Noter til "Alverdens Geografi"

STX 2.g

Det danske landskab - Alverdens geografi (side 243-271) atlas (side 5-7)

(arbejdsark: det danske landskab)

Geologisk historie danmark

Nu ligger vi i et roligt område uden rigtig jordskælvsaktivitet, men sådan har det ikke altid været.

545 mio år siden – alle kontinenter var samlet i et superkontinent ”pannotia”. Det blev opsplittet og mindre

kontinenter drev væk fra hinanden. Efter kontinenterne var drevet rundt i 200 mio. år, ramte det sammen

igen og dannede superkontinentet Pangæa. For ca 200 mio. år siden opsplittede dette sig. (figur 9.10 side

203 - Wegeners teori)

Figur 11.1 – side 244: for 286-545 mio. år siden (oldtid) bestod Danmarks undergrund hovedsageligt af

sandsten, kalksen, skifer og ler.

For 208-245 mio. år siden (middelalder) bestod det bl.a. af ler, kalk, sand og skifer.

For 5-149 mio. år siden (nyere tid – tertiær og kridt) bestod det først af kalk, sand, flint og ler. Fra 5-38 mio.

år siden var det primært ler.

Tiden fra 1,8 mio. - 11.000 år siden (kvartær) - moræne, smeltevandsaflejringer.

Grunden til at Danmark indeholder sedimenter fra næsten alle geologiske perioder er: Danmark er en del af

et sænkningsområde - lagene er gennem de seneste 545 mio. år sunket dybere ned. - nedsynkningen har

været skyld i at havet flere gange har trukket ind over det danske landskab og det har skabt aflejringer, som

udgør det meste af det 1-6 km tykke grundfjeld. - figur 11.3

---------

Undergrund defineres som alle de dannelser der er ældre en kvartærtidens aflejringer.

-----

Kridttiden - Danmark dækket af hav - klimaet (sub)tropisk. I det vand der dækkede Danmark levede små

planktonalger med en kalk skal. Når disse døde, sank de til bunds og dannede med tiden det vi kalder

skrivekridt. Kalkaflejringerne under dette kridt blev presset sammen, og danner en hård kalksten. - skrivekridt

er overalt i Danmark, men stikker frem på f.eks. Møns Klint.

Saltdiapirer : figur 11.5 - side 248

De to øverste sedimenter i DKs undergrund er fra kridt og tertiær perioden, men saltaflejringer fra Perm tiden

er nogle steder presset op gennem disse lag. I Permtiden var det varmt og tørt i Danmark, men der fandtes

små indhave, hvor der var kraftig fordampning. - vandet fordamper og salt bliver udfældet. I senere perioder

er tykke aflejringer af andet geologisk materiale (sand, ler og kalk) kommet oven på saltet. Vægten har

presset saltaflejringer sammen, og salt har mindre massefylde, og opfører sig som plastik (det kan komme i

bevægelse). Saltet er derfor blevet presset op igennem andre lag og har skabt 6-7 km høje saltdiapirer.

Disse saltdiapirer udnyttes på forskellig vis. Husholdnings og vejsalt - lager for naturgas - eftersøgning af olie

og naturgas - mulig opbevaring af radioaktivt affald. Dette ville dog være farligt pga. dets plastik agtige

karakter, som kan sprække og skabe utætheder, hvis tektoniske tryk ændres.

---

Overgangen fra Kridt til Tertiær tiden blev fastlagt til for 65 mio. år siden. Dyrearter som f.eks. dinosaurer

uddøde og bjergkædefoldningerne, der skabte alperne og himalaya satte igang. Jordskælv og vulkanaktivitet

steg voldsomt.

Dette havde også effekt på danmark - sammenstød af kontinentpladerne der dannede alperne strækkede sig

til DK, hvor nogle områder hævedes og andre sænkedes.

I løbet af tertiær perioden ændredes aflejringerne sig fra kalk til ler. I nogle områder i nordjylland aflejredes

der moler (1/3 ler og små dyr der kaldes diatomeer). Moler er fyldt med lufthuller og kan derfor bruges til

bygningsisolering eller fugtsugende materiale (kattegrus).

I molerforekomster kan man se ca 200 lag vulkansk aske, som hver er tegn på et vulkanudbrud.

---

Kvartærtiden:

I kvartærtiden blev de øverste lag dannet - de sidste 2 millioner år. - store klimasvingninger i istiden. - op til

100.000 år lange kuldeperioder og ned til 10.000 år lange varmeperioder - 20 kuldeperioder med

varmeperioder imellem. --> figur 11.6 og 11.7 på side 251

dannelse af iskapper og gletsjere:

Når nedbør i form af sne lægger sig lag på lag og nogle gange smelter, og andre gange fryser på overfladen

dannes der med tiden et isdække. Hvis dette fylder mange km2 kaldes det en iskappe/isskjold - ligger dette

over et landområde kaldes det indlandsis. Isdækket dannes først på højt beliggende steder, og bevæger sig

langsomt ned og følge terrænet - en sammenhængende, flydende ismasse kaldes en gletsjer. Det er svært

at smelte gletsjere bort, da albedoen er meget høj (85 %).

Isens effekter.

Is i bevægelse fungerer som en bulldozer. skrabe i undergrunden og optager sten og grus, som øger

hårdheden af isens bund. Bulldozeren bevæger sig frem - danner aflejringer af usorteret materiale foran sig

og til siderne - aflejringer i form af sten, sand og lerpartikler. Disse usorterede aflejringer kaldes moræne.

Møder isen allerede sorteret materiale skaber det bakker - dette sker sjældent.

Bulldozereffekt - jo højere hastighed jo højere effekt. Hastigheden er høj i bjergområder pga. tyngdekraft.

Står isen stille i lang tid fungere den som et skjold - beskyttende - landskabsbevarende. Ny forskning - under

visse betingelser kan der udløses isstrømme - floder af is. Disse bevæger sig med stor hastighed og

resulterer i istunger der som gletsjere bevæger sig ud fra isskjoldet. - se figur 11.8 på side 253.

isskjolde var under sidste istid ca 600 meter høj - tungt!! resulterer i sænkning af landet - isen smelter og

landet hæver sig igen - isostasi - se figur 11.9 på side 254.

Dødis (side 253-254)

Dødis er rester fra en gletsjer, som ligger i tilbage i landskabet efter isen har trukket sig tilbage. Har isen

indehold store mængder materiale som følge af aflejringer, kan der opstå bakker i landskabet når isen

smelter. Figur 11.10 (side 255) & tekst: jøkelløb side 255.

Issøer - søer der ligger i eller på isen, eller mellem store blokke is som fungerer som dæmninger og spærrer

for smeltevands naturlige afløb. Bryder dæmning sammen frigøres kæmpe mængder vand.

Erosion

Vand & Vanderosion (side 254)

Rindende vand transporterer og eroderer materiale. I modsætning til isens bulldozereffekt sortere rindende

vand sedimenter. De tungeste materiale bliver aflejret først (først sten, så grus, så sand til sidst små

lerpartikler). Derved har rindende vand større effekt på landskabet end is.

kysterosion - bølger og strøm ændrer landskabet og blæser lette partikler op fra stranden. - sedimenter bliver

aflejret på havbunden.

Kystlandskabet er præget af havets erosion og aflejring. Isostasi og eustasi har været skyld i ændring af

kystens placering - derfor findes der inde i landet tegn på områder dannet af kysterosion.

---

Vind:

Hvis der er sparsom bevoksning i landskabet til at skærme for vinden, kan denne have stor indflydelse på

landskabet. - polere sten og skrænter - flytter materiale. Vind kan også sortere materiale, da de letteste

partikler flyver længst.

Temperatur:

Skift i temperatur - fx frost og tø - er årsag til erosion. Is fylder mere end vand - flyder vand ind i sprækker og

fryser sprækker stenene muligvis. Dette er mange steder den vigtigste faktor for nedbrydning i bjerge.

Samme process finder sted under frostskader på bygninger og veje.

----

Landskabsdannelse i istid

Figur 11.11 (side 256) viser de fire sidste isfremstød i Weichsel istiden (den sidste istid). Det er tydeligt at

se, at vestjylland har været fri for is i alle perioder, hvilket også kan ses på figur 11.14 (side 259)

Gletsjerne har ført store mængder materiale med sig. Dette er blevet aflejret som moræne i det danske

landskab. - Nogle steder gravet sig dybt ned i landskabet, eller skubbet volde op (bakker i landskab).

Smeltevandet har bidraget til landskabsdannelsen - aflejring og sortering af materialer.

---

Da isen ikke har bevæget sig over “hovedstilstandslinjen” er vestjylland præget af landskabsrester fra

foregående istider - og smeltevandet fra sidste istid.

Figur 11.12 (side 257) viser de hvor de forskellige bjerartssten, som kaldes ledeblokke, og hvor de kommer

fra.

Figur 11.14 (side 259 & side 6 i atlas)

Isens bulldozereffekt og vandets påvirkning har haft stor effekt på landskabet og skabt en række

karakteristiske landskabsformer (morænelandskab, smeltevandsslette, bakkeøer osv).

Smeltevandssletter og bakkeøer (side 258-259)

Vestjylland er fladt, hælder fra øst til vest pga vand erosion. Overfladen består af vandaflejringer fra

Weischel istiden, og moræneaflejringer fra tidligere istider (Saale). De høje bakker foresaget af Saale

istidens moræneaflejringer i Vestjylland står i dag som bakkeøer, der ikke er blevet overskyllet af

smeltevandsfloderne fra Weischel. Man kan se dem som øer i et landskab, som er præget af

smeltevandsflodernes erosion (lyserød i figur 11.14).

Morænelandskab (side 259)

Flere varianter af morænelandskab:

Moræneflader forekommer steder hvor isafsmeltningen er foregået som “frontalafsmeltning” - isen er

smeltet fra fronten af gletsjeren, og den kommer til at ligge længere og længere tilbage uden efterladte rester

af is. Dette resulterer i let bølget landskab. - dette er det tætteste man kommer på “det typiske danske

landskab” (se figur 11.16)

Dødislandskab forekommer hvor isafsmeltningen er forekommet som arealafsmeltning. - Der efterlades

partier med dødis foran den afsmeltede gletsjerrand. Bakket landskab

Storformede bakkelandskab Mols bjerge. Landskaber dannet i forbindelse med kortvarige kuldeperioder

under isens afsmeltning. I kuldeperioderne har isen igen fået store materialetilførsler og har kunnet mase sig

frem gennem landskabet. På deres vej frem har de gravet sig dybt ned og skubbet de opgravede materialer

op foran isranden og dannet bakker “oppresningsmoræner”. Før disse bakker kan man se en lavning pga.

isen, der har gravet sig ned og presset materiale op. Bakkerne består ofte af undergrundens aflejringer som

skrivekridt (møns klint, Høje møns bakker). Smeltevandssten og grus i oppressede bakker er heller ikke

usandsynligt.

Tunneldalene (side 261):

Dannelse er stærkt omdiskuteret. Samspil mellem flere forhold - nogle har allerede eksisteret - eroderet og

uddybet af den fremrykkende gletsjer - smeltevandsstrømme under gletsjer har hjulpet.

Smeltevandsdalene (side 263):

Dannet af smeltevandsstrømme foran isranden. (figur 11.18 viser det). Smeltevandet genbrugte mange

gange tunneldalene som afløb - skabelon (har forberedt vejen).

Smeltevandet har nogle steder aflejret materiale i bunden af dalene - smeltevandsdalene blev flade og

jævne smeltevandssletter. (figur 11.17 side 263)

Ås (side 263)

Resultat af smeltevand - lagdelt smeltevandssand, grus og sten, som bunden på smeltevandsdale. Ikke

dannet foran isranden, men i tunneller i isen. Flodbunden aflejres efter isen er smeltet bort som en lang

bakke i landskabet - sammenlignes med en issøbakke.

