HHX 2. år
Kap. 1 – Virksomhedens strategiske planlægning
- En virksomheds idé angiver det eller de behov, som den vil dække i omgivelserne.
- SWOT = Strengths – Weakness – Opportunities og Threats
- Stærke sider: de menneskelige, tekniske og økonomisk ressourcer.
- For at kunne fastlægge sin idé, er det vigtig med kendskab til konkurrenterne.
- Det er vigtigt at få skab kontakt til leverandører, der kan tilbyde lave indkøbspriser og
sikkerhed i leverance.
- De offentlige myndigheder stiller krav til virksomhederne. (miljø love, årsrapport m.m.)
- Virksomhedens ide vil som regel komme fra personlige ønsker.
- Et mål er udtryk for en ønskværdi fremtidig tilstand. Og de skal være operationelle. (tid,
konkret, med tal)
- Der findes hovedmål og delmål. En produktionsvirksomhed har som regel hovedmål for
økonomi, indkøb, produktion og salg.
- Porteføljestrategi – et sortiment af produkter, der tilsammen repræsenterer forskellige
livsforløbsstadier. (PLC kurve = Fase 0 – Produktudviklingsfasen, Fase 1 –
Introduktionsfasen, Fase 2 – Vækstfasen, Fase 3 – Modningsfasen, Fase 4 – Mætningsfasen,
Fase 5 – Nedgangsfasen)
- I Porteføljestrategien ser man ikke på et enkelt produkts indtjening, men på at de produkter
der er i vækst- og modningsfaserne skal bidrage økonomisk til de produkter i de andre faser.
- Vækststrategi – produkt og marked. (Ansoffs vækstmatrice (eksisterende og nye produkter
og markeder) = Salgsudvikling, Produktudvikling, Markedsudvikling og Diversifikation)
- Homogent = ensartede (alder, køn, erhverv, livsstil m.m.)
- Heterogent = skiller sig ud
- Konkurrencestrategier (Porters generiske strategier) = Omkostningsminimering,
Differentiering, Omkostningsfokus og Fokuseret differentiering. (Hele markedet,
markedssegment, lave omkostninger og unikt produkt)
- Virksomheder kan opnå en konkurrencemæssig fordel på 2 forskellige måder:
- ved gennem lave indkøbspriser samt en effektiv produktion og distribution, at skabe de
nødvendige forudsætninger for at fastsætte lave salgspriser.
- ved at udbyde et produkt, der i forhold til konkurrenternes produkter er unikt, f.eks. med
hensyn til funktion og/eller design.
- Omkostningsfokus er hvor virksomheden henvender sig til en begrænset del af markedet
(markedssegment) og med lave priser. (eks. Team Travel der tilbyder studieture til
studerende til en relativ lav pris)
- Det er bedst at satse på én konkurrencestrategi.
- Virksomhedens interessenter: Leverandører, Långivere, Myndigheder, Ejere, Ledelse,
Medarbejdere og Kunder.
- Der kan opstå konflikter mellem de enkelte interessegrupper (kunderne ønsker lave priser,
mens leverandørerne ønsker højere priser) og indenfor den enkelte interessegruppe (Nogle
kunder ønsker varer til lave priser, mens andre ønsker varer af høj kvalitet med en høj
service).
- Shareholder value er når aktionærer presser virksomheden til at tilgodese virksomhedens
interesse. Altså hvis en virksomhed har et flot overskud, men alligevel laver fyringer og
presser leverandørerne ned i pris, for at kunne pleje aktionærernes særinteresser.
- Stakeholder value er et synspunkt der omhandler at virksomheden må tilfredsstille
interessenterne i sådan et omfang at virksomheden får sikret deres opbakning og positive
samspil. Altså skal interessenterne føle at deres belønning er lig med eller større end deres
bidrag til virksomheden.
- Virksomheden fungere som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter
lægger deres bidrag ”i en fælles pulje” Herfra modtager de hver især deres ”del af kagen” på
grundlag af ledelsen afbalancerede vurdering af de enkelte interessenters bidrag og ønsker.
Kap. 2 – En virksomheds økonomistyring
- En værdikæde består af en række aktiviteter der tilsammen skaber værdi for kunden, og
dermed giver virksomheden nogle konkurrencemæssige fordele.
- Værdikæde for en produktionsvirksomhed = Up-stream: Produktudvikling og Produktion.
Down-stream: Marketing og Salg og service.
- Up-stream er de aktiviteter der gennemføres indtil varen er færdigproduceret.
- Down-stream er de aktiviteter der gennemføres efter varen er produceret.
- Produktudvikling er helt nye produkter, hvor de udvikles teknisk og designes så de opfylder
kundens behov.
- Produktion er indkøb af råvarer og råvare lavet om til færdigvare. Transport,
kvalitetskontrol og vedligeholdelse af produktionsudstyr.
- Ved marketing overvåger man konkurrenternes adfærd og følger samfundsudviklingen.
