Noter til Geografi: Natur, Kultur, Mennesker

Geografi

Geografi: Natur – Kultur – Mennesker

Regioner (s. 16-17):

• Rum el. rumlig udbredelse: Udstrækning, lokalisering eller område på jordens

overflade.

• Formel region: Et ensartet område, der rummer udbredelsen af et geografisk emne.

Eks. Et verdenskort, der gengiver jordens forskellige religioner, er sammensat af

formelle regioner, der viser udbredelsen af kristne muslimer, hinduer osv.

Formelle regioner har et kerneområde, som svækkes med afstanden.

• Funktionel region: Et konkret område. Fungerer politisk, socialt og økonomisk

som en enhed. Eks. En stat, et amt, en by.

Har desuden et knudepunkt eller centrale pladser, hvor funktionerne koordineres

fra.

• Se eks. I bogen side 16-17

Oprindelse og spredning(s. 17-19):

• Kulturregion: Resultat af kommunikation og kontakt mellem mennesker. Altså,

kulturregioner er et resultat af kulturdiffusioner.

• Kulturdiffusion: Rumlig spredning af ideer, nyopdagelser og holdninger.

• Kulturelement: Er en menneskeskabt genstand eller ide

• Innovation: Når man fornyer ting (nyskabelse)

• Relokationsdiffusion: En person/gruppe flytter(migrerer) sig fra et sted til et andet.

• Hierarkisk ekspansionsdiffusion: Nye kulturelementer kommer først ud til de

personer/byer som er vigtigst.

• Epidemisk ekspansionsdiffusion: Flere og flere får kendskab til

innovationerne/tingene. Spreder sig som ringe i vandet

• Stimulus diffusion: Et kulturelement afvises, men ideen bag det accepteres

• Afstandsforfald: Innovationer accepteres mest i områder, som ligger tæt på

oprindelsesstedet. Altså jo længere væk fra oprindelsesstedet man kommer, jo

sværere er det at acceptere innovationerne

• Tidsforfald: Den tid det tager at brede sig fra oprindelsesstedet til et andet.

• Rum-tids-forfald: en samlet betegnelse for Afstands- og tidsforfald.

Humanøkologi (s. 19-22):

• Økologi: Læren om miljøet og de levende organismer, samt forholdet mellem

disse indbyrdes

• Humanøkologi: Læren om årsag-virkningssammenhængen mellem mennesket og

dets fysiske miljø (klima, tærrenforhold, dyreliv osv.).

Inden for humanøkologi findes der forskellige synspunkter på samspillet mellem

natur og mennesker. Der er 4 hovedtyper.

• Naturdeterminisme: Mener at det er omgivelserne/det fysiske miljø, som danner

og udformer en kultur

• Possibilisme: Både kulturarven/mennesket og det fysiske miljø er med til at forme

en kultur/menneskets adfærd, men de hævder at kulturarven er den vigtigste

faktor.

• Miljøperception: Menneskets opfattelse, og dermed brug, af miljøet er præget af

den indlæring, som det har modtaget.

• Kulturdeterminisme: Mennesket omdanner kulturen og naturen.

Kulturintegration (s. 22):

• Kulturintegrationssynspunktet: Årsagen til mange kulturfænomener er andre

kulturfænomener.

• Nomotetisk: Der søges efter universelle principper.

• Idiografisk: Forklaring af tema ved egen beskrivelse, uden opbygning af generelle

modeller.

Kulturlandskaber (s. 22-23):

• Kulturlandskab: Et landskab, som mennesket skaber ved at leve og bo i et område.

Kulturlandskabet afspejler på en helt speciel måde den kultur/de kulturer, der har

skabt det.

Jordens opbygning og udvikling (s. 33-35):

• Katastrofeteori: Alle store landskabsdannelser skal forklares ud fra voldsomme

katastrofale begivenheder

• Aktualistiske princip: Processer som forekommer i dag antages at have

forekommet altid

• Alfred Wegener: Første mand som fremsagde teorien om kontinental

pladetektonik, men han kunne ikke bevise det ordentligt. Se evt. hans

iagttagelser/beviser for at jorden har ”hængt” sammen.

• Pangaea (Alt land): Jorden som et superkontinent. Altså alle kontinenter hænger

sammen.

• Tektonik: Læren om jordskorpens opbygning og bevægelser.

Jorden (s. 35-36):

• Dannelsesteori: Tagesky bestående af grundstoffer i form af støv(1%) og

luftarter(99%) → massetiltrækning → fortætning af skyen i centrum og danner

solen → Solens temp. stiger (ca. 1 mio. ˚C) → kerneprocesser starter → Brint

omdannes til helium → Resterende sky lægger sig rundt om solen → planeternes

dannelse.

• Protojorden: Den oprindelige jord, bestod af en homogen blanding af fortættet

støv og gasser, og var omgivet af en atmosfære af brint og helium.

Jordens opbygning (s. 36-37):

• Jordskælv frembringer chokbølger, som forplanter sig gennem Jorden i alle

retninger.

• P-bølger: Trykbølger, som kan forplante sig gennem faste stoffer, væsker og

luftarter.

• S-Bølger: Forplanter sig kun i faste stoffer – Svinger vinkelret på

forplantningsretningen. Altså forplantningsretningen går op og ned, så går S-

bølgen fra venstre eller højre ind i forplantningsretningen.

• L-bølger: Overfladebølger, som skyldes jordoverfladens svingninger – Løber

langs jordoverfladen

• Vha. bølgerne kan man beregne Jordens sammensætning. Var Jorden lavet af det

samme stof hele vejen igennem, men ud fra seismogrammer kan man se at P og S

skifter hastighed undervejs. Altså Jorden er sammensat af forskellige stoffer. (Se

fig. 6 s. 37)

• Jorden er opdelt i skorpen, kappen og den ydre og indre kerne

Jordens kemiske sammensætning (s. 38-39):

• Mineral: Et uorganisk stof dannet i naturen. Opbygget af atomer placeret i et fast

mønster. – Mineralerne bliver dannet ved geologiske processer, der også

sammensætter mineralerne til bjergarter.

• Kernens materiale: Eneste formodning er fra nedslåede meteoritter, som er rester

fra eksplodere planeter. Meteoritternes sammensætningen formodes at være meget

lig Jordens.