Landhævning og havstigning efter istiden (side 264)

Indlandsisen smelter bort - eustasi (vand) og isostati (land) begynder. Lav vandstand under istid - vand

bundet i gletsjer - mindre massefylde ved lav temperatur. De områder isen trykkede ned hæver sig stadig

idag. Processerne efter isens smeltning (ishavstiden) forklares på figur 11.20 og side 265-266.

- Brug skagens odde (figur 11.21) som eksempel på isostasi.

- skagens odde hæves med 6 meter pr. år. Efter is var smeltet steg vandet hurtigere end landet - da alt is var

væk stoppede havstigning, men landstigning (isostasi) fortsatte. Strandvolde kan tydeligt ses på odden, og

der kommer flere af dem efterhånden som landet hæver sig endnu mere.

Udligningskyst og klitlandskab (side 266)

Udligningskyst: kyster hvor vind og bølger har frit slag dannes disse. Bølger nedbryder fremspring ved

kysten, og strømmene transporterer og aflejrer det nedbrudt materialer langs kysten (bugter og fjorde) hvor

der er roligt vand. Kyster der ligger i læ - ingen erosion, materialetransport eller aflejring - planter trives og

nyt land dannes i form af tilgroningsfladstrand. (figur 11.22 side 268)

Klitlandskab: ved brede sandstrande der er udsat for vind. Vind blæser sand op fra stranden og aflejrer det

længere inde, hvor der er læ - velsorteret pga. vindens gode sorteringsfunktion. sandet blæser ind i landet

og danner grå klitter der er helt tilgroede.

Vestjylland - klitter flere km. inde i landet pga. kraftige sandstorme fra Vandstanden var dengang

en meter lavere end i dag pga. lavere temperatur (2-3 grader mindre i gns.)

Marsk & vadehav (side 268)

Resultat af to modstridende processer - landet sænker sig i sydvestjylland (figur 11.9 side 254) - anden

process er opbygning af nyt land ved marskdannelse.

I år 1200 var lå kystlinien vest for Rømø (figur 11.22 side 268), men landet sænkede sig og blev

oversvømmet. kystlinien var i 1500 øst for den nuværende, og vadehavet var nu dannet. ligger vadehavet

beskyttet af en ø-række kan der opstå marskdannelse. - På bunden af vadehavet kan der vokse planter,

som kan tåle at blive oversvømmet med saltvand - planterne fanger det finkornede materiale (slik), som

højvandet fører med sig - havbunden stiger langsomt - flere planter kommer frem. På et tidspunkt har denne

process hævet havbunden så meget at den ikke længere bliver oversvømmet - der er nu dannet nyt land.

Mennesker påvirker denne process og opsætter “slikgårde” og planter planter i vadehavets bund.

Nutidens landskab (side 269)

Stadig i forandring pga. der førnævnte processer (hav, vind, rindende vand osv).

Mennesket spiller idag en aktiv rolle i forandringen - naturen til debat - skal der bevares, genoprettes (skjern

å), eller skal vi gøre som det passer os, og fjerne den til fordel for vores stigende behov (veje, broer,

sommerhuse, landbrug)

Dansk landbrug - alverdens geografi side 65-81 (vand), 131-151 (landbrug) & Ved hulebækkens bred

Supplerende stof - alverdens geografi side 105-111

Vandforsyning (side 65)

I danmark dækkes hele vores vandforbrug i dag af grundvandet - derfor er vores vand billigt. I andre lande

skal vandet renses igennem mange processer før det kan bruges - rensningsprocesserne alene koster det

samme som forbrugeren betaler for vand i danmark - kvaliteten er stadig ringe i forhold til grundvand.

I Danmark bruges der ud over vand til husholdninger, masser af vand til produktion og landbrug - ca 200 liter

pr. person pr. døgn.

Vandkredsløb (side 66)

71 procent af jordens overflade er dækket med vand. kun 2.5 procent er ferskvand - under 1 procent er

tilgængeligt og resten er bundet i ismasserne. mængden er konstant, men forekommer i forskellig form (is,

vand, damp, saltvand). Det indgår derfor i et kredsløb, som mennesket bryder ind i når vi bruger det.

3 kredsløb (figur 3.3 side 66):

det korte kredsløb: vand fordamper i havet, stiger op som skyer, frigives og falder som nedbør over havet

igen.

Det lange kredsløb: Vand fordampet i havet, stiger op som skyer, vinden fører dette ind over fastlandet

hvor det bliver frigivet som nedbør.

Det længste kredsløb: De områder, hvor nedbør falder som sne. vandet bliver fanget i fast form, og

afsmeltningen er kortvarig og sæsonbetinget, derfor tager det lang tid før vandet returneres til havet.

Noget af nedbøren siver ned igennem undergrunden, ned til grundvandet. Noget siver ud i havet igen via

overfladiske søer og floder. Noget bliver fordampet igen fra jord og vandoverfladen (evaporation).

Når nedbørsmængden er stor vil det meste af vandet strømme tilbage til havet via vandløb eller floder. Dette

sker også, hvis jordoverfladen er svært gennemtrængelig - lerjord (figur 3.6) - vand siver hurtigere igennem

sandjord end lerjord.

Altså alt det vand, der ikke fordamper eller siver tilbage i havet vil sive igennem jordbunden og ned til

grundvandet. Mængden af Nedsivning til grundvandet varierer efter årstid. I Danmark optager planter

næsten alt nedbøren om sommeren, men om vinteren er denne optagelse begrænset -

grundvandsdannelsen sker hovedsageligt i regnfulde vintermåneder.

Menneskepåvirkning:

Områder, hvor skovbevoksningen er fældet vil det meste af nedbøren løbe ned af bjergskråningerne uden at

blive absorberet - Jordens vandopsugende evne formindskes da manglende bevoksning resulterer i nedsat

porøsitet - endnu mere formindskelse hvis tunge maskiner har sammenpresset jorden. Vandet vil derfor

erodere overfladen og transportere mudder med ned fra bjerget, som kan forårsage katastrofer som

oversvømmelse.

Nettonedbør (side 68)

Nettonedbør er altafgørende for grundvandsdannelsen. Nettonedbør er betegnelsen for forskellen mellem

nedbør og evapotranspiration (evaporation + transpiration) - (evaporation = fordampning fra jordoverflade,

transpiration = fordampning fra planter og dyr).

Nettonedbøren er i Danmark hovedsageligt positiv (mere nedbør end fordampning). Er den negativ er det

nødvendigt at kunstvande, hvilket belaster grundvandsreserver. (figur 3.5 side 68)

Lokale variationer i nedbør og fordampning spiller ind. Der er mest nedbør i centrale sydjylland, men mest

fordampning på sjælland. Grundvandsspejlet vil altså variere fra egn til egn, ligesom det vil med

vandforbruget og årstider. Jordbundens materialesammensætning spiller også ind. Ved lerjord siver vandet

langsomt ned og bliver renset meget godt. Ved sandjord siver vandet hurtigere ned, men vandet bliver ikke

renset ligeså meget som ved lerjord, og behovet for kunstvanding er ofte stort.

Grundvandet ligger i en dybde mellem 40-400 meter.

Vandbalanceligningen: (side 69)

nedbør = fordampning + afstrømning + ændring i grundvandsmængde.

Forurening af grundvandet (side 69)

Naturen har givet os et naturligt rensningsanlæg i jordlagene. I lerjorden nedbryder de øverste lags

mikroorganismer forurenende stoffer, og binder tungmetaller. De dybere lag fjerner resten af de forurenende

stoffer. Indtil nu har det altså været tilstrækkeligt at ilte vandet på vandværkerne før det sendtes ud. Iltning

fjerner bl.a jern og mangan, som reagerer med ilt og skaber tungtopløsende stoffer. Iltningen forbedrer også

smagen. Dette filter er dog ikke så effektivt som det har været, da mennesker er ved at overbelaste det via

forurening.

Der bliver i dag fundet flere og flere uønskede stoffer i vores grundvand. Vandet har passeret jordlagende

uden at stofferne er nået at blive nedbrudt. Den delvise nedbrydning kan skabe endnu giftigere

nedbrydningsprodukter. fx. stoffet BAM (se side 76-77), der dannes ved nedbrydning af en række

pesticider, som først blev forbudte i 1996. Kun meget få vandværker kan rense vandet for BAM, derfor er

mange boringer blevet tvangslukket pga. det høje indhold.

Rensningen af vand producerer stadig vand af lavere kvalitet, og hæver prisen. pga. den langsomme

nedsivning af regnvand vil rensning stadig være nødvendig i mange år, selvom forureningen stopper. En

dateringen af grundvandet blev lavet på Fyn i 1999 = det var fra 1940.

Nye grundvandsfund & nedsivningsforsøg (side 70-71)

Ved Arresø i Nordsjælland har man pumpet søvand ind over sandholdige jordområder. Dette vand renses

via en 4-ugers nedsivning, og kan derefter bruges som drikkevand. Forsøgende har været rigtig gode, og

vandet har været så perfekt som muligt. Processen kaldes kunstig infiltration (forøgelse af den naturlige

grundvandsdannelse ved infiltration med overfladevand). (figur 3.7 side 71)

I midt- og Sønderjylland har man forsøgt at finde dybere placerede grundvandsresurser. Det lykkedes - 75

km3 rent grundvand - dækker 150 års forbrug. (figur 3.8 side 71)

------

Mangel på grundvand og de problemer det medfører er i Danmark lokale. Dette pga. højere nedbør nogle

steder og højere fordampning andre, og selfølgelig varierende forbrug. - Det høje forbrug samt stigende

forurening udgør en alvorlig trussel mod drikkevandsforsyningen - vandbesparende foranstaltninger og

bedre udnyttelse er nødvendige (side 72)

Vandbesparelser (side 72)

Højere priser og afgifter nedsætter forbruget. evt. forbydelse af unødvendige formål (plænevanding).

.Vandmålere i hver enkelt lejlighed nedsatte vandforbruget med 47 % på Amager. Diverse sparekampagner

har givet øget bevidsthed blandt private og industrien, og forbruget er faldet siden 1989. Dette steg igen efter

2005, og vandspareråd skal genopfriskes.

Vandprioritering i form af flerstrenget vandledningssystem i huse. Kun 10-15 procent vand behøver at være

af drikkevandskvalitet. (figur 3.9 side 72 & sidste del af side 72)

Ejendom på Vesterbro er et godt eksempel på fremtidige “grønne ejendomme/husstande”. (Figur 3.10 side

73 & afsnit “byøkologi”)

--- Vand skal generelt prioriteres - mindre rent vand kan bruges til mange ting (meste markvanding, bilvask,

afkøling, industrielt forbrug etc.). Højere priser har allerede resulteret i mindre forbrug, og indføring af

vandsparende teknologi.

I hovedstads området er der overforbrug af vand, ligesom i roskilde amt og frederiksborg amt. I tørkeperioder

er der også overindvinding i vestjylland pga. førnævnte kunstvanding.

Ved målrettet indsats mod overforbruget af vand er Danmark i stand til at begrænse oppumpningen, at vi vil

være i stand til at udnytte grundvandet på en bæredygtig måde.

Forureningskilder (side 74) (Figur 3.13 side 76)

To typer forurening:

Punktforurening: Arealmæssigt begrænset forurening. Stammer ofte fra gamle lossepladser eller

industrigrunde, hvor der er masser af giftstoffer, der kan give alvorlige forureninger. Fremstillings og

reperationsvirksomheder har ofte ansvaret for de miljøskandaler vi hører om i medierne. De har deponeret

giftigt affald for år tilbage.