Markedsanalyser, reklame, salgspriser m.m.
- Salg og service er valg af distributionskanaler og serviceaktiviteter som installation af
produkterne hos kunderne, instruktion af kunderne i produkternes anvendelse og ydelse af
produktgarantier.
- Værdikæde for handelsvirksomhed vil IKKE indeholde produktudvikling og produktion.
- Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske
målsætninger opfyldes.
- Økonomistyringens hovedindhold: Beslutninger Budgettering Gennemførelse
Regnskabsudarbejdelse Budget kontrol Beslutninger
- Et budget er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig
periode planlagte handlinger.
- Et regnskab er en beskrivelse af de faktiske økonomiske konsekvenser af de i en fortidig
periode gennemførte handlinger. (Altså man laver først en budget, og derefter viser
regnskabet om man havde forudset rigtigt) = Budget kontrol
- Budget kontrol er en sammenligning af budgettet og regnskabet for den samme periode.
- Den økonomiske målrettede beslutningsproces: Observation Idéformulering
Konsekvensbeskrivelse Beslutning
- En alternativkalkule (kalkule) er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af
fremtidige handlingsmuligheder. (s. 36)
- Ved økonomistyring forstås en løbende økonomisk planlægning (budgettering) og
opfølgning (budget kontrol). Den økonomiske planlægning bygger på en række økonomisk
målrettede beslutninger baseret på analyse og kalkuler.
- Økonomistyringens 3 hovedområder: aktivitetsstyring, kapacitetsstyring, finansiel styring.
- Aktivitetsstyring har til formål at udnytte virksomhedens ydre markedsmuligheder bedst
muligt. F.eks. udvikling af nye produkter og valg af kernekunder m.m.
- Kapacitetsstyring: Minimere spildtid, ventetid m.m. så man udnytter den eksisterende
kapacitet bedst muligt. Og anskaffelse af ny kapacitet (lokaler, produktionsudstyr m.m.)
- Finansiel styring: Fremskaffe kapital og at de likvide beholdninger anvendes så effektivt så
muligt. De tre styringsområder er tæt forbundne.
- 3 styringsniveauer: strategisk, taktisk og operativt.
- Strategisk niveau styres af topledelsen. Virksomhedens fremtidige rammer. (Idégrundlag,
konkurrencestrategi, produktudvikling, investeringer, opstilling af mål og politikker m.m.)
- Det taktiske niveau styres af mellemledelsen. Beslutninger om salgspriser, reklameindsats,
personaleansættelse, kreditgivning m.m.) Tidshorisonten for disse beslutninger er 1-2 år.
- Det operative niveau styres af de udførende led i organisationen (sælgere, kontorassistenter
og arbejdere) Daglig styring af indkøb, produktion, salg, administration og likviditet.
- Logistik omfatter de ledelsesprocesser der skal sikre, at virksomhedens materialestrømme
styres ud fra et helhedssyn.
- Logistik er hvor man følger produkterne fra ”vugge til grav” da den stigende
miljøbevidsthed gør, at man skal tænke over bortskaffelsen af gamle produkter.
- Jo hurtigere og lettere varerne strømmer igennem logistikkæden, jo større
omkostningsbesparelser får man i alle kædens led.
- Kernekompetencer er hvor en virksomhed kun beskæftiger sig med det de er gode til, derfor
indeholder f.eks. biler, mange dele, som kommer fra hver sin virksomhed i hele verden.
Kap. 3 – Årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler
- 2 hoved formål med års regnskaber. 1. behov for informationer om virksomhedens økonomi.
2. Bogføringsloven har krav om et års regnskab mindst én gang om året.
- Bruges til Told og Skat, långivere, kunder, og leverandører.
- Som regel bruges kalender året = 1. januar til 31. december. Kan også gøres forskudt (1. maj
til 30. april) 20x6 i stedet for 2006.
- Resultatopgørelse og en balance ultimo (ved slutning af)
- Kontoform: omkostninger i venstre side og indtægter i højre.
- Vareforbrug er kostprisen for de varer der er solgt i løbet af året.
- En resultatopgørelse viser regnskabsårets omkostninger og indtægter samt årets resultat. Et
eventuelt overskud placeres under omkostninger og et eventuelt underskud placeres under
indtægter.
- Årets resultat og omkostninger minus indtægter. Der finder man evt. over/underskud.
- Balance i kontoform, 31. december 20x6.
- Aktiver er beholdninger som virksomheden har bundet penge i. (pengebinding,
kapitalanvendelse)
- Varelager viser kostprisen for de varer, som er købt, men som ved årets udløb endnu ikke er
solgt.
- Varedebitorer viser hvor meget virksomheden har til gode hos kunder, der har købt på
kredit.
- Passiv er virksomhedens kapitalanskaffelse. (penge fra bank osv.)
- En balance opgøres pr. den sidste dag i regnskabsåret. Den viser virksomhedens
kapitalanvendelse (pengebinding) på aktiv siden og virksomhedens kapitalanskaffelse
(finansiering) på passivsiden. En balance skal altid balancere.
