Samfundsfaglig Rapport Rosborg Gymnasium [navn fjernet], 3.V
Til Klima-, Energi- og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen
Vi har fem år tilbage til at gøre noget ved klimaproblemerne, hvis vi ønsker at holde os på det FN
vedtagne mål, om ”kun” at have en temperaturstigning på 2.0°C i 2100. Derfor er det ekstremt
vigtigt at vi kommer igen med at mindske udledningen at drivhusgasser, ikke kun i Danmark, men i
særdeleshed også globalt set. Hvis det skal nås, så må vi til at vælge strategi nu.
Ministeren er den, der sammen med regeringen, og et flertal i folketinget, kan udstikke kursen for
Danmarks ståsted i klimadebatten, men det skal selvfølgelig gøres på et sagligt grundlag. Derfor vil
der nu blive introduceret et par forskellige strategier til at få sparket klimadebatten i gang i verden,
og til at få landet en global aftale om klimaet.
Den indlysende ville være at verdens lande sætte sig sammen i FN, og udmøntede en aftale der var
juridisk bindende for alle lande, og som ville kunne reducere udledningen af drivhusgasser
betydeligt. Men det ikke bare sådan at få visse store industrilande til at reducere deres udledning af
CO
2
drastisk. Det bunder nok grundlæggende i at de ikke tror på der kan oprettes en Nash-ligevægt.
Hvis det er det udgangspunkt de kommer til klimaforhandlingerne med, så kan det blive rigtig svært
at nå en aftale. Hvis Danmark skal kunne være et land der spiller en rolle i at få de store
(industri)lande til forhandlingsbordet med et åbent sind, og en lyst til rent faktisk at lave en aftale,
så skal vi først blive enige med os selv, om hvor Danmark står, hvor Danmark skal hen, og om der
er opbakning i folketinget til den retning. Ministeren kunne indkalde folketingets partier til en
drøftelse af om Danmark fortsat skal være First mover inden for klimaområdet, altså om Danmark
fortsat skal være et af de lande der går forrest, som det gode eksempel, og som vedtager bindende
mål, der er højere end vi, ifølge vores internationale forpligtelser, er bundet til. Der vil det sikkert
være en god idé at kigge til venstre i folketingssalen, da det med tydelighed er gjort klart at SF og
Enhedslisten (Ø) er store fortalere for at vi i Danmark går forrest. Det skal dog indgå i
overvejelserne, om det ikke vil være klogt at lave et forlig der også kan få et eller to partier i
oppositionen til at bakke op, da det ikke er gavnligt at aftalen evt. Vil kunne ændres/skrottes efter et
folketingsvalg. Det er hverken en fordel for klimaet, for de danske virksomheder der skal til at
indordne sig efter nye regler hele tiden, eller for Danmarks omdømme i EU og Verden. Hvis
ministeren kan få Det Konservative Folkeparti(C) eller Dansk Folkeparti (DF) med, vil det være en
klar gevinst. Grunden til det lige er DF og C, er at C har et noget anderledes syn på klimaet end
Venstre (V), og det derfor, ifølge nogen vil være lettere at forhandle en ambitiøs aftale med C, end
det vil være at forhandle selv samme med V. DF, ja de kan blive nødvendige ikke at have for langt
Samfundsfaglig Rapport Rosborg Gymnasium [navn fjernet], 3.V
væk, da det som visse meningsmålinger tyder på, kan være at de borgerlige evt. Kan ramme 90
mandater uden C, og så vil der igen være usikkerhed. Det ville, selvom det ikke bliver en nær så
ambitiøs aftale, måske være nemmest at lave en aftale med V, da man så er sikker på at aftalen vil
holde også ind i næste valgperiode.
Så kommer vi til indholdet. I IPCC-Rapporten skrives følgende ”Af rapportens tabeller kan man
regne sig frem til, at et sted mellem to tredjedele og ni tiendedele af de kendte fossile reserver må
forblive urørt i undergrunden, hvis to gradersmålet skal kunne respekteres” Det peger i retning af
at vi i Danmark evt. Skal til at stoppe med at give tilladelse til at hente mere af olien i den danske
undergrund op, og at vi skal satse endnu mere på vedvarende energikilder som Vindkraft,
Biobrændsel, Bølgeenergi og solenergi. Men det vil ramme visse danske virksomheder hårdt, og
konsekvenser kan være at de virksomheder må afskedige medarbejdere. Det er bl.a. en af de ting V
vil frygte når der skal forhandles. Men det ikke det eneste der vil være svært for de borgelige at
sluge. For ifølge Produktivitetskommissionens formand, professor Peter Birch Sørensen og
professor Inge Røpke, Aalborg Universitet, der argumentere med belæg i forskning af den
amerikanske fysiker og økonom Robert Ayres, så er en af de bedste metoder at gøre noget ved
klimaforandringerne, er at gøre naturressourcerne dyrere, ved at hæve de grønne skatter og afgifter.
