Erhvervsret samlede note
Indhold
Kapitel 1: Etik, moral og jura ............................................................................................................................. 3
Noter: ............................................................................................................................................................. 3
Kapitel 2: Danske retskilder ............................................................................................................................... 4
Noter .............................................................................................................................................................. 4
Kapitel 3: Internationale retskilder .................................................................................................................... 5
Noter .............................................................................................................................................................. 5
Opgaver: .................................................................................................................................................... 6
Kapitel 5: Erstatning (udenfor kontrakt) ........................................................................................................... 6
Noter: ............................................................................................................................................................. 6
Opgaver: .................................................................................................................................................. 11
Kapitel 6: Forsikring ......................................................................................................................................... 13
Noter: ........................................................................................................................................................... 13
Opgaver: .................................................................................................................................................. 14
Kapitel 7: Ansættelsesret ................................................................................................................................ 15
Noter: ........................................................................................................................................................... 15
Opgaver: .................................................................................................................................................. 18
Kapitel 8: Aftalers indgåelse ............................................................................................................................ 18
Noter ............................................................................................................................................................ 18
Opgaver: .................................................................................................................................................. 21
Kapitel 9: Forbrugeraftaler .............................................................................................................................. 21
Spørgsmål: ................................................................................................................................................... 21
Kapitel 10: Aftalers ugyldighed ........................................................................................................................ 22
Noter ............................................................................................................................................................ 22
Opgaver: .................................................................................................................................................. 25
Kapitel 11 – Mellemmandsaftaler ................................................................................................................... 26
Noter: ........................................................................................................................................................... 26
Kapitel 12: Markedsføring ............................................................................................................................... 27
Spørgsmål. ................................................................................................................................................... 27
Opgaver: .................................................................................................................................................. 30
Kapitel 13: Enerettigheder .............................................................................................................................. 30
Noter ............................................................................................................................................................ 30
Erhvervsret samlede note
Kapitel 14 – Handelskøb .................................................................................................................................. 32
Noter: ........................................................................................................................................................... 32
Kapitel 15: Internationale køb ......................................................................................................................... 37
Spørgsmål .................................................................................................................................................... 37
Kapitel 16: International procesret og privatret ............................................................................................. 42
Noter ............................................................................................................................................................ 42
Kapitel 17: Forbrugerkøb ................................................................................................................................. 43
Noter ............................................................................................................................................................ 43
Kapitel 18: IT-ret (E-handel) ............................................................................................................................ 44
Spørgsmål med noter undervejs ................................................................................................................. 44
Kapitel 19 – Kredit ........................................................................................................................................... 47
Spørgsmål med eventuelle noter: ............................................................................................................... 47
Kapitel 20 – Pant i løsøre ................................................................................................................................. 50
Noter: ........................................................................................................................................................... 50
Opgaver: .................................................................................................................................................. 52
Kapitel 21 – Pant i fast ejendom ...................................................................................................................... 53
Noter: ........................................................................................................................................................... 53
Kapitel 22: Kaution .......................................................................................................................................... 55
Noter ............................................................................................................................................................ 55
Opgaver ................................................................................................................................................... 56
Kapitel 23: Hæftelse ........................................................................................................................................ 57
Noter: ........................................................................................................................................................... 57
Kapitel 24: Inkasso og Fogedret ...................................................................................................................... 60
Noter: ........................................................................................................................................................... 60
Opgaver: .................................................................................................................................................. 61
Kapitel 26: Gældsophør ................................................................................................................................... 61
Noter ............................................................................................................................................................ 61
Kapitel 27: Domstole ....................................................................................................................................... 62
Noter ............................................................................................................................................................ 62
Kapitel 28: Ejendomshandel ............................................................................................................................ 64
Noter: ........................................................................................................................................................... 64
Kapitel 29: Lejeret ............................................................................................................................................ 65
Noter ............................................................................................................................................................ 65
Erhvervsret samlede note
Kapitel 1: Etik, moral og jura
Noter:
• Ikke alle regler er skrevet i loven – fx nogle regler indenfor erstatningspligt. Disse regler er dog
formuleret ud fra mange års praksis og domme
• Morale og etik spiller nogle gange også en direkte rolle i en retsafgørelse fx i markedsføringsloven
§1, hvor der står at virksomheder skal føre god markedsføringsskik. Her skal dommeren da kigge på
hvad tidens tendenser er, inden han afgør om det er føre god markedsføringsskik eller ej.
• I Danmark har man ingen anmeldelsespligt, men til gengæld må man ikke lyve i retten, da det kan
betyde at den tiltalte få en uretfærdig straf.
• I og med EU har gjort at der er fri handel via landegrænser, har det medført problemer omkring
lovgivningen, for hvis der ikke er den samme opfattelse fra begge partner, hvis lands lovgivning skal
så gælde? Dette er et problem, der bliver arbejdet på i EU: På at sikre forbrugernes retsstilling i den
sammenhæng.
• Der er nogle principper indenfor sagsbehandling, som udspringer fra de moralske og etiske
holdninger – eksempelvis:
o Proportionalitetsprincippet: En nødvendig indgriben i borgers frihed skal begrænses mest
muligt
o Legalitetsprincippet: Offentlige myndigheder kan kun med hjemmel i lov (være berettiget
til via lov) nedlægge forbud (fx at man forbyder brug af forfalden bygning) eller påbud (fx at
stille krav om nedrivning af bygning) overfor borgere
o Lighedsprincippet: Borgere skal behandles ens, når deres sager er ens. (ellers er der et godt
grundlag til at appellere)
o Saglighedsprincippet: Begrundelser for afgørelser skal være faglige, rimelige og ikke
baseret på subjektive eller irrelevante forhold
Erhvervsret samlede note
Kapitel 2: Danske retskilder
Noter
• I Danmark er der nogle retskilder, der er stærkere end andre, hvilket vil benævnes for neden:
Særlov slår generel lov
Ny lov slå gammel lov
(hvis den vel og mærke
regulere samme
område)
Ministerier, embeds-
mænd mv. kan også
udsende cirkulærer
(arbejdsinstruktioner).
Fra en overordnet of-
fentlig myndighed til en
underordnet myndig-
hed.
Grundloven: Er DK’s forfatning. Første gang vedtaget d. 5. juni 1849 – senest udgave d.
5. juni 1953, hvor den vigtigste ændring var at man gik over til et-kammer-systemet. Er
en fundamental lov (tredelingen), som er svær at ændrer (kræver blandt nyt valg). Giver
borgerne rettigheder bl.a. den personlig frihed og ytringsfrihed, hvilket Folketinget ikke
kan lave om på. Pålægger pligterne: Skolegang i 9 år, og at mænd skal opfylde deres
værnepligt
Love: Gælder alle, kun i særlig tilfælde som force majeur eller retten til
forsvar kan man begrunde et ustraffet lovbrud. De fleste love er
præceptive (ufravigelige, loven gælder fuldt ud), men de kan også godt
være deklaratoriske (fravigelige, gælder kun hvis der ikke er aftalt andet).
Nogle love er også beskyttelsespræceptive, hvilket betyder at den holder
med den svage part.
Den stærkeste
Den svageste
Sædvane/kutyme: Handlemåder indenfor fx en branche kan også anvendes til grundlag
for en dommers afgørelse fx ved sager, hvor der ikke har været skrevet præcist i en
aftale, hvad der gælder om et givet produkt.
Retspraksis: Er tidligere afsagte domme, som tages til vurdering ved nye lignende sager.
Dermed danner den tidligere dom et præjudikat, som danner præcedens for nyere
domme. Dette hænger sammen med lighedsprincippet fra kap. 1.
Forholdets natur: Drejer sig om, at juridisk kulturtradition, herskende retsopfattelse,
sund fornuft, rimelighedsbetragtninger og almindelige retsprincipper indgår i
dommerens samlede vurdering af en sag. Dette er faktorer (moralske og etiske) som
udvikler sig i takt med samfundet.
Bekendtgørelser: En lov (rammelov) kan detaljeres af den pågældende
fagminister fx uddannelsesministeren må gå ind og specificere, hvad
pensum er. Fordelen ved dette er at hovedloven ikke bliver uoverskuelig
og at de kan ændres gennem tiden.
Vedtægter: Der findes lokale vedtægter (fx politivedtægter), som
borgerne må respektere, men der findes også private vedtægter (fx
grundejerforeningsvedtægter).
Erhvervsret samlede note
• Når en dommer skal fortolke lovene kan han enten gør det ved:
o Analogt: At lade den omfatte mere, end den selv nævner fx i aftalelovens § 3 omtales
tilbud sendt med brev eller telegram og ikke fax, men da fax minder meget om telegram
går aftalelovens § 3 ind og danner præcedens og dermed omfatter den også fax.
o Modsætningsslutning: Hvis der ikke findes nogen lov eller retspraksis, så kan man godt
opfatte en lov som modsætningsslutning fx tillader et skilt gående trafik, dermed kan man
modsætningsslutning sige at det er forbud med kørsel.
• Når der bliver vedtaget love, bliver der som regel også lavet nogle kommentarer og der kan der stå
af den pågældende lov kun må analogt eller modsætningsvis. Hvis der ikke står noget om dette, må
en dommer i sidste ende afgøre det og dermed danne retspraksis.
Kapitel 3: Internationale retskilder
Noter
• EU’s magtdeling:
o Den lovgivende: Varetages i et samspil mellem Kommissionen (kan kun fremsætte
lovgivningsinitiativet – en uafhængig institution), Ministerrådet (vedtager retsakterne – er
sammensat af en minister fra hvert medlemsland) og Europa-Parlamentet (består af 732
medlemmer – 14 danske).
o Den udøvende: Ligges hos Kommissionen (form for EU’s regering). Den er ansvarlig for
udførelsen og kontrol af, at Rådets vedtagelser effektueres, samt ansvarlig for EU’s
økonomi.
o Den dømmende: Ligges hos EF-domstolen, som tolker EU-traktater og EU-regler og
dømmer lande m.fl. i henhold til disse.
• EU’s retskilder har betydning for den rangorden, de danske retskilder har, fx er EU-forordninger
(en retsakt, der er almengyldig og bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat – et udtryk for at staterne har afgivet selvstyre til EU, da de anvendes i tilfælde, hvor
der ønskes ensartethed i EU) stærkere end dansk lov, men ingen EU-retskilder eller for den sags
skyld traktater (EU’s Grundlove, som først er gældende når de er ratificeret (godkendt)i de enkelte
lande – er stærkere end dansk lov), hvis den er Grundlovsstridig, kan være gældende i Danmark.
Gældende er:
o Forordninger: Umiddelbart bindende (må ikke indarbejdes i medlemsstaternes egne love)
o Direktiver: Bindende (for de stater, den rettes til)
o Beslutninger: Bindende for adressaten
o Henstillinger: Ikke-bindende (forhold, der vedrører traktater – fremsættes på
Kommissionens eget initiativ)
o Udtalelser: ikke-bindende (forhold, der vedrører traktater – svar på forespørgsler)
Erhvervsret samlede note
• Internationale retskilder har også stor indflydelse på den danske retstilstand, hvilket den stigende
globalisering er skyld i.
• Eksempler på internationale retskilder: FN-pagten, EU-lovgivning, Menneskerettigheds-
konventionerne, konventionen om afskaffelse af racediskrimination, Konventionen om
udnyttelsen af territorialsoklen mv. samt FN-konventionen om internationale køn (CISG)
• International ret (folkeret) er retsregler, der gælder mellem stater – baseret på traktater og
konventioner.
• Hvis Danmark ikke har vedtaget en folkeretlig regel, enten pga. tid eller fordi man mente at reglen
allerede var en del af eksisterende lovgivning, så vil man normalt vælge at fortolke den danske
lovgivning, så den harmonerer med den folkeretlige bestemmelse. Sker ud fra to fortolkningsregler:
o Formodningsreglen: Der antages, at lovgiver ønsker at overholde den folkeretlige regel
o Fortolkningsreglen: Der tillader man en meget bred fortolkning af danske regler for at opnå
overensstemmelse med den folkeretlige bestemmelse.
• Den internationale domstol ligger i Haag – danner retspraksis
Opgaver:
Opgave på side 38:
Da Danmark ikke har fået vedtaget lovforslaget (direktivet) selvom fristen er udløbet, kan virksomheden
godt kræve at få udbetalt dette økonomiske tilskud, men hvis der derimod var tale om en afgift, kan staten
ikke kræve det før, de har vedtaget.
Kapitel 5: Erstatning (udenfor kontrakt)
Noter:
• Der er to parter i en erstatningssag. Skadevolder (SV), den der forvolder skaden og skadelidte (SL)
den der lider skaden.
• Der er ingen direkte lov omkring erstatning. Næsten alt indenfor erstatning er udformet af mange
års retspraksis. Der er dog visse områder, hvor der er love, hvilket skyldes, at de almindelig regler
ikke er tilstrækkelige til at give en rimelig løsning.
Erhvervsret samlede note
• Der er 4 erstatningsbetingelser (fællesbetingelserne) som alle 4 skal være opfyldt for at der kan
blive tale om at betale erstatning. Er blot en af betingelserne ikke opfyldt, er der ingen erstatning.
1. Der skal være et erstatningsgrundlag (ansvarsgrundlag) i form af culpa (udgangspunkt) eller
objektivt ansvar (på grund af lovgivning).
- Culpa-reglen: Man sammenligner SV med Bonus Pater (BP), som er en god, fornuftig og
omhyggelig gennemsnitsperson. Har SV handlet mere uforsvarligt end en BP ville have
gjort i samme situation er der handlet culpøst (skyldigt, uforsvarligt) og dermed er der
et erstatningsgrundlag. Her er der fire varianter:
o Professionsansvar (foretager man sig handlinger, der kræver særlig viden og
uddannelse fx flyvning, skal BP repræsentere en med samme profession)
o Børnserstatningsansvar (Forældre er erstatningspligtige for deres børn -
Ligeledes har forældre også en vis tilsynspligt hos deres børn, og voksne har
ligeledes også en opsynspligt med et barn, så hvis der er forekommet et uheld
pga. mangel på opsyn, så kan barnet kræve erstatning)
o Sindssyges ansvar (udgangspunkt er de erstatningsansvarlige som normale,
sjælssunde personer – lempelser står senere)
o Culpa med omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar)
(normalt har den
skadelidte bevisbyrden ved culpa, men der kan også forekomme lige det
modsatte, hvor skadevolder skal bevise sin uskyld (dette ses typisk ved
reparationsskader))
Der er fire grader af Culpa:
a) Hændeligt uheld: Dette er ikke culpa, dvs. ingen erstatning.
b) Simpel uagtsomhed: Skaden kunne være undgået ved bedre omtanke. Erstatning.
c) Grov uagtsomhed: Skaden er en næsten nærliggende følge af handlingen.
Erstatning.
d) Fortsæt: Skaden er sket med vilje. Erstatning.
Dommeren går også ind i hvert enkelt tilfælde og vurdere hvad den egentlige
skadeevne er samt nytteevne fx hvis sygeplejerkse har reddet en mand, som er
blevet skudt, men da han skulle lappes sammen glemte noget vat, og dermed gav
men resten af live. Her ville nytteevnen være meget højere end skadeevnen, da hun
trods alt har reddet ham.
Erhvervsret samlede note
- Objektivt ansvar:
a) Arbejdsgiveransvaret DL 3-19-2 (Danske Lov). Arbejdsgiveren bliver ansvarlig for
sine ansattes skadegørende handlinger (ansvar for andres culpa), når følgende
betingelser er opfyldt:
i. Den ansatte skal have handlet culpøst (hvis man har udvist culpa, dvs.
handlet mere uansvarligt end Bonus Pater)
ii. Skaden skal være sket i arbejdstiden og under arbejdets udførelse og der
skal være handlet i arbejdsgiverens interesse
iii. Der skal være tale om et egentligt ansættelsesforhold
Der er nogle situationer, hvor arbejdsgiveren ikke bliver erstatnings ansvarlig:
i. Hvis den ansatte er spirituspåvirket
ii. Hvis den ansatte gør sig skyldig i en abnorm (unormalt) handling
iii. Hvis der er tale om et svinkeærinde (man kører ”væk” fra den aftale rute og
foretager side et andet besøg)
Arbejdsgiveren kan evt. søge regres hos den ansatte, hvilket vil sige, at han kan søge
om at få erstatningen tilbagebetalt af den ansatte, hvis denne har handlet groft
uansvarligt eller forsætligt. (Det er halvdelen af tilfældene at arbejdsgiver betaler
erstatning, og den anden halvdel er det den ansatte - fifty/fifty)
b) Farlig bedrift - fx fly (dog uden for flyet fx hvis et fly styrter ned i en landsby og
ødelægger husene, så er der objektivt ansvar, men hvis der sker skade inden i flyet,
så er der præsumptionsansvar), jernbanedrift og miljøskader
c) Ansvar for motorkøretøjer (Færdselsloven)
i. Lovpligtiges ansvarsforsikring
ii. Kaskoforsikring
d) Patientforsikring. Man kan kun søge om en erstatningsordningen (gælder for
skader, som skyldes undersøgelse og behandling), hvis erstatningen overstiger
10.000 kr. Ved tandskader, forårsaget af privatpraktiserende tandlæger, skal
erstatningen dog kun overstige 1.000 kr. Skaden skal ligeså anmeldes indenfor 5 år
efter man har fået kendskab til skaden, samt indenfor 10 år efter skaden er blevet
pålagt. Der er følgende betingelser som skal være opfyldt, før der ydes erstatning:
Erhvervsret samlede note
hvis skaden kunne være undgået ved en bedre behandling, hvis skaden skyldes fejl
eller svigt i tekniske apparatur og redskaber mv., hvis skaden kunne være undgået
ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik eller metode samt hvis
skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, man behandles for og
dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle. (Donorer og
forsøgspersoner kan få erstatning lige meget hvad, så længe skaden skyldes
behandlingen)
e) Ansvar for dyr (Hundelovens § 8). Pligt til at ansvarsforsikre sin hund
f) Produktansvar. Pålægges en producent og evt. mellemhandlere objektivt ansvar
for skade forårsaget af et defekt produkt, der er produceret eller leveret af disse.
Der er følgende betingelser ved erstatning: Et løsøreprodukt, defekt produkt,
defekten er årsag til skaden, skaden er enten person- eller tingsskade og den
skadelidte skal kunne bevise de ovennævnte forhold.
Produktansvaret forældes 3 år efter den dag, den skadelidte har fået eller burde
have fået kendskab til skaden, defekten, den pågældende producents navn samt
opholdssted. Derudover forældes kravet om produktansvar altid 10 år efter det
tidspunkt, hvor producenten braget det skadevoldende produkt i omsætning.
2. Der skal være lidt et tab, der kan opgøres i penge, både tingskade og personskade. F.eks.
hvis man brækker benet og har varige men resten af livet. Man skal minimum være 5 %
invalid før man kan få erstatning.
Tab – erstatningsstørrelse:
a. Man må aldrig tjene på erstatning
b. Tingskade: Vurderes ud fra de direkte udgifter ved skaden (reparationsudgiften eller
genanskaffelsesprisen evt. fratrukket afskrivninger)
c. Personskade: Deles op i to typer krav:
i. Krav vedrørende midlertidige skader – i sygdoms- og rekreationsperioden.
