!
Principper for offentlig sagsbehandling
Proportionalitetsprincippet:
Dette betyder at myndigheden skal traffe en afgørelse der er mindst byrdefuld for borgerne.
Legalitetsprincippet:
En offentlig myndighed må kun foretage et indgreb hvis den har lovhjemmel til det. Et forbud kan
fx være at man forbyder brug af en forfalden bygning, men et påbud kan fx være krav om
nedrivning.
Lighedsprincippet:
En borger har ret til at blive behandlet på samme måde som en anden borger i samme sag.
Saglighedskravet:
Alle afgørelser der er truffet af en offentlig myndighed, skal være sagligt begrundet, dvs. at
beslutningen skal set ud fra objektive/neutrale vurderinger være saglige, rimelige og upåvirket af
uvæsentlige forhold. Dette skal bl.a. hindre magtfordrejning.
Kapitel 2: Danske retskilder
Den juridiske problemstilling i kapitlet: Hvilke danske retskilder må den dømmende magt
anvende til at løse en konflikt?
Retskilder:
Ytringsfriheden:
Grundloven:
•
Ytringsfrihed:
‣
I grundloven er ytringsfriheden set i relation til magthaverne.
Erhvervsret
Grundloven
Love
Bekendtgørelser
Vedtægter
Retspraksis
Sædvane/kutyme
Forholdets natur
"
Love:
#
Æreskrænkelse
‣
Straffeloven
Checkspørgsmål:
!$ Hvorfor er grundloven en vigtig lov i Danmark? Grundloven var begyndelsen til overgangen
mellem enevælden og demokrati. Grundloven er en vigtig lov fordi, den sikrer den enkelte person
flere rettigheder. Derudover sikrer den vores demokratiske statsform, den er vores garanti for
stabilitet og mod diktatur.
"$ Ytringsfriheden sikrer den enkelte ret til frit at kunne tale, skrive og tænke. Dog har man et
personligt ansvar, der er en grænse.
%$ Nej det kan folketinget ikke, der skal laves en folkeafstemning. Under denne folkeafstemning skal
40 % af de stemmeberretigede have stemt.
&$ Præceptive: Betyder at loven er ufravigelig, det betyder man ikke kan lave en gyldig aftale der
strider mod loven. Deklaratorisk: Det betyder at loven er fravigelig, hvilket betyder man godt kan
lave en gyldig aftale der strider mod denne lov.
'$ Ja det kan en minister godt, bare personen har hjemmel til det. Dette kan han gøre hvis en lov kun
viser hovedlinjer eller rammer.
($ Præjudikat: En præjudikat betyder en tidligere afsagt dom. Disse præjudikater bruges ofte i en
doms vurdering, hvis sagerne ligner hinanden.
)$ Forholdets natur: Forholdets natur drejer sig om; juridisk kulturtradition, herskende retsopfattelse,
sund fornuft, rimelighedsbetragtninger og almindelige retsprincipper. Dette sker hvis ikke parterne
kan finde andre retskilder.
8. Det kan være analogi eller modsætningsslutning. Analogi betyder at loven bruges omkring et emne
som loven ikke rigtig dækker men harmonere med. Modsætningsslutning betyder at der ikke finde
lighedspunkter mellem loven og emnet.
Kapitel 4: Juridisk metode
!$ Hvad er det juridiske område? Det juridiske område er det problemet handler om, fx inkasso mv.
2. Hvad er den juridiske problemstilling?
%$ Hvilke regler gælder på området? (Teori)
&$ Hvordan anvendes reglerne på opgaven? (Analysen)
5. Konklusionen
Erhvervsret
%
Kapitel 5; Erstatning
Den erstatningsret der omhandles er om erstatning udenfor kontrakt.
Juridiske problemstilling: Hvornår er skadevolder erstatningsansvarlig overfor
skadelidte?
Erstatning uden for kontrakt = Det betyder at det er ikke er en kontrakt/aftale der krænkes, men et
almindeligt retsforhold mellem to parter.
Parterne kalder man;
•
Skadevolde
•
Skadelidte.
Erstatningsbetingelserne:
!$ Ansvarsgrundlag; Culpa (udgangspunkt) eller Objektivt (På grund af lovgivning).
"$ Lidt et økonomisk tab; Tingsskade eller personskade.
%$ Årsagsammenhæng (kausalitet); Kausaliteten er dominoeffekten.
&$ Påregnelighed (Adækvans); Den er stopklods for dominoeffekten. Skadevolderen skal med
rimelighed have haft mulighed for at forudse at en skade af netop den type eller omfang ville kune
opstå.
Hvis skadevolder efter disse betingelser er erstatningspligtig, er det nødvendigt at undersøge om der
er forhold, der gør at erstatningen skal lempes eller helt bortfalde.
5. Egen skyld:
*$ Accept af risiko - (Objektivt)
+$ Samtykke - (Subjektivt) Man ikke gør noget aktivt for at undgå skaden, man accepterer at
der kan ske noget.
($ Objektive ansvarsfrihedsgrunde:
*$ Nødværge
+$ Nødret
,$ Lovlig retshåndhævelse
)$ EAL (Erstatningsansvarsloven) § 19: Tingsskade
-$ EAL § 24: General lempelse.
Erhvervsret
&
1. Ansvarsgrundlag
Culpareglen: Culpa = skyld
Reglen ligger ikke under nogen paragraffer, den hviler på retspraksis.
.
Subjektive del:
.
Forsæt
.
Uagtsomhed; Simple og grov
.
Hændelig: Denne kan ALDRIG komme under culpareglen. Den hører ikke under
culpa, fordi det ikke er noget man er skyld i.
Forsæt og Uagtsomhed, sammenligner man med Bonus pater familias = den gode familiefader.
#
Objektive del:
.
Skadeevne vs. nytteevne.
#
Bevisbyrde:
&
Ligefrem bevisbyrde, da det er skadelidte der skal bevise at skadevolderen har handlet
culpøst (Skyldig).
#
Ansvar for undladelser:
.
Hvis man undlader at handle kan man blive erstatningspligtig. Fx hvis en husejer
undlader at fjerne sne, og en person kommer til skade, er det husejeren der er
erstatningspligtig.
Varianter til den almindelige culpa-regel:
.
Professionsansvar:
.
Hvis man foretager sig en handling der kræver en særlig viden eller uddannelse, som
fx tandlæge, bliver man sammenlignet med en almindelig tandlæge (Bonus paters
tandlæge), når culpa-vurderingen foretages.
#
Børns erstatningsansvar:
.
EAL §24a.
.
HR: Børn er selvstændig erstatningsansvarlige. De bliver erstatningsansvarlige, fra
omkring 4-6 år.
.
U
1
:
‣
Under 15 år.
‣
Manglende udvikling.
‣
Skadelidte selv betale.
Erhvervsret
'
‣
Skadelidte har forsikring.
.
Forældre:
‣
Opsynspligt. (Ikke holder øje med børnene)
‣
Tilsynspligt.
#
Sindssyge- og udviklingshæmmede erstatningsansvar:
.
EAL § 24 b.
&
HR: Er selv selvstændig erstatningsansvarlige.
.
U
1
: Kan nedsættes.
‣
Manglende udvikling.
‣
Skadelidte selv betale.
‣
Skadelidte har forsikring.
Hvis man selv har sat sig i en sindssyge tilstand, hvis man fx har indtaget rusmidler eller alkohol, kan man ikke
få nedsat erstatningen.
#
Culpa med omvendt bevisbyrde:
5. Egen skyld
Hvis skadevolder kan bevise at skadelidte har haft en indflydelse på skaden, kan skadevolder helt eller
delvist undgå at skulle betale.
Egen skyld kan gradbøjes, derfor er der 3 forskellige grader:
•
Manglende agtpågivenhed (medskyld) – Dette er når skadelidte har optrådt uden den
nødvendige agtpågivenhed. Her kan erstatningspligten nedsættes.
•
Accept af risiko – Her er det hvis skadelidte har accepteret at der var en risiko ved det der
skulle til at ske. Så kan skadelidte ikke komme og krave erstatning bagefter. (Hvis man fx sætter
sig ind i en bil, med en spritpåvirket fører).
•
Samtykke – Hvis skadelidte har givet samtykke til det der skulle til at ske, der helt
forudsigeligt vil medfører en skade, her kan der heller ikke kræves erstatning.
Erhvervsret
Culpa
Culpa med
omvendt
bevisbyrde
Objektivt
ansvar
(
En fordeling af ansvaret efter skyldgrad kan have direkte hjemmel i lovgivningen (færdselsloven).
Derudover ved andre love hvor skadevolder pålægges objektivt ansvar, vil egen skyld medfører
lempelse eller bortfald.
6. Objektive ansvarsfrihedsgrunde
En skadevolder kan i særlige situationer undgå at skulle betale erstatning. Det er hvis en af de
objektive ansvarsfrihedsgrunde er til stede, og de er:
•
Nødværge – Det er hvis skade opstår i forbindelse med et rimeligt selvforsvar.
•
Nødret – Det er hvis man ofrer et aktiv (ting) for at redde noget andet.
•
Lovlig retshåndhævelse – Politiet har et vist råderum i forhold til at foretage en anholdese. Fx
hvis en person må holdes fast pga. modstand og han brækker en arm kan han ikke kræve
erstatning.
I alle tre situationer gælder at skadevolder ikke må fortage sig mere end rimeligt.
7. EAL § 19 - tingsskade
Hvis en tingsskade er omfattet af en hvilken som helst forsikring bortfalder erstatningsansvaret,
medmindre skaden er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt, derfor slipper skadevolder for at betale
erstatning hvis:
•
Der er tale om en tingsskade.
•
Skadevolder har kun optrådt simpelt uagtsomt.
•
Skadelidte har en forsikring der dækker… OG
•
Skadevolder har handlet i privat ærinde.
HR:
•
Stk 1: + forsikring hos skadelidte ! ingen erstatning fra skadevolder
U:
•
Stk. 2: Skadevolder handlet groft uagtsomt/forsætligt ! erstatning til skadelidte.
8. EAL § 24 – den almindelige lempelsesregel:
Her er der en bestemmelse om at et erstatningsansvar, rent undtagelsesvis kan nedsætter eller bortfalde
når ganske særlige forhold gør det rimeligt.
Ved vurderingen tages der hensyn til; skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolders forhold,
skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt øvrige omstændigheder. Der kan ses helt eller
delvist bort fra skadelidtes medvirken.
Erhvervsret
)
Betingelser for arbejdsgiveransvaret
Arbejdsgiveransvaret – Danske Lov 3-19-2:
•
Arbejdsgiveransvar
•
Produktansvar
•
Andre objektive ansvar
3 betingelser opfyldt for at erstatningsansvarsret lægges over på arbejdsgiveren:
•
Skadevolder ansat hos arbejdsgiver
•
Skadevolder skal have optrådt culpøst
•
Skadevolder skal have handlet i arbejdsgiverens interesse, sket i arbejdstiden, skaden skal
være sket under arbejdets udførelse.
Arbejdsgiver er ikke ansvarlig, hvis skadevolder er spirituspåvirket eller har foretaget en abnorm
handling.
