”Elektra” af Euripides

Handlingens epoke: Mykensk tid (ca. 1200 f. Kr.)

Nedskrivningens epoke: Højklassisk tid (ca. 413 f. Kr.)

↘ dvs. under Den peloponnesiske Krig (Athen mod Sparta)

= Dette kan ses, fordi togtet til Sicilien nævnes

Genre: Drama

Emne: Hævnen som ret

bosiddende i Athen, Platons læremester). Aristoteles betegnede ham som "den mest tragiske" og

den senere oldtid satte ham højest blandt tragikerne. I hans stykker fremtræder ofte hårde domme

om kvindekønnet.

Han lod ofte personerne i hans værker blive talerør for hans egne og hans samtids

filosofiske idéer, Athens "Oplysningstidsalders" (også politiske spørgsmål fra sin egen tid).

Han bringer realisme, filosofi og retorik ind i tragedien.

I forhold til de to andre store tragedieforfattere er Euripides’ tragedier præget af relativisme og

opfattelsen af, at ”mennesket er al tings mål”. Man får f.eks. til sidst i tragedien indtrykket af, at

mennesket er i centrum og at det er ”ens egne valg som afgør ens lykke”.

Tragedien er kritisk over for civilisationen og samfundet, og stiller spørgsmål til guderne og

konkurrerede om det bedste teaterstykke. Hele samfundet deltog i disse teaterforestillinger, hvad

end det var som optrædende eller tilskuere.

Forhistorie til Elektra

Da den græske hærfører, Agamemnon, der er konge i Mykene, vender hjem fra den Trojanske krig,

tror han, at han skal hjem og hædres, og at hans kone Klytaimnestra har ventet trofast på ham. Men

sagen er en helt anden. Klytaimnestra har fundet en elsker, Aigisthos, og sammen har de planlagt

mordet på Agamemnon.

Klytaimnestra lokker Agamemnon i en fælde = mens han i bad dræbes han af Aigisthos og

Klytaimnestra med en økse (eller et sværd).

Aigisthos sidder nu på tronen. Agamemnon og Klytaimnestras søn Orestes bringes af en trofast

Af frygt for at Elektra skal blive gravid med en mand af ædel byrd, der kan vække Agamemnons

blod til live, vælger Aigisthos, at hun skal giftes med en bonde og må leve på landet i helt andre

omgivelser hun er opvokset i.

Elektra bor nu på landet sammen med sin mand, der er fattig bonde.

En dag møder hun sin broder Orestes, som blev jaget fra hjemmet, da hun var barn. Først genkender

de ikke hinanden, men da det går op for Orestes, at Elektra også vil hævne mordet på deres far,

planlægger de mordet.

Orestes slår moderens mand ihjel og de slår sammen moderen ihjel.

Slutteligt kommer Dioskurerne (Kastor og Pollux, sønner af Zeus og Leda) og fortæller Elektra at

hun skal giftes med Orestes’ tro følgesvend Pylades. De fortæller også at Orestes skal gå i eksil,

Handlingen forløber kronologisk over en kort periode fra Orestes ankomst til Mykene og til

hævnens fuldbyrdelse.

Stykket er skrevet i hexametervers der bliver fremsagt af de involverede personer der optræder på

scenen (Skenen) eller i sang mellem Elektra og koret. Korets rolle består desuden i lyriske

kommentarer til handlingen.

Opbygning:

1-166: Prolog med sang af Elektra (her præsenteres stykkets forhistorie)

167-219: Parodos (korets indmarch i gående anapæster uu – parodos)

220-431: Episode 1 (scene = Elektra, Orestes og bonden) → Orestes og Elektra mødes.

432-486: Stasimon 1 (stasima = standsange, stående korsange)

487-698: Episode 2 (scene = Elektra, Slaven, Orestes og Kor) → Slaven fremlægger 3 spor fra

880-1145: Episode 4 (scene = Elektra, Orestes, Kor, Klytaimnestra og Korfører) Orestes kommer

med liget og hovedet og Elektra taler ondt om Aigisthos. Elektra beder dem fjerne liget før deres

mor kommer. Klytaimnestra ankommer – Klytaimnestras forsvarstale.