Her ydes der erstatning for:
1. Tabt arbejdsfortjeneste (tager udgangspunkt i den skadelidtes løn i
det året før)
Erhvervsret samlede note
2. Helbredelsesudgifter (behandling hos læger, psykologer osv. samt
medicin)
3. Svie og smerte (Man får 150 kr. pr sygedag efter skadens
indtrædende indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær
– maks. 57.500 kr.)
ii. Krav vedrørende varige skader. Her ydes der erstatning for:
1. Varigt mén (fastsættes af arbejdsskadestyrelsens læger efter
forholdene på daværende tidspunkt – der gives ikke erstatning hvis
men-graden er mindre 5 % (i 2006 fik man 6.595 kr. pr. %)
2. Erhvervsevnetab (der ydes kun erstatning hvis erhvervsevne-
tabsprocenten er over 15 %)
3. Fremtidige tab
iii. Der gives også erstatning for tort (fx voldtægt og incest) og andet tabt (fx
forsinket studiestart), samt gives der erstatning og godtgørelser til
efterladte
3. Der skal være kausalitet (årsagssammenhæng) mellem skadevolders handling og den skade
der påføres skadelidte. Skadevolders handling skal være årsag til skadens indtræffen. Der
skal kunne opstilles en sammenhængende begivenhedskæde.
4. Der skal være adækvans (påregnelighed), dvs. at skadevolder skal have haft mulighed for at
indse at en skade af et sådant omfang kunne indtræffe. Skaden skal være en påregnelig
følge af skadevolders handling.
• Tilfælde, hvor erstatningen kan blive nedsat eller endog helt bortfalde:
1. Hvis skadelidte har udvist egen skyld. Dette skal skadevolder bevise eller sandsynliggøre (tre
former: medskyld, accept af risiko (står også længere nede) og samtykke)
2. Lempelsesreglerne; lempelser hos børn (eal. §24a – der er tale om manglende udvikling hos
barnet, skadelidte uden besvær selv kan bære tabet, mens barnet er uden formue eller/og
den skadelidte selv har en forsikring, der dækker), sindssyge(eal. §24b) og den almindelige
lempelsesregel. Eal =erstatningansvarsloven.
Erhvervsret samlede note
3. Objektive ansvarsfrihedsgrunde.
- Nødværge - Hvis man forsvarer sig selv.
- Lovlig retshåndhævelse – hvis f.eks. politiet under en anholdelse kommer til at brække
den anholdtes håndled fordi han gør modstand mens han skal lægges i håndjern.
- Nødret – Hvis man ofrer et formuegode af ringe værdi for at redde et større
formuegode. Hvis noget går i stykker, i forsøget på at redde noget bedre/dyrere.
4. Accept af risiko. Hvis man som fodboldspiller får brækket benet under en kamp, eller at man
brækker næsen som bokser under en boksekamp, er det accept af risiko, for man ved at det
kunne ske ved dette foretagende.
• Skadevolder slipper med at betale erstatning (og dermed betaler forsikringsselskabet), hvis:
o Der er tale om tingsskade
o Skadevolder kun har optrådt simpelt uagtsomt (eller for den sags skylde hændeligt uheld)
o Skadelidte har en forsikring, der dækker
o Skadevolder har handlet i privat ærinde.
Opgaver:
Kapitel 5, opgave 1 på side 56.
Mormoderen har tilsynspligt, og er derfor forpligtet til at holde øje med Lille Lise, og er derfor skadevolder.
Hun er erstatningspligtig. Men hvis der er glat i storcenteret, som følge af en grund, f.eks. der er hældt
sæbe ud på gulvet, så er det centerets skyld.
Man kan på samme måde som ved culpa-reglen, blive gjort ansvarlig for sine undladelser. F.eks. ved
manglende grusning af forlov eller manglende afmærkning af udgravning osv.
Kapitel 5, opgave 2 på side 57.
Der er her tale om simpel uagtsomhed, da Benny burde have forudset at han kunne ramme en person når
han ikke kan se noget. Så ja, der er culpa.
Kapitel 5, opgave 3 på side 74.
• Den yngre dames død:
1. Der er at snakke om erstatningsgrundlaget: Culpa – man kan både argumentere for
hændeligt uheld og simpel uagtsomhed (han skulle have haft styr på sin hund)
2. Der kan godt opgøres et tab opgjort i penge ved denne personskade
3. Der er ligeledes også et årsagssammenhæng
Erhvervsret samlede note
4. Der er dog ikke påregnelighed
Dvs. ingen erstatning, da denne skade ikke kan opfyldes alle de fire erstatningsbetingelser.
• Den lille drengs skade:
1. Der er at snakke om erstatningsgrundlaget: Culpa – simpel uagtsomhed, da han godt kunne
forudse dette
2. Der er lidt et tab af skader på ansigtet og tænder (personskade), der kan opgøres i penge
3. Der er også årsagssammenhæng
4. Der er påregnelighed, da Peter har haft mulighed for at indse at denne skade kunne ske
Dvs. at Peter skal betale erstatning til drengen.
• Cyklistens skade:
1. Der er at snakke om erstatningsgrundlaget: Culpa – simpel uagtsomhed, da han godt kunne
forudse dette
2. Der er lidt et tab af skader på ansigtet og tænder (personskade), der kan opgøres i penge
3. Der er også årsagssammenhæng
4. Der er dog ikke påregnelighed, da Peter ikke kunne forudsige dette chok
Dvs. ingen erstatning, da denne skade ikke kan opfyldes alle de fire erstatningsbetingelser.
Kapitel 5, opgave 1 på side 80:
• Andreas rude og porcelænsfiguren:
1. Det er tale om objektivt ansvar – rettere sagt arbejdsgiveransvar, da Casper udfører
handlingen mens han arbejder. Det er dermed hans tømremester Lars Rymmer, da han
handler culpøst - simpelt uagtsomt, da han godt kunne forudse dette. Skaden sker også i
arbejdstiden og under udførelsen af arbejdet, samt at Casper også er ansat – dvs. der er at
snakke om egentlig ansættelsesforhold.
2. Der er også lidt et tab, som kan opgøres i penge – tingskade i form af ruden og
porcelænsfiguren
3. Der er også årsagssammenhæng, da der kan opstilles en begivenhedskæde
4. Påregnelighed er der også, da Casper godt kunne have indset at denne skade kunne komme
Dvs. at Caspers tømrermester er gjort erstatningsansvarlig for ruden, men da Casper har handlet
simpelt uagtsomt, så er det forsikringen der dækker det – lige meget om det er Casper, arbejdets
eller Andreas forsikring
Erhvervsret samlede note
• Andreas mors vase:
De første tre erstatningsbetingelser er de samme, som Andreas skade, men i denne situation er der
ikke påregnelighed, da Casper ikke kunne havde forudset at Andreas mor ville tabe røret af chok og
så ødelægge en vase. Dvs. at der ingen erstatning er.
Kapitel 6: Forsikring
Noter:
• Forsikring handler kort og godt om at spredning af risiko på en større gruppe
• Forsikringsloven regulerer på dette område
• 2 hovedformer for forsikring:
1. Skadeforsikring: Fx brandforsikring eller ansvarsforsikring. Forsikringssummen bestemmes af
skadens størrelse. Selskabet betaler det opståede økonomiske tab.
2. Summaforsikring: Fx en livsforsikring eller ulykkeforsikring. Selskabet betaler et aftalt beløb.
• For at tegne en forsikring, skal forsikringstager udfylde en forsikringsbegæring, som indeholder
personlige spørgsmål. Denne danner dermed grundlag for forsikringsselskabets vurdering af dets
risiko og dermed med til at fastsætte præmien (prisen for forsikringen). Hvis forsikringsselskabet
ønsker at tegne en forsikring med forsikringsmodtager, sendes der en accept i form af en police.
• Der kan forekomme risici ved de oplysninger, man opgiver ved forsikringsbegæringen:
o Forsikringstageren har med vilje givet urigtige oplysninger: Selskabet fratages for at betale
o Forsikringstageren er i god tro og ved ikke, at oplysningerne er urigtige: Selskabet hæfter
fuldt ud for betaling af erstatningsbeløb
o Forsikringstageren har uagtsomt afgivet urigtige oplysninger: Selskabet kan slippe for
betalingsforpligtelsen, hvis de kan bevise at de ikke ville have tegnet forsikringen, hvis de
havde fået denne oplysning. Hvis de derimod stadigvæk ville have tegnet den, men til en
højere præmie, betaler de pro rata (for en andel)
o Selskabets viden om urigtige oplysninger (ond tro): Hvis forsikringsmodtager kan bevise at
selskabet vidste oplysninger var urigtige, hæfter selskabet.
• En forbruger kan fortryde købet af forsikringen op til to uger ifølge § 13 i Forbrugeraftaleloven.
• En forsikring kan først ophæves, når der er blevet udsendt et påkrav til forsikringsmodtageren.
Erhvervsret samlede note
• Hvis forsikringsmodtager selv er årsagen til forsikringsbegivenheden:
o Fremkaldelsen er sket ved forsæt: Selskabet hæfter ikke
o Fremkaldelsen er sket ved grov uagtsomhed: Afgøres af domstolene om hvorvidt selskabet
hæfter eller ej, hvilket skyldgraden og øvrige omstændigheder er med til at afgøre.
o Fremkaldelsen er sket ved simpel uagtsomhed: Hæfter selskabet fuldt ud.
o Fremkaldelsen sket ved selvforskyldt beruselse: Selskabet kan være forbeholdt ansvarsfrit.
• Forsikringsudbetaling (generelt ingen må tjene på forsikring – ligesom erstatning):
1. Underforsikring: Værdien af der forsikrede er sat for lavt. (Hvis værdien fx sat 50 % for lavt,
udbetales kun ½ af forsikringsbeløbet)
2. Overforsikring: Værdien af det forsikrede er sat for højt. (Her udbetales intet ekstra)
3. Dobbeltforsikring: Et aktiv kan være forsikrede to steder, men da tabet her ligeledes heller ikke
må overstige tabet, så hæfter selskaberne solidarisk, men de kan dele udgiften indbyrdes via
regres.
• Man skal ifølge hundeloven og færdselsloven tegne de lovpligtige ansvarsforsikringer (alle, der
beskæftiger medhjælp, både i erhverv og i private husholdninger, har en pligt til at tegne en
arbejdsskadeforsikring ifølge arbejdsskadeforsikringsloven).
• Man bør tegne: Privatansvarsforsikringer (dækker det erstatningsansvar, en privatperson kan
idømmes for en skadegørende handling), husejerforsikring (dækker det erstatningsansvar, en
husejer kan påtage sig fx ”glideskader”, ulykkeforsikringer og erhvervsudygtighedsforsikringer
(sikrer, man ikke kommer i økonomiske vanskeligheder, hvis man rammes af uheld eller sygdom,
der ikke dækkes af andre)
Opgaver:
Opgave 1 på side 91:
• Der er ingen forsikring der dækker, da han oplyser at båden skal bruges til privatforbrug, men at
skaden er sket ved udlejning. Hvis han dog havde brugt den til privatforbrug, havde forsikringen
kun dækkede 3/5 af beløbet, da har oplyst en mindre værdi af båden end hvad den er værd til
forsikringsselskabet.
Opgave 2 på side 91:
• Han får ikke dækket det hele, da han ikke har overholdt tabsbegrænsningspligten. Han får dog
dækket bulen på bilen
Erhvervsret samlede note
Kapitel 7: Ansættelsesret
Noter:
• Funktionærloven er den vigtigste lov indenfor arbejdsretten (en form for social beskyttelse, og kan
kun fraviges, så længe det er til fordel for funktionæren – Funktionærloven § 21)
• Funktionærstatus opnås på to måder:
o Arbejdsforholdet er omfattet af loven, hvilket der kræver tre betingelser:
1. Der skal være tale om bestemte typer arbejde, hvilket Funktionærloven § 1
uddyber (hvilke personer, der betegnes som funktionærer):
Handels- og kontoransatte
Tekniske og kliniske bistandsydelsers
Personer, hvos arbejde udelukkende eller hovedsageligt består i
arbejdsledelse
2. Beskæftigelsen skal have et vist mindste omfang af timer (Mindst 8 timer ugentligt
i gennemsnit)
3. Der skal foreligge et egentlig tjenesteforhold (altså medarbejderne er undergivet
arbejdsgiverens instruktioner)
o Aftales at lønmodtageren skal have funktionærstatus
• Udgangspunkt: Ansættelse kan ske både mundtligt og skriftligt (et egentlig uddannelsesforhold
skal ske skriftligt). Der er dog nogle ting loven ikke finder gyldigt ved mindre de er skriftlig aftalt:
o 120 dages reglen (Funktionærloven § 5 stk. 2)
o Gensidig forlængelse af opsigelsesvarslet (Funktionærloven § 2 stk. 6)
o Konkurrenceklausuler (Funktionærloven § 18)
o Kundeklausuler (Funktionærloven § 18a)
• Der må ikke underskrives på en ansættelsesaftale, der indeholder en voldgiftsklausul, som
indebærer:
o Funktionæren må ikke bringe en sag omkring usaglig opsigelse i de almindelige domstole
o Funktionæren skal bære halvdelen af omkostninger ved en voldgiftssag (typisk højere end
procedurehonorar til advokaten)
o At voldgiftskendelsen ikke kan appelleres
• Arbejdsgiver har en oplysningspligt, som indebærer at han skriftligt underretter lønmodtageren
om visse arbejdsvilkår for ansættelsen (Arbejdsgiver kan risikere at betale op til 26 ugers løn, hvis
han ikke overholde denne)
• Arbejdstageren pligter:
o Tiltræder som aftalt (hvis arbejdsgiver afviser, har arbejdstager krav på at få erstatning for
den periode et lovlig opsigelsesvarsel ville havde løbet, omvendt hvis arbejdstager tiltræder
for sent, kan arbejdsgiver kræve en halv måneds løn)
Erhvervsret samlede note
o Udfør det aftale arbejde – der må dog ikke pålægges et arbejde der indebærer risiko for liv,
ære og velfærd
o Ifølge arbejdsmiljøloven skal der gå 11 timer mellem fyraften og den næste dages arbejde,
og man har også krav på et ugentlig fridøgn
o Han har en loyalitetspligt: Ifølge markedsføringsloven § 19, må ansatte ikke skaffe sig eller
for den sags skyld forsøge at skaffe kendskab til virksomhedens hemmelighed (hvis ansatte
får kendskab på et retmæssig måde, har han pligt til at fortie dette op til tre år efter
arbejdsforholdes ophør)
• Konkurrenceklausuler (arbejdsgiver måde at beskytte virksomheden på) – følgende betingelser
skal være opfyldt, før denne er gældende:
o Skal være skriftlig
o Skal altid betales med løbende kompensation for denne periode, klausulen gælder
o Kompensationen skal min. udgøre 50 % af lønnen på fratrædelsestidspunkt
o Kompensationsbeløbet skal stå i kontrakten
o Kompensationsbeløbet for de første 3 måneder er et engangsbeløb – resten sker
månedsvis
o Klausulen kan opsiges med en måneds varsel
• Ifølge Aftalelovens § 38 er en konkurrenceklausul ikke gældende for en funktionær, hvis den
fortsætter med hensyn til tid, sted eller andre forhold der gavne arbejdsgivers interesser
• Kundeklausuler (forhindrer funktionæren at arbejde med den tidligere arbejdsgivers kunder) –
følgende betingelser skal opfyldt, før denne er gældende:
o Skal være skriftlig
o Der har været erhvervsmæssig kontakt (altså til de pågældende kunder)de seneste 18
måneder før opsigelse
o Gælder først efter 3 måneders ansættelse
o Der skal betales en kompensation på 50 % af den sidste månedsløn i den periode
• Ifølge Funktionærloven § 5 har en funktionær ret til løn under sygdom (pligt til at underrette
arbejdsgiver)
• Arbejdsgiver kan på anden dag af sygdomsperioden kræve: tro- og love-erklæring. På fjerde dag,
kan der kræves: lægeerklæring. Hvis sygdommen strækker længere end 2 uger kan der kræves:
varighedsattest. Hvis lønmodtager ikke aflevere disse efter påkrævet, kan vedkommende blevet
opsagt uden varsel.
• 120-dages reglen: Du må være syg 120 dage om året med fuld ret til løn, men så snart du
overskrider de 120 dage så har arbejdsgiver ret til at fyre dig
• En gravid skal senest tre måneder før forventede fødselstidspunkt underrette om hendes
forventninger til barsel til arbejdsgiver
Erhvervsret samlede note
• En afskedigelse er ikke udelukket under eller i forbindelse med graviditet, men arbejdsgiveren har
bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldes graviditeten
• Arbejdsmodtager har ret til fravær pga. værnepligt, og kan ikke blive sagt op ved mindre
underrettelsen sker efter de to uger før den aktuelle indkaldelse
• En funktionær kan altid fratræde med en måneds opsigelse
• Arbejdsgiver kan afsige arbejdsmodtager (opsigelsen skal ske til en måneds udgang og skal være
kommet frem til (brevsprækkeøjeblikket) funktionæren inden opsigelsesmånedens udgang –
forsinkelse pga. postvæsnet er arbejdsgivers risiko):
Arbejdsmodtager har arbejdet:
Med et varsel på:
Op til 5 måneder
1 måned
Op til 2 år og 9 måneder
3 måneder
Op til 5 år og 8 måneder
4 måneder
Op til 8 år og 7 måneder
5 måneder
Derefter
6 måneder
• Hvis arbejdsgiver misligholder og ikke betaler løn, må arbejdsmodtager godt lade være med at
møde på job
• Hvis funktionæren er fritstillet, kan han sagtens optage lønnet arbejde i opsigelsesperioden dvs. få
løn fra to arbejdsgiver samtidigt.
• Fratrædelsesgodtgørelse (Funktionærloven § 2): Hvis funktionæren opsigelse og fratræder efter
uafbrudt beskæftiget hos den samme arbejdsgiver i 12, 15 eller 18 år, har vedkommende ret til 1, 2
eller 3 måneders løn
• Godtgørelse (Funktionærloven § 2b): Hvis funktionæren har oplevet urimelig opsigelse (usaglig
opsigelse – rimelig begrundelser: Arbejdsmangel, ydygtighed, stort sygefravær, manglende
samarbejde) har vedkommende ret til en godtgørelse på 1 til 6 måneders løn afhængig af
ansættelsesperioden
• Danmark har gennem EU og FN forpligtet: modtagerens kan nøjes med at afholde 4 ugers ferie
årligt – har dog 5 ugers ferie (den resterende uge kan overføres til næste år)
• Ferieloven skeler mellem:
o Optjeningsåret: Kalenderåret, hvor man optjener 2,08 for hver måneds
fuldtidsbeskæftigelse i optjeningsåret
o Ferieåret: Starter d. 1. maj i året efter optjeningsåret og løber indtil d. 30. april det næste
år
Erhvervsret samlede note
o Ferieperioden: Strækker over ferieåret, hvor hovedferien (fra d. 1/5 til d. 30/9), hvilket
maks. er tre uger foreligge
• Hvis arbejdsmodtager er syg inden ferie og fortsætter, starter vedkommendes ferie ikke.
Arbejdsgiver har derfor risikoen.
Opgaver:
Opgave 1 på side 113
Frederiksen er en funktionær, da han arbejder 15 timer om ugen – kravet er kun på 8 timer.
1) Frederiksen har en måneds opsigelse, da han har arbejdet lige under 5 måneder i Attex
2) Han har krav på ferie (ferieopgørelse), krav på at arbejde den resterende måned samt krav på få
kompensation på 50 % indtil januar, hvis han vel og mærke er opsagt på en uretfærdig måde.