Regres = retten til at søge om at få erstatningssummen refunderet af den ansatte skadevolder. EAL §
23
Produktansvarsloven pålægger producent et objektivt ansvar for skade forårsaget af defekt produkt.
Gælder kun på forbrugerområdet.
Betingelser for erstatningspligt:
- Tale om løsøreprodukt (alt, hvad der ikke er fast ejendom)
- Produktet er defekt (personsskade)
- Defekt er årsag til skaden
Erhvervsret
Arbejdsgiver
Arbejdstager
3. Mand – Person
Objektivt'
Culpøs
handling
-
- Skaden er sket på person eller på forbrugers ting
- Skadelidte kan bevise ovennævnte forhold
Hæftelse:
HR: solidarisk hæftelse
U: EAL § 19, stk. 3 -> tingsskade
- arbejdstager, der hæfter
Produktansvaret:
•
PAL
•
Forbrugerområdet
Betingelser:
•
Se side 59
Defekt:
.
Produktets evne til at være skadegørende på ting/personer.
Bevisbyrden:
.
Skadelidte skal bevise defekten + årsagssammenhæng.
Opgave 1:
Juridiske område: Erstatning/erstatningsansvar.
Juridiske problemstilling: Hvem er erstatningsansvarlig?
Regler på området: Culpa-reglen, opsyns- og tilsynspligt,
Kapitel 6; Forsikring
Juridiske problemstilling: Hvornår dækker forsikringen?
Nu er det et spørgsmål om skadevolder >< forsikringsselskab og skadelidte >< forsikringsselskab.
Forsikringer er delt op:
•
Skadesforsikring
•
Summaforsikring
Prisen på en forsikring = præmie
Erhvervsret
/
Kapitel 7; Ansættelsesret
Funktionærloven
Denne lov er klart den vigtigste, da det er en social beskyttelseslov. Denne kan kun fraviges hvis det er
til fordel for funktionæren, som der står i § 21.
Funktionærbegrebet:
Man kan blive funktionær på to måder:
•
Arbejdsforholdet er omfattet af loven.
•
Der er indgået en aftale om at lønmodtageren skal have funktionærstatus.
Med dette begreb er der tilknyttet nogle rettigheder.
For at blive funktionær skal være opfyldt før et arbejdsforhold er omfattet af loven:
•
Det skal være en bestemt type arbejde – Funktionærlovens § 1 beskriver en række personer
der betegnes som funktionærer.
•
Beskæftigelsen skal have et vist mindste omfang – Mindst 8 timer ugentligt i gennemsnit.
Beskæftigelsen skal være stabil og passende lang varighed.
•
Der skal foreligge et egentligt tjenesteforhold – Dette betyder at medarbejderen skal være
undergivet arbejdsgiverens instruktioner.
Ansættelsesaftaler og ansættelsesbeviser samt voldgift
Ifølge funktionærloven kan visse forhold kun opnå gyldighed hvis de er skriftligt aftalt, som:
•
120 dages reglen - § 5 stk. 2
•
Gensidig forlængelse af opsigelsesvarslet - § 2 stk. 6
•
Konkurrenceklausuler - § 18
•
Kundeklausuler - § 18a
Derudover skal en arbejdstager være meget opmærksom man ikke skriver under på voldgiftklausuler.
Derudover er der en lov om ansættelsesbeviser, denne forpligter arbejdsgiveren til skriftligt at
underrette lønmodtageren om visse arbejdsvilkår for ansættelsen. Denne lov gælder for ALLE. (Lov
om ansættelsesbeviser § 2).
Erhvervsret
!0
Ifølge denne lov kan arbejdsgiveren komme til at betale helt op til 26 ugers løn, hvis han ikke
overholder sin oplysningspligt.
Arbejdstagerens pligter
Lønmodtageren er forpligtet til at møde til det aftalte tiltrædelsestidspunkt og arbejdsgiveren til at
modtage den nyansatte.
Derudover har arbejdsgiveren og arbejdstageren nogle rettigheder hver især.
Arbejdstagerens hovedforpligtelser er at udfører det aftalte arbejde i overensstemmelse med
arbejdsgiverens anvisninger. Arbejdsgiverens instruksbeføjelser har grundlæggende sammenhæng med
retten til at lede og fordele arbejdet.
Godtgørelse
Fratrædelsesgodtgørelse:
§ 2a - Langvarig ansættelse
§ 2b - Uberettiget opsigelse - For at slippe for denne paragraf, skal man give en skriftlig advarsel.
Feriegodtgørelse:
Optjening og afholdelse - Ferieloven § 4
Feriegodtgørelse - 12,5 % af lønnen
Kapitel 8; Aftalers indgåelse
Juridiske problemstilling: Hvornår er en aftale bindende for begge parter?
Aftaleloven: Den går ud på hvornår en aftale er bindende for parterne..
Købeloven: Fortæller noget om sælger og købers forpligtelser og rettigheder.
Aftalerettens principper
Danske lov 5-1-1, 5-1-2: Når man har aftalt noget er man bundet.
Retsevne: Man skal ikke foretage sig noget aktivt, for at få denne retsevne. Fx arveret, fra
avlingstidspunktet er barnet berretiget til arv, under forudsætning for man er levende
født.
Det er både fysiske og juridiske personer.
Erhvervsret
!!
Handleevne (Habilitet): Man foretager sig noget aktivt. Habiliteten indtræder på forskellige
alderstrin:
• 18 år: Formueretlig myndighed (Kontrakthabilitet).
Personlig myndighed
Testamentshabilitet
• Ca 4 år: Erstatningshabilitet
• Ca. 3 år: Erhvervshabilitet
Aftalers indgåelse
En aftale kan enten være mundtlig eller skriftlig.
• Tilbud - Det er et løfte der kræver accept fra modtageren.
• Accept - Løfte fra acceptanten, påbud der skal minde afsenderen om at det er bindene.
Et løfte binder afsenderen i modtagerens kundskabsøjeblik.
Et påbud binder modtageren i brevsprækkeøjeblikket - “Kommet frem”.
Aftalemodellen
Accept frist:
• Fastsat i tilbuddet
• Ikke fastsat -> den legale acceptfrist (Aftaleloven § 3)
• Fremsendelsestiden
Erhvervsret
Tilbudsgiver
(TG) sender sit
tilbud
Tilbudsmodtager
(TM) modtager
tilbuddet
Fremsendelsestid
TM læser tilbuddet /
kundskabsøjeblikket.
Tilbuddet kommer
ind i hjernekassen.
Betænkningstid
Tilbudsmodtager
= acceptanten
sender sin accept
Tilbagesendelsestid
Brevsprække
øjeblikket
TG bundet
Kundskabs
øjeblikket
Bindende
aftale
!"
• “Varens” art
• Tilbagesendelsestiden
Tilbagekaldelse af løfte -
Aftaleloven § 7:
• Tilbagekaldelses skal være “kommet frem” inden eller samtidig med
kundskabsøjeblikket.
Aftaleloven § 39:
• Man kan godt tilbagekalde, fordi det ikke virker bestemmene på modtageren. Man er
ikke gået igang med accepten.
Forsinket acceptfrist
- Aftaleloven § 4:
•
Stk. 1 - HR: Accepten bliver til et nyt tilbud.. Derfor bliver acceptanten den nye
tilbudsgiver.
•
Stk. 2 - U: Accepten er rettidig sendt, men for sent “kommet frem”. Derfor må
tilbudsgiveren indse dette.
Hvis tilbudsgiver ikke vil være bundet af aftalen: “give meddelse” i.h.t. §40. - >Tilbudsgiver skal
give meddelse om at accepten er for sent modtaget.
- § 40 = pligtmæssig reklamation - den binder fra afsendelsestidspunktet, hvis bare
afsenderen/tilbudsgiveren har sendt denne med “Godkendt befodringsmiddel” (E-mail, post
eller telefax). Han skal bare kunne bevise dette.
Uoverensstemmende accept
En accept skal ikke blot være rettidig men også i overensstemmelse med tilbuddet.
Aftaleloven § 6:
•
HR: En uoverensstemmende accept = afslag, selvom acceptfristen ikke er udløbet =
modbud fra acceptantens side.
•
Stk. 2. U: “Lille” forskel -> TG skal give meddelese i.h.t § 40. Åbenlys fejl -> % “give
meddelse” (se side 149, aftl. §32.)
Reklame aviser er IKKE tibud. De er “opfordring til at gøre” tilbud.
Erhvervsret
!%
Kapitel 9; Forbrugeraftaler
Handler om indgåelsen af aftaler mellem erhvervsdrivende og private, kun om indgåelsen,
misligholdelsen kommer under kapitel 17 (Forbrugerkøb)
Forbrugeraftaler fremgår af forbrugeraftalelovens (Dørsalgsloven) § 3 = beskyttelsespræceptiv jfr. §
16.
Definition: En aftale mellem en erhvervsdrivende (I hans erhverv) og en privat (Uden for sit erhverv).
Bevisbryden: Det er den erhvervsdrivende der har bevisbyrden for at aftalen ikke er en
forbrugeraftale.
Forbud mod uanmodet henvendelse til forbrugeren:
Forbrugeraftalelovens § 6 - Den erhvervsdrivende må ikke henvende sig til forbrugeren med det
formål at få forbrugeren til at indgå en aftale, det er både pr. telefon, ved forbrugerens hjem eller
arbejdsplads.
- U: Hvis det er aftale der er indgået telefonisk vedr. forsikring, aviser, bøger mv.
Iht. forbrugeraftalelovens § 7 - En aftale indgået efter uanmodet henvendelse er ikke bindende.
Negativ aftalebinding:
En forbruger kan ikke blive bundet af en aftale gennem sin passivitet.
- Forbrugeraftalelovens § 8 - Hvis en vare er modtager uden forudgående bestillinger er det i
princippet en gave. Fx hvis forbrugeren har modtaget en varer uden forudgående aftale, kan han
beholde denne vederlagsfrit. (Det samme gælder tjenesteydelser).
- U: Dog gælder § 8 ikke hvis der er tale om en fejltagelse. Derfor skal forbrugeren tjekke om
der er tale om en fejltagelse, hvis der er grund til mistanke herom.
Aftaler indgået udenfor fast forretningssted:
Hvis man køber en varer uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted, er der specielle regler
herom, forbrugeraftalelovens § 10:
- HR: Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren skriftlig oplysning om hans fortrydelsesret, og til
hvem den skal rettes. Det skal være skriftligt, dog kan det også ske ved skriftligt at henvise til en
hjemmeside.
Erhvervsret
!&
Fjernsalg:
Definition: Fjernsalg er en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, hvor aftalen indgået
uden de mødes fysisk. Og forbrugeren kun ser et foto af varen eller en beskrivelse.
Oplysningsplig - Den erhvervsdrivenes oplysningspligt fremgår af forbrugeraftalelovens § 11.
Den vigtigste del af oplysningspligten er at oplyse om fortrydelsesretten. Oplysningerne skal give på
varigt medium - hvilket betyder at forbrugeren skal have mulighed for lagring og reproduktion.