For at begrænse skaderne kan mand ved olie- eller anden organisk forurening fremme mikroorganismernes

nedbrydning af disse stoffer ved at behandle jorden, så der kommer ilt til. - Man kan også varme jorden op

via 100 grader varm luft, der bliver pumpet ned i jorden, og derefter suger man frigivne gasse op fra den

forurenede jord. --- Er forureningen mindre kritisk kan man plante træer med højt vandbehov, f.eks. poppel,

for at mindske grundvandsdannelsen.

Er der alvorlig forurening med tungmetaller må kan fjerne den forurenede jord og deponere den på

specialpladser, hvor nedsivning ikke finder sted.

Forurenet grundvand kan nogle gange pumpes op og renses - nogle gange tømmer man et forurenet

grundvandsdepot, hvis det ikke kan renses. Ved ekstreme tilfælde lukkes boringen.

Fladeforurening: Forurening af et større område. Hovedsageligt landbrugets ansvar pga. sprøjtemidler og

gødning. Fladeforurening kan også forekomme ved syreregn forsaget af afbrændning af fossile

brændstoffer.

Pesticider i grundvandet (side 76)

Pesticider bruges til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og svampe.

Da man i 1980‘erne blev opmærksom på fladeforurenings alvor, blev en del sprøjtemidler forbudt i Danmark.

(figur 3.14 side 76) - de anvendte midler skulle hurtigt nedbrydes i naturen, og nedbrydningsprodukter

skulle være uskadelige. Nogle pesticider, der kan optræde i drikkevand kan være kræftfremkaldende. -

Nogle pesticider minder om østrogen, og kan være skyld i nedsat sædkvalitet, og være årsag til testikel og

brystkræft.

Udbredelsen af pesticider kan medføre resistens hos skadedyr og planter, hvorimod det kan skade nyttige

organismer som bier og mariehøns. - De skadelige stoffer kan bevæge sig hele vejen igennem fødekæden,

hvis de er langsomt nedbrydelige, de ender altså i vores egen krop. (tun kviksølv).

Mellem fandt man rester af sprøjtegifter i mere end 40 % af boringerne. 15 % var over det tilladte.

I 2003 fandt man det ved 23 % og kun 10 % var overskredet.

Roundup er verdens mest brugte ukrudtsbekæmpelsesmiddel i verden. Gensplejsede planter laves med det

formål at kunne modstå Roundup, så marker kan sprøjtes uden at ødelægge planterne. Man har nu fundet

rester af stofferne i Roundup, i grundvandet, hvilket vækker bekymring.

Man er ved at overveje om de mulige tab i indtægt der vil komme i landbruget, hvis man dropper sprøjtegifte

og kunstgødning, er for høje når man sætter det overfor omkostningerne for vandforsyningen.

Nitrat i grundvandet (side 77) (opgave “teknologisk udvikling i landbrug ...-.-.-.--...”)

Nitrat er en vigtig del af natur- og kunstgødning. Er der overskud af dette i jorden, vil det sive med ned til

grundvandet. - Nitrat er kræftfremkaldende i store mængder, og kan også nedsætte blodets evne til at

transportere ilt rundt i kroppen.

Når landmænd høster sine marker fjernes kvælstof fra jorden - kvælstoffet skal erstattes, hvilket sker via

tilførsel af kunstgødning - planterne optager kvælstof i form af nitrat - kunstgødning indeholder nitrat, så det

er direkte tilgængeligt for planterne. Hvis naturgødning bruges skal nedbrydningsprocessen (nitrifikation)

først gennemføres, hvilket omdanner ammoniak til nitrat, før planterne kan få deres nitrat.

Nitrifikationsprocessen finder hele tiden sted (så længe der er over 5 grader C), også efter planterne, der

skal optage nitraten, er fjernet - nitraten, der ikke bliver optaget af planter vil frit kunne sive ned i

grundvandet.

Ikke alt det overskydende nitrat havner i grundvandet. Noget bliver udvasket til vådområderne, som

udsættes for overgødning (eutrofiering). Der kommer voldsom plantevækst - sigtbarheden nedsættes -

mindre lys til bundplanterne - mindsket fotosyntese - ingen iltning - bakterier der skal nedbryde bundfældede

døde alger skal bruge ilt, som nu ikke findes - nedbrydningen stopper og gæringsprocesser sætter igang -

dannelse af methan og ammoniak - fisk og andre dyr forgiftes, eller dør af iltmangel. Mange alvorlige

konsekvenser ved overforbrug af nitrat.

Nitratforurening (side 78)

Da forbruget af gødning er steget meget siden 1950‘erne, vil man i disse år forvente en stigning af

nitratindholdet, pga. den langsomme nedsivning (nitratbombe).

I danmark må der maksimalt være 50 mg nitrat pr. liter vand. Denne grænse overstiges dog ved mange

boringer - sandholdig jord i vejle amt, nitrat indhold på 40-80 mg/l. Nogle steder 150 mg/l. I områder med

lerjord er nitratindholdet ikke så højt, men stadig for højt taget i betragtning af ler laget.

Nogle steder lukkes boringer pga højt nitratindhold, nogle steder “fortyndes” vandet.

Figur 3.18 side 80: Før man har sået planterne om foråret, er nitratniveauet meget højt, da der ikke har

været nogle planter til at optage nitraten, efterhånden som det er blevet dannet som følge af

nitrifikationsprocessen. Når planterne så gror i løbet af sommeren optager de store mængder af nitraten,

hvilket resulterer i, at niveauet naturligvis falder igen. Om efteråret høster man igen planterne, og niveauet

stiger igen. Nitrifikationsprocessen vil nu fortsætte uforstyrret i løbet af efteråret, indtil temperaturen falder til

under 5 grader celcius. I takt med, at nitrifikationen stopper, vil nedbør også udvaske en lille mængde af

nitraten i løbet af vinteren

Vandmiljøplaner (side 79): 1987 - første plan - sænke forureningen med kvælstof og fosfor. Man var ikke

klar over at sprøjtegifter var farlige, så de var ikke nævnt. Man etablerede “grønne marker” hvor man sår

efterafgrøder som raps, eller anvender vintersæd, som kan opsuge nitraten fra nitrifikationsprocessen fra det

tidligste forår til det tidligste vinter. Gødningsudbredelsen skulle optimeres, så det blev spredt i de perioder,

hvor planterne bedst kunne optage det. Overskydende gylle skulle bruges til producering af biogas i

lokalområdet. Til trods for de 12 mia. kroner der blev brugt, hjalp planen overhovedet ikke. Vandmiljøplan 2 i

1998 - viderføring af nummer 1, med et nyt tiltag - små forbedringer, men ikke godt nok. Plan 5 -

stor bredde, viderførelse af gamle planer, og reducering af lugtgener.

Syreregn (side 81)

Afbrænding af fossile brændstoffer forurener atmosfæren med kvælstofoxider og svovldioxid. Gasserne

omdannes i atmosfæren til saltpetersyre eller svovlsyre. Syeren fortyndes af nedbøren og falder nu over

landet som syreregn. Da skyerne transporteres via vind, falder syreregnen ofte langt fra kilden, og foresager

skader på bygninger, vegetation, jordbund og vådområder. Jordbunden i Norge og Sverige har lidt under

forsuring, men ikke Danmark, da jordbunden her indeholder kalk, som neutraliserer syren. I midt- og

vestjyske søer har man dog fundet tegn på skader, da kalkniveauet der er lavt.

For at komme problemet til livs kan man - fjerne svovl fra kul og olie, trods den høje pris - eller lade være

med at anvende fossile brændstoffer. Syreregnen falder på tværs af landegrænserne, så det kræver

internationalt samarbejde at blive fri for det. - fx falder kun 20 procent af DK’s syreregn indenfor vores

grænser. (figur 3.20 side 81)

Filtre på skorstene og brug af mindre svovlholdigt kul og naturgas har i Danmark nedsat udslippet af

miljøskadelige stoffer (svovldioxid og kvælstofoxider)

Landbrug (side 131-151)

200 år tilbage - fleste danskere boede på landet - drev landbrug med det formål at skaffe mad til sin familie -

producerede til selvforsyning - ofte var produktionen lav, og familien måtte sulte over vinteren. Nu

beskæftiger landbrug kun ca. 2 % af befolkningen. Dog bliver der produceret mere end nogensinde før, og

ca. 60 procent af DKs areal er brugt til landbrug. Dette pga. teknologisk udvikling - gensplejsning - sprøjtegift

- kunstgødning etc. “skal økonomien styre produktionen, og lukke øjnene for dyreetik og for miljøet”

I slut-1700tallet indførtes der landbo-reformer, der løste problemer, der blokerede for forbedring af

landbrugets produktivitet. Stavnsbåndet ophævet i 1788 - bønderne kunne nu flytte til alle de steder de ville.

Hoveri (bønder overgav deres gårde til den lokale herremand for beskyttelse, og lejede dem igen som

fæstebønder - fæstebonden skulle betale afgift, ofte i form af arbejde på herregården) blev reguleret, og

bønderne skulle nu betale pengeafgift (2/3 af fæstegårdene). Bønderne kunne nu arbejde mere på deres

egne gårde, og købe deres gård tilbage.

Udskiftning of udflytning (131) (figur 6.1 side 132)

Landsbysamfund - alle bønderne delte landsbyens jorder, og havde deres stykker fordelt over 20-100 steder

på landsbyens jorder - alle fik del i de gode- og de mindre gode jorde. Langsom arbejdsform bl.a. pga

langsommelig aftale om driften i fællesskab - lavt høstudbytte.

Udskiftning - en bondes marker blev samlet til et sted. Derfor skete der en udflytning - ikke alle bønder

kunne få deres mark i landsbyen, så de måtte flytte ud til deres nye mark. Bonden bestemmer selv, hvad

han vil dyrke - effektivt sædskifte, afgrøder skiftede fra år til år - jorden blev ikke udpint... Nye redskaber

(plove der vender jorden osv) blev indført. Større efterspørgsel pga. industrialiseringen og befolkningsvækst i

Europa. Alle disse faktorer fik produktionen til at fordoble fra (figur 6.2 side 133). (Kornpriser

fordobledes ligeledes pga. efterspørgsel)

USA kunne i slutningen af 1800-tallet konkurrere på det vesteuropæiske marked ved hjælp af dampskibe -

kornpriser faldt. Den danske produktion blev omlagt og blev mere animalsk baseret. Mælk fra køer blev

forarbejdet til smør og ost på mejerier. Svin blev forarbejdet til skinke og bacon på slagterier. Denne

produktion udviklede sig fra selvforsynende til markedshandel. Hjemmemarkedet steg i takt med

befolkningstilvækst, og eksport til det mere industribaserede England steg. Maskinfabrikker blev dannet, som

producerede maskinger til landbruget. Den generelle industrielle udvikling er meget knyttet til landbruget.

Andelsbevægelser (side 133): Det første andelsmejeri blev oprette i 1882 - i løbet af 1880‘erne blev der

oprettet 700 af slagsen (figur 6.3 side 133). Disse tilhørte mælkeleverandørene, der fik andel i overskuddet,

og havde lige stemmeret angående beslutninger.

Andelsbevægelsen udbredtes i 1887 til slagterierne. Andelsbevægelsens store succes skyldes, at små og

mellemstore landmænd selv ville styre deres forretning - ikke styres af “pengestærke mænd i byerne”.

Landbrugets udvikling efter 1950 (side 133)

I 1950erne startede der for alvor en teknologisk udvikling i landbruget, hvilket påvirkede mange faktorere.

(figur 6.4 side 134). På kort tid formindskedes erhvervet til at beskæftige kun 2% af arbejdstyrken.

Gårdende blev reduceret til en fjerdedel (der ophørte 8-10 landbrug pr. dag). Dette fik det gennemsnittelige

landbrug til at vokse fra 15 ha (1950) til 56 ha (2005).

