Side 1 af 6
Analyse af ”Noget går gennem byen”
De såkaldte ”glade 60’ere” i Danmark var præget af højkonjunktur og økonomisk vækst.
Arbejdsløsheden var også rigtig lav, ca. 1-2 %, hvilket gav kvinderne mulighed for at etablere sig
på arbejdsmarkedet. I slutningen af 1960’erne begyndte ungdomsoprøret, som gjorde at samfundet
oplevede store ændringer. De unge nægtede simpelthen at lade sig diktere af samfundets gældende
normer, både ved fysiske handlinger såvel som ved påklædning. Som følge af ungdomsoprøret
opstod der flere grupper af unge med hver deres stil, f.eks. hippierne, punkerne, læderjakkerne osv.
Fælles for alle grupperne var, at de var imod autoriteter, og ligeglade med hvad andre mente om
dem. Eksempler på de unges fysiske handlinger kan bla. være besættelsen og oprettelsen af
Christiania og nye miljø- og kvindebevægelser. Et andet resultat af ungdomsoprøret var
legaliseringen af pornoen og p-pillen.
”De glade 60’ere” fik dog en brat afslutning i starten af 1970’erne. Oliekrisen lammede i 1973
Danmark, og de gode tider med højkonjunktur var nu forbi. Danmark gik ind en helt anden tid, hvor
man skulle spare. Der blev indført bilfrie søndage, hvor man ikke måtte køre i bil, og man fyrede
ikke længere bare uden videre sin penge af på alt muligt. Den stigende interesse for miljø gjorde
også, at Danmark i 1971 fik sin første miljøminister.
”Noget går gennem byen” er en novelle, der er skrevet Svend Åge Madsen i overgangen mellem de
to tidsperioder, nemlig i 1969. Det er et tidspunkt hvor samfundet oplever store forandringer. Kort
fortalt handler novellen om at skille sig ud fra mængden og finde livsglæden og de positive ting her
i livet. I historien følger vi Mark, som er klædt i strålende farver, smiler, er livsglad og ikke bange
for at være anderledes.
Historien starter med at han på gaden møder nogle venner, som alle er en del af de kedelige, grå og
almindelige mennesker. De er alle klædt ens, virker livstrætte og ligner seriøse, men kedelige, grå
mennesker. Da Mark forlader dem, går han videre ind i en forretning, hvor han møder en pige, som
ligner alle andre. Hun har stramt hår, gråt tøj, og ser umiddelbart ”kedelig og almindelig” ud. Da
Mark møder hende, tager hun sin kittel af og afslører indenunder en dragt i strålende farver. De får
HHX 1. år
hans varer ser ud i forhold til deres farvestrålende tøj. Mark og pigen sætter sig ned i parken, og
hygger sig, indtil de bliver afbrudt af en betjent, der vil fjerne dem med magt. Betjenten kommer
Side 2 af 6
ved et uheld til at hive den farvestrålende jakke af Mark, hvorved der indenunder afsløres endnu en
farvestrålende bluse. Mark fortæller betjenten, at han godt må beholde jakken, hvorefter han og
pigen forsvinder ind mellem nogle buske. De grå mennesker er nysgerrige, og måske lidt
misundelige på de to unges livslyst og tydelige kærlighed. Da de kommer ud fra busken igen, går de
hver til sit klædt i strålende farver og med brede smil. De er begge lykkelige og er direkte
modsætninger af de grå mennesker. Historien slutter med, at man hører om de grå mennesker, Mark
har mødt i historien. De prøver alle på at ligne Mark, fordi de også vil være lykkelige.
”De grå mennesker” er alle de mennesker, vi møder i historien, på nær Mark og Anna. Tøjet, som
de går i, bliver beskrevet som gråt, almindeligt og kedeligt
1
. Alle mændene er forretningsmænd og
går i jakkesæt eller lignende, og de er i det hele taget meget ensformige. I historien får vi også kun
en ydre beskrivelse af dem. Fx. manden med den tilknappede jakke, manden med den grå hat, en
mand hvis sko er meget spidse osv. Det virker som om, de kun tænker på arbejde og penge, og helt
har glemt, at livet også handler om at være lykkelig. Samtidig virker det som om, de ikke kan finde
meningen med livet, og de virker meget livstrætte. Fysisk virker de også meget trætte, da de går
med hængende skuldre, og folk standser, når de er for trætte til at gå længere eller ikke har noget
mål at gå efter.
