1
Finansiering C
Indholdsfortegnelse
2. Pengeinstitutter ...................................................................................................................................... 3
2.1 Rentemarginal: ................................................................................................................................................ 4
2.2 Låneformer ....................................................................................................................................................... 4
2.2.1 Annuitetslån ................................................................................................................................................................ 4
2.2.2 Serielån ......................................................................................................................................................................... 5
2.2.3 Stående (fast) lån ...................................................................................................................................................... 5
2.2.4 Sammenligning af de tre låneformer ................................................................................................................ 6
2.3 Ind- og udlånskonti ........................................................................................................................................ 7
2.3.1 Bankkonto, anfordring ........................................................................................................................................... 7
2.3.2 Bankkonto, aftaleindlån ......................................................................................................................................... 7
2.3.3 Boliglån, billån og forbrugslån ............................................................................................................................ 8
2.3.4 Kassekredit .................................................................................................................................................................. 8
2.3.5 Byggelån ....................................................................................................................................................................... 8
2.3.6 Udlandslån ................................................................................................................................................................... 9
2.3.7 Garantistillelse ........................................................................................................................................................... 9
2.4 Debitorvurdering............................................................................................................................................ 9
2.4.1 Vurdering af privatkunder ...................................................................................................................... 9
2.4.2 Vurdering af virksomheder ................................................................................................................... 10
2.5 Prisen for de forskellige bankprodukter ............................................................................................. 10
3. obligationer ........................................................................................................................................... 11
3.1 Obligationsudstedelse ................................................................................................................................ 11
3.2 Obligationsbegreber .................................................................................................................................... 12
3.3 Obligationstyper ........................................................................................................................................... 12
3.4 Rentebegreber ............................................................................................................................................... 13
3.5 Markedsrente, obligationskurser og effektiv rente ......................................................................... 13
4. Realkreditinstitutter .......................................................................................................................... 13
4.1 Realkreditobligationer ............................................................................................................................... 14
4.1.1 Udstedelse af realkreditobligationer ............................................................................................................. 14
4.1.2 Amortisationsform ................................................................................................................................................ 15
4.1.3 Effektiv rente ........................................................................................................................................................... 15
4.2 Obligationslån og kontantlån ................................................................................................................... 16
4.3 Fastforrentede lån og rentetilpasningslån .......................................................................................... 16
4.3.1 Fastforrentede lån ................................................................................................................................................. 16
4.3.2 Rentetilpasningslån/flexlån .............................................................................................................................. 17
4.3.3 Indekslån ................................................................................................................................................................... 17
4.4 Andre valg og beslutninger ....................................................................................................................... 17
4.4.1 Afdragsfrie lån ......................................................................................................................................................... 17
4.4.2 Rentefrihed ............................................................................................................................................................... 18
4.4.3 Lån med renteloft .................................................................................................................................................. 18
4.4.4 Kurssikring ............................................................................................................................................................... 18
4.4.5 EURO-lån ................................................................................................................................................................... 18
4.5 Indfrielse eller konvertering af et realkreditlån .............................................................................. 18
4.5.1 Indfrielse af et realkreditlån ............................................................................................................................. 18
4.5.2 Konvertering af et realkreditlån ...................................................................................................................... 19
2
4.6 Mulighed for indfrielse og konvertering af realkreditlån ............................................................. 20
4.6.1 Rentetilpasningslån .............................................................................................................................................. 20
4.6.2 Fastforrentede lån ................................................................................................................................................. 20
4.6.3 Hvis renten i samfundet stiger ......................................................................................................................... 20
4.7 Omkostninger ved et realkreditlån ....................................................................................................... 20
4.8 Valg af realkreditlån .................................................................................................................................... 20
5. Rentedannelse ...................................................................................................................................... 21
5.1 Nationalbanken ............................................................................................................................................. 21
5.1.1 At passe på kronen ................................................................................................................................................ 21
5.1.2 Pengepolitik ............................................................................................................................................................. 22
5.2 Rentedannelse generelt – her og nu ...................................................................................................... 22
5.3 Rentedannelse og inflation ....................................................................................................................... 23
5.3.1 Inflationsbekæmpelse ......................................................................................................................................... 23
5.3.2 Inflationens betydning for finansieringsvalget ......................................................................................... 23
5.4 Rentedannelse og økonomisk vækst ..................................................................................................... 23
5.5 Rentedannelse indenfor EU ...................................................................................................................... 24
5.6 Rentedannelse og valutakursudvikling ................................................................................................ 25
5.7 Rentedannelse over Atlanten ................................................................................................................... 25
5.8 Forholdet mellem den korte og den lange rente ............................................................................... 25
6. Aktier ....................................................................................................................................................... 26
6.1 Aktieselskaber ............................................................................................................................................... 26
6.2 Aktiebegreber ................................................................................................................................................ 26
6.3 Aktieklasser .................................................................................................................................................... 26
6.4 Børsintroduktion .......................................................................................................................................... 27
6.5 Krav til et børsnoteret selskab ................................................................................................................ 28
6.6 Kapitaludvidelse ........................................................................................................................................... 28
6.7 Kapitalnedsættelse ...................................................................................................................................... 29
6.8 Afrunding ......................................................................................................................................................... 29
7. Finansielle investeringer ................................................................................................................. 29
7.1 Investering i værdipapirer ........................................................................................................................ 29
7.1.1 Hvorfor investere i værdipapirer.................................................................................................................... 29
7.1.2 Investeringstyper .................................................................................................................................................. 29
7.1.3 Københavns Fondsbørs ....................................................................................................................................... 29
7.1.4 Investorprofil .......................................................................................................................................................... 30
7.2 Investering i aktier ....................................................................................................................................... 30
7.2.1 Aktiemarkedet ........................................................................................................................................................ 30
7.2.2 Nyttige internetadresser m.v. ........................................................................................................................... 30
7.2.3 Risiko og afkast ....................................................................................................................................................... 31
7.2.4 Fortjeneste på en aktie ........................................................................................................................................ 31
7.2.5 Forhold som øver indflydelse på børskursen ............................................................................................ 31
7.2.6 Regnskabsrelaterede nøgletal .......................................................................................................................... 33
7.2.7 Børsrelaterede nøgletal....................................................................................................................................... 34
7.2.8 Andre analyser ........................................................................................................................................................ 34
7.3 Investeringsforeninger ............................................................................................................................... 36
7.4 Obligationer .................................................................................................................................................... 36
7.4.1 Obligationsmarkedet ............................................................................................................................................ 36
7.4.2 Rentebegreber ........................................................................................................................................................ 36
7.4.3 Fortjeneste på en obligation ............................................................................................................................. 37
7.4.4 Vurdering af obligationer ................................................................................................................................... 37
7.4.5 Forhold, som påvirker obligationskurserne ............................................................................................... 37
3
7.4.6 Overvejelser inden en obligationsinvestering ........................................................................................... 37
7.5 Futures og optioner ..................................................................................................................................... 37
7.5.1 Futures ....................................................................................................................................................................... 37
7.5.2 Optioner ..................................................................................................................................................................... 38
8. En virksomheds balancestruktur .................................................................................................. 38
8.1 Investering og finansiering ....................................................................................................................... 38
8.2 Den vertikale balancestruktur ................................................................................................................ 38
8.3 Den horisontale balancestruktur ........................................................................................................... 39
2. Pengeinstitutter
Pengeinstitutter = banker og sparekasser
Banker og sparekasser er i dag drevet ud fra samme regelsæt, hvilket tidligere ikke var
tilfældet. Derfor er der reelt ikke forskel på banker og sparekasser.
I Danmark er der ca. 170 banker og sparekasser.
o Danske Bank – too big to fail – staten vil ikke lade banken gå konkurs, da det vil
være uoverskueligt
o Nordea – too big to fail
o Jyske Bank
o Sydbank
o Alle de små og Sydbank har en aftale, så de uddanner folk ”sammen”, har
samme it systemer osv. fordi de ikke er store nok til selv at ordne de ting.
Pengeinstitutter udøver i dag tre væsentlige funktionen:
o Kreditformidling
o Betalingsformidling
o Risikoformidling
Kreditformidling:
Bankernes primære opgave
Traditionelle udlån
Udlandslån
o Har de senere år haft en stigende betydning
Betalingsformidling:
Dankort
Kontooverførsler
Handel med værdipapirer
PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service)
Risikoformidling:
Primært for erhvervslivet
Påtager sig mod betaling en bestemt risici
Kurssikring i forbindelse med køb og salg af valuta og værdipapirer samt andre former
for garantistillelser
4
2.1 Rentemarginal:
Lønkonto/opsigelseskonto/boligopsparing bank Bil-/bolig-/forbrugs-/udlån –
kassekredit
Rentemarginal = forskellen mellem bankernes indlåns- og udlånsrente
Rentemarginalen er ikke mulig at sige præcis, i og med de mange indskuds- og
lånemuligheder har forskellige rentesatser.
Kundens forhandlingsstyrke i forhold til banken, kan ændre på renten – altså har
samme type lån ikke altid samme rentesats.
Rentemarginalen giver et indblik i om banken har en god eller mindre god fortjeneste
på deres kapitalformidling.