- Fra grundbilag ril årsregnskab: grundbilag Bogføring Ajourført bogholderi
Udskrivning Årsregnskab
- Eksterne bilag: købsfaktura, salgsfaktura, telefonregning og huslejekvittering.
- Interne bilag: Rettelser i bogføringen, privatforbrug.
- Årets resultat føres over på egenkapital.
- Det nulstilles hvert år.
- Balancen skal derimod føres videre til næste år – uændret.
- Årsregnskabets tilblivelse: Angivelse af økonomiske data på grundbilag Registrering på
grundbilag i bogholderi (bogføring) Afslutning af bogholderi (regnskabsafslutning)
Opstilling af årsregnskab.
- Det dobbelte bogholderis princip, er når der bogføres lige meget i debet og kredit.
- Regnskabsafslutning = afslutningsskema.
- Opbevaringspligt: Alt regnskabsmateriale (årsregnskab, kontokort, grundbilag) skal
opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår det vedrører.
- Kontonumre er en hjælp ved bogføring og kan benyttes ved hjælp af IT.
- Nogle brancher prøver så vidt muligt at anvende ”standardkontoplaner” så det er nemmere
at sammenligne regnskaberne for branchens virksomheder. Så udarbejdes den også på
samme måde, hver gang.
Kapitel 4 – Et samlet regnskabsforløb
- Da egenkapital, langfristede lån og kassekredit er finansieringskilder for virksomheden, er
der tale om passiver i balancen. Disse konti har derfor alle en kreditsaldo.
- Da inventar, biler, varelager og likvide beholdninger er pengebindinger for virksomheden, er
der tale om aktiver i banken. Disse konti har alle en debetsaldo.
- Varesalg = nettoomsætning = kreditkonto
- Privatforbrug formindsker indehaverens egenkapital i virksomheden. Da egenkapital er et
passiv, har kapitalkontoen en kreditsaldo, og konto for privatforbrug har en debetsaldo.
- Nettoomsætningen er de solgte varer opgjort til salgspris.
- Vareforbrug er de i perioden solgte varer opgjort i kostpris.
- Bruttofortjeneste: Vareforbrug – Nettoomsætning
- Resultatopgørelse i beretningsform, og når det står under hinanden.
Kap. 5 – Registrering af daglige transaktioner
- Virksomheder med en omsætning på over 50.000 om året, skal registreres hos Told og Skat.
- Ved en dekort debiteres varesalgskontoen for beløber, da det formindsker indtægterne.
- Salgsmoms er den moms, virksomheden opkræver hos sine kunder, og som virksomheden
skylder Told og Skat. Der er dermed tale om et passiv, hvorfor konto for salgsmoms har en
kreditsaldo.
- Købsmoms er til leverandørerne, og salgsmoms til kunder der køber af virksomheden.
- Revisorhonorar, kontorartikler, annoncer og indpakningsmaterialer medregnes i købsmoms.
- Driftsomkostninger vedr. personbiler, personaleudgifter (julegaver, julefrokost m.m.) skal
hele beløbet medregnes i den omkostning det er for virksomheden.
- Der er ikke moms på frimærker, avisabonnementer og forsikringspræmier.
- Kassedifferencer: debiteres hvis der er for lidt i kassen, og kreditters hvis der er for meget.
- Faktura når man køber noget.
- Hvis virksomheden returnere varerne eller der er en dekort er det en kreditnota.
- I et gældsbrev fastlægges lånets størrelse, afdragsvilkår, rentens størrelse samt evt.
sikkerhedsstillelse fra låntagers side. Aftalte tidspunkter kaldes terminer.
- Virksomheden skal afregne moms 2,4 eller 12 gange pr. år, afhængig af hvor stor
omsætning virksomheden har haft det forudgående år.
Kap. 6 – Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
- Indirekte (en periode af gangen, f.eks. en måned) og direkte (registreres vareforbruget i takt
med, at varerne sælges) måde at opgøres vareforbrug.
- Forudbetalte omkostninger skal i periodeafgrænsningsposter (aktiv).
- Afskrivning på biler og inventar udgør den del af bilernes og inventarets kostpris, som
skønnes at svare til årets værdiforringelse. Det er omkostninger og derfor debetsaldo.
- Regnskabslovgivningen kræver at der holdes styr på hvor meget der i alt er afskrevet på
biler og inventar.
- Akk. Afskrivninger på biler og inventar viser den samlede værdiforringelse på bilerne og på
inventaret, siden disse aktiver blev anskaffet. Der er dermed tale om en regulering af
aktivernes kostpris (anskaffelsesværdi), og derfor en kreditsaldo.
- Efterposteringer = forsinkede bilag, forkerte bilag eller registreringer der tilknytter sig
regnskabsafslutningen f.eks. vareforbug og afskrivninger.
- Den Artsopdelt resultatopgørelse anvendes mest i handels- og servicevirksomheder.