3) Frederiksen må ikke tage ferie den sidste måned, ved mindre det var aftalt før opsigelsen var givet,
men til gengæld får han ferieopgørelse
Opgave 2 på side 113
• Irene har ret til fuld løn, da 120 dages reglen træder i kraft, hvis hun vel og mærke har været syg
det samme år. Irenes arbejdsgiver har ret til at kræve en varighedsattest efter de to uger (gælder
også lægeerklæringen) på arbejdstagerens egen regning, og da hun ikke vil betale den, har
arbejdsgiver ret til bortvisning samt ophævelse ansættelsesforholdet uden varsel.
Kapitel 8: Aftalers indgåelse
Noter
• Aftalerettens grundprincip: kontraktfrihedens grundsætning (Danske Lov af 1683 5-1-1 og 5-1-2).
Denne betyder at man frit kan aftale, hvad man vil og med hvem man vil. Dette er dog begrænset i
dag, da lovgivningen bryder ind i aftalefriheden fx lejelove, kreditaftalelove, reglerne om
forbrugerkøb osv.
• Lovgivningen indenfor aftaleretten, skelnes der mellem:
o Retsevne: En evne alle har og som berettiger eller forpligter vedkommende i et retsforhold
fx arveret, som man har fra fødslen af
o Handlevne: En evne, man får når man har foretaget en aktiv handlig for at blive part i et
retsforhold, der berettiger eller forpligter. Denne evne (også kaldt habilitet) forekommer på
forskellige alderstrin:
18 år: Formueretlig myndighed (kontraktshabilitet), personlig myndighed,
testamentshabilitet
Ca. 4 år: Erstatningshabilitet
Ca. 3 år: Erhvervshabilitet
Erhvervsret samlede note
• Mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige aftaler. De er dog meget sværere at bevise,
hvis der ikke er nogen vidner. (Der er dog nogle dokumenter loven vil have skriftligt fx pantebreve,
hvilket er svært den dag i dag pga. teknologien – derfor elektronisk signatur)
• Aftalelovens fagudtryk:
o Et løfte: Ensidig erklæring fra en person om at vil påtage en pligt, hvilket skaber en
forventning hos modtager og er derfor bindende i kundskabsøjeblikket (læser el. hører det)
o Et tilbud: Er et løfte omkring fx pris, og kan først virke efter en accept (mundtlige tilbud
skal accepteres med det samme)
o En accept: Er et svar, hvor man siger ja til tilbuddet
• De fleste formueretlige aftaler er gensidigt bebyrdende (noget for noget), men ved gaveløfter og
kautionsløfter er der tale om ensidige.
• Aftaler indgås efter reglerne i aftalelovens § 1-9, men § 2-9 er dog kun gældende, hvis der ikke er
blevet aftalt andet, altså de er deklaratoriske
• Aftalemodellen:
TG = tilbudsgiver
TM = tilbudsmodtager
Kundskabsøjeblikket/hjernekasseøjeblikket = Når man har læst dokumentet
Brevsprækkeøjeblikket = Når man modtager dokumentet
TG
TM
TG
Tilbud
Accept
TG bindes af sit tilbud i
kundskabsøjeblikket/hjerne
kasseøjeblikket. Hvis TG
fortryder til tilbud, skal
tilbagekaldelsen være kommet
Acceptfristen kan være:
1) Fastsat af TG
2) Aftalt mellem partnerne
3) Den legale acceptfrist (hvis intet
andet er aftalt – Aftalelove § 3)
A: Fremsendelsestiden
B: ”Rimelig” betænkningstid
C: Tilbagesendelsestiden
TM bindes af sin
accept i
kundskabsøjeblikket
dvs. når TG har læst
accepten.
TG bindes af TM’s
accept i
brevsprækkeøjeblikke
t
Erhvervsret samlede note
• Tilbagekaldelse:
o Tilbudsgiver fortryder tilbuddet: Tilbagekaldelsen skal komme frem (brevsprække-
øjeblikket) inden tilbudsmodtager læser det første tilbud (kundskabsøjeblikket)
o Tilbudsgiver fortryde accept: Fortrydelsen skal komme frem inden tilbudsgiver modtager
accept (samme principper) (dog har domstolene anvendt Aftalelovens § 39, pkt. 2 ved
sådanne nogle sager, hvor fortrydelsen godt kan blive aktuel selvom den er kommet senere
end kundskabsøjeblikket, så længe tilbudsgiver ikke har effektueret accepten)
• At tilbud og accept giver en aftale kræver, at accepten er rettidig og overensstemmende
• Forsinket accept (og dermed ikke rettidig):
o HR (hovedregel): betragtes som et nyt tilbud altså tilbudsgiver skal give tilbudsmodtager et
nyt.
o U (undtagelse): hvis man fx af poststemplet kan se, at accepten er afsendt rettidigt og
derved burde få sin vare alligevel, skal tilbudsgiver omgående rette henvendelse til
tilbudsmodtager (som tror at den er rettidig og derved er i god tro) og forklare forsinkelsen
ellers bindes han.
• Uoverensstemmende accept (En accept, hvis indhold ikke stemmer overens med det oprindeligt
afgivne tilbud):
o HR (hovedregel): betragtes som et afslag, da det et nyt tilbud fra tilbudsmodtagers side
o U (undtagelse): hvis tilbudsgiver af accepten kan se, at der er tale om en skrivefejl og
tilbudsmodtager derfor må være i god tro, har han pligt til omgående at kontakte denne,
ellers bindes han af accepten med det indhold, den har.
• Standardkontrakter fx lejekontrakter. Risikoen ved disse er, at underskriveren tid ikke får læst
teksten og dens konsekvenser og dermed ikke opnår en forståelse. Selvom vedkommende ikke har
læst kontrakten, er standardvilkårene ved hovedregel vedtaget og dermed bindende. (Hvis
standardvilkårene ikke forelå ved aftalens indgåelse eller er underskrevet af underskriver, er disse
ikke vedtaget)
• Negativ aftalebinding: Når en person opholder sig passiv overfor et tilbud (oftest ingen binding)
• Aftalers fortolkning og udfyldning (metoder):
o Minimumsreglen: Tvivl omkring hvor meget en person har forpligtet, vil denne tvivl kom til
fordel for den forpligtede part
o Rimelighedssynspunkt: Specielle vilkår går forud for standardvilkår
o Uklarhedsreglen (koncipist-reglen): Tager den skadespart, og dermed ikke personen, som
har udformet aftalen.
Erhvervsret samlede note
Opgaver:
Opgave 1 på side 133:
• Vi forudsiger at han har sendt både accept og tilbagekaldelse er sendt samme dag, så der er sket en
korrekt tilbagekaldelse.
Opgave 2 på side 133:
• Telefonis accept er modtaget for sent, så hvis Phone er interesseret i at bibeholde tilbuddet, gør de
intet, men ellers skal de kontakte Telefoni omgående og fortælle der er tale om en forsinket accept,
og dermed kan Phone trække deres tilbud i land og tilbyde et nyt.
• Da Apparatur besvarer for sent, bortfalder deres accept og er ikke længere gyldig – lige til
papirkurven.
• Da Tale’s accept indeholder en skrivefejl, skal Phone omgående kontakte Tale og fortælle, at deres
accept indeholder en modstrid med det oprindelige tilbud. Hvis de ikke kontakter Tale, så er det
Tale’s pris der gælder.
Kapitel 9: Forbrugeraftaler
Spørgsmål:
1. Hvad er definitionen på en forbrugeraftale?
En aftale, der indgås mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der sælger varen som led i sit
erhverv.
2. Gør rede for Forbrugeraftaleloven § 6:
Ifølge Forbrugeraftalelov § 6 må den erhvervsdrivende ikke kontakte forbrugerne og fortælle om
tilbud. Det er den enkelte forbruger, som skal tage initiativet og spørge den erhvervsdrivende.
Der er undtagelser: Forsikringer, aviser og bøger.
3. Hvad er negativ aftalebinding? Kan man blive bundet af passivitet?
En forbruger kan ikke blive bundet igennem sin passivitet. En vare som er sendt uden for bestilling
betragtes som gave, og dermed ikke forpligtet til at returnere den pågældende vare.
4. Gør rede for Forbrugeraftaleloven §10:
Hvis den enkelte forbruger køber en vare udenfor en butik fx på en messe, så gælder der specielle
regler som fx skriftlig oplysning om hans fortrydelsesret og til hvem den skal rettes.
5. Hvad er fjernsalg? Giv eksempler:
En aftale mellem to parter, der ikke mødes fysisk fx e-handel og TV-shop. Der er dog en række
oplysninger den erhvervsdrivende skal give forbrugeren ifølge Forbrugeraftalen § 11
(erhvervsdrivendes oplysninger, varens egenskaber, den samlede pris, vilkår ved betaling og
levering, fortrydelsesretten samt eventuelle ekstra omkostninger).
Erhvervsret samlede note
6. Gør rede for forbrugerens fortrydelsesret (Hovedregel og undtagelse):
Fortrydelsesret er når den ene part i en gensidig bebyrdende aftale kan træde tilbage fra en gyldig
indgået aftale uden nærmere begrundelse.
Hovedreglen er der ingen fortrydelsesret. Undtagelsen er hvis man har med fjernsalg at gøre så er
fortrydelsesretten på 14 dage.
7) Hvor lang tid er leveringstiden ved fjernsalg?
Hvis der ikke er aftalt noget, skal varen afleveres senest 30 dage efter forbrugeren afgav bestilling
ellers kan en forbruger ophæve aftalen.
8) Gør rede for opsigelse af abonnementer. Gør ligeledes rede for reglerne forbundet hermed.
Abonnementsaftaler (fx undervisning, leje af ejendom, redningstjenester, økonomiske rådgivning
mm.) kan opsiges ved tre måneders varsel efter 9 måneders bindingsperiode (9+3 reglen).
Abonnementsaftaler vedrørende læsestof (fx aviser og ugeblade mm.) kan opsiges med tre
måneders varsel efter 3 måneders bindingsperiode (3+3 reglen). Det gælder uanset om
forbrugeren ved indgåelsen af aftalen har forpligtet sig til længere tids abonnement.
9) Hvad sker der med en evt. forudbetaling, hvis varen ikke leveres indenfor tidsfristen?
Ved forudbetaling kræves det at pengene bliver tilbagebetalt snarest eller senest 30 dage efter
forventet leveringstid.
Kapitel 10: Aftalers ugyldighed
Noter
• Aftalers ugyldighed kan også i følgende situationer:
o Tilblivelsesmangler (løftets afgivelse): Stærke og svage ugyldighedsgrunde
o Indholdsmangler (løftets indhold): Aftaleloven § 36 (generalklausulen): Beskytter den
svage part i en aftale
o Forudsætningslæren (Efterfølgende omstændigheder)
• De svage ugyldighedsgrunde – SUFT (Findes kun når løftemodtager er i ond tro):
o Svig: Løgnagtige oplysninger eller fortielse af sandheden fx ”byens bedste kød”
o Udnyttelse (åger): Hvis man udnytter en anden persons svage sider om de er økonomiske
eller personlige
o Fejltagelse: Fx fejlagtig prismærkning. (Hvis fejlen er åbenlys, så modtager bør indse at det
er en fejl, er aftalen ugyldig, hvis den derimod ikke er indlysende er han i god tro og
dermed bindende)
o Simpel tvang: Fx afpresning
Erhvervsret samlede note
• Stærke ugyldighedsgrunde - FUT (De er så stærke, at de vælter selv den gode tro → aftalen bliver
ugyldig):
o F:
Falsk: Man underskriver i en andens navn
Forfalskning: Det vil sige man går ind og retter i et dokument der allerede
eksisterer, uden at have lov til det, f.eks. ændre beløbet på et dokument 1.000 kr.
→ 111.000 kr.
Forvanskning (andres fejl): Der forekommer en ændring i et tilbuds indhold, hvilket
overbringeren er skyld i fx et bud. (Hvis dette sker, skal løftegiver med det samme
ændre i det, så han ikke hæfter for det pågældende tilbud)
o U:
Umyndighed (inhabilitet): Aftaler som unge under 18 år har indgået er ved
hovedregel ugyldig – kreditaftaler er dog altid ugyldige, og dermed bærer sælger
risikoen ved at handle med en umyndig (Der kan dog også godt tages værgemål hos
voksne, som dermed mister sin økonomisk og retlige handleevne – det er kun op til
domstolene at afgøre dette og det skal være på baggrund af Værgemålsloven § 46
(Fornuftsmangler)). Her skelnes der dog mellem to situationer:
• Varen er ikke overgivet til den umyndige:
o HR: God tro hos den handlende fx han ikke vidste at den umyndige
var umyndig: Den handlende kan straks træde tilbage fra aftalen
o O
nd tro hos den handlende fx han vidste eller burde vide at han
handlede med en umyndig: Den handlende skal vente tilpas tid på,
at den umyndige forsøger at indhente værgens godkendelse af
aftalen.
• Varen er overgivet til den umyndige:
o HR: Hver af parterne tilbageleverer det modtagne, men hvis den
umyndige ikke kan dette er hovedreglen at han ikke skal erstatte,
men der er undtagelser:
Hvis tilbageleveringen ikke kan finde sted, anvendes
nyttereglen: Det vil sige at den umyndige kun skal betale
erstatning hvis varen har været nyttig (f.eks. madvare,
møbler, mælk, cykel) men han kan altid kun komme til at
betale den negative kontraktsinteresse, som er en
begrænset erstatning, hvor den handlende evt. kun får
dækket indkøbsomkostningerne, i modsætning fik den
Erhvervsret samlede note
positive opfyldelsesinteresse, som er fuld erstatning,
hvorunder tabt avance også dækkes.
Hvis umyndige har snydt eller narret sig til en aftale, hvor
han fx har sagt han er 18 år eller fået lov af værgen, så er
skal den umyndige betale erstatning ud fra et
dommerskøn, der laves ud af rimelighedsreglen (Kan dog
altid kun komme til at betale den negative
kontraktinteresse)
Situationer hvor den umyndige hvor han fx har forfalsket
sin dåbsattest, så skal der betales erstatning til sælgeren og
dermed er der tale om et strafbart forhold (Kan dog altid
kun komme til at betale den negative kontraktinteresse)
Ifølge Værgemålsloven og retspraksis har umyndige dog et vis rådighedsret, og
dermed kan nogle aftaler godt være gyldige alligevel:
• Kontantreglen: (Selverhvervsreglen): Ifølge Værgemålsloven § 42, kan
unge over 15 år råde over deres egne indtjente penge, men dog kun til
kontante køb, idet unge under 18 år ikke må indgå gældsforpligtelser
(f.eks. købe på afbetaling)
• P
engereglen: Igennem retspraksis kan børn godt foretage kontantkøb, men
der skal være tale om et rimeligt beløb, set i forhold til barnets alder. F.eks.
en 7-årig må gerne købe en is til 20 kr.
o T:
Voldelig tvang: Det vil sige en person aftvinger en anden person et løfte ved trussel
om vold. Der er handlepligt, den som har været udsat for volden skal uden
ugrundet ophold kontakte 3 mand lige så snart volden er ophørt (f.eks. banken,
hvis man er blevet tvunget til at skrive en check)
M
ekanisk tvang: Man fører f.eks. en andens hånd, for at tvinge denne til at
underskrive et løfte, eller et dokument, f.eks. et testamente. Der er lige som i den
forrige handlepligt, men hvis det nu er en gammel bevidstløs mand der ligger og er
ved at dø, også en af arvingerne fører hans hånd så han underskriver testamentet
så kan han selvfølgelig ikke gøre noget.
Erhvervsret samlede note
• Generalklausul: En bestemmelse, der er meget bredt formuleret, og som derfor kan anvendes på
mange forskellige situationer (indenfor aftalers ugyldighed er det: Aftalelovens § 36)
Opgaver:
Opgave på side 150:
• Kan Sofus få aftalen ophævet?
Nej det kan han ikke. Da aftalen er indgået. Man kan diskutere om der er tale om økonomisk
udnyttelse, og måske ja, fordi Birgers far ved at Sofus er i økonomisk krise, så derfor ved han at han
bare vil sige ja til enhver pris. Men i teksten står der at Birgers far ikke vil give ham løn forskud, men
han vil gerne købe hans bil, så man kan diskutere om han har prøvet at snyde ham Sofus.
Opgave på side 159:
• For det første er drengen 15 år så der er en regel der hedder at når du er 15 år gammel så må man
råde over sine egne indtjente penge, men han er umyndig dvs. han må ikke hæfte sig til noget som
helst gæld, og da anlægget er blevet stjålet kan varen ikke tilbageleveres, også er det man skal
vurdere efter nytte-reglen, og da dette ikke er en nyttevare så er han ikke erstatningspligtig. Havde
han stadig haft varen så havde han haft ret til at få sine penge tilbage hvis han så afleverede
anlægget. Hvis han nu f.eks. havde forfalsket sin brors pas så bliver han erstatningspligtig, efter
den negative kontraktsinteresse, dvs. en begrænset erstatning, måske skal han kun erstatte
indkøbsomkostningerne til forhandleren.
Opgave 1 på side 167:
• Da Louise er 16 år har hun ret til at råde over sin penge, men hun må stadigvæk ikke købe på kredit
da hun er under 18. Dette gør hun alligevel ved køb af bærbaren samt cyklen.
Bærbaren:
Da bærbaren ikke er en nødvendighedsvare, er Louise ikke erstatningspligtig, men har dog
stadigvæk pligt til at aflevere den tilbage. Hun får dermed pengene tilbage, da hun har skrevet
under en kontrakt med en ugyldig underskrift. De erhvervsdrivende kan ligeledes ikke nægte
ophævelse af købet, da de er ligeså skyldige i den ulovlige aftale.
Cyklen:
Da Louise har lavet dokument falsk, bortfalder nyttereglen. Hun bliver dog stadigvæk
erstatningspligtig, men kun for de omkostninger, som cykelhandleren har haft med forbindelse
med salget af cyklen (Indkøbspris af cyklen osv.). De erhvervsdrivende kan ligeledes ikke nægte
ophævelse af købet, da de er ligeså skyldige i den ulovlige aftale.
Købet af tøj fra H&M og CD’er er begge lovlige køb, da de er købt kontant.
I begge tilfælde indgår de stærke ugyldighedsgrunde – de er så stærke, at de vælter selv den gode
tro.
Erhvervsret samlede note
Kapitel 11 – Mellemmandsaftaler
Noter:
• Fuldmagt:
o FG = fuldmagtsgiver FM = fuldmagtsmodtager 3M = tredje mand (sælger, ejer af
butikken)
o Bemyndigelse: Den interne aftale mellem FG og FM.
o Legitimation: Den maksimale råderet.
o Alle fuldmagter tilbagekaldes som hovedregel på samme måde som den er udstedt, og
tilbagekaldelsen gælder fra brevsprækkeøjeblikket.
o 2 former for fuldmagt:
1. Fuldmagt uden særlig tilværelse (§ 18 – fuldmagt). Kendetegn: Er ikke kendt af
omverdenen (3M) (sker oftest mundtligt).
Aftalelinje:
Hvis 3M var gået over legitimationen samt bemyndigelsen (fx købt det
pågældende produkt dyre end hvad han havde fået at vide fra FG), så bindes FG
ikke. Dette kaldes også fuldmagtsoverskridelse og fungere som en stærk
ugyldighedsgrund.