Jordens/danmarks geologiske historie (s. 40-41):

• SE OVERSIGT I BOGEN

Geologisk tidstavle (s. 42):

• Den absolutte aldersbestemmelse: Man forsøgte først at finde den vha. den relative

aldersbestemmelse (de nederste aflejringer må være ældst). Herefter fandt man

fossiler i lagene, som kunne hjælpe til at bestemme alderen.

I dag bruger man radiometriske målinger (undersøgelse af, hvor hurtigt

radioaktive stoffer nedbrydes og omdannes, samt kendskab til halveringstid).

Global tektonik og vulkanisme (s. 42-44):

• Se figurer af oceanrygge osv. s. 43.

Teorien om pladetektonik (s. 44):

• Pladerandene langs oceanryggene kaldes konstruktive (pladerne bevæger sig væk

fra hinanden).

• Pladerande som støder sammen både over og under vand danner enten en dybgrav

eller bjerge. Disse pladerande kaldes destruktive.

• Der findes områder, hvor to plader glider sideverts forbi hinanden.

Vulkanisme (s. 44-45):

• Se beskrivelse af vulkanudbrud s. 44.

• Magma består af smeltede mineraler samt opløste gasser.

Høj temperatur og højt tryk giver stor opløselighed og omvendt.

Et stort gasindhold gør magmaet let og tyndtflydende. Den kemiske

sammensætning afgør dog, hvor let magmaet flyder.

• Vulkanudbruddet afhænger af: magmaets kemiske sammensætning, dæklagenes

tykkelse og mængden ad opløst gas.

• Lavaflodsvulkanisme; Forekommer hvor dæklagene er tynde, og magmaet er

tyndtflydende. Eks. ved oceanryggene. Her er det nemt for magmaet at stige op og

størkne i tynde basaltlag.

• Skjoldvulkan: Basaltlavaen flyder ud af et enkelt rør/åbning.

• Keglevulkan/stratovulkan: Opstår ved gentagne udbrud. Lagene skifter mellem

aske og lava. Tiden mellem udbrud er længere ved disse vulkantyper. Opstår ofte

langs dybgrav.

• Eksplosionsvulkan/maar: Magmaet har svært ved at trænge op → en del magma

når at størkne → næsten kun gas tilbage i restsmelten → udbrud udløses i en enkel

eksplosion → stort hul i jordoverfladen.

• Hot spot-teorien: Stationær lavestrøm danner en vulkan på det område på pladen,

som ligger over en hot spot. (Se billede s. 45) – Varm opstrøm.

Hvad driver pladerne (s. 45-46):

• Konvektionsstrømme: Findes i kappens dybere dele – Store mængder varme er

oplagret i Jordens indre – Varmen strømmer fra Jordens indre til atmosfæren, men

der dannes hele tiden ny varme pga. energien der frigives ved radioaktive

processer – Varmestrømmene er størst omkring oceanryggene – Den ophobede

energi smelter noget af kappen – der sker uens opvarmning, som sætter

strømningerne i gang.

• Hot Spots: Man mener at ekstra meget stenmasse smelter her, og at

konvektionsstrømmene kommer herfra, men det er kun en teori.

Konstruktive pladerande (s. 46-48):

• Findes langs oceanryggene

• Princippet i konstruktive pladerande: Kontinentpladen ligger over en hot spot →

dannelse af ”bule”, som senere sprækker → kontinentpladen skilles (muligvis pga.

konvektionsstrømme) → Vandet begynder at trænge ind i sprækken → dannelse af

oceanryg (Se figur 17 s. 46).

• Oceanryg: Sprækken kaldes en midterdal – Tyndtflydende lava strømmer op og

størkner på havbunden som puder (pudelava)

• Pladebevægelserne ophører på et tidspunkt muligvis, fordi den store varme

simpelthen bliver brugt op.

• Basaltlags magnetisering: Jernpartiklerne, som er i den basaltlava der kommer op

fra oceanryggene, vil pege mod den magnetiske nordpol. Men mønsteret fra

lavaen ved oceanryggene viser, at jernpartiklerne skiftevis peger mod nord og syd.

Dette tages som et bevis for, at de magnetiske poler indimellem skifter plads.

Dvs., at en kompasnål vil dreje 180˚. Desuden måltes perioder med svag og stærk

feltstyrke. Svag feltstyrke er, når det er den magnetiske sydpol, der er

toneangivende, mens stærk feltstyrke er, når den magnetiske nordpol er

toneangivende.

Destruktive pladerande (s. 48-49):

• Princippet i destruktive pladerande: To pladerande støder sammen → Pladen med

størst hældning (tungeste) dykker under den anden → Den dykkende plade

begynder at smelte → materialet smelter, bliver varmt, udvider sig, bliver lettere,

søger opad.

• Ved to oceanplader dannes der dybdegrav – ved kontinentplade og

ocean/kontinentplade dannes der bjerg/vulkan (Ocean dykker altid under

kontinent) når der ikke er mere ocean til at dykke begynder sammenpresning

mellem to kontinenter pga. ens massefylde → bjerge/vulkaner

• Jordskælv: Opstår som følge af spændinger i den neddykkende plade

Bevarende pladerande (s. 49-50):

• Bevarende pladerande: der opbygges/destrueres ikke skorpe langs dem

Kontinenternes vandring (s. 50):

• I de forskellige tidsperioder er der blevet dannet bjerge. Man kan måle alderen på

bjergene og heraf ses det at de ikke er lige gamle. Dette viser, at kontinenterne

vandrer, og at der engang har været et pangaea.

• Der dannes mere og mere kontinent – VORES TEORI: oceanpladerne støder

sammen, og pladen som går opad danner nyt kontinent

Bjergarternes kredsløb (s. 50-51):

• SE KREDSLØB OG FORKLARING DERTIL I BOGEN SIDE 51

Sedimentære bjergarter (s. 51-52):

• Dannes ved aflejring af forvitret materiale og er ofte lagdelt.

Kornstørrelsen afhænger af den kemiske sammensætning.

• Mekaniske sedimenter: Aflejret ved simpel bundfældning.

• Kemiske sedimenter: Udfældet fra en kemisk opløsning.

• Organiske sedimenter: Bestående af plante- og dyrerester.