- Den funktionsopdelte resultatopgørelse anvendes i produktionsvirksomheder.
- Anlægsaktiver er aktiver (der er ”faste” og som er bestemt til længere tids eje og brug i
virksomheden. (biler og inventar)
- Omsætningsaktiver er aktiver, der under virksomhedens normale drift ændres i løbet af
relativ kort tid. (varelager, likvide beholdninger m.m.)
- Gældsforpligtelser er den del af virksomhedens finansiering, der er stillet til virksomhedens
rådighed af dens långiver o.l.
- Lån over 1 år er langfristede.
- Dem der er interesserede i virksomhedens årsregnskab er: virksomhedsejere, personer der
overvejer at købe eller har aktiver i virksomheden, långivere, leverandører, kunder,
medarbejdere, offentlige myndigheder og offentliggørelse til Told og Skat.
Kap. 7 – Produktionsvirksomhedens regnskab
- Produktionsvirksomhed: Leverandører Råvarelager Produktionsproces
Færdigvarelager Kunder.
- Variable omkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode direkte er
bestemt af produktionens og salgets størrelse. (forbrugte råvarer og forbrugt arbejdsløn)
- Konto 14270: Skyldig arbejdsløn, er hvor meget virksomheden skylder i løn til
medarbejderne i produktionen.
- Konto 2110: Variable produktionsomkostninger, svarer til det samme som vareforbrug i en
handelsvirksomhed. Idet der ved begge konti er tale om et omkostningsforbrug for solgte
varer.
- Variable salgsomkostninger, er omkostninger der varierer i takt med salgets størrelse.
Herunder hører salgsprovision, som er en lønform.
- Kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte
er bestemt af produktionens og salgets størrelse.
- Kapacitetsomkostninger er: husleje af produktionslokaler, gager til produktionschef,
reparationer, vedligeholdelse og afskrivning på produktionsanlæg og maskiner.
- 3 funktioner:
- Produktionsomkostninger: variable produktionsomkostninger, Lokaleomkostninger vedr.
produktionsbygninger, gager til funktionærer i produktionsafdelingen, reparationer m.m.
- Distributionsomkostninger (salg): salgsprovision til sælgere, salgsfremmende
omkostninger, lokaleomkostninger vedr. salgskontorer, bilers driftsomkostninger m.m.
- Administrationsomkostninger: lokaleomkostninger vedr. administrationskontorer, gager til
administrative medarbejdere, afskrivning på inventar. Fælles omkostninger som:
revisorhonorar, kontorartikler, forsikringer, kontingenter og advokatsalærer.
- I resultatopgørelsen må bruttoresultatet ikke sammenlignes med bruttofortjeneste i en
handelsvirksomhed. Bruttoresultatet viser nemlig forskellen mellem nettoomsætningen og de
samlede produktionsomkostninger.
- Funktionsopdelt resultatopgørelse, da de forskellige omkostningsarter (lokaleomkostninger
og gager) er henført til de funktoner de tilhører.
- Kontoerne lønafregning, ATP-bidrag og lønfordeling står ikke i årsregnskabet, da disse
poster udligner hinanden, idet virksomhedens lønomkostninger indgår i de forskellige
afdelingers omkostningsforbrug.
Kap. 8 – Årsrapport for selskaber
- Et aktie – eller anpartsselskab skal i alle tilfælde efterleve kravene i årsregnskabsloven.
- Regnskabsklasse A: Indeholder færrest krav. Personligt ejede virksomheder, der på frivillig
basis udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven.
- Regnskabsklasse B: Små aktie- og anpartsselskaber. Må ikke overskride 2 af disse grænser:
Balancesum (aktiver) på 29 mio. kr. – Nettoomsætning: 58 mio. kr. – Gennemsnitlig antal
heltidsbeskæftigede medarbejdere: 50.
- Regnskabsklasse C: Mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber.
- Regnskabsklasse: D: Har største krav. Børsnoterede og statslige aktieselskaber.
- Skal hvert år lave en årsrapport, der skal indeholde: et årsregnskab, en ledelsesberetning
med ledelsespåtegning og eventuelle supplerende beretninger.
- Årsregnskabet for små selskaber skal mindst indeholde: resultatopgørelse, balance, noter,
redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelser i egenkapitalen og
revisionspåtegning.
- Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion
underskrive rapporten og datere underskriften. Dette sker ved en såkaldt ledelsespåtegning.
- Periodiseringsprincippet: Ved udarbejdelse af årsregnskaber skal man foretage en
periodisering af virksomhedens indtægter og udgifter – uanset hvornår betalingen finder
sted.
- Aktie- og anpartsselskaber skal betale en indkomst skat (selskabsskat) på 28 % af selskabet
skattepligtige indkomst.
- Man skal i selskaber indbetale selskabsskat a conto i to lige store rater, Det skal ske senest d.
20. marts og den 20. november.