- Det kan ske ved, udprintning, mail, diskette, permanente web-sider, og i et hvis omfang sms
(Dog med MMS)
Fjernsalg ved finansielle tjenesteydelser - Hvis der er en aftale mellem en erhvervsdrivende og en
forbruger om finansielle tjenesteydelser, fx børsnoterede aktier, skal oplysningpligten opfyldes jfr.
forbrugeraftalelovens § 13.
Forbrugerens fortrydelsesret:
Definition: Forbrugeren kan vælge at returnere varen uafhængig af årsag, og uden begrundelse overfor
den erhvervsdrivende.
Som hovedregel ved dansk ret, har forbrugeren ikke fortrydelsesret. Dog er der en undtagelse ved
fjernsalg.
Forbrugeraftalelovens § 18:
- HR: Fortrydelsesfrist på 14 dage. Dog er det forskelligt fra aftale til aftale hvornår fristen starter.
Det er fremgår af § 18.
• Der er ingen fastsat formkrav til hvordan fortrydelsesretten skal meddelses, men § 19
forklarer fremgangsmåden.
I tilfælde af mangler eller defekt, behøver forbrugeren ikke bruge fortrydelsesretten, men kan bruge
købelovens regler om reklamation.
Hvis den erhvervsdrivende ikke overholder sin oplysningspligt om fortrydelsesretten, kan
forbrugeren fortryde indenfor 14 dage efter at disse oplysninger er modtaget - dog skal det ske senest 3
måneder efter aftalens indgåelse.
Erhvervsret
!'
Returnering:
- Forbrugeren skal selv afholde porto- eller fragtomkostninger. Dog kan forbrugeren undgå at betale
ved ikke at hente eller modtaget varen fra den erhvervsdrivende.
- Varen skal tilbageleveres i samme stand og mængde som den er modtaget.
• Hvis emballagen er gået i stykker afskærer det ikke forbrugeren fra at returnere varen.
- Dog må forbrugeren gerne prøve tøj, mens cd’er, dvd’er, cremer mv. må kun
besigtiges, men ikke tages i brug.
Leveringstid ved fjernsalg:
Hvis der ikke er aftalt levering ved varer eller ikke-finansielle ydelser:
- HR: Levering skal ske senest 30 dage efter det tidspunkt, hvor forbrugeren afgav ordre/tilbud.
Hvis der ikke leveres senest 30 dage efter:
- HR: Forbrugeren kan hæve aftalen, uanset om forsinkelsen er væsentlig.
• Hvis der er betalt penge for varen, skal beløbet sendes tilbage til forbrugeren inden for 30
dage.
Opsigelse af abonnementer:
Forbrugeraftalelovens § 25.
Der er to regler for opsigelse af abonnementer:
- 9 plus 3 reglen: Denne gælder aftaler vedr. tilsyn og vedligeholdelse af fast ejendom eller løsøre,
udførelse af vagt- og redningstjeneste, undervisning, udførelse af bøgførings-, regnskabs-, eller
revisionsvirksomhed, legemspleje eller lign. tjenester.
• Kan opsiges af forbrugeren med 3 måneders varsel, når der er gået 9 måneder.
- 3 plus 3 reglen: Gælder aftaler vedr. aviser, ugeblade, tidsskrifter og visse løbende bogudgivelser.
• Kan opsiges med 3 måneders varsel når der er gået 3 måneder.
Disse regler gælder uanset om forbrugeren har forpliget sig til længere tids abonnement ved indgåelsen
af aftalen.
Erhvervsret
!(
Kapitel 10; Aftalers ugyldighed
Aftalers ugyldighed kan opstå på følgende måder:
- Problemer ved løfteafgivelsen (tilblivelsesmangler)
- Problemer ved løftets indhold (indholdsmangler)
- Svigtende forudsætninger (efterfølgende omstændigheder)
Tilblivelsesmangler:
Disse mangler deles op i stærke og svage ugyldighedsgrunde.
Svage ugyldighedsgrunde:
En aftale bliver ikke automatisk ugyldig fordi der er en svag ugyldighedsgrund tilstede, fordi man har
mulighed for at gardere sig imod dem.
• Løftemodtageren kan fx tjekke de oplysninger løftegiver har givet, fx svig.
En aftale bliver ugyldig ved de svage ugyldighedsgrunde når:
- Løftemodtager er i ond tro, altså han vidste eller burde vide, at der forelå en svag
ugyldighedsgrund.
- Er løftemodtager (køber) i god tro, kan løftet kræves opfyldt, hvilket rammer løftegiveren (sælger).
Der er følgende svage ugyldighedsgrunde:
- Svig - Aftaleloven § 30. Der foreligger svig, når en person mod bedrevidende giver urigtige
oplysninger, eller “glemmer” at give nogle bestemte oplysniger.
• Svigen skal være retsstridig = fejloplysningerne skal være givet med det formål at få
løftegiver til at afgive et løfte som han ellers ikke ville have afgivet hvis oplysningerne
havde været tilstede.
• Grunde til at løftemodtagers gode tro kan vinde over svigen, er fordi at løftegiver kunne
have tjekket oplysningerne selv.
- Det er ikke retsstridigt at bruge anprisninger af en vare - fx “Byen bedste kød”,
dette kan påtales efter markedsføringsloven.
- Udnyttelse (åger) - Aftaleloven § 31. Har nogen udnyttet en andens økonomisk vanskelighed
(urimelige renter på lån), en persons manglende indsigt, letsind eller bestående
afhængighedsforhold (fx ansættelsesforhold), er der tale om udnyttelse.
Erhvervsret
!)
- Fejltagelse - Aftaleloven § 32. I denne situation er løftegiver selv ansvarlig for
ugyldighedsgrunden. Hvis fejlen er så klar at løftemodtager indser eller bør indse fejlen er han i
ond tro = ugyldig aftale. Hvis han derimod er i god tro, altså fejlen ikke er indlysende = gyldig
aftale.
• Dette kan også sammenholdes med reglerne om uoverensstemmende accept i kapitel 8.
- Simpel tvang - Aftaleloven § 29. Dette er den ikke voldelige tvang - fx afpresning. Tvangen skal
være retsstridig, og når dette skal vurderes kigger man på truslens art og formål.
• Der findes også lovlig tvang, som fx trussel om inkasso.
Stærke ugyldighedsgrunde
Aftaler der indgået under påvirkning af stærke ugyldighedsgrunde, vil altid være ugyldige. Dette
skyldes at stærke ugyldighedsgrunde er svære at gardere sig imod.
Der er følgende stærke ugyldighedsgrunde:
- Falsk, forfalskning og forvanskning:
• Falsk: Der er tale om falsk, når løftegiver har anvendt et andet navn end sit eget.
• Forfalskning: Her er der tale om ændring i et løfte. Det var ægte fra starten, men er blevet
ændret.
• Forvanskning: Aftaleloven § 32 stk. 2. Her er det andres fejl der er skyld i ændringen af
løftet. Det er ligegyldigt om det er skriftligt eller mundtligt. Løftegiver skal reklamere uden
ugrundet ophold, hvis han opdager forvanskningen og ikke vil være bundet af aftalen.
- Voldelige tvang - Aftaleloven § 28. Der er tale om voldelig tvang når en person ved anvendelse af
vold eller trussel om øjeblikkelig vold fremprovokere et løfte.
• Derudover er der noget der er kaldet mekanisk tvang, fx når løftegivers hånd føres ved
underskrift. Der er tale om at tvangen er rette mod organsimen og ikke viljen. .
• Hvis tvangen er udført af tredjemand, skal løftegiver straks efter give besked til
løftemodtager om tvangen, ellers binder løftet.
Erhvervsret
!-
- Umyndighed, værgemål og fornuftsmangel:
• Værgemål for personer under 18 år: Værgemålsloven § 1. Denne lov definere umyndige =
personer under 18 år der ikke er gift. Derfor kan en person over 18 år råde over sin egen
person (Personlig myndighed) og sin egen formue (formueretlig myndighed).
- HR: Personer under 18 år kan ikke forpligte sig ved retshandler. Aftalerne vil være
ugyldige. Dog kan deres forældre eller værger handle på deres vegne og dermed gøre
en aftale gyldig (Dog ikke kreditaftaler/kaution).
- U: Efter værgemålsloven og retspraksis har umyndige en vis rådighedsret.
- U
1
: Selverhvervsreglen (kontantreglen), værgemålsloven § 42. Denne giver
personer over 15 år til at råde over de penge de selv har tjent, og råde over
en arv, hvis den er bestemt i et testamente. Dog kan de kun råde over pengene
ved kontant køb.
- Værgen kan godt, med statsforvaltningens godkendelse, fratage den
umyndige rådigheden, hvis fx barnet tjener meget penge som sanger
eller model mv. De kan ikke fratage dem midlerne, men de skal
modsætte sig selve dispositionen.
- U
2
: Penge reglen gælder efter retspraksis. Den gør at barnet, uden værgens
samtykke, kan købe dagligdagsvarer kontant. Det er afgørende at
løftemodtageren (sælger) er i god tro om at barnet må bruge pengene. I
vurderingen lægges der vægt på, varens art, den umyndiges alder og
beløbets størrelse.
Konsekvenser af ugyldigheden
En aftale der er ugyldig får konsekvenser hvis ugyldigheden påråbes af enten værgen eller den
umyndige selv.
Værgemålsloven § 44:
- HR: En umyndig kan som udgangspunkt ikke indgå en gyldig aftale.
- Kreditaftaler er altid ugyldig.
Reglerne er primært til for at beskytte den umyndige mod at indgå ufornuftige aftaler.
Erhvervsret
!/
Det er sælgeren/køberen der bærer risikoen ved at handle med en umyndig.
- God eller ond tro har betydning for konsekvenserne.
Der skelnes mellem to situationer:
- Når varen ikke er overgivet.
- Når varen er overgivet.
Når varen ikke er overgivet:
- Værgemålsloven § 44, der differentieres mellem den gode og den onde tro.
- God tro hos sælger - Sælger kan uden videre hæve aftalen, medmindre værgen har nået at
godkende aftalen.
- Ond tro hos sælger - Sælger må vente en rimelig eller aftalt tid på at værgen evt. godkender
aftalen. Hvis ikke kan aftalen ophæves uden videre.
- U
1
: Arbejdsaftaler: Værgemålsloven § 44 stk. 3. Så længe den umyndige overholder aftalen,
kan den ikke ophæves.
Når varen er overgivet:
Om tilbagelevering kan ske, er formuleret i værgemålsloven § 45.
To situationer:
- Tilbagelevering kan ske:
- De modtagne aktiver returneres.
- Tilbagelevering kan ikke ske:
- Skal der betales erstatning.?
- HR: Da loven beskytter den ufornuftige umyndige skal denne normalt ikke betale
erstatning.
- Sælger skal ikke kunne tjene penge på den umyndige.
- U
1
: Nyttereglen - Værgemålsloven § 45 stk. 1 - man skal yde erstatning i det omfang det
modtagne skønnes at være kommet til nytte, to slags:
- Ikke til nytte - Fx. øl, vin, spiritus eller chips i stor stil = ikke nytte = ikke
erstatning.
- Logisk = Beskytte + lærer de erhvervsdrivende at der er konsekvenser ved at
handle med umyndige.
Erhvervsret
"0
- Til nytte - Fx cykel til arbejde = handlet nyttigt = erstatning.
