Notater til Finansiering C

CELF | HANDELSSKOLEN NYKØBING FALSTER, MERKURS PLADS 1

Finansiering C

Notater – Grundlæggende finansiering

[navn fjernet] | 10HH2A

2010/2011

Disse notater er foretaget på baggrund af bogen: Grundlæggende finansiering af Knud Erik Bang, David

Engelbrecht Pedersen og Henrik Frølich Poulsen, Niveau C | Systime A/S | 1. udgave, 2. oplag

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C
2 | Side 
 
Indholdsfortegnelse 
Kapitel 1 – Indledning ........................................................................................................................................ 3 
Kapitel 2 – Pengeinstitutter ............................................................................................................................... 3 
Kapitel 3 – Obligationer ..................................................................................................................................... 5 
Kapitel 4 – Realkreditinstitutter ........................................................................................................................ 6 
Kapitel 5 – Rentedannelse ................................................................................................................................. 8 
Kapitel 6 – Aktier ............................................................................................................................................. 10 
Kapitel 7 – Finansielle investeringer ................................................................................................................ 11 
Kapitel 8 – En virksomheds balancestruktur ................................................................................................... 14 
Kapitel 9 – Finansiering med egenkapital ........................................................................................................ 16 
Kapitel 10 – Finansiering med fremmedkapital .............................................................................................. 16 
Kapitel 11 – Valg af finansieringskilder ............................................................................................................ 18 
 
 
   

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

3 | Side

Kapitel 1 – Indledning

Lærebogens første 6 kapitler omhandler hovedsagligt de finansielle institutioner samt finansielle markeder

og i tilknytning hertil, hvorledes rentedannelsen på finansielle produkter finder sted.

I lærebogens resterende kapitler anskues det finansielle marked ud fra en låntagers synsvinkel, idet det er

virksomhedens finansieringsovervejelser i forbindelse med etablering og drift, der behandles.

Disse kapitler omhandler med andre ord en gennemgang af en virksomheds finansielle situation og de

finansieringsmuligheder, der står til virksomhedens rådighed, samt de forhold virksomheden bør inddrage i

forbindelse med det endelige finansieringsvalg.

Kapitel 2 – Pengeinstitutter

Pengeinstitutternes 3 væsentlige funktioner:

• Kreditformidling - Traditionelle udlån samt udlandslån

• Betalingsformidling – Dankort, kontooverførsler, handel med værdipapirer og BS (betalings service)

• Risikoformidling – Kurssikring ifm. køb og salg af valuta og værdipapirer samt andre former for

garantistillelser

Rentemarginal: Forskellen mellem bankens udlånsrente og indlånsrente

Formål: Vurdering af bankens fortjeneste på deres kapitalformidling

Rentemarginal ved forskellige renteniveauer

Perioder med højt renteniveau = høj rentemarginal

Låneformer:

• Annuitetslån – Fast terminsydelse over hele lånets løbetid, faldende rentesats, stigende afdrag

• Serielån – Samme afdrag over hele lånets løbetid, faldende rente, faldende ydelse

• Stående (fast) lån – Der betales kun faste renter indtil sidste termin hvor lånet indfries fuldt ud

Bankkonto, anfordring: indestående som kan hæves uden varsel (lønkonto) – lav rente – mindre beløb

Bankkonto, aftaleindlån: indskud er bundet i en på forhånd aftalt periode. Jo længere periode og større

beløb – jo højere rente

Boliglån, billån og forbrugslån: Renten afhænger af bankens risiko. Jo højere risiko – jo højere rente.

Forhold der påvirker rentesatsen:

• Formålet med lånet – kan der opnås sikkerhed i det lånet skal bruges til?

• Den aktuelle kundes økonomiske forhold

Side 16, fig. 2.1

Side 18, fig. 2.2

Side 19, fig. 2.3

Side 20, fig. 2.4

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

4 | Side

• Muligheden for at opnå en eller anden form for sikkerhed

Kassekredittens maksimumbeløb: Det beløb der makimalt må lånes på kassekreditten

Kassekredittens disponible beholdning: Det beløb som endnu ikke er blevet hævet

Betalingen for at låne penge på en kassekredit er sammensat af renter og provision. Renten beregnes ud fra

det skyldige beløb, hvorimod provisionen beregnes ud fra kassekredittens maksimumsbeløb

Ikke større maksimumsbeløb end højest nødvendigt – da der betales meget i provision ift. det lave skyldige

beløb

Byggelån: Skal finansiere et anlægsaktiv fra det tidspunkt, hvor et byggeri igangsættes til det tidspunkt,

hvor der kan optages et realkreditlån (til udbetaling af grund, håndværkere der er tilknyttet byggeriet)

Udlandslån: Formidler lånet og stiller sikkerhed over for det udenlandske pengeinstitut. Kræver en

garantiprovision. Der vil være risiko for kurstab eller mulighed for kursgevinst.

Regres: Hvis pengeinstituttet opkræver det beløb de har indfriet for virksomheden fra virksomheden.

