2.G
S. 180-192
Vandets kredsløb.
• Vandet er en vigtig factor for alt liv.
• Mange steder er vand en begrænsende factor for planternes vækst.
• Bruger vi for meget vand, kan grundvandsspejlet sænke sig, og åer og vandløb kan udtørre.
• Gødning til landbrug kan også påvirke grundvandet, og da næringssalte skylles ud i grundvandet.
• Disse næringssalte føres ud til søer og have, og mange steder har det givet overproduktion af
plankton i overfladen, og dette har medført iltsvind på bunden.
• Skovfældning har også været et problem i mange lande, da vandet så strømmer hen over jorden, og
laver erosion, som kan medfører mudderskred, og oversvømmelser.
o Drivkraften bag vandets kredsløb er solen.
➢ Leverer energi til fordampningen
➢ Vedligeholder luftstrømme som holder kredsløbet i gang.
o Vandet Fordamper !
o Ved vanddampens fortætning dannes skyer.
o Skyerne transporteres med vinden over store afstande.
o Skyerne kan give nedbør og på den måde for jorden fugt fra havet
o Når det regner på et landområde kan vandet enten:
➢ Strømme af på overfladen
➢ Sive ned i jorden (infiltration)
➢ Fordampe
o Hovedparten af grundvandet kommer frem som kiler, og siver ud i have og søer, mens en lile del af
det, kommer ud til havet under jorden.
Vandbalance.
Vandbalanceligningen:
• Kan tages for hele jorden, eller blot et område.
• Udtrykker balancen mellem den tilførte nedbørsmængde, og den afgivne samt
opmagasinerede vandmængde:
N = Nedbør
E = Fordampning
A
0
= Overfladisk strømning
A
u
= Underjordisk afstrømning
P = oppumpet vand
∆R = Ændring i områdets vandmagasin i tidsrummet ∆t
N = E + A
0
+
A
u
+ P + ∆R ( Er ∆t 30 år, eller mere er ∆R = 0)
2.G
S. 180-192
Fordampning
• Foregård fordampningen fra jordoverfladen kaldes den evaporation. Forgård den gennem
planternes spalteåbning kaldes den transpiration.
• Samlet betegnes de to fordampningsformer for evapotranspiration.
• Den aktuelle evaportranspiration:
➢ Den vandmængde som rent faktisk fordamper fra jorden og planter
• Den ponentielle evaportranspiration:
➢ Er den vandmængde som ville kunne fordampe fra er plantedækket område, hvis
der var vand nok.
• Det vand der strømmer gennem vandløb, kaldes den overjordiske afstrømning.
• Den underjordiske afstrømning, er det vand der strømmer ned sammen med grundvandet.
• Stiger grundvandet, er det et udtryk for at der er sket en ændring i jordens
vandbeholdning. Denne ændring kaldes ∆R. Den er altså i dette tilfælde positiv.
• Hvis der pumpes vand op, og P bliver positiv, fører det til, at ∆R bliver negativ, og samtidig
aftager både den overjordiske og den underjordiske afstrømning.
• Dette kan give miljømæssige konsekvenser for plante og dyreliv.
Vandbalancen i et tørt og i et fugtigt område.
• Til udarbejdning af diagrammer, kræves oplysning om nedbør, aktuel, og potentiel
evapotranspiration i de enkelte områder.
• Overstiger nedbøren den aktuelle evaportranspiration, kan det skyldes at det er meget
tørre områder, og vandet slår de øverste jordpartikler sammen, så det strømmer ovenpå
jorden.
• Fælles regnskoven, vil der ske en formindsket nedsivning, og give erosion pga. den høje
overfladestrømning. Dette kaldes Soil erosion.
2.G
S. 180-192
Nedbør og fordampning i Danmark.
• Den årlige nedbør i dk er fra 400 – 800 mm.
• Den årlige aktuelle evapotranspiration variere dog kun fra 340 – 420mm
• Den er størst i øst Jylland fordi jorden er meget leret, og kan modtage meget vand til
planterne.
• I den vestlige del af landet er jorden mere sandet, og der sker dermed en større nedsivning.
• Den årlige potentielle evapotranspiration er over hele landet omkring 500.
• Forskellem mellem nedbør og aktuel enapotranspiration kaldes netto nedbør, og er
afgørende for hvor meget grundvand der dannes.
• Netto nedbøren i Danmark variere fra 200 til 440.
Nedsivning af nedbør
• Jorden plantevækst og vegetationsdækkets udvikling har indflydelse på infiltrationen.
• Infiltrationen måles i mm pr. min.
• I Danmark er nedbørsintensiteten normalt mindre ind den størst mulige infiltration.
• Dette er forklaringen på, at overfladisk afstrømning her i landet er forholdsvis sjællent.
• Vandets nedsivning imod grundvandet, kaldes Perkolation.
• Nedsivningen forgård indtil vandet når, et vandstandsende lag.
• Ovenover dette lag, vil der dannes et grundvandsressoiar.
• Overfladen af grundvandet, kaldes grundvandsspejlet.
• Lige ovenfor grundvandsspejlet er der dannet en zone kaldet kapilarzonen hvor porerne
mellem mineralpartiklerne også er fyldt med vand. Kapilarzonen afhænger af hvilket jord
der er. Er jorden leret, kan den hæves til 1m over grundvandsspejlet, og så kan planterne
bedre udnytte vandet.
Vandet i Jorden
• Zonen mellem grundvandsspejlet og jordoverfladen kaldes for den umættede zone, fordi
alle porer ikke er fyldt op med vand.
• I den umættede zone, er der en kapillarzone nærmest grundvandet.
• Derefter kommer en mellemzone.
• Nærmest jordoverfladen har vi en Jordvandszone.
• Det er fra jordvandszonen hvor planterne oftest henter deres vand.
➢ Jordvandet findes i porer af vidt forskellig størrelse.
➢ Den del af jordens samlede rumfang der udgøres af porerne kaldes porervolumen.
2.G
S. 180-192
➢ Planterne kan ikke optage alt det vand der findes i jordvandszonen, kun det i de
store og mellemstore porer.
➢ Jordvandszonens vandindhold varierer meget, afhængigt af nedbør og
fordampning.
• Markkapisiteten er et mål for den vandmængde der er i jordvandszonen, når bevægelsen
efter vandmætningen er ophørt, og fordampningen er nul.
• Der kan godt være vand i jorden selvom planterne visner, fordi en del af det jo er
utilgængeligt for planterne.
• Visnegrænsen, er det vandindhold der er i jorden når planterne visner. Den er større i
lerjord end sandjord.
Vand, jord og landbrug.
• I Danmark er dyrkningsbetingelser for jorder, først og fremmest afhængigt af
plantetilgængeligt vand og terrænets hældningsgrad.
• Planternes rodudvikling har også en stor betydning.
• Rodzonen er den del af jordvandszonen hvor planternes rødder når ned.
• Et mål for den vandmængde som planterne har til rådighed, kaldes
rodzonekapicitet(RZC, opgives i mm vand).
• Basisdatakort fortæller noget om jordens evne til at holde på vandet, og dermed
behovet for markvanding.
• For savndede jorder med et stort vandingsbehov, vil udgifterne være større.