Metamorfe bjergarter (s 52-53):

• Metamorfose: Den omdannelse, der sker af sedimentære og magmatiske

bjergarter, når disse udsættes for stigende tryk og temperatur (over 200 ˚C).

Langsom proces. Der forekommer kemiske og mekaniske ændringer, som kan

gøre bjergarterne (mineralerne) uigenkendelige.

• Lerskifer er en metamorf bjergart, som let spalter i tynde lag (skifrighed).

• Ved højere tryk omdannes lermineraler til glimmerminerale (glimmerskifer).

• Ved endnu højere tryk dannes gnejs. En grovkornet bjergart.

• Se andre omdannelser i bogen s. 52 (højre spalte).

Magmatiske bjergarter (s. 53-54):

• Klassificeres efter kornstørrelse og kemisk sammensætning. Hurtig størkning =

små korn. Langsom størkning = Store korn (når at vokse sig store).

• Basalt: Ved langsom størkning dannes gabbro (variant af basalt). Denne har en

grå/sort farve. Basalt er en af de almindeligste bjergarter.

• Andesit: Mere tyktflydende (mere siliciumrig) end basaltmagma.

• Granit: Den mest almindelige bjergart. Består bl.a. af fri kvarts.

• Størkningsproces(udgangssmelt = basaltmagma): Basaltisk – andetisk – granitisk.

• Hydrotermal (varmt vand) opløsning: Består af opløste salte og metalforbindelser.

Tryk og klima (s. 63-64):

• Land og hav opvarmes forskelligt pga. forskellig varmekapacitet. Landjordens

varmekapacitet er mellem en tredjedel og halvdelen af vandets.

• Søbrise: Om dagen opvarmes landoverfladen kraftigt. Opvarmningen får luften til

at stige til vejrs og der opstår et termisk lavtryk. Havet forbliver køligt og der

opstår et termisk højtryk. Derfor kommer vinden til at blæse fra hav mod land

• Landbrise: Når landjorden afkøles (f.eks. om aftenen eller vinteren) trækker luften

sig sammen, og bliver tungere, og der opstår et termisk højtryk. Havet, som er

varmere end landjorden, har nu et termisk lavtryk. Dette får luften fra landjorden

til at blæse ud over havet, og der opstår derved en landbrise.

• Corioliskraften: Den afbøjende kraft – Vinde vil ikke blæse direkte i en lige linje

fra højtryk til lavtryk pga. forskellen jordens rotationshastighed på forskellige

breddegrader – Fra den nordlige halvkugle vil vindene blive afbøjet mod højre og

på den sydlige mod venstre – Jo større vindhastigheder jo større afbøjning.

Det globale vindsystem (s. 64-66):

• ITK: Intertropiske konvergenszone – Ligger ved Ækvator – Her mødes vindene

• Passater: Fra nord blæser nordøstpassaterne mod ITK og fra syd blæser

sydøstpassaterne mod ITK – Dannes pga. Corioliskraften

• Vindsystemet (Se fig. 10 s. 64): Ved ITK stiger vældige mængde luft til vejrs →

10-15 km oppe søger luften mod nord og syd → ved ca. 30 grader afbøjes noget af

luften til antipassater, som skaber kraftige vestenvinde af orkanstyrke, de såkaldte

subtropiske jetstrømme → de store mængder luft i højden bevirker at luften synker

ned og der dannes subtropiske højtryksområder (Man mener at jetstrømmene er

skyld i fænomener som monsuner og El niño) → Mellem Højtrykkene og ITK

blæser de konstante vinde passaterne → Før højtrykkene blæser vestenvinde → De

kolde vinde fra polerne og varme subtropiske vinde mødes og danner polarfronten,

som er et dynamisk lavtryk.

• Polare jetstrømme: Pga. af kraftigt temperatur- og trykfald, ved 40-60 grader, i

troposfæren, skabes der meget kraftige vestenvinde pga. corioliskraften.

Dynamiske lavtryk, vandrende cykloner (s. 66-67):

• Konvergens: Vindene i jetstrømmen blæser mod hinanden, der ophobes

molekyler i stor højde over jorden. Derfor opstår der dynamisk højtryk ved

jordoverfladen.

• Divergens: Vindene i jetstrømmen blæser fra hinanden, der kommer færre

molekyler til et givet område over jorden. Derfor udvikles der dynamisk lavtryk

ved jordoverfladen.

• Cyklonudvikling: Der opstår en bølge på polarfronten. Herefter dannes en

varmesektor ved at den varme luft glider op over den kolde luft. Da hastigheden

for den kolde luft er højere end for den varme luft, indhenter den kolde luft den

varme og fronterne okkluderer. Cyklonen går i opløsning.

Monsunområder (s. 67-68):

• Monsunvinde: vinde med tydelige skift i vindretning. (Monsun = årstid). Opstår

pga. skiftet mellem lavtryk om sommeren og højtryk om vinteren. I de tropiske

områder er der lavtryk pga. ITK og forskydning heraf forstærker

sommermonsunen, som blæser fra hav mod land. Medbringer regn pga. varmen

• Vintermonsun blæser fra land mod hav og luftmasserne er her kolde og

medbringer derfor ikke en stor mængde regn.

• Monsunens ankomsttidspunkt afhænger af subtropiske jetstrøm.

El Niño (s. 68):

• El niño: Lavtryksområderne svækkes → passaterne svækkes → lavtryksområder

og varmt vand fra Den Ækvatoriale Modstrøm trækkes ind over Ecuador og Peru

→ Vinden drejer om i vest og blæser varm og fugtig luft ind over land.

• Under en El niño rykker det varme overfladevand og opstigningen af varm fugtig

luft mod øst samtidig med at passatvinden svækkes i den vestlige og centrale del

af det tropiske Stillehav og koldt bundvand forhindres i at nå overfladen i øst.

Nedbør (s. 68-70):

• Tøradiabatisk: Afkøling af luft uden afgivelse af varme til omgivelserne –

Afkølingen er 1 grad pr. 100 meter

• Relative (luft)fugtighed (RL): Luftens indhold af vanddamp – forholdet mellem

den mængde vanddamp luften indeholder, og den mængde den maksimalt kan

indeholde ved den pågældende temperatur

• Dugpunkt: Når luften er mættet af vanddamp (RL = 100%)

• Dugpunktstemperatur: Når den mættede luft begynder at danne skyer af

vanddråberne/vanddampen

• Kondensationskerner: Mikroskopiske partikler af salte, der er vandsugende – Når

luften når mætningspunktet danner kondensationskernerne dråber.