De grå mennesker gennemgår dog en udvikling igennem historien. De mennesker, Mark møder på
sin vej, bliver i høj grad påvirket af ham. I slutningen af historien
2
hører vi om mange af de
mennesker, Mark har mødt, og de prøver alle på den ene eller den anden måde at ligne ham. F.eks.
synes nogle mennesker på gaden, at der virker lidt farveløst omkring dem, en mand i en lang frakke
overvejer at gå hjem at skifte tøj, da han synes, hans tøj er for gråt og kedeligt. Ejeren af butikken,
en mand hvis arme er tykke, tager en kost og fejer noget støv ned af hylderne. Ejeren prøver at feje
det grå og kedelige ned fra hylderne, så de kommer til at ligne de farvestrålende mennesker. Mange
af de grå mennesker oplever altså en stor udvikling igennem historien. De indser nemlig, at livet
kan gøres meget sjovere og lykkeligere ved bare at ændre nogle små ting i hverdagen. Bla. have
modet til at skille sig ud, følge sine instinkter og selv en lille ting som at smile, synes at være meget
svært for dem.
Mark er hovedpersonen i historien. Han skiller sig meget ud fra de andre, både fysisk og psykisk.
Han går i farvestrålende tøj, har lidt længere hår end alle andre og et smil på læberne. Samtidig går
1
Side 110 – Linje 7-10
2
Side 114 – Linje 2-17
Side 3 af 6
han som om, han næsten ikke behøver at røre ved jorden. Man kan sige at han, modsat de grå
mennesker, virker meget livsglad og fuldstændig klar over, at han skiller sig ud. Han fortæller også,
at han ikke længere arbejder, da lysten ikke er der. Det er et tegn på at han følger sine instinkter.
”De andre” ser måbende på ham og opfatter ham som vanvittig, da de ikke kan forstå, at han bare
gerne vil nyde livet.
Anna er en ung pige med lyst hår, der arbejder i en butik, hvor selv varerne bliver triste af at være.
Butikken bliver beskrevet som en kedelig og støvet butik, hvor de enorme, ensformige rækker
består af varer, der bare afløser varer. Første gang vi møder Anna, ligner hun alle de andre grå
mennesker; hendes lange hår er bundet stramt sammen, og hun går i en kedelig grå kittel. Da hun
møder Mark, går der et lys op for hende, da det går op for hende, at hun spilder sit liv. På et nik fra
Mark, tager hun den grå kittel af og afslører indenunder en farvestrålende dragt. Hun fjerner også
båndet, der holder hendes hår sammen, så det frigjort falder ned til alle sider og omkranser hendes
hoved. Da ejeren vil standse hende fra at følge med Mark, overbeviser Mark ejeren om at Anna
skader hans butik med hendes farvestrålende look. Varerne ser triste og kedelige ud ved siden af det
farvestrålende par. Anna oplever en stor forandring igennem historien, da hun i starten jo er grå,
men smider den grå facade, da hun møder Mark. Fysisk smider hun den grå facade ved at tage sin
grå kittel af og afsløre en farvestrålende dragt indenunder. Psykisk smider hun også den grå facade,
fordi hun bliver lykkelig og får appetit på livet, da hun møder Mark.
Novellen kan opdeles i 5 forskellige faser: Indledning, 1. afsnit, 2. afsnit, 3. afsnit og afslutningen.
Kort fortalt er novellen bygget op, så alle afsnit ligner hinanden. Du får først historien, og alle afsnit
afslutter med et meget lille referat af hvad der er foregået i kapitlet, og hvordan de grå mennesker
står tilbage efter at have mødt Mark.
Den første fase i novellen er indledningen. Indledningen fylder de 23 første linjer
3
. Her får man lidt
baggrundsviden samt en meget kort karakteristik af de grå mennesker og af Mark. Indledningen har
desuden det formål, at den giver læseren en god start på novellen, og gør at man får lyst til at læse
videre.