Det er to forslag der ikke vil være mange problemer at forhandle på plads med SF og Ø, men nogle
forslag der vil give noget, hvis ikke meget besvær at forhandle på plads med V.
Det vil være at foretrække at der bliver indgået en bred aftale omhandlende klimaproblematikken.
Det vil give mest stabilitet, og det vil så, igen, gøre Danmarks First-Mover Advantage omdømme
stærkt. Den strategi gør at vi er noget længere fremme mht. Teknologi inden for den grønne
omstilling, og vi har meget viden om hvordan man gør tingene grønnere, uden at det bliver dyrere,
til at vi kan få de store lande til at indse at vi skal gøre noget ved klimaændringerne. Vi skal bruge
vores gode venskab med USA til at presse dem yderligere til at få sat gang i den grønne omstilling i
USA. Vi skal vise dem vejen til et grønne samfund, også kan være profitabelt for virksomhederne.
Vi skal også bruge vores indflydelse vi har i EU, på at få sat skub under udviklingen af en mere
ambitiøs klimaplan. Det er rigtig vigtigt at vi inden for EU’s grænser bliver enige om nogle faste
mål for reduktionen af drivhusgasser. Nogle lande vil komme til mulige forhandlinger med det
udgangspunkt, at højere klimamål ikke må ramme deres økonomi, eller sende arbejdspladser ud af
landet. Der skal vi bruge det argument at grønomstilling skaber andre jobs, de såkaldte, grønne jobs.
Fx i Vindindustrien.
Samfundsfaglig Rapport Rosborg Gymnasium [navn fjernet], 3.V
En anden måde at reducere udledningen af drivhusgasser på er ved at gå efter en aftale om
”hjemlig” reduktion, i stedet for et overordnet mål, hvor landene kan handle med de såkaldte CO
2
-
kvoter. Det vil være klogt hvis ministeren taler for at der i en aftale vil blive taget hensyn til de
meget svingende priser på de CO
2
-kvoter, der da de blev indført, blev solgt som at de skulle være
den store redning på den korte bane. Men hvis de skal have den ønskede virkning, så kunne det
være en idé at presse på for at for det første at reducere antallet, og for det andet at hæve prisen på
CO
2
-kvoterne. Forskernes beregninger fortæller, at i en situation med økonomisk lavvækst er den
samfundsøkonomisk optimale kvotepris 100€ pr. Udledte ton CO
2
. Det muligt det ikke er let at få,
især de borgerlige lande med på den, men det måske også svært for de lande der har mange
produktionsvirksomheder, at få opbakning på den hjemlige front, til sådant et forslag. Men på den
positive side, så vil det styrke Danmark, at vi kommer med et så grønt forslag, og hvis vi samtidig
selv sætter højere mål for vores egen reduktion, så vil der igen blive skabt opmærksomhed på
hvordan vi her i Danmark gør det.
Når alt skal samles op, så må konklusionen være at det bliver rigtig svært at forhandle en ny
klimaaftale på plads i EU. Hovedårsagen er at rigtig mange lande ikke internt har besluttet, om de
vil gøre noget nu, da kritikerne over hele linjen, maler det billede at en satsning på klima, vil ramme
landenes økonomier. Det er der mange regeringer der er bange for at deres befolkninger vil straffe
dem for. Problemet er at det for den almindelige borger er logik, at højere afgifter, mindre brug af
fossile brændsler, vil betyde at økonomien vil udvikle sig negativt. Der er ikke nogen regeringer der
har turde prøve tage kampen mod virksomhedernes effektive lobbyarbejde. Det er måske også her
vi i Danmark skal tage en kamp, for at vise at vi ikke tror på at en satsning på klimaet, nødvendigvis
betyder at økonomien bliver ramt negativ.
Der vil være bedst for klimaet, hvis Danmark vælge den strategi der heder at vi bliver nød til at
presse EU, til at blive enige om en bindende og en ambitiøs aftale. Hvis ikke EU kan blive enige,
hvordan skal EU så fx kunne presse USA og Kina til at deltage aktivt i udarbejdelsen af en global
klimaaftale. Som et lille land skal vi bruge vores indflydelse på EU's klimapolitik, til at arbejde
målrettet for at få en global aftale på plads, så hurtigt som muligt. Det vigtigste det kræver, er at vi i
Danmark er enige om klimapolitikken, og at vi har et bredt samarbejde hen over midten i dansk
politik, da det skaber den største stabilitet, hvilket er altafgørende for at Danmark kan fremstå som
et land der helhjertet satser på den grønne omstilling, og at det ikke er noget som en centrum-
venstre regering har sat i gang, og som en centrum-højre regering afslutter hvis den kommer til
magten.