• Fugtadiabatisk: Fortsætter luften med at stige efter dugtpunktet afkøles den

fugtadiabatisk – kun 0,5 grad pr. 100 meter – Mindre afkøling skyldes afgivelsen

af varme, der sker ved dråbedannelse.

• Ustabil luft: Opvarmet luft kan stige hurtigt og højt her – er luften meget fugtig i

forvejen vil der opstå voldsomme byger og tordenregn – Ustabil luft opstår, når

den opstigende luft konstant er varmere end den omgivende luft. Den omgivende

luft har et stort temp.fald med højden (1 grad eller mere pr. 100 m.) Hvis den

opstigende luft hurtigt når dugpunktstemperaturen, vil afkølingen mindskes .

• Stabil luft: Opstår når den omgivende lufts temperaturfald er mindre end 0,5

grader pr. 100 m. Temperaturene udlignes på et tidpunkt.

• Se figur 17 og 19 i bogen hhv. side 69 og 70

Nedbørstyper (s. 70-71):

• Konvektion: Når luftmængder stiger op over opvarmede hav- og landoverflader og

bliver til skyer. Opdriften forårsager at luften strømmer ud til siden og ind over

jordoverfladen, hvor ny luft opvarmes og processen gennemløbes igen og igen.

• Konvektionsregn (varmetordenregn): Nedbøren som forekommer ved konvektion.

• Orografisk nedbør / stigningsregn: Luft som afkøles på vej op af en bjergside og

dugpunkt nås med efterfølgende skydannelse og nedbør.

På vej ned af bjergsiden stiger temperaturen igen. På grund af den energi som

fortættelsen af skyerne giver, afkøles luften færre grader end den opvarmes. Se s.

71 fig. b.

• Frontregn: Der hvor en varm- og en koldfront mødes stiger varm luft op og den

kolde luft kan betragtes som et bjerg. Der der ikke er nogen læside, tvinges den

varme luft til frigive alt sin regn som dagsnedbør.

Klimaændringer (s. 71-73):

• Astronomisk istidsteori: Jordens strålingsenergi vil være næsten konstant, men

variationer i solenergiens fordeling på årstider og breddegrader udløser istid

• Se punkter i bogen side 72

• Iltisotoper: ilt-18 isotop fremkommer i store mængder når det er koldt, mens ilt-16

isotop fremkommer i store mængder når det er varmt – ud fra disse iltisotoper kan

man afgøre hvornår der har været koldt/varmt i jordens historie

• Se figur 23 side 72

Klimaet i Danmark (s. 73):

• I klimaforskning bruger man 30 år som en normalperiode for sammenligninger

• Se figur 24 på side 73

Drivhuseffekt (s. 74-76):

• kortbølget stråling fra solen rammer jorden → overflade opvarmes – varmen fra

jorden, tilbage til rummet som langbølget stråling

• Drivhuseffekt størst om vinteren pga. at fotosyntesen er tilsvarende lille

Ozon (s. 76):

• Ozon: Simpel binding mellem tre iltatomer (O

) – Findes i varierende

koncentration op til 60 km´s højde – Absorberer store mængder UV-stråling –

Skaber et varmelag af den absorberede energi – Kan skabes ved jordoverfladen

ved bestemte processer (Se side 76)

• Bølgelængde 200-280nm: Absorberes næsten fuldstændigt

• Bølgelængde 280-320nm: Absorberes kun delvist – denne skal svækkes da den

påvirker biologisk liv ved at ødelægge plante- og dyrevæv

• Absorberede UV spalter nye oxygenmolekyler i atomer, som så danner ny ozon –

Den nye ozon kan så igen gå hen og danne nye iltmolekyler – 3O

(Ilt)  2O

(Ozon)

• CFC-gasser: Påvirker også mængden af ozon negativt – findes som drivmiddel i

spraydåser og som kølemiddel i køleskabe

Byklima (s. 76-78):

• Stor forskel i klima mellem store byområder og landområder

• Byer: Byers bygningsmateriale (asfalt, cement, glasfacader osv.) har en større

varmekapacitet end naturen →Opslugning af store varmemængder – Den

forurenede luft virker som et drivhus → Holder på varmen – Refleksion af sollys

større i byer (lyse farver skaber behageligt indeklima, men større refleksion uden

for) – transport og produktion øger også mængden af varme – ALT DETTE

SKABER TILSAMMEN EN VARMEØ.

• Varmeø: Påvirker stabiliteten i luften over byen → øget opstigning af luft → mere

skydække og nedbør – Fremkalder lokale vinde → Vinde vil tit blæse mod

centrum da lufttrykket her er mindre en i forstæderne (Vindhastighed normalt

lavere pga. stor gnidningsmodstand fra bygninger etc.)

• Bundinversion: Ved udstråling afkøles jordoverfladen → afkøling af nederste

luftlag → koldt, tungt luftlag med laveste temp. ved jordoverfladen

• Smog: Opstår når luften, pga. højtryk, synker ned og lægger sig som et varmt låg

over den kolde luft – den varme luft, som stiger til vejrs fra byen kan nu ikke

forsvinde

• Stabile spærrelag: Ligesom smog, men her er der vinde til at bringe luften i

cirkulation

• Bjergvinde: Ved udstråling om natten, synker de kolde vinde ned i dalene pga., at

der ikke er noget varm luft

• Dalvinde: Blæser først på dagen, hvor bjergsiden varmes op og der herved skabes

lokale lavtryk

Klimazoner og plantebælter (s. 78):

• Jorden inddeles i klimazoner efter forskellige kriterier såsom nedbør,

solindstråling, temperatur og fordampning

Vahls klimainddeling (s. 78):

• Martin Vahl lavede en klimainddeling efter udbredelsen af naturligeplantevækst

• Isotermer: Linier trukket gennem steder med samme middeltemp., som definerede

grænsen mellem klimazoner

Klimazoner (s. 78-82):

• Polare klimazone: Varmeste(V) måned under 10 grader – lille nedbør – kølige

somre – lave temperaturer hele året – lille fordampning – jordfugtighed stor –

Vegetation (tundra, heder, moser, fjeldmark og kratskov)

• Tempererede klimazone: V måned over 10 grader – kystklima hvis forskellen

mellem V og K måned er under 18 grader – Fastlandsklima hvis forskellen mellem

V og K måned er over 18 grader – Vegetation (løvskov kræver >4½ måned med

middeltemp. Over 10 grader, hvis ikke bliver det nåleskov. Desuden er der

græssteppe, busksteppe og ørken. Vegetationen er afhængig af om der er

nedbørsoverskud eller underskud.