3
Indledning: Linje 5 på side 110 – linje 23 på side 110
Side 4 af 6
Næste fase i novellen er 1. afsnit. Første afsnit fylder fra linje 24-24
4
. Her møder man Mark, der
snakker med sine gamle venner, der er en del af de grå mennesker. Mark virker ikke til at føle sig
særlig tæt knyttet til dem mere, hvilket kommer til udtryk, da han ikke kan forstå dem, og til sidst
lige pludselig bare går. I forhold til gentagelser er der i afsnittet mange spørgsmål, der besvares og
stilles på samme måde, hvor den der spørger, er én af de grå mennesker, og beskrives som ”manden
med mappen” eller ”en hvis kinder hænger i folder” osv. I afsnittet står der også flere gange, at
Mark ikke forstår dem, og at de slet heller ikke forstår ham.
På side 111 starter 2. afsnit. Andet afsnit varer fra linje 25-11
5
. I andet afsnit møder vi Anna, og
Anna møder Mark. I starten af afsnittet beskrives butikken som kedelig, og den virker ikke som et
sted, hvor folk har lyst til at handle. Tværtimod får man opfattelsen af, at folk bliver triste af at gå
ind i butikken. Da Mark kommer ind i butikken i sit farvestrålende tøj, er det som om butikken
”vågner op til nyt liv”. Spejlene og glasdisken der før virkede støvede, skinner og spejler nu alle de
farver Mark fører med sig ind i butikken. Da Mark og Anna vil gå, kommer ejeren af butikken og
råber voldsomt og vredt, hvad hun bilder sig ind, og at de har en kontrakt, hun skal overholde. Med
rolig stemme overbeviser Mark ham om, at hun skader butikken ved at blive, da hun får varerne til
at virke triste. Manden kan godt se det og gør derfor ikke yderligere modstand, da Mark og Anna
sammen går ud af butikken.
Sidste afsnit er 3. afsnit. Tredje afsnit varer fra linje 12-74
6
. I tredje afsnit går Mark og Anna
sammen hen ad parkens stier. På alle bænkene sidder grå mennesker, der enten er for trætte til at gå
længere eller ikke har noget mål at gå efter. Der kommer først liv i dem, da Mark og Anna går forbi.
Grundet deres farvestrålende tøj vender alle de grå mennesker sig modvilligt for at betragte deres
glade ansigter, da de sætter sig på den eneste tomme bænk i parken. De begynder at kysse og holde
om hinanden, men bliver afbrudt, da en mand med en flad hat og en stav i hånden pludselig står
foran dem. Han tager fat i Mark, for at trække af sted med ham, men får kun det ud af det, at han
hiver hans jakke af ham. Mark siger til ham, at han gerne må beholde den. Mens betjenten står og
betragter jakken i sin hånd, forsvinder Mark og Anna ind mellem nogle buske. Alle de grå
mennesker, der sidder i parken, har fulgt med i optrinnet og er nysgerrige efter hvad det unge
farvestrålende par laver inde mellem buskene. Samtidig vil de ikke virke for nysgerrige, og man kan
4
Første afsnit: Linje 24 på side 110 - linje 24 på side 111
5
Andet afsnit: Linje 25 på side 111 – linje 11 på side 112
6
Tredje afsnit: Linje 12 på side 112 – linje 74 på side 113
Side 5 af 6
jo ikke arrestere nogen for noget, når man ikke ved hvad de laver. Derfor er der heller ikke nogen,
der kan blive forargede over det, der måske foregår bag buskene, for det eneste sted der sker
forargelige ting er i deres hoveder. Som der står i teksten: ”Måske gynger buskene lidt, men det kan
lige så godt skyldtes vinden
7
”. Da Mark og Anna kommer ud fra buskene igen, skilles de og går ad
hver deres sti. Inden det siger Anna dog til Mark: ”Du fandt mig, og nu er jeg lykkelig
8
”. Med andre
ord er hun glad for den forandring, han har ført hende igennem, da hun ellers kunne have spildt sit
liv på ingenting.