Traktorer indførtes efter 2. Verdenskrig - 100.000 på 10 år. Beskæftigelsen faldt drastisk.

Push-pull faktor. Landbruget havde mindre og mindre brug for manuel arbejdskraft, plus der var dårlige

arbejdsvilkår - folk søgte ind til byerne for højere lønninger og bedre arbejdsvilkår.

1970erne (side 134)

Danmark blev medlem af EF (EU). Dette, plus stigende priser, fik landmænd til at specialisere sig i én type

dyr, og/eller få typer afgrøder. Dette minimerede prisen på nye investeringer, da der kun skulle købes udstyr

til én slags produktion. Dette gjorde landmænd i stand til bedre at følge udviklingen, og det skabte vækst og

mere effektiv produktion (figur 6.5 side 135).

Overproduktion (side 135)

Produktionen blev ved med at stige, men det gjorde befolkningen ikke. I 1970‘erne hørte man om

overskudslagre. Dette fik prisen til at falde, og landbrug kom på tvangsauktioner, som fortsatte frem til

1990‘erne. Krisen blev så alvorlig pga. overproduktionen der var skyld i faldende priser, og de høje

renteudgifter, der fulgte stigningen af prisen på landbrugsejendomme.

Industrialiserede landbrug (side 135)

Udviklet til Industrialiseret landbrug omkring år 2000. Alt er automatiseret, og landmanden behøver i teorien

ikke løfte en finger for at fodre sine dyr. Dette giver tid til specialisering, hvilket er et stigende krav til

landmanden. Han skal kende det nyeste indenfor sygdomsbekæmpelse, optimale fodreblandinger, overblik

over regnskaberne osv.

Figur 6.8 på side 136 viser, at der er flere nedlagte landbrugsejendomme end aktive, hvor jorden er blevet

solgt bort. Det passer med figur 6.7 på side 136, som viser at den enkelte landmand får mere jord for sig

selv. Denne ekstra jord kommer også fra deltidslandmænd, som bortforpagter deres jord for renteindtægter.

lejerne af jorden er ejerne af de meget store effektiviserede heltidslandbrug, som har brug for mere og mere

jord.

Planteproduktion: (side 136)

I 2004 var 44% af de specialiserede landbrug indenfor planteproduktion. Vinterafgrøder blev en prioritet,

både pga. højere udbytte, hvis de ikke fryser væk, og pga. vandmiljøplanens krav om disse (figur 6.9 side

137).

Forædling af kornsorter og kartofler gav nye muligheder, de skulle ikke konstant gødes og sprøjtes, eller

vandes så meget som før. Det lidt varmere klima giver bedre vækstbetingelser, og længere vækstsæson

(temperatur over 5 grader) - vinterafgrøder som raps og majs. Majs bruges som dyrefoder i DK. Lerjord giver

bedre udbytte (figur 6.11 side 138).

Økonomisk og arbejdsmæssig pres har resulteret i krav om stigende mekanisering, forædling og ny

produktionsmuligheder - man har nærmet sig grænsen for bæredygtig landbrug - nogle steder udpint jorden.

Mælkeproduktion (side 138) (figur 6.12 side 139)

90 % af landmænd med malkekøer har specialiseret sig udelukkende i mælkeproduktion. Strukturen er

ændret de sidste 10 år. Antal gårde er reduceret med 55 %, men gns. besætningsstørrelse er fordoblet -

antal gårde med over 100 køer er vokset fra 2,5 % til 22 % fra Gns. mælkeydelse pr. ko pr. dag

steg fra 10 liter til 22 liter fra maksimumydelsen pr. ko pr. dag steg til 80 liter. Dette skete pga.

godt avlsarbejde, og udvælgelse.

Automatisering nedsatte foderspild, og gjorde én mand i stand til at passe mange dyr. Der blev også indført

malkemaskiner som følge af højere krav om arbejdsmiljø.

Svineproduktion (side 139)

Meget industrialiseret - typisk over 500 søer, der føder smågrise pr svindeproducent. Kan også specialiseres

i at have slagtesvin, hvor han kan have mere end slagtesvin pr. år.

Ligesom andre landbrugstyper fald antallet af svine besætninger fra 68.000 til 11.000 mellem

Dog steg antallet af svin fra 10 til 13 mio. Hver dag fødes 68.000 smågrise, og den årlige produktion af

slagtesvin er fortsat stigende (24,7 mio i 2003). Landmandens overskud er afhængig af omkostninger til

foder, varme, elektricitet osv. Dette er fordi salgsprisen af svinene går til omkostninger som lån og

produktionsanlæg.

Det hele handler om at opfede grisene hurtigst muligt, og når de er lidt over et halvt år gamle har de nået

deres optimale vægt, og bliver solgt til slagterier. Effektivisering - grise går i mørklagte stalde så de ikke

bevæger sig og bruger unødvendig energi - opfedningen er hurtigere. Intens avl har gjort grisende større

igennem tiden, og de føder flere smågrise. Disse udviklinger har fået svinekødsproduktionen til at vokse med

51 procent fra

Svineeksport udgør 5 procent af DKs samlede eksport. Det er den største enkeltkilde til forurening i DK pga.

nitrat i gødningen.

Store husdyrbrug skal miljøgodkendes. (side 141)

Disse belaster miljøet, da gødningen er svær at komme af med. I 1994 blev opsynet skærpet, og ved

landbrug med mere end 250 dyreenheder (det antal dyr der producerer gødning som svarer til 100 kg nitrat)

blev der indført nye miljøregler - individuelle VVM-regler.

Et landbrug er bæredygtigt, hvis den producerede mængde husdyrgødning kan spredes på de enkelte

landbrug. Her bruges begrebet “harmonikrav”. Dette er for kvæg 1,7 dyreenhed pr. hektar - svin og fjerkræ

=1,4 dyreenhed pr. hektar.

Vandmiljøplanens er afhængigt af dansk landbrug (side 142)

Ønsker om stigende produktion - specialiserende landbrug. Droppede sædskifte - producerede kun hvede

eller byg pga. bedst indtjening - kunne lade sig gøre ved brug af mere gødning og sprøjtning, derfor

tredobledes dette forbrug mellem (figur 6.10) - stor nitrat forurening.

Forbrug af gødning (side 143)

Forbruget af kunstgødning toppede i 83/84. Vandmiljøplanerne har nedsat det. (figur 6.17). landbrugsarealet

er mindsket med 10 % - bælgplanter voksede, som er selvforsynende med kvælstofforbindelser pga diverse

bakterier på dens rødder (figur 3.16 side 78). Det kvælstof den producerer bliver i jorden efter høst, og

landmanden kan spare den kvælstof næste år.

Udnyttelse af nitrat og andre stoffer forbedres, pga udspredning designet efter vækstsæson (når planterne

har behov for det). ekstragødning blev opbevaret og gemt til følgende sæson. Økologisk landbrug blev

eftertragtet. - Stadig nitrat forurening på trods af disse ting. Resultaterne af vores mindskede forurening

kommer først frem om årtier når nyt nedsivningsvand rammer grundvandet.

Økologisk landbrug: (side 145-148)

Afstand fra syntetiske gødningsstoffer (sprøjtemidler mm.) - afstand fra fremskyndelse af planter og dyrs

vækst - afstand fra dyr under industrilignende forhold.

Fordele: Mere etisk korrekt - mindre forurening - bedre forhold for dyr

Ulemper: For dyrt - mindre produktion - plads og tidskrævende - logbøger - tab af indtægt.

Økologiske landbrug steg meget fra 1980erne indtil 2003, hvor det begyndte at falde lidt igen. (figur 6.20

side 148)

Jordbund (side 146-147)

Tekstur: sammensætningen af forskellige jordpartikler. (størrelsesfordelingen af de faste jordpartikler)

Struktur: ”opbygning”. Krummestruktur og enkeltkornstruktur(fordi opbygningen er karakteristisk ved at

jordpartiklerne bare ligger tæt op ad hinanden – vandet siver nemt ned)

Muldjorden er godt udviklet i Øst Danmark, hvor jorden er moræneaflejringer blandet med kalk fra

undergrunden, som gør jorden lidt sur. Dette giver gode betingelser for regnormes nedbrydning af

overfladens planterester til humus. Muldjord er karakteriseret ved ligevægt mellem humusdannelsen og

nedfaldne planterester.

EU (side 148-151)

Bortset fra økologisk landbrug, har udviklingen i dansk landbrug siden 1972 været domineret af medlemskab

af EU. Målet med EU’s landbrugspolitik var at forøge landbrugsproduktionen. De sikrede landmænd

mindstepriser for afgrøder. Det blev en succes og EU fik overskudsproduktion.

50 % af EU’s samlede budget gik til at støtte landbruget - uddelt efter 3 principper: hektarstøtte (støtte udfra

hvor meget jord han dyrkede) - dyrepræmie (støtte udfra antallet af dyr) - Indirekte støtte (Garantipriser hvor

EU opkøbte produkter, hvis markedet ikke holdte priserne over et minimum). (figur 6.23 side 150)

Overskudslagre: Mælkeproduktionen oversteg efterspørgelsen - indførelse af mælkekvoter (loft over

mælkeproduktion). Overproduktion af korn, raps og ærter nedsatte i 1992 garantipriserne på disse varer. For

at gøre op for tabet af indtjening fik landmændende tilskud for at braklægge mindst 5% af sin jord.

EU-reform i 1999 og 2005-07 (side 149)

1999 - garantipriserne skulle sænkes for at undgå overskudsproduktion. Til gengæld blev hektar-tilskud

hævet.

10 % af jorden skulle ligge i brak for at mindske produktionen så priserne kunne holdes oppe.

Ny reform - mindsteprisen skal sættes ned på mælk og korn - tilskud skal kun kobles til landmandens areal -

målet er at produktionen ikke skulle styres af tilskudsmuligheder, men efterspørgelsen.

Landbrugsstrukturen i EU (side 150)

De fleste lande går som Danmark efter færre, men større landbrug. Størrelsesforskellen på landenes

gennemsnitlige landbrug resulterer i store modsætninger mellem de sydeuropæiske og nordeuropæiske

landes interesser i støtteordningerne. Jo større landbrug, jo mere støtte. (figur 6.24 side 150).

EU & ulandende (side 151)

Ulande er ikke konkurrencedygtige på europæisk marked pga. store told afgifter. EU beskytter eget marked

på denne måde. EUs overskudslagre bliver solgt billigt til ulande ved hjælp af eksportstøtte - dette skaber

hård konkurrence for de ulande, der selv producere landbrugsvare. EU ville i 2004 afskaffe eksport. (lovet at

skrinlægge dette i 2013 senest)

Jordskælv og vulkaner - Alverdens Geografi side 195-220 & atlas side 90-91

Hvad er et jordskælv? (side 195)

Udløsning af spændinger i jorden - jordens øverste lag bevæger sig indtil bjergarten ikke kan holde til mere -

den brister som en udstrakt elastik, i form af forkastning (figur 9.2 side 197).

Hypocenter eller jordskælvets fokus er det sted i jordens indre, hvor spændingen udløses og jorden skælver

- 0-700 km nede. Epicentret er punktet på jordoverfladen lodret over.

Jordskælv måles med seismografer (figur 9.1 side 195), der registrere jordskorpens bevægelser. Ved

sammenligning af forskellige seismografstationer kan man beregne jordskælvets epi- og hypocenter.

Skælvenes styrke måles med richterskalaen (logaritmisk - læs side 196 - se dokument i ng mappe)

Figur 9.3 side 197 viser hvordan bygninger i f.eks. LA bliver jordskælvsikret. Disse sikringer redder

menneskeliv - skælv i fattige områder (Bam Iran - figur 9.4 side 197) koster mange flere menneskeliv.

En Tsunami (side 198-199) er en stor flodbølge, ofte forsaget af et jordskælv.