Mix-lån: Et lån der består af en blanding mellem flere valutaer

Multi-currency-lån: Mulighed for at ændre lånet fra en valuta til en anden, ved hver rentetermin

Valuta-termins-forretning: Kurssikring af et udlandslån.

Garantistillelse:

• Betalingsgaranti – Pengeinstituttet garanterer overfor en leverandør at pengeinstituttets kunde

betaler

• Tilbudsgaranti - Pengeinstitut garanterer overfor bygherre at tilbudsgiver betaler for det afgivne

tilbud

• Arbejdsgaranti - Pengeinstitut garanterer at bygherre overholder sine forpligtelser i forhold til en

aftale

Debitorvurdering: Man undersøger den enkelte debitors økonomiske situation, før man yder kredit.

Vurdering af privatkunder: Vil opnå sikkerhed i et aktiv, samt undersøgelse af lånets formål

• Låntagers egenkapital – jo større egenkapital, jo mindre risiko

• Lånets størrelse set i forhold til indkomst – tommelfingerregel: 3 gange så stort som husstandens

årsindkomst

• Husstandens rådighedsbeløb – Det disponible rådighedsbeløb efter fast udgift – tommelfingerregel:

4.000 kr. pr. voksen og 2.000 kr. pr. barn

• Bankens kendskab og erfaringer med kunden i øvrigt. Overholdelse af forpligtelser osv.

• Er kunden registreret i RKI (Ribers Kredit Information) som dårlig betaler

Vurdering af virksomheder: indeholder ofte nogle af de samme elementer som ovenfor, men bruger også

nøgletal til sin vurdering

• Soliditetsgrad – hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret med egenkapital

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

5 | Side

• Gældsandel – hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er finansieret med gældsforpligtelser

• Afkastningsgrad – hvor stor en forrentning virksomheden opnår på sine aktiver

• Overskudsgrad – hvor stor en indtjening virksomhedens opnår på sin omsætning

• Dækningsgrad – hvor stort et dækningsbidrag virksomheden opnår på sin omsætning

• Egenkapitalens forrentning – hvor stor en forrentning virksomhedsejere opnår på deres

egenkapital

• Virksomhedens forretningsmæssige formået – råder den over den nødvendige ekspertise?

Konkurrencemæssige fordele, stærke kernekompetencer, evner og forudsætninger til at være

innovativ.

• Virksomhedens ledelsesmæssige kompetencer – kan ledelsen for virksomheden til at udvikle sig i

fremtiden?

Prisen for de forskellige bankprodukter:

• Der skal offentliggøres rentesatser på ind- og udlån fx via prisblade, som skal hænge i

banklokalerne

• Gebyrer fremgår ikke i prisbladet

• For udlånsprodukter skal der oplyses en årlig omkostningsprocent (ÅOP) – Viser det aktuelle låns

årlige omkostninger inkl. Renter, gebyrer, administration mv.

Kapitel 3 – Obligationer

En obligation: Et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestem

periode på nærmere aftalte vilkår.

Obligationer er en måde til formidling af kapital.

Obliationsudstedere:

• Staten – Finansiering af statens underskud

• Realkreditinstitutter – Finansiering af fast ejendom

• Specielle finansieringsinstitutter m.v. – Lån til særlige formål (fiskeri, håndværk, industri m.fl.)

• Virksomheder – Finansiering af virksomhedens behov

Den nominelle rente: Den pålydende rente – obligationens forrentning. Ligger så tæt op ad markedsrenten

som muligt.

Løbetid: Perioden obligationerne afvikles over

Udtrækning: Når obligationen indfries før løbetiden er over til kurs 100.

Udtrækningschance: Hvis man har købt obligationen til en kurs der ligger under kurs 100

Udtrækningsrisiko: Hvis man har købt obligationen til en kurs der overstiger kurs 100

Vedhængende rente: Renter som køber skylder udsteder, den periode køberen har haft obligationen

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

6 | Side

Obligationstyper:

• Annuitetslån – Fast ydelse, forøget afdragsdel i takt med formindsket rentedel

• Stående lån (fast lån) – Hele gælden indfries ved sidste termin, der betales kun renter

• Serielån – Konstant afdrag, faldende rentedel, faldende ydelse

• Variabelt forrentede lån – Renten fastsættes hver termin. Fordel for obligationsejer hvis

renteniveauet vil stige, og fordel for låntager hvis renteniveauet vil falde

• Andre obligationslån

▪ Andre typer af obligationslån

▪ Afvikles på forskellig vis (fx rente og ydelse der fastsættes efter prisudviklingen

(inflationen))

Den direkte rente: Korrigerer for obligationens kurs. Hvis obligationen er købt til under kurs 100 – vil den

direkte rente derved være højere

𝐷𝑒𝑛 𝑑𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 =

𝐷𝑒𝑛 𝑛𝑜𝑚𝑖𝑛𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 ∗ 100

𝑂𝑏𝑙𝑖𝑔𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑘𝑢𝑟𝑠𝑒𝑛

Den effektive rente: Korrigerer for kursudsving og udtrækningschancer

En faldende obligationskurs vil føre til en højere effektiv rente og omvendt

En faldende markedsrente vil føre til en stigende obligationskurs

Kapitel 4 – Realkreditinstitutter

Realkreditinstitutter: Formidler lån i fast ejendom, hvor långiver reelt opnår sikkerhed låntagers ejendom