Afslutningen er sidste fase af novellen. Afslutningen varer fra linje 76-17
9
. Novellen slutter som
den starter, nemlig med en karakteristik af de grå mennesker. De første par linjer i afsnittet
beskriver igen hvordan de grå mennesker er, men på side 114 får man en karakteristik af de grå
mennesker, der er blevet påvirket af Mark. De prøver at efterligne Mark. Damen med de urolige
hænder savner en livsglæde, et mod til at skille sig ud, og et smil i sin mands ansigt. Manden i en
lang frakke overvejer at gå hjem at skifte tøj, da han synes at hans tøj er for gråt og kedeligt.
Manden hvis sko er meget spidse prøver at smile, da han har lagt mærke til det smil der hele tiden
lurer omkring Marks mund. Manden hvis arme er tykke, fejer støv ned af sine hylder, da han prøver
at feje ”det grå og kedelige” ned af hylderne. Manden med en flad hat på hovedet og en stav i den
ene hånd står forundret og betragter Marks jakke, og mumler orden: ”Du må gerne beholde den…”
Manden vil måske helst beholde den, og har endda måske lyst til at tage den på og være lykkelige
som de farvestrålende mennesker (Mark og Anna) er.
Miljøet i historien er meget gammeldags. Det er fyldt med regler, og man må ikke vise sin
kærlighed til hinanden offentligt. Samtidig er vi i et overklassemiljø, hvor alle synes at falde ind i
mængden. Det kan være et tegn på at menneskerne er triste, hverdagen er blevet for ensformig, og
at man måske ikke synes at ens arbejde er sjovt mere. Samtidig kan Mark betragtes som den der slår
sig løs, skiller sig ud og bliver glad af det.
Novellen hedder ”Noget går gennem byen”, hvilket er et godt navn. I novellen går Mark gennem
byen, hvilket kan forstås, som det ”noget” der går gennem byen. De grå mennesker opfatter nemlig
7
Side 113 – Linje 38-39
8
Side 113 – Linje 50
9
Afslutning: Linje 76 på side 113 – linje 17 på side 114
Side 6 af 6
ikke Mark som et menneske, men som ”noget”, fordi at han er modsætninger af dem på så mange
forskellige punkter.
Novellen indeholder mange træk fra den periode, den er skrevet i. De personer, der er i novellen,
minder på mange måder om de mennesker der levede på den tid. I perioden 1960’erne-1970’erne
oplevede samfundet store ændringer, og det der går under navnet ungdomsoprøret startede. De unge
ville ikke længere lade sig diktere af de gældende normer, men ville skille sig ud og selv bestemme.
Menneskerne i novellen opfører sig på samme måde. De grå mennesker er ligesom flertallet i
perioden, er klædt ens og vil ikke skille sig ud. Mark kan derimod sammenlignes med de unge i
perioden, da han ikke vil lade sig diktere af de gældende normer der er. Han skiller sig ud, og han
ved det. De normer, han bryder, vises flere gange igennem novellen, bl.a. går han i farvestrålende
tøj, har længere hår og ikke noget arbejde. I parken slår han og Anna sig også løs, idet de kysser og
krammer, hvilket på det tidspunkt var misbilliget.
Novellen kan også perspektiveres til sangen ”Hr Og Fru Danmark” af Steffen Brandt, fordi at de grå
mennesker i historien ligner ”Hr og Fru Danmark”. Hr og Fru Danmark, beskrives som personer,
der er lidt livstrætte. Der står bla. ”vi har det helt af helvede til lige som vi plejer
10
”. Af det kan man
udlede, at de måske ikke har det så godt, og så er det noget vanemæssigt og ensformigt, præcis som
de grå mennesker er. I sangen står der også ”vi gider i det hele taget ikke rigtig mere
11
”, hvilket
også på mange måder ligner de grå mennesker.
Alt i alt kan man sige, at novellen peger på nogle af de ændringer, samfundet oplevede i slutningen
af 1960’erne og starten af 1970’erne. Novellen beskriver og gør opmærksom på de enorme forskelle
der er på folk, der tør at skille sig ud (Mark), og folk der ikke tør skille sig ud fra mængden (De grå
mennesker).
10
TV2, Hr Og Fru Danmark, Linje 7-8
11
TV2, Hr Og Fru Danmark, Linje 14-15