• Potentiel fordampning(PF): Udtrykker den maksimale vandmængde der kan

fordampe, måles i mm – afhængig solindstråling, luftfugtighed og vindforhold

• Aktuel fordampning(AF): Den fordampning som forekommer – desuden afhængig

af lokale forhold, som jordfugtighed og vegetationstyper

• Subtropisk klimazone: V måned over 20 grader – K måned over 3 grader i Asien

over 5 grader i Europa over 10 grader i USA – VEGETATION SE FIGUR 36

SIDE 81

• Tropisk klimazone: K måned over 15 grader – Der må ikke forekomme frost -

VEGETATION SE FIGUR 36 SIDE 81

• Regnen ved Ækvator flytter sig i takt med solen. Altså går solen mod nord

bevæger regnen sig også den vej.

Vandets kredsløb (s. 117):

• Vandet i skyerne udskiftet op til 40 gange, og i vandløbene ca. 20 gange i løbet af

et år.

• Grundvand, som pumpes op nu til dags kan være mellem 20 – 1000 år gammelt.

• Vandbalance: nedbør = fordampning + afstrømning af overfladevand +

afstrømning af grundvand + ændring i grundvandsmagasinet.

Fordampning (s. 118):

• Se PF og AF under afsnittet klimazoner.

Overfladeafstrømning (s. 119):

• Vandløbssystem: Bestående af et hovedvandløb og mange tilløb (åer, bække osv.)

• Topografisk opland: Det område, hvorfra der er afløb til vandløbene, hvis ikke

nedbøren siver ned i jorden.

• Vandskel: Grænselinjen mellem to topografiske oplande.

• Grundvandsopland: Det område, hvorfra grundvandet strømmer.

• Vandføring: Den mængde vand, som løber gennem et vandløb (ltr. Pr. sek.).

Nedsivning (s. 119):

• Markkapacitet: Den mængde vand, jorden kan tilbageholde ovenover grundvandet.

• Visnegrænse: Når planterne har opsuget alt vandet og de visner.

• Forskellen mellem markkapacitet og visnegrænse er det vand, der er tilgængeligt

for planterne.

• Grundvandsspejl: Den flade, hvor vandets tryk = atmosfæretrykket. Altså har man

en brønd, så er det der hvor vandet går til.

• Porøsitet: Den brøkdel af jordens samlede rumfang, som udgøres af porerne

(sprækker med vand i).

Grundvand (s. 119-120):

• Artesisk vand: Når grundvandet har et tryk, der kan presse vandet op over det lag,

hvori boringens filter sidder

Vandets anvendelse (s. 120-121):

• Se evt. bogen

Vandpolitik (s. 127):

• Beskyttelseszone: 10 meters radius om en vandboring – 300 meters radius

hygiejnisk beskyttelseszone, hvor forurenende stoffer ikke må oplagres

• Aswandæmningen og Aralsøen er politisk skabt ustabilitet i forbindelser med

kunstvandindsprojekter

Aswandæmningen (s. 127-129):

• Dæmningen skulle modernisere og fremme industrien og undgå tørke- og

oversvømmelsessituationer.

• Nassersøen skulle kunne indeholde nok vand til at forsikre vandforsyningen for et

helt år. Desuden skulle vandkraftværket kunne levere billig elektricitet.

• Pga. manglende bundsluser aflejres sedimenter på bunden.

• Nassersøen opfyldes langsommere end beregnet pga. forkerte beregninger vedr.

fordampningen (stort overfladearel).

Herudover siver vand ud gennem søens bund.

• Der aflejres ikke længere sand og ler med næringsstoffer i de kunstvandede

områder → brug af kunstgødning → dyrere for bønderne og skaber forurening.

• Salte på jordoverfladen skylles ikke længere væk.

• Da næringssaltene ikke længere udledes i havet → færre fisk.

• Manglen på sedimenter → hurtigere strømning af vandet → Kraftig erosion.

• Øgede sygdomstilfælde.

Aralsøen (s. 129):

• Vandet fra Aralsøen er brugt til kunstvanding og derfor er vandstanden faldet.

• Pga. fordampning er der et stigende saltindhold i søen + kemiske

bekæmpelsesmidler, som udvaskes fra bomuldsmarker.

• Intensiv dyrkning → formindsket fiskebestand.

• Folket omkring søen er ofte syge pga. forøget saltindhold og kemiske stoffer.

Erhvervsudvikling i Danmark (s. 193-195):

• Industrielle revolution: Fandt sted i den sidste halvdel af 1700-tallet i England.

I Danmark skete det industrielle gennembrud i 1800-tallet. Men først i 1890érne

havde DK den første industrielle vækstperiode.

• Maskiner erstatter menneskelig arbejdskraft.

• Vigtigste innovation: Dampmaskinen (I Danmark 1820érne)

• Landbrugsreformer: Pga. produktivitetsproblemer på landet i slutningen af 1700.

• Liberalisering af toldlove i 1846 → God eksport for Danmark.

• Sparekasser, kreditforeninger og banker opstarter i midten af 1800-tallet →

kapitalgrundlag for landbrug og industri.

• 1870érne opstår afsætningskrise. Nordamerika giver billigere korn til England end

Danmark → afsætningskrise i DK → omlægning af landbrug. Går fra vegetabilsk

til animalsk.

• I 1882 oprettes andelsmejeri → starten på andelsbevægelsen (afgørende betydning

på udv. i landbruget).

• Midten af 1800-tallet: Højskoler oprettes → Højere fagligt niveau.