- Erstatning = nytteværdien, dog aldrig mere end den negative
kontraktinteresse. - erstatningen skal svarer til det sælgeren har givet for
varen = Som om der ikke var handlet.
- Det er en modsætning til den positive opfyldelsesinteresse (Fuld
erstatning).
- U
2
: Rimelighedsreglen - Værgemålsloven § 45 stk. 2 = Det er en situation hvor den
umyndige har narret sælgeren til at tro personen var myndig.
- Erstatning = Dommerskøn = rimelighedsvurdering, dog aldrig mere end den negative
kontraktinteresse.
- U
3
: Strafbart forhold = falsk id. Der skal der betales erstatning, dog aldrig mere end den
negative kontraktinteresse. Værgemålsloven § 45, stk. 2.).
Værgemål for voksne:
Formål: TIlpasse et værgemål til de behov den enkelte voksne har.
- Altid hensyn til personen, og ikke familien.
Det mest indgribende man kan gøre er at fratage personen den retlige handleevne = Værgemålsloven §
6.
- Der mister man sin økonomiske og retlige handleevne.
- Det er kun domstolene der har kompetencer til dette.
Fornuftsmangel
- Værgemålsloven § 46
- Hvis det kan vises at en person har indgået en aftale og har en sindssygdom (demens,
hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring mv. kan aftalen erklæres ugyldig).
- Ved opgøret gælder værgemålsloven § 45 stk. 1.
- Erstatning = negative kontraktinteresse.
- Hvis det skønnes kan der gives erstatning uanset om den er opfyldt.
Indholdsmangler
Ved disse mangler kan domstolne gribe ind og aftalepunktet kan helt eller delvist tilsidesættes, eller der
kan ændres i aftalens indhold.
Erhvervsret
"!
Aftalelovens generalklausul - § 36:
Generalklausulen er til for at beskytte den enkelte part mod urimelige vilkår i en aftale.
- Generalklausul = Meget bred
Ved opgørelsen om en aftale er urimelig efter generalklausulen kigges der på:
- Forholdene ved indgåelsen
- Aftalens indhold
- Eventuelt senere indtrufne omstændigheden (Her er den anderledes)
Denne § 36 finder også anvendelse af konventionalbod = Privat aftalt bod/bøde en person lover at
betale hvis han ikke overholder aftalen.
Svigtende forudsætninger
Forudsætninger = antagelser/forhåbninger der ligger til grund, men ikke er betingelser for aftalen =
opfyldes ikke = ugyldig.
Dog ikke alle forudsætninger, der kan medfører at aftalen bortfalder. Fx hvis en person har en
forudsætning om at det han køber kan videresælges og det ikke kan, bortfalder aftalen ikke.
Aftalelovens § 36 kan anvendes på en i øvrigt gyldig aftale hvis tre betingelser er opfyldt.:
- Væsentlighed = det skal være væsentligt for den ene part.
- Kendelighed = At kunne indse, Om den ene part kender til hvad den anden skal brugen varen til
eller lignende.
- Relevans = Om forudsætningen er relevant - Samlet rimelighedsvurdering af parternes situation.
Kapitel 14; Handelskøb
Et køb er en gensidig bebyrdende aftale, hvor en sælger overdrager en vare/formuegode til en køber,
mod at køberen betaler nogle penge (vederlag i penge). Der er to forskellige slags formuegoder:
- Løsøre - en jakke, en maskine, en bil mv.
- Fast ejendom - jord og bygninger.
Hovedreglerne for løsøre køb står i købeloven, men denne gælder som udgangspunkt for alle køb.
Erhvervsret
""
Købe generelt - definitioner
Reglerne i købeloven er deklaratoriske (loven er fravigelig, parternes aftaler, sædvane og kutyme går
forud for loven).
Købeloven er delt op i to:
1. Efter parter
2. Efter genstande
1. Efter parter
Købeloven § 4:
- HR:
- Ved handelskøb forstås at to erhvervsdrivende indgå et køb, i eller for deres bedrift. Derfor
skal køber enten anvende det købte i virksomheden eller sælge det videre.
Der findes andre former for køb, som forbruger køb, internationale køb og civil køb.
2. Efter genstande
Der er to slags køb indenfor denne kategori:
- Specieskøb: Her er det en individuel købsaftale om en individuel, bestemt genstand. Sælger kan
derfor ikke vælge at leverer en anden varer. Det er fx brugte biler, antikke malerier og andre antikke
ting.
- Genuskøb: Her gælder købeloven § 3. Det er et køb efter en bestemt art, og der købes en vis
mængde. Her har sælgeren mulighed for at finde en anden varer indenfor samme art. Som fx
cowboybukser, bare de er samme mærke. Sælgers pligter herunder levering
En sælger har følgende pligter overfor køber:
- at levere
- på det rigtige sted
- på det rigtige tidspunkt
- den rigtige varer
-
Når varen er leveret overgår risikoen for varens hændelige* undergang eller beskadigelse fra sælger
til køber.
Erhvervsret
Definition på levering: Det er de
handlinger en sælger skal foretage sig
for at køber modtager sine varer.
Der er leveret når varen er stillet til
rådighed for køber. (Derfor handler det
ikke kun om fysisk overdragelse).
"%
*Hændeligt betyder at hverken sælger eller køber har handlet culpøst i forhold til det uheld der
rammer varen.
Risikoovergang
Købeloven § 17:
- HR: Sælgeren har ansvaret for varen indtil levering har fundet sted.
Der er dog to undtagelser, som står i købeloven § 17 stk. 2 og købeloven § 37.
- U
1
- Spillerum: Hvis det er en bestemt genstand (Species køb) som skal hentes af køberen
(afhentningskøb) overgår ansvaret til køberen ved den aftalte frist (spillerum- Fra første dag det er
aftalt i købsaftalen).
Denne paragraf kan også bruges ved genuskøb hvis der er lavet en bindende individualisering (varen er
adskilt fra sælgerens andre vare og det er tydeligt mærket med købers navn)
For at lave en individualisering skal sælger kontakte køber og får købers samtykke og accept til
individualiseringen, og dermed bliver det til et specieskøb.
- U
2
- fordringshavermora: Der foreligger fordringshavermora hvis sælger ikke kan komme til at
levere som aftalt pga. købers forhold, og hvis køber fx ikke har afhentet sin varer til aftalte
tidspunkt er der tale om fordringshavermora.
- Som udgangspunkt gælder denne paragraf kun om specieskøb, med mindre der foreligger en
individualisering, kan den også gælder genuskøb.
Køber har en fordring på sælger...
Ved species køb overgår risikoen til køber når tidsfristen er passeret, og ved genus kræves der bare en
individualisering.
En fordringshavermora udløser visse pligter for sælger, selvom det ikke er misligeholdelse:
- Omsorgspligt: Sælger skal passe på tingene som var de sine egne. Udgifter er købers.
- Salgsret: Sælger har ret til at sælge varen inden for rimelig tid efter at have opfordret køber
til at hente tingene. Dette er for købers regning.
Erhvervsret
"&
- Salgspligt: Sælger har pligt til at sælge varerne, hvis omkostninger er uforholdsmæssigt
høje ved opbevaring eller der er tale om letfordærvelige varer. (Dette er en
tabsbegrænsningspligt)
- Bortskaffesesret: Sælger må smide varerne væk, hvis de ikke med fordel kan sælges, fx
kører dem på lossepladsen.
Leveringsstedet
Hvis der mellem sælger og køber ikke er aftalt, eller det er en sædvane om leveringsstedet, er det
købeloven der træder i kraft.
Pladshandel:
Der skelnes mellem to forskellige leveringssteder:
- Afhentningskøb - Købeloven § 9: Køber henter selv sine varer, ved sælgers forretningssted.
Her er risikoovergangen ved den fysiske overgivelse.
- Udbringningskøb - Købeloven § 11: Sælger bringer varerne ud til købers leveringssted, og
leveringen er sket når varen er overgivet til køber.
Distancehandel (forsendelseskøb):
Det er en distancehandel når varen skal bringes uden for pladsen. Der er to slags:
- Almindelige forsendelseskøb: Købeloven § 10: Her er leveringsstedet når varen overgives til en
fremmed fragtfører (Lastbil, skib mv.). Her overgår risiskoen til køber når varen afleveres til den
fremmede fragtfører eller dennes leveringssted. Hvis der anvendes egen fragtfører af sælger
overgives risikoen som normalt.
- Forsendelseskøb uden aftalte klausuler:
- Her opdeles det i to grupper:
- Omkostningsklausuler: Denne præcisere kun fordelingen af transportudgifterne.
Leveringsstedet er stadig som angivet i § 10.
- CF (Fragtfrit) - Købeloven § 63: Sælgeren skal betale
forsendelsesomkostningerne helt frem til bestemmelsesstedet (køber), dog
overgår risikoen i henhold til § 10.
- Cif - Købeloven § 64: Sælger betaler fragt, andre transportomkostninger og
forsikringer. Denne forsikring dækker kun fakturabeløbet (varens
Erhvervsret
"'
undergang), og risikoen overgår til køber ved overgivelse til fremmede
fragtfører.
- Transportklausuler: Disse ændrer leveringsstedet i forhold til udgangspunktet.
(denne klausul pålægges sælger).
- Ab lager - Denne klausul omtales ikke i købeloven. Sælger er forpligtet til at
stille varen til rådighed på sine egne faciliteter, mens køber selv skal sørge
for transport, og har derfor alt risici.
- Fob (Frit om bord) - Denne anvendes kun ved skibstransport - Købeloven §
62: Sælger har risikoen og omkostninger indtil varen er inde for skibsiden.
Derefter er det køberens, og køberen skal skaffe skib fra fob-havnen.
- Franco (leveret) - Købeloven § 65: Sælger bærer alle omkostninger og risici
indtil varen er ved købers sted eller andet aftalt sted. Sælger skal sikrer
overgivelsen.
- Ufranco - Risikoen er sælgers frem til levering, men køber betaler
fragten.
Leveringstid
Sælger har pligt til at levere til tiden. Dette kan være et bestemt klokkeslæt, bestemt dag, bestemt
tidsrum.
Hvis der ikke er aftalt noget tidspunkt skal leveringen ske senest efter påkrav fra køber. Dog skal
dette påkrav komme så sælger har rimelig tid til at levere. Og her skal der tages hensyn til varens art
og produktionstid.
De kan også aftale at lave en successiv levering. Dette er et parti der skal leveres over flere gange.
Hvis der ikke er aftalt noget om delleveringens størrelse og tidspunkt er det normalt sælger der
bestemmer.
Der kan også være aftale om et fixkøb. Her er det aftalt at der skal leveres noget på et bestemt
tidspunkt, med en begrundelse. Hvis sælger har oplyst at det ikke kan lade sig gøre vil køber ikke have
indgået denne købsaftale.
Erhvervsret
"(
Sælgers ydelser
Sælger skal levere den rigtige vare (ydelse), her tages der hensyn til kvalitet og kvantitet:
- Kvalitet: I et specieskøb skal sælger levere den aftalte vare. I genuskøb skal sælger levere en god
gennemsnitsvarer eller sædvanlig kvalitet inden for den aftalte art.