- Ved indregning forstås, hvilke poster der skal medtages i regnskabet. Ved måling forstås
hvorledes de indregnede poster skal værdiansættes.
- Jo højere man værdiansætter et aktiv, jo større bliver egenkapitalen. Jo lavere man
værdiansætter et aktiv, jo mindre bliver egenkapitalen.
- Jo højere man værdiansætter en gældforpligtelse, jo mindre bliver egenkapitalen. Jo lavere
man værdiansætter en gældsforpligtelse, jo større bliver egenkapitalen.
- Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabet aktiver og passiver, økonomiske
stilling samt resultat.
- Going-concern: Årsrapporten skal udarbejdes under den forudsætning, at virksomheden
formodes at fortsætte sin drift i en overskuelig fremtid.
- Kontinuitet: Metoderne for indregning og måling må ikke ændres fra det ene regnskabsår til
det næste. Det sikre at årsregnskaberne bliver sammenlignelige år for år.
- Neutralitet: Valg af metode for indregning og måling må under ingen omstændigheder være
under indflydelse af, hvorledes de enkelte metoder påvirker virksomhedens resultat og
egenkapital.
- Periodisering: Indtægter og udgifter skal indgå i det regnskabsår, de vedrører, uanset
tidspunktet for betaling.
- Bruttoværdier: Samtlige poster under aktiver og gældsforpligtelser skal indregnes og måles
hver for sig, ligesom de enkelte poster ikke må modregnes med hinanden.
- Anlægsaktiver er aktiver, der er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet. Kan
opdeles i immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Vi ligger vægt på de
materielle.
- Omsætningsaktiver er aktiver, der ikke er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet.
Omsætningsaktiver opdeles i varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide
beholdninger.
- Aktiver måles til kostpris på tidspunktet for indregningen, der som regel vil være ved
anskaffelsen (leveringen). Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de
omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen. Kostprisen indeholder med andre ord
foruden købsprisen hos leverandøren også eventuelle hjemtagelsesomkostninger. (fragt,
told)
- Varelagerets værdi findes ved at gange varelageret i enheder med varernes kostpriser.
- Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst 500.000 kr. Et anpartsselskab skal have
en anpartskapital på mindst 125.000 kr.
- Udbytte kan sammenlignes med privatforbrug. Og må selvfølgelig ikke stige sådan at det
skadet selskabet økonomisk.
- Særlige krav til oplysninger i årsregnskabet: specifikationer til poster i resultatopgørelse og
balance (noter), yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed, og supplerende
oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet.
- Man skal i noterne oplyse om, hvor stor en del af de langfristede gældsforpligtelser, der
forfalder til betaling senere end 5 år.
- Mellemstore og store selskaber skal beskrive: virksomhedens forventede udvikling,
virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,
virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse,
reduktion eller afhjælpning af skader herpå, virksomhedens forsknings- og
udviklingsaktiviteter.
- Virksomheder omfattet af regnskabsklasserne B, C og D skal lade deres årsrapport revidere
af en eller flere revisorer, der skal være statsautoriserede eller registrerede revisorer. Hvis
revisor ikke har særlig bemærkninger til årsrapporten, kan der gives en blank påtegning.
Kap. 9 – Virksomhedens økonomisystem
- ERP-system: Enterprise Ressource Planning. Ved at anvende dette system får virksomheden
et godt overblik over virksomhedens mange aktiviteter. Og ved at anvende denne
informationsudveksling kan de skabe konkurrencemæssige fordele.
- Der findes mange ERP-systemer på markedet: Orecle, SAP og Axapta. (databehandlings og
informationssystem)
Kap. 10 – Virksomhedens indtægter
- Indtægter: omsætning, obligationer, renteindtægter, lejeindtægter.
- En indtægt opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (levere) en vare til en kunde.
- En indbetaling opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverende varer.
- Ved efterspørgsel efter en vare forstås den mængde (kg., stk., liter m.m.) der i løbet af en vis
periode kan sælges inden for et bestemt markedsområde.
- Ved efterspørgselsdeterminanter forstås de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en
vare.
- Ved substituerende varer forstås varer, som kan dække samme behov hos køberne, idet de
kan erstatte hinanden i forbruget.
- Ved komplementære varer forstås varer, der tilsammen dækker et bestemt behov hos
køberne, idet de supplerer hinanden i forbruget.
- Forskellige efterspørgselsdeterminanter: varens kvalitet og emballage, reklameindsats for
varen, personligt salgsarbejde, kvaliteten af andre varer, reklameindsats for andre varer,
personligt salgsarbejde for andre varer, købernes indtægter, den almindelige
samfundsøkonomiske tilstand (rentens højde, beskæftigelsessituationen, omfanget af skatter
og afgifter m.m.), vejret og internationale kriser, krige samt politiske og social uro.
- Ved afsætning af en vare forstås den mængde varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i
løbet af en vis periode.