• Næringsfrihedsloven 1857: Enhver med initiativ og kapital kan starte virksomhed.

• Ny toldlov 1858: Fjerner næsten al told på råstoffer.

• 1864: mistes Slesvig-Holsten → ingen konkurrence.

• I slutningen af 1800-tallet: Udbygning af jernbanenet.

• 1890érne: Højkonjunktur → nye fabrikker.

• I slutningen af 1800-tallet: Olie-, diesel- og elektromotorer → grundlaget for

Danmark finmekaniske småindustri.

• Samme år: Befolkingsvækst → rigelig, billig arbejdskraft.

• 1930érne: Den anden industrielle vækstperiode.

• Økonomiske verdenskrise → Forringelse af landbrugseksporten – internationale

handelsbegrænsninger → hjemlig industri kunne opbygge produktion af

manglende importvarer (flere i arbejde) – krise i landbrug → fornøden arbejdskraft

til industri → infrastrukturen (hvordan systemet hænger sammen) fremmer

udvikling → forøget købekraft som følge af forøget beskæftigelse.

• Den tredje industrielle vækstperiode 1960érne: Højkonjunktur skabes pga.

voksende internationel efterspørgsel på alle varegrupper som følge af krigen.

• 1959 dannes EFTA (markedsdannelse mellem 6 lande).

• Krigsteknologi, våben- og rumkapløb frembragte videnskablig og teknologisk

udvikling, som også kom den cicile produktion til gode.

• Lave fødselstal fra 30´erne og 40´erne → mangel på arbejdskraft →

fremmedarbejdere til landet.

• Olieprisernes voldsomme stigning i 70érne → international økonomisk krise i

80érne.

• I 1973: DK optaget i EF → Forøget indtjening i landbrug.

Erhvervsstrukturen i Danmark (s.195-196):

• BFI: Bruttofaktorindkomst.

• Værdien af landets produktion minus rå- og hjælpestoffer = BNP.

• BFI = BNP + tilskud (subsidier) – indirekte skatter og told.

• Faget: Udtrykker den uddannelse man har.

• Arbejdsstillingen: Udtrykker ansættelsesforholdet (selvstændig, fuktionær osv).

• Se figurer på s. 196.

Erhvervsudviklingen i internationalt perspektiv (s. 197-198):

• De primære erhverv: Råstofproducerende erhverv (landbrug, gartneri).

• De sekundære erhverv: Forarbejdelse af råstoffer og omfatter

fremstillingsvirksomheder (håndværker, industri).

• De tertiære erhverv: Markedsmæssige tjenester, servicegruppen, såsom handel og

transport.

• Se model for erhvervsudvikling s. 197. Se trekantsdiagram.

Kvartære erhverv (s. 198):

• Informationssektoren.

Stiller sig som overordnet og styrende for udviklingen i de andre erhverv.

Eks: Se punkter i bogen s. 198.

Landbrug (s. 198):

• Gennemsnitslandmand: 52 år, har 36 ha land

Dansk landbrug i 1990’erne (s. 198-200):

• Mekanisering og specialisering = midlerne til vækst, mener folk

• Konsekvenser af hidtidige udvikling i landbrug: SE SIDE 198 NEDERST

• Produktivitet: Forbedringer i denne en forudsætning for rentabilitet(kan betale sig)

i landbrug, fordi salgspriser ikke steget så meget som udgifterne til maskiner,

arbejdere osv.

• Gennemorganiseret: Kendetegner dansk landbrug – alle interesser har organisation

– tæt samarbejde mellem organisationer

• Fremtiden: Fremavling af dyr, som er ”bedre” – forædlingsarbejde der udvikler

afgrøder, som er ”bedre” – Samarbejde mellem store og mellemstore landbrug →

effektivisering – Restprodukter fra dyr og planter skal udnyttes bedre

• Økologisk landbrug: Alsidighed i produktion og god ressourceøkonomi

• EF: Nye reformer, som sikrer tilskud til landmænd, der tænker økologisk

Dansk landbrugs udvikling (s. 200):

• Husmandsbrug: Små jordlodder, som blev udstedt fra godser og præstegårde i

1899 og 1919 → At i ca. 1900 = 180000 landbrugsbedrifter til i 1946 = 208000.

Altså en stigning.

• Udvikling: Ny teknik (almen teknik) slår først igennem ude på marken (traktor

osv.) – Senere bliver teknikken specialiseret (mejetærskere osv.) – så slår ny

specialiseret teknik igennem i staldene (udmugningsanlæg osv.)

Den regionale udvikling i dansk landbrug (s. 200-201):

• Landbruget indtil 60’erne: Karakteriseret af dyrkning af forskellige afgrøder +

blandet besætning

• Lønniveauet i byerhverv i Vestdanmark er lavere end i Østdanmark. Derfor lokkes

flere fra ”østen” væk fra landbruget end i ”vesten”.

• Se figurer på side 201 for oversigt over fordeling

Landbruget og naturgrundlaget (s. 201-203):

• Ensidig produktionsform, som er kendt i dag, belaster naturen hårdt pga. øget

forbrug af gødning

• Begrænset merudbytte: Når landmanden nærmer sig det økonomisk optimale, der

er toppunktet på indtægten fra afgrøder, når driftsomkostningerne er trukket fra.

Derfor kan det til en vis grænse betale sig for landmanden at bruge mere gødning.

• Arbejdsintensiv: Når antallet af beskæftigede i landbruget stiger

• Arbejdsekstensiv: Når antallet af beskæftigede i landbruget falder

• Kapitalintensiv/ekstensiv: Overskuddet stiger/falder

• Planteproduktionen giver en større mængde føde pr. ha end husdyrproduktionen.

EF og landbruget (s. 203-204):

• Retningsgivende pris: Er markedsprisen over sælger EF ud fra lageret

• Interventionspris: Bevæger markedsprisen sig under køber EF’s landbrugsfond op

til lager

• Se figur for EF’s landbrugsordning på side. 203

Befolkning (s. 221):

• Der har været to væsentlige perioder i menneskets kulturhistorie

• Agerbrugskulturen: Mennesket blev fastboende og begyndte at dyrke

kulturplanter og holde husdyr – startede i Mesopotamien for 9000 år siden

• Den Industrielle Revolution i 1700-tallet i England

Jordens befolkning (s. 221-223):

• Folketællinger: Første var ikke specielt nøjagtige – begyndte i 1700-tallet – 1968

oprettedes CPR i DK → nøjagtige folketællinger – stadig vanskeligheder med

folketællinger i u-lande.

