Notater til test i regnskab.
REGNSKAB
- Ved at udarbejde et årsregnskab, får man information om virksomhedens økonomiske
stilling og udvikling. → det er dog ikke altid, at en virksomhed ønsker, at give et præcis
billede af virksomhedens økonomiske stilling.
- Lov om nogle krav til årsregnskabets udformning.
Et årsregnskab indeholder:
Bogføring: bogføringsloven siger, at virksomhederne har pligt til at bogføre deres indtægter og
udgifter, og til at udarbejde et regnskab. Bruges til at se, om virksomheden tjener nok penge til, at
kunne betale udgifterne. Bogføringen danner grundlag for diverse regnskaber, og har derfor pligt til
at lave et momsregnskab og et skatteregnskab. Myndighederne godkender kun regnskaberne, hvis
de er bilag på alle indtægter og udgifter.
Årsrapport:
-for hvert regnskabsår, skal virksomheden aflægge et årsregnskab der suppleres med en
ledelsesberetning og en ledelsespåtegning. Loven siger, at årsrapporten skal give et retvisende
billede af virksomhedens finansielle stilling og resultat.
Resultatopgørelsen
Skal give et billede af virksomhedens indtjening og udgifter i regnskabsåret.
Periodisering: Periodens indtægter og omkostninger medregnes uanset betalingstidspunkt i
resultatopgørelsen. Medregner kun de varer man reelt har brugt, f.eks. at råvarer, og ikke dem man
har købt, og kun dem man har brugt skal derfor medregnes som de samlede omkostninger for
perioden.
Artsopdelt: en resultatopgørelse hvor omkostningerne er delt op efter art, dvs. i vareforbrug,
STX 3.g
Funktionsopdelt: anvendes indenfor produktionsvirksomheder. Omkostningerne er delt op efter
funktioner.
Nettoomsætning: Øverste linje i resultatopgørelsen.(Værdien af virksomhedens salg, fratrukket
moms.)
Afskrivninger: et aktiv som f.eks. en maskine, afskriver en vis mængde af værdi hvert år.
Afskrivninger er en fast omkostning eller kapacitetsomkostning, da den ikke variere med aktiviteten
i virksomheden.
Jo længere en afskrivningsperiode man vælger, desto mindre bliver de årlige afskrivninger, og
derfor bliver de årlige resultater større. → afskrivningen kan derfor bruges til at påvirke størrelsen
af de årlige resultater.
Forskellige måder at afskrive på: Den lineære afskrivningsmetode: afskriver med samme beløb
hvert år. Saldometoden: afskriver med samme procenttal af afskrivningsgrundlaget hvert år. (giver
større afskrivninger i starten, og mindre afskrivninger med tiden.)
- Afskrivninger af materielle aktiver kaldes depreciation. Afskrivninger af immaterielle ting
kaldes amorrtisation.
Resultatopgørelse: -: MINUS!
NETTOOMSÆTNINGEN (værdien af virksomhedens salg i perioden – moms og ligende)
-VARIABLE OMKOSTNINGER (Variere med aktiviteten af f.eks. vareforbrug.)
= Bruttoresusultat. (Dækningsbidraget →resultatet før skat)
-FASTE OMKOSTNINGER. (Kan f.eks. være administrative, og salgsomkostninger)
= INDTJENINGSBIGRAGET. (De penge man har tjent, når man har trukket alle omkostninger fra.)
-AFSKRIVNINGER. (Det beløb man afskriver hvert år)
= RESULTAT AF PRIMÆRDRIFT.
-FINANSIELLE OMKOSTNINGER. (Dækker over renteindtægter og renteudgifter.)
= RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT. (Resultat før ekstraordinære omkostninger)
-EKSTRAORDINÆRE INTÆGTER OG OMKOSTNINGER.
= RESULTAT FØR SKAT.
+ skat.
= RESULTAT EFTER SKAT.
Skat – virksomheder betaler skat af deres overskud, og kan derfor trække en lang række udgifter fra
nettoomsætningen, inden man når frem til det beløb hvoraf skatten skal beregnes.
Indtjeningsevne.
Evnen til indtjening i en given periode. INDTJENINGSBIDRAG: omsætning – variable
omkostninger og konstante omkostninger.
DÆKNINGSBIDRAG: omsætning – variable omkostninger. Viser hvad der er tilbage til dækning
af de faste omkostninger.
Likviditet.
Evnen til at betale det man skylder, på de aftalte tidspunkter. Viser hvor god man er til at betale til
tiden.
Balance
Viser de bogførte værdier på den sidste dag af regnskabsåret. Balancen henviser til aktiver og
passiver, som der skal være balance imellem.
Aktiver – den kapital virksomheder disponerer over. Aktiverne deles op i Anlægsaktiver (noget man
vedvarende ejer.) og omsætningsaktiver (aktiver der skal omsættes, f.eks. varelager.)
Passiver – kapitalfremskaffelsen. Deles op i egenkapital(kommer fra virksomhedens overskud),
hensættelser (f.eks. pension.), gæld.
Finansiering – Virksomheder har ikke tilstrækkelig kapital til at finansiere alt selv, og må derfor
låne penge forskellige steder fra.
- Nogle regnskaber bliver sminket, hvilket der kan være forskellige grunde til. Nogle forbedre
regnskabet for at skjule, at det går dårligt, måske fordi virksomheden ønsker at låne penge,
eller kan også have noget med deres image at gøre. Andre nedtoner deres regnskab, f.eks.
for at aktionærerne ikke skal kræve et større udbytte, eller fordi arbejderne ikke skal kræve
mere i løn.
Metoder man kan pynte et regnskab på:
Værdiansættelse af aktiver.Skjuler hvor meget deres bygning er værd, har fået nogles aktiekurs til at
stige.
Afskrivningsmetoder- Nogle afskriver højt, hvilket giver lavere overskud, skat og
egenkapacitet.(Skrifter fra lineære metode til saldo metoden.)
Mens nogle afskriver lavere, hvilket giver højere skat, overskud og egenkapacitet. (Hvis man skifter
fra saldometoden til den lineære metode)
➔ Forskellige goder ved at gøre disse ting.
Opgørelse af varelageret. – dette kan ses på afskrivningerne. To principper: FIFU: antager at de
råvarer, der er blevet brugt i produktionen, er dem, der blev købt først på året. (Her indgår de
billigste varer i resultatopgørelsen, da det er de dyre varer der kommer til at ligge tilbage →de
variable omkostninger bliver større). SIFU: antager, at de råvarer, der ved årets afslutning ligger på
lageret, er dem der blev købt først på året.