: Kommos (Stasimon 4) → Mordet på Klytaimnestra

: Exodos (Korets udmarch)

Personerne:

Elektra:

• Datter af kong Agamemnon og Klytaimnestra, søster til Orestes

• Gift med bonden

• Kort klippet hår, pjaltet tøj, har muligvis sår og rifter efter, at hun har revet sig på halsen og

slået sig selv hårdt i hovedet for at sørge over sin far

• Selvmedlidende = eleos

• At lide af Elektra-symdromet betyder, at man har seksuel tiltrækning til sin far

Orestes:

• Søn af kong Agamemnon og Klytaimnestra, bror til Elektra

• Blev ført ud fra borgen af en slave, for at redde hans liv, og lige siden har han levet i

landflygtighed

• I starten når vi møder ham, fortæller han, at det ikke er muligt at se om en mand er brav og

hæderlig på hans ydre, men det er det indre der viser hvilken type menneske man er. Han

taler om dyd og menneskelig karakter. Mener mennesker bærer masker

• Vælger hellere den jævne mand

• Hæderlig, ærlig

• I slutningen bliver hun mere menneskeliggjort, da det kommer frem, at Agamemnon lå i

med flere forskellige kvinder, bliver hendes handlinger mere legitime. Agamemnon ofrede

deres datter Ifigeneia til Artemis, hvilket hun aldrig tilgav ham for.

Aigisthos:

• Fremstår usympatisk i starten, viser sig som en ”sølle” mand, er bange for hævnen, gæstfri

til sidst. Eks. Han byder Orestes og Pylades indenfor, i den tro de er Thessalere på rejse til

Alfeios’ bred.

• Håner Agamemnons grav

• Aigisthos var en smuk mand af ydre, men hans indre var uden skamfølelse og umandigt

Bonde:

Slaven:

• Tidligere på borgen med Agamemnon. Det var ham der smuglede Orestes ud, så han

overlevede

• Opfører sig som om Elektra, Orestes og ham er ligeværdige

• Overtaler/stiller spørgsmål til hvordan og hvorledes, mordet på Aigisthos. Det er også ham

der opdager at det rent faktisk er Orestes der er hjemme ved Elektra, ved at genkende et ar

Orestes fik da han var lille

• Eftertænksom

• Han spørger hvad gavn Elektra har af det til drabet på sin mor

Dioskurerne:

• Nogle gange bliver koret brugt til at give et alvidende indblik og andre gange som en direkte

enkel person

Temaer og vigtige ting i Elektra:

• Hvad angår bondens betydning i Elektra: Den menige mand har også noget at skulle

sige/have sagt. Fællesnævner for Aristoteles og den jævne mand er: DEN SUNDE

FORNUFT! Indenfor områder som f.eks. etiske spørgsmål/etik. VOX POPULI = folkets

røst.

• Demokratiet i Athen blev indført fra 507 f.kr, og da Elektra er skrevet i år 413 f.kr, skildres

bonden som også værende af betydning, den mest hæderlige, folket har lov til at tale.

• Penge er en dårlig målestok, en fattig mand kan være et bedre menneske end en rig mand.

Status er ikke afgørende for en mands hæderlighed, gode egenskaber.

• Der bliver om på de gode og de onde. Skiftende sympati. Eks. Klytaimnestras forsvar. Hun

opnår vores sympati, da Agamemnon ofrede sin datter under falske forudsætninger, han

havde sagt hun skulle giftes med Akilleus, men hun blev i stedet ofret for god vind på

var uklogt. Modermord kan ikke retfærdiggøres, men det er Apollons skyld.

Foibos var vistnok oprindeligt en selvstændig græsk guddom, men allerede hos Homer

bruges tilnavnet som et fast stående tilnavn til Apollon. (Det er ham der lader pestpilene

falde over Achaierne i Iliaden, da Agamemnon ikke vil give Chryses? datter tilbage til ham)

Hefaistos:

• Hendes hoved var så frygteligt, at den der så det, blev forstenet af rædsel.

deres sønner Agamemnon-Aigisthos og kostede dem begge livet.

• Amon (Amon Ra) var gudernes konge for egypterne, svarende til Zeus som ligeledes er

skildret med Amons horn på græske mønter, som Alexander, forskellen er dog at Zeus har et

Nogle myter fortæller at Zeus er fader til Dioskurerne og Tyndarous til de andre mens andre

mener at de hver var fader til en pige og en dreng.

Statuer af Kastor og Pollux ses på Capitolium i Rom. MERE OM DEM PÅ ARK!!!

Athene:

• Navnet Hyaderne betyder "De regnvåde". Fra gammel tid er de blevet sat i forbindelse med

dårligt vejr. Til Hyaderne (den V-formede stjernehob i Tyrens hoved) hører historien om

Titanen Atlas og hans døtre med oceaniden Aethra. Søstrene havde en ældre broder, Hyas,

som var en dygtig og talentfuld jæger. Uheldigvis blev han dræbt af en løvinde. Over tabet

af deres elskede bror var søstrene så utrøstelige, at guderne til sidst af medlidenhed skabte

dem om og placerede dem på himlen blandt stjerner. Pleiaderne var halv-søstre til Hyaderne,

idet deres far var Altas og mor var oceaniden Pleione. En af søstrene, Maia, blev forført af

Zeus. Resultatet af dette møde blev sønnen, Hermes, gudernes sendebud - bedre kendt i

astrologien som Merkur.