultaterne.

Temperatursansen er knyttet til forskellige punkter på huden hvor temperatursansen – det gælder

både for varme- som kuldereceptorer.

Ser man på antallet af varme- og kuldepunkter, viser det sig, at der er flest kuldepunkter. Det siges,

at kuldereceptorer er ca. 2-10 gange større end antallet af varmereceptorer.

Desuden hænger det således sammen: hvis sømmene er blevet lige så varme som vandet, vil det

være smertereceptorer der er registrerende!

Her bør vi huske at sige, at både kulde og varme registreres af smertereceptorer (necoreceptorer) når

temperaturen forlader et vist område. Varmesmertereceptorerne er registrerende for temperatur over

40-45 grader Celsius.

b. Beskriv hvad der sker (mht. det sensoriske nervesystem).

Side 15 af 19

Dendritterne, som før omtalt, sender sanseimpulser fra kroppen til neuroner i den centrale nerve

system. Det er lige netop dette som de sensoriske nerver omfatter. Lige uden for rygmarven er der

specielle neuroner, der igennem deres dendritter kan registrere temperaturændringer i underhuden.

(Helt præcist ligger neuronerne ikke inden i CNS, men de ligger i små ganglier uden for dette. Disse

neuroner sender da signal videre gennem aksonet).

Fejlkilder/usikkerheder

- Se under overskriften ”kommentar til øvelsen”

Konklusion

Forsøgsperson viste sig som forventet at have flere kulde- end varmepunkter, idet vi må konkludere

at man har flere kulde- end varmepunkter. Hvis sømmen f. eks. blev så varm som det kogende vand,

ville vores smertereceptorer være registrerende.

Øvelse 2: Hvor nøjagtigt virker hudens temperatursans?

Formål

Formålet er at undersøge hvordan føles det for hver af hænderne at stikke det i lunken vand efter

hvert hånd henholdsvis har været i varmt og kold vand i et minut.

Hypotese

Jeg forventer ved forsøget, at hånden i isvandet vil føles varmt i det lunkne vand hvorimod der

ingen særlig ændring med hånden i det varme vand.

Apparaturer/redskaber

- 3 store kar – et med varmt vand og det andet med isvand og det tredje med lunkent vand

Fremgangsmåde

1. Karrene fyldes op med henholdsvis varmt, koldt og lunkent vand.

2. Hænderne anbringes henholdsvis i det varme og meget kolde vand i et minut.

3. Efter et minut tages hænderne op, og derefter stikkes de ned i det lunkne vand.

4. Forsøgspersonen registrer ni hvordan det føles for hver af hænderne

Diskussion

Hvordan føles for hver af hænderne efter i minut i varmt/koldt vand?

http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-1.htm

Side 16 af 19

For hånden i det kolde vand føles det lunkne vand varm og for hånden i det varme vand føles det

lunkne vand koldt. Det er jo et fænomen vi alle sammen kender til: efter en lang cykeltur i en kold

vinterdag uden handsker eller andet, vil vi fryse vores hænder. Er vi nået hjem og skynder os med at

åbne for vandet, vil vores hænder ikke bare blive varme, men de vil nærmest føles skoldet. Alt det

her er grundet i adaption. Ved ændring af stimulationens intensitet vil impulsfrekvensen i de

sensoriske nerver stige. Impulsfrekvensen vil dog være faldende (helt ned til udgangsværdien) ved

en vedblivende stimulation – uanset ændringer styrken as stimulus. Dette er adaptation!

Sansesystemernes følsomhed overfor ændringer i stimulusstyrken er en konsekvens af adaptation.

Øvelse 4: reflekser

Formål

Formålet med denne refleksøvelse er at undersøge om knærefleksen virker optimal og hvilke følge

det har, hvis det ikke gør!

Hypotese

Vi forventer ikke, at der er personer med skavanker og forventer derfor at knæreflekserner er i

orden.

Apparatur/redskaber:

- Hammer (vi brugte dog vores brutale hænder)

- forsøgsperson

Fremgangsmåde

1) Forsøgepersonen sætter sig på et bord hvor begge ben hviler ned over det

2) Forsøgspersonens opmærksomhed afledes og bliver bedt om at tælle baglæns fra 100 (gerne

på tysk).

3) Når personen virker til at have opmærksomheden et andet sted, skal forsøgsperonen have et

let håndkantsslag på senen under knæskallen, hvorved benet meget gerne skulle give et

spjæt

Diskussion

Impulsen sendes direkte videre via den sensoriske nerve til det centrale nervesystem (rygmarven) så

snart impulsen registreres. Igennem en synapse får den motoriske nervecelle besked af rygmarven.