Kapitalformidlingssystemets kendetegn:

• Der ydes kun lån mod sikkerhed i fast ejendom

• Overgrænse for hvor stort et lån der må ydes (fx 80 % af ejendommens værdi)

• Solidarisk hæftelsesansvar for låntagerne

Lånegrænse r og løbetid

Realkreditinstitutterne skaffer kapital, der videreformidles til låntager, ved udstedelse af realkredit-

obligationer via Københavns Fondsbørs

Risikoen hos obligationskøberen er meget begrænset, da ovenstående forhold gør sig gældende

Forretningsgang ved realkreditobligationer

Amortisation: Afvikling eller tilbagebetaling

Side 47, fig. 4.1

Side 49, fig. 4.2

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

7 | Side

Amortisationsformer:

• Annuitetslån

• Serielån

• Stående lån

• Mix-lån – kombination af annuitetslån og serie lån (ydes ikke i praksis)

Obligationslån: Udbetales med kurstab

Kontantlån: Kurstab indregnes i renten. Dvs. der opnås ikke noget kurstab, men derimod en højere rente

To lånetyper:

• Fastforrentede lån – rentesatsen fastlægges ved lånets etablering

• Rentetilpasningslån/flexlån – renten fastlægges løbende ved salg af korte obligationer – større

risiko. Optages oftest som kontantlån, idet man sjældent indfrier i utide på korte obligationer

Indekslån: Baseret på indeksobligationer. De har en meget lav pålydende rente, men restgældens ydelser

tilpasses efter den til hver en tid gældende inflation

Afdragsfrie lån: Der betales kun renter af lånets hovedstol. Privatpersoner kan den afdragsfrie periode kun

udgøre højest 10 år

Rentefrihed: Renterne tilskrives restgælden og skal ikke betales før lånet indfries

Lån med renteloft: Reelt et rentetilpasningslån, men låntager betaler en præmie for at fastlåse en

maksimal rente på lånet

Kurssikring: Fastlåsning af kursen på tidspunktet for udstedelsen af lånetilbuddet

EURO-lån: Lån i euro, der typisk har en lidt lavere rente, men til gengæld en valutakursrisiko

Indfrielse: Realkreditlånet betales ud før tid

Konvertering: Lånet lægges om (fx fra 4 % til 7 %)

Indfrielse af realkreditlån:

• Obligationsindfrielse - Opkøb af obligationer svarende til restgælden og overføre dem til

realkreditinstituttet

• Opsigelse - Lånet opsiges og indfries til kurs 100, dog 3-5 mdr. før lånet ønskes opsagt

Obligationskursen er afgørende for hvilken metode man skal vælge

Kurs over 100: Opsigelse og indfrielse til kurs 100

Kurs under 100: Opkøb af obligationer og overføre dem til realkreditinstitutter

Konvertering ved en rentestigning eller kurstab kaldes konvertering op (Højere pålydende rente –

reducerer restgælden – terminsydelsen forbliver uændret)

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

8 | Side

Konvertering ved et rentefald eller kursstigning kaldes konvertering ned (Lavere pålydende rente – lavere

terminsydelse – restgælden forbliver uændret)

Pariindfrielse: Obligationen indfries til kurs 100 (pari = 100)

Mulighed for indfrielse eller konvertering af realkreditlån:

• Rentetilpasningslån: Omlægges normalt ikke, da muligheden for at nedbringe restgælden er

begrænset fordi kursen ikke falder særligt meget, ved en rente stigning – skyldes den korte løbetid

• Fastforrentede lån: Meget velegnede låneomlægninger, da løbetiden er lang og kursen kan svinge

ganske meget

• Hvis renten i samfundet stiger: Hvis renten stiger, stiger ydelserne, og det er det man reelt

vurderer til hvor meget man har råd til at betale hver måned

Omkostninger knyttet til et realkreditlån:

• Tinglysningsgebyr og tillægsgebyr af lånets størrelse

• Dækning af omkostninger vedrørende etablering

• Renter og afdrag af realkreditlånet

• Bidrag til realkreditinstituttet

Overvejelser ved valg af realkreditlån:

• Fast eller variabel rente

• Obligations- eller kontantlån

• Afdrag eller afdragsfrihed

• Låntagers situation

Oversigt over forskellige realkreditlån

Kapitel 5 – Rentedannelse

Rente: Prisen på finansielle produkter – det, som det koster at låne penge

Nationalbankens opgaver:

• Udgive sedler og mønter

• Fungere som bankforbindelse for staten og pengeinstitutterne

• Fastlægge og udføre pengepolitik

• Fastlægge og udføre valutapolitik

Nationalbanken er uafhængig af den siddende regering

Nationalbankens fornemmeste opgave er at passe på kronen - sikre at den danske krone ikke svinger for

meget i værdi, ift. andre valutaer

Der gøres brug af følgende foranstaltninger:

Side 71, fig. 4.3

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

9 | Side

• Foretage støtte opkøb af danske kroner – Nationalbanken opkøber danske kroner vha. dens

beholdning af fremmedvaluta - valutareserven

• Gennemføre en rentestigning

Valutapolitik: Nationalbanken foretager handlinger der påvirker kursen (fx ved støtte opkøb)

Pengepolitik: Nationalbanken foretager en bevidst ændring af den danske rente – skaber stigende

efterspørgsel på danske kroner, dog også stigende kurs

• Stram pengepolitik: Renten hæves – den økonomiske aktivitet i samfundet dæmpes

• Lempelig pengepolitik: Renten sænkes – der kommer gang i samfundsøkonomien

På kort sigt fastlægges renten ud fra udbud og efterspørgsel

Pris- og lønspiral: Lønmodtagere forsøger at indhente inflationens prisstigninger, ved lønforhøjelser

Andre forhold der påvirker renteudviklingen:

• Inflation:

▪ Kan bekæmpes ved stram finanspolitik, en forøgelse af skatterne – efterspørgslen dæmpes.

Målkonflikt: ledigheden stiger

▪ Eller ved stram pengepolitik, en stigning i renten – efterspørgslen dæmpes.

Inflation i forhold til finansieringsvalg:

• Rentetilpasningslån er mindre attraktive

▪ Rentestigninger vil påvirke ydelsen

• Fastforrentede lån

▪ Stigende rente = faldende obligationskurs

Mulighed for konvertering op = lavere restgæld

• Økonomisk vækst. 3 forskellige årsager:

▪ Efterspørgselsinflation - Høj efterspørgsel ⇒ stigende inflation. Opstår ved fuld

beskæftigelse og høj konjunktur.

▪ Omkostningsinflation – Faldende udbud presser priserne op. Skyldes stigende

omkostninger ved at producerer varerne (lønninger, råvarer) pris- og lønspiral

▪ Importeret inflation - Stigende priser på importvarer medfører omkostningsinflation hos

virksomhederne. (Oliepriser stiger)

• EU – Euro-Zonen:

▪ Fastkursaftale med ECB – kursen må svinge +/- 2,25 % (sikre stabilitet og tillid til den

danske krone)

• Valutakursudvikling – Hvis kronen kommer under pres (efterspørgslen er meget under udbuddet)

▪ Nationalbanken og ECB vil foretage støtteopkøb af den danske krone + renten sættes op

• Over Atlanten – et stigende rente niveau, kan også betyde stigende rente niveau i DK og EU

Den lange rente er højere end den korte rente

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

10 | Side

Undtagelse: Ved ”vendepunkter” i renteudviklingen kan den lange renter være lavere end den korte rente.

Skyldes påvirkning fra obligationskurserne, hvor lange obligationer vil få større kurspåvirkning end korte

Kapitel 6 – Aktier

En aktie: Er bevis på man ejer en andet af det selskab, som man har investeret penge i

Aktiens stykstørrelse: Hvor mange kr. aktien lyder på

Aktiens teoretiske værdi: Den indre værdi. Andelen af egenkapitalen aktien knytter sig til (det aktien burde

koste)

𝑇𝑒𝑜𝑟𝑒𝑡𝑖𝑠𝑘 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑒𝑛 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒:

𝑆𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒𝑟 𝑖 𝑠𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡

Børskurs: Den kurs der handles til på Københavns Fondsbørs

Aktiesplit: En nedsætning af aktiens stykstørrelse (1 aktie á 100, kurs 500 = 2 aktier á 50, kurs 250)

Aktieklasser – fremgår af selskabets vedtægter:

• A-aktier – fuld stemmeret ved generalforsamling

• B-aktier – begrænset stemmeret ved generalforsamling. Oftest 1/10 af A-aktiens stemmeret

Præferenceaktier: Fortrinsret på udbytte

Stamaktier: Modtager først udbytte, når samtlige ejere af præferenceaktier har modtaget deres fulde

udbytte

Børsintroduktion: Aktierne handles på Københavns Fondsbørs eller en anden fondsbørs. En børsnotering

giver selskabet mulighed for:

• Skaffe risikovillig kapital (fx til fornyelse af produktionsanlæg)

• Opkøbe et andet selskab – evt. med henblik på fusionering

• Øge internationaliseringsgraden – børsnoteringen tiltrækker udenlandske kunder

• Profilere selskabet – via medier

• Udstede medarbejderaktier til favørkurs – mere motiverede og engagerede medarbejdere

Krav til børsnotering: Skal sikre tilliden til selskaberne

• Virksomheden skal være drevet i mindst 3 år

• Aktierne skal kunne opkøbes og sælges frit

• Aktiekapitalen skal udgøre mindst 15 mio. kr. – kursværdien af aktierne skal mindst udgøre 8,5

mio. kr.