Gennemsnitlig
indlånsrente
Gennemsnitlin
udlånsrente
Rentemarginal
Lavt renteniveau
1 % p.a.
5 % p.a.
4 %
Højt renteniveau
4 % p.a.
10 % p.a.
6 %
Bankerne har i perioder med højt renteniveau lettere ved at tjene penge på almindelig
bankdrift, i og med at de nemmere kan øge afstanden mellem indlåns- og udlånsrenten.
I de senere år, har der i Danmark været et lavt renteniveau, hvilket har gjort at
bankerne har haft svært ved at tjene penge på almindelig bankdrift. Dette har medført
en stor stigning i diverse gebyrer.
Stigning i gebyrer har dog også haft til formål at påvirke kunden i en bestemt retning –
væk fra omkostningstunge produkter
o Checks
o Udstedelse af kontoudtog
o Bankbøger
2.2 Låneformer
3 grundlæggende låneformer:
Annuitetslån
Serielån
Stående (fast) lån
Afviger fra hinanden på den måde at rente og afdrag udvikler sig forskelligt gennem lånenes
løbetid.
2.2.1 Annuitetslån
Kendetegnes ved fast ydelse i hele lånets løbetid = terminsydelsen er konstant
Ved lån med lang løbetid, vil ydelsen i starten næsten kun bestå af renter, i og med at
restgælden til at begynde med er relativ stor.
Restgælden vil falde meget langsomt i starten pga. dette.
Der går en del tid før dette forhold ændrer sig, men i og med at restgælden falder lidt
hver gang, vil ydelsen indeholde mere og mere restgæld og mindre og mindre rente.
5
2.2.2 Serielån
Kendetegnes ved fast afdrag i hele lånets løbetid = afdraget på lånet er konstant
Den samlede ydelse vil altså falde med tiden, da restgælden vil falde, og renteudgifter
derved også falder
Restgælden falder jævnt renten falder jævnt terminsydelsen falder jævnt
2.2.3 Stående (fast) lån
Kendetegnes ved at der i hele lånets løbetid kun betale renter, idet lånet først indfries
fuldt og helt ved lånets udløb.
Restgælden er konstant rentebeløbet/renteudgift er konstant
6
2.2.4 Sammenligning af de tre låneformer
Et lån ydes som et annuitetslån. Lånet er på kr. 5.000 og skal tilbagebetales over 5 år. Renten
er på 10 % pr termin.
Restgæld
primo
Rente
Afdrag
Ydelse
Restgæld
ultimo
År 1
5000
500
819
1319
4181
År 2
4181
418
901
1319
3280
År 3
3280
328
991
1319
2289
År 4
2289
229
1090
1319
1199
År 5
1199
120
1199
1319
0
Ydelsen er fast
Rente er faldende
Afdrag er stigende
Et lån ydes som et serielån. Lånet er på kr. 5.000 og skal tilbagebetales over 5 år. Renten er på
10 % pr termin.
Restgæld
primo
Rente
Afdrag
Ydelse
Restgæld
ultimo
År 1
5000
500
1000
1500
4000
7
År 2
4000
400
1000
1400
3000
År 3
3000
300
1000
1300
2000
År 4
2000
200
1000
1200
1000
År 5
1000
100
1000
1100
0
Ydelse er faldende
Rente er faldende
Afdrag er fast
Et lån ydes som et stående lån. Lånet er på kr. 5.000 og skal tilbagebetales efter 5 år. Renten
er på 10 % pr termin.
Restgæld
primo
Rente
Afdrag
Ydelse
Restgæld
ultimo
År 1
5000
500
0
500
5000
År 2
5000
500
0
500
5000
År 3
5000
500
0
500
5000
År 4
5000
500
0
500
5000
År 5
5000
500
5000
5500
5000
Ydelsen er fast indtil sidste ydelse, hvor lånet indfries
Indtil låneindfrielse består ydelsen kun af renter
Generelt:
Annuitetslån
Serielån
Stående lån
Ydelsen over lånets
løbetid
Konstant
Faldende
Konstant (bortset fra
sidste termin)
Renten over lånets
løbetid
Faldende
Faldende
Konstant
Afdraget over lånets
løbetid
Stigende
Konstant
Afdrages ikke
(bortset fra sidste
termin)
2.3 Ind- og udlånskonti
Forskellige produkter som pengeinstitutter kan tilbyde i forbindelse med ind- og udlån.
2.3.1 Bankkonto, anfordring
Anfordringskonto = bankkonto med indestående der kan hæves uden varsel
o Ses i form af lønkonto eller mindre opsparinger
Virksomheder bruger kontoen som en slags kassebeholdning
o Bruges til betaling af små hverdagsting
Renten er ofte lav, da indestående kan hæves uden varsel
2.3.2 Bankkonto, aftaleindlån
Indskud er bundet i en aftalt periode
Jo længere indlånsperiode og jo større indskud = jo højere rente
8
Det er en fordel for banken at vide, hvor længe de kan råde over pengene.
Jo længere bindingsperiode – jo større mulighed har banken for at anbringe penge til
en fornuftig forrentning
Hvis man ønsker at hæve pengene før den aftalte periode er udløbet, er dette muligt,
mod betaling af strafgebyr. Gebyret er ofte af den størrelse, at det bedre kunne have
betalt sig fra starten at have lavet et anfordringskonto.
2.3.3 Boliglån, billån og forbrugslån
Ydes ofte til private
Kan også bruges af virksomheder til f.eks. finansiering af maskinkøb
Rentesatsen variere meget
Jo højere risiko – jo højere rente
Når renten skal fastsættes ser banken på:
o Formålet med lånet
o Kundens økonomiske forhold
o Mulighed for sikkerhed
Boliglån, billån og forbrugslån ydes ofte som annuitetslån, men kan også i visse tilfælde
ydes som serielån
Rentebånd = ”båndet” hvor renten skal ligge imellem.
o Hvis banken f.eks. har et rentebånd mellem 8 % og 11 % skal renten ligge der
imellem, alt efter hvor stor risikoen for banken er.
Når der foretages en vurdering af en potentiel kunde, gennemføres der en såkaldt
debitorvurdering.
2.3.4 Kassekredit
Benyttes meget af virksomheder
Lånet kan benyttes efter eget valg
Der aftales ved oprettelse, hvor meget der maksimalt må lånes = kassekredittens
maksimumsbeløb
Det beløb der endnu ikke er hævet på kassekreditten kaldes kassekredittens
disponible beholdning (det der er til rådighed)
Betaling for at låne penge via kassekredit, afhænger ofte af to elementer
o Rente
o Provision
Renten beregnes af det skyldige beløb (det der er hævet på kassekreditten)
Provisionen beregnes ofte af kassekredittens maksimumsbeløb
Dog kan man også optage kassekredit, hvor man ikke betaler provision, men kun
renter af de penge man rent faktisk har lånt.
2.3.5 Byggelån
Bruges til at finansiere et byggeri
o Håndværkere
o Stempler
o Attester m.v.
Overgang til realkreditlån
o Når byggeriet er færdig
o Når banken kan vurdere den fremtidige markedsværdi
9
2.3.6 Udlandslån
En virksomhed tager lån i udlandet – skal bruge en dansk bank til at formidle lånet –
den udenlandske vil have garanti for at de kan få deres penge igen
Regres = når en bank må indfri en virksomheds udlandslån, og derefter gør krav på det
aktuelle beløb hos virksomheden
Valutakurstab = Hvis den udenlandske valuta stiger i lånets løbetid, skal virksomheden
betale flere danske kroner, når lånet skal indfries.
Valutafortjeneste = hvis den udenlandske valuta falder i lånets løbetid, skal
virksomheden betale en mindre beløb tilbage i danske kroner, end der oprindeligt blev
lånt.
Mix-lån = når man optager lån i flere forskellige valutaer. Dette gøres for at undgå
valutakurstab.
Multi-currency-lån = man optager her lånet med klausul om at man ved hver
rentetermin har mulighed for at ændre lånet fra en valuta til en anden.
Valuta-termins-forrentning = når man kurssikre et udlandslån. Man indgår en aftale
med pengeinstitut om levering af et bestemt valutabeløb til en aftalt kurs på et aftalt
fremtidigt tidspunkt.
Låneomkostninger ved udlandslån = garantiprovision til dansk pengeinstitut + renter
og provision til udenlandsk pengeinstitut.
Man kan også undgå kurstab, ved at låne i den valuta, som man handler med. Så skal
lånet ikke tilbage betales med danske kroner, men man kan betale med den valuta man
også har lånt i. Hvis man f.eks. kun sælger på det amerikanske marked, er det smart at
låne i dollars.
2.3.7 Garantistillelse
Betalingsgaranti = man garanterer over for en leverandør at køber (pengeinstituts
kunde) betaler for de varer der er leveret på kredit.
Tilbudsgaranti = man garanterer over for en bygherre, at tilbudsgiver (pengeinstituts
kunde) opfylder sin forpligtelser i henhold til det afgivne tilbud.
Arbejdsgaranti = man garanterer at man står inde for at en bygherre (pengeinstituts
kunde) opfylder en entreprise eller anden form for arbejdsforpligtigelse
Før disse garantier gives, undersøger banken nøje kundens økonomi ved hjælp af
regnskaber, budgetter og diverse analyser.