Hvis FG vil ophøre fuldmagten, skal denne besked bare leveres til 3M, og er
gældende allerede fra brevsprækkeøjeblikket (så selvom 3M ikke læser denne
besked, er fuldmagten ophævet)
2. Fuldmagt med særlig tilværelse. Kendetegn: Kendt af omverdenen (3M). 4 former
for denne fuldmagt:
Stillingsfuldmagt: Følger med ansættelsen i en bestemt stilling, som efter
lov eller sædvane giver beføjelse til at tro at fx en ekspedient i en
forretning har ret til at ekspedere kunder
Hvis denne skal ophøres: Stillingsfuldmægtig afskediges
Forevisningsfuldmagt: En skriftlig fuldmagt, som er beregnet til
fremvisning på fx posthuset eller i banken.
Hvis denne skal ophøres: Tages fuldmægtigen
Specialfuldmagt: Der rettes fx henvendelse til et pengeinstitut vedrørende
en ansat som nu får ret til at udstede checks på et firmas vegne.
Bemyndigelse
Legitimation
FG bindes ikke
Erhvervsret samlede note
Hvis denne skal ophøres: Kaldes fuldmægtigen tilbage fra 3M
(pengeinstituttet)
Offentlig bekendtgjort fuldmagt: Offentliggøres i dagspressen (fx prokura,
som kan indgå aftaler, der har med firmaets daglige drift at gøre).
Hvis denne skal ophøres: Offentliggøres i dagspressen
FM handler indenfor fuldmagten: FG bindes
FM handler udenfor fuldmagten: FG bindes ikke
FM handler indenfor fuldmagten, men udenfor bemyndigelsen:
God tro hos 3M: FG bindes
Ond tro hos 3M: FG bindes ikke
• En handelsagent er en selvstændig erhvervsdrivende, som er blevet ansat af en agenturgiver.
Vedkommende skal sælges og formidle kontakt på agenturgivers vegne, og derved skal være loyal
og rette henvisninger til agenturgiveren omkring kundebesøg, geografiske områder,
handelsagenten befinder sig i (hvis dette ikke forekommer, kan agenturgiver rejse erstatning mod
handelsagenten). Ligeledes har agenturgiveren visse pligter overfor handelsagenten:
Loyalitetspligt, forsyningspligt samt informationspligt (hvis dette ikke bliver overholdt, og betyder
tab hos handelsagenten, kan handelsagenten rejse erstatning mod agenturgivere)
• En kommissionær er en person, der indgår aftaler om køb og salg i eget navn men på en andens
persons (kommissions) vegne og for dennes regning fx en autohandler
• Andre former for tredjemænd: handelsrejsende, mægler, datterselskaber, kreditkonsignation,
franchising, konsortier/joint ventures eller licensaftaler
Kapitel 12: Markedsføring
Spørgsmål.
1. Hvilken lov blev i sin tid afløst af markedsføringsloven (MFL)?
Markedsføringsloven, som har været gældende siden 1. juli 2006, afløste den tidligere
konkurrencelov, der beskyttede virksomheder mod illoyal konkurrence.
2. Hvad er lovens formål?
Lovens formål er at beskytte forbrugerne mod markedsføringstiltag der enten ”narrer” eller på
anden måde behandler forbrugeren uacceptabelt, at beskytte de erhvervsdrivende mod illoyal
konkurrence, både direkte og i forhold til forbrugerne, samt varetage samfundets interesse ved at
hindre brug af f.eks. kønsdiskriminerende og voldelige reklamer.
3. Gør rede for forbrugerombudsmandens opgave?
Hans opgave er at føre tilsyn med lovens overholdelse samt løbende at angive, hvad god
markedsføringsskik helt konkret er i forskellige sammenhænge. Han kan ligeledes også på enten
Erhvervsret samlede note
eget initiativ eller på grund af klager eller henvendelser fra andre forsøge at påvirke de
erhvervsdrivende til at leve op til markedsføringsloven.
4. Gør rede for påbud og forbud.
Udover at påvirke de erhvervsdrivende, kan Forbrugerombudsmanden også afgive påbud, som er
en form for advarsel, eller et forbud, hvor det er direkte forbudt det der foregår, og derved skal
stoppes.
5. Hvad skal ske efter et forbud er blevet nedlagt?
Forbrugerombudsmanden kan og skal i visse situationer efter et forbud er nedlagt anlægge sag ved
Sø-og handelsretten i København.
6. Hvad er en forhåndsbesked?
En forhåndsbesked er en orientering men ikke en bindende stillingtagen til lovligheden. Denne får
man af Forbrugerombudsmanden, når man henvender sig vedrørende bestemt
markedsføringsaktivitet, man er i tvivl om er lovlig.
7. Gør rede for Markedsføringsloven § 1.
Markedsføringsloven § 1 omhandler at man skal have en god markedsføringsskik, overfor ens
samarbejdspartnere og kunder. (Kaldes en generalklausul)
8. Besvar følgende spørgsmål:
a) Gør rede for Markedsføringsloven § 3
Den forbyder markedsføring der indeholder urigtige, vildledende, utilbørlige eller urimeligt
mangelfulde angivelser. Dette drejer sig både om mundtlige, skriftlige og billedlige udsagn.
b) Hvem har bevisbyrden?
Bevisbyrden ligger hos den, der markedsfører sig.
c) Giv eksempel på anvendelsen af Markedsføringsloven § 3
Hvis det er målbart skal det dokumenteres fx at må man godt sige man har verdens bedste
pizzeria i hele verden, men ikke verdens største, ved mindre man som sagt kan argumentere
det.
9. Gør rede for reklameidentifikationen.
Alle reklamer skal angives tydeligt at de er reklamer så en forbruger ved at de bliver udsat for
kommerciel påvirkning. Hvis man slører en reel reklame medfører det bødestraf.
10. Er sammenlignende reklamer lovlige?
De er lovlige hvis de opfylder 8 betingelser, som blandt andet er; den skal være objektiv, reklamen
må ikke være vildledende, den må ikke nedvurdere andres produkter samt ikke dreje sig om at
kopiere andres varer.
Erhvervsret samlede note
11. Gør rede for reglerne vedrørende uanmodet henvendelse.
En erhvervsdrivende må kun, hvis forbrugeren har anmodet om det, kontakte hende via mail, fax,
SMS mv.
12. Gør rede for vejledningspligten.
Forbrugere har krav på at få en forsvarlig vejledning af sælger omkring holdbarhed,
anvendelsesmuligheder, farlighed osv. Derudover medfører vejledningspligten også bl.a. at
brugsanvisninger som udgangspunkt skal være på dansk. Der gives dog ingen bøde, hvis
vejledningspligten ikke bliver overholdt, men kan i stedet give anledning til en erstatningspligt for
den erhvervsdrivende ifølge produktansvarsloven og købeloven.
13. Gør rede for markedsføring rettet mod børn og unge.
Markedsføringsloven § 8 er lavet som formål at tage hensyn til børn og unge vedrørende
markedsføring. Disse hensyn er fx at man ikke må give barnet indtryk af, at besiddelsen af et
produkt i sig selv vil give fysiske eller sociale fordele frem for andre, samt at der ikke må være en
opfordring til børn om at ”plage” deres forældre om at få en bestemt vare. Hvis dette ikke bliver
overholdt kan det medføre straf.
14. Gør rede for markedsføringsloven § 9.
Den bestemmelse lovliggør at kunden kan få tilbudt en ekstra vare uden beregning, altså en slags
gave, ved køb af en anden vare. Dette er forudsat at den erhvervsdrivende har tydeliggjort for
forbrugeren oplysninger omkring tilbuddet (fx værdien), der gør det nemt for hende at forstå det.
Der kan pålægges en erhvervsdrivende bødestraf for overtrædelse af denne bestemmelse.
15. Gør rede for reglen vedrørende rabatkuponer mv.
Ifølge Markedsføringsloven § 10, er rabatkuponer mv. tilladt, når de gives til senere brug eller til
kontant indløsning i forbindelse med et samtidigt køb. Ved indløsning til kontant, skal beløbet
svarer til værdien af den vare, man er berettiget til.
Rabatkuponer som man klipper ud i fx en avis eller blad og medbringes for at få rabat, er nu også
blevet lovlige.
16. Er konkurrencer, lotterier og lign. Lovlige?
De er ulovlige hvis de er købsbetingede og vinderen findes ved en tilfældighed. Hvis dette ikke er
tilfældet, kan de være lovlige, men kun hvis den erhvervsdrivende tydeligt informerer forbrugeren
om f.eks. antal præmier, gevinstchance m.m.
17. Gør rede for reglerne vedrørende garanti.
Hvis en erhvervsdrivende siger til en forbruger at han vil stille en garanti, skal denne garanti stille
forbrugeren bedre end loven gør i forvejen. Den erhvervsdrivende skal desuden tydeligt gøre det
klart for forbrugeren hvad denne garanti indeholder.
Erhvervsret samlede note
18. Gør rede for markedsføringsloven § 13.
Markedsføringsloven § 13 siger at hvis en virksomhed udstiller, eller har en vare stående i deres
butik eller på nettet, skal de oplyse om den samlede pris, inklusive varer, gebyrer, moms og andre
afgifter. Afgifter den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve hos forbrugeren skal der
oplyses som separat.
19. Gør rede for markedsføringsloven § 19.
Markedsføringsloven § 19 beskytter en virksomheds erhvervshemmeligheder. Den siger at
oplysninger fra personer der kender virksomheden indefra ikke må videregive disse oplysninger,
heller ikke selvom de skifter arbejdsplads. Forbuddet gælder i 3 år efter samarbejdets ophør, og
overtrædelse af dette kan enten betyde bøde eller fængselsstraf op til 2 år.
20. Gør rede for reglerne vedrørende erstatning og vederlag.
Hvis en erhvervsdrivende overtræder lovens bestemmelser til skade for en anden, kan han blive
holdt erstatningspligtig efter culpa-reglen.
Opgaver:
Opgave 1 på side 195-196:
• Det første forslag er ulovligt, idet Krejler ikke har tydeliggjort prisen for tilgiften i form af parfumen,
ellers ville det havde været lovligt.
Det andet forslag er lovligt, hvis førprisen var 649 kr. som han skriver, men hvis dette ikke var
tilfældet er det ulovligt. Der er tale om mængdebegrænsning, da han har skriver maks 2 per kunde.
Det tredje forslag er lovligt, da hans udsagn ikke er målbart.
Det fjerde forslag er ulovligt, da han ikke må udsende mails ud til folk ved mindre de har givet ham
deres tilladelse (uopfordrede henvendelser er forbudt). Ligeledes må der ikke give urigtige
oplysninger, som Krejler gør ved at sige det er en fransk jakke selvom den er dansk produceret.
Kapitel 13: Enerettigheder
Noter
• Enerettigheder betegnes juridisk: Immaterialret (nogle gange: Åndsret eller industriel
ejendomsret)
• Enerettigheder opdeles i 6 kategorier:
1. Ophavsretten: (Findes i Ophavsretsloven): Retten til litterære og kunstneriske værker,
herunder skønlitteratur, faglitteratur, musikværker, edb-programmer osv. så længe de er
originale (skal ikke registreres nogen steder efter skabelsen).
Det er ham som frembringer værket, der har ophavsretten og dermed skal beskyttes mod
efterligning og benyttelse (hvis to kunstnere levere samme resultat samtidigt, anerkendes
begge). Ophavsretten udløber som regel 70 år efter kunstneres død
Hvis værket er skabt i et led af en ansættelsesaftale, er ophavsretten tildelt den ansatte
Erhvervsret samlede note
som udgangspunkt, men virksomheden må dog godt bruge værket i deres drift (ved edb-
systemer er der dog en særregel (Ophavsretten § 59), hvor ophavsretten bliver tildelt
arbejdsgiveren)
Ophavsretten kan overdrages helt eller delvist (normal i forfatter- og forlagsaftaler).
Indskrænkninger i eneretten:
Kopiretten: Enkelte eksemplar af et offentliggjort værk til privat brug for fysiske
personer er okay
Citatretten: Så længe der citeres i overensstemmelse med god skik og henvisning
af kilde, er dette også okay
Overtrædelse af Ophavsretsloven kan medføre erstatningspligt og straf.
2. Patentretten: Retten til tekniske opfindelser, der kan udnyttes erhvervsmæssigt eller
industrielt generelt om enerettigheder
3. Brugsmodelsretten: Retten til småopfindelser, der ikke skal opfylde de strenge krav, der
stilles for at opnå patent
4. Varemærkeretten: (Findes i Varemærkeloven)Retten til at benytte varemærker m.v. som
kendetegn for varer eller tjenesteydelser (alle former for tegn: ord, ordforbindelser,
bogstaver, tal, figurer og afbildninger af selve varens form, udstyr eller emballage).
Kravet i dag er at varemærket har et særpræg (afskillelsesevne), og må ikke være af
beskrivende art fx Gevalia må ikke erstattes med mærket kaffe.
Der opnås eneret til et varemærke på to måder:
Ved at tage mærket i brug (dette er ikke nok, hvis mærket har et ringe særpræg)
Ved at lade mærket registrere i Patent- og Varestyrelsen (gælder i 10 år)
Skabes et varemærke i et ansættelsesforhold, tilkommer varemærkeretten til
arbejdsgiveren.
Man kan også nu ansøge om registrering af varemærker som EU-varemærke.
5. Designbeskyttelsen: (Findes i Designloven)Retten til varedesign og ornamenter, der kan
udnyttes erhvervsmæssigt (beskyttelse af et produkts ydre udseende og formgivning).
Det er blevet lettere at opnå designbeskyttelse, idet Patent- og Varemærkestyrelsen blot
skal undersøge, om produktet kan beskyttes som design og om det strider mod offentlig
orden og sædelighed. Det kræver dog også at udseende er nyt og så skal der være en form
adskillelse fra allerede markedsførte produkter af lignende art.
Designbeskyttelsen holder i 5 år, og kan fornys til i alt 25 år.
6. Domænerettigheder: Retten til hjemmeside-adresser. Er et unik webadresse men også et
kommercielt kendetegn, og derfor er det vigtigt at få det registreret, hvilket man får hos
DK Hostmaster. Hvis man oplever, at der er nogle som er navnepirat, skal man skynde sig
at klage til Klagenævnet for Domænenavne, for passivitet kan betyde, at den berettigede
mister sin ret.
Erhvervsret samlede note
• Kort sagt:
o Teknisk beskyttelse: Patentanmeldes
o Opfindelse af mindre kompliceret art: Brugsmodelregistreres
o Produktets udseende: Designbeskyttelse
o Navnesærpræg: Varemærkebeskyttes
Kapitel 14 – Handelskøb
Noter:
• Her er der tale om Købeloven – de fleste paragraffer er deklaratoriske, dvs. de går forud for loven,
altså vil der ikke er aftalt noget mellem partneren, går loven først ind og blander sig her.
• Inddeling efter parter:
o Handelskøb: Et køb mellem to handlede i eller for deres bedrift (forretning)
o Civilkøb: Køb mellem to private fx igennem den blå avis
o Forbrugerkøb: Et køb mellem en forbruger og en handlende
o Internationale køb: Et køb mellem to fra hvert deres land eller indgåelsen er sket i udlandet
• Inddeling efter genstande:
o Specieskøb: Der findes kun den ene af slagsen, idet der her er tale om en individuel bestemt
genstand. Sælgeren kan altså ikke bare erstatte varen med en anden, hvis den bliver ødelagt. Et
eksempel kunne være et Monet maleri (her er der tale om Culpa med omvendt bevisbyrde).
o Genuskøb: Et køb, der er bestemt efter art. Der findes flere af slagsen, og sælger har
valgmulighed, men skal dog levere en god gennemsnitsvare (her er der tale om objektivt
ansvar med to undtagelser: forbehold (sælger skal have skrevet hvilket forbehold i aftalen,
hvis han slip fra erstatning fx hvis der forekommer is i danske farvand og dermed ikke kan få
det rettidigt) eller force majeure (som er uforudsigelige forhold og her skal det både tales om
artsumulighed, upåregnelighed og ekstraordinære begivenheder).
• Inddeling efter betaling:
o Kontantkøb: Når der betales med kontanter.
o Kreditkøb: Når der købes på afbetalingen.
o Kreditkøb med ejendomsforbehold: Sælger forbeholder sig ret til at tage den solgte genstand
tilbage, såfremt Køber misligholder med betalingen (afdragene). Køber ejer først genstanden,
Erhvervsret samlede note
når det sidste afdrag er betalt (med andre ord: Køber ejer først en vare, når alle raterne er
betalt).
• Sælgers pligter herunder levering:
1) Levering og risikoovergang: Hovedreglen siger, at risikoen for varens hændeligt undergang,
overgår fra Sælger til Køber ved leveringen – dog er der nogle undtagelser:
Undtagelse 1 – Købeloven § 17, stk. 2, SAS-reglen (spillerum, afhentning og species):
Køber skal afhente varen og der er aftalt spillerum, dvs. primo, medio el. ultimo en måned
for afhentning. I specieskøb overgår risikoen fra den første dag i spillerumsperioden,
hvorimod ved genuskøb skal der være sket en bindende individualisering, dvs. at varen er
sat til side og mærket til Køber, og Køber har accepteret dette. Derefter overgår risikoen
fra Sælger til Køber, altså inden køber egentlig har hentet varen.
Undtagelse 2 – Købeloven § 37, Fordringshavermora (se nederst på s. 215): Køber er skyld
i, at Sælger ikke kan levere varen, enten ved at han ikke er hjemme, når Sælger kommer
for at levere varen, eller hvis køber ikke afhenter varen → Risikoen overgår alligevel fra
Sælger til Køber. Igen er der tale om specieskøb eller genuskøb med en bindende
individualisering.
Sælger har dog visse pligter og rettigheder:
1. Omsorgspligt for varen, som han skal tage med sig og opbevare, som var det hans
egen.
2. Salgsret, altså sælger har ret til at sælge varen indenfor rimelig tid efter en
opfordring til køber
3. Salgspligt, altså sælger har pligt til at sælge varen, hvis der er for mange
omkostninger ved at opbevare varerne eller der er tale om letfordærvelige varer
4. Bortskaffelsesret, altså at sælger må smide varerne væk, hvis de ikke med fordel
kan sælges og dermed smide dem på lossepladsen på købers regning
2) Leveringssted:
Ved pladshandel (handel som foregår inden for et geografisk område, der må opfattes
som en naturlig del af sælgers forretningsområde) skelnes der mellem:
o Afhentningskøb (Købeloven § 9): Køber henter selv varen hos sælger (risikoen
overgår ved varens udlevering til køber)
Erhvervsret samlede note
o Udbringningskøb (Købenloven § 11): Sælger levere varen hos sælger (risikoen
overgår ved varens udlevering til køber, så hvis sælger bare stiller udenfor
købers dør, bær sælger stadigvæk risikoen hvis der skulle ske noget med varen
– altså køber bær først risikoen, når køber har varen i hånden)
Ved distancehandel (handel, hvor varen skal bringes uden for pladsen) skelnes der
mellem:
o Almindelig forsendelseskøb (Købeloven § 10): Leveringsstedet er hos første
fremmed fragtfører, hvilket også er her, risikoen overgår fra sælger til køber.
o Forsendelseskøb med aftalte klausuler, som kan deles op i to typer:
- Omkostningsklausuler: Forklarer kun fordelingen af
transportudgifterne. Disse klausuler er: CF – Fragtfrit (Købeloven § 63),
hvor sælger skal betale forsendelsesomkostninger helt frem til
bestemmelsesstedet, samt Cif (Købeloven § 64), hvor sælger skal
betale fragt, andre transportomkostninger og forsikring (dækker kun
varens undergang – fakurabeløbet).