2004 indiske ocean - kraftigt jordskælv der målte 9 på richter - epicenter 150 km vest for Sumatra -

forkastningsområdet var hele vestsiden af Burmapladen.

(figur 9.5 side 198) Grunden til at det var så kraftigt er: Den indiske plade bevæger sig i ryk ca 6 cm ned

under den lille Burmaplade. Forkastningen ved dette jordskælv var 15-20 meter - 300 års spændning udløst i

løbet af 3-4 minutter. Havbundens forskydninger satte gang i tsunamien.

Tsunamier bevæger sig hurtigt, og er kun 1 meter høj på dybt vand. Når den nærmer sig kysten bliver den

bremset af havbundsfriktion - bagfra kommende vand presser nu bølgen op, og flodbølgen får enorm kraft

og højde. Opstår den nær kyst bliver vandmængderne trukket tilbage og havbunden blottes, hvorefter

tsunamien kommer vælter frem.

Jordskælvet blev registreret og man vidste at så stort et jordskælv kunne medføre tsunamier, men der var

fandtes intet varslingssystem - menneskeliv kunne have været reddet, men det er i svært at fremstille

varslingssystemer i disse fattige områder.

Jordskælvsbølger (side 200 & figur 9.7/9.8):

Tre slags bølger: P-bølger (kommer først/primære - trykbølger igennem jorden - flydende og fast materiale)

S-bølger (kommer efter/sekundære - tvær/svingnings bølge - igennem fast materiale) L-bølger (udgør

hovedfasen - langs jordoverfladen) To slags L-bølger - Love-bølger der får jorden til at bevæge sig fra side

til side (svingninger) og Ray-leigh-bølger (blanding af længde og tvær bølger - op og ned + frem og tilbage -

som vandbølger)

Man kan bruge jordskælvsbølger til at samle viden om Jordens indre (figur 9.8) L-bølgerne bevæger sig

uden om ydre kerne, da de ikke kan gå igennem flydende materiale.

Litosfære - store stenplader der omfatter skorpen + yderste lag af kappen - fast - 0-100 km.

Astenosfæren - blød/”den bløde sfære” - 100-350 km.

Mesosfæren - fast - strækker sig til kernen - udgør resten af kappen - 350-2900 km.

4000 grader C i jordens indre - temperaturen stiger hurtigt på vej derind. Massefylden stiger ligeledes, derfor

kun noget er smeltet. Bjergart i øverste lag er 2,5 g/cm3 - kernen er 12 g/cm3.

Alfred Wegeners teori (side 202)

Kontinentaldrift - kontinenterne havde tidligere hængt sammen, men var brudt op (figur 9.10 side 203) -

kystlinierne passede sammen. Understøttede teorien med fund af 100 mio år gamle identiske aflejringer på

begge sider af atlanten - fund af samme plante- og dyrearter i Sydamerika og Afrika. Han kunne dog ikke

forklare årsagerne til kontinentaldriften, da man i 1912 ikke undersøgte havbunden og kendte Teorien om

pladetektonik (side 203):

Jordens litosfære (skorpe) er delt i 7 store kontinentalplader + diverse mindre plader. Disse afgrænses af

oceanrygge (oceanbundens bjergrygge) og dybe grave. Der er derfor forskellige pladerande:(figur 9.12)

Konstruktiv pladerand (side

205)

Destruktiv pladerand

Bevarende pladerand

Oceanrygge - plader bevæger

sig væk fra hinanden - nyt

materiale tilføres fra jordens

indre og konstruere ny

oceanbund.

Dybe grave - plader bevæger sig

mod hinanden, den ene presses

ind under den anden - materiale

destrueres

pladerande glider forbi hinanden,

der hverken skabes eller

destrueres materiale (san andreas

Californien figur 9.17 side 208)

Island - oceanbunden på begge

sider af oceanryggen bevæger

sig væk fra denne

(oceanbundsspredning). Dette

sker pga. at der under

oceanryggene kommer magma

(smeltede bjergarter og opløste

gasser) op fra dybere dele af

jorden, hvilket skubber til

oceanbundsspredningen.

Oceanbunden vokser ved disse

rygge, og ny havbund dannes.

1: To oceanbundsplader glider

mod hinanden. - Den ene

dykker ned under den anden.

Dette skaber jordskælv i dybden

(Tsunami 2004) - i disse

neddykningszoner (subduktion)

finder vi dybgravene.

2: En oceanbundsplade og en

kontinentalplade glider mod

hinanden. -

3: To kontinentplader glider

mod hinanden. -

Himalayabjergene - den indisk-

australske plade stødte for 70

mio år siden ind i asien, og blev

presset der ind under. blandet

sammen og foldet op som en

bjergkæde.

To pladerande glider hver sin vej

langs hinanden. - Stor

jordskælvsaktivitet. Udløses

spændningerne dette skaber ikke

ved en masse små jordskælv, vil

der opstå tigerspring (et stort ryk

på én gang - jordskælv San Fran

1906) (læs tekst på figur 9.17)

Drivkræften (side 208) bag det hele er højest sandsynligt “konvektion”. Varmes vand op vil det stige, og der

hvor det er koldt vil det falde. Jordens indre er meget varm, og meget af materialet derinde er flydende. Man

forestiller sig opadgående varmestrømme under oceanryggene, hvor det opadstigende materiale spredes

ud under litosfærepladen, og varmen løfter denne (konstruktive pladerande). De nedadgående strømme må

foregå ved subduktionszonerne (destruktive pladerande).

Tyngdekræft spiller også en rolle. Opadgående varmestrømme tipper pladerne, og tyngdekræften får dem til

at glide langsomt. - Når pladerne glider ned under andre plader ved nedadgående kuldestrømme trækkes de

hurtigere ned, da de er tungere end omgivelserne.

Ny forskning har fokuseret på fænomenet Hotspots (side 210-211 & figur 9.20). Dette er højtliggende

område i jordens kappe, hvor temperaturen og trykket er højere end omgivelsernes. De består af smeltede

mineraler, der kan trænge op gennem sprækker og revner i litosfærepladen, og forsyner vulkanerne med

magma. Figur 9.20 viser vulkanøernes dannelse ved Hawaii. Man kan se, at Hot Spottet er stationær og

ikke bliver påvirket af litosfærens bevægelser, derfor ligger Hawaiiøerne som en perlerække, hvor de sidste i

rækken er yngst.

Hot spotter forklarer også fænomenet Vulkaner (side 211). Magma strømmer op fra dybere dele af jorden

igennem revner i litosfæren. Magma består af smeltede mineraler og opløste gasser (vanddamp og

kuldioxid). Bevæger sig opad pga. høj temperatur i forhold til omgivelser. Magmaen samles normalt i et

kammer 3-10 km under overfladen inden den opstiger til overfladen - det bliver lidt afkølet - bliver lettere. Når

magmaen kommer op til overfladen kaldes det lava - det størkner og danner en vulkan.

Der findes tre forskellige slags vulkaner: (figur 9.22 & 9.23 side 213) Se også figur 9.21 på side 212

Skjoldvulkan (side 211)

Keglevulkan (side 212)

Eksplosionsvulkan (side 215)

- Dannet af relativt tyndtflydende

basalt magma.

- ligger ofte under vandet ved

konstruktive pladerande - ved hot

spots (Island & Hawaii).

- Er ofte i udbrud

- lavaen strømmer hurtigt ned af

siderne og størkner langt væk, så

de bliver sjældent ret høje.

- Ikke eksplosiv

- Den klassiske vulkan

- Ligger ved destruktive

pladerande pga. den andesitiske

(opkaldt efter andesbjergene)

magma der dannes her er

sejtflydende - det har et højt

indhold af det hårde og

modstandsdygtige mineral kvarts.

- Højt vandindhold

(eksplosionsfare pga

fordampning)

- Sjældent i udbrud, men

eksplosive udbrud.

- Dannet af skiftene aske og lava

lag - tykkere lag = længere liv

- Vesuv vulkan i Pompeji vidner

om kraftige udbrud

- Hekla (udbrud)

- Som en keglevulkan, der er

stoppet med størknet lava.

- Den lava der ikke er størknet

indeholder masser af eksplosive

gasser.

- Det endelige udbrud får ofte

hele vulkanen til at eksplodere

og efterlader et krater (caldera).

Aske, og andre

udbrudsprodukter samt lava vil

herefter regne ned over

landskabet.

- Ligger en ved sicilien (vulcano)

- Destruktiv pladerand

Santorini - vulkanen der ændrede historiens gang (side 214)

Eksplosions vulkan der eksploderede i 1645 f.kr. Efterladte et gigantisk krater (caldera). Eksploderede ved

kollisionen mellem den Afrikanske pladerand og den Euroasiske pladerand (figur 9.24). Øen Santorini var

resultatet af millioner af års vulkanudbrud. Efter udbruddet i 1645 blev øen dækket med 50 meter

pimpstenslag (figur 9.25). Krateret blev fyldt med vand (platons antarktis?). Udbrudsprodukter fundet på

Grønland, som hjælper med datering af udbruddet. Tsunami fulgte eksplosionen - 50 meter høj bølge 100

km. væk på Kreta.

Island (side 216)

Stor geologisk aktivitet - alle slags vulkaner - sjældent ti år uden udbrud - geysere og varme kilder om

vinteren - vulkan/bjergtype som kaldes Moberg, som dannes ved vulkanudbrud under iskapper.

Nyere udbrud i 1996 fra en vulkan under en iskappe - skabte masser af smeltevand, da dette fik frit løb fra

iskappen skabte det en kæmpe flodbølge (jøkelløb)

Vulkaner er vigtige (side 216) fordi de frigiver vand fra jordens indre - de bidrager med mineraler til

landbrugsjorden - asken holder nedbør tilbage til fordel for visse planter, og frigiver også mineraler som

kalium og fosfor. Mineralerne er specielt vigtige i troperne, hvor jorden let udvaskes.

Dannelse af bjergkæder (side 217)

Tre stadier bjerge: Unge, modne og gamle bjerge.

Bjergkæder dannes ved destruktive pladerande, der skubber, folder og hæves. Derfor kan der findes alle

mulige typer bjergarter i rodede blandinger. Dette kaldes foldebjerge, og betegnes som unge bjerge.

Isostasi er betegnelsen for ligevægten mellem de modstridende kræfter, der holder bjerget oppe (figur 9.27

side 219). Efterhånden som bjergtoppen erodere mister den noget af sin vægt - trykket nedefra stiger, og

når trykket er vokset stort nok, og der forekommer et jordskælv tæt på vil skorpen briste og forkastningslinier

dannes - de forskellige dele af skorpen kan nu forskydes i forhold til hinanden - trykket kan nu udlignes ved

at bjergkæden hæves igen som brudbjerge - ikke så høje som de oprindelige, mere udglattet overflade -

kaldes modne bjerge. Samme process forekommer igen, og bjergene kan kaldes gamle bjerge - da de

består af materiale der før lå i flere tusind meters dybde kaldes de også grundfjeldsskjolde.

figur 9.28 side 219: Ældste bjerge er grundfjelde (mere end 545 mio år gamle) Kaledonisk foldning (435-

360 mio år gamle) Hercynisk foldning (360-250 mio år gamle) Alpin foldning (ca 65 mio år gamle)

Bjergarter (side 218) Sammensat af mineraler. - Alle indeholder kvarts (SiO2) - jo højere indhold, jo mere

surt. Oceanbunden (basalt) er mindre kvartsholdig - mørkere farve. Jo højere kvartsindhold i lava, jo mere

tyktflydende.

Tre grupper bjergarter: magmabjergart (figur 9.26) - magma der størkner. Størkner det hurtigt bliver det

finkornet og kaldes vulkanske dagbjergarter (rhyolit og basalt). Størkner det langsomt sker det som regel i

dybden - kaldes derfor dybdebjergart (granit & gabbro) - grovkornet.