Kunden betaler et gebyr til banken, hvis størrelse afhænger af den risiko banken løber,
samt den sikkerhed kunden kan tilbyde.
2.4 Debitorvurdering
Kreditor = långiver
Debitor = låntager
Debitorvurdering = økonomisk undersøgelse af låntager.
2.4.1 Vurdering af privatkunder
se side 31
10
2.4.2 Vurdering af virksomheder
se side 32
2.5 Prisen for de forskellige bankprodukter
11
3. obligationer
Obligation = gældsbevis
Den der udsteder obligationen er låntager
Den der køber obligationen er långiver
Obligationschance: når kursen er under 100
Obligationsrisiko: når kursen er over 100
Ved et kontantlån betaler du renter af de penge du får udbetalt
Ved et obligationslån betaler du renter af de obligationer du låner af kreditforeningen
3.1 Obligationsudstedelse
Obligationsudstederne i Danmark:
o Staten – ofte hvis de har underskud – lav risiko
o Realkreditinstitutter – de låner penge ud til private, virksomheder og
institutioner, de finansierer det ved hjælp af obligationer.
o Specielle finansierings institutter m.v.
Staten:
o Staten kan udstede obligationer hvis de har underskud. Dem der køber
obligationerne, har så lånt staten deres penge.
o Når staten har store overskud, kan de vælge at tilbagekøbe nogle af
obligationerne og derved nedbringe statsgælden.
o Danske statsobligationer er meget sikre – dermed også lav rente og risiko
o Græske statsobligationer er meget usikre – dermed meget høj rente og risiko
Realkreditinstitutter
o Nykredit Realkredit, Realkredit Danmark og Totalkredit – yder lån til
finansiering af fastejendom til private, virksomheder og institutioner m.v.
o Skaffer penge ved at udstede obligationer
o En køber af realkreditobligationer er med til at finansiere ejendomme i DK
o Formidling = køberen af en fast ejendom henvender sig til realkreditinstitut for
at låne penge til huskøb. Huskøberen modtager obligationer via banken
sælges disse på fondsbørsen.
12
o I forbindelse med salg kan der opstå kurstab på obligationerne.
o Realkreditinstitutterne har sikkerhed i den pågældende ejendom.
o Låntager skal forrente og afdrage på lånet over en aftalt periode (op til 30 år)
Specielle finansierings institutter m.v.
o Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Industriens Realkreditfond,
Dansk Skibskreditfond, Fiskeribanken og Dansk Landbrugs Realkreditfond
o Låneoptagelse og obligationsudstedelse foregår på nogenlunde samme måde
som ved realkreditinstitutter
3.2 Obligationsbegreber
Den nominelle rente/pålydende rente
o Den rente der står på din obligation, at du får for at du køber obligationen.
o Den rente din obligation bliver forrentet med
o Når der åbnes en ny serie, vælger man normalt en nominel rente, er ligger så
tæt op af markedsrente, der gør sig gældende for den pågældende
obligationstype som muligt.
o Ved udstedelse på en obligation ikke sælges over kurs 100 – det gælder dog om
at den ligger så tæt på som muligt
o Løbetid
Fra omkring 1 år og helt op til ca. 35 år
o Udtrækning – side 39
I forhold til långiver
Udtrækningschance = hvis man har købt obligationen under kurs 100
Udtrækningsrisiko = hvis man har købt obligationen over kurs 100
o Vedhængende renter
De renter der skal betales hvis der handles mellem de to renteterminer
Obligationskøber betaler renterne til obligationssælger
3.3 Obligationstyper
Annuitetslån
o Låntager betaler lige store ydelser hver termin
o Ydelserne består af renter og afdrag
o Ydelsen er konstant (ydelsen er ens hver gang)
Stående lån (fast lån)
o Låntager indfrier hele gælden ved betaling af den sidste terminsydelse.
o Ydelsen består altså kun af renter, udover sidste termin der også indeholder
hele gælden
Serielån
o Konstant afdrag hver termin
o Ydelsen falder i og med at restgæld falder, så renteudgift bliver mindre
Variabelt forrentede lån
o Kan afvikles både som annuitets-, stående- eller serielån
o Renten fastsættes hver termin
o For en obligationsejer vil det være en fordel hvis renten begyndte at stige
(hermed ville de få mere i rente)
13
o For en låntager vil det være en fordel hvis renten faldt (de skulle hermed betale
mindre i rente)
Andre obligationslån
o Uamortisable obligationer, som aldrig bliver indfriet
o Indeksobligationer, hvor ydelserne og restgælden reguleres i takt med at
nærmere defineret prisindeks. Dermed følger ydelserne og restgældende
inflationsudviklingen.
o Præmieobligationer, hvor udbetaling af renter erstattes af en udtrækning af
gevinster, og de fungerer således som en slags lotteriseddel.
o Konvertbare obligationer, som låntager altid kan indløse til kurs 100
o Inkonvertbare obligationer, som låntager ikke kan indløse før tid.
3.4 Rentebegreber
Nominel rente/Pålydende rente
o Den rente der står på din obligation at du får for at du køber obligationen.
o Den rente din obligation bliver forrentet med
o Se 3.2
Direkte rente
o Den kurs man køber obligationen til, bestemmer den direkte rente. Altså får du
mere i rente hvis du køber obligationen til kurs 90, end hvis du køber den til
kurs 100.
o
Effektiv rente
o Når du køber obligationer til f.eks. kurs 90, tjener du både på de renter du får,
men du skal også have kurs 100 tilbage.
o
3.5 Markedsrente, obligationskurser og effektiv rente
En faldende obligationskurs vil føre til en højere effektiv rente
En stigende obligationskurs vil føre til en lavere effektiv rente
Kursen som obligationen handles til, bestemmes af den nominelle rente og den
gældende markedsrente for obligationstypen
Jo højere markedsrente jo lavere kurs
En faldende markedsrente vil føre til en stigende obligationskurs
En stigende markedsrente vil føre til en faldende obligationskurs
4. Realkreditinstitutter
Hovedformål = formidle lån i fast ejendom
Långiver opnår sikkerhed i låntagers ejendom
Realkreditinstitutter
o Nykredit Realkredit A/S – formidler lån til alle former for ejendomme
o Realkredit Danmark A/S – ejes af Danske Bank, formidler lån til alle former for
ejendomme
o BRFkredit A/S – formidler lån til ejerboliger og til visse erhvervsejendomme
14
o Totalkredit A/S – ejes af Nykredit, formidler overvejende lån til ejerboliger og
fritidshuse
o Nordea Kredit Realkreditselskab – formidler lån til alle former for ejendomme
o LR Realkredit A/S – formidler primært lån til større byggeprojekter, herunder
offentlig byggeri
o DLR-Kredit A/S – formidler hovedsageligt lån til landbrugsejendomme o.l.
Ejendomstype/ejendomskategori
Maksimal belåning af
ejendomsværdi
Maksimal løbetid
Ejerbolig til helårsbrug
80 %
30 år
Fritidshuse
60 %
30 år
Privat støttede andelsboliger
80 %
35 år
Landbrugsejendomme
70 %
30 år
Kontor- og
forretningsejendomme
60 %
30 år
Ejendomme inde for industri og
håndværk
60 %
30 år
4.1 Realkreditobligationer
4.1.1 Udstedelse af realkreditobligationer
Risikoen er lille for obligationskøberen i og med følgende er gældende:
Realkreditinstituttet får pant i låntagers ejendom
Realkreditinstituttet kan sælge ejendommen, hvis låntager ikke er i stand til at betale
ydelserne.
Solidarisk hæftelsesansvar – man hæfter for hinanden. Hvis den ene ikke kan betale
tærer man ofte på realkreditinstituttets reservefond.
Realkreditinstitutterne yder kun lån op til en hvis grænse (se model ovenover), herved
undgås chancen for tab, i forhold til hvis ejendommen falder i værdi osv.
Realkreditinstitutterne har opbygget store reservefonde, så hvis det går helt galt, kan
långiver stadig få sine penge igen.
15
4.1.2 Amortisationsform
Amortisation = afvikling eller tilbagebetaling
Amortisationsformen angiver hvordan et realkreditlån skal tilbagebetales
Annuitetslån
o Konstant ydelse
o Rentedelen falder løbende da restgælden formindskes
o Afdraget stiger løbende
o De fleste realkreditlån er af annuitetstypen
Serielån
o Konstant afdrag
o Restgælden falder renteudgiften falder ydelsen falder
o Visse stats- og realkreditobligationer afvikles efter dette princip
Stående lån
o Man betaler hver termin kun renter af restgælden, for til sidste termin at betale
hele restgælden
o En del statsobligationer er udstedt som stående lån
4.1.3 Effektiv rente
Den pålydende rente udgør normalt en hel procentsats – 2 %, 3 %, 4 % osv.
Der er stort rentespænd for de obligationer der handles på fondsbørsen
Obligationskøbernes krav på forrentning springer ikke i hele procenter, og derfor er
det nødvendigt at renten kan variere mere end de hele procenter. Dette gøres ved at
ændre prisen på obligationerne.
Når man handler obligationer der afviger fra kurs 100, er det muligt for både køber og
sælger at finde et passende renteniveau. Dette kaldes den effektive rente eller
markedsrenten.