- Transportklausuler: Ændrer leveringsstedet. Disse klausuler er: Ab
lager (retspraksis), hvor sælger kun er forpligtet til at stille varen til
rådighed på egen virksomhed, og derved bærer køber alle
omkostninger og risici frem til bestemmelsesstedet, Fob – Frit om bord
(Købeloven § 62), hvor sælger bærer risiko og omkostninger indtil
varen er kommet inden for skibssiden, derfra er det køber der står for
det (hvis varen skal videre med skib endnu engang, er det købers
ansvar at finde dette transportmiddel), samt Franco (Købeloven § 65),
hvor sælger bærer alle omkostninger og risikoen helt frem til købers
sted.
3) Sælger har pligt til at levere til tiden, og hvis der ikke er aftalt et tidspunkt, har køber ret til at
foretage sig et påkrav overfor sælger, men det skal være en ordentlig og retfærdig tid overfor
sælger.
4) Sælger har pligt til at levere den rigtige ydelse (med aftalt kvalitet samt kvantum).
Erhvervsret samlede note
• Køber har pligt til at: betale den rette købssum (hvis der ikke er aftalt pris – Købeloven § 5, som
siger at køber har pligt til at betale dét sælger kræver så længe det ikke er urimeligt), med de
rigtige betalingsmidler, til rette betalingstid, til rette kreditor samt på betale på det rette
betalingssted
• Sælgers misligholdelse:
1) Forsinkelse: Ingen eller for sen levering
2) Mangler: Kvantitetsmangler (Køber har modtaget færre end det aftalte antal) og
kvalitetsmangler (varen lever ikke op til det lovede)
Oprindelige mangler: Mangler, som var til stede allerede på aftaletidspunktet
Efterfølgende mangler: Mangler, der er opstået efter aftalens indgåelse
3) Vanhjemmel: Sælger sælger/afhænder noget, som han ikke ejer (f.eks. lånt, lejet, stjålet osv.)
Sælger har oplysningspligt vedr. varens egenskaber og evt. mangler.
• Købers misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse:
1) Fastholde: Som hovedregel kan Køber altid vælge at fastholde købet!
Undtagelse 1: Specieskøb, hvis det er umuligt at levere varen.
Undtagelse 2: Genuskøb, hvis det er objektivt umuligt at levere varen f.eks. artsumulighed
(alle varer af slagsen er umuligt at skaffe) eller økonomisk umulighed (varen bliver f.eks.
100 gange så dyr).
2) Hæve: Køber kan kun hæve, hvis forsinkelsen er væsentlig ved anticiperet misligholdelse. Det
kan hæves, hvis en fremtidig misligholdelse må forventes f.eks. i forbindelse med en af de
successive leveringer (delafleveringer)
3) Erstatning: Der kan altid kræves erstatning, hvis det har medført et tab for Køber.
Ansvarsgrundlag: 1. Species = Præsumptionsansvar eller 2. Genus = Objektivt ansvar
o Undtagelse 1 - Artsumulighed: Hvis denne har været upåregnelig og årsagen har
været en ekstraordinær begivenhed f.eks. i krig og indførselsforbud.
Erstatningens størrelse: Den positive opfyldelsesinteresse, altså køber dækker alle
omkostninger ved eventuel forsinkelse.
Erhvervsret samlede note
• Købers misligholdelsesbeføjelser ved mangler: Køber har undersøgelsespligt (stikprøver), så hvis
varen ikke stemmer overens med aftalen, kan køber vælge af: Fastholde, hæve eller/og kræve
erstatning.
• Købers misligholdelsesbeføjelser ved vanhjemmel: Køber kan enten fastholde (hvis han kan fjerne
3. mandsret), hæve (ved væsentlig vanhjemmel, dvs. hvis varen er lånt el. stjålet) eller kræve
erstatning hvis køber var i god tro (Købeloven § 59)
• Købers misligholdelser:
1) Forsinkelse (ved at betale for sent eller ved ikke at betale)
2) Manglende betalingsevne (når køber af forskellige årsager mister evnen til at betale -
insolvens)
• Sælgers misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse:
1) Fastholde: Hvis han køber stadigvæk ikke betaler, er det op til retten
2) Hæve: HR: Sælger kan kun hæve, hvis varen ikke er overgivet til køber – Kreditaftaler kan man
aldrig hæve, men der er dog undtagelser: Sælger har ved fejl leveret et forkert parti – sælger
skal hentes dette hurtigst muligt, eller hvis køber har betalt med en dækningsløs check
3) Erstatning: Hvis køber vælger at fastholde, kan han kræve morarenter fra forfaldsdagen,
hvilket er en procentsats, der enten står i aftalen ellers træder Renteloven ind: morarenten
(ifølge Renteloven § 5: 7 %) går i gang så snart sælger har præsenteret for køber at han vil have
betalingen. Hvis køber vælger at hæve, kan han kræve en eventuel prisdifference
• Sælgers misligholdelsesbeføjelser ved købers manglende betalingsevne: Sælger har her nogle
rettigheder:
1) Tilbageholdsesret (bruges når aftale er indgået): Sælger kan holde varerne tilbage indtil køber
eller hans konkursbo stiller betryggende sikkerhed fx bankgaranti (sælger kan hæve, hvis der
ingen sikkerhed stilles inden levering)
2) Standsninsgret (bruges når varen er afsendt): Sælger kan hindre varen overgives til køber og
vente indtil der blive stillet sikkerhed, ellers kan sælgers hæve købet
3) Udtagelsesret (bruges når varen er overgivet til køber): Sælger kan tage varen tilbage så længe
han ikke er i ond tro eller at der er blevet stillet en betryggende sikkerhed.
Sælger vil kunne ved eventuelle tab få erstatning til den positive opfyldelsesinteresse.
Erhvervsret samlede note
Kapitel 15: Internationale køb
Spørgsmål
1. Hvornår er et køb internationalt – giv eksempler
Et køb er et internationalt når det har tilknytning til flere forskellige lande. Tilknytningen kan være
af forskellig art:
- Sælger og køber kan have forretningssted i hver sit land eller
- Have indgået købeaftalen i udlandet eller
- De kan have aftalt at anvende fremmed ret ved konflikter opstået i forbindelse med købet.
2. Gør rede for CISG
CISG= Convention on contracts for the international sale of goods. CISG er en konvention
formuleret af FN, som omhandler et regelsæt for international køb. Konventionen anvendes på
løsørekøb, når sælger og køber har deres forretningssteder i forskellige stater og parterne har
hjemsted i godkendte stater/kontraherernde stater.
Den er blevet ratificeret i mange lande inklusiv Danmark (på nær del 2 (der er i alt 4 dele).
3. Er CISG deklaratorisk eller præceptiv?
CISG er deklaratorisk, altså hvis der ikke er aftalt anden mellem de erhvervsdrivende træder loven
først i kraft der.
4. Indenfor hvilke områder, er CISG ikke gældende?
CISG gælder ikke hvis både sælger og køber har forretningssted i de nordiske lande eller i et
forbrugerkøb, køb på auktion, køb vedrørende tvangssalg, køb af værdipapirer, valuta, køb af
skibe, luftfartøjer eller fly, køb af elektricitet.
5. Redegør for sælgers pligter.
Sælger er forpligtet til:
o At levere varen: Samme principper som i Købeloven (kapitel 14), der skelnes dog ikke
mellem species- og genuskøb i CISG. Hvis der ikke er aftalt et leveringstidspunkt, skal
sælger levere inden for rimelig tid efter aftalens indgåelse (intet påkrav som i Købeloven)
Leveringsstedet er som regel aftalt, men hvis det ikke er, så gælder CISG artikel 31:
Erhvervsret samlede note
Sælger har opfyldt sin leveringspligt ved at:
- Overgive varen til den første transportør, når der er tale om
forsendelseskøb (det er køberen som skal sørge for nødvendige aftaler
vedrørende transport til bestemmelsesstedet).
- Ved f.eks. at overgive varen til DSB eller det firma der skal sørge for
transporten til f.eks. en havn, hvis der ikke er aftalt nogen transportklausul.
- Ved at stille varen til rådighed for køber (varen skal være individuelt
bestemt eller være udtaget af et bestemt parti) det svarer til
afhentningskøb.
- Ved i andre tilfælde blot at stille varerne til rådighed for køber på det sted,
der var sælgerens forretningssted på tidspunktet for aftalens indgåelse.
o At overgive de dokumenter, der måtte være nødvendige i den enkelte aftale.
o At overdrage ejendomsretten til køber (se næste spørgsmål)
6. Gør rede for risikoens overgang jf. CISG
Virkningen af risikoovergangen reguleres i artikel 66-70 (Svarer til Købelovens § 17, stk. 1 –
hændeligt undergang).
Følgende situationer viser, hvornår risikoen overgår fra sælger til køber i CISG:
o Hvis varen skal forsendes (transporteres), overgår risikoen ved varens overgivelse til den
første fremmede transportør, der skal sørge for, at varen sendes videre til køber.
o Hvis det er aftalt, at en bestemt transportør skal transportere varen, eller at leveringen
skal ske et bestemt sted, overgår risikoen, når varen overgives til denne transportør eller
ankommer til dette sted.
o Hvis varerne skal sælges, mens de er under transport, f.eks. en ladning appelsiner fra
Israel, så overgår risikoen på aftaletidspunktet.
o Hvis køber skal hente varen hos sælger, overgår risikoen ved modtagelse af varen på
sælgerens forrentningssted.
o Hvis køberen er forpligtet til at modtage varen et andet sted end sælgers forrentningssted,
overgår risikoen, når tiden for levering er kommet, og køberen har fået kendskab til, at
varerne er stillet til rådighed.
o Hvis varerne skal udskilles, er de stillet til købers rådighed, når tydelig udskillelse er sket.
Udskillelsen kan f.eks. ske ved, at der er udstedt særskilt fragtbrev.
Erhvervsret samlede note
7. Redegør for Incoterms 2000
Det internationale Handelskammer svar på transport/omkostningsklausuler:
o E-klausuler: Sælger skal kun stille varen til rådighed, så køber skal stå for transport, og
dermed bær risikoen hele vejen (ligner den danske AB).
o F-klausuler: Sælger bær omkostninger for hovedtransporten. Der findes følgende klausuler:
FCA (leverancen er sket, når den er overgivet til den transportør køber har valgt), FAS
(leverancen er sket, når den er placeret ved skibssiden – køber står selv for skib), samt FOB
(leverancen er sket, når den er over skibets ræling – køber står selv for skib).
o C-klausuler: Sælger står for transporten – økonomisk og arrangement, men risiko er
købers. Der findes følgende klausuler: CRF (risiko overgår ved rælingen ved
afsendelseshavnen), CIF (næsten som CRF på nær: sælger skal betale søforsikringen), CPT
(risikoen overgår, når varen overgives til transportøren) samt CIP (næsten som CPT på nær:
sælger skal betale vareforsikring, der gælder under hele transporten).
o D-klausuler: Sælger bærer omkostninger og risiko til bestemmelsesstedet. Der findes
følgende klausuler: DAF (leverancen er sket, når den er stillet til rådighed for køber på et
nærmere angivet område ved grænsen), DES (leverancen er sket, når den er stillet til
rådighed for køber på et skibet i en nærmere angivet ankomsthavn), DEQ (næsten som DES
på nær: leveringssted er kajen), DDU (leverancen er sket på det nærmere angivne sted i
importland) smat DDP (næsten som DDU på nær at sælger betaler alle omkostninger)
8. Hvad er købers pligter?
Han skal betale købesummen, betale på det aftalte tidspunkt (der findes en speciel betalingsform
– næste spørgsmål), betale på dette aftalte sted samt modtage leverancen: Fordringshavermora
(se spørgsmål 11)
9. Gør grundigt rede for remburs
Remburs er en betalingsform, som oftest anvendes ved handel med skib eller fly. Da sælger og
køber bor langt fra hinanden, bringes der et pengeinstitut ind i billedet, for at sikre at pengene når
frem. Køber og sælger har derudover aftalt at køber skal åbne remburs – altså gå til banken og bed
om at handlen går i gang.
I sidste ende er det dokument (konnossement – ”nøglen til lasten”), der blev kvitteret af
kaptajnen på skibet, og dermed udgør det pengebindingen. (Se tegning på næste side)
Erhvervsret samlede note
10. Er fordringshavermora en misligholdelse i Kbl. (Købenloven)? – i CISG?
Ifølge Kbl. er fordringshavermora ikke en misligholdelse, men CISG (Konventionen for
internationale køb) betragter det som en misligholdelse fra købers side.
11. Hvorledes kan en sælger misligholde i CISG?
Sælger kan misligholde ved:
- Forsinkelse (for sent leveret eller slet ikke leveret)
- Mangler (kvantitets- eller kvalitetsmangler, som er faktiske mangler)
- Vanhjemmel (retlige mangler)
Havn
KØBER
Købers bank
(Åbnende bank)
Rederi
SÆLGER
Sælgers bank
(Adviserende bank)
Beder om
remburs (1)
Meddeler om
remburs (2)
Meddeler
om remburs
(3)
Varerne
bringes
ombord (4)
Konnossement
afleveres (5)
Konnossement
afleveres (6)
Pengene
overføres (7)
Konnossement
sendes (8)
Pengene
overføres (9)
Konnossement
afleveres (10)
Pengene
overføres (11)
Udlevering af varer
mod aflevering af
konnossement (12)
Skib
Erhvervsret samlede note
12. Hvilke misligholdelsesbeføjelser udløser det for køber?
Dette udløser nogle misligholdelsesbeføjelser hos køber:
- Fastholde – Ved sælgers forsinkelse kan køber fastholde hvorefter sælger skal levere eller ved
egentlig mangler.
- Hæve – Køber kan hæve ved forsinkelse når den er væsentlig (den er væsentlig hvis den har
været til ulempe for køber) eller ved egentlig mangler
- Kræve erstatning hvis der er lidt et tab eller ved egentlig mangler.
13. Hvorledes kan køber misligholde og hvilke beføjelser får sælger?
Køber kan misligholde ved:
- Ikke at betale for varen.
- Ikke at modtage varerne (fordringshavermora) (spørgsmål 8 og 10)
Sælger får så følgende misligholdelsesbeføjelser:
- Fastholde – Sælger kan forlange at køber skal modtage varerne og betale købesummen.
- Hæve – Sælger kan hæve købet, når køberens manglende opfyldelse er en væsentlig
misligholdelse af aftalen. Såfremt sælger ønsker at hæve, skal han meddele det til køber.
Sælger mister ikke sin ret til at hæve, selvom varerne er overgivet til køber.
- Kræve erstatning.
14. Hvad er ansvarsgrundlaget for disse misligholdelser (erstatning)?
Ansvarsgrundlag: Når enten sælger eller køber kræver erstatning, er det ikke afhængigt af, om
parterne har gjort sig skyldige i f.eks. en culpøs handling. Det er selve misligholdelsen, der udløser
et erstatningskrav. Ansvaret i CISG er objektivt.
15. Kan man blive fri for ansvar i ovenstående tilfælde?
Følgende betingelser skal være opfyldt og kunne bevises af den part, der vil have ansvarsfritagelse:
- At misligholdelsen skyldes en hindring.
- At hindringen var uden for partens kontrol.
- At det ikke med rimelig kunne forventes, at parten havde taget hindringen i betragtning ved
aftalens indgåelse.
- At parten ikke med rimelighed kunne forvente at have undgået eller have overvundet
hindringen eller dens følger.
Erhvervsret samlede note
Kapitel 16: International procesret og privatret
Noter
• Værnetingsaftale: En aftale mellem to personer/virksomheder, som har afgjort, hvilket EU-land
der skal fører en fremtidig sag, hvis der skulle forekomme en. Den skal være skriftlig og skal være
skrevet under på inden varen er hos køber. De er heller ikke gyldige, hvis de strider imod
konventionens regler om forbrugeraftaler eller forsikringsaftaler.
• Retsstillingen uden en værnetingsaftale: HR: bopælsværnetinget (det land du har bopæl i eller
bare tilknytning til fx hvis man bare har opholdstilladelse) med to undtagelser:
Opfyldelsesværnetinget (gives i kontraktsforhold fx hvis sagen handler om transportklausulen:
FOB, og i den pågældende sag handler om et levering fra København; FOB Copenhagen til et sted i
Italien, kan sagsøger frit vælge om han vil have en retssag i Danmark eller i Italien) eller
deliktværnetinget (anvendes i sager om erstatning udenfor kontrakt, og afgøres i den retskreds,
hvor skaden er forvoldt).
• Hvis det er forbrugerne der bliver sagsøgt, kan det kun ske i vedkommes land.
• Hvis forbrugerne sagsøger et forsikringsselskab, kan han vælge mellem at sagsøge i sit eget land
eller det land, hvor virksomheden drives.
• Visse sager har en så særlig tilknytning til et land, af der kun kan føres sager i det land: Rettigheder
over fast ejendom (herunder leje), opløsning af selskaber og registrering af varemærker, patenter,
mønstre og modeller
• Udlændinge uden for EU kan efter Retsplejeloven sagsøges i Danmark, hvis: Der er indgået
værnetingsaftale herom, de driver erhvervsvirksomhed i Danmark, sagens angår fast ejendom i
Danmark, de er forpligtet til at opfylde en kontrakt her i Danmark eller de gør sig skyldig i
erstatningspådragende adfærd i Danmark.
• Domme afsagt i Danmark eller andre EU-lande fuldbyrdes i hele EU, samt anerkendes på lige fod
med lignende nationale sager.
• Lovvalgsregler (de regler, der er afgørende for, om dansk eller fremmed ret skal anvendes): Her
bruges to regelsæt:
o Den internationale løsørekøbelove (Ikbl.): anvendes når der er tale om et løsørekøb (se
kapitel 15), den gælder dog ikke: Køb af registreret skib eller luftfarttøj, køb af
værdipapirer, salg som led i en tvangsfuldbyrdelse eller i øvrigt ved rettens foranstaltning
eller forbrugerkøb.
o Kontraktskonventionen (Kkv.): omfatter som udgangspunkt alle kontrakter, men den
findes dog ikke i anvendelse vedrørende spørgsmål om: fysiske personers rets- og
handleevne, visse arve- og familieretlige spørgsmål, veksler, check eller
Erhvervsret samlede note
omsætningsgældsbreve eller for den sags skyld selskaber foreninger og andre juridiske
personer
• HR ved lovvalg med aftale: kontrakten skal bedømmes efter reglerne i det land, hvor der blevet
taget imod ordren, så hvis det var på sælgers forretningssted, så sker retssagen i hans land, men
hvis han har taget imod ordren i købers land, så sker retssagen i købers land.
• Lovvalg uden aftale: Retssagen skal føres i det land, den har nærmest tilknytning til, dvs.: Sælgers
bopæl eller forretningssted
Kapitel 17: Forbrugerkøb
Noter
• Et forbrugerkøb er et køb til privat forbrug
• Købelovens forbrugerafsnit er beskyttelsespræceptive, og dermed ikke fravigelig. Loven er ord!