- Kvantitet: Der er kun tale om kvantitet ved genuskøb. Der skal leveres det aftalte antal, hvis der
ikke er aftalt noget kan ordren ikke gennemføres, medmindre der har dannet sig sædvane mellem de
to handlende.
Købers pligter
Der er fem forskellige pligter for køber:
•
Betale den rette købesum
•
Med de rigtige betalingsmidler
•
Til rette betalingstid
•
Til rette kreditor
•
På rette betalingssted
Købesum
Såfremt der ikke er aftalt noget omkring pris er det købeloven § 5 der træder i kraft:
Køber skal betale den regning eller faktura der bliver tilsendt, medmindre den er urimelig.
Bevisbyrden: Bevisbyrden ligger hos køberen, og det er ham der skal bevise at prisen er urimelig.
Køberen skal reklamere straks hvis han mener at prisen er urimelig, ellers skal han bare betale det der
bliver bedt om.
Betalingsmidler
Køber skal betale med lovligt godkendte betalingsmidler, hvis dette er tilfældet kan sælger ikke nægte
betalingsmidlet, der er tre eksempler på lovlige betalingsmidler:
•
Kontanter: Det kan være sedler fra nationalbanken (ubegrænset antal) eller mønter (max
25 mønter af hver størrelse)
Erhvervsret
")
•
Checks: Checks på op til 1.000 kr er lovlige betalingsmidler. De skal indløses lige meget
om der er dækning eller ikke. Checken skal være ægte og der vises dokumentation på dette.
•
Betalingskort: Dette kan enten være betalingskort eller netbank. (Gennemgås i kapitel 18.)
Betalingstid
Aftalt tid:
Det kan være enten på kredit eller kontant.
•
Kredit: Betyder at sælger leverer varen og køber først betaler senere.
•
Kontant: Samtidig udveksling af varer og penge. Dette er lovens udgangspunkt, men
reglen er deklaratorisk.
Kredit:
Ved kredit køb kan sælger som hovedregel ikke tage varen tilbage, da køber kommer til at eje varen
ved levering. Og sælger kan som udgangspunkt ikke nægte at leverer varen. Dog kan der være et
ejendomsforbehold i kreditten hvilket betyder at sælger godt kan tage varen tilbage, med fogdens
hjælp (kapitel 19).
Ikke aftalt tid:
Hvis der ikke er aftalt noget, skal køber betale ved påkrav fra sælger. Dog kan køberen forlange
samtidighed, hvis han ikke har fået sin varer leveret, hvilket vil sige at køber får sin varer samtidig
med betalingen.
Sælger kan altid kræve kontant betaling, hvis ikke andet er aftalt.
Ved samtidighed kan være tvivl om hvem der skal tage initiativet i gennemførelse af handelen og i de
forskellig slags køb er det således:
- Afhentningskøb: skal sælge lægge varen på bordet og køber betale straks.
- Udbringningskøb: Sælger bringe varen ud, men kan nægte af afleverer hvis ikke køber betaler
straks.
- Distancehandel: Kan sælger i visse tilfælde nægte at overgive varen til køber hvis ikke køber kan
betale til fx den fremmede fragtfører ved overgivelsen.
Rette kreditor
Erhvervsret
"-
Nogle gange skal betalingen ikke ske til sælger personligt. Hvis det er tilfældet at der er kommet en ny
kreditor (ved fx frivillig pantsætning), skal denne kreditor denuncierer/meddele at han er den nye
kreditor. (se side 325-331)
Betalingssted
Det vil altid være aftalen der bestemmer hvor betalingsstedet er. Er der ingen aftale vil betalingsstedet
være på sælgers bopæl, eller den adresse hvorfra sælger driver forretning.
Parternes misligholdelse af aftalen
Sælgers misligholdelse
1.Forsinkelse - Ikke levering eller for sen levering.
2.Mangler - ydelsen mangler egenskaber i kvantitet eller kvalitet.
3.Vanhjemmel - sælger en ydelse han ikke ejer
Købers misligholdelsesbeføjelser
Hvis sælger ikke overholder aftalen hvad kan køber så gøre.
- Fastholde
- Hæve
Og uanset om han vælger det ene eller det andet kan han:
- Kræve erstatning
1. Forsinkelse
Købeloven § 21.
Køber ønsker at fastholde:
- Specieskøb: Man kan ikke fastholde ved specieskøb hvis varen er gået til grunde.
- Genuskøb: Som udgangspunkt kan man godt. .
- U: objektiv umulighed (Det må ikke være sælgers forhold der spiller ind i beslutningen):
- Økonomisk umulighed - hvis varen bliver for dyr.
- Artsumulighed - Hvis varen er umulig at fremskaffe.
Erhvervsret
"/
Køber ønsker at hæve:
- For at kunne hæve skal forsinkelsen være væsentlig.
•
Enhver forsinkelse er væsentlig i handelskøb, købeloven § 21 stk. 3 (Også fixkøb).
•
Anticiperet misligholdelse:
Derfor må de forventes at køber ikke kan modtage varen til tiden. I denne situation kan
køber derfor hæve handelen inden levering.
- Succesiv levering: Hvis der er forsinkelse ved en af leveringerne kan man kun hæve den
levering og ikke hele aftalen.
- U: Man kan hæve de kommende leveringer hvis det kan forventes at
leveringen vil blive forsinket. Bevisbyrden ligger hos køber.
- U: Hvis der er sammenhæng mellem leveringerne, ved fx implementering af
produktionsapparat.
Køber ønsker erstatning:
- Der er tale om erstatning i kontrakt, da det er en kontrakt sælger misligholder (Køb = gensidig
bebyrdende aftale.)
- Køber har krav på den positive opfyldelsesinteresse (Det modsatte er den negative kontraktinteresse
side 158).
Ansvarsgrundlaget ved:
- Genus: Købeloven § 24 = objektivt ansvargrundlag
- U: Forbehold (dette viser at man kan aftale noget andet end loven siger)
- U: Force majeure = Helt uforudsigelige forholdt. Dog skal tre forbehold opfyldes:
- Artsumulighed
- Upåregnelighed
- Ekstraordinære begivenheder
- Species: Købeloven § 23 = sælger skal erstatte købers tab, medmindre han kan bevise det modsatte
= culpaansvar med omvendt bevisbyrde.
Erhvervsret
01.10 - Aftale
indgås omkring
fyrværkeri.
03.11 -
Fabrik
brænder.
15.12 -
Levering
%0
2. Mangler - faktiske
- Kvalitetsmangler - hvis varen ikke er den aftale kvalitet
- Kvantitetsmangler - hvis den leverede mængde ikke er den samme som aftalt.
Sælger har oplysningspligt - hvis han undlader dette er det svig (svage ugyldighedsgrunde)
Køber har undersøgelsespligt - her er der både synlige og usynlige mangler.
Køber ønsker at fastholde:
- Specieskøb: Man kan ikke som udgangspunkt fastholde, medmindre man får uforholdsmæssigt
afslag.
- Genuskøb:
• Omlevering
• Efterlevering
Køber ønsker at hæve:
- Man kan som udgangspunkt hæve hvis manglen er væsentlig:
• Til bedømmelsen anvendes forudsætningslæren (s. 163)
- Køber kan også hæve ved en uvæsentlig fejl
• Dog skal sælger have handlet svigagtigt (ikke overholdt sin oplysningspligt).
Ved en succesiv levering er situationen den samme som ved forsinkelse, at hver leveringen behandles
hver for sig.
Køber ønsker erstatning:
- Hvis der er lidt et økonomisk tab
• Ved opgørelsen af størrelsen bruges den positive opfyldelsesinteresse.
- Genuskøb:
• Objektivt ansvar
• U: force majeure eller sælgers forbehold.
- Specieskøb:
• Købeloven § 42 stk. 2
• Objektivt ansvar:
- Udvist svig
Erhvervsret
%!
- Tilsikring
- Leveret en vare med oprindelige mangler.
• Culpa:
- Efterfølgende mangler. (køber har bevisbyrde)
- Afhjælpning
Rettelse til side 236: “For et rettidigt fremsat krav om erstatning gælder den 3-årige forældelse.
Køber ønsker at reklamere:
- Købeloven § 52
- Køber skal reklamere straks.
• Ved synlige mangler: Reklamere straks, fundet ud af manglen i forbindelse med
undersøgelsespligten.
• Ved usynlige mangler: Opdages inden for 2 år. Reklamationsretten eksistere i 2 år med
mindre andet er aftalt eller sælger har handlet svigagtigt.
3. Vanhjemmel
- Betyder en retlig mangel, sælger ikke havde ret til at sælge varen.
• lånt, stjålet, lejet = ejendomsret
• Kreditkøb med ejendomsforbehold.
• Pant, udlæg (retspant).
Køber ønsker at fastholde:
- Hvis 3. mands ret kan fjernes - det kan fx ske ved pant.
Køber ønsker at hæve:
- Misligholdelsen skal være væsentlig
•
Hvis 3. mands ret ikke kan fjernes - lånt, lejet, stjålet.
Køber ønsker erstatning:
- Købeloven § 59 - Objektivt ansvar + god tro hos køberen.
Købers misligholdelse:
1. Forsinkelse - betale for sent eller slet ikke betale.
2. Manglende betalingsevne - Køber mister evnen til at betale.
Erhvervsret
%"
Sælgers misligholdelsesbeføjelser
1. Forsinkelse
Sælger ønsker at fastholde:
- Hvis købesummen er betalt.
- Hvis købesummen ikke er betalt -> kapitel 24, inkasso + fogedret.
Sælger ønsker at hæve:
HR: Hvis varen ikke er overgivet kan sælger godt hæve.
- U
1
: Man kan ikke hæve ved kredit.
•
U: Overgivet ved en fejltagelse.
•
U: Dækningsløs check.
Hvis varen overgives, uden sælger straks for betaling, selvom der er aftalt kontant betaling, er der tale
om stilsigende kredit.
Køber ønsker erstatning:
- Morarenter - man er nået over forfaldstiden.
•
Aftalt: aftalte rentesats fra forfaldsdatoen.
•
Ikke er aftalt: renteloven - morarente = nationalbankens udlånsrente + 7,00 % p.a.
2. Manglende betalingsevne
- Hvis købers evne til at betale svigter, mellem aftalens indgåelse og forfaldsdagen, så er der tale om
en anticiperet misligholdelse.
Årsager til manglende betalingsevne - se side 240.
- Tilbageholdsret - aftale er indgået, varen er ikke afsendt. Sælger kan holde varerne tilbage, indtil
køber eller hans konkursbo stiller betryggende sikkerhed.
Erhvervsret
Aftalen indgås
Manglende betalingsevne
Forfaldstid
Forsinkelse
%%
- Standsningsret -
- Udtagelsesret
Med mindre der gives sikkerhed, se bl.a. s. 437.
Kapitel 15; Internationale køb
Definition = Når købet har tilknytning til flere forskellige lande. Det kan være af forskellige art:
- Sælger og køber har forretningssted i hver sit land.
- Man har indgået købsaftalen i udlandet.
- Der kan være aftalt at man bruger fremmed ret ved opståede konflikter.
Danmark har ratificeret del III og IV. Del III omhandler køb. De har ikke ratificeret del II (Aftaler).