• Aktierne skal være spredt på minimum 500 aktionærer

• Der skal offentliggøres et børsprospekt

Børsprospekt: Oplysninger der gør det muligt for potentielle investorer, at danne sig et skøn over

virksomhedens:

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

11 | Side

• Aktiver

• Passiver

• Finansiel stilling

• Udsigter og rettigheder der knytter sig til aktien

Et børsprospekt kan principielt foregår efter 3 metoder:

Fast kurs: Virksomheden fastsætter den kurs, aktierne skal sælges til, hvorefter investorerne bestemmer

hvor mange aktier de vil købe til denne kurs (benyttes ikke længere)

Tender: Investorer afgiver et købstilbud – hvorefter virksomheden bestemmer kursen ud fra tilbuddet

Book-building: Store institutionelle investorer afgiver først et ikke-bindende købstilbud. Herefter fastsætter

virksomheden et kurs-interval for de mindre investorer, som herefter afgiver deres bindende købstilbud

Krav til et børsnoteret selskab:

• Offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold der påvirker kursdannelsen – fx fusionsplaner,

ændringer i ledelsen eller ændringer i den forventede udvikling

• Alle oplysninger om selskabets forhold skal meddeles til Københavns Fondsbørs

• Offentliggøre periodiske meddelelser – Årsrapporter, halvårsregnskaber samt væsentlig

beslutninger der er truffet på generalforsamlinger

• Oplyse om køb af egne aktier – hvis det overstiger 2 % af aktiekapitalen

Kapital udvidelse: Udvidelse af aktiekapitalen til nye investeringer

Emission uden fortegningsret: Der udstedes nye aktier på markedsvilkår – nuværende aktionærer opnår

ingen særlige fordele

Emission med fortegningsret: Nuværende aktionærer får mulighed for at købe aktier til favørkurs i forhold

til det antal aktier de har i forvejen

Fondsaktieemission: Der tilføres ikke flere penge til selskabet, men der sker en ompostering fra frie

reserver til aktiekapitalen (Teoretisk værdi og børskurs falder – men flere aktier til aktionærerne)

Emission af medarbejderaktier: Medarbejderne kan købe virksomhedens aktier til favørkurs. Skaber

motivation og loyalitet hos medarbejderne

Udstedelse af konvertible obligationer: Et gældsbevis der senere kan konverteres til en aktie

Udstedelse af warrants: Giver ret men ikke pligt til køb af aktier til en fastsat kurs i en fastsat periode

Kapitalnedsættelse: Tilbagekøb af egne aktier, nedsættelse af aktiekapital, større likvidbeholdning: uddele

Kapitel 7 – Finansielle investeringer

Finansielle investeringer: Investeringer i værdipapirer

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

12 | Side

Hvorfor investere i værdipapirer: Ønske om større afkast end en bankkonto

Jo større risiko – jo større afkast

Investeringsforening: En forening som samlet investerer i værdipapirer

Investeringstyper:

• Aktier: Bevis på man ejer en del af en virksomhed

• Obligationer: Gældsbevis

• Investeringsbeviser: Investor køber en andel (aktie) af en investeringsforening

• Optioner: Investor køber retten, men ikke pligten, til en aktie til en på forhånd aftalt kurs på en

given dato i fremtiden

• Futures: Investor staser på en fremtidig værdi af et kursindeks f.eks. OMXC20

• Private pantebreve

Københavns Fondsbørs: Det officielle sted for handel med værdipapirer (En del af det svenske OMX)

Samfundsmæssig funktion: At formidle kapital fra de kapitalejere, som ønsker at investere i værdipapirer

Køb og salg af børsnoterede værdipapirer kan foregå gennem: pengeinstitutter, en børsmægler eller

direkte via internettet

Børsmarkedet i DK omfatter følgende delmarkeder:

• Aktiemarkedet – 200 selskaber

• Obligationsmarkedet – 2000 børsnoterede obligationer. Hovedparten er stats- og

realkreditobligationer

• Markedet for investeringsbeviser – 150 børsnoterede investeringsafdelinger

• Derivatmarkedet – FUTOP-markedet. Der handles med futures og optioner (finansielle produkter)

Forhold der bør overvejes inden man investerer i værdipapirer:

• Formålet– Pengeanbringelse eller indflydelse

• Tidshorisonten – Hvor længe kan man undvære pengene?

• Beløbets størrelse – Hvor meget vil man satse? Risikospredning kræver et højere beløb

• Forventninger til samfundsøkonomien – Den samfundsøkonomiske udvikling. Rente- og

inflationsudviklingen. Stigende inflation = faldende obligationskurser – ingen investering

• Skatteforhold – Hvorledes beskattes investeringen

Sammenhæng mellem risiko og afkast på en aktieinvestering

Fortjeneste eller tab: Beregnes på grundlag af udbytte samt ændring i børskursen på aktien

Bull-market: Et aktiemarked hvor kurserne konstant stiger

Bear-market: Et aktiemarked hvor kurserne falder konstant

Side 106, fig. 7.2

Side 116, fig. 7.6

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

13 | Side

Faktorer der påvirker børskursen:

• Selskabets egne forhold – Positive nyheder (regnskab bedre end forventet) vil føre til kursstigning.