• Typisk levering sker ved afhentningskøb (varen hentes ved sælges forretningssted)
• Kan forekomme forsendelskøb fx ved møbler. Hvis sælger har forpligtet sig til at sende varen til
forbrugeren, skal sælger betale samt sørge for forsendelsen og risikoen overføres først ved den
fysiske overgivelse til køber (køber er forpligtet til at være på leveringstidspunktet, så hvis køber
overtræder denne pligt forekommer der fordringshavermora og køber overtager risikoen for
varens hændelige undergang ved mindre sælger ikke overholder sin omsorgspligt).
• Forbrugerens pligt: betale købesummen (hvis pris ikke er angivet, skal sælger sælge til en rimelig
pris)
• Sælgers misligholdelser og køber misligholdelsesbeføjelser:
o Sælgers forsinkelse: Køber kan fastholde eller hæve købet
o Mangler ved det købte (sælgers oplysningspligt er vigtig): Fastholde (omlevering,
afhjælpning (gratis reparation), forholdsmæssige afslag), hæve eller kræve erstatning (hvis
et tab kan bevises). Hvis det er svært for sælger at omlevere eller afhjælpe skal han bevise
dette. Alt dette skal ske indenfor rimelig tid.
• Generelle forbehold, som sælger har formuleret fx skilte hvor der står: ”sælge som beset”, har
ingen retsvirkning, men specifikke forbehold som fx ”nedslag i pris på grund syning” er gyldige
• Formodningsreglen: Hvis der er problemer med varen indenfor 6 måneder, skal man formode at
denne mangel allerede var til stede ved overgivelse af varen. Hvis køber kommer tilbage indenfor 6
måneder og siger til sælger at der var en fejl ved varen allerede ved overgivelsen, men sælger
Erhvervsret samlede note
nægter dette, så bliver bevisbyrden pålagt køber. Denne har stor betydning indenfor handel af
brugte varer.
• Forbrugerens undersøgelsespligt: Køberen kan ikke gøre opmærksom på en mangel, som køberen
allerede kendte til ved aftalens indgåelse med mindre sælgeren har handlet i strid med almindelig
hæderlighed. Dog er det normalt at køberen har undersøgelsespligt men det er der ikke ved
forbrugerkøb.
• Den absolutte reklamationsfrist er for forbrugeren på 2 år. Fristen regnes for varens overgivelse til
forbrugeren. Reklamationen og leveringen skal forekomme inden to års fristen.
Undtagelse: Fristen kan overskrides hvis der foreligger en garanti for sælgeren eller han har
handlet i strid med almindelig hæderlighed.
Kapitel 18: IT-ret (E-handel)
Spørgsmål med noter undervejs
1. Hvilke regler har tidligere været anvendt ved overtrædelser i forbindelse med hjemmesider på
internettet?
Der har tidligere ikke været nogen form for egentlig lovgivning for internettet, men straffeloven
træder selvfølgelig i kraft ved injurier og børneporno over internettet. Ophavsretsregler gælder
også materiale af elektronisk karakter – det er dog forholdsvist nyt.
2. Hvilke krav stilles der til oplysninger vedrørende oprettelse af en e-handelshjemmeside?
E-handelsloven kræver en vis oplysningspligt fra den pågældende virksomhed, hvilket indbefatter:
Hvem der står bag (navn på person eller selskab), en fysisk postadresse, et selskabsnummer (CVR),
e-mailadresse samt et telefonnummer. Desuden har køber krav om info om varen, varens pris,
fortrydelsesretten mv.
3. Gør rede for Markedsføringsloven § 6 (i hovedtræk)
Markedsføringsloven § 6 forbyder erhvervsdrivende at kontakte mulige kunder via mail,
medmindre kunden forinden selv har givet virksomheden sin mailadresse.
Desuden gælder alle love i Markedsføringsloven på internettet som i virkeligheden.
Hvis der forekommer en eller anden for modstrid med markedsføring online, kan der ikke gøres
andet end at der bliver udsendt et påbud fra forbrugerombudsmanden (dette gælder også fra alle
de andre lande i EU, eftersom der er blevet nedlagt et EU-direktiv – beskrives nærmere i spørgsmål
7 og 8).
4. Hvilke regler gælder i forbindelse med aftaleindgåelse på internettet?
Alle aftaler er bindende uanset om de skriftlige, elektroniske eller mundtlige. Prisangivelse på
internettet er bindende og dette gælder også ved tilbud over mail (anses ligesom tilbud i et
butiksvindue).
Erhvervsret samlede note
Ligesom ved alle andre former for køb i den fysiske verden, gælder regler også om umyndiges
aftaler (Værgemålsloven), hvilket medfører at en aftale om for eksempel kredit, der er indgået med
den umyndige er ugyldig. Pengeregler og reglen om selverhverv antages også at gælde for
umyndiges handel over internettet.
• Yderligere information omkring aftaler online:
o EDI: situationer, hvor to parters computer indgår en aftale uden medvirken af mennesker
o Elektronisk signatur: Nem-ID
• Hvilke regler gælder i forbindelse med køb via internettet?
Der er 14 dages fuld returret (hvilket der ikke er ved køb i den fysiske verden), ved mindre
produktet er lavet specielt til forbrugeren.
• Som udgangspunkt gælder de samme regler for køb som i den fysiske verden (handelskøb, civile
køb, forbrugerkøb samt internationale køb)
• Ved forbrugerkøb, skal sælger efter aftalens indgåelse: Give oplysninger om, hvor forbrugeren kan
henvende sig med evt. klager, oplyse om garanti- og reparations- samt vedligeholdelsesservice
samt oplyse om fortrydelsesretten. Forbrugeren skal modtage varen inde for 30 dage.
• Køber har krav på at få sine penge tilbage: Hvis varen ikke leveres, hvis forbrugeren benytter sig af
sin fortrydelsesret ved ikke at modtage/hente varen, hvis der er hævet penge på
kontoindehaverens konto uden tilladelse eller/og sælger har hævet mere end aftalt.
5. Hvem hæfter, hvis der er anvendt kort som betalingsmiddel på nettet og andre uberettiget har
anvendt betalingsmiddel?
Som hovedregl hæfter banken for betalingskortet, der er dog tre undtagelser: 1.200 kr.s-reglen,
8.000 kr.s-reglen samt uden beløbsbegræsning
6. Hvilke forholdsregler bør man tage inden der handles på internettet?
- Betalingskort nummeret skal ikke gives ukritisk, det skal for eksempel ikke gives som
medlemsnummer
- Alle købsbetingelser skal være gennemlæst
- Gem dokumentation af bestillingen enten ved print eller kopieret skærmbillede, for i Danmark
skal der nemlig kvitteres for købet
- Kontrollere altid kontoudtog for at tjekke om de har trukket det korrekte beløb,
- Hvis du handler via udenlandske internet sider, så være opmærksom på om de er tilknyttet
sikkerhedssystemet; SSL, som forhindre at uvedkommende opsnapper kortnummer.
7. Hvilken betydning har e-handelsmærket?
Den har den betydning at erhvervsdrivende får den adgang at de kan signalere til forbrugerne, at
handel på hjemmesiden sker ved overensstemmelse med gældende lovgivning og god
markedsførings skik på internettet
Erhvervsret samlede note
8. Gør rede for det såkaldte afsenderlandsprincip med hjemlandskontrol?
EU har udarbejdede et direktiv for elektronisk handel, da det skaber rammer for handel på
internettet i EU. Dette direktiv gennemfører princippet om det såkaldte afsenderlandsprincip med
hjemlandskontrol. Det betyder at en hjemmeside udarbejde af direktivet skal leve op til
lovgivningen i det land, hvor hjemmesidens ejer har etableret sig (bostand).
9. Hvilke fordele har afsenderlandsprincippet for den internationale virksomhed?
Den har den fordel, at den ikke er bundet af andres landes lovgivning men kun af sælgers land. For
eksempel hvis du opretter e-handel i Frankrig, må du godt sælge til Danmark, men du skal
stadigvæk følge Frankrigs regler og ikke Danmarks.
10. Gør rede for persondataloven.
Persondataloven gælder både for personoplysninger i den fysiske og digitale verden. Lovens
formål er at beskytte det enkelte menneskes personlige oplysninger.
11. Gør rede for kategorier af personoplysninger:
Der er følgende kategorier: følsomme oplysninger (strafbart forhold, væsentlige sociale problemer
og andre rent private oplysninger herunder politiske, religiøse, helbredsmæssig og seksuelle
forhold – disse kan kun videregives med en udtrykkelig samtykke) og almindelige oplysninger
(navn, adresse, køn, email, alder, kundeforhold, leverandørregister og økonomiske forhold – disse
må godt videregives så længe de ikke er detaljerede, skal dog tjekkes i CPR-registret at det er okay
for forbrugeren).
12. Gør rede for borgernes rettigheder.
Borgerne har ret til indsigt i de oplysninger, der bliver registeret om dem selv, ret til at give
indsigelse mod at behandling af oplysninger finder sted, ret til at gøre indsigelse mod
videregivelse af oplysninger med henblik på markedsføring samt ret til at tilbagekalde et
samtykke.
13. Hvem fører tilsyn?
Det gør datatilsynet, som er en uafhængig statslig myndighed. De fører ligeledes også tilsyn hos de
ansatte, og har givet arbejdsgiveren til en vis grad lov til også at gøre så længe de har noget at gøre
med driften, sikkerhed og dokumentation – de skal dog advares først (e-politik bliver det kaldt).
14. Gør rede for reglerne vedrørende kopiering (i hovedtræk)
Internettet kan bruges til at videresende billede, film og musik uden kvalitetstab - der er dog ingen
forskel på kopi og original.
Det er ikke tilladt at foretage analog til digital kopiering medmindre det udelukkende sker til
personligt brug. Hvis du scanner en artikel må den kun bruges af ens selv eller resten af ens
husstand, hvis den derimod kopieres via en kopimaskine må den gives videre. (Se eventuel kap. 13)
Erhvervsret samlede note
15. Gør rede for deep linking
Ved deep linking forståes link, hvor brugeren ikke bliver sendt til en bestemt hjemmeside, men
ledes uden om den direkte hjemmeside til en underside. Det antages at deep linking er en
ophavsretslig krænkelse.
Kapitel 19 – Kredit
Spørgsmål med eventuelle noter:
1. Gør rede for ejendomsretten overgang.
Som udgangspunkt har sælgeren ejendomsretten, inden aftalen har fundet sted, og køber
overtager denne når varen er i hans besiddelse samt har betalt for den.
2. Hvornår overgår ejendomsretten ved almindelig afhentningskøb.
Ved almindelig afhentningskøb overgår ejendomsretten til køberen ved den fysiske overgivelse.
3. Gør rede for ejendomsrettens overgang ved forsendelseskøb.
Ved forsendelseskøb er der fire vigtige tidspunkter: Aftalens indgåelse (forpligtelse), varens
levering (risikoen af varens hændeligt uheld overgår til køber, men sælger kan stadig benytte sig af
sin standsnings- og udtagelsesret), overgivelsen til køberen (køber får råderetten) og
købesummens betaling (køber får ejendomsretten).
• Så længe sælger ejer aktivet, kan hans kreditorer (bank) gør udlæg i det, men så snart det er solgt
kan dette ikke forekomme (ved specieskøb gælder dette allerede ved aftalens indgåelse og ved
genuskøb gælder dette når der er sket en bindende individualisering)
4. Hvad kan kreditor gøre for at undersøge debitors kreditværdighed.
En kreditor har mulighed for at undersøge debitors formueforhold ved blandt andet at kontakte
fogedretten for at høre om debitor har afgivet en insolvenserklæring. Desuden kan kreditor
undersøge personbogen, bilbogen eller tingbogen for at se hvordan debitors aktiver er belånt.
Kreditor kan have abonnement i et kreditoplysningsbureau, det kan f.eks. være købmandsstandens
oplysningsbureau der kan vurdere en virksomheds kreditværdighed samt give en kreditforsikring
(de må dog kun videregive oplysninger som er: Stammer fra Statstiden eller skyldforhold, som er
gået så vidt som til en stævning) ellers er der Ribers kreditinformation, hvor kreditor kan anmelde
en debitor der ikke betaler til tiden.
5. Hvornår anvendes kreditaftaleloven? – og hvilke områder regulerer den?
Når der indgås aftaler om kredit eller lån anvendes reglerne i kreditaftaleloven, der hviler på et EU
direktiv og regulerer alle former for kreditaftaler, dels mellem erhvervsdrivende og forbruger, dels
mellem erhvervsdrivende.
Erhvervsret samlede note
6. Hvilke kreditter er ikke omfattet af loven?
Hovedreglen er at alle kreditter (henstand med betaling eller afvikling af lån, trepartsforhold,
efterfølgende trepartsforhold samt fritstående lån (lån der ikke er knyttet til et køb)) er omfattet af
loven, der er dog undtagelser, som f.eks. kortvarige kreditter dvs. kreditter der skal indfris
indenfor 3 måneder, eller kreditaftaler hvis grundlag er et retsforlig.
7. Gør rede for oprindeligt trepartsforhold.
Kreditkøb der er finansieret ved lån allerede fra købet kaldes oprindeligt treparts forhold, hvilket
betyder at en tredjemand f.eks. et finansieringsselskab eller pengeinstitut efter aftale med sælger
yder køber et lån til købet. Dette er omfattet af loven.
8. Gør rede for efterfølgende trepartsforhold.
Efterfølgende trepartsforhold er situationer hvor sælger yder kredit til en forbruger for at senere
at sælge eller pantsætte kreditkontrakten til en tredjemand. Dette er ligeledes omfattet af loven.
9. Gør rede for formkravene til en kreditaftale.
Der er flere formkrav der skal være opfyldt i en kreditaftale. En kreditaftale skal være skriftlig samt
indeholde de oplysninger der er nævnt i enten Kreditaftalelovens §§ 9 (kreditaftaler med fast
lånebeløb) eller 10 (kreditaftaler med variabelt lånebeløb). Forbrugeren skal have en kopi af aftalen
udleveret ved aftalens indgåelse.
10. I hvilke typer opdeles kreditaftaler? Giv eksempler.
Kreditaftaler med variabel lånebeløb fx kassekreditter og kreditaftaler med fast lånebeløb fx køb
af ejendom.
11. Hvad sker der hvis kreditgiver ikke opfylder sin oplysningspligt overfor køber?
Der kan ske forskellige ting hvis en kreditgiver ikke opfylder sin oplysningspligt overfor
forbrugeren. Hvis der f.eks. ikke oplyses kreditomkostningerne ved kreditaftaler med fast
lånebeløb skal forbrugeren højst betale lånebeløbet og en bestemt årlig rente af den til enhver tid
værende restgæld. Et andet eksempel er at hvis sælgeren ikke har opgivet de oplysninger som
kreditaftaleloven kræver, kan kreditgiveren normalt ikke kræve godtgørelse for omkostninger som
kan løbe på ved forbrugerens misligholdelse f.eks. fogedgebyrer. Et sidste eksempel er hvis
kreditgiver flere gange eller på en grov måde overtræder § 9 og 10 i kreditaftaleloven kan han
eller hun straffes med bøde.
12. Må sælger tage underpant i det solgte ved kreditkøb og hvorledes kan han sikre sit
tilgodehavende?
Nej sælger må ikke tage pant i det solgte, han må til gengæld gerne sikre sit tilgodehavende ved at
tage pant i forbrugerens faste ejendom hvis det købte er f.eks. en brændeovn eller et køleskab (da
det er blevet indlagt som et ejendomstilbehør til ejendommen, altså en bestanddel).
Erhvervsret samlede note
13. Gør rede for generalklausulen i §22.
Generalklausulen giver domstolene mulighed for at gribe ind, så forbrugeren ikke skal betale
urimelige vederlag eller omkostninger i en kreditkontrakt. Dermed er forbrugeren sikret mod
urimeligt høje rentesatser og omkostninger.
• Kreditaftaleloven § 33 (beskyttelsespræceptive): Køber kan gøre indsigelser krav gældende
overfor kreditor eller for den sags skyld tredjemanden, der har overtaget kreditaftalen.
14. Hvad sker der hvis forbrugeren misligholder i kreditkøb og hvilke krav stilles der til kontrakten for
at fogeden medvirker til tilbagetagelse af det solgte?
En kreditgiver kan ikke uden videre påberåbe sig misligholdelsen. Der er både en tidsmæssig
begrænsning på 30 dage og en beløbsmæssig begrænsning. De beløbsmæssige grænser fremgår af
kreditaftaleloven § 29 stk. 2 (minimum en tyvendedel af det samlede beløb). Først når både den
tidsmæssige og den beløbsmæssige grænse er opfyldt kan kreditgiver i kreditkøb få en dom for sit
krav og gennemtvinge kravet med fogedens hjælp.
15. Hvad er køb med ejendomsforbehold?
Det vigtige ved køb med ejendomsforbehold er at sælgeren kan tage det solgte tilbage hvis
forbrugeren misligholder aftalen da køberen først er ejer af varen når det sidste afdrag er betalt.
Køb med ejendomsforbehold omfatter: et kreditkøb hvor det er aftalt at sælgeren kan tage det
solgte tilbage hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser og lejeaftaler, hvor lejen fremtræder
som vederlag for tingens brug, men hvor meningen er at lejeren skal blive ejer (antages reelt at
være et køb med ejendomsforhold).
I forbrugerkøb er køb med ejendomsforhold altid et afbetalingskøb idet købesummen betales i
rater og der skal betales en udbetaling. Mindst en rate skal forfalde til betaling efter at varen er
overgivet til køber og udbetalingen er betalt.
16. Hvilke betingelser skal være opfyldt for at et ejendomsforbehold er gyldigt?
Der er 5 forbehold der skal være opfyldt: ejendomsforbeholdets skal være aftalt senest ved
overgivelsen af det købte til forbrugeren, det samlede beløb skal overstige 2.000 kr., kreditkøbet
må ikke være betalt via træk på en konto med variabelt lånebeløb, udbetalingen skal udgøre
mindst 20% af kontantprisen. Udbetalingen må ikke finansieres af sælger med lån og sælgeren må
ikke modtage sikkerhed i form af pant eller kaution. Der må gerne indgå en genstand som
udbetaling og ejendomsforbeholdet skal vedrøre den købte genstand og den skal være nøje
beskrevet. Ejendomsforbeholdet kan ikke udvides til at omfatte andre mellemværender mellem
køber og sælger.
• Følgende betingelser skal være overholdt, før sælger kan tilbagetage varens hos køber ved hjælp
af fogedretten: Kontrakten skal være underskrevet af køber, indeholde et gyldig ejendomsforhold,
udeblevet afdrag skal være forsinket i minimum 30 dage, udeblevet afdrag skal udgøre mindst 10
% af kreditkøbsprisen og/eller flere afdrag end 1 er udeblevet med hver 30 dages forsinkelse og
tilsammen udgør 5 % af kreditkøbsprisen.
Erhvervsret samlede note
17. Hvornår må sælger afhænde/sælge den tilbagetagne genstand?
14 dage fra tilbagetagelse, så køber har en chance til at købe det igen.
• Forskel mellem forbrugerkøb med ejendomsforbehold og ikke-forbrugerkøb med
ejendomsforbehold: Ved ikke-forbrugerkøb er der intet krav om mindste udbetaling, kreditgiver
kan gøre udlæg i en erhvervsdrivendes øvrige aktiver samt foretage udlæg for restkravet uden
yderligere eksekutionsgrundlag hvis det er mindre end kreditgiverens tilgodehavender.