• Demografiske komponenter: Statistiske mål der danner et internationalt overblik

over landes befolkningstilvækst

Demografiske komponenter (s. 223):

• Befolkningsligning: Tilvækst = (fødte – døde) + (indvandrede – udvandrede)

• Fødselsoverskuddet: Forskel mellem antallet af fødte og døde – beregnes i

promille pga. bedre sammenligninger (altså pr. tusind)

• Nettoindvandring: Forskel mellem antallet af indvandrere og udvandrere

Fødte (s. 223-224):

• Fertilitet: Antal levendefødte pr. år

• Fødselsrate: Bruges til sammenligninger mellem lande – angives i antal

levendefødte pr. 1000 indbyggere (promille)

• Aldersbetingede fertilitetsrate: Antallet af levendefødte pr. 1000 kvinder pr. år i

hver aldersklasse

• Samlet fertilitet: Antallet af børn 1000 kvinder sætter i verden i løbet af deres

fertile alder (15-49 år)

• Fald i fertilitet skyldes bl.a. samfundsmæssige ændringer (kvinder på

arbejdsmarkedet, ændring i kønsrollemønsteret, længere uddannelse og bedre

prævention)

Døde (s. 224-225):

• Dødsraten: antallet af døde pr. 1000 indbyggere – kan stiger pga. levevilkårene

eller antallet af gamle vokser

• Aldersbetingede dødsrater: Samme som dødsraten bare opdelt i aldre

• Spædbørnsdødelighed: Antallet af døde under et år pr. 1000 levendefødte

• Middellevetiden: Det antal år man gennemsnitligt har tilbage at leve i

Vandringer (s. 225):

• Vandring/migration: bopælsændring af varig karakter – skelnes mellem national

og international

• Husk push/pull-effekten

Internationale vandringer (s. 225-226):

• I 1960’erne og 1970’erne efterspurgte DK + andre Vesteuropæiske lande

arbejdskraft → øget indvandring

Flygtninge (s. 226-227):

• Flygtning: Et menneske, der føler frygt for forfølgelse i sit hjemland pga. race,

religion, nationalitet eller tilhørsforhold til en særlig social eller politisk gruppe

• 1983: ny flygtningelov gjorde det lettere for indvandrere at få asyl i DK – i 1986

blev den ændret så man skulle have pas og visum for indrejse – Den i dag

gældende flygtningelov har gjort det sværere

• Indvandring i søgelyset pga. holdningsændring hos folk

• SE FIGURER PÅ SIDE 226,227 og der i nærheden

Nationale vandringer (s. 227):

• SE BOGEN

Befolkningsstruktur (s. 227-229):

• Prognoser: vurderinger for fremtiden

• SE FIGURER I BOGEN….DE FOERTÆLLER DET GODT

• Produktive: den voksne og arbejdende del af befolkningen

I-landene (s. 229-230):

• De sidste 200 år har vores del af verden har voldsom befolkningsvækst

• Før IR havde befolkningsvæksten været lille – Kun vækst hvis nye redskaber og

værktøjer tillod det

• Fleste mennesker levede på sultegrænsen – Folk blev under- og fejlernærede →

mindre modstandsdygtige overfor sygdomme – ikke muligt op opmagasinere korn

osv. – kun to muligheder, hvis man ville overleve 1)forsøge at klare misvækst og

sult 2)flytte fra hjemegnen

Den demografiske transition (s. 230):

• Der er 4 perioder i den demografiske transition – Viser udviklingen i landene for

de demografiske komponenter fødsel og død – Kan opdeles i tre dele

• 1. periode: Primitiv stationær – fødselsrate og dødelighed ca. lige store og samme

vækst hele tiden

• 2. periode: Progressiv svagt: Dødeligheden falder, mens fødslerne forblive

konstante → Naturlig befolkningsvækst – Skyldtes bl.a. landbrugsreformer og

øget fødevaremængde

• 3. Periode: Regressiv - Fødslerne falder, mens dødeligheden også falder, men ikke

så meget mere – Skete pga. urbanisering + IR + fødsler på landet falder(pga.

børnedød falder)

• 4. periode: Højt udviklet stationær – Både fødsler og dødelighed er lavt

• 1. del: Nulvækst i 1. periode

• 2. del: stor tilvækst i 2. og 3. periode

• 3. del: lille tilvækst i 4. periode

• Se noter

Den europæiske ekspansion (s. 230-232):

• Fortæller om hvad der ligger til grund for den demografiske transition – Kan

bruges, hvis man vil vide lidt mere end det der står under den demografiske

transition

Befolkningspresset lettes (s. 232-233):

• Store børneflokke forsvandt pga. holdningsændringer – Ikke behov for store

børneflokke mere(urbanisering), lavere spædbørnsdødelighed, ville godt have børn

i skole(dyrt) osv.

U-landene (s. 233):

• Se bogen

Den demografiske transition (s. 233-235):

• U-landene er ikke nået så langt i deres udvikling – kun omkring det 3. periode

• 1. periode: Primitiv stationær – Høj fødsel og død

• 2. periode; Stærkt progressiv – Fødsler forbliver konstant dødeligheden

styrtdykker – skyldes omstrukturering af samfundet og medicin fra i-landene

• 3. periode: Dødeligheden forbliver lav, og fødsler begynder at falde –

Overbefolkning → hungersnød(færre børn fødes for at mindske sulten) og

befolkningspolitik(Kina)

Befolkningspresset (s. 235-236):

• Befolkningsproblem → agerbrug deles op i mindre og mindre områder → mere

intensiv dyrkning og udpining af jorden – Flere dyr bruges i agerbrug, men de får

mindre og mindre plads

• Fattige bønder rydder naturen og skoven for at kunne overleve

• Mange unge rejser til udlandet for at blive migrantarbejder

• Hjerneflugt: De mest uddannede rejser til Europa eller Nordamerika, da det er her

de kan tjene flest penge → Mangel på ”hjerner” i hjemlandet

Familieplanlægning (s. 236-238):