Sedimentbjergart - aflejring af forvitret (smuldret, opløst) bjergmateriale i havet, floder, søer eller på

landjorden. kornene hærdes og sættes sammen pga. vægten fra efterfølgende sedimenter. Eksempler er

kalk og sandsten.

Metamorfe bjergarter: magmatiske eller sedimentære bjergarter omdannet pga. stigende tryk eller

temperatur - temperatur skal være mindst 200 grader før transformationen begynder - ændringer er dels

kemiske pga. dannelse af nye mineraler på bekostning af gamle og dels mekaniske pga. trykket der påvirker

strukturen. Kalksten bliver ved metamorfose til marmor.

Vejr og klima - Alverdens Geografi side 28-63

Temperatur og årstidsvariationer (side 29) skyldes først og fremmest jordens solhøjde (vinkel), og jodens

bane omkring solen.

figur 2.1 viser solens indfaldsvinkel - ækvator har samme solindstråling hele året - lige lang nat og dag, og

vinklen af jorden gør at en stor mængde stråling dækker et lille areal. Polerne derimod har ved deres

sommerperioder 24-timers sol, og omvendt ved vinter. dog dækker den samme mængde indstråling et stort

areal, så solstrålingen mindskes. se også figur 2.2 side 30. - Zenit position (sol vinkelret mod et punkt på

jorden).

Figur 2.3 side 31. Varmeindstråling ved ækvator er større en varmeafgivelsen, og omvendt ved polerne

(jorden og atmosfæren afgiver varme dag og nat). Tommelfingerregel: Fra ækvator til 38° nord og syd er der

strålingsoverskud, derfra og til polerne er der underskud. Skyer har også betydning - de holder på varmen -

store temperaturvariationer i skyfrie ørkenområder fra dag til nat.

Havstrømme og og vinde transporterer energi fra strålingsoverskuds områder til underskuds områder.

Opvarmningen og afkølingen af atmosfæren påvirker trykforholdet, og skaber disse vinde og havstrømme.

en anden faktor - fordampningsvarme. Vand fordamper ved strålingsoverskudsområder, hvilket kræver

energi. Det transporteres til underskudsområder, afkøles og fortættes til nedbør - det frigiver energi.

Grundlaget for vejrprognoser (side 31) er en blanding af erfaring (tidligere vejrforhold) og fysiske love.

Solen landet og vandet (side 32). Vand opvarmes og afkøles langsommere end land pga. at vands

varmekapacitet er 3 gange større end lands - fugtig jord holder ligeledes bedre på varmen. figur 2.4 side 32.

Moskva fastlandsklima - københavn kystlandsklima...... Opvarmningen af landjorden og vand tager altså tid,

og derfor er der forsinkelse i temperaturen i forhold til, at sommersolhverv er i slutningen af juni, men

temperaturen topper først 1,5 måned senere - det er heller ikke varmest når solen står højest, men et par

timer senere. - varmen i vandet bliver også fordelt pga den konstante omrøring.

Både den årlige temperaturvariation (størrelse varierer efter afstand fra ækvator) og den daglige

temperaturvariation (dagslængden) modificeres af afstand til havet og albedo (figur 2.5 side 33) pga. albedo

er det også varmere i byer, da det der er mørkere.

Mængden af gasser i atmosfæren spiller også en stor rolle med hensyn til jordens varmeafgivelse.

Tryk og vinde (side 33). Lufttrykket falder jo højere man kommer op - der er mindre luft, der trykker ned - på

100 meter oppe i luften er der 100 meter mindre lufttryk. Laver lufttryk, lavere luftmolekyler - derfor lavere

iltmolekyler.

Vinde opstår som følge af lav og højtryk. Vinden vil blæse fra steder med højtryk til steder med lavtryk i et

forsøg på at udligne trykket. Højtryk kan sammenlignes med en ballon, som luften ryger ud af. Lavtryk

sammenlignes med en støvsuger, hvor motoren skaber et lavtryk, som luften søger henimod.

Højtryk og lavtryk side 33-34 (figur 2.7 side 34)

Termisk højtryk forekommer når luft opvarmes af jordoverfladens varmeafgivelse - varm luft er lettere end

kold luft, så derfor stiger det til vejrs. Trykket i højden stiger derfor, og foresager en vindbevægelse i toppen

af luftsøjlen. Lufttrykket falder derfor ved jordoverfladen over opvarmningszonen, og et termisk lavtryk er

dannet. Vind vil blæse imod dette område, og en cirkulation er sat igang. (figur 2.7 side 34).

Termisk lavtryk Luft trækker sig sammen og synker nedad når det afkøles - der skabes lavtryk i højden.

Luftmasser blæser ind for at udligne trykforskellen i samme højde - trykket på jordoverfladen stiger - termisk

højtryk er dannet.

Sø og landbrise (figur 2.8 side 35)

Den globale cirkulationsmodel (side 35) er en stor udgave af lokalforhold. Høj solopvarmning ved

vendekredsene (23° nord og syd for ækvator) - dette skaber højtryk i højden og lavtryk ved jordoverfladen.

Omvendt ved polerne. Højtrykket i højden ved ækvator for vinden til at blæse imod lavtrykket ved polerne -

den afkøles og synker ned til jorden, hvor jordoverfladens højtryk sender den tilbage til jordoverfladens

lavtryk ved ækvator, hvorefter samme process gentages. - kun en model, andre forhold komplicere dette.

Corioliskraften (side 35). (boks på side 36)

Jordens rotation påvirker alle store bevægelser på jorden, herunder vinden. Bevægelserne afbøjes på den

nordlige halvkugle mod højre - venstre på den sydlige.

Kraften hindrer vindene i at udfylde lavtrykkende, så de vinde der blæser henimod disse, afbøjes og kører

rundt om trykket.

Det globale vindsystem (side 36 & figur 2.12 side 38)

Den globale vindcirkulation består af tre vindceller på hver halvkugle. I den tropiske celle opvarmes luften

og stiger til vejrs og blæser mod polerne i 8-10 km højde. Corioliskraften afbøjer vinden til en kraftig

vestenvind: den subtropiske jetstrøm. De store mængder luft afkøles og synker ned omkring 30° nordlig og

sydlig bredde, hvor de danner en række højtryksceller: de subtropiske højtryk. Disse højtryk er dynamiske,

da de er dannet af vindene. Fra disse højtryk ved jordoverfladen blæser det mod ækvator og mod polerne.

Vindene mod ækvator afbøjes på den nordlige halvkugle til NØ passaten. På den sydlige kugle til SØ

passaten. Der hvor disse passater mødes kaldes den intertropiske konvergenszone - ITK.

Polare celler: Kraftig afkøling får luften til at synke ned og skabe termisk højtryk - den kolde luft blæser væk

og møder den varme tropiske luft, der blæser fra de subtropiske højtryksceller. Mødet mellem denne kolde,

og den varme luft sker ved polarfronten. Mødet får den varme luft til at glide over den kolde, og er

temperaturforskellen stor nok, vil opstigningen ske så hurtigt at en storm bliver dannet.

Temperaturforskellene skaber en kraftig vestenvind i 6-10 km højde: den polare jetstrøm. Jetstrømmen går

fra vest til øst - men ikke direkte - der er bølger i strømmen når de passere hav, land og bjerge. Bølgerne

skaber de dynamiske høj og lavtryk - når de går imod ækvator sker en sammenpresning af luft (konvergens)

som skaber et højtryk (anticyklon). Når bølgerne bevæger sig mod polerne sker en udtynding af luften

(divergens) og skaber et lavtryk på jorden (cyklon)

Lavtrykkene i vestenvindsbæltet bidrager til varmetransporten mellem nord og syd.

Nedbør (side 39) opstår når luft afkøles og ikke kan indeholde den vanddamp der er i luften. luftfugtighed

angives af hvor meget vanddamp i m3 luft max. kan indeholde ved en given temperatur (figur 2.14 side 40).

Relativ fugtighed angives efter, hvor mange procent fugt luften indeholder ved en given temperatur, i forhold

til maksimale mængde.

Skyer, tåge og dis (side 39)

En sky består af små vanddråber, eller iskrystaller. Tåge og dis er skyer dannet tæt ved jordoverfladen - er

sigtbarheden mindre en 1000 m kaldes det tåge, ellers er det dis. Er temp. under frysepunktet sætter tåge

sig som rim..... To slags tåge - advektionståge dannes når varm og fugtig luft rammer kold land-eller

havoverflade. Afkøles luft til under dugpunktstemperatur (100 % mættet med vanddamp) dannes der tåge.

udstrålingståge dannes ved klare og stille nætter. ingen skyer - afkøling ved jordoverflade er stor -

temperaturen falder til under dugpunktstemperatur.

Nedbør dannes (side 40) når fugtindeholdene luftmasser stiger til vejrs og afkøles til under

dugpunktstemperatur. Opstigningen af luften kan foregå på forskellige måder. Luft der varmes udvider sig

og stiger til vejrs - luften afkøles med 1 grad pr 100 meter den stiger, til den når dugpunkt - alt yderligere

opstigning danner nedbør. Opvarmning af vand så det fordamper kræver energi - denne energi bliver frigivet

ved fortætning. Varmeafgivelsen ved fortætning svarer til 0.5 grad pr 100 meter - temperaturfaldet bliver

derfor kun 0.5 grad pr 100 meter luften stiger.

Mere nedbør i varme områder - stejl linie på figur 2.14.

Nedbørstyper (side 40)

Afhænger af temperaturforhold i atmosfæren. Frost hele vejen igennem = sne. frost i øvre dele og i skyen =

slud eller regn. Frost ved jordoverfladen, men plus grader længere oppe = regn der afkøles, islag når det

rammer jorden. Delvist smeltede iskrystaller, bliver fanget af opstigende luft og fryses til is igen = hagl.

Stigningsregn (side 42) I forbindelse med bjerge - vinden blæser luftmasser til opstigning pga terrænet

(overgang fra hav til land, eller højderygge og bjergkamme) - luften afkøles og kan afgive nedbør. (figur 2.15

side 42 - føhnvind) luft presses op og afkøles 1 grad pr 100 meter - efter den rammer mætningspunktet

(figur 2.14 side 40) herefter falder den med 0.5 grad pr 100 meter. Når den rammer toppen og synker ned

er det tørt luft (under 100 % vandmættet) - og stiger med 1 grad pr 100 meter. Nu er det en varmere vind en

ved opstigning og den kaldes en føhnvind (føntørre) (alperne - grønland).

Frontnedbør og vandrende lavtryk (side 42).. Frontnedbør findes i DK. Polarfronten (figur 2.12) er

domineret af dynamiske vandrende lavtryk, der præger vejret i DK.

(figur 2.16 side 43 & 2.17 side 44) Den varme luft fra syd presser de kolde polarluft og laver en “bule”. Der

udvikler sig et lavtryk med opadsigende varme luftmasser - vinden cirkler om lavtrykket pga corioliskraften.

Den varme luft presses nu op over den kolde (der dannes varmfront), og den kolde luft kiler sig ind under

den varme (der dannes koldfront). Ved varmfronten presses den varme luft op over den kolde - afkøles og

der kommer nedbør - varmfrontsnedbør bringer langvarig stille regn.. Ved koldfronten presser den kolde luft

sig ind under den varme og afkøler den imens den presses til vejrs - koldfront danner byger med kortvarig

høj intensitet (torden).

Et lavtryk med fronter kan passere DK i løbet af et døgn, og skaber det uforudsigelige vejr.

I teorien burde polarfronten og hele systemet trække nord på om sommeren og syd på om vinteren -

Danmark skulle altså være præget af varm luft om sommeren - og kold luft om vinteren, hvor lavtrykkende

burde passere syd for DK. Polarfronten og jetstrømmens bane varierer dog, og gør placeringerne

uforudsigelige.