• Kreditsikring: Ved pant får kreditor en fortrinsret til det pantsattes værdi forud for debitors andre
kreditorer. Der kan også optages en kaution, hvor en anden går ind og dækker et tab.
• For et dokument skal kunne kaldes et gældsbrev/simpel fordring, skal den være: skriftlig, ensidig,
ubetinget, angive et bestemt beløb samt indeholde en skyldnererklæring.
Debitor bevarer sin indsigelser i tilfælde af mangler eller lignende over for en ny erhverver, som
har købt gældsbrevet.
Når disse skal sikres: Denunciation (meddelelses til debitor)
• Omsætningsgældsbreve er: Ihændehavergældsbreve, ordregældsbreve, pantebrev i fast ejendom
og navnegældsbreve.
Debitor mister alle aftalelovens svare indsigelser samt indsigelser om mangler ved varen mv. i
tilfælde af ny erhverver.
Når disse skal sikres: Ihændehavelse fx tingsløse skødet når køber sikrer ejendomsretten.
• Debitor har ret til indsigelser ved at underskrivning eller reklamere ved mangler
• Den, der overdrager et gældsbrev, har ansvar for at fordringen består, vedkommet er dog ikke
ansvarlig for debitor kan betale. Derved løber køberen en risiko i tilfælde af debitor ikke kan
betale.
Kapitel 20 – Pant i løsøre
Noter:
• Pant: Sikkerhed i et aktiv, som debitor ejer. Betaler debitor ikke, kan kreditor således få sit
tilgodehavende dækket via pantet (salg på aktion eller tvangsaktion så længe betalingen ikke er
sket efter et varsel). Sagt med andre ord: Pant er sikkerhedsstillelse ligesom kaution og kreditkøb
med ejendomsforbehold.
• Pant stiftes (debitor bevarer den fulde ejendomsret):
o Aftalt (viljebestemt) pant
o Retspant (sket ved rettens medvirken - inkassosager)
Erhvervsret samlede note
o Lovbestemt pant (fx kommunen har fast pant i en fast ejendom)
• Aktiver der kan pantsættes:
o Fast ejendom (jord og bygninger – kap. 21)
o Løsøre (alt andet end fast ejendom)
o Tilgodehavender (fordringer fx pantebreve, gældsbreve)
• Dog findes der to forskellige panteformer:
o Håndpant: Panthaver får pantet i sin besiddelse, dvs. at panthaver har rådigheden over det
pantsatte (bruges oftest ved genstande som let kan forsvinde fx smykker, kunst mv)
o Underpant: Pantsætter bevarer rådigheden over der pantsatte
o
• Sikringsakter ved pant i løsøre
(panthaver sikrer sin ret over pantet i forhold til andre):
o Tinglysning (underpant i løsøre): Sikringsakten ved fast ejendom
o Rådighedsberøvelse (håndpant i løsøre): Der tager panthaver pantet med sig (der sker en
effektiv rådighedsberøvelse, hvilket sker ved enten: fysisk overgivelse til panthaver, i
tredjemands besiddelse eller aflåst i et rum hos pantsætter, hvor både pantsætter og -
haver har nøglen)
o Denuntiation: Meddelelse til debitor ved simple fordringer
o Registrering
• Pantsætter kan anvende det pantsatte over for sine egne kreditorer som sikkerhed
(frempantsætning)
• HR: ved dobbeltpant er det den første panthaver der får den, ved mindre den anden panthaver
har tinglyst først, så får han retten over panten
• Begrænsninger ved pant: Tinglysningsloven § 38 om ejendommens bestanddele (præceptiv –
ejendoms-panthavers panteret i ejendommen omfatter også tilbehørsløsøre og kan dermed ikke
sælges for sig selv) og § 37 om driftsmateriale og driftsinventar (deklaratorisk – hvis der er blevet
fortaget en aftale, som foretaget ved sikringsakten, omkring tilbehørsløsøret ikke indgår i
ejendomspantet, er det der gælder – ellers er det § 38 der træder i kraft).
Erhvervsret samlede note
• Aktiver, der kan virksomhedspantsættes (Tinglysningsloven § 47c):
o Kundetilgodehavender
o Lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer
o Fabriksnye motorkøretøjer mv.
o Driftsinventar og driftsmateriel
o Drivmidler og andre hjælpestoffer
o Besætning
o Goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patent-, varemærke-, design-,
brugsmodel-, mønster- og ophavsretsloven
• Hvis panthaver ikke kan få sin penge tilbage, må der foretages udlæg i fogedretten (reelt skylder
pantsætter så også fogedretten). Fogedretten har da lov til at sælge panten på en tvangsauktion.
• Fordringer og gældsbreve (Gælsbrevsloven):
o Fordring (tilgodehavende): Når man har en fordring på en eller anden person betyder det,
at man har et økonomisk krav på vedkommende (sikres ved denunciation).
o Gældsbreve: Et særligt bevis for gæld. Gældsbrevet skal være: Skrifteligt, dvs. at angive et
bestemt beløb, indeholde en skylderklæring som for eksempel ”Jeg erkender, at skylde…”
samt en underskrift.
Omsætningsgældsbreve: Gældsbreve, som er særligt egnede til at handle med for
eksempel pantebreve i fast ejendom (sikres ved ihændehavelse).
Opgaver:
Opgave 1 på side 341:
Da her er tale om underpant, skal han selvfølgelig have alt, hvad der er pant i, i hans besiddelse. Hvis
Madsens konkurrent var gået til tinglysningskontoret, havde han fået medhold, og derved havde Madsen
tabt hans penge, men da det ikke fremkommer af opgaven, at ingen af dem er gået til tinglysningskontoret,
må vi gå ud fra, at de ikke har gjort det. Dette gør, at Madsen vil få medhold, da han er den første, der har
givet et lån (pant).
Opgave 1 på side 350:
Hr. Åger kan ikke rigtig gøre noget i fru Borrows’ tilfælde, da han i første omgang ikke skulle have givet uret
tilbage, da det er håndpant. Hvis hun stadig har det derhjemme, har hr. Åger stadig fortrinsret, men hvis
hun har pantsat det hos en anden kreditor i mellemtiden, er hr. Åger på den.
Erhvervsret samlede note
Hvis de andre kreditorer har tinglyst eller kom før hr. Car, kan hr. Åger ikke kræve pant i hr. Cars bil. Men
hr. Åger derimod er den første, som har krævet pant og de andre kreditorer ikke har tinglyst, så kan han få
sine penge igen.
Kapitel 21 – Pant i fast ejendom
Noter:
• Her er der altid tale om underpant, hvilket vil sige, at pantsætter bevarer rådigheden over
ejendommen og sikringsakten er tinglysningen.
• Prioritetsordenen:
I alt er der blevet lånt 2.500.000 kr. i huset (rækkefølgen bestemmes efter den rækkefølge lånene
er blevet taget i – på nær hvis der er en af dem der tinglyser – så er de først så længe de er i god
tro ved mindre det er kreditor - ikke en aftaleeerhververe) der ønsker udlæg i ejendommen) Fjerde
prioritet kan byde ind og betal de andre ud, så han overtager pantet, og dermed kan vente med at
sælge til bedre tider.
1.000.000 kr. - Realkredit Danmark – altid nr. 1!
700.000 kr. - Banken
600.000 kr.
200.000 kr.
1. prioritet
2. prioritet
3. prioritet
4. prioritet
Erhvervsret samlede note
• 7 + 7- reglen (hvis pantsætter ikke betaler panthaver til tiden, kan panthaver efter 7 dage stille et
påkrav med en ny frist i, som går på at pantsætter har 7 dage til at betale – hvis ikke der bliver
betalt indenfor 14 dage: Evt. tvangsauktion):
• Tilbehørspant:
o Tinglysningsloven § 37 (erhvervsejendomme): Den er deklaratorisk, dvs. at § 37
respekterer et gyldigt ejendomsforbehold. Den omhandler driftsinventar så som
kontor, kantine osv. og driftsmateriale, dvs. værktøj osv.
o Tinglysningsloven § 38 (alle ejendomme): Den er præceptiv, dvs. genstande som er
indlagt er ejerens til brug for bygningen og som er naturlige, nødvendige og sædvanlige
er omfattet af pantet.
• Visse undtagelser ved tilbehørspant (Retsplejeloven § 509 – trangsbeneficiet), som begrænser
kreditors muligheder for at foretage udlæg i aktiver, der hører til det beskedne hjem fx hvis der
ikke er en vaskemaskine for en børnefamilies vedkommende i det nye hjem
• Der kan gives pant i andelsboliger lige meget hvad der står i andelsboligforeningen på nær hvis der
stå at de kun må pantsætte op til 80 % af andelens værdi
• Det er vigtigt at tinglyse fordi:
o Skødet tinglyses for at sikre en ejendomsret
o Servitutter fx naturgas, begrænset byggehøjde i villakvarterer osv. skal også tinglyses
for at gælde overfor en godtroende køber
o Pantebreve tinglyses for at få forrang frem for senere tinglyste pantebreve.
11/6
18/6
25/6
Forfaldsdag
Sidste
rettidige
dag
Påkrav
7 dage
7 dage
Opsigelse
- Alene terminsydelse – renter kræves
- Hele restgælden forfalder, hvis kreditor
har opsagt den
- Udlæg → salg eller tvangsauktion
Erhvervsret samlede note
• Regler om tinglysning findes man i Tinglysningsloven. Tinglysningsregistrene:
o Tingbogen: Fx pant i ejendom (offentliggøres i Statstidende)
o Bilbogen: Fx motorkøretøjer med ejendomsforbehold, underpant eller udlæg (slettes
efter 10 år med mindre fornyelse)
o Personbogen: Registreres alt andet: Pant i løsøre, ægtepagter, fratagelses af retlige
handleevne (umyndiggørelse)
o Andelsboligbogen
• Gyldighedsvirkning ved tinglysningsloven § 27 (gælder aftaleerhververe af fast ejendom). Her
træder de svage indsigelser samt stærke indsigelser i kraft (se evt. 366 og 367)
Kapitel 22: Kaution
Noter
• Kaution er en sikkerhedsstillelse på lige fod med pant og kreditkøb med ejendomsforbehold. Det er
Aftalelovens regler som anvendes, dvs. af kautionisten har mulighed for at påberåbe sig stærke og
svage ugyldighedsgrunde.
• Debitor låner penge af kreditor, som har lavet den aftale at en kautionist har kautioneret for lånet
– sker næsten altid skriftligt, og der skal være maks. et tidsbegrænsning på 10 år (5 ved
kassekreditter) (det kan aldrig være positivt – kun gå negativt for en kautionist, da han aldrig kan
tjene på det)
• Det er ikke kun enkeltperson der kan kautionere – juridiske personer kan også fx A/S, ApS, banker
og forsikringsselskaber. En umyndig kan aldrig kautionere
• Der er to hovedformer for kaution:
o Hovedreglen og den mest almindelig kaution er simpel kaution: Kreditor skal gøre alt for at
få pengene hos debitor – herunder forsøgt forgæves at have foretaget udlæg, før han kan
kræve pengene fra kautionisten.
o Selvskyldnerkaution: (Der er et krav om en aftale, som alle er indfattet med af der er tale
om selvskyldnerkaution). Her kan kreditor gå løs på kautionisten ligeså snart debitor er
udeblevet med betalingen.
• Hæftelse:
o Ubegrænset hæftelse: Kautionisten hæfter fra alt vedrørende det pågældende
gældsforhold (lån + gebyrer + renter)
o Begrænset hæftelse: Kautionisten hæfter kun for aftalte beløb (kun selve lånet/pro rata)
Erhvervsret samlede note
• Flere kautionister (samkaution):
o Hovedreglen er solidarisk hæftelse: Der hæftes en for alle og alle for en (musketerreglen).
Dvs. at hvis to ud af tre kautionister ikke er til at få fat i pga. evt. længere udlandsrejser
eller lignende så kan kreditor bede om hele beløbet hos den sidste kautionist, som derved
få et regreskrav (tilbagesøgningsret) på de to bortrejste kautionister (op på debitor).
o Undtagelsen er pro-rata hæftelse: Her hæfter kautionisterne kun for en brøldel af gælden
(fast beløb ligegyldigt med alle andre – om de kan betale eller ej rager ikke dig)
o Efterkaution: kautionist 2 kautionerer for kautionist 1 som kautionerer for debitor, altså
kautionist 2 skal kun betale såfremt kautionist 1 ikke kan.
o Kontrakaution: Kontrakautionisten (oftest et forsikringsselskab) kautionerer for
kautionisten. Her dækker kontrakautionisten kautionistens evt. tab.
o Tabskaution: Kan kun rejses krav mod kautionisten gennem tvangsakkord, konkurs osv.
• Kautionens ophør:
o Ved gældens indfrielses fra debitors side
o Hvis gældens forældes – efter 5 eller 20 år – inden kautionen gøres gældende. Når
hovedforholdet ophøres, gør kautionen det også
o Hvis kreditorer giver debitor henstand med betalingen uden at spørge kautionisten, og
kautionsløftet er givet under bestemte forudsætninger. Men ofte har kautionisten givet sit
samtykke til henstand på forhånd i kautionserklæringen
o Hvis kautionsløftet selvstændigt forældes eller aftalemæssigt ophører
o Hvis kautionisten indfrier gælden – i så fald har kautionisten regres mod debitor
• Kautionen kan ikke ophøre:
o Hvis kreditor er passiv og lader tiden gå (på nær en bank)
o Hvis debitorer går konkurs eller får en tvangsakkord
o Hvis debitor opnår gældssanering
Opgaver
Opgave 1 på side 384:
1. Der er tale om selvskyldnerkaution, da der står i tredje linie: ”Indestår herved som kautionister og
selvskyldnere
2. Der er her tale om solidarisk hæftelse, da det står i tredje afsnit
3. De hæfter med en tredje del hver, ved mindre en af dem ikke kan betale.
4. Nej, det har banken ikke ret til, da det hæfter solidarisk og dermed skal de bede 20.000 kr. mere af A
og så 60.000 kr. af C (alle for en, en for alle)
Opgave 2 på side 385:
• Hans Hansens tilfælde: Her har Jens Hansen forfalsket hans onkels underskrift, hvilket er strafbart.
Dette er ligeledes en af de stærke ugyldighedsgrund og dermed er kautionsløftet ugyldigt.
Erhvervsret samlede note
• Naboen Børge: Her er der tale om de svage ugyldighedsgrunde (svig i dette tilfælde), og da Jens
Hansen har handlet i ond tro ved at pynte på sit årsregnskab og dermed narret Børge, er Børge ikke
bundet af sin underskrift og kan derfor godt springe fra.
Kapitel 23: Hæftelse
Noter:
• Der findes flere former for hæftelse:
o Personlig hæftelse – Her hæfter debitor eller selskabsdeltagerne med hele deres formue
både den del den der er indskudt i et givet selskab, men også deres private del. Derudover
hæfter de for hele gælden. Dette kaldes også for ubegrænset hæftelse. Fx hvis debitor ikke
kan betale tilbage kan kreditor kræve udlæg i et pågældende aktiv (fx hus) og evt. sætte det
på tvangsauktion.
o Begrænset hæftelse – Her hæfter debitor eller selskabsdeltagerne med en begrænset del
af deres formue, oftest den del de har indskudt i et givet selskab. Dette gælder for det
meste hos A/S og ApS selskaber, og de hæfter for hhv. min. 500.000 kr. for A/S og min.
80.000 kr. for ApS.
o Beløbsbegrænset hæftelse – Her hæfter debitor for det beløb, der er angivet, dog med
hele sin formue.
o Solidarisk hæftelse – Her hæfter debitorerne ”en for alle og alle for en”, dvs. kreditor kan
kræve hele gælden betalt af den debitor, der er mest solid eller nemmest at få pengene fra.
Den debitor, der betaler gælden kan dog kræve at meddebitorerne betaler for deres del af
gælden til ham. Dette kaldes regres. Hvis en af debitorerne ikke kan betale hæfter de
resterende debitorer ligeligt for gælden. Fx kan der være solidarisk hæftelse ved
kontraktforhold, dette kunne være et gældsbrev, der er underskrevet af flere skyldnere.
Der kan også være solidarisk hæftelse uden for kontraktforhold, dette kunne være hvis
flere skadevoldere er erstatningsansvarlige for en skadegørende handling.
o Pro-rata hæftelse – Her hæfter debitorerne for hver deres andel af gælden, som er aftalt
med kreditor. Dvs. debitor kan aldrig komme til at betale mere end det aftalte beløb.
o Direkte hæftelse – Betyder at kreditor, efter at have konstateret at debitor ikke kan betale,
kan kræve pengene betalt direkte af selskabsdeltagernes personlige formue.
o Indirekte hæftelse – Betyder at kreditor først skal søge at få gælden betalt af debitor før
han kan kræve pengene betalt af selskabsdeltagernes personlige formue. Dette gælder
dog ikke i selskaber med begrænset hæftelse.
• Enkeltmandsvirksomheder: En enkelt person som indehaver. Han hæfter personligt (virksomhed
samt privat formue). Ejeren skal blot momsregistreres
• Interessentselskaber: En forening som indehaver. Deltagerne hæfter personligt, solidarisk og
direkte. Stiftelsen er I/S skal ske skriftligt som mundtligt. Selskabskreditorerne kan ifølge
hæftelsesreglerne for et I/S frit vælge, om de vil holde sig til interessentskabets formue eller rette
Erhvervsret samlede note
kravet direkte på deltagerne. Hvis interessenterne er et A/S eller ApS skal det registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – hvis ikke skal de blot følge omstændighederne i skattevæsnet.
• Kommanditselskaber – består af to deltagertyper:
o Komplementarerne: Dem som ejer den genstand, der skal deles ud i andele. Hæfter
personligt og solidarisk over for selskabets kreditorer
o Kommanditisterne: Den eller dem, som investerer i andelene i kommanditselskabet.
Hæfter for den købte andel.
• Aktieselskab: Personkredsen hæfter begrænset, altså kun for aktionærernes indskud. Stiftes på
stiftende generalforsamling, hvor der både skal vælges en bestyrelse, en direktion og revisor.
Registreres i Erhverv- og Selskabsstyrelsen.
• Anpartsselskab: Personkredsen hæfter begrænset, altså kun for anparternes indskud. Stiftes når
stiftelsesdokumentet (her angives direktør og evt. bestyrelse og revisor) er underskrevet.
Registreres i Erhverv- og Selskabsstyrelsen.
• Partsrederier: Hver part ejer sin andel og hæfter i forhold til, dvs. de hæfter personligt, pro-rata og
direkte.
• Fysiske personer hæfter personligt med hele deres formue
• Der findes forsørgelsespligt i et ægteskab
• HR: Der opstår fælleseje altså formuefællesskab, når et ægteskab indgås.
• HR ved særråden: Hver ægtefælle råder ubegrænset over sin egen bodel, og derved kan hustruen
ikke råde over mandens bodel eller omvendt. Undtagelser: Fast ejendom (familiens bolig), løsøre
(familiens indbo), urimelig forringelse af bodel samt samejeaktiver.
• Hvis fx manden sælger familiens hus uden konens samtykke, kan aftalen ophæves ved 3. mand
var i ond tro ellers er handlen gjort.