Boligejere =
låntagere
Pengeinstitut
Obligationskøbere =
långivere
Realkreditinstitutter
Obligationer
Penge
Obligationskøb
Penge
Rente og
tilbagebetaling
Rente og
afdrag
Obligationer
16
4.2 Obligationslån og kontantlån
Kurstab = når obligationer udstedes under kurs 100. Låntager skal give flere penge for
lånet, end de får ud af det.
Obligationslån
o Ved et obligationslån betaler du renter af de obligationer du låner af
kreditforeningen
Kontantlån
o Ved et kontantlån betaler du renter af de penge du får udbetalt
o De kan trække renteudgifter fra i skat – renteudgifter er større ved kontantlån
end obligationslån.
4.3 Fastforrentede lån og rentetilpasningslån
4.3.1 Fastforrentede lån
Fast rente hele låneperioden – ingen ubehagelige rentestigninger
Lånet skal tilbagebetales/amortiseres efter annuitetsprincippet
Højst løbetid på 30 år
Obligationsindfrielse
o Hvis kursen er under 100, køber du obligationer til markedskursen og indfrier
derved dit lån
Pariindfrielse
o Hvis kursen er over 100 kan du opsige dit lån til kurs 100 og indfri dit lån til
kurs 100 hvis du overholder opsigelsesvarslet. (Eks. Obligationer kan opsiges 4
gange om året (hver 3. måned), lånet skal opsiges senest 2 måneder før denne
dato, og hvis dette ikke overholdes skal man skal betale en rentegodtgørelse
(differencerente) til kreditforeningen – f.eks. kan dette forekomme hvis du
sælger dit hus i marts, og først har opsagt dit lån til april – altså kan du ikke
have lån i et hus du ikke har)
Ved et fastforrentet lån, betaler du renter af de obligationer du låner af
kreditforeningen, altså er det den pålydende rente der her er tale om.
Hvis du skal have udbetalt 1.000.000 kr., og du sælger obligationerne til kurs 98 med
en pålydende rente på 4 %, skal du altså betale 4 % i rente af
Fordele:
o Fast rente - Da renten er fast i hele låneperioden, kan du ikke risikere at din
rente stiger, og din månedlige ydelse/husleje stiger.
o Skattefri gevinst – Du kan ved konvertering af fastforrentede lån opnå
nedskrivning af din restgæld. Restgældsnedskrivelsen er skattefri.
o Sikre dig for store tab på bolig – Når der igen kommer gang i økonomien, og der
kommer styr på tingene nede sydpå, vil renten højst sandsynligt stige igen.
Dette kan medføre et fald i boligpriserne, da det bliver dyrere at låne penge, og
folk derfor ikke har lige så mange penge at bruge på husleje og huskøb. (udbud
og efterspørgsel) Da huspriserne falder, vil dit hus højst sandsynligt også falde i
værdi og en eventuel friværdi vil blive formindsket. Da renten stiger falder
kurserne på de obligationer du skylder på, dette medfører at kursværdien af dit
17
lån bliver formindsket, og derved bliver tabet på grund af prisfaldet
formindsket.
Et fastforrentet lån har højere rente end rentetilpasningslån, men man kan alligevel
godt opnå store gevinster ved fastforrentede lån – dette sker via konvertering.
4.3.2 Rentetilpasningslån/flexlån
Obligationer med forholdsvis kort løbetid
Lavere rente end ved fastforrentede lån
Obligationskøberne (långiver) har mindre risiko for kursfald de accepterer en
lavere rente
Finansieres med lavtforrentede obligation, der sælges til en kurs tæt på 100
Etableres ofte som kontantlån
4.3.3 Indekslån
Baseret på udstedelse og salg af indeksobligationer
o Forrentes med en meget lav pålydende rente
Benyttes yderst sjældent
4.4 Andre valg og beslutninger
4.4.1 Afdragsfrie lån
Der betales kun renter af lånet – ikke afdrag
Restgælden nedbringes ikke
Maks 10 års afdragsfri periode for private
Fastforrentede lån
o Der udstedes en særlig obligation
o Obligationskøberne (långiver) skal fra start indstille sig på at tilbagebetalingen
”forsinkes” i forhold til normale fastforrentede lån.
o De kræver derfor højere rente – kursen bliver lidt lavere
18
Rentetilpasningslån
o Rente og kurs er den samme med eller uden afdrag, i og med det er samme
obligationer. Det er det fordi obligationerne her har en kort løbetid
4.4.2 Rentefrihed
Man betaler ikke renter i første omgang – disse bliver lagt oveni restgælden som så
vokser for hver termin
Skal ikke benyttes over længere tid, kun i ”nødtilfælde”
4.4.3 Lån med renteloft
I princippet som rentetilpasningslån, dog betaler man hver termin ud over renter også
en præmie for at sikre sig mod for store rentestigninger
Ydelsen på lån med renteloft vil derfor altid være større end et almindelig
rentetilpasningslån
Man får ved et lån med renteloft ikke helt den samme lave rente som ved et
rentetilpasningslån
Man opnår ikke de fordele som en konvertering af et fastforrentet lån giver mulighed
for
4.4.4 Kurssikring
Fra man modtage tilbud om realkreditlån til man kan få det udbetalt kan kursen nå at
ændre sig
Hvis kursen stiger vil det være en fordel for låntager
Hvis kursen falder vil det være en ulempe for låntager
Ændring i kurs kan undgås ved at kurssikre realkreditlånet, dette fastlåser kursen.
Man skal derimod betale et mindre beløb for denne sikkerhed.
4.4.5 EURO-lån
Lande med EURO har ofte lavere rente en DK
Realkreditinstitutterne tilbyder lån i EURO
Fordel for låntager er den lidt lavere rente
Ulempen er valutarisiko i og med at kursen på EURO kan stige i forhold i DKK
Danmark kører fastkurspolitik – DKK følger EURO
Fordelen er beskeden – lånet er ikke særlig udbredt
4.5 Indfrielse eller konvertering af et realkreditlån
Indfrielse af lån = når man ikke længere har brug for lånet, man indfrier realkreditlånet
og optager ikke et nyt
Konvertering af lån = man har fundet et bedre realkreditlån, med evt. lavere rente,
afdragsfrihed, anden amortisationsform osv.
Når lånet tages skal man sørge for at det er muligt enten at indfri eller konvertere
4.5.1 Indfrielse af et realkreditlån
To måder
o Obligationsindfrielse – opkøbe den mængde obligationer der svarer til lånets
restgæld
Obligationslån – lånets restgæld
19
Kontantlån – den mængde obligationer der ligger til grund for
kontantlånets restgæld, altså obligationsrestgælden
o Pariindfrielse - se 4.3.1 - Hvis kursen er over 100 kan du opsige dit lån til kurs
100 og indfri dit lån til kurs 100 hvis du overholder opsigelsesvarslet.
Inkonvertbare obligationer kan ikke pari indfries
Man bør undgå inkonvertbare obligationer når man optager realkreditlån
4.5.2 Konvertering af et realkreditlån
Konvertering ved rentestigning – konvertering op
o Fjerner gæld, da kursen falder
o Får højere pålydende rente
o Terminsydelsen forbliver stort set uændret (da renten er steget, men
restgælden er formindsket)
o Giver ikke den største fordel hvis man vil blive boende samme sted altid
o Giver stor fordel, hvis man snart regner med at flytte
Konvertering ved rentefald – konvertering ned
o Får lavere husleje – lavere terminsydelse, da renten falder og restgælden stort
set forbliver uændret
o Lavere pålydende rente
o Giver ikke den største fordel, hvis man alligevel snart ønsker at flytte
o Giver stor fordel hvis man ønsker at blive boende meget længe i og med
huslejen falder
10 gode råd, når du skal konvertere:
o 30 årige fast forrentede lån er de bedste at konvertere
o Du skal altid springe mindst 2 procentpoint for at det kan betale sig at konvertere
o Hvis du konverterer ned skal det lån du konverter til ligge i mindst kurs 95.
o Du skal ikke konvertere ned, hvis du regner med at flytte inden for de næste par år
o Konverterer du op, skal du senest konvertere ned igen inden for fem år
o Jo længere løbetid der er tilbage på lånet og jo større gæld du har jo større er den
potentielle gevinst
o Ved nedkonvertering skal der være mindst 10 år tilbage
o Ved opkonvertering skal der være mindst 20 år tilbage af dit lån
o Restgæld skal være minimum 500.000 ved opkonvertering
o Restgælden skal være minimum 300.000 ved nedkonvertering
20
4.6 Mulighed for indfrielse og konvertering af realkreditlån
4.6.1 Rentetilpasningslån
Optages altid som kontantlån – kan ikke konverteres. Giver skattefordel
Løbetiden er kort
Kursen falder ikke ret meget ved rentestigning
Mulighed for nedbringelse af restgæld er meget begrænset
Omlægges normalt ikke
4.6.2 Fastforrentede lån
Løbetiden er lang
Ofte obligationslån – konverteringsmuligheder, ikke noget fradrag for kurstab
Kursen vil svinge meget, når markedsrenten ændrer sig
Meget velegnet til låneomlægning
o Både når renten stiger og falder
Man skal passe på hvis man optager det som kontant lån
o Realkreditinstituttet erstatter eventuelt kurstab med højere rente
o Fordel for låntager = hvis man får konverteret et ikke fradragsberettiget
kurstab til en fradragsberettiget renteudgift
o Ved indfrielse kan en eventuel kursgevinst dog blive skattepligtig
4.6.3 Hvis renten i samfundet stiger
Hvis renten stiger – fald i huspriser
Rentetilpasningslån er ikke rentefølsomt
Fastforrentede lån er rentefølsomt
4.7 Omkostninger ved et realkreditlån
Lånet skal tinglyses af staten – grundgebyr 1400 kr. + tillægsgebyr 1,5 % af det
optagne lån
Låntager betaler rente og afdrag + bidrag til realkreditinstituttet
Bidragene opspares hos realkreditinstitutterne, hvis nogle misligholder deres lån
Bidraget udgør pt. 0,5 % af obligationsrestgælden
4.8 Valg af realkreditlån
Lånetype
Amortisat
ionsform
Rente
Renteloft?