• Malthaus (1798): Fødevareproduktion vokser lineært, men befolkningen vokser

eksponentielt – Er modbevist, men har stadig sin betydning, fordi han havde ret i

at befolkning og fødevare er et problem

• Der er mad nok til at brødføde befolkningen, men den er ikke fordelt ordentligt i

verdenen

• Kinas befolkningspolitik: ét-barns-familien sættes som idealet – Voldsom

propaganda for at fortælle dette – Kvinderne har skullet gøre mest. Derfor kræver

de mere ligestilling – Befolkningspolitikken har lagt stort pres på gamle

traditionelle trafitioner

• Man har i andre lande (Brasilien, Indonesion etc.) forsøgt med flytning af folk,

men det har heller ikke virket

Befolkningsproblemer (s. 238):

• Befolkningsproblemer afhænger af hvad det enkelte menneske definerer som et

problem

• I-landenes angst: Jo flere der er om kagen jo mindre stykker får man. Altså flere

om pengene jo mindre velstående er man selv

Vesteuropa (s. 238-239):

• Udsigt til stigende indvandringspres fra Østeuropa pga. De kommunistiske

regimers fald – Vesteuropa bliver fra turister, reklamer, tv osv. fremstillet som et

paradis, synes folk i u-landene

• Pga. lukning af grænserne vil antallet af illegale indvandrere stige

• Officiel holdning fra EF: Vi skal støtte økonomisk og teknologisk

Rige og fattige lande (s. 261-262):

• FN har opdelt verden i fire formelle regioner, i fire verdner

• Den første Verden: Industrilandene og kapital stærke

• Anden Verden: Socialistiske industrilande

• Tredje Verden: ulandene

• Fjerde Verden: De truede minoritetsgrupper(indianere, inuitfolkene m.fl.)

• Siden 1960’erne har man talt om en todelt verden – Nord-landene(rige og

industrialiserede, i-lande) og Syd-landene(Fattige udviklingslande, ulande)

Levevilkår (s. 262):

• Menneskets levevilkår: Bestemt af materielle og immaterielle betingelser – Få

tilfredsstillet de elementære behov

• De elementære behov: Mad, rent drikkevand, bolig og klæder

Bruttonationalprodukt (s. 262-263):

• BNP anvendes som mål for økonomisk udvikling

• Kan ikke overføres til menneskers levevilkår(En begrænsning)

• Det der ikke gøres op i penge tælles ikke med (selvforsyningslandbrug,

bytteøkonomi eller tjenesteydelser)

Indeks for menneskelig udvikling (s. 263):

• HDI: Human Development Index – Udtrykker samlet talstørrelse for tre

indikatorer(middellevetid for nyfødte, indbyggernes evne til at læse og skrive og

deres muligheder for at få opfyldt de elementære behov) – Landene tildeles en

karakter med 1 som bedst og 0 som dårligst – Gennemsnittet af de tre indikatorer

giver HDI

Indeks for bæredygtig økonomisk velfærd (s. 263):

• ISEW: Ondex Of Sustainable Economick Welfare – Omfattende indikator for

levevilkår og velfærd – Foreløbigt kun beregnet til USA

• Se bogen, hvis yderlige og mere detaljeret oplysninger ønskes

Europæisk dominans (s. 264):

• Global arbejdsfordeling: Europæerne placerer sig i magtens centrum

Europæisk opdagelse og kolonisering (s, 264-265):

• Ønske hos de højere klasser om luksus vare fra det fjerne østen (1400-tallet) –

Man byggede handelsstationer og fæstninger på centrale handelssteder – 1494

deler paven verden mellem Portugal og Spanien(de var førende inden for søfart)

• For de indfødte betød koloniseringen slaveri, mishandling, undertrykkelse osv.

• Spanien og Portugal nød rigdommen, og lod de andre Europæere producere

tingene til dem → stor udvikling i de andre lande

• Trekanthandel: Europæere sejlede til Afrika og afsatte færdigvare – tog så slaver

med til Nordamerika – tog så råstoffer med hjem til Europa – Gav stort overskud

og grundlag for kapitalakkumulation i Europa → kapitalen bidrog til IR

Amerika (s. 265-267):

• Latinamerika domineres af spansk og portugisisk indslag, mens USA og Canada

benævnes Angloamerika pga. angelsaksisk dominans

• Sydamerika: Man mødte indianerkultur – Var langt forud i landbrug, men langt

bagud i våben – Cortez erobrede aztekerne med få hundrede mænd – Pizzaro

erobrede inkariget ligeså – Erobringer skete med Den Katolske Kirkes velsignelse

og i den spanske konges navn – Europæerne erstattede den gamle samfundsorden

med deres – Medbragte sygdomme, som indianerne ikke var immune overfor –

Startede landbrug, åbnede miner, grundlagde byer og byggede godser – Spanien

og Portugal tog Sydamerika, fordi det mindede mest om deres egen klimazone –

Man lærte nye kulturplanter at kende

• Nordamerika: Nordeuropa strømmede hertil pga. klimazonen mindedes om deres

egen – Kolonisering bredte sig som et tæppe fra øst mod vest – Nybyggere

ødelagde grundlaget for indianerne(skød dyrene, ødelagde markerne osv.) – 1865

blev al slaveri formelt ophævet

Asien (s. 267):

• Lod sig ikke undertrykke af Europa, fordi de var nemlig selv udviklede og stærke

• Europa oprettede handelsstationer

• Handelskompagnier opkøbte luksusvarer

• Kolonisering fandt sted i 1700-tallet(England koloniserede Indien)

• 1800-tallet: England, Holland og USA begyndte at kolonisere flere lande

• Europæernes produktion her var ikke baseret på slaveri, men på kontrakarbejde,

som ikke var særlig godt lønnet og efter en arbejdssæson havde man ingen

forpligtigelser for arbejderne

Afrika (s. 267-268):

• Arabere havde tidligere handlet med slaver, men med Europæernes ankomst blev

det voldsomt

• Man havde kun befæstede handelsstationer, på nær i Sydafrika, hvor der var

kolonisering i gang

• Imperialisme: Europæiske lande kappedes om magten i Afrika – 1884-85 delte

Europa Afrika imellem sig uden hensyn til den lokale befolkning