• Hvis fx manden sælger noget af familiens indbo uden konens samtykke, kan aftalen ophæves ved
mindre køber kan bevise sin gode tro – omvendt bevisbyrde
• HR ved særhæfte: Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld med sin egen bodel. Undtagelser:
Fælles gæld, husholdningsgæld, gæld vedrørende ting til børnene, gæld vedrørende hustruens
særlige behov samt skattegæld
Erhvervsret samlede note
• Ved ægteskabets ophør:
o Ligedeling af fællesformuen ved fælleseje fx:
Bodele med gæld
Manden
Kvinden
Aktiver
400.000
20.000
Passiver
150.000
5.000
Nettobodel
250.000
15.000
Sammenlagt nettobodel/fælleseje
265.000
Boslod (det de går med)
132.500
132.500
Bodele med gæld
Manden
Kvinden
Aktiver
400.000
20.000
Passiver
700.000
5.000
Nettobodel
-200.000
15.000
Sammenlagt nettobodel/fælleseje
15.000
Boslod (det de går med)
7.500
7.500
• Skævdeling kan opstå i tilfælde, hvor den ene ægtefælle har en meget stor bodel i forhold til den
anden – specielt ved ægteskaber der er kortvarige (under 5-7 år).
• Undtagelsen af fælleseje: Særeje, hvor særejemidler ikke deles ved ægteskabets ophør. Særeje
opstår enten via en ægtepagt (som er skriftlig, underskrevet af begge, tinglyst i Tingbogen) eller
hvis en 3. mand har bestemt af en gave elle arv skal gives som særeje.
• Der er flere typer for særeje: Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
• Indtægt af særeje er særeje, altså hvis et hus er købt af særejets midler, så bliver det automatisk
en del af særejet (surrogation).
• I Arvelovens regler er en persons arvinger vedkommendes børn og deres afkom. Hvis der ingen
børn er arver den anden ægtefælle formuen. Hvis der heller ikke er det, er det forældrene, og så
søskende, og så søskendes børn (niecer og nevøer), og hvis der heller ikke er nogle af disse arver
statskassen alle aktiverne
• Ved registrerede ægteskaber gælder næsten samme regler som ved ægteskab: Gensidig
forsørgelsespligt, fælleseje, arveret samt ægtefællebeskatning.
• Papirløst samlivsforhold (skabt ud af retspraksis), hvis punkter adskiller sig fra ægteskabets regler:
Ikke gensidig forsørgelsespligt, ikke fælleseje og ligedeling ved samlivets ophør, ikke
fællesforældremyndighed, ikke beskyttelse af salg af fælles bolig og ingen automatisk arveret.
Erhvervsret samlede note
Kapitel 24: Inkasso og Fogedret
Noter:
• Kreditor kan i tilfælde af debitor ikke betale rettidigt indkræve sit tilgodehavende i form at sende
kravet til inkasso enten selv, ved hjælp af advokater eller igennem en inkassovirksomhed
• En inkassovirksomhed skal før personlig henvendelse sende debitor en påkravsskrivelse
• Rykkergebyrer må ikke overstige 100 kr. Kreditor må rykke 3 gange med 10 dages mellemrum
• Eksekutionsgrundlag er et krav, fogedretten har inden fogedrettens start, dvs. et klart bevis på, at
debitor skylder et beløb. Det kan fx være: domme, retsforlig, frivillige forlig, gældsbreve,
pantebreve og checks. Undtagelse: Sager under 50.000 kr. (Den forenklede inkassoproces).
• Rekvirenten er en kreditor, der ønsker fogedrettens hjælp til inddrivelse af tilgodehavender.
Rekvisitus er debitorer, der får besked om et tidspunkt for det første møde i sagen
• Hvis rekvisitus ikke møde op i retten, kan rekvirenten få politiet til at skrive til rekvisitus og bede
om at møde op til et nyt møde, hvis rekvisitus igen ikke møde op, kan han arresteres på rekvisitus
ønske
• Hvis rekvisitus ikke kan betale, bliver det skrevet i Fogedbogen – insolvenserklæring, som freder i 6
måneder
• Rekvisitus kan indgå en afdragsordning med rekvirenten, hvilket rekvirenten godt vil have en form
for sikkerhed for – dvs. et udlæg/retspant. Rekvirenten har lov til at vælge et aktiv, som der skal
foretages udlæg i, hvis der er flere aktiver end hvad der skyldes – Rekvirenten har påvisningsret.
Hvis afdragsordningen ikke bliver overholdt, kan rekvirenten få sit tilgodehavende ved at få solgt
de aktiver på en tvangsaktion, der er foretaget udlæg i.
• HR: Rekvirenten må tage udlæg i alt (penge, fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver).
Undtagelse er Retsplejeloven § 509: Trangsbeneficiet, som siger at de beskedne hjem ikke må
krænkes – så kun luksusvarer kan tages udlæg i.
• Den forenklede inkassoproces:
1. 3 rykkerbreve (den sidste advarer om retslig inkasso)
2. 10 dage senere: Betalingspåkrav (der ender i Fogedretten – et dokument der indeholder
om kreditor vil fortsætte sagen selvom debitor afgiver insolvens, sagens forsættelse ved
indsigelser af debitor – hvis, ja ender sagen i en almindelig retssag og om sagen skal
tvangsfuldbyrdes, hvis der opstår eksekutionsgrundlag (debitor anerkender beløbet))
3. Debitor har 14 dage til at komme indsigelser inden Fogedretten
Erhvervsret samlede note
• Ved foreløbige retsmidler er der ikke noget eksekutionsgrundlag:
o Arrest er et foreløbigt udlæg, altså et pengekrav og krav om sikkerhedsstillelse, der her er
gældende (alle ens aktiver bliver frosset). Sker typisk hvis kreditor høre at debitor vil
forlade landet og sælge alle ens aktiver inden og efterlade sin gæld
o Forbud: Når fogedretten fratager nogen retten til noget fx at sælge et plagiat eller trykke
en bog, der indeholder injurier. Altså kan fogedretten nedlægge forbud imod visse
handlinger.
Opgaver:
Opgave 2, side 426
Vi skal have et eksekutionsgrundlag, for at hive ham i retten.
• Personbil (vurdering 120.000 kr., restgæld 70.000) – Der kan ikke foretages udlæg i bilen, da der er
ejendomsforbehold i bilen, altså den som har givet billånet råder over bilen. Derved kan der først
foretages udlæg, når restgælden er ude af verden.
• Ejerlejlighed (friværdi 250.000) -
• Sommerhus (mere belånt end værdi) – kan der ikke gives udlæg i
• Plasmaskærm – kan ikke gives udlæg i da den er lejet
• Hjemmebiograf – kan godt foretages udlæg i
• Konens bil, som hun bruger til hendes job (vurderet til 30.000 kr.) – den kan ikke foretages udlæg i
• Dyrt ur (koster 20.000 kr.) – kan godt foretages udlæg i
• Fakturatilgodehavender på 100.000 kr. – den kan godt foretages udlæg i; dog først om to
måneder, hvor betalingen falder
• Kreditforeningsobligationer i depot for 100.000 kr. – den kan godt foretages udlæg i
• Sælgerpantebrev i fast ejendom med restgæld på 180.000 kr. – den kan godt foretages udlæg i.
Kapitel 26: Gældsophør
Noter
• Gældsforpligtelser kan ophøre enten ved der bliver betalt som aftalt, debitor kan foretage
deponering eller modregning og så kan kravet også forældes ellers prækluderes
• En debitor er fri fra sin gæld, når den er betalt til den rigtige kreditor, på det aftale sted og på det
aftale tidspunkt
• To former for kvitteringer:
o Saldokvittering: Kreditor har fået alle sine penge
o A kontokvittering: Kreditor mangler stadigvæk nogle penge, og dermed yderligere krav
Erhvervsret samlede note
• Et krav har en hvis forældelsesdato, og sat ud fra den danske lovgivning (præceptiv – love er ord!):
o Danske Love 5-14-4: Fastsætter en forældelse på 20 år efter gældens stiftelse, når det
gælder gældsbreve og pengelån, domme, retsforlig og øvrige krav der ikke er omfattet af
den næste. I tilfælde af debitor ikke anerkender sin gæld, skal kreditor sende en
påmindelse
o Forældelsesloven af 1908: Typisk hverdagsting og forældes efter 5 år fra gældens
forfaldsdag (altså den første dag, hvor debitor ikke kan betale tilbage). Det er gæld for
varekøb, skat, leje og erstatning uden for kontrakt. I tilfælde af debitor ikke anerkender sin
gæld, skal kreditor stævne debitor.
o Tinglysningsloven § 42: Tinglyst pantebreve med pant i fast ejendom forældes ikke
o Produktansvarsloven: Der er både en 3– og en 10-årig forældelsesfrist
o Købeloven: Reklamationsret i 2 år og udlæg i løsøre bortfalder efter 1 år
• De to først love omkring forældelses er nu blevet lavet om i 2008, hvor HR: er forældelsesfristen på
3 år men den undtagelse for bl.a. domme, retsforlig, gældsbreve, pengelån og for betalingspåkrav
påført fogdens påtegning, hvor der her gælder 10 år. Fristernes begyndelsestidspunkt regnes som
udgangspunkt fra kravets forfaldstid, altså fra det tidspunkt kreditor med rette kunne kræve
fordringen indfriet (tjek evt. side 452)
• Deponering: At betale pengene til en, der kan opbevare pengene i tilfælde af fx kreditor ikke vil
skrive en kvittering, så kan debitor frigøre sin gæld ved at deponere
• I tilfælde af dødsfald, hvor man indkalder kreditorerne ved proklama i Statstidende, og de ikke
melder sig, så får de ikke deres penge (præklusivt)
• I tilfælde af konkurs er det dog modsat, altså selvom kreditorer ikke melder sig, så kan de
stadigvæk kræve deres penge (ikke-præklusive)
Kapitel 27: Domstole
Noter
• Der findes mange forskellige domstolstyper. De deles op i to hovedgrupepr:
o De almindelige domstole:
Ordinære domstole: Kompetente i alle sager, der ikke ved lov eller aftale er
henlagt de specialdomstole. Disse kan ankes normalt til en højere instans:
− Højesteret (den øverste retlige myndige) i København. Har en præsident
samt 15 dommere, og sagerne afgøres mellem 5 til 13 dommere.
− Landsret i enten Viborg eller København. Sager afgøres af 3 dommere.
Erhvervsret samlede note
− Byretten er i 24 retskredse. Sager afgøres mellem 1 til 3 dommere. De
mange opgaver og har derfor underkategorier:
Civilretten: Alt andet end straffesager
Kriminalretten: Straffesager
Skifteretten: Fx dødsboer, konkursboer, tvangsakkorder,
gældsaneringer samt deling af fællesboer ved separation og
skilsmisse
Fogedretten: Inddrivelse af tilgodehavender
Specialdomstole: Kompetente i sager, der er særligt henlagt til dem:
− Sø- og Handelsretten: Internationale erhvervssager, enerettigheder og
sager anlagt af forbrugerombusmanden
− Boligretten: Lejeboliger fx at huslejen er for høj
o De ekstraordinære (kan ikke ankes – dommene er endelige):
Rigsretten: Ministres ansvar
Den særlige klageret: Fx genoptagelse af straffesager pga. dommerens adfærd
Arbejdsretten: Når en part har brudt en overenskomst
Voldgiftsret: Sager hvor der er tale om voldgift i en kontrakt (se kap. 7)
• Ved civile retssager: Partnerne kan både være fysiske personer men også juridiske personer (fx
A/S). Den der starter sagen er sagsøger, og modparten er sagsøgte
• Sagsøger skal henvende sig til den rette værneting: Altså hvilken domstol (byretten, landsret eller
højesteret – kaldt saglig kompetence) og hvorhenne (rent geografisk – kaldt stedlig kompetence)
• Hvis sagsøgte ikke sender et svarskrift, afsiges der en såkaldt udeblivelsesdom (en dom i favør til
sagsøger), men hvis han meddeler at erkende han skylder beløbet, afsiges der en erkendelsesdom.
• Hovedforhandlingen foregår i retten således:
o Parterne kommer med deres påstande
o Bevisførelsen gennemføres
o Proceduren
• Den part, der taber sagen, vil som regel også blive pålagt at betale modpartens omkostninger
• Fri proces kan man søge om hos Civilstyrrelsen og så skal man ikke betale sagens omkostninger
(Årlig maks. indtægt: enlige: 248.000, par 315.000 og et barn under 18 år giver et tillæg på 43.000)
• Retshjælpeforsikringer fx familieforsikring kan gå ind og hjælpe
• Der er en række principper for retssagers behandling i dansk ret:
o Offentlighedsprincippet: Alle kan overvære en sag – dommeren kan dog lukke dørene fx
mishandlingssager for at styrke ofret
o Mundtlighedsprincippet: Alle dokumenter skal siges skriftligt så alle i salen ved hvad
grundlaget er for dommen. Dette sker på dansk.
Erhvervsret samlede note
o Forhandlingsprincippet: Partnerne skal selv komme med beviserne
o Bevisbyrde: Den der har bevisbyrden skal være sikker på han har beviser nok til at bevise
sin påstand
o Fri bevisbedømmelse: Dommeren afgør fx selv hvilket vidne, der er mest troværdig
• Appel er retten til at anke (kan ske 1, dvs. få en sag fremstillet for to forskellige instanser)
• Nogen sager er det nemmere at gennemføre en sag igennem et klagenævn (se side 470)
• Sager kan også opløses gennem mediation, altså konfliktløsning via mægling foretaget af en
uddannet mælger (dommere og advokater kan tage uddannelsen)
Kapitel 28: Ejendomshandel
Noter:
• En fast ejendom som fx et parcelhus, ejerlejlighed, sommerhus, grunde eller udlejningsejendom,
kan skifte ejer via køb og salg, men også ved tvangsauktion eller arv.
• God ide at få lavet et budget inden køb af ny bolig, da bruttolejen oftest er for høj i forhold til ens
økonomi
• Ingen lovmæssige krav til aftalen mellem sælger og køb ang. bolig, dog er det altid godt at få den
skriftligt hvilket enten ens advokat eller ejendomsmægler laver. Den er hermed bindende for
begge parter (har dermed nogle forpligter overfor hinanden)
• Der er dog nogle lovmæssige krav til ejendomsmægleren; nemlig omkring hvordan rådgivningen
og formidlingen af faste ejendomme i forbrugerforhold skal foregå, hvilket er regler, som er
forbrugerbeskyttende og findes i loven om ejendomsomsætning. Derudover skal han også:
o Lave en provenueberegning: Opgørelse over sælgers overskud
o Lave en salgsopstilling: Beskrivelse af ejendommen
o Komme med et finansieringsforslag: Indeholder til dels et realkreditlån (de tilbyder kun at
finansiere 80 % af kontantværdien hos helårsbolig og 60 % hos en fritidsbolig) og så et
andet boliglån hos en bank (begge tager pant i ens ejendom)
• Tilstandsrapport: Viser ejendommens tilstand (sælger skal via tilstandsrapporten opfylde sin loyale
oplysningspligt, så hvis han ved noget om nogle eventuelle skader som fx fugt i kælderen om
efteråret).
• Køber har en lovbestemt fortrydelsesret på 6 hverdage (ved den skriftlige fortrydelse koster det 1
% af købesummen, som skal være overført på den sjette hverdag ved mindre der er blevet indgået
et advokatforbehold – gratis så)
Erhvervsret samlede note
• Skøde: Et dokument, der overdrager ejendomsretten til ejendommen fra sælger til køber (så
tinglysning). På overtagelsesdagen forekommer der en refusionsopgørelse, der fordeler en
ejendoms udgifter og indtægter mellem køber og sælger.
• HR: Sælger har en hæftelse boligen i 20 år, hvilket vil sige at hvis der forekommer mangler (eller
for den sags skyld forsinkelser eller vanhjemmel), så skal sælger som udgangspunkt hæfte. Køber
skal dog kunne bevise at disse mangler forelå før ejendommen blev overdraget fra sælger til køber,
hvilket betyde at han skal slæbe sælger i retten.
Undtagelse: Indgåelse af en ejerskifteforsikring, hvilket er en forsikring, der bliver stiftet hos et
forsikringsselskab, hvor dette gå ind og dække en eventuel skade. (Sælger skal betale mindst
halvdelen af denne forsikringspræmie, hvor køber dækker resten. Der er dog den twist, at sælger
kun betaler halvdelen af den forsikringspræmie som er den mindste, hvilket normalt også er den
som har den højeste selvrisiko for køber, hvilket er derfor køber normalt træder ind og siger, de
skal vælge en anden, for ikke at risikere at skulle betale alt for mange penge).
• Hvis sælger har ved salg: udleveret tilstandsrapporten, tilbudt en ejerskifteforsikring samt oplyst
om retsvirkningen af tilstandsrapporten, kan køber ikke rejse krav mod sælger ved mangler
• Sælger kan ikke løbe fra 20-årige mangelansvar, hvis:
o Stillet garanti for ingen mangler ved ejendommen
o Været i ond tro og intet sagt om eventuelle skader
o Foretaget ulovlige installationer eller bygningsindretninger
o Sælger er byggeherre
o Der er foretaget selvbyg
o Der er stor byggefejl.
• Køber kan dog sjældent ophæve købet, men derimod kræve erstatning, hvor ansvarsgrundlaget er
culpa.
Kapitel 29: Lejeret
Noter
• Her er Lejeloven gældende (beskyttelselov), hvor lejer skal beskyttes fra udlejer
• Lejeloven er som udgangspunkt stærkere end en aftale
• Ingen lovkrav til lejeaftale – helst skriftlig for at have et bevis (hvis bare den ene ønsker det, skal
den laves!)
• Depositum må højeste svarer til 3 måneders leje
Erhvervsret samlede note
• Det er ulovligt ved aftalens indgåelse, at udlejer kræver et engangsbeløb ligegyldigt om det her
engangsgebyrer, lejegebyr, aftalehonorar, dusør eller lignende.
• En lejer kan altid bede Huslejenævnet eller Boligretten vurdere om ens lejlighed er for høj i
forhold til lejemålets art, beliggenhed og stand (hvis de finder den for høj, skal udlejer sætte den
ned det beløb de finder rimeligt – udlejer må ikke opsige af den grund).
• Lejer har en undersøgelsespligt (vandhaner, el-kontakter, nøgler og komfur virker – se efter
pletter, ridser mv. for at undgå selv at betale) og skal dermed protestere hvis der forekommer
mangler. Dette skal ske inden for 14 dage
• Hvis lejer ikke betaler til tiden (misligholdelse), skal udlejer meddele om at det og seneste få lejen
inden 3 dage, ellers blive lejeaftalen hævet
• Lejeren har pligt til at bo i lejeboligen samt overholde ordensreglerne
• Ved standardkontrakter skal leje oftest stå for den indvendige vedligeholdelse
• Forskellige typer af huse:
o Klubværelse: Udlejer bor ikke selv i ejendommen. HR: Uopsigelige ved mindre udlejer selv
ønsker at flytte ind (1 års varsel) eller at ejendommen skal rives ned eller ombygges (3
måneders varsel)
o Værelse: Udlejer bor selv i ejendommen og ikke har adgang til eget køkken med afløb. Kan
opsiges med 1 måneds varsel
o Lille lejlighed: Udlejer bor selv i ejendommen. Der er eget køkken. Opsiges med 1 års
varsel.
o Almindelig lejlighed: Der er eget køkken. HR: Uopsigelige ved mindre udlejer selv ønsker
at flytte ind (1 års varsel) eller at ejendommen skal rives ned eller ombygges (3 måneders
varsel)
• Ønsker lejer selv at opsige skal det ske med 3 måneders varsel (værelse: kun 1 måned)