Afdragsfrihed?
Løbetid
Egnethed til
konvertering
Obligations
lån
Annuitets
lån
Fast
Nej
Nej
30 År
Stor
Obligations
lån
Annuitets
lån
Fast
Nej
Ja
30 År
Meget stor
Obligations
lån
Annuitets
lån
Fast
Nej
Nej
10 År
Lille
Kontantlån
Annuitets
lån
Fast
Nej
Nej
10, 20
eller 30
År
Lille
Obligations
Serielån
Fast
Nej
Nej
30 År
Stor
21
lån
Obligations
lån
Serielån
Fast
Nej
Ja
30 År
Meget stor
Obligations
lån
Serielån
Fast
Nej
Nej
10 År
Lille
Kontantlån
Serielån
Fast
Nej
Nej
10, 20
eller 30
År
Lille
Obligations
lån
Annuitets
lån
Varia
bel
Nej
Nej
10, 20
eller 30
År
Lille
Obligations
lån
Annuitets
lån
Varia
bel
Ja
Nej
10, 20
eller 30
År
Lille
Kontantlån
Annuitets
lån
Varia
bel
Nej
Nej
10, 20
eller 30
År
Lille
Kontantlån
Annuitets
lån
Varia
bel
Ja
Nej
10, 20
eller 30
År
Lille
5. Rentedannelse
5.1 Nationalbanken
Danmarks centralbank
Selvejende og uafhængig institution
Vigtigste opgaver
o Udgive sedler og mønter
o Fungere som bankforbindelse for staten og pengeinstitutterne
o Fastlægge og udføre pengepolitik
o Fastlægge og udføre valutapolitik
Udelukkende staten og diverse landes banker der har et kundeforhold til
Nationalbanken
5.1.1 At passe på kronen
Nationalbanken sørger for at den danske krone følger de andre valuta
Hvis værdien falder kan de gøre to ting
o Foretage støtteopkøb af danske kroner
Når efterspørgslen på kroner stiger, vil kursen også stige = kaldes
valutapolitik
22
o Gennemføre en rentestigning
5.1.2 Pengepolitik
For at styrke den danske krone, kan der gennemføres en rentestigning
o Nationalbanken hæver den såkaldte diskonto
o Dette vil ofte føre til rentestigninger i danske pengeinstitutter
o Med højere rente, er det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at
indsætte deres penge i danske banker. De skal dog først veksle deres egne pund,
dollars, euro osv. til DKK, og derved stiger efterspørgslen på kronen igen, og
kursen stiger igen = kaldes pengepolitik
Stram pengepolitik = Nationalbanken hæver renten
o Øger folks lyst til at spare penge, pga. højere rente i banken
o Økonomisk aktivitet falder
Lempelig pengepolitik = Nationalbanken sænker renten
o Private og virksomheder finder det attraktivt at bruge penge, da de ikke får
særlig meget for dem i banken
o Der kommer gang i samfundsøkonomien
5.2 Rentedannelse generelt – her og nu
Udbydere af kapital (långivere) ønsker den højest mulige rente
Efterspørgere af kapital (låntagere) ønsker den lavest mulige rente
Økonomisk udvikling, inflation, arbejdsløshed mv. Påvirker renteniveauet
23
5.3 Rentedannelse og inflation
Inflationen skal holdes på under 2 %, da man så mener at man kan styre det
Hvis priserne stiger kraftigt, og lønnen ikke følger med, vil lønmodtagerens penge ikke
række lige så langt lønmodtageren kræver lønstigninger virksomheden må sætte
deres priser op, for at dække omkostninger = pris- og lønspiral, inflationen accelererer.
^^vil man for alt i verden undgå!
5.3.1 Inflationsbekæmpelse
Inflationen kan bekæmpes på følgende 2 måder:
o Regeringen kan føre stram finanspolitik – borgerne får færre penge mellem
hænderne – virksomhederne kan ikke hæve deres priser, da folk så ikke har
råd.
Dette er dog en dårlig løsning for regeringen i og med at deres
popularitet falder.
o Nationalbanken kan sætte renten op
Stramning af pengepolitikken
Nedsætter virksomhedernes investeringslyst sænker den økonomiske
vækst priserne aftager
Lønmodtagerne får færre penge – de har ikke lyst til at låne til høj rente
efterspørgslen falder virksomhederne kan ikke hæve priserne
5.3.2 Inflationens betydning for finansieringsvalget
Stor chance for at renterne stiger
o Variabel rente vil være dårligt, da renten på dit lån så stiger
o Fastforrentet vil være godt, da renten er fastlåst.
Stigende renteniveau obligationskursen falder = mulighed for at
konvertere op, og få et fald i restgæld
5.4 Rentedannelse og økonomisk vækst
Tre forskellige årsager til inflation
o Efterspørgselsinflation
24
Efterspørgslen vokser hurtigere end udbuddet priserne stiger
2006 – kraftig stigning i det private boligbyggeri – byggematerialer og
håndværkerudgifter stiger
o Omkostningsinflation
Faldende udbud presser priserne op
Hvis der er mangel på arbejdskraft, giver man ofte lønstigninger gør
det attraktivt at få job
o Importeret inflation
Inflationen skabes uden for landets grænser
Stigende oliepriser virksomhedernes produktion- og transport
udgifter stiger, deres varer stiger i pris + forbrugernes energi- og
transportudgifter vil også stige
Lav inflation – lavkonjunktur
Høj inflation – højkonjunktur
5.5 Rentedannelse indenfor EU
Renten i Europa og EURO-zonen, har stor betydning for rentedannelsen i DK
Danmark har indgået en fastkursaftale med den Europæiske Central Bank
Som ses på figuren, lader man kursen på Euro svinge inden for et bestemt
kursudsvingsbånd
Dette skaber sikkerhed for danske virksomheder, i og med at den danske krone bliver
stabiliseret i forhold til euroen. Dette øger trygheden for danske virksomheder når de
importerer og eksporterer til og fra EURO-zonen.
Renteudviklingen i EURO-zonen har stor betydning for renteudviklingen i DK
Det er derfor vigtigt at forstå hvordan ECB (europæiske central bank) fastlægger sin
rentepolitik
o ECB ønsker at understøtte den økonomiske vækst med en lempelig pengepolitik
dvs. Lav rente
o ECB ønsker at bidrage til at inflationen holdes nede og man vil bekæmpe
uacceptable inflationstendenser ved at forhøje renten. En årlig inflation på 2 %
anses for det maksimalt tilladelige.
o ECB vil ved en konflikt mellem foranstående punkter prioritere bekæmpelse af
inflation ved fastlæggelse af en høj rente højere end understøttelse af væksten
ved fastlæggelse af en lav rente.
ECB vil altså hellere forebygge inflationstendenser end at helbrede en faktisk
inflationsudvikling.
En rentestigning vil altså komme på tale, hvis inflationen truer
25
5.6 Rentedannelse og valutakursudvikling
Hvis kronen kommer under pres, vil Nationalbanken sætte renten op, uanset om ECB
ikke gør.
Hvis efterspørgslen er for lille og udbuddet for stort af den danske krone, vil kursen
falder under det nedre bånd. Derfor må Nationalbanken sætte renten op, for at gøre
det attraktivt at få fat i DKK igen
Nils Bernstein er klar til negativ rente.
o Der er for stor efterspørgsel på den danske krone, hvilket har fået renten i bund
o Danmarks valutareserve er enormt stor for tiden – over dobbelt så stor som den
plejer.
o Danske statsobligationer og den danske valuta er MEGET sikre, og derfor kan
renten sættes så lavt, og folk vil stadig sætte deres penge heri.
o At kronen nu er så stærk, er dårligt for de danske virksomheder, da det svækker
deres internationale konkurrencekraft. Det er nemlig dyrt for udlandet at købe i
kroner, i og med kursen på kroner stiger.
o Det samme skete i Schweitz, hvor man også anså landet for at være rigtig
sikkert. Dette førte til at deres eksport blev helt ødelagt, fordi deres produkter
nu var så meget dyrere end i andre lande.
5.7 Rentedannelse over Atlanten
Renteudviklingen i USA og Europa følger ikke altid hinanden.