- Ved en virksomheds handlingsparameter forstås de faktorer, der påvirker afsætningen af
virksomhedens produkter, og som virksomheden selv har indflydelse på. (De 4 P’er)
- Ved en elastisk afsætning stiger omsætningen ved en prisnedsættelse. (luksusvarer)
- Ved en uelastisk afsætning falder omsætningen ved en prisnedsættelse.
(nødvendighedsvarer som medicin og smøger)
- Ved en neutralelastisk afsætning er omsætningen uændret ved en prisnedsættelse.
- Skimming price: En relativ høj introduktionspris for at opnå en god indtjening i den første
del af produktets levetid.
- Penetration price: Introducere produktet til en lav pris, hvilket også gør at eventuelle
konkurrenter ikke gider, at lave et efterlignende produkt. Som de vil have tendens til at gøre
ved skimming price.
- Ved reklame forstås en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe
personer med det formål at påvirke dem i en bestemt retning.
- Ved sales promotion forstås de aktiviteter, der indeholder ”Incentives” med det formål at
opnå et større salg. (kunden får noget gratis; værdikuponer, prøver, konkurrencer og
pristilbud ”tag 2, betalt for 1)
- Public Relations (PR): forstås alle ikke-betalte aktiviteter, der har til formål at skabe
forståelse, støtte og sympati hos de interessenter, virksomheden har eller ønsker at få
kontakt med. (Tilbud om virksomhedsbesøg, pressemeddelelser, pressemøder, afholdelse af
seminarer og udgivelse af årsrapporter, miljøregnskaber og sociale regnskaber) –
sponsorering selvom der er betaling i dette.
- Ved en standardvarer forstås den vare, der udbydes af flere virksomheder, men som af
køberne opfattes som værende ens uanset hvor den kommer fra. (mælk, smør, korn)
- Ved en differentieret varer forstås en vare, der udbydes af flere virksomheder, og hvor
køberne opfatter varen som forskellig fra udbyder til udbyder. (mærkevarer)
- Ved en mærkevarer forstås en varer, der markedsføres under et bestemt navn (mærke) og i
en standardkvalitet, et standardkvantum og i en standard emballage.
- Ved et homogent marked forstås et marked, hvor den enkelte køber ikke fortrækker nogen
enkelt udbyder frem for andre udbydere. (standard varer)
- Ved et heterogent marked (præferenceløst marked) forstås et marked, hvor den enkelte
køber har præference (forkærlighed) for den enkelte udbyder og/eller dennes produkter.
(differentierede varer)
- Beliggenhed og geografi kan gøre et marked heterogent. F.eks. boliger. Også
garantiordninger og serviceydelser, kundeparering m.m. kan hjælpe til at vælge et mærke
frem for et andet.
- Konkurrenceform bestemmes af 2 forhold: konkurrenternes antal og størrelse, og om der
foreligger et homogent eller et heterogent marked.
- Ved fuldkommen konkurrence forstås en konkurrenceform, hvor der findes mange små
sælgere på et homogent marked. (standard varer)
- Man kan være mængdetilpasser, hvis man tager markedsprisen og tilpasser den udbudte
mængde hertil.
- Ved monopol forstås en konkurrenceform, hvor der kun er én sælger på markedet.
- Kan være pristilpasser eller mængdetilpasser. Ofte er monopolister pristilpassere, da de selv
bestemmer prisen.
- Ufuldkommen konkurrence er til det heterogene marked.
- Antal udbydere: Konkurrenceform:
Én stor + mange små Differentieret delvist monopol
To nogenlunde lige store Differentieret duopol
Få nogenlunde lige store Differentieret oligopol
Mange små Monopolistisk konkurrence
- Ved differensomsætning forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomsætning pr. enhed,
der forekommer i den totale omsætning, når man ændrer afsætningen med mere end én
enhed.
- Differensomsætning (DOMS) = Ændring i omsætning / Ændring i afsætning
Kap. 11 – Virksomhedens omkostninger
- Produktionsmidler:
- Materielle produktionsmidler, som f.eks. varer (varer til videresalg eller råvarer),
bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler.
- Arbejdskraft, som f.eks. ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale.
- Serviceydelser, som f.eks. revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.
- En udgift opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel.
- En omkostning opstår på det tidspunkt, hvor man forbruger et produktionsmiddel.
Omkostninger er med andre ord det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der
medgår til at gennemføre virksomhedens produktion og/eller salg.
- En udbetaling opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden hæver penge af virksomhedens
likvide beholdning eller hæver penge på virksomhedens kassekredit.
- Ved kapacitetsomkostninger forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke
direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. (KO)
- Kontante kapacitetsomkostninger: Husleje, gager, rengøring, forsikringer og kontorartikler.
- Beregnede kapacitetsomkostninger: Afskrivning på maskiner, biler og inventar.
- Det er mere risikabelt for en virksomhed at udvide kapaciteten, hvis omkostningerne herved
er irreversible, end hvis de er reversible.
- Ved springvis varierende omkostninger forstås den stigning i kapacitetsomkostningerne, der
er en følge af en udvidelse af kapaciteten.