(Frontnedbør: DK + omegn – varmefront: varm luft presses over kold → afkøles, giver stille, langvarig nedbør

– koldfront: kold luft presses under varm → afkøler den varme luft, der presses til vejrs, giver kraftig,

langvarig nedbør)

Konvektionsnedbør (side 43) eller “varmetordenregn” kommer i troperne og i kontinentale områder. Opstår

når solen har opvarmet jordoverfladen i nogle timer og luften stiger til vejrs - luft strømmer bort i toppen og

luft strømmer til ved jorden. Er processen kraftig nok kan der dannes høje tordenskyer, hvor store

nedbørsmængder kan forsage intense byger. Luftens opstigning kan ske med så stor fart (25 m/sek) at

vanddråber blæses i stykker - der opstår ladningsforskelle, og der kommer lyn og torden.

ITK-Zonen (side 44): Solindstrålingen ved ækvator skaber kraftige termiske lavtryk. De subtropiske

højtrykszoner blæser vind mod lavtrykket, men bliver afrettet af corioliskraften, som danner Nordøst- og

Sydøstenvinde (passat vindene). Stabile vinde blæser hele året. ITK zonen følger solens zenitbane med 1-2

måneders forsinkelse - forskydes mellem vendekredsene pga jordens hældning (nord i juni-august --- syd i

december-februar).

Det regner ved ITK-zonen da passatvindene bliver opvarmet på vej til ækvator - når passatvindene mødes

og stiger op vil de vandmængder de har optaget fortættes til regn.

Årstidsvariationer: Sommerregn 15-20° nord for ækvator, da ITK-zonen er rykket 15-20° nord. I vores

vinter (syd halvkuglens sommer) er der regn syd for ækvator. Zenit over ækvator ved for- og

efterårsjævndøgn - regntider ved ækvator, dog lidt forsinket pga ITK-zonens naturlige forsinkelse i forhold til

zenit-banen (opvarmning af vand og land tager tid)

Om ITK zonen har passeret hav, eller tørre områder er dog også af væsentlig betydning for om der kommer

regn.

Monsunvinde (side 46) Bliver skabt af termisk lavtryk om sommeren, som følge af solens zenit position.

Når disse skabes i fx. Indien, blæser der fra højtrykkende i det Indiske Ocean varm og fugtig luft ind til

lavtrykkende (monsunvinden). Når de rammer lavtrykkene stiger den varme, fugtige luft til vejrs, afkøles og

giver ekstreme mængder nedbør - fx. ved de høje bjerge i Himalaya (stigningsregn - oversvømmelse af

floder).

Orkaner (side 47) betegnelsen for en vindhastighed over 32,7 m/sek. (figur 2.22 side 47) Rigtig tropisk

orkan opstår kun over vand der er over 27°.

El niño & la Niña (side 47).

Passatvinden blæser det varme overfladevand fra øst mod vest så det ophobes i den vestlige del af

stillehavet. Høje temperaturer skaber stor fordampning og nedbør, hvor vandet ophobes (indonesien). En

svækkelse af passatvinden igangsætter en langsom bevægende “bølge” i det varme overfladevand, som

bevæger det varme vand tilbage mod øst. Det varme vand får overfladetemperaturen til at stige der hvor den

breder sig, og nedbør og faldende lufttryk forekommer i det østlige og centrale stillehav.

Kan påvirke det globale klima ved en kraftig omgang - hele stillehavet varmes op.

La niña er en forstærkning af de normale forhold - højt tryk i det østlige stillehav - lavt i det vestlige stillehav.

Klima og plantebælter (side 48) (side 86-87 i atlas!!!) Sammenhæng mellem klima og plantevækst.

Temperaturen bestemmer de grove træk - nedbør og fordampning bestemmer detaljer. Vahls klimaindeling

(figur 2.24 side 49) bygger på den naturlige plantevækst. 4 forskellige klimazoner - inddelt efter

gennemsnitstemp. i koldeste og varmeste måned sammen vækstperiodens længde - underinddelt efter

nedbørsforhold.

Tropisk klima (side 50) ligger i et bånd på begge sider af ækvator. Koldeste måned er over 15° ved

havniveau. Nedbør varierer efter plantedækket, vinde og havstrømme + ITK zonens passage (helårsregn i

regnskov pga. stor fordampning) - (minimalt regn ved sydamerikas vestkyst pga kolde havstrømme).

Plantevækst er varierende i troperne - fra regnskov til ørken afhængig af nedbør. Steder med mindre regn

(savannen) spredt bevoksning af træer - græs imellem. Mere tørke resultere i mindsket plantevækst -

græssteppe til busksteppe til ørken............. Sommerregn.

Subtropisk klima (side 52) - lange varme somre, korte milde vintre. Varmeste måned er mindst 20-22° -

koldeste måned: Europa 5°, Asien 3° og Nordamerika 10° (månedernes middeltemperatur). - Forskellene

skyldes kolde og varme havstrømme. Større temperatur variationer end i troper pga. varierende solhøjde.

Nedbørsmønstre påvirkes af havstrømme - sparsom regn på vestsiden af kontinenter - mere regn på

østsiden (tokyo) (atlas side 86-87) og ofte ørken i de ækvatoriale dele........ Vinterregn på fastlandets

vestsider. Makiplanter ved middelhavet - tykke blade, der tåler udtørring om sommeren (oliventræ).

Tempereret klima (side 53) varmeste måned mindst 10°. Kyst (milde somre og vintre) og fastlandsklima

(varme somre kolde vintre). Vestlige dele af kontinenterne - vandrende lavtryk fra vest bringer nedbør over

land....... Plantebælter bestemmes af nedbør og temperatur. Ved nok nedbør er plantevæksten skov.

Nåleskov ved mindre end 4 måneder med under 10°. Begrænset nedbør resulterer i græssteppe,

busksteppe og ørken.

Polart klima (side 53) varmeste måned under 10 ° - frost en stor del af året. 24-timers sol om sommeren og

24-timers mørke om vinteren. på trods af 24 timers sol, er solhøjden for høj til at varme det op, så planter

kan vokse. Sparsom nedbør pga luftens lave temperatur... Øverste lag is smelter om sommeren, men vand

kan ikke trænge ned pga isen (permafrost) - tundra område.

..... Ændringer i det globale klima ændre de enkelte klima- og plantebælters udbredelse - landbrug- og

livsbetingelser kan ændres.

Klimaændringer (figur 2.26 side 54).

Strålingsbalance og drivhuseffekt (side 54) ----

Jordens energiregnskab skal være i balance, hvis klimaet skal forblive uforandret. - samme mængde energi

ind som ud.

Hovedparten af varmetilførsel stammer fra solen - kortbølget strålingsenergi (kan lettere trænge igennem

atmosfærens gasser). Jorden afgiver varmen med langbølget udstråling (bliver lettere absorberet af

gasserne) - DRIVHUSEFFEKTEN. En forøgning af drivhusgasserne (figur 2.28) gør “drivhusets glas”

tykkere, men indstrålingen bliver ikke mindre pga dens kortbølgede stråling.

Figur 2.27 side 55.

Indstråling - simpel, kig på figuren. Udstråling (varmeafgivelse) - Mere udstråling end indstråling (pga

yderligere fordampning og fortætning af vand), så den naturlige drivhuseffekt er livsnødvendig. Forskellige

drivhusgasser (figur 2.28) sender varmen tilbage til jorden. Jo højere koncentration af drivhusgasser, jo

mere varmeabsorbering...... (regnestykke - 51 X indstråling absorberes af jorden 115-94 = 21 X afgives. 51-

21 = 30 --- 7 X afgives som naturlig varmeledning og 23 X afgives som fordampning & fortætning af vand 30-

7-23 = 0)

Drivhusgasser (side 56) Drivhusgasser findes naturligt i atmosfæren, men mennesker bidrager til

produktionen, så vi “supplere” de naturlige gasser direkte (fx. afbrændning af organisk materiale, som fossile

brændstoffer = CO2) og indirekte (stigning af den globale temp - luft kan indeholde mere vanddamp).

CO2: Organisk materiale indeholde kulstof (C), når dette afbrændes eller forrådnes forbindes det med ilt (O)

= CO2. Det “gamle” organiske materiale - fossile brændstoffer indgår kun i kulstofkredsløbet, når vi

afbrænder dem. --- (figur 2.29 side 57 kulstofkredsløb)

Planter bruger CO2 til fotosyntese, så afbrænding af plantemateriale er CO2 neutralt, hvis nyt materiale

plantes igen.

Industrialiserede lande bidrager mest til CO2 forureningen via industriproduktionen, transport og opvarmning

(figur 2.30 side 58).

Temperaturstigning og konsekvenser (side 58-59-60) Uenighed omkring hvorvidt temperaturstigninger er

menneskeskabte - der har været store klimavariationer igennem klodens historie. figur 2.26 side 54:

temperaturen er steget med 0,7 grader på ca 150 år - hænger sammen med måling af højere CO2

koncentration i atmosfæren. De 10 varmeste år i perioden har været efter 1983.

Øget temperatur - klimabælter rykker sig. 2-3 grader stigning - Danmark = sydfrankrig.

Polare klimaområder formindskes - isafsmeltning - stigende vandstand i verdenshavene.

Grønlandspumpen (side 59) (figur 2.31 Nogle mener at afkøling og isdannelse ved Nordatlanten er en

pumpe, der holder golfstrømmen kørende. Fryser havvand udskilles der salt - resterende vand bliver mere

saltholdigt - jo mere saltholdigt, jo tungere vand - nedsynkningen af det kolde vand forstærkes yderligere.

Det salte vand ved bunden suger varmt overflade vand til sig, dette vand kommer med golfstrømmen og er

saltholdigt - saltindholdet øges ved langsom fordampning, det afkøles på vej mod nord, og cirkulationen

fortsætter.

Svækkes processen (isafsmeltning = mere fersk vand) kan golfstrømmen ligeledes svækkes, og det vil have

konsekvenser for temperaturen i norden - det vil blive endnu koldere.

Ændringer i nedbørsforhold (side 60) Stigning af temperaturen fordamper mere vand. Dampen vil føres

med vindende rundt, til de når et sted, hvor der er koldt nok til at det fortættes. (mindre nedbør i subtropiske

områder - mere nedbør i polare og tempererede områder)..... Mere varieret billede i tropiske områder - nogle

steder mere nedbør, andre steder mindre nedbør og mere fordampning.

Stigende fordampning bidrager til drivhuseffekten da det skaber større skydække (vanddamp), som

formindsker udstrålingen, men de reflekterer også noget af indstrålingen.

Feedback-modeller En mekanisme der accelererer sig selv (ond cirkel).. fx. Øget CO2 indhold i atmosfæren

svækker skove og havets evne til at absorbere CO2 - CO2 indholdet stiger i atmosfæren yderligere.

Havniveau feedback - koldt vand binder mere CO2 end varmt - stigning i havtemperaturen frigiver CO2 -

CO2 i atmosfæren hæver temperaturen - iskapper smelter - mere CO2, mere afsmeltning - stigning i

havniveau.

Klimaændringer og konsekvenser i Danmark - se side 62.

Løsninger (kyotoaftale) side 63..

Energi - Alverdens Geografi side 223-241 & atlas side 5 & 93

Energi er uendeligt - når man bruger energi omdannes det bare til en anden form - den forsvinder ikke. Alt

energi bliver i sidste ende til varme.

Naturlige og kunstige energistrømme: Naturlige energistrømme skyldes solen - solens energi bruges af

planterne, den skaber vindene, driver vandets kredsløb osv. Mennesket udnytter disse kilder til fx. fødevarer.