Dog hvis grunden til at renten stiger/falder i USA også har indflydelse på DK/Europa
stiger/falder rente naturligvis også her
5.8 Forholdet mellem den korte og den lange rente
Den lange rente er ofte højere end den korte – der er større risiko for långiver, altså
skal han have større risikotillæg (rente)
Dette kan dog være omvendt, hvis man når til et vendepunkt. Lige nu er renten rigtig
lav, derfor er den lange rente også lav. Hvis man optager et lån nu, og der de næste
mange år er stigende renter, kan den korte rente godt overstige den lange rente.
Se side 87 evt. – bedre beskrivelse af ^
26
6. Aktier
6.1 Aktieselskaber
For at etablere et aktieselskab, skal man minimum indskyde en aktiekapital på 500.000
kr.
En aktie er et bevis på at man ejer en andel af det selskab, som man har investeret
penge i.
Aktionærer hæfter begrænset – man hæfter kun med de foretagne indskud i
virksomheden og selskabets opsparede reserver
6.2 Aktiebegreber
En akties stykstørrelse = hvad den enkelte akties størrelse er.
En akties teoretiske værdi = kaldes også den indre værdi = den andel af selskabets
egenkapital der er knyttet til aktien.
En akties børskurs = den pris som aktien handles til på Københavns Fondsbørs – der er
efter stor forskel på denne, og den teoretiske værdi/indre værdi.
o Teoretisk værdi – udelukkende baseret på hvordan virksomhedens økonomi
har udviklet sig i fortiden
o Børskurs – er i højere grad baseret på forventninger til selskabets fremtidige
økonomiske udvikling.
Aktiesplit = man nedsætter stykstørrelsen. F.eks. halvere man stykstørrelse fra 100 til
50, derved vil aktionærerne nu eje dobbelt så mange aktier, end før.
o Dette gøres for at skabe større købsinteresse omkring aktien. Hvis den er meget
dyr er det ikke alle der har råd – f.eks. A.P Møller Mærsk – ca. 37.000.
6.3 Aktieklasser
A-aktier
o En a-aktie har fuld stemmeret på selskabets generalforsamling
B-aktier
o En b-aktier har en begrænset stemmeret på selskabets generalforsamling. I
mange tilfælde udgør stemmeretten på en b-aktier 1/10 af a-aktiernes
stemmeret.
Ofte opdeles aktierne i a og b aktier for at tiltrække kapital til virksomheden. A-
aktierne ejes ofte af virksomheden selv eller folk i virksomheden, mens b-aktierne kan
købes af enhver. Sådan kan de skaffe kapital, og stadig selv bestemme over
virksomheden.
Præferenceaktie
o Fortrinsret til udbytte
o Hvis overskuddet ikke er stort nok til at alle aktionærer kan få udbytte, er det
dem med præferenceaktier der har førsteret i forhold til dem med stamaktier.
Stamaktier
o Modtager først udbytte, når samtlige aktionærer har fået fuldt udbytte.
I noget virksomheder benyttes a og b aktier til at betegne hvem der har fortrinsret, og
hvem der ikke har.
27
6.4 Børsintroduktion
At være børsnoteret betyder at aktierne handles på Københavns fondsbørs eller en
anden børs.
Giver blandt andet mulighed for
o At skaffe risikovillig kapital til ekspansioner
o At opkøbe et andet selskab, eventuelt med henblik på at gennemføre en fusion
mellem de to selskaber
o At profilere selskabet. Giver større interesse hos medierne. Også godt i forhold
til udenlandske kunder og investorer
o At udstede medarbejderaktier i selskabet til favørkurs – kan bidrage til mere
motiverede og engagerede medarbejdere.
Krav for at blive børsnoteret
o Selskabet skal have drevet virksomhed i mindst 3 år
o Aktierne skal kunne købes og sælges frit
o Selskabets samlede aktiekapital skal mindst udgøre 15. Mio. Kr., og den
forventede kursværdi af de aktier, der søges optages til notering skal formelt
set udgøre mindst 8,5 mio. Kr.
o Aktierne skal være spredt på minimum 500 aktionærer
o Der skal offentliggøres et børsprospekt
Godkendes af Københavns fondsbørs
Skal indeholde oplysninger, der gør det muligt for investorer at danne
sig et rimeligt og velbegrundet skøn over virksomhedens aktiver og
passiver, den finansielle stilling og resultat samt de udsigter og
rettigheder der knytter sig til aktien.
Indeholder beskrivelse og analyse af virksomheden
Årsregnskaber for de seneste år
”Salgsmateriale” for aktierne
Børsintroduktion kan tage flere år
Kan foregå efter 3 metoder
o Fast kurs
Virksomheden fastsætter en kurs, som aktierne skal sælges til.
Investorerne afgiver bud på hvor mange de vil købe til denne pris.
Bliver ikke brugt så meget mere
Besværlig måde
Hvis kursen sættes for højt er der ikke så mange der vil købe
Hvis den sættes for lavt, går virksomheden glip af et provenu, idet
aktierne bliver solgt for billigt.
o Tender
Potentielle investorer afgiver købstilbud
Virksomheden fastsætter i samarbejde med emissionsbanken en
afregningskurs – således at aktierne bliver solgt bedst muligt samtidig
med at spredningen opnås
o Book-building
Minder om tender metoden
Institutionelle investorer får en fordel for først at afgive ikke bindende
bud
28
Derefter fastsætter virksomheden i samarbejde med emissionsbanken et
kursinterval for de mindre investorer, som herefter kan afgive bindende
bud
Virksomheden opnår den bedst mulig provenu samtidig med at der sker
en tilfredsstillende aktiespredning
6.5 Krav til et børsnoteret selskab
Væsentligste forpligtelser ved at være børsnoteret
o Selskabet skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold der
vedrører virksomheden, og som kan have betydning for kursdannelsen
o Alle investorer skal have lige adgang til information omkring virksomheden,
derfor skal alle oplysninger meddeles til Københavns Fondsbørs, før det
meddeles til pressen eller andre
o Skal offentliggøre årsrapporter, halvårsregnskaber og væsentlige beslutninger
på generalforsamlingen
o Oplyse om køb af egne aktier hvis det overstiger 2 %
o Oplyse om køb af ejerandele i andre selskaber, hvis denne udgør mere end 5 %
6.6 Kapitaludvidelse
Børsnoterede aktieselskaber kan udvide aktiekapitalen for at finansiere forskellige
investeringer. Dette kan gøres på forskellige måder
o Emission uden fortegningsret
Der udstedes nye aktier på markedsvilkår
Nuværende aktionærer får ikke særlige fordele
De nye aktier udstedes til børskursen
o Emission med fortegningsret for nuværende aktionærer
Nuværende aktionærer får lov til at købe nye aktier til lavere kurs end
børskursen
Kan dog kun købe nye aktier til favørkurs i forhold til det antal aktier de i
forvejen har
o Fondsaktieemission
Side 99
o Emission af medarbejderaktier
For at øge medarbejdernes engagement og motivation udsteder man ofte
medarbejderaktier til favørkurs
Medarbejdere kan undgå at betale skat af mulig gevinst hvis de har ejet
aktien i mere end fem år.
o Udstedelse af konvertible obligationer
Selskabet udsteder et gældsbevis
Senere kan ejeren af gældsbeviset selv bestemme om han vil ombytte det
til en aktie i virksomheden eller vil have gældsbeviset indfriet.
Løbende får ejeren af den konvertible obligation renter for at
virksomheden kan låne hans penge
o Udstedelse af warrants
Et papir der giver ejeren ret til at købe aktier i et selskab inden for en vis
frist til en på forhånd fastsat pris.
29
6.7 Kapitalnedsættelse
I visse tilfælde køber virksomheden sine egne aktier, for at nedsætte selskabets
aktiekapital
6.8 Afrunding
Når man som investor skal agere på aktiemarkedet, bør man have kendskab til de
begreber der gennemgået i dette kapitel. Disse aktiebegreber er ligeledes vigtige, når
et aktieselskab overvejer at finansiere investeringer med egenkapital.
7. Finansielle investeringer
Finansielle investeringer omfatter investeringer i værdipapirer som f.eks.
o Aktiver
o Obligationer
o Investeringsbeviser
o Optioner
o Futures
o Private pantebreve
7.1 Investering i værdipapirer
7.1.1 Hvorfor investere i værdipapirer
Alle ønsker at opnå større afkast af den investerede kapital end den rente du kan få i
banken
Dog får de også større risiko for at opnå et tab
En virksomheds likviditetsbudget viser om virksomheden har en tilstrækkelig
likviditet til at gennemgøre næste års handlingsplaner.
o Hvis dette er tilfældet, kan det være en fornuftig disposition at placere
overskydende likviditet i værdipapirer.
7.1.2 Investeringstyper
Man kan begrænse risikoen ved at sprede sine investeringer på forskellige aktier og
obligationer
Se model side 106 - investeringstyper
7.1.3 Københavns Fondsbørs
Det officielle sted for handel med værdipapirer i DK
Indgår som del i det svenske børsselskab OMX, som er nordens største
Samfundsmæssige funktion er at formidle kapital fra de kapitalejere, som ønsker at
investere deres penge i værdipapirer, til virksomheder og andre, som mangler penge
til finansiering af investeringer.