- Springvis varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem igen ved
en vis nedgang i aktiviteten. I modsat fald er de irreversible.
- Ved variable omkostninger forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode
direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. (VO)
- Når de variable omkostninger forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt
med afsætningen.
- Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre
end afsætningen.
- Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end
afsætningen.
- Når VO forløber proportionalt, så er VE uændret ved en forøget aktivitet.
Når VO forløber degressivt, så falder VE ved en forøget aktivitet.
Når VO forløber progressivt, så stiger VE ved en forøget aktivitet.
- Ved virksomhedens samlede omkostninger forstås summen af kapacitetsomkostninger og
variable omkostninger. (SO)
- De samlede enhedsomkostninger. (SE)
- Kapacitetsomkostninger pr. enhed. (KE)
- Variable omkostninger pr. enhed. (VE)
- Ved differensomkostning forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr.
enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere
end én enhed.
- Differensomkostning= Ændring i samlede omkostninger / Ændring i afsætning
- I en produktionsvirksomhed er der tale om materialeforbrug, som omfatter forbrugte
råvarer, hjælpematerialer samt eventuelle halvfabrikata fra underleverandører.
- Da det totale vareforbrug/materialeforbrug er direkte bestemt af afsætningens størrelse,
hører et sådant forbrug til virksomhedens variable omkostninger.
- Man regner ofte med, at vareforbruget/materialeforbruget stiger proportionelt med
aktiviteten. Denne proportionalitet behøver imidlertid ikke altid at være til stede.
- Ved større indkøb er det ret almindeligt, at der kan opnås kvantumsrabatter eller bonus, som
vil bevirke, at forbruget vil stige degressivt fra og med den mængde, der udløser rabatten
eller bonussen.
- Når aktiviteten øges væsentligt, vil man omvendt kunne møde en vis tendens til et
progressivt omkostningsforløb. I en engrosvirksomhed vil ekspeditionstravlhed på lageret
således ofte forårsage en stigning i spildprocenten.
- Arbejdsløn er løn til medarbejdere, der i produktionsvirksomheder er direkte beskæftiget
med fremstillingen af færdigvarer.
- Tidløn er mest i produktionsvirksomheder, hvor man ligger vægt på kvalitet. Eller steder
hvor det er maskiner der bestemmer tempoet. Tidløn er en variable omkostning.
- En ulempe ved akkordløn kan være, at medarbejderne fristes til at skabe en stor produktion
på bekostning af arbejdets kvalitet. Akkordløn vil altid være en proportional variable
omkostning, hvor den variable enhedsomkostning er lig med akkordsatsen pr. enhed.
- Sælger løn: fast løn én gang om måneden eller salgsprovision hvor sælger får løn efter hvor
meget han får solgt. Nu om dage er der mest en blanding af fast løn og salgsprovision.
- Fast løn kaldes ofte gage
- Kapacitetsgoder som maskiner, inventar og biler, der er bestemt til vedvarende brug i
virksomheden, kaldes anlægsaktiver.
- En periodes afskrivning er den andel af anlægsaktivernes kostpris, som skønnes til at svare
til periodens værdiforringelse.
- Ved scrapværdi forstås den værdi, hvortil man efter endt brug kan sælge det brugte
anlægsaktiv.
- Efter den lineære metode afskrives anlægsaktivet med lige store årlige beløb i dets levetid.
Årlig afskrivning = Kostpris – scrapværdi / brugstid.
- Efter saldometoden afskriver man hvert år anlægsaktivet med en fast procent af dets
saldoværdi (bogført værdi). (Edb udstyr og biler, da værdien her falder meget i starten)
Årlig afskrivning = Bogført værdi primo * afskrivningsprocent / 100
- Afskrivninger er kapacitetsomkostninger, idet afskrivningsbeløbet er upåvirket af
afsætningens størrelse. Det gælder både for afskrivninger beregnet efter den lineære metode
og efter saldometoden.
- Vedligeholdelse og reparationer af anlægsaktiver = kapacitetsomkostninger.
- Energi (el, gas, olie og kul) vil i handelsvirksomheder være kapacitetsomkostninger. Men i
produktionsvirksomheder vil energi til drift af maskiner være variable omkostninger og
energi til lokaler vil være kapacitetsomkostninger.
- Telekommunikationsomkostninger, porto, kontorartikler og forsikringer =
kapacitetsomkostninger.
- Transport ved hjælp af fremmede som DSB og Post Danmark er variable omkostninger.
Egen kørselsafdeling vil være kapacitetsomkostninger.
- Dækningsbidrag = nettoomsætning – variable omkostninger.
- Dækningsbidraget er nettoomsætningens bidrag til dækning af virksomhedens
kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud.
- Markedsføringsbidrag = Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger.
- Resultatopgørelse efter bidragsmetoden s. 247.
- Kalkulation anvendes normalt om en opstilling, der går ud på at beregne de omkostninger,
der påløber ved køb, produktion og salg af et vareparti eller en vareenhed.