Kunstige energistrømme - Mennesket igangsætter noget - afbrænding af fossile brændstoffer. Dette udgør

størstedelen af vores forbrug - belaster miljøet.

Danskernes energiforbrug (side 223). Stabilt på 800 PJ de sidste 30 år - steget fra 90 PJ siden 1900.

figur 10.1 & 10.2 side 224 viser hhv. fordeling af energi anvendelse, og fordelingen af energiforbrug i

transportsektoren.

Hvor kommer energi fra? (side 224) - figur 10.3

Olie dominerede markedet før i tiden - nu er forbruget spredt (naturgas, kul og vedvarende energi). Årsagen

til brugen af naturgas er bl.a. nationale resurser (nordsø olie og gas). - Kul blev populært pga lav pris i

forhold til olie. - vedvarende energikilder (obvious reason) - (biobrændsel og vindkraft især). Stadig stærk

afhængig af kunstige energistrømme.

- I dag er danmark selvforsynende med energi - lavere omkostninger, og indtægter fra energieksport.

Dannelse af olie og naturgas (side 225 & figur 10.4 side 226).

Døde mikroskopiske dyr og planter synker ned til havbunden og aflejres sammen med rester fra større dyr

og planter igennem millioner af år. - Ovenpå lagene aflejres porøse lag som sand og ler - disse lag bliver

flere 100 meter tykke, hvilket får trykket til at stige på det organiske lag, som nu omdannes til olie og

naturgas (olie dannes ved 100-150 grader - gas ved højere temp). Olien og gassen er lettere end

omgivelserne, så det trænger op igennem de porøse lag. Nogle steder siver det helt op og fordamper - andre

steder fanges det i oliefælder (figur 10.5). Hvis mængden af olie og gas i “reservoirbjergene” er høj nok,

bore man efter det.

Kildebjergart: Iltfri aflejringer med højt indhold af organisk materiale. Reservoirbjergart - Den bjergart, hvor

gassen og olien (og vand) stoppes på vej op (en porøs stenart - i DK ofte sandsten). Oliefælde -

oliedeporterne, hvor olien og gassen er fanget. (Saltdiapier har også kunne skabe oliefælder)

Efterforskning & udnyttelse (side 228)

Seismiske undersøgelser, hvor man sender lydbølger ned gennem havbunden for at bedømme om olie kan

ligge der (uigennemtrængeligt lag - porøs bjergart - og længere ned støre organiske aflejringer). 3-4

efterforskningsboringer foretages for at bedømme kvalitet og kvantitet af olie og gas forekomsten. Når den

endelige boring er lavet kan indvindingen øges ved 1) at opvarme forekomsten (med damp) så olien bliver

mere flydende 2) Sprøjte kemiske opløsninger ind i forekomsten - skiller olien og vandet. 3) Indsprøjte

metan, kuldioxid eller vand - trykket øges. - de 2 sidste bruges i nordsøen.

Energiresurser og reserver (side 228)

Energireserver er de kendte forekomster, som man kan udnytte økonomisk og teknisk. Resurserne er både

reserverne, men også de forekomster, som ikke kan udnyttes økonomisk + de forekomster, der skønnes at

være til stede.

Olieproduktion er som bekendt voldsomt stigende. (1930‘erne = 2 mia. tønder - 2010 = forventet 30 mia).

Nogle regner med at produktionen vil fortsætte, da man hele tiden vil finde nye kilder, men andre mener at

det må falde, da der ikke er nok olie.

Reserver er som sagt en opgørelse over kendte forekomster, som kan betale sig at udnytte med de

nuværende energipriser, og som teknologisk er mulige at udnytte. Tre parametre spiller altså ind:

1) kendskab til forekomsten 2) teknologien, og 3) økonomien. Disse ændres konstant. Reserverne er altså

ikke en statisk størrelse. - Falder efterspørgelsen og dermed priserne, vil reserverne blive mindre, og

omvendt. Stiger prisen på olie stiger interessen i forskningen, og i opdagelse af nye forekomster - lykkedes

dette stiger reserverne. - Under den første oliekrise, hvor priserne firedobledes, blev nordsøolien pludselig

økonomisk fornuftig at udnytte ( - politiske forhold spiller altså også ind (krig var skyld i oliekrisen).

Olieselskaber underdriver forekomsternes størrelse så prisen stiger.

Påvirkning af miljøet (side 232) ( figur10.13 side 233)

Så længe det fossile brændstof er i undergrunden indgår det ikke i kulstofkredsløbet - men ved afbrænding

frigøres CO2. Det CO2 som ikke kan optages i kredsløbet, ophobes i atmosfæren. Dette påvirker naturligvis

naturen, som skaber ny ligevægt, som sandsynligvis bliver til varmere jord.

Ved afbrænding af fossile energikilder tilføres ca 5 mia tons CO2 årligt. + Ekstra tilførsel fra vulkanudbrud og

skovafbrænding, hvis mængden af brændt skov overstiger nyplantningen. Skovbrændning bidrager med ca

2 mia tons CO2 årligt. Overskydende CO2 resulterer i stigning af atmosfærens CO2 koncentration (280 ppm

i 1860 - 350 + idag) PPM = milliondel.

Følger af opvarmningen (side 233)

Mulige konsekvenser af opvarmet jord:

1) Klimazoner forrykkes mod nord på den nordlige halvkugle og syd på den sydlige - ørken vil bredde sig, og

frugtbare landbrugsområder kan blive til tørre steppeområder.

2) Nedbørsforhold ændres. - se afsnit “ændringer i nedbørsforhold” i dokumentet.

3) Nogle områder mister produktionsgrundlag - andre får nye muligheder. Danmarks planters vækstsæson

vil blive forøget med 79 dage, men øget nedbør og dermed skydannelser formindsker solindstrålingen.

4) Vandstanden stiger i oceanerne - oversvømmelser. - Større afsmeltning af is i sommermåneder, end

frysning i vintermåneder. derudover vil vand generelt udvide sig ved højere temperatur.

Resultatet af de fire konsekvenser kan resultere i hungersnød, folkevandringer og politisk ustabilitet. Kamp

om resurser og modsætninger mellem fattige og rige regioner vil vokse. Løsning - mindre brug af fossile

brændstoffer - animalsk produktion skal reduceres - vedvarende energi skal benyttes.

Forsuring (side 234) (forklaring under “syreregn” i dokumentet) Syreregns skader foresager skovdød,

da træernes immunforsvar nedsættes så de lettere udsættes for svampe og insektangreb. Evner til

fotosyntese nedsættes hos planter og træer. Drikkevandsresurser ødelægges af nedsivende syre. Søer kan

blive livløse. Smog i byerne. Røg KAN renses for svovl og kvælstof, som foresager forsureingen, dette er

dog dyrt. Meget forurening fra østeuropa.... Sverige får meget syre fra udlandet.

Alternative energiformer (side 235)

kul er værre for miljøet end olie, og det dækker 25 % af verdens energiforbrug - olie dækker 33 % (figur 10.9

side 229) Man forsøger både at finde andre energikilder, der ikke belaster miljøet - men man forsøger også

at forbedre energiudnyttelsen med henblik på at spare energien.

Atomenergi (side 235) Tunge radioaktive grundstoffer spaltes, og der frigøres enorme energimængder. -

Dækker 7 % af verdens energiforbrug. Fordel ved atomenergi er at der ikke frigøres CO2, men det

radioaktive affald er svært at komme af med, og det forurener. - energi går tabt - sikkerheden skal være høj -

uheld kan betyde kæmpe katastrofer som Tjernobyl.

Naturlige energistrømme (side 236)

Vandkraft: Vand ophobes bag store dæmninger, og driver turbiner der producerer elektricitet - 3 % af

verdensforsyning. Ulemper er oversvømmelse, ændring af grundvandsspejl og næringstoffer holdes tilbage.

Vindmøller: Vinden tappes for 45-55 % af sin bevægelsesenergi - forureningsfri - overskuelige udgifter.

Ulemper er at det kun virker når vinden blæser - de larmer - “pynter ikke”. De kan dog placeres i vandet.

Havets bevægelser (bølgekraft): Vand kastes op i bassiner langs kysten. - vandet tappes via turbiner, der

producerer strøm... Ikke færdigudviklet teknologi.

Bioenergier (side 237) Afbrænding af tre dækker f.eks. 98% af Nepals energiforsyning. Generelt dækker

træ typisk halvdelen af u-landes forbrug - sammen med gødning, affald, halm og andre planterester. Det

bruges lokalt og inddrages ikke i større økonomisk kredsløb.

Indsamling af træ er dog hård ved naturen - bjergskråninger blotlægges og eroderes af nedbøren -

ufrugtbare. Halm, gødning og affald fra landbrugsproduktion bruges også - prisen: jorden berøves den

nødvendige næring.

bedre udnyttelse: Lukkede brændeovne i u-lande vill udnytte mere af træafbrændingens energi. Plantning

af nye træer der, hvor de gamle fælles (balance mellem CO2 udledning og optagelse + skåner jordbunden).

Biogas - organisk affaldsmateriale danner ved forrådning biogas, der kan anvendes som naturgas, og

derefter kan affaldsmaterialet bruges som gødning. = 50 mindre biogasanlæg i Danmark. Stor betydning i

Kina.

Solenergi (side 238) & figur 10.16 side 237. Solens stråler udnyttes direkte ved indstråling. - Glaspartier på

bygninger (drivhus) evt. skærme dem om natten så udstråling formindskes.

Solceller: sollys rammer ledende materiale, som omdanner 15-20% af solenergien til elektricitet. Det er

lavteknologisk, kan opstilles lokalt, det er forureningsfri og kræver ikke vedligeholdelse. De er dog stadig

meget dyre. De producere kun el i dagtimerne, og skydække mindsker produktionen.

Solenergi i fremtiden: Stort gennembrud i dette århundrede. Dækkes 2% af ørkenen med solceller kan

hele jordens energibehov dækkes - det er dog meget dyrt, og kræver at energien kan transporteres og

lagres. - Elektrolyse: solenergi kan spalte vandet i ilt og brint - brint kan bruges som CO2 neutralt brændstof

- brint kan let opbevares og transporteres i rørledninger.

Lande er uenige om strategier (side 238)

Flere I-lande med USA i spidsen blokerer for en fælles strategi - ingen bindende aftaler før u-lande

anerkender deres del af ansvaret. U-landende mener at det er urimeligt at stille krav til dem, da de med 80 %

af befolkningen kun står for 41 % af CO2 forureningen. En del af denne forurening stammer fra afbrænding

af skov - dem der brænder skov er dem med største økonomiske problemer.

Energipolitik i i-lande (side 239-240).

Overordnede problem er stabile energipriser over 50 år, selvom forbruget er 7-doblet. figur 10.7 side 240.

Dette gør forskning i vedvarende energi for dyrt. Pålægning af afgifter hæver prisen, og inversteringerne i

energisparende/vedvarende teknologier stimuleres. Dette kræver udover teknologi og økonomi, en

omlægning af holdningen til energiforbrug (velfærd på trods af mindre forbrug).

Antallet af personbiler stiger og stiger muligvis til 2,8 mio i 2010 (Danmarks statistik sige 2,2 mio i 2011-

2012) - Danmark (tekstbox side 241).. Fornuftigt at bruge overskudsstrøm fra vindmøller til produktion af

brint, der kan anvendes til transport, el og varme.

Hvis U-lande skal hæve deres levestandard får de adgang til energiteknologi. Dette vil medføre en enorm

stigning af CO2 udslip. Figur 10.19 side 241 (Kina står for 2. højeste procent del af CO2 udslip, men mindre

end USA pr. borger. Hvis alle borgere får hævet levestandard - meget store mængder CO2.)

Fødevare: Alverdens geografi; sider: 88-89, 153-171, 185-186