England og portugal har ikke ratificeret CISG.
CISG’s anvendelsesområde
Den anvendes på løsørekøb, hvis parterne har forretningssted i hver deres land og kontraherende
stater = godkendende stater.
CISG anvendes også hvis international privatret (Kapitel 16), medfører at CISG skal anvendes til
løsning af en given konflikt.
Områder hvor CISG ikke gælder er:
- Hvis begge partere har forretningssted i nordiske lande.
- I forbrugerkøb - køb på auktion, køb vedr. tvangssalg, køb af værdipapirer, valuta, køb af skibe,
luftfartøjer eller fly, køb af elektricitet.
CISG er deklaratorisk = man kan aftale sig ud af den.
Erhvervsret
DK
love
EU
“Overnationale” - FN = CISG
%&
CISG består af 4 dele:
I. Konventionens stedlige og saglige kompetence.
II.Aftalers indgåelse (Ikke i DK).
III.Køb
IV.Forbeholder staterne kan tage i forbindelse med konventionens anvendelse.
Sælgers pligter
Ifølge CISG artikel 30, har sælger følgende pligter:
•
At levere varen
•
At overgive dokumenter
•
At overdrage ejendomsretten til køber.
Levering af varen og overgivelse af dokumenter:
Levering = Købeloven. Det er vigtigt at finde ud af hvornår levering er sket, da der knytter sig flere
retsvirkninger til det.
Sælger har pligt til overdrage dokumenter, det er de dokumenter der måtte være nødvendige for den
enkelte aftale. Det er ikke direkte beskrevet hvilke dokumenter, men det kan være:
•
Forsendelsesdokumenter, forsikringspolicer, pakkelister, oprindelsescertifikater og
kontrolcertifikater.
CISG skelner ikke mellem genus og species køb.
Leveringssted:
Deklaratorisk: Leveringssted = aftalested
Er leveringsstedet ikke aftalt, er det reglerne i artikel 31 der gælder.
Sælgers leveringspligt er opfyldt når:
- Forsendelseskøb = overgive varen til første transportør.
- Ved at stille varen til rådighed for køberen = varen skal være individuelt bestemt eller være
udtaget af bestemt parti = afhentningskøb.
Erhvervsret
%'
- Blot at stille varen til rådighed for køber, på det sted der var sælgerens forretningssted ved aftalens
indgåelse.
Det er køberens problem at skaffe sig oplysninger og sælgers forretningsted. Samtidig med det er hans
problem at sørge for de nødvendige aftaler der kræves til transporten.
Leveringstid:
Leveringstid = Fastsat i aftalen jfr. artikel 33.
- Tidsrum = sælger der bestemmer hvornår i tidsrummet.
Ikke aftalt leveringstid - Inden for rimelig tid, det er ikke som i købeloven hvor det er efter påkrav,
men bare inden for rimelig tid.
Risikoovergang:
-Artikel 66-70. = Købeloven § 17 stk. 1.
•
Det drejer sig om varen hændelige undergang.
- Den part der bærer risikoen, må også bære økonomisk tab og kan evt. gøres regres
mod skadevolder eller forsikringsselskab.
Der er følgende situationer der viser hvornår riskoovergangen fra sælger til køber sker:
• Forsendelse = Risikoen overgår ved overgivelse til første fremmede fragtfører.
• Aftalt en bestemt transportør/sted = Risikoen overgår ved overgivelse til denne/dette.
• Hvis varen skal sælges under transport = Overgår risikoen på aftaletidspunktet.
• Afhentning hos sælger = sælgerens forretningssted.
• Hvis varen skal modtages et andet sted end sælgers forretningsted = Når tiden for levering er
kommet, og køberen har fået kendskab til at varen er stillet til rådighed.
• Hvis varen skal udskilles = Når tydelig udskillelse er sket. (Udstedt særligt fragtbrev).
Incoterms 2000
Da CISG ikke - ligesom købeloven - indeholder forskellige transport/omkostningklausuler, har Det
Internationale Handelskammer (ICC) udarbejdet Incoterms.
• Denne gør at køber og sælger undgår problemer med at finde ud af om det er sælgers eller købers
nationale transportklausler der skal anvendes.
Erhvervsret
%(
Der er 4 grupper af klausuler:
- E-Klausuler EXW (Ex Works) - Kun én af denne type. Den pålægger kun sælger at stille varen
til rådighed. Køber skal selv sørge for transportmiddel og pålæsning. Risikoen overgår når
varen er stillet til rådighed. (Ligesom den danske AB).
- F-Klausuler - Sælger skal overgive varen til den transportør køber har valgt, køber bærer
risikoen for transporten. For alle F-klausulerne gælder det at køber bærer omkostningerne for
hovedtransporten.
- C-Klausuler - Sælger sørger for transport og betaling for transport, køber bærer risikoen.
- D-klausuler - Sælger bærer omkostninger og risiko til bestemmelsesstedet.
Ved anvendelse af Incoterms 2000 skal der altid angives et bestemmelsessted.
Købers pligter
Købesummens betaling:
- Artikel 53 - Betale købesummen og tage imod varen.
- Betaling = Ikke kun betaling, også åbne remburs eller sørge for valutaoverførselstilladelse.
•
HR: Køber skal betale det der er aftalt. Er der ikke aftalt noget skal køber betale det varen
kostede på aftaletidspunktet.
- Det kan følge af sædvane eller handelspraksis hvordan prisberegningerne skal finde
sted.
Betalingstid:
- HR: Køber skal betale på det aftale tidspunkt eller hvad der følger af sædvane. Aftalt = Bare betale,
ikke vente på påkrav. Ikke aftalt = Når sælger stiller varen til rådighedeller når sælger udlevere
dokumenter, som giver køber rådighed over varerne.
•
Hvis køber ikke betaler, kan sælger tilbageholde varerne i 14 dage (Svarer til
samtidighedsgrundsætningen i Købeloven § 14).
Remburs:
- Betalingsform der er meget normal i oversøiske handler.
- Hvis køber og sælger ikke kender hinanden så godt vil sælger ikke sende varerne uden at sikre sig
købesummen, og køber vil ikke betale uden af sikre sig varerne.
•
Der for bringes et pengeinstitut ind som formidlende led.
Erhvervsret
%)
Se tegning side 253..
Betalingssted:
- Køber skal betale på det aftalte sted. Hvis der ikke er aftalt noget betalingsted, skal køber betale på
sælgers forretningssted.
- I forsendelseskøb skal betalingen ske på varens bestemmelsessted.
Modtagelse af levering:
Hvis køber ikke modtager varen, betragtes det i CISG som en misligholdelse.
- Altså CISG betragter fordringshavermora som en misligholdelses fra købers side, i modsætning til
købeloven.
•
Dette udløser omsorgspligt fra sælger, dog betaler køber alle omkostningerne.
Fælles regler for sælgers og købers pligter
Den ene af parterne, kan indstille opfyldelsen af sine forpligtelser, hvis det er åbenbart at den anden
part ikke vil opfylde sine. Åbenbarhed kan være:
- Mangel på kreditværdighed, partens adfærd under forberedelsen til opfyldelsen.
- Ved succesive leveringer gælder de samme regler som i købeloven hvor det kun er den ene levering
der kan hæves.
Sælgers misligholdelse og købers misligholdelsesbeføjelser
Sælger kan misligholde ved:
- Forsinkelse
- Mangler (Kvantitet- eller kvalitetsmangler, som er faktisk mangler)
- Vanhjemmel (Retlige mangler)
Købers misligholdelsesbeføjelser:
- Fastholde
- Hæve
- Kræve erstatning
Ved sælgers forsinkelse:
- Fastholde - Sælger skal levere, dette bliver ikke brugt så meget når det er internationalt.
Erhvervsret
%-
- Hæve - Så skal forsinkelsen være væsentlig. Artikel 26. Vurderingen om det er væsentligt, er i CISG
rent objektivt. Dvs. at selvom betingelsen er opfyldt, anses misligholdelsen ikke som væsentlig,
medmindre sælger eller en anden fornuftig person i samme situation kunne forudse at
misligholdelsen ville medfører ulempe for køber.
- Erstatning - Der er fælles regler for dette.
Ved faktiske mangler:
- Fastholde - Køber kan kræve omlevering, dog skal manglen være væsentlig. Køber kan også kræve
afhjælpning, Denne afhjælpningspligt er anderledes i forhold til dansk ret, da sælgeren har
afhjælpningsret også efter varen er leveret. Køber kan kræve forholdsmæssigt afslag efter samme
principper som i købeloven. Hvis der er leveret for lidt, kan køber kræve efterlevering.
- Hæve - hvis manglen er væsentlig, kan køber hæve. Hvis han vælger at reklamere eller ikke har
opfyldt sin undersøgelsespligt mister han retten til at hæve. (Reklamationsfristen er 2 år).
Ved vanhjemmel:
- Det vil sige at sælger videresælger en vare sælger ikke ejer, eller som fx er pantsat.
Købers misligholdelse og sælgers misligholdelsesbeføjelser
Køber kan misligholde ved:
- Ikke at betale for varerne
- Ikke at modtaget varerne (Fordringshavermora)
Sælger har samme beføjelser som under sælgers misligholdelse.
- Sælger kan fastholde aftalen og forlange at køber betaler og modtager varerne.
- Sælger kan hæve når købers misligholdelse er væsentlig. Hvis sælger ønsker at hæve skal han
meddele det til køber.
- Sælger er kun beskyttet mod købers kreditorer hvis der er taget gyldigt ejendomsforbehold.
Udtagelsesret er dog stadig gyldig mellem sælger og køber hvis der ikke gøres indsigelser fra
kreditorene.
Erstatningsregler ved sælgers og købers misligholdelse
Ansvarsgrundlag:
Ansvaret i CISG er objektivt ansvar.
Erhvervsret
%/
Ansvarsfritagelse:
Der er følgende betingelser der skal være opfyldt og kunne bevises af den part der vil have
ansvarsfritagelse:
- Misligholdelsen skyldes en hindring.
- Hindringen var uden for partens kontrol.
- Det kan ikke med rimelighed kunne forventes at parten havde taget hindringen i betragtning ved
aftalens indgåelse.
- Parten kunne med rimelighed ikke kunne forvente at have undgået eller overvundet hindringen eller
dens følger.
Reglerne svarer stort set til købelovens § 24 om force majerue.
Erstatningsbeløbet:
Erstatningsbeløbet = det tab parten har lidt i forbindelse med misligholdelsen.
Hvis køber vælger at fastholde aftalen, kan han kræve sit driftstab dækket.
Der er tabsbegrænsningspligt således at den part der gør krav på erstatning skal begrænse sit tab mest
muligt.
Renter:
Sælger kan kræve renter af købesummen, der ikke bliver betalt eller betales for sent. Rentesatsen er
ikke bestemt, men afgøres efter nationale regler.
Kapitel 16; Internation procesret og privatret
Definition: Det er internationalt når to eller flere stater har en aftale.
Procesret - værneting = stedlig kompetence
Privatret - lovvalg = hvilke lands lov skal anvendes.