Omvendt falder kursen, hvis der er negative nyheder (nedjustere forventninger til årets resultat)

• Brancheforhold – Hård konkurrence, for stor kapacitet, beskedne indtjeningsmuligheder samt

skærpet lovgivning. Medicin stabil efterspørgsel (uelastisk vare) Stigning i kursen på teknologiske

vækstbrancher (store forventninger)

• Samfundsøkonomiske forhold – Konjunkturforholdet i landet. Konjunkturprægede aktier:

o Defensive aktier: Reagerer svagt på konjunkturændringer (nødvendige produkter)

o Tidligt cykliske aktier: Reagerer meget hurtigt på konjunkturændringer (luksusvarer)

o Midtcykliske aktier: Reagerer ikke umiddelbart (råvarer)

o Sencykliske aktier: Reagerer meget sent på konjunkturændringer (kontorudstyr)

▪ Renteniveauet: Påvirker aktiviteten i samfundet

▪ Valutakurser: Påvirker de virksomheden, som handler med udlandet

• Likviditetsaspektet – God likviditet hos investorerne vil kursen blive presset op. Hvor let er det at

sælge aktien igen? (er aktien likvid)

• Afkast af alternative investeringer – Højt renteniveau på obligationer, vil investorerne ikke betale

fuld pris for en aktie – faldende kurs. Aktiekursen i udlandet vil også påvirke den danske aktiekurs

• Psykologiske forhold og tilfældigheder – Udtalelser fra politikere, begivenheder i verden

(terrortrusler, krig) Kortsigtede spekulationer – kortvarige kursudsving

Børsrelaterede nøgletal:

Resultat pr. aktie (EPS): Hvor stort et overskud, man i et givet år har indtjent pr. aktie

Price/earnings (P/E-rate): Hvor meget en investor kan forvente at opnå i afkast af sin investering

En akties indre værdi: Teoretisk værdi/regnskabsmæssige værdi. Hvor stor en egenkapital der er knyttet til

hver enkelt aktie. (Hvor meget af overskuddet, der ikke er givet i udbytte til aktionærerne)

Kurs/indre værdi (K/I-værdi): Hvor meget en investor skal betale for at erhverve en andel af selskabets

egenkapital på 1 krone (hvor villige er investorerne til at betale mere for aktierne end den værdi de er

værd?)

Andre analyser:

• Idé- og forretningsgrundlag

• Produktets livscyklus

• Produktportefølje

• Konkurrencesituation

• Konkurrencestrategi

• Vækststrategi

• Andre forhold

• SWOT-analyse

• Teknisk analyse

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

14 | Side

Investeringsforening: En forening som samlet investerer i værdipapirer, som styres af pengeinstitterne eller

andre finansielle selskaber

Fordele:

• Risikospredning

• Løbende pleje

• Foreningen besidder faglig ekspertise

• Handelsomkostninger fordeles på alle foreningens medlemmer

• Foreningen kontrolleres af Finanstilsynet

Ulemper:

• Omkostninger til foreningens drift

• Investeringsbeviser egner sig skidt til kortfristet opsparing

Kapitel 8 – En virksomheds balancestruktur

Den vertikale (lodrette) balancestruktur: Forholdet mellem anlægsaktiver og omsætningsaktiver, samt

forholdet mellem egenkapitalen og gældsforpligtelser. Vurderes ud fra:

Soliditetshensyn: Virksomhedens evne til at modstå tab

• Anlægsgrad: hvor meget anlægsaktiverne udgør i forhold til de samlede aktiver

𝐴𝑛𝑙æ𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝐴𝑛𝑙æ𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 ∗ 100

𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

• Soliditetsgrad: Hvor stor en del af de samlede aktiver, der er finansieret med egenkapital

𝑆𝑜𝑙𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙 ∗ 100

𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

• Gældsætningsgrad: Hvor stor en del af de samlede aktiver, der er finansieret med fremmedkapital

𝐺æ𝑙𝑑𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟 ∗ 100

𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

• Gearing: Forholdet mellem gældsforpligtelser og egenkapital

𝐺𝑒𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔 =

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Soliditetshensyn taler alt andet lige for at virksomheden bør have en høj soliditetsgrad og dermed en lav

gældsætningsgrad samt lav gearing

Rentabilitetshensyn: Er virksomheden gode til at forrente den investerede kapital

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

15 | Side

• Afkastningsgrad: Hvor meget bliver der forrentet af den investerede kapital

𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑓ø𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟 ∗ 100

𝐴𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

• Gældsrente: Hvor meget der i gennemsnit bliver betalt i renter for at låne penge

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 =

𝑅𝑒𝑛𝑡𝑒𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 ∗ 100

𝐺æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

• Egenkapitalens forrentning: Hvor mange procent virksomhedens ejere får forrentet deres

indskudte kapital med

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑓𝑜𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 =

𝑅𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒𝑟 ∗ 100

𝐸𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Kan også beregnes: 𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 + (𝐴𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 − 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒) ∗ 𝑔𝑒𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔

Den horisontale (vandrette) balancestruktur: Om virksomhedens finansiering er hensigtsmæssig i forhold

til aktivernes sammensætning. Vurderes ud fra:

Likviditetshensyn: Er virksomhedens anlægsaktiver og den mere faste del af omsætningsaktiverne

finansieret med langfristet kapital

• Kapitalbindingsgrad: Hvor meget anlægsaktiverne udgør i procent af den langfristede kapital

𝐾𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑏𝑖𝑛𝑑𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝐴𝑛𝑙æ𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 ∗ 100

𝐿𝑎𝑛𝑔𝑓𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑡 𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

• Likviditetsgrad: Hvor meget omsætningsaktiver udgør i procent af den kortfristede kapital

𝐿𝑖𝑘𝑣𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑂𝑚æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 ∗ 100

𝐾𝑜𝑟𝑡𝑓𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑡 𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

Likviditetshensyn taler alt andet lige for at en virksomhed har en stor langfristet kapital (egenkapital og

langfristede gældsforpligtelser)

Rentabilitetshensyn vil tale for at virksomheden arbejder med gældsforpligtelser (kortfristede

gældsforpligtelser) hvis de tjener på at arbejde med gæld. Dette går umiddelbart i strid med

likviditetshensyn og soliditetshensyn.

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

16 | Side

Kapitel 9 – Finansiering med egenkapital

Enkeltmandsvirksomhed: En ejer, personlig hæftelse, intet kapitalkrav. Kapitalen ændres ved indskud,

udtræk og årets resultat. Långiver bør vurdere virksomhedens og ejerens personlige økonomi ved kredit

vurdering

Interessentskab: To eller flere ejere, personlig og solidarisk hæftelse, intet kapitalkrav. Kapitalen ændres

ved indskud, udtræk og årets resultat. Långiver bør vurdere virksomhedens og ejerens personlige økonomi

ved kreditvurdering

Kommanditselskab: En eller flere komplementarer (hæfter personligt og solidarisk) og eller en eller flere

kommanditister (hæfter kun med deres indskud). Intet kapitalkrav. Kapitalen ændres ved indskud, udtræk

og årets resultat. Långiver bør vurdere virksomhedens og komplementarernes personlige økonomiske

situation.

Andelsselskab: To eller flere andelshavere, hæfter personligt og solidarisk (i nogle tilfælde kun for deres

indskud – A.m.b.a.) Intet kapitalkrav, kun en garantikapital (øvre grænse for andelshaverens hæftelse)

Långiver bør vurdere virksomhedens økonomi og eventuel garantikapital bør medtages ved

kreditvurdering. Endvidere andelshavernes, hvis det ikke er et A.m.b.a.

Aktieselskab: En eller flere aktionærer, begrænset hæftelse, kapitalkrav på 500.000 kr. Kapitalen ændres

ved indskud, udtræk og årets resultat. Långiver bør vurdere virksomhedens økonomiske situation ved

kreditvurdering

Konsolidering: Reserverne dannes ved at en del eller hele overskuddet tilbageholdes i selskabet

Anpartsselskab: En eller flere anpartshavere, begrænset hæftelse, kapitalkrav på 80.000 kr. Kapitalen

ændres ved indskud, udtræk og årets resultat. Långiver bør vurdere virksomhedens økonomiske situation

ved kreditvurdering

Kapitalomkostninger ved egenfinansiering: Det er ikke gratis at finansiere med egenkapitalen. Ejerne

kræver afkast på deres aktier via udbytte og kursstigninger

Kapitel 10 – Finansiering med fremmedkapital

Anlægs- og driftskapitalbehov: En virksomhed har behov for kapital til to hovedformål:

• Finansiering af anlægskapitalbehovet – anlægsaktiver (grunde, bygninger, anlæg og maskiner)

▪ Finansieres via den faste og langfristet fremmedkapital og egenkapital

• Finansiering af driftskapitalbehovet – omsætningsaktiver (varelager og kundetilgodehavender)

▪ Finansieres via fleksibel fremmedkapital

Faste lån: Likviditetsforløbet er fastlagt på forhånd (Annuitets-, serie- og stående lån)

Fleksible lån: Mulighed for løbende at tilpasse gældens størrelse (Kassekredit og leverandørkredit)

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

17 | Side

Den effektive rente med tager ALLE omkostninger ved lånet

Kassekredit – udnyttelsesgrad: Jo lavere udnyttelsesgrad – jo højere effektive rente på grund af

provisionens påvirkning

Kapitalomkostninger ved leverandørkredit: Ved lang leverandørkredit betales der mere for varerne eller

man mister en gunstig kontantrabat, end ved kort kredittid

Valg mellem kassekredit og leverandørkredit vurderes ud fra den årlige effektive rente

Leasing: Leje eller forpagtning

• Operationel leasing – Når en producent eller sælger udlejer et aktiv direkte til brugeren. Sælger

eller producent har vedligeholdelses- og risikoforpligtelsen og derved forsikringspræmien og

samtlige omkostning i forbindelse med reparationer

• Finansiel leasing - Når et leasingselskab anskaffer sig et aktiv fra en producent eller sælger, og

herefter udlejer det til brugeren. Brugeren har vedligeholdelsespligten og skal tegne forsikring