Nerveimpulsen går videre til en motorisk nerve, der sender en impuls til den firehovedeknæstrækker

om at trække sig sammen, hvorved knæet strækkes (og spjætter). Dette er ikke så enkelt: for at

sammentrækning skal ske må antagonisterne (musklerne bag på benet) være afslappet. Den

Side 17 af 19

sensoriske nervecelle kan siges at have en dobbeltfunktion i denne sammenhæng. Den sørger for at

der i den motoriske nervecelle sker en aktivering af musklerne på forsiden af benet, hvorved en

hæmmende indskudscelle også aktiveres. Dette påvirker aktiviteten i den motoriske nerve – den

hæmmes!

a) Hvorfor vil lægen til nogen undersøgelser afprøve knærefleksen? Hvilke sygdomme kan

medføre at bestemte reflekser ændres eller bortfalder?

For lægen er knærefleksen en meget vigtig undersøgelse for at vurdere at funktion af

nervesystemet er godt fungerende. Når lægen skal undersøge knærefleksen

, vil han slå på senen

lige under knæet hvorved knærefleksen udløses. Lægen skal i forbindelse med undersøgelsen også

registret den stor muskel på patientens lår på samme side, som han har slået med sin hammer, da det

netop er i denne store muskel sammentrækning sker hvorved benet spjætter.Lægen kan hurtigt finde

området under knæskallen og bevægelsen i benet skal meget gerne ske hurtigt og autonomt (helst!).

For at belyse, at det virkelig er autonomt kan man unde videre problemer foretage denne

undersøgelse på en bevidstløs patient. Nerveimpulserne sendes i løbet af et meget kort tidsrum fra

muskelsenen (stedet hvor lægen har lokaliseret sin hammer), ind til nervesystemet og lynhurtigt

tilbage igen til muskelen, som svarer på dette ved at trække sig sammen.

Lægen undersøger begge bens muskelsammentrækningen for at se om sparket af benet er normalt.

Lægen undersøger derfor begge ben og ofte andre kropsdele. Eftersom patienter er vidt forskellige

og ligeledes nervøsiteten hos dem, under lægen andre reflekser for at danne sig et generelt indtryk

af patientens reflekser. Det viser sig at de livlige reflekser ofte er registeret hos de nervøse patienter,

hvorimod de svage reflekser er hos de rolige patienter. Viser reflekserne sig at være ens, vil

konklusionen være, at patienten ikke fejler noget.

Hvis der er tale om hyperreflekseri, vil lægen slå længere nede ad benet for at undersøge om

han/hun stadig kan fremkalde reflekser. Er det tilfældet, vil lægen mene at det der er overaktivitet i

nervesystemet som kan diagnosers til f. eks. dissemineret sclerose

http://www.sclerosebehandling.nu/denmark/branded/general/advice_on_multiple_sclerosis/diagnosing_MS/neurologic

al_examination/neurological_examination.jsp

http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&PID=25&NewsID=5715

En refleks er en ufrivillig reaktion fra nervesystemet på en ekstern stimulus

Side 18 af 19

Ved forskel på reflekserne må lægen undersøge om den ene refleks er for svag eller måske om den

anden er for kraftig. Ved tryk på nerven, der går fra ryggen og ud i benet er ofte grundet i svag

refleks på kun det ene ben. Dette er ofte set hos patienten med diskusprolaps i lænderyggen. Ofte er

hyperrefleksi grundet i sygdom i nervesystemet, der ofte rammer den ene side af hjernen med

eksempelvis en blodprop. Reflekserne i armene vil i denne sammenhæng oftest også være

livlige. Er det tilfældet at begge reflekser er svage, kan det tyde på sygdom i nervesystemet, f. eks.

nervebetændelse.

Fejlkilder/usikkerheder

- Nervøsitet

- Opmærksomhed

- Man ikke finder det rigtige sted under knæskallen

Konklusion

Knærflekserne virkede helt optimalt og derfor er der ingen frygt for mulige sygedomme som f. eks.

diskusprolaps i lænderyggen, dissemineret sclerose eller nervebetændelse mm.

Samlet konklusion

Alle opgavernes formål opnådes i denne rapport. Disse øvelser har været meget flot forbundet med

vores nuværende emne, nervesystemet. I denne rapport men jeg, at jeg er kommet meget grundigt

omkring en del af underemnerne inden for emnet nervesystemet. Arbejdet med rapporten har givet

med en betydelig større indsigt i den biologiske verden idet mange interessante er repræsenteret

under emnet nervesystem.