Børsmarkedet i DK er inddelt i 4 delmarkeder
o Aktiemarkedet
Omfatter knap 200 selskaber
o Obligationsmarkedet
Består af mere end 2000 forskellige børsnoterede obligationer
Hovedparten er stats- og realkreditobligationer
30
o Investeringsbevis markedet
Over 150 børsnoterede afdelinger
o Derivatmarkedet
Kaldes også FUTOP-markedet
Lanceret i 1989
På dette marked handles med futures og optioner
7.1.4 Investorprofil
Hvor stort beløb vil man investere, hvor længe, hvilket afkast ønsker man, hvor stor
risiko vil man løbe?
Der er mange omkostninger forbundet med køb og salg af værdipapirer
Vigtige ting før man køber
o Formålet med investeringen – ønsker man renteafkast eller indflydelse?
o Investeringens tidshorisont – hvor længe kan man undvære disse penge?
o Investeringsbeløbets størrelse – hvor meget ønsker man at investere. Hvis man
også ønsker at risikosprede – altså at købe mange forskellige værdipapirer, skal
der investeres for et større beløb, for at det kan betale sig, med omkostningerne
o Forventninger til samfundsøkonomien – samfundsøkonomiske udvikling, rente-
og inflationsudvikling
o Investeringens skatteforhold
Almindelige mennesker, bør kun investere de penge de har i overskud, i og med at
intet er sikkert. Dumt at investere lånte penge
7.2 Investering i aktier
7.2.1 Aktiemarkedet
Aktierne på Københavns Fondsbørs er opdelt i fire kategorier
o OMXC20 selskaber også kaldt C20 i daglig tale
Omfatter de 20 mest handlede aktier
o MIDCAP+ selskaber
Der stilles krav til markedsværdien af de tilgængelige aktier samt til
aktieomsætningens størrelse.
Aktierne handles dagligt og betegnes som likvide
Kan sælges med relativt kort varsel
o SMALLCAP+ selskaber
Samme som ovenover, selskaberne er bare lidt mindre
o Øvrige selskaber
De selskaber der ikke opfylder kravene til de ovenstående kategorier
Se side 112 + 113. Eksempel på aktiekursliste
7.2.2 Nyttige internetadresser m.v.
Det er ofte en god ide at tjekke internetsider ud. Dette kan ofte hjælpe dig med at blive
mere klar over hvad du vil investere dine penge i.
Eksempler
o Københavns Fondsbørs
o Aviser
o Pengeinstitutters hjemmesider
o Investeringssider
31
o Aktiespil
o Se side 115 for navne på hjemmesider
7.2.3 Risiko og afkast
Risiko og afkast hænger altid sammen
Afkast
Lavt
Højt
Risiko
Lav
Stor sandsynlighed
Lille sandsynlighed
Høj
Forekommer
desværre ofte
Gode muligheder
Risikoen kan opdeles i følgende elementer
o Risiko ved virksomheden – alle kan gå konkurs
o Risiko ved branchen – god ide at sætte sig ind i brancherne. Disse kan have
meget svingende resultater
o Risiko ved landet – konjunkturerne kan påvirke virksomhedens indtjening
7.2.4 Fortjeneste på en aktie
En aktiefortjeneste/tab måles på grundlag af det udbytte, som aktierne har givet, samt
den ændring der har været i aktiernes børskurs.
Altså forskellen mellem købs- og salgskurs
Samlet fortjeneste = udbytte (renter) + aktiefortjeneste
Man skal ikke se på indtjeningen i virksomheden
7.2.5 Forhold som øver indflydelse på børskursen
Aktieboom = langvarige kursstigninger
Bull market = (tyren er løs) hvis kurserne konstant stiger
Bear market = (bjørnen sover) aktiekurserne rasler ned
Udbud og efterspørgsel har stor indflydelse på aktiekursen
De faktorer der har indflydelse på en akties børskurs, kan opledes på følgende måde
o Selskabets egne forhold
Positive nyheder – kursen vil stige
Dårlige nyheder – kursen vil falde
Udskiftning af medarbejdere eller ledelse
Introduktion af nye produkter
Modtagelse af store ordre
Overtagelse af en konkurrerende virksomhed
Strejke blandt medarbejdere
o Brancheforhold
Forskel på brancher
Kan være trængt pga. samfundsudviklingen
Konkurrencen kan være hård
For stor branchekapacitet
Beskedne indtjeningsmuligheder
Nye konkurrenter
Substituerende produkter
32
Skærpet lovgivning
o Samfundsøkonomiske forhold
Konjunkturer
Højkonjunktur er godt for virksomhederne – de oplever stigende
efterspørgsel
Virksomhedens indtjeningsmuligheder stiger, og aktiekurserne
stiger
Modsat ved lavkonjunktur
Alle virksomheder påvirkes ikke ens af omverdenen og
konjunktursvingninger. Aktier kan opdeles i følgende grupper, alt efter
hvor konjunkturfølsomme de er.
Defensive aktier
o Reagerer svagt på konjunktur ændringer
o Fødevarer, medicin, sundhed, sikkerhed, el, telefon osv.
o ”nødvendighedsvarer”
Tidligt cykliske aktier
o Reagerer hurtigt på konjunkturændringer
o Biler, hårde hvidevarer, møbler, rejser
o Disse ting er noget folk først efterspørger når de får flere
penge, og samtidig sparer når de ikke har så mange penge
Midt cykliske aktier
o Reagerer ikke umiddelbart på konjunkturerne
o Stål, olie, råvarer, kemikalier, byggematerialer osv.
o Tager noget tid før de mærker konjunkturer
o Side 122
Sen cykliske aktier
o Reagerer meget sent
o Der går lang tid før de oplever stigende efterspørgsel ved
højkonjunktur
o Efterforskning af olie, produktion af maskiner,
kontorudstyr, software osv.
Renteniveauet i samfundet spiller også en stor rolle
Stigning i renteniveau rådighedsbeløb falder efterspørgslen
falder aktiekursen falder
Valutakurserne har stor betydning for virksomheder med stor eksport
En lav dollar kurs, giver færre danske kroner til virksomheden
hvis de sælger til amerikansk kunde
Mindre indtjening faldende aktiekurs
o Likviditetsaspektet
Efterspørgslen efter aktien påvirkes af investorernes likviditet
Hvor svær eller nem er en aktie at sælge?
Likvide aktier = aktier der er nemme at få solgt. F.eks. aktier i C20 –
omsættes hurtigt
Illikvide aktier = aktier der er svære at komme af med, og ikke handles
ofte. Kan ske sælger sænker kursen i og med at han ikke kan få den solgt
til den ønskede kurs, og bare gerne vil af med den.
o Afkast af alternative investeringer
33
Kursniveauet er påvirket af hvor meget investorerne kan opnå i afkast af
alternative (andre) investeringer f.eks. obligationer
Obligationsrentens højde har stor betydning – hvis
obligationsrenten er høj, vil investorerne også have højere afkast
på aktier. De vil altså ikke betale så høj en kurs for aktierne, så
kursen falder.
o Psykologiske forhold og tilfældigheder
Krig, uro og terror kan have stor betydning
Ikke alt sker pga. økonomisk sammenhæng
7.2.6 Regnskabsrelaterede nøgletal
Beskriver hvordan det er gået historisk set
Afkastningsgrad
o Viser hvordan et selskab gennemsnitligt har forrentet den samlede investerede
kapital
o
Overskudsgraden
o Viser hvor stort en del af et selskabs omsætning er er tilbage i overskud, når
primære omkostninger er dækket
o
Egenkapitalens forrentning
o Viser hvordan et selskab har forrentet den kapital som ejerne har investeret i
selskabet
o Aktionærer kan sammenligne dette med afkastet af alternative investeringer
o
Soliditetsgrad
o Hvordan har virksomheden finansieret sine aktiver
o Hvordan selskabets finansiering er sammensat – egenfinansiering og
fremmedfinansiering
o En soliditetsgrad på 60 % = 60 % er finansieret med egenkapital, 40 % med
fremmedkapital (gæld)
o Høj soliditetsgrad = kan tåle store tab før egenkapitalen er brugt op
Giver god sikkerhed for investorer og kreditorer
o En veletableret virksomheds soliditetsgrad bør overstige 30-40 %
o
Likviditetsgrad
o Virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser, når de forfalder til betaling
o Lav/faldende likviditetsgrad betyder at selskabet har likviditetsproblemer
o Likviditetsgraden bør ligge over 1,5 (150%), altså at selskabets
omsætningsaktiver er mindst 1,5 gange større end selskabets kortfristede
gældsforpligtelser
o
Indeksberegninger
o Gør det nemmere at se udviklingen
34
o
Omsætningshastigheder
o
o
7.2.7 Børsrelaterede nøgletal
Beskriver ikke den fulde sandhed, men beskriver nogle udviklingstendenser
Resultat pr. aktie (earnings per share = EPS)
o Beskriver hvor stort overskud man i et givet år har indtjent til hver enkelt aktie
i et selskab.
o Hænger lidt sammen med overskudsgraden
Overskudsgraden viser overskuddet i procent af omsætningen
Resultat pr. aktie viser overskuddet pr. aktie
o
Price/earnings (P/E-rate)
o Viser hvor meget en investor ved den aktuelle børskurs skal betale for at opnå
en krone i overskud
o Fortælle indirekte hvor meget man kan forvente at opnå i afkast af sin
investering
o Hvis PE er 10, betaler en investor 10 kr. for årligt at opnå et afkast på 1 kr.
o Jo højere PE, jo dyrere er aktien, jo lavere afkast kan man forvente
o
Indre værdi/den teoretiske værdi
o Aktiens regnskabsmæssige værdi
o Tallet viser hvor stor egenkapital der er knyttet til hver enkelt aktie
o
Kurs/indre værdi
o Viser hvor meget en investor skal betale for at erhverve en andel af selskabets
egenkapital på 1 krone.
o Hvis K/I er større end 1 vil investorerne betale mere for aktierne end den
værdi, som de ifølge årsregnskabet er værd. Der er positive forventninger i
fremtiden.
o
7.2.8 Andre analyser
Det er altid godt at se tilbage på regnskabsrelaterede nøgletal og børs relaterede
nøgletal i og med at det giver et indblik i hvordan virksomheden tidligere har klaret
sig. Gode nøgletal i en årrække betyder ofte en okay fremtid.