Leasing afgiften er lavere ved finansiel leasing, da det er brugeren der betaler omkostningerne

Leasing afgifter fastsættes efter:

• Aktivets kostpris -

• Leasingperiodens længde

• Leasingselskabets risiko – Vurderes ud fra lejerens økonomiske situation ved en kreditvurdering

• Renteniveauets størrelse

Factoring: Overdragelse af kundetilgodehavender til et factoringselskab

Factoring aftaler kan indeholde:

• Finansiering af overdragne fordringer

• Indkassering af ikke betalte fordringer

• Dækning af virksomhedens kreditrisiko

• Føring af virksomhedens kundebogholderi

Kapitalomkostninger: Den effektive rente

Til beregningen skal følgende bruges (estimeres):

• Opgøre den kapitalbinding man slipper for

• Beregne det årlige gebyr til factoringselskabet

• Opgøre årlige besparelser (administrationspersonale)

Valg af fremmedkapital:

• Anlægskapitalbehov - Fast ejendom vil typisk være finansieret af realkreditlån, banklån og

udlandslån (der er også muligt at lease fast ejendom) Maskiner osv. Vil ofte være finansieret af

banklån, leverandørkredit og udlandslån. Kan også være erhvervet ved leasing

• Driftskapitalbehov – Varelagre vil som regel være finansieret af leverandørkredit samt en

kassekredit. Ved importerede varer også ved udlandslån. Varedebitorer vil være finansieret af en

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

18 | Side

kassekredit eller ved anvendelse af factoring. Eksporterede varer kan også være finansieret ved

udlandslån.

Kapitel 11 – Valg af finansieringskilder

Når virksomheden får stillet kapital til rådighed af en kapitalgiver, påtager virksomheden visse forpligtelser

over for kapitalgiveren, hvor kapitalgiveren opnår visse rettigheder over for virksomheden.

Ejendomsret: Hvis kapitalgiver f.eks. køber nyudstedte aktier i et aktieselskab, opnår vedkommende derved

medbestemmelsesret (selskabet får tilført egenkapital)

Fordring: Hvis kapitalgiver yder aktieselskabet et lån, opnår vedkommende en fordring (selskabet for tilført

fremmedkapital)

Ekstern finansiering: Kapital der stilles til rådighed af kredse uden for virksomheden

• Personalkapital – Kapital der stilles til rådighed ved direkte og individuel aftale med kapitalgiver

• Markedskapital – Kapital som stilles til rådighed gennem kreditformidlende institutioner

(kapitaltilførsel gennem realkreditinstitutter og fondsbørser)

Internfinansiering: Kapital der tilføres via tilbageholdelse af overskuddet (konsolidering)

Karakteristika ved egenkapital og fremmedkapital

Provenu: Det beløb, som du får udbetalt efter fradrag af omkostninger og kurstab

Forhold der påvirker finansieringsvalget:

• Likviditetsforløb – Finansieringens likviditetsforløb skal passe med investeringens likviditetsforløb.

Kan sammenlignes ved en betalingsstrøm

▪ Fremmedfinansiering – Afhænger af alternativernes låneprovenu, løbetid og

amortisationsform

▪ Egenfinansiering – Afhænger af alternativernes kapitaltilførsel samt krav til udbytte eller

udtræk til ejerne

• Risiko – Ved finansierings alternativer kan man inddrag 3 risikoelementer:

▪ Valutarisiko – Kursudvikling (stigende kurs = lån i DKK – faldende kurs = lån i udlandet)

▪ Inflationsrisiko – Fast rente ved deflation: ydelser uændret, mindre likviditet. Variabel

rente ved inflation: renter stiger, ydelser stiger.

▪ Risiko for likviditetsbrist – Långiver kræver lånet indfriet i utide, kundetilgodehavende

udebliver – kræver stor likviditetsreserve

• Balancestruktur – Soliditetsgrad (egenkapital), gældsætningsgrad (fremmedkapital), gearing – AG

ift. GR

• Afhængighed – Personalkapital (afhængighedsforhold mellem långiver og virksomhed) Egenkapital

(afhængighedsforhold mellem nye ejere og nuværende ejere)

• Fleksibilitet – Indfri lån i utide på rimelige vilkår ved likviditetsoverskud.

Side 219, fig. 11.1

[navn fjernet] 10hh2a Finansiering C

19 | Side

• Kapitalomkostninger – Finansieringsalternativernes effektive rente. Fremmedfinansiering:

renteudgift, kurstab, omkostninger mv. Egenfinansiering: udbytte, krav om kursstigning

Rentesats: Består af en grundrente (kapitalgiverskrav til at stille risikofrit kapital til rådighed) og en

tillægsrente/risikopræmie (kapitalmodtagers merbetaling for at få stillet kapital til rådighed – afhænger af

hvor stor risikoen er)