Checkspørgsmål:
1. Hvad betyder international værneting?
2. Hvad betyder deliktværneting? s. 264
3. Hvad menes med: Fakturavilkår er ikke aftalevilkår? s. 262
Erhvervsret
&0
4. Hvilken hovedregel gælder for værnetinget mellem parter fra EU-lande? s. 263.
5. Hvad er et undtagelsesværneting? s. 263
6. Nævn mindst to områder, hvor et land har enekompetencen. s. 265
7. Hvilke regler gælder for de tre EFTA lande? s. 266
8. Hvilke regler gælder for anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske domme? s. 266.
9. Nævn de to retskilder, der regulerer lovvalget.
10. Hvornår bruges henholdsvis den ene og den anden lovvalgslov?
11. Hvad menes med udtrykket: Ordre public? s. 269
12. Forklar hovedreglen efter Løsørekøbelovvalgsloven
13. Forklar undtagelsen efter Løsørekøbelovvalgsloven
Kapitel 17; Forbrugerkøb
Definition: Forbrugerkøb = en erhvervsdrivende, som et led i sit erhverv sælger en vare til privat
anvendelse.
Reglerne i købelovens forbrugerafsnit er beskyttelsespræceptiv.
Levering:
Udganspunktet er i købelovens § 9. - afhentetningskøb.
Leveringen har fundet sted ved - den fysiske overgivelse.
- Dog kan sælger have fordringshavermora, hvis køber ikke er til stedet ved levering.
- Her overgår varens hændelige undergang til køber.
- Dog skal sælger drage passende omsorg for varen - købelovens § 37.
Reglen for spillerum er ikke med i forbrugerkøb.
Sælgers misligholdelse
Sælger kan misligholde ved:
- Forsinkelse
- Mangler
Købers misligholdelsesbeføjelser ved - Forsinkelse:
Køber ønsker at hæve:
- Forsinkelsen skal være væsentlig - ved fixkøb er det altid væsentligt.
Erhvervsret
&!
- Dog kan køber også hæve købet, hvis køber har lavet et leveringspåkrav til sælger om dette.
Købers misligholdelsesbeføjelser ved - Mangler
Mangler - kvalitetsmangler og kvantitetsmangler.
- udvidet mangelsbegreb.
Sælger kan ikke frigtage sig selv, ved at formulere nogle generelle forhold, som “som besigtiget”
eller andet.
Kapitel 19; Kredit
Definition af kredit - Kredit betyder at en ydelse overgives til en køber, uden samtidig betaling,
dog skal der betales senere. Kredit kan også være et lån.
Ejendomsrettens overgang
Forholdet mellem sælger og køber:
Udgangspunktet er at sælger har ejendomsretten indtil aftalens indgåelse. Retten overgår til køber, i
det øjeblik varen er hos køber og er betalt.
I det mellemliggende tidsrum skal der sondres mellem de forskellige leveringtidspunkter.
Afhentningskøb - Her overgår ejendomsretten til køberen ved den fysiske overgivelse.
Forsendelseskøb - Her er der følgende vigtige tidspunkter:
- Aftalens indgåelse - her er parterne forpligtet overfor hinanden = sælgeren kan ikke sælge
varen til en anden side.
- Varens levering - Se kapitel 14, omkring handelskøb og levering.
- Overgivelsen til køber - Ved overgivelsen er den faktiske og retlige råden over varen
overgivet til køber.
- Købesummens betaling - Her overgår den endelige ejendomsret til køber, i tilfælde af at der
tages forbehold for ejendomsretten.
Forholdet mellem køber og sælgers kreditorer
Så længe sælger ejer aktivet, kan hans kreditorer gøre udlæg i aktivet (der også vil indgå i evt.
konkursbo for sælger).
- Når aktivet er solgt, kan kreditorerne ikke længere gøre udlæg i aktivet.
Erhvervsret
&"
- Ved specieskøb indtræder denne virkning allerede ved aftalens indgåelse.
- Ved genuskøb, er køber først beskyttet mod sælgers kreditorer, hvis varen er bindende
individualiseret (Kapitel 14).
Forholdet mellem sælger og købers kreditorer
Købers kreditorer kan først gøre udlæg i varen ved overgivelsen, hvilket også er tilfældet ved et evt.
konkursbo.
- HR: Som hovedregel kan sælgers kreditorer ikke gøre udlæg i varen efter overgivelsen.
- Dog skal købers kreditorer overholde en evt. ejendomsret.
- U: Sælger kan tage varen tilbage, hvis der er betalt med en dækningsløs check, eller hvis varen er
overgivet ved en fejltagelse.
- Dog skal sælger reagere hurtigt.
Kreditværdighed
Det er vigtigt at undersøge en debitors evne til at kunne betale, dette kan man gøre på følgende måder:
kontakte fogedretten (evt. insolvenserklæring), personbogen, bilbogen eller tingbogen.
Kreditoplysningsbureauer - Købmandsstadens Oplysningsbureau, RKI (Riber Kredit Information):
- Forhold ældre end 3 år, må ikke være registreret, skal på begæring inden 4 uger give en
person meddelse om evt. oplysninger, som de har vidergivet indenfor de sidste 6 måneder.
- De må ikke videregive oplysninger hvis oplysningerne:
- Stammer fra Statstidende (konkurser eller tvangsauktion)
- Indeberettet af en offentlig myndighed (fx SKAT).
- Vedr. samme skyldforhold til samme kreditor på mere end 1.000 kr. og kreditor har
en skriftlig erkendelse af den forfaldne gæld fra debitor. Eller hvis der er foretaget
retslige skridt mod debitor (fx stævning, behøves ikke være afsagt dom).
Kreditaftaler
Når der indgås aftaler om kredit, anvendes reglerne i kreditaftaleloven, disse regler hviler på et EU-
direktiv.
Erhvervsret
&%
Kreditaftaler med forbrugere
Kreditaftaleloven § 1 -
LÆS OP PÅ RESTEN!!
Kapitel 20; Pant i løsøre
Pant = at tage sikkerhed i et aktiv, debitor ejer.
Pant kan stiftes på flere måder:
- Aftalt (viljebestemt pant) - Pantet stiftes ved aftale mellem pantsætter og panthaver, fx. bank og
låntager.
- Restpant - Her stiftes pantet ved rettens medvirken - ved udlæg i fogedretten. (inkasso)
- Lovbestemt - Der kan ved lov være bestemt at man skal have pant i noget, som fx kommune tager
automatisk pant i fast ejendom (ejendomsskatter) og vægtafgift.
Debitor kan bevarer den fulde ejendomsret. Pant er alene en indskrækning. Derfor må pantsætter ikke
sælge eller forærer det pantsatte væk uden panthavers samtykke.
Former for pant:
- Håndpant - Her er det panthaver der har rådigheden over aktivet der er pantet.
- Underpant - Her er det pantsætter der har rådigheden over aktivet der er pantet.
Sikringsakt:
- Advarer andre kreditorer og omsætningserhververe om sin ret.
Man kan advarer andre om sin ret på flere måder (sikringsakter):
- Håndpant: Rådighedsberøvelse. Dette kan ske på flere måder:
- Fysiske overgivelse til panthaver
- Tredjemands besidelse, dog må tredjemanden ikke udlevere pantet til pantsætter.
- Nøglepant, aflåst rum hos pantsætter hvor begge skal have nøgle til.
- Underpant: Tinglysning (Retten i Århus).
Erhvervsret
&&
Håndpant i Løsøre
- Sikringsakten ved håndpant i løsøre er den effektive rådighedsberøvelse (tredjemands besidelse,
nøglepant).
- Panthaver har rådigheden.
- Panthaver skal opbevarer det pantsatte som var den hans eget, og må ikke bruge det.
- Panthaver må gerne frempantsætte det han har taget pant i, men kun for det beløb han har
pant for.
-
Fyldestgørelse
- HR: Offentlig auktion
- Hvis der er aftalt andet kan det ske ved salg under hånden - Autoriseret mægler. (Panthaver kan
tage pantet til ejendom)
- Hvis panthaver tager pantet til ejendom, kan sådan en aftale tilsidesættes i henhold til
aftalelovens § 36, hvis en er urimelig.
Pantsætters konkurs
Ved konkurs kommer alle pantsætters aktiver ned i hans konkursbo.
En håndpanthaver i et konkursbo kaldes seperatist, hvor hans pant ikke tæller med i konkursboet.
- Hvis der kommer overskud i det seperatiske sælger ryger overskuddet over til konkursboet igen.
- Hvis der kommer underskud bliver kreditorseperatiske til simpel kreditor (Se side 437 ff).
Underpant i løsøre
- Man opretter underpant i løsøre, ved oprettelse af et løsørepantebrev. Det skal specificeres hvad
det nøjagtig er der er pantsat.
- Man kan ikke lave generalpant (Tinglysningsloven § 47a).
- Sikringsakten ved underpant i løsøre er Tinglysning - personbogen eller bilbogen.
- Pantsætter har rådigheden han skal holde det forsikret.
Fyldestgørelse
Da panthaver ikke har det pantsatte, skal der foretages udlæg. Pantebrevet er eksekutionsgrundlag
(kapitel 24).
- Aktivet kan fratages pantsætteren ved hjælp af tvangsauktion.
Erhvervsret
&'
Pantsætters konkurs
- Aktivet går med ind i konkursboet.
- Tvangsauktion
- Prioritetsrækkefølgen.
Pant i tilgodehavener (Fordringer)
Et tilgodehavende kaldes juridisk - en fordring.
Der er to slags fordringer:
- Almindelige fordringer (simple)
- Sikringsakten - Denunciation
- Gældsbreve (omsætningsgældsbreve)
- Sikringsakten - rådighedsberøvelse/ihændehavelse.
Aktier registreres i Værdipapircentralen.
Fyldestgørelse:
Her er det salg via pengeinstitutter.
Pantsætters konkurs:
Panthaver er som ved håndpant i løsøre, seperatist.
Kapitel 21; Pant i fast ejendom
Definition - Fast ejendom er både bygninger og jord.
Panteformer og sikringsakt
Pantet oprettes via et pantebrev, og der er altid tale om underpant.
- Sikringsakten - tinglysning i tingbogen.
- Fyldestgørelse - Pantsætteren er forpligtet til at betale. Hvis der er forfaldsdag d. 11/6, skal
betalingen være faldet d. 18/6. De 7 dage imellem kaldes løbedage.
- Hvis der ikke betales rettidigt, og efter påkrav. Kan der foretages udlæg, og derefter
tvangsauktion.
Erhvervsret
&(
Pantsætters konkurs
Ejendommen går med ind i konkursboet - tvangsauktion.
Panthaver fyldestgøres først.
Prioritetsvirkningen
Tinglysningsloven § 1 - Den der først får tinglyst sin pant, er det ham der har 1. prioriteten. (først i tid,
først i ret).
Pantets omfang
Tinglysningsloven § 38 - Gælder alle ejendomme - denne paragraf er præceptiv.
Det skal være, ting der er:
- Nødvendigt
- Naturligt
- Sædvanligt
For ejendommens funktion, som ejendom/bygning.
Dog kan ejer/debitor godt tage nogle genstande med fra ejendommen pga. retsplejeloven § 509 -
trangsbeneficiet.