Man kan dog ikke kun bedømme et selskab ud fra de økonomiske forhold. Følgende
andre forhold er også vigtige. – kvalitative analyser.
o Idé - og forrentningsgrundlag
35
Idégrundlaget beskriver, hvorledes virksomheden vil dække en eller
flere behov hos kunderne.
o Produktets livscyklus
Introduktionsfasen, nyt produkt lanceres.
Vækstfasen, salget og indtjeningen er behersket.
Modningsfasen, salg og indtjening når højeste niveau.
Nedgangsfasen, stærkt faldende salg.
o Produktportefølje
Spørgsmålstegn, nye produkter, markedsvæksten er stor og lille
markedsandel.
Stjerne, stor markedsandel og stor markedsvækst.
Malkeko, høj kendskabsgrad og markedsandelen er stor.
Hunden, begrænset levetid og nedgangsfase.
o Konkurrencesituation
Konkurrencesituationen for virksomheden og dens nuværende
konkurrenter, hvordan hele konkurrencesituationen ser ud med de
nedenstående faktorer taget i betragtning.
Leverandørernes forhandlingsstyrke, om leverandørerne kan forhandle
sig til noget.
Kundernes forhandlingsstyrke, om kunderne kan forhandle sig til noget.
Tilgang af nye konkurrenter, om der er mange potentielle konkurrenter.
Udbydere af substituerende produkter, om der er andre produkter der
kan træde i stedet for det produkt som selskabet sælger.
o Konkurrencestrategi
Omkostningsminimering – omkostningsleder, hele markedet og lave
omkostninger
Differentiering, unikt produkt og hele markedet
Omkostningsfokus, lave omkostninger og markedssegment
Fokuseret differentiering, unikt produkt og markedssegment
o Vækststrategi
Salgsudvikling, nuværende marked og nuværende produkter
Markedsudvikling, nuværende produkter og nye markeder.
Produktudvikling, nuværende markeder og nye produkter.
Diversifikation, nye produkter og nye markeder.
o Andre forhold
Netværkssamarbejde, om man er god til at samarbejde.
Forsyningssikkerhed, hvis der er problemer der hvor leverandøren er.
Samfundsudviklingen, lovgivning og offentlige bevillinger kan få store
betydninger.
Ledelseskapacitet, om der er en god ledelse.
Personale, om personalet har den nødvendige viden og de kan sammen.
36
Teknisk kapacitet, knowhow og moderne virksomhed.
Udviklingskapacitet, om virksomheden er innovativ.
o SWOT-analyse
For at få et samlet overblik over virksomhedens situation og fremtidige
potentiale vil en SWOT-analyse være en oplagt analyse at foretage.
o Teknisk analyse
Man forsøger at finde ud af hvad trenden er og hvornår den vender. Hvis
aktiekursen når et bundpunkt vil den falde mere og hvis den når et
toppunkt vil den stige.
7.3 Investeringsforeninger
En gruppe af personer som i forening foretager investeringer i værdipapirer
Mange forskellige ”afdelinger” – altså investerer foreningerne i mange forskellige ting,
så det er nemt at finde en forening der investere i noget man selv har lyst til at
investere i.
Fordele ved at investere i investeringsforeninger
o Man opnår en høj grad af sikkerhed og risikospredning, da
investeringsforeninger er underlagt forholdsvis stramme lovkrav. Der er f.eks.
regler for hvor stor en del af investeringsforeningens formue der må placeres i
et enkelt selskab
o Investeringsforeningen råder over den nødvendige finansielle ekspertise
o Man kan alt afhængigt af foreningsvalget opnå pæne afkast
o Handels- og administrationsomkostninger fordeles på alle foreningens
medlemmer, hvorfor det er muligt at investere for selv beskedne beløb i en
investeringsforening.
7.4 Obligationer
Gældsbevis – giver ejeren ret til at modtage renter og afdrag
7.4.1 Obligationsmarkedet
Se side 150 + 151
7.4.2 Rentebegreber
Den nominelle rente/den pålydende rente
o Den rente som obligationen bliver forrentet med
o Ved udstedelse ligger denne tæt på markedsrente
Den direkte rente
o Den nominelle rente viser ikke den reelle forrentning, i og med obligationer
sjældent handles til kurs 100
o Hvis obligationen ikke købes til kurs 100 vil den direkte rente afvige fra den
nominelle rente
o Hvis kursen er lavere end 100, vil den direkte rente være højere
o Hvis kursen er højere end 100 vil den direkte rente være lavere
Den effektive rente
o Hvis obligationerne er købt over kurs 100 er der udtrækningsrisiko, og den
effektive rente vil være lavere end den direkte rente
37
o Hvis obligationerne er købt under kurs 100 er der udtrækningschance, og den
effektive rente vil være højere end den direkte rente
Den effektive rente efter 45 % skat
o Renteindtægter er skattepligtig indkomst
o Kursgevinster på obligationer er skattefrie
7.4.3 Fortjeneste på en obligation
En fortjeneste eller et tab på en obligationsinvestering beregnes på grundlag af de
renteindtægter, som obligationerne har givet + provenuet ved udtræk +/- eventuelle
ændringer i obligationernes børsværdi, dvs. Forskellen mellem obligationernes salgs-
og købspris.
7.4.4 Vurdering af obligationer
Forskellige risici ved obligationsinvesteringer
o Kreditrisiko = hvis obligationsudsteder (låntager) ikke kan betale renter og
afdrag.
o Likviditetsrisiko = hvis man ikke kan finde købere når man vil sælges
obligationen
o Valutarisiko = hvis der er investeret i obligationer der afregnes i udenlandsk
valuta og valutaen stiger/falder
o Landerisiko = hvis man har investeret i lande der er ustabile (Grækenland)
o Renterisiko/kursrisiko = der kan ske kursfald på de obligationer man har
investeret i
7.4.5 Forhold, som påvirker obligationskurserne
Obligationer kan opdeles i følgende tre hovedgrupper efter deres løbetid
o Pengemarkedet
Obligationer der har en restløbetid op til et år
Påvirkes af Nationalbanken
Hvis kronen kommer under pres vil pengemarkedet blive berørt
og dermed også kursen på obligationer med kort restløbetid
o Kapitalmarkedet
Obligationer med restløbetid på mere end 5 år
Følsomme over for investorernes inflationsforventninger
o Kreditmarkedet
Obligationer med restløbetid på mellem 1 og 5 år
Påvirkes i større eller mindre grad af overstående beskrevne forhold
7.4.6 Overvejelser inden en obligationsinvestering
Ting der skal overvejes
o Beløbets størrelse
o Formål og tidshorisont
o Risiko og afkast
7.5 Futures og optioner
7.5.1 Futures
38
7.5.2 Optioner
8. En virksomheds balancestruktur
8.1 Investering og finansiering
Aktiverne viser virksomhedens kapitalanvendelse eller kapitalbehov
Passiverne viser virksomhedens kapitalfremskaffelse eller kapitaldækning
Se figur side 167
8.2 Den vertikale balancestruktur
Man fokusere på forholdet mellem virksomhedens anlægsaktiver og dens
omsætningsaktiver samt forholdet mellem virksomhedens egenkapital og den
gældsforpligtelser.
Soliditetshensyn
o Ved en virksomheds soliditet forstås dens evne til at modstå tab
o Anlægsgrad
Viser hvor meget en virksomheds anlægsinvesteringer udgør i forhold til
de samlede investeringer i virksomheden
o Soliditetsgrad
Viser hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver der er
finansieret med egenkapital
Hvis soliditetsgraden er lav er det dårligt for virksomheden, i og med de
ikke har ret meget egenkapital at tære på
o Gældsætningsgrad
Viser hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er
finansiering med fremmedkapital (gæld)
o Gearing
Viser forholdet mellem en virksomheds gældsforpligtelser og dens
egenkapital
39
Rentabilitetshensyn
o Se side 174
8.3 Den horisontale balancestruktur
Likviditetshensyn
o Kapitalbindingsgrad
o Likviditetsgrad
o Forrentningshensyn