- Bidragskalkulation er hvis kalkulationen har som mål at beregne en vares variable
enhedsomkostninger.
- Fordelingskalkulation er hvis kalkulationen har som mål at beregne varens samlede
enhedsomkostninger.
- En forkalkulation udarbejdes før køb, produktion og salg af varen finder sted, og den
anvendes derfor i planlægningsarbejdet.
- En efterkalkulation udarbejdes efter køb, produktion og salg har fundet sted, og den
anvendes derfor ved kontrol af omkostningsforbruget.
- Bidragskalkulation i en handelsvirksomhed s. 248.
- Såfremt et beløb angives inklusive moms, kan beløbet eksklusive moms beregnes således:
Beløb uden moms = Beløb med moms * 100 / 125 = Beløb med moms / 1,25.
- Omregning fra fremmed valuta til danske kroner gennemføres sådan:
Beløb i danske kroner = Beløb i fremmed valuta * valutakurs / 100
- Assurance = forsikringspræmie. Hvis man forsikrer varerne under transport.
- Vareafgift = hvis varerne kommer med skib, skal man betale en afgift til den havn, som
skibet anløber.
- Speditionsomkostninger: Hvis man har indgået en aftale med et speditionsfirma om
assistance ved hjemtagelse af varer. Det kan dreje sig om omladning af varer og udfyldelse
af diverse toldpapirer.
- Direkte variable produktionsomkostninger: Materialer som råvarer og emballage. Også
akkordløn.
- Indirekte variable produktionsomkostninger: Tidløn og energiomkostninger.
- Variable salgsomkostninger: salgsfragt, salgsprovision og emballering i forbindelse med
forsendelsen.
Kap. 12 – Valg af afsætningsalternativ
- Fuldkommen konkurrence, kan ikke påvirke salgsprisen men må blive en mængdetilpasser.
- Ved totalmetoden beregner man det forventede totale dækningsbidrag for hvert enkelt
afsætningsalternativ:
Dækningsbidrag i alt = omsætning – variable omkostninger.
- Ved enhedsmetoden beregner man det forventede dækningsbidrag i alt for hvert enkelt
alternativ:
Dækningsbidrag i alt = DB pr. enhed (salgspris – VE) * afsætning
- Differensomsætningen (merindtægten pr. enhed)
- Differensomkostningen (meromkostningen pr. enhed)
- Differensbidrag = differensomsætning – differensomkostning
- Beregning af nulpunktsafsætningen for en parameterændring gennemføres i følgende 3 trin:
1. Fastlæggelse af krav til dækningsbidrag i alt efter parameterændring. Dette beløb
omfatter dækningsbidraget i alt før parameterændringen, plus eventuelle ekstra
reklamebeløb og/eller ekstra kapacitetsomkostninger.
2. Beregning af dækningsbidraget pr. stk. efter parameterændring. Dette beløb beregnes
som salgspris minus variabel enhedsomkostning efter parameterændringen.
3. Beregning af nulpunktsafsætning. Denne afsætning beregnes som kravet til
dækningsbidraget i alt ifølge punkt 1 divideret med dækningsbidraget pr. stk. ifølge punkt 2.
- Nulpunktsafsætning = Krav til DB i alt / Nyt DB pr. stk. (s.273)
- Dækningsgrad = Dækningsbidrag * 100 / Omsætning
Kap. 13 – Regnskabsanalyse
- Formål
– Intern regnskabsanalyse
– Ekstern regnskabsanalyse
– Tidssammenligning
– Virksomhedssammenligning
Indhold
– Det økonomiske niveau
– Den økonomiske udviklingsretning
– Den økonomiske udviklingshastighed
– De økonomiske sammenhænge
Gennemførelse
– Indsamling af materiale
– Beregning af nøgletal
– Vurdering af nøgletal
Afkastningsgrad
– Afkastningsgrad =
– Forrentning af den investerede kapital (rentabilitet)
Overskudsgrad
– Overskudsgrad =
– Andel af omsætningen, der bliver til indtjening (indtjeningsevne)
Aktivernes omsætningshastighed
– Aktivernes omsætningshastighed =
– Hvor stor aktivitet der er opnået på den investerede kapital (kapitaltilpasningsevne)
Sammenhæng
– Afkastningsgrad = overskudsgrad x aktivernes omsætningshastighed
Egenkapitalens forrentning
– Egenkapitalens forrentning =
– Resultat efter renter = resultat før skat
– Forrentningen af den kapital ejerne har investeret i virksomheden
Gældsrente
– Gældsrente =
– Den rente virksomheden i gennemsnit betaler af sine forpligtelser
Sammenhæng
– Afkastningsgraden > gældsrenten
Fortjeneste på gæld Egenkapitalens forretning > afkastningsgraden
– Afkastningsgraden < gældsrenten
Tab på gæld Egenkapitalens forrentning < afkastningsgraden