Tinglysningsloven § 37 - Erhvervsejendomme, og landbrugsejendomme.
- Den er deklaratorisk.
Den omfatter både:
- Driftsinventar
- Driftsmateriel
Dette omfatter også driftstilbehør, hvis tilbehøret er en vigtig del af ejendommens funktion.
Hvis virksomheden vil lease et aktiv, skal aftalen være indgået inden aktivet ankommer til
virksomheden.
Pant i andelsbolig
En andelsbolig kan også pantsættes, dog er det andelsboligbeviset er bliver pantsat, og ikke selve
boligen.
Erhvervsret
&)
Kapitel 22; Kaution
- Personel sikkerhed.
kautionsformer:
- Simpel kaution
- Forgæves forsøgt foretaget udlæg = Kreditor kan gå til kautionisten (Kapitel 24)
- Selvskyldner kaution
- Ligeså snart debitor ikke betaler = Kautionisten skal betale.
Kapitel 23; Hæftelse
Hvem hæfter for gælden?
Juridiske personer
Det er en sammenslutning af personer der aftaler at handle fælles. Det kan være:
- Enkeltmandsvirksomheder
- Interessentskaber (I/S)
- Kommanditselskaber (K/S)
- Komplementarerne - Dem der ejer den genstand der skal deles ud i andele. Hæfter
personligt, eller solidarisk.
- Kommanditisterne - Dem der køber/investerer i andelene i selskabet. De hæfter
begrænset.
- Aktieselskaber og anpartsselskaber (A/S og ApS)
- A/S - Hæfter begrænset, med den aktiekapital der er i A/S og deres aktiver, mens
aktionærerne hæfter med deres indskud.
- ApS - Hæfter begrænset, med 80.000 (pr. 1/3-2010).
- Partsrederier
Erhvervsret
D
Kautionist (LG)Aftaleloven
Gæld
Kautionist B
Kautionist C
KR (LM)
(bank)
Samkaution
&-
Fysiske personers hæftelse
Gensidig forsøgelsespligt - Begge ægtefæller har pligt til efter bedste evne at skaffe penge eller på
anden måde bidrage til familiens underhold (der svarer til familien levevilkår).
Så længe man er gift råder man over sine egne aktiver, og man betaler selv sine kreditorer med sine
egne aktiver.
Fælleseje - Retsvirkningsloven § 15 stk 1 - Hovedreglen er at der opstår formuefællesskab, dvs.
fælleseje.
• Betydning kommer dog først til udtryk ved skilmisse, separation og død - ligedeling af den
fælles formue
Særråden
- HR: hver ægtefælle råder ubegrænset over sin egen bodel.
- U: Hvis den tjener til familien bolig.
Retsvirkningsloven § 18 - vedr. fast ejendom, og siger at den ægtefælle der ejer ejendommen, ikke
uden samtykke fra den anden ægtefælle kan sælge eller pantsætte den.
• Dog skal ejendomme være omfattet af fællesejet og være familiens bolig.
- Hvis ejendommen sælges, kan den ægtefælle der ikke har givet samtykke, inden visse
frister, kræve handlen omstøbt. Dog skal det bevises at 3. mand var i ond tro (vidste
eller burde vide at det krævede samtykke).
Retsvirkningsloven § 19 - vedr. løsøre. Samme principper som ved fast ejendom. Gælder tre typer
løsøre:
- Indbo i det fælles hjem
- Løsøre der er nødvendige for den anden ægtefælles erhverv (traktor, bil, mv.)
- Løsøre der bruges af børnene (cykler mv.).
Hvis en ægtefælle sælger eller pantsætte en ægtefælles løsøre af nævnte art, kan ægtefællen kræve
handelen omstødt:
- U: Hvis køberen beviser sin gode tro.
- Her skal der bruges omvendt bevisbyrde
Erhvervsret
&/
Hvis der er tale om en forringelse af ægtefællens bodel kan ægtefællen kræve bosondring -
Retsvirkningsloven § 17.
- Dette betyder en deling af boet.
- Dette sker på samme måde som ægteskabets ophør, dog uden at ægteskabet ophører.
Hvis et ægtefæller køber noget sammen, opstår der sameje. Det betyder at ingen af dem alene kan råde
over aktivet.
- Såfremt en ægtefælle råder over aktivet er der tale om delvis vanhjemmel.
Særhæften
- HR: Hver ægtefælle råder over sin egen gæld med sin egen bodel.
- U: fælles gæld, husholdningsgæld, gæld vedr. ting til børnene, gæld vedr. hustruens særlige behov
og skattegæld.
En ægtefælle hæfter personligt, med alt hvad vedkommende ejer, både sin egen bodel og særeje.
Hvis der oprettes en fælles gæld, hæftes der normalt solidarisk.
Retsvirkningsloven § 11 - denne lov kaldes husholdningsreglen. Denne medfører at en ægtefælle kan
stifte gæld som begge hæfter solidarisk for. Dog skal gælden være stiftet til den daglige husholdning,
børnenes fornødenheder eller hustruens særlige behov.
Skattevæsnet kan inddrive en skattegæld hos den anden ægtefælle, dog kun hvis gælden er opstået
under ægteskabet.
Ægteskabets ophør - bodeling
Der sker en ligedeling af fælleformuen ved fælleseje. Ligedelingen sker ved:
- Først at opgøre hver af ægterfællernes bodel. Resultatet er et udtryk nettobodelen.
- Overskuddet i en ægtefælles nettobodel indgår i fællesformuen, der deles halvdelen til hver.
- Underskud nulstilles, da reglen og særhæften også gælder her.
- Det ægtefællerne hver især har kræv på kaldes boslod.
Erhvervsret
'0
Praktisk sker der:
- Den ægtefælle der havde et aktiv med ved ægteskabets begyndelse, men det er i fællesejet, har
fortrinsret til det.
- Hvis der er en bolig, og den ene får den, mens den anden får forældremyndigheden over evt. børn,
kan der blive brug for det der kaldes krydsende udtagelse:
- Ægtefællen med børnene får boligen pga. børnenes tarv.
Nogle gange kan der komme det man kalder skævdeling:
- Hvis en ligedeling skønnes urimelig (hvis den ene har en meget større bodel end den anden).
- Specielt hvis ægteskabet har været kortvarigt (5-7 år).
Særeje
LÆS RESTEN!!
Kapitel 24; Inkasso og fogedret
Definition: Når en debitor ikke overholder sin betalingsforpligtelse, kan kreditor indkræve sit
tilgodehavende - ved enten selv at gøre det eller sende kravet til inkasso (advokat).
Inkassovirksomhed
- Autorisation fra justistministeriet
Rykkergebyr i forbrugerforhold:
Rykkergebyret i forbrugerforhold er fastlagt af loven, da loven i forbrugerkøb er
beskyttelsespræceptiv. Derfor gælder den ikke i handelskøb da loven der er, beskyttelsespræceptiv.
- Rykkergebyret - må ikke overstige 100 kr inkl. moms. Kreditor kan højst rykke tre gange, og der
skal mindst være 10 dage mellem afsendelserne.
Tvangsfuldbyrdelse
- Fogedretten - kreditor kan forsøge at tvangsinddrive sit tilgodehavende, via fogedretten.
- Dog kræves der et eksekutionsgrundlag (bevis på at debitor skylder penge).
- Fogedretten står kun for inddrivelsen.
Erhvervsret
'!
Eksekutionsgrundlag
Eksekutionsgrundlag er fx:
• Domme
• Retsforlig
• Frivlligt forlig - det skal klart fremgår at det er et eksekutionsgrundlag.
• Gældsbreve - klart fremgå..
• Pantebreve - underpant i både løsøre og fast ejendom.
• Checks
I forbindelse med offentlige krav, kræves der ikke et eksekutionsgrundlag.
- Hvis en person skylder skat, kan det tvangsindrives uden fogedrette - udpantning.
I småsager (den forenklede inkassoprocess) dvs. under 50.000, kan sagen starte i fogedretten, uden
eksekutionsgrundlag.
- Dog udsendes der et betalingspåkrav.
- Fordi det ikke skal være for besværligt og dyrt at inddrive pengene.
Fogedsagens gang
I fogedretten kaldes debitor og kreditor henholdsvis:
- Kreditor = rekvirenten
- Debitor = rekvistus
Tidspunktet hvor fogedretten skal står, skal forkyndes overfor debitor.
Hvis debitor ikke møder op i retten kan rekvirenten begære politifremstilling.
Så skal der foretages udlæg i debitors aktiver, hvis der ikke kan foretages udlæg i noget kan debitor
indgive en insolvenserklæring.
- Så er rekvistus “fredet” i 6 mdr. - straffeansvar
Hvis rekvistus ikke kan betale det hele, kan der indgås en afdragsordning.
- Kreditor (rekvirenten) kan af fogden tvinges til at acceptere en afdragsordning.
Erhvervsret
'"
Udlægsaktiver
Udlæg = retspant - derfor er sikringsakterne det samme som ved pant i løsøre.
- HR: Alt hvad debitor ejer.
- U: Den beskedne bolig - retsplejelov § 509.
Kapitel 27; Domstole
Domstolene er delt op i to kategorier:
•
Højesteret:
•
Landsret:
.
Østre landsret
.
Vestre landsret
#
Byret: Der er en byret i hver af landets 24 retskredse. Under byretten er:
•
Civilretten - Behandler og træffer afgørelser i retssager der ikke er straffesager.
•
Kriminalretten - Behandler og træffer afgørelse i straffesager.
•
Skifteretten - Behandler skiftesager fx. dødsboer, konkursboer, tvangsauktioner.
Sager hvor ting skifter hænder.
•
Fogedretten -
#
Specialdomstole: Er er eksperter indenfor hver sit område, der er en juridisk dommer, samt
en lægdommere der har ekspertise indenfor de bestemte områder, der er;
•
Sø- og handelsretten - Afgør sager som, internationale erhvervssager,
enerettigheder (copyright) og andre.
•
Boligretten - Afsiger dom om bl.a. lejeboliger.
#
Ekstraordinære domstole: Afgørelser der er truffet under disse domstole er endelige, og
kan ikke tages stilling til af en højere instans.
•
Rigsretten - Behandler sager om ministres ansvar.
•
Den særlige klageret - Behandler sager om bl.a. genoptagelse af straffesager samt
klager over dommeres adfærd.
•
Arbejdsretten - Afgøre sager der er opstået som følge af at en part har brudt en
overenskomst, fx overenskomststridig arbejdsnedlæggelse eller lockout.
Erhvervsret
'%
Voldgiftsret:
Kan betegnes som en privat ret. Dog skal der træffes en beslutning om, om en sag skal ordnes i
voldgift, inden problemet opstår.
Værneting:
Værneting afgøres af to forhold:
Saglig kompetence: Hovedreglen (HR)
1
er at retssager anlægges ved byretten, det står i
retsplejeloven § 224.
Stedlig kompetence: Parterne kan frit aftale hvor sagen, rent geografisk, skal anlægges jfr. § 245.
Hovedreglen er dog at sagen skal afgøres ved sagsøgtes bopæl (bopælsværneting).
Undtagelse 1 (U
1
)
2
: se side 460.
Erhvervsret
1
HR = hovedregel